Budgetforslag for 2008

Transkript

1 1/63 Trafikselskabet Movia Budgetforslag for behandling 13. september 2007

2 2/63 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Budgettets hovedtal Usikkerhedsfaktorer Passagerfrafald i Kommende lovændringer på moms- og afgiftsområdet Usikkerhed om passagertællinger Organisatorisk systemtilpasning Fordeling af nettoudgifter mellem kommuner Verserende sag om moms på udlån af tjenestemænd fra Hovedstadens Lokalbaner A/S til Lokalbanen A/S De fremtidige udfordringer Budgetoversigt Generelle budgetforudsætninger Busdrift generelt Generelle faktorer Driftsområde Storkøbenhavn Driftsområde Nord Driftsområde Midt Driftsområde Vest Driftsområde Syd Salgsindtægter bus og lokalbane Takstområde Hovedstaden Udvikling siden budget Indtægtsforventninger Særindtægter Takstområde Vest Udviklingen siden budget Indtægtsforventning Takstområde Syd Udviklingen siden budget Indtægtsforventning Entreprenørudgifter bus Produktionsomfang, vogntimer Udbud i Priser for buskørsel Indeksregulering Prisen i nye udbud Rutespecifikke udgifter Rutespecifikke udgifter Provision/distributionsafgift Køb af rejsehjemmel Transaktionsomkostninger til Rejsekort a/s...34

3 3/ Tale- og dataradio Stoppesteder Busudstyr Chaufførlokaler ABIT Markedsføring af lokale ruter Diverse omkostninger Behovsstyret trafik Handicapbefordring Rekvireret kørsel for kommuner og regioner Budget 2008 for behovsstyret kørsel Lokalbaner Generelle budgetforudsætninger Passagerindtægter Udgifter til togdrift, herunder drift af infrastrukturselskab (Hovedstadens Lokalbaner A/S) Udgifter til anlægsinvesteringer, leasingudgifter, afdrag på lån mv Aktier i lokalbanerne Lokalbanerne i Region Hovedstaden Lokalbaner i Region Sjælland Lollandsbanen Vestsjællands Lokalbaner Fællesudgifter Administrative fællesudgifter Tjenestemandspensioner Rejsekortet Anlægsprojekt rejsekort Driftseffekter af Rejsekortet Passager- og indtægtseffekter Driftsoptimering Provision og distributionsafgifter- og honorar Køb af rejsehjemmel Betalinger til Rejsekort a/s drifts- og kapitalomkostninger Drift af decentralt rejsekortudstyr m.m Lånefinansiering Driftslån Rejsekort lån Lån til etableringsudgifter Finansiering Regional finansiering Kommunal finansiering Betaling af tilskud til Movia Regulering af tilskud Balance...58

4 4/63 Bilagsoversigt Bilag 1 Kommunal finansiering pr. kommune Bilag 2 A conto betaling pr. kommune Bilag 3 Betaling efter forbrug pr. kommune Bilag 4 Finansiering af linjer pr. kommune/region

5 5/63 1. Indledning Det kollektive trafiksystem er under forandring. Lov om trafikselskaber trådte i kraft den 1. januar 2007, og kommuner og regioner fik da tildelt en ny og større rolle i den kollektive trafik. Rollen består i retten til indflydelse på arten og mængden af kollektiv trafik i regionen/kommunen på den ene side (bestillerrollen) og på den anden side pligten til at betale nettotilskudsbehovet for den samme trafik (betalerrollen). Movias budget 2008 er det første budget, hvor kommuners og regioners konkrete ønsker til trafikbetjeningen har bestemmende indflydelse på den kollektive trafik i Østdanmark. Det er en ny rolle for kommunerne, især kommunerne i Hovedstadsområdet som ikke har haft selvstændig indflydelse på trafikbetjeningen før nu, og i sagens natur også for regionerne, som er etableret pr. 1. januar Rolleskiftet kræver tid til at opbygge nødvendig viden og kompetence hos kommuner og regioner til at udfylde deres lovgivne bestillerfunktion, og tid til omstilling for Movia til at matche de behov, som nu udtrykkes fra 45 kommuner og 2 regioner samtidig med, at Movia skal sikre sammenhængen i den kollektive trafik. I den proces er det nødvendigt, at bestillerne (kommuner og regioner) og Movia som leverandør af kollektiv trafik hurtigt finder sammen i et gensidigt samarbejde, som på én og samme tid tilgodeser ønsker hos den enkelte bestiller og sikrer sammenhæng i den kollektive trafik. Movia har i den sammenhæng en erklæret opgave i at bistå kommuner og regioner med at få optimal udbytte af de midler, der er afsat til kollektiv trafik. Movia har med succes gennemført en møderunde med alle kommuner og regioner i foråret 2007 for så hurtigt som muligt at befordre det nødvendige samarbejde. Det er lykkedes på den korte tid at skabe en fælles forståelse for opgaverne, både den fælles og den, der vedrører bestillernes særinteresser. Det lover godt for det fremadrettede arbejde Budgettets hovedtal Budget 2008 er præget af et kraftigt fald i passagertallet i første halvdel af 2007, som ikke forventes indhentet i Derimod er der stabilitet også i 2008 for busdriften med de ændrede markedsforudsætninger, hvor Arriva har købt Veolia, hvad angår mængden af kollektiv trafik produceret af busser og lokalbaner og den pris, som Movia forventer at skulle betale entreprenørerne. Hovedtallene for Movias tre forretningsområder fremgår af nedenstående oversigt.

6 6/63 Tabel 1 Hovedtal (beløb i løbende priser) Mio. kr Ændring Busområdet Passagerer (1.000 påstigere) Vogntimer (1.000 timer) Bruttoudgifter 2.534, ,9 20,7 Salgsindtægter , ,7 1,8 Tilskudsbehov 1.099, ,2 22,5 Baneområdet Udgifter til togdrift 223,2 328,1 104,9 Anlæg, netto 0,0 24,6 24,6 Tilskud HL A/S 27,7 28,5 0,9 Salgsindtægter -90,3-137,9-47,6 Tilskudsbehov 160,6 243,3 82,7 Behovsstyret trafik Bruttoudgifter 148,7 155,3 6,6 Salgsindtægter -40,6-28,9 11,7 Tilskudsbehov 108,2 126,4 18,2 Note: På grund af budgettekniske ændringer på baneområdet, kan 2008 ikke sammenlignes direkte med Usikkerhedsfaktorer Budgettet hviler på en række antagelser og forudsætninger, som i varierende grad må anses for usikre. Ud over de traditionelle usikkerheder, der knytter sig til oliepris, renter m.v., er der grund til i særlig grad at hæfte sig ved nedenstående faktorer Passagerfrafald i 2007 De første syv måneder af 2007 var præget af et unormalt stort og pludseligt passagerfrafald, når man sammenligner med tilsvarende måneder i Gennemsnitligt har der været 5 pct. færre passagerer i Movias busser i perioden, men med betydelige geografiske variationer. De fleste øvrige trafikselskaber i Danmark har konstateret lignende tilbagegang, ligesom DSB S-tog og lokalbanerne har haft den samme tendens. For 2008 er det derfor en betydelig usikkerhedsfaktor, om faldet i passagertallene i 2007 er udtryk for en blivende situation, således at der er sket et niveauskift, eller om der snarere er tale om en midlertidig effekt af specifikke omstændigheder. De første måneder var præget af meget mildt vejr, som erfaringsmæssigt fremmer cyklismen kortvarigt på bekostning af især de korte busrejser. Men den negative trend fortsatte i foråret og den første sommermåned, hvilket forstærker en antagelse om, at faldet er af mere blivende karakter. En faktor, som taler for en langsigtet tendens, er velstandsstigning, øget bilejerskab samt en sociologisk formodning om stigende individualistisk livsform, som alt sammen trænger brugen af den kollektive trafik tilbage.

7 7/63 I budgettet er det lagt til grund, at den konstaterede nedgang i et vist omfang er af mere langvarig og struktureret karakter, og at Movias egne bestræbelser på at fremme passagertallene i bedste fald kun rækker til at tage toppen af nedgangen i I budgetoverslagsårene regnes der dog med, at passagertallet vil stige igen som følge af indførelsen af rejsekortet Kommende lovændringer på moms- og afgiftsområdet Der forventes i efteråret 2007 fremsat lovforslag, som vil ophæve busentreprenørernes ret til refusion af energiafgift og CO2-afgift samt momsen heraf på dieselolie anvendt i offentlig servicetrafik med bus vil fjerne det økonomiske incitament for selskaberne til at finansiere driftsmateriel og vedligeholdelse heraf ved udenlandsk leasing, den såkaldte cross border leasing, hvor selskaberne ved leasing i eksempelvis Tyskland har adgang til at få refunderet den tyske moms. Den forventede regelændring indebærer, at momsen af leasingydelserne vil skulle beregnes og erlægges i modtagerlandet (Danmark) og ikke som nu i afsenderlandet (Tyskland) Ændringer på afgiftsområdet forventes, at træde i kraft i 2008, mens ændringerne vedr. leasingmoms efter planen senest træder i kraft i oktober Usikkerheden knytter sig til, om der bliver overgangsordninger, den præcise effekt for selskaberne, om omfanget af den medfølgende statslige kompensation til regioner og kommuner og ikke mindst fordelingen af denne på de enkelte regioner og kommuner. De bebudede ændringer vil for Movia medføre betydelige merudgifter til busdriften. Den ekstraudgift vil i sidste ende skulle betales af kommunerne og regionerne, men i det omfang den enkelte kommune/region ikke kompenseres fuldt ud, vil kommunens/regionens muligheder for at opretholde den kollektive trafik blive forringet. Det skal understreges, at de bebudede ændringer ikke er fremsat eller vedtaget, og konsekvenserne er derfor ikke indarbejdet i budgettet Usikkerhed om passagertællinger På to områder er der usikkerhed om Movias andel af fællesindtægten fra passagererne i hovedstadsområdet. For det første har Movia sammen med Ørestadsselskabet nedlagt påstand om, at DSB S-togs passagertællinger er misvisende og ikke tager højde for faktorer, som naturligt indebærer færre passagerer i S-togene. Derved er de passagertal, som betinger S- togenes andel af fællesindtægten, urealistisk høje.

8 8/63 For det andet har Movia konstateret, at det automatiske tælleudstyr i de ca. 100 busser, som har dette udstyr, systematisk tæller 4-5 pct. for lavt. Konstateringen er sket ved manuelle kontroltællinger. Tællefejlen bevirker, at Movias andel af fællesindtægten bliver tilsvarende lavt vurderet og således ikke er udtryk for Movias reelle andel af det udførte persontransportarbejde. Det økonomiske omfang af de to forhold er passagerindtægter på op mod 70 mio. kr., men er ikke indregnet i budgettet, da sagerne endnu ikke har fundet en afklaring Organisatorisk systemtilpasning I modsætning til 2007, hvor Movias budget overvejende var et additivt budget på baggrund af de tre hidtidige trafikselskabers 2006-budgetter, er budget 2008 det første build-up budget for Movia som én enhed. Det indebærer, at nye datasystemer til hele virksomheden til dataindsamling, bearbejdning og budgettering indføres og nu for første gang skal anvendes for hele Movia. Budgetsystemet skal matche den nye finansieringsmodel, hvor økonomien for hver enkelt buslinje og hver enkelt kommune/region skal beregnes. Det er et betydeligt højere specifikationsniveau, end nogen af de tidligere trafikselskaber har arbejdet med og stiller derfor desto højere krav til datasikkerhed og detaljering. Hertil kommer at der nogle steder er brug for typer af data, som hidtil ikke har været produceret i alle tre selskaber eller i det mindste ikke produceret og fortolket på samme måde. Budgettet for buskørsel er reelt sammensat af 47 delbudgetter (45 kommuner og 2 regioner), idet budget for indtægter og udgifter henføres til hver enkelt buslinje og derefter fordeles på hver enkelt kommune og region. Det hertil krævede detaljeringsniveau medfører en hidtil ikke kendt usikkerhed med hensyn til budgettets træfsikkerhed på linje- og kommuneniveau, idet den naturlige budgetstabiliserende effekt af et samlet budget for hele busdriften ikke er til stede længere. Usikkerheden må derfor forventes at afspejles i afvigelser fra 2007-grundlaget, som ikke kan forklares realøkonomisk i form af ændrede passagertal, indtægter, entreprenøromkostninger eller køreplanstimer. Derimod vil der for de enkelte kommuner i hovedstadsregionen være afvigelser fra 2007-budgettet, som skyldes, at 2007-budgettets forudsætninger om passagerernes og dermed indtægternes fordeling på buslinjer baserede sig på regnskabstal for 2004 med skønnede justeringer for køreplanændringer efter er baseret på mere aktuelle opgørelser og er for den enkelte kommune et mere rigtigt budget end 2007, men budgettet for den enkelte kommune er alligevel behæftet med usikkerhed Fordeling af nettoudgifter mellem kommuner Der pågår på budgetteringstidspunktet en vurdering i Statsforvaltningen Hovedstaden og Statsforvaltningen Sjælland, om den model, som er anvendt i budgettet til fordeling af nettodriftsudgifter for buslinjer, som berører mere end en kommune, er i overens-

9 9/63 stemmelse med forskrifterne i Lov om trafikselskaber. Budgettet for kommunernes udgifter til busdrift er derfor med forbehold for Statsforvaltningernes afgørelse Verserende sag om moms på udlån af tjenestemænd fra Hovedstadens Lokalbaner A/S til Lokalbanen A/S Bestyrelsen for Hovedstadens Lokalbaner A/S (HL A/S) har besluttet, at anke SKAT s afgørelse vedrørende momspligt for HL s udlån af tjenestemænd til Lokalbanen A/S til Landsretten. Sagen vedrører et momstilsvar på ca. 24 mio. kr. Det må forudses, at sagen vil fortsætte i det almindelige retssystem efter Landsrettens afgørelse. Usikkerheden for Movias budget er ikke aktuel for 2008, men beror på det lange sigt på ankeinstansernes afgørelser De fremtidige udfordringer Det er Movias fremmeste opgave i samarbejde med kommuner og regioner at opretholde og videreudvikle den kollektive trafik i Østdanmark. De befolkningsgrupper, som har den kollektive trafik som primært transportmiddel, skal vi sikre til stadighed får opfyldt deres transportbehov. Samtidig skal den kollektive trafik være et realistisk og attraktivt transportalternativ til de grupper, som ikke betragter bussen eller toget som deres primære transportmiddel. Det er nødvendigt, hvis den kollektive trafik skal have nogen effekt i bestræbelserne på at nedbringe trængselsproblemerne i de store byer og give bidrag til at forbedre bymiljøet. En bæredygtig vej til at nå målsætningerne er tosporet. Dels skal den kollektive trafik være i konstant toptrimmet stand; dels skal det nødvendige indtægtsgrundlag skabes i driften. Passagertilgang er en nødvendig forudsætning for den fortsatte udvikling af den kollektive trafik, og er derfor den højest prioriterede målsætning for Movia. Baneområdet består fra starten af de fire selvstændige aktieselskaber, i hvilke Movia har bestemmende indflydelse. Movia har som prioriteret opgave at organisere baneområdet på en måde, som bedst muligt sikrer den udvikling af lokalbanerne, som er sat i gang med lokalbaneplanen vil være præget af disse overvejelser. Det tredje forretningsområde, Behovsstyret trafik, er et decideret udviklingsområde. Den behovsstyrede trafik, som integrerer og koordinerer den individuelle handicapbefordring med kommunernes øvrige kørselsbehov rummer et stort udviklingspotentiale, dels som forretningsområde for Movia, dels som synergifelt for kommunerne. Udviklingen heraf har høj prioritet både på kort og på langt sigt. Grundlaget for passagertilgang er til stede. Bus- og banetrafikken er generelt af høj kvalitet. 99,9 pct. af alle planlagte ture udføres, og kunderne melder om høj og stigende tilfredshed. Busser og tog har stigende komfortniveau, og chaufførerne er stadig bedre uddannet til jobbet. Der afsættes midler til den helt nødvendige fortsatte pro-

10 10/63 duktudvikling, og bestræbelserne konkretiseres i en forretningsplan, som skal indeholde de nødvendige strategier for at nå målet. En udfordring i denne sammenhæng er sammen med bus- og baneentreprenørerne at imødegå den tendens til stigende rekrutterings- og fasholdelsesvanskeligheder hvad angår buschauffører og lokomotivførere. Ny teknologi er et kerneområde i den fortsatte udvikling. Den nye tale- og dataradio, som er installeret i busserne i hovedstadsområdet og nu også udbredes andre steder i Movias område, skal udnyttes fuldt ud til bedre overblik over driftsomfang (planlagt kontra realiserede), trafikstyring, kundeinformation og kundeservice, blandt andet til sikring af korrespondance mellem bus og tog bliver året, hvor en af de største teknologiske satsninger i den kollektive trafik i nyere tid, rejsekortet, introduceres. I første omgang som en pilottest, siden med idriftsættelse i Østdanmark og derefter udrulles rejsekortet til resten af Danmark.

11 11/63 2. Budgetoversigt Budgetoversigten er overvejende udarbejdet efter samme principper som anvendt i budget 2007, dog er der foretaget enkelte tekniske justeringer begrundet i praktiske hensyn. Det er således forudsat at investeringer i Rejsekortprojektet aktiveres, hvorfor posten investeringer er flyttet fra fællesudgifter i tabel 2 til finansiering i tabel 3. På lokalbaneområdet er der følgende konteringsmæssige ændringer i forhold til 2007: Salgsindtægter for Lollandsbanen og Vestsjællands Lokalbaner indregnes nu i baneområdets samlede indtægter i modsætning til Konteringsændringen har ikke realøkonomisk effekt. Anlægstilskud fra staten var i 2007 forudsat at tilgå Movia. I stedet tilgår de regionerne, hvilket afspejles i budgettet. Det har den umiddelbare virkning, at tilskudsbehovet forøges med anlægsudgifterne, men der er ikke realøkonomisk effekt. Generelt for budget 2008 gælder, at finansielle data er budgetteret i 2008 prisniveau. Det gælder budgetåret 2008 samt overslagsårene Finansielle data vedr. budget 2007 er anført i 2007 prisniveau. Budget 2007 tal er angivet, som de fremstår i budgettet for 2007.

12 12/63 Tabel 2 Budgetoversigt i 2007-priser, i 2008-priser. Mio. kr LOKALE BUSRUTER: Billetindtægter , , , , ,3 Entreprenørudgifter 2.133, , , , ,8 Rutespecifikke udgifter 92,2 102,4 134,6 133,4 138,9 TOTAL LOKALE BUSRUTER 989, , , ,3 981,3 BEHOVSSTYRET KØRSEL: Billetindtægter -40,6-28,9-28,9-28,9-28,9 Entreprenørudgifter 128,7 130,8 130,8 130,8 130,8 Administration 20,0 24,5 23,5 22,5 22,5 TOTAL BEHOVSSTYRET KØRSEL 108,2 126,4 125,4 124,4 124,4 TOTAL KOMMUNALT TILSKUDSBEHOV 1.097, , , , ,7 REGIONALE BUSRUTER: Billetindtægter -198,2-207,2-207,6-212,0-216,5 Entreprenørudgifter 297,3 305,6 305,6 305,6 304,2 Rutespecifikke udgifter 11,7 14,1 18,5 18,3 19,1 TOTAL REGIONALE BUSRUTER 110,8 112,5 116,6 112,0 106,8 LOKALBANER: Billetindtægter -90,3-137,9-144,4-150,0-157,5 Anlægstilskud fra staten -71,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Entreprenørudgifter 223,2 328,1 336,4 336,4 336,4 Tilskud HL A/S 27,7 28,5 28,5 28,5 28,5 Anlæg 71,2 24,6 23,9 23,9 22,9 TOTAL LOKALBANER 160,6 243,3 244,5 238,9 230,3 FÆLLESUDGIFTER: Administration og Personale 293,2 297,4 297,4 297,4 297,4 Tjenestemandspensioner 2,5 5,9 8,4 11,0 13,6 Investeringer 101,4 0,0 0,0 0,0 0,0 TOTALE FÆLLESUDGIFTER 397,1 303,3 305,9 308,4 311,0 TOTALT REGIONALT TILSKUDSBEHOV (Drift) 668,5 659,1 666,9 659,3 648,1 DRIFTENS TILSKUDSBEHOV 1.765, , , , ,9 Note: Indtægter er anført med negativt fortegn

13 13/63 Tabel 3 Finansiering Mio. kr FINANSIERING: Driftens tilskudsbehov 1.765, , , , ,9 Renter 10,5 8,0 11,3 11,9 12,1 Anlægsinvesteringer 0,0 109,7 31,1 0,0 8,9 Aktieindskud 0,0 24,9 0,0 0,0 0,0 Lånoptagelse -101,4-134,6-31,1 0,0-8,9 FINANSIERINGSBEHOV I ALT 1.674, , , , ,0 Finansiering Regioner 577,7 667,1 678,2 671,2 660,2 Finansiering Kommuner 1.097, , , , ,7 FINANSIERING TOTAL 1.674, , , , ,0

14 14/63 3. Generelle budgetforudsætninger I dette afsnit omtales de væsentligste overordnede budgetforudsætninger, der ligger til grund for budgetforslag Der er overvejende tale om udefra givne forudsætninger, Movia ikke har indflydelse på. Taksterne er generelt forudsat justeret med 3,0 pct., jf. bestemmelsen i Lov om trafikselskaber, at taksterne i den kollektive trafik underlægges et takststigningsloft, svarende til pris- og lønudviklingen under hensyntagen til omkostningsudviklingen. Trafikstyrelsen har udmeldt takststigningsloftet for 2008 til 3,0 pct. Udgifter til entreprenørerne for udført buskørsel reguleres månedsvis i takt med et sammenvejet indeks bestående af de 6 basisindeks (5 indeks i område Syd og Vest); dieselolie, maskiner og værktøj, løn, forbrugerpriser, renter og reparation eget køretøj. For 2008 forventes en stigning på 4,4 pct. i niveauet for entreprenørudgifter. Stigningen er i forhold til det på budgetteringstidspunktet forventede gennemsnit for Der foreligger kendte basisindeks for første halvår af 2007, dog ikke lønindeks, som kun er kendt til og med marts Derfor omfatter indeksbudgetteringen reelt 18 måneder og er behæftet med nogen usikkerhed. Entreprenørudgifter til behovsstyret kørsel reguleres gennem et sammenvejet indeks bestående af de to basisindeks; dieselolie og løn. Niveauet forventes at stige med 4,8 pct. i 2008 i forhold til det forventede gennemsnit for På lokalbaneområdet er betalingerne til Lokalbanen A/S indeksreguleret efter samme principper som på busområdet. Det sammenvejede indeks forventes at stige med 4,2 pct. Udgifter, der ikke er omfattet af indeksregulering, reguleres ud fra den generelle P/L udvikling med 3,1 pct., som svarer til Danske Regioners prognose for I tabel 4 vises den forventede gennemsnitlige procentvise stigning fra 2007 til 2008 for de enkelte indeks.

15 15/63 Tabel 4 Oversigt over indeks 2008 Generel P/L 3,1% Salgsindtægter 3,0% Basisindeks Dieselolie 10,7% Maskiner og værktøj 3,1% Løn 4,1% Forbrugerpriser 2,1% Renter 4,1% Reparation eget køretøj 3,1% Entreprenørudgifter 4,4% Udgifter 3,1% Behov 4,8% Lokalbaner 4,2% Renter Likvider 4,5% Renter driftslån 3,4% Renter rejsekort 4,0% I nedenstående afsnit uddybes forventninger til de væsentligste delindeks. Tabel 5 viser udviklingen i delindeksenes månedlige niveau for 2007 og For delindeks dieselolie og renten gælder, at 2007 tallene for månederne januar juni er realiserede tal, mens de resterende tal for året er estimater. For lønindekset er månederne januar marts realiserede. Tabel 5 Udviklingen i indeks for dieselolie, løn og renten 2007 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns Dieselolie Løn Renten 4,5 4,4 4,5 4,6 4,8 4,9 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 4, Dieselolie Løn Renten 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,0 Prisniveauet for dieselolie forventes ultimo 2007 at være steget til 180 fra 138 primo Niveauet skønnes uændret i 2008 i forhold til ultimo 2007, hvilket svarer til autoritative (f.eks. Nordea) analytikeres vurdering. Dette svarer til en stigning på 10 pct. fra det forventede gennemsnit for 2007 til Det forventede lønniveau i 2007 tillægges en stigning på 4,1 pct., således at niveauet i gennemsnit bliver 157 i Stigningen er baseret på Nordeas samlede betragtning

16 16/63 af de opnåede overenskomstresultater på minimallønsområdet og forventningerne til de decentrale forhandlinger på normallønsområdet. Nordeas analyse er fra maj Obligationsrenten bibeholdes på samme niveau i 2008 som forventningen ultimo 2007, således at renten 2008 forudsættes til 5 pct. Forudsætningen om stabile renteforhold svarer til de store bankers forventninger på budgetteringstidspunkter.

17 17/63 4. Busdrift generelt Trafikselskabet Movia varetager offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel (Lov om trafikselskaber 5). Movias dækningsområde er Region Sjælland og Region Hovedstaden med undtagelse af Bornholm. Området er yderligere opdelt i 45 kommuner, som har indflydelse på det lokale trafikale serviceniveau. Movias opgave er at koordinere, planlægge, følge op og udbyde den kollektive trafik under hensyn til kommunernes ønsker og behov. I figur 1 vises Region Sjælland, Region Hovedstaden og de 45 kommuner. Region Sjællands område er markeret med den mørkegrå farve, mens den lysegrå farve viser Region Hovedstadens område. Movia skal betjene borgerne i dækningsområdet med kollektiv trafik i form af busser og lokalbaner. Derudover skal området betjenes med individuel behovsstyret trafik. Al buskørsel og behovsstyret trafik er udliciteret til private busentreprenører. De enkelte kommuner finansierer deres del af den lokale bustrafik og den individuelle handicapbefordring for kommunens egne borgere. Figur 1 Oversigt over regioner og kommuner Busdriften er opdelt i fem driftsområder. Driftsområde Storkøbenhavn vises i lysegrå område på nedenstående figur 2. Driftsområde Nord er markeret med den mørkeste af de grå farver, mens Driftsområde Midt er vist med mellemgrå farve på figuren. Det

18 18/63 næst mørkeste grå område er Driftsområde Vest, mens næst lyseste grå område symboliserer Driftsområde Syd. Figur 2 Oversigt over driftsområder Servicering og opfølgning på busdriften sker i de respektive Driftsområder. Område Vest og Syd har områdekontorer i henholdsvis Sorø og Nykøbing Falster. Områdekontoret i Valby dækker områderne Storkøbenhavn, Nord og Midt. I de tre områder findes desuden en lokal trafiktjeneste i henholdsvis Valby/Rødovre, Helsingør og Roskilde. Buskørslen i 2008 udføres med 1312 driftsbusser fordelt på 614 buslinjer. Kørselsmængden er på 4,6 mio. køreplanstimer årligt.

19 19/63 Tabel 6 Oversigt over busser og køreplanstimer Kontraktbusser - antal Lokalt en kommune Lokalt flere kommuner Regionalt 178 Total Vogntimer (1.000 timer) - Lokalt en kommune Lokalt flere kommuner Regionalt Total Note: Antal kontraktbusser i 2007 kan ikke opdeles på lokalt en kommune, lokalt flere kommuner eller regionalt, da opdelingen ikke er opgjort i budget 2007 I de følgende afsnit foretages en gennemgang af de faktorer inden for de fem driftsområder, som er indarbejdet i budgettet Generelle faktorer Enkelte kommuners ønsker til serviceniveauet for 2008 er ikke faldet på plads endnu, dog ønsker de fleste kommuner et uændret serviceniveau for 2008 under forudsætning af, at økonomien kun fremskrives med P/L stigningen. Ændringer i antallet af hverdage, lørdage og søn-og helligdage fra det ene år til det andet giver i sig selv udsving i såvel køreplantimer som passagertal. I 2008 er der på den ene side en hverdag mere end i 2007, men den positive passagereffekt heraf mere end udlignes ved, at forårets helligdage (påske m.m.) er placeret tidligere end i Betydningen af dette er, at en række hverdage i den tidlige passagertunge marts i 2008 flytter til de knapt så passagertunge måneder april og maj. Nettoresultatet forventes at være et passagerfald i 2008 på ca påstigere. Det er målsætningen for en kommende kommunikationsstrategi at bidrage til en positiv passagerudvikling. Effekten vil have en vis indsvingningstid, men forventes allerede i 2008 at kunne begrænse den igangværende trend til passagerfrafald med en effekt på ca. 1 pct. Effekterne af lokalbanekøreplanen fra januar 08 (ud over Frederiksværkbanen) er fortsat usikker og er derfor ikke indarbejdet i budgettet Driftsområde Storkøbenhavn På budgetteringstidspunktet foreligger der fire uafklarede ændringsønsker fra kommuner i driftsområdet.

20 20/63 Brøndby kommune ønsker en mindre nettoudvidelse på kr. til etablering af en servicebus. Der er i samarbejde med kommunen skitseret et forslag. Den endelige løsning afklares i det tidlige efterår Tårnby kommune har ønsket en besparelse på ca. 5 mio. kr. Der er i budgettet indarbejdet en række ændringer af busbetjeningen, der samlet giver den ønskede besparelse. Indtægtsnedgangen som følge af ændrede forventninger til passagerudviklingen har dog medført, at nettobesparelsen reelt forventes at blive ca. 4 mio. kr. Rødovre kommune ønsker samme serviceniveau for 2008, men til en lavere betaling. Område Storkøbenhavn har udarbejdet et oplæg, der beskriver forskellige ændringer af betjeningen. Der er dog ikke taget stilling i kommunen,ligesom drøftelser med nabokommunerne afventer en afklaring. Københavns Kommune overvejer en række tiltag, som forventes afklaret i kommunens budgetforhandlinger. Det drejer sig om en række metrostøttende tiltag, yderligere et antal servicebusser og en citybuslinje. Derudover er det fortsat usikkert, hvilke effekter byvæksten i København, herunder Teglholmen, Amerikakaj og Havnestad, vil få. Disse er derfor ikke indarbejdet i budgettet for DSB S-tog indfører ny køreplan pr. 23. september 2007, hvilket forventes at påvirke passagertallet positivt med knap en halv mio. passagerer på årsbasis. Køreplanen indebærer standsning for alle tog på alle stationer i København. Det kan koste rejser med bus til stationer, men forventes totalt set at give en gevinst i form af flere skift fra tog til bus. Det højere antal stop vil dog indebære længere rejsetid for pendlere på de lange S-togsstrækninger, og det kan give en negativ passagereffekt. Det gælder navnlig de buslinjer, der betjener Køge Bugt Banen og Frederikssundsbanen. Tabel 7 Effekten af ny S-togskøreplan Område Effekt (antal buspåstigere) København Køge Frederikssund Total I København foretages en række fremkommelighedsprojekter, som på linjerne 1A, 5A, 18 og 350S samlet ventes at give en gevinst på +0,2 mio. passagerer. For det øvrige takstområde Hovedstaden ventes dog øgede fremkommelighedsproblemer og deraf følgende forlænget rejsetid at medføre et frafald på -0,4 mio. passagerer. Den samlede nettoeffekt omkring fremkommelighed forventes således at blive et frafald på ca. -0,2 mio. påstigere.

21 21/63 I forbindelse med tilpasning til metroens etape 3 gennemføres en række reduktioner og omlægninger i busdriften på sydlige og vestlige Amager. Linierne 75E, 30, 33 og 32 reduceres. Til gengæld oprettes 76E og en ny servicebus i Tårnby kommune. Linie 73 og 34 nedlægges. Linjerne erstattes delvist af en ny linje 35 fra Islands Brygge via Sundbyvester Plads og Dragør og videre ad Kystvejen til Lufthavnen. Samlet set forventes disse ændringer at give anledning til et frafald på - 1 mio. passagerer. Metroens etape 3 påvirker ligeledes trafikken mellem Amager og city. Linie 19 forventes nedlagt og ekstrakørsel på linie 40 fjernes. Til gengæld omlægges linie 250S til Islands Brygge. Den samlede forventning er på + 0,1 mio. passagerer som følge af disse ændringer. Åbningen af metroens etape 3 på Østamager forventes at medføre en overflytning af buspassagerer til metroen. I budget 07 er tallet vurderet til 2,5 mio. passagerer, men er på baggrund af analyser af buspassagertallet på Østamager nedjusteret til 1 mio. passagerer i budget Effekten fordeles ud på linje 2A, 12 og 250S. Derudover forventes omlægninger og køreplanændringer på linje 4A, 30, 77, 78 og 12 at medføre et fald på -0,35 mio. passagerer. Passagertallet på linie 30 ventes at være upåvirket af metroens 3. etape. Betjeningen af lufthavnen ændres så 250S fremover ikke kører til lufthavnen, men stopper på Islands Brygge. Til gengæld forlænges 5A til lufthavnen, hvilket ventes at give +0,6 mio. passagerer primært på grund af 5A s højere frekvens. I Valby og Vanløse etableres i efteråret 2007 to servicebuslinjer. Der påregnes et passagertal på pr. linje, hvilket er lidt mindre end passagerantallet i servicebusserne på Frederiksberg, men lidt mere end passagerantallet i omegnskommunernes servicebuslinjer. Passagererne er nytilkomne, da nye rejsemål fremover nås. En del af effekten opnås allerede i 2007, således at den samlede effekt fra 2007 til 2008 forventes at blive ca påstigere. Der oprettes yderligere 2 servicebuslinjer i København i Forventet passagereffekt er en gevinst på passagerer. En ny havnebuslinie 903 er oprettet i juni 2007 med forventning om en tilvækst på +0,1 mio. passagerer i 2007 og yderligere +0,1 mio. i timers P-ordningen i brokvartererne blev fra marts 2007 erstattet af timetakster inkl. nattakst. Den fulde effekt af P-ordningen er tidligere estimeret til +0,5 mio. passagerer. 2/3 af effekten forventes i Derfor forventes resten af effekten i de første 6 måneder i 2008 (nedtrapning fra marts til juni), hvilket giver ekstra passagerer. Effekten fordeles ud på A-buslinjer og de øvrige forholdsvis højfrekvente buslinjer i København.

22 22/63 I 2007 ventes et passagerfrafald pga. sporarbejder på Køge Bugt Banen mellem Dybbølsbro og Hundige. Passagererne forventes genvundet i 2008, hvilket påvirker passagertallet positivt med passagerer. Effekten fordeles ud på stort set alle buslinjer, som betjener S-togs stationer fra Friheden st. til Køge st. Motorringvejens to nye spor, der åbner i efteråret 2008, ventes at gøre rejsetiden i myldretiden i bil mindre. Motorringvejen er en central trafikåre for store dele af trafikken i Hovedstadsområdet og forventes derfor at få konsekvenser for potentielle bilister i hele området. Bilister, der i dag vælger kollektiv trafik for at undgå køkørsel på M3, vil fremover køre i bil. Således forventes en lille påvirkning på alle buslinjer i driftsområde Storkøbenhavn. Passagertallet forventes således at falde med passagerer Driftsområde Nord Frederikssund kommune har besluttet at spare kr. på busdriften i forhold til budget 2007, men har endnu ikke taget stilling sparealternativerne. Derfor er der i budget 2008 indarbejdet en besparelse på driften i kommunen, som er lagt på linje 301. Den 21. oktober 2007 indsættes nye busser i Helsingør-området, som medfører en betydelig komfortløft for kunderne. Der forventes en positiv effekt heraf på passagertallet. Forbedringerne følges op af lokal markedsføring Driftsområde Midt Ny servicebuslinje etableres i Ishøj. Der påregnes passagerer svarende til det gennemsnitlige passagerantal i servicebusserne i Roskilde, Helsingør og Greve. Samtidig forventes en overflytning af passagerer fra linje 127 til den nye servicebus. Dette vil give et passagerfald på linje 127, mens der forventes en lille stigning på linje 400S som følge af den nye servicebuslinje. Den samlede effekt på de tre linjer er et fald på passagerer. I 2007 ventes et passagerfrafald pga. sporarbejder på Køge Bugt Banen mellem Hundige og Køge. Passagererne forventes genvundet i Effekten fordeles ud på stort set alle buslinjer, som betjener S-togs stationer fra Hundige st. til Køge st. Passagertallet påvirkes således positivt med passagerer. Når Køge Bugt Motorvejens 7. og 8. spor mellem Greve N og Greve S åbner i efteråret 2008, forbedres fremkommeligheden på Køge Bugt Motorvejens nordlige del markant. Det indebærer formodentlig, at bilkøerne, som forekommer i myldretiderne, flytter syd på. Således forbedres forholdene for bilpendlere i Greve og Solrød kommuner. Pendlere, der nu benytter bus og S-tog pga. dårlig fremkommelighed på motorvejen, ventes at benytte bil fremover. Det vil give et fald i passagertallet for 2008 på passagerer. Effekten forventes på buslinjer i de to kommuner.

23 23/ Driftsområde Vest Kommunerne i område Vest og Region Sjælland ønsker en videreførelse af køreplanen for 2007 til Driftsomfanget på regionale og lokale ruter i området vil derfor forsætte uændret for i forhold til 2007, dog med små justeringer op og ned på enkelte linjer. En enkelt undtagelse til dette er nedlæggelsen af linje 108, der indtil udgangen af juni 2007 kørte som servicebus i Holbæk by Driftsområde Syd Der forventes ikke større driftsmæssige ændringer i takstområde Syd i Passagertallene for området vil derfor i det væsentlige være påvirket af den generelle udvikling samt en vis effekt af den ovenfor omtalte kommunikationsstrategi, som forventes at have effekt fra Fra 2009 vil busdriften være påvirket af DSB s plan om Gode Tog til Alle, som vil indebære tiltagende indsættelse af IC3-materiel på Sydbanen. Dette forventes at medføre en passagervækst i togene på passagerer, som efterfølgende smitter af på tilbringerbuslinjer. Et omfattende terminalprojekt på Næstved Station forventes tilendebragt i slutningen af 2008 og indebærer betydelige forbedringer for kunderne i den kollektive trafik.

24 24/63 5. Salgsindtægter bus og lokalbane Movia forventer at transportere 206 mio. påstigere med bus i Den årlige indtægt fra disse passagerer er på mio. kr. De samlede driftsudgifter til busdriften er på mio. kr., hvilket giver en samlet selvfinansieringsgrad på 56 pct. En påstiger defineres som en person, som benytter et offentligt transportmiddel. Ved skift mellem transportmidler på samme rejse medregnes personen igen som ny påstiger. En personrejse kan altså godt omfatte mere end én påstigning, hvis rejsen indeholder et eller flere skift mellem offentlige transportmidler. En passager dækker over samme definition, dog vil betegnelsen påstiger blive brugt i budget 2008 ved konkrete personopgørelser. Det forventede antal påstigere pr. takstområde fremgår af nedenstående tabel. Som bemærket i kapitel 1 er det vurderingen, at en betydelig andel af det konstaterede passagerfald i 2007 er af varig karakter, hvorfor passagerforventningerne i 2008 er reduceret med 13 mio. påstigere i forhold til Reduktionen er baseret på passagertal for de første fem måneder af Tabel 8 Oversigt over antal buspåstigere Mio H-linjer 193,3 180,5 180,6 182,1 183,5 V-linjer 17,4 17,7 17,7 17,7 17,7 S-linjer 8,5 8,2 8,3 8,3 8,2 Total 219,2 206,4 206,7 208,1 209,4 Note: 2007 tallene svarer til tallene fra budgettet for Pga. ændrede opgørelsesprincipper kan 2007 og 2008 ikke sammenlignes direkte. Dette påvirker specielt V- og S-linier. Tabel 9 Oversigt over indtægter Mio. kr H-linjer 1.223, , , , ,1 V-linjer 108,8 115,8 115,8 115,8 115,8 S-linjer 102,1 96,7 98,6 99,9 99,9 Total 1.434, , , , ,8 Note: 2007 tallene svarer til tallene fra budgettet for Pga. ændrede opgørelsesprincipper kan 2007 og 2008 ikke sammenlignes direkte. Dette påvirker specielt V- og S-linier For passagertalsudviklingen i budgetoverslagsårene indgår kun effekt af faldende fremkommelighed (-0,2 mio. påstigere pr. år), dagtypeændringer og rejsekort. Effekten af rejsekort forventes at være en passagerfremgang på 2 pct. i forhold til 2008 med et indsving over 5 år. Der er således ikke i budgetoverslagsårene indarbejdet ændringer i kørselsomfang og indtægtseffekter heraf. Generelt er der i budget 2008 en vis usikkerhed om opgørelsen af indtægter på de busruter, der krydser grænserne mellem de tre tidligere trafikselskaber. Det skyldes, at der anvendes forskellige opgørelsesmetoder for indtægterne i de tre områder. Tidli-

25 25/63 gere har de samlede indtægter været afregnet mellem de tre trafikselskaber. Det er nyt, at indtægterne skal fordeles på enkelte ruter. I takt med at opgørelsesmetoder gradvist harmoniseres, forventes større klarhed om indtægterne for de grænseoverskridende ruter, og der må forventes en vis regulering ved opgørelsen af det endelige regnskab. En del busruter kører i flere takstområder. Busruterne betragtes i budgetsammenhænge som en hel linje. Dvs. at linjen hører hjemme i det ene af takstområderne, men også har kørsel i et andet takstområde. Hvor bussen hører hjemme fremgår af linjebetegnelsen. Alle linjer hedder enten HUR, STS eller VT foran, hvilket betegner det trafikselskab som oprindeligt havde ruten. HUR, STS og VT svarer til takstområde Hovedstaden, takstområde Syd og takstområde Vest. Betegnelserne er midlertidige indtil der implementeres fælles betegnelser for buslinierne. Da flere buslinjer kører over grænserne mellem de enkelte takstområder, skal det opgjorte antal påstigere i de enkelte takstområder korrigeres for dette. I nedenstående tabel ses denne omfordeling af buspåstigere mellem de tre takstområder og det samlede antal påstigere for Movia for Tabel 10 Påstigere pr. takstområde Mio. Movia H V S Antal påstigere 205,5 180,3 17,1 8,1 Individuelle ændringer 0,9 0,8 0,0 0,2 Takstområde påstigere 206,4 181,0 17,1 8,3 - heraf vedr. linjer i H 0,0 0,0 0,0 0,0 - heraf vedr. linjer i V -0,7-0,4 0,0-0,3 - heraf vedr. linjer i S -0,2-0,2 0,0 0,0 Overført påstigere fra H 0,5 0,0 0,4 0,2 Overført påstigere fra V 0,0 0,0 0,0 0,0 Overført påstigere fra S 0,3 0,0 0,3 0,0 Antal påstigere i alt 206,4 180,5 17,7 8,2 For at opgøre de samlede indtægter på en linje, må den indtægtsandel der genereres i det takstområde, som ruten ikke hører til, flyttes til den anden del. Dermed opstår en ny opdeling i HUR-linjer, STS-linjer og VT-linjer. Sammenhængen mellem takstområder og linier ses i nedenstående tabel.

26 26/63 Tabel 11 Sammenhæng mellem takstområder og linjer Mio. kr. Movia H V S Billetindtægter 1.370, ,0 106,2 100,1 Ekstern finansiering 3,1 3,1 0,0 0,0 Individuelle ændringer 7,0 6,8 0,0 0,3 Andre indtægter 52,3 52,3 0,0 0,0 Takstområde indtægter 1.432, ,2 106,2 100,3 - heraf vedr. linjer i H 0,0 0,0 0,0 0,0 - heraf vedr. linjer i V -9,9-3,9-6,0 - heraf vedr. linjer i S -2,3-2,0-0,3 Overført grænseindt. fra H 6,0 0,0 3,9 2,0 Overført grænseindt. fra V 0,3 0,0 0,0 0,3 Overført grænseindt. fra S 6,0 0,0 6,0 Linjeindtægter i alt 1.432, ,2 115,8 96,7 Forventninger til de enkelte takstområders indtægter uddybes i de nedenstående afsnit Takstområde Hovedstaden Udvikling siden budget 2007 I budget 2007 var passagertallet og dermed salgsindtægterne fordelt på buslinjer på grundlag af den endelige opgørelse af passagertal for Opgørelse af passagertal pr. linje sker normalt med op til et års forsinkelse, da det tager tid at indsamle og bearbejde passagerdata på buslinjeniveau. Passagerændringer som følge af køreplanændringer indført efter 2004 var skønsmæssigt fordelt i budgettet for Forud for budget 2008 er det lykkedes at få procestiden for opgørelsen af passagertallene på buslinjerne nedbragt, hvilket betyder, at budget 2008 er udarbejdet på grundlag af passagerfordelingen i Der er dermed taget højde for de indførte køreplanændringer og effekten heraf på passagertallet. Desuden er der i videst muligt omfang indregnet effekter af planlagte køreplanændringer. For linjer der har været udsat for større omlægninger i perioden, kan der derfor blive tale om væsentlige ændringer i indtægtsgrundlaget i forhold til budget Disse ændringer vil afspejle sig i tilsvarende ændringer i kommunernes tilskudstilsvar til Movia. Taksterne steg i januar 2007 med 2,6 pct. i gennemsnit. Herudover blev aldersgrænsen for børneperiodekort nedsat fra 18 til 16 år samtidig med, at unge på ungdomsuddannelser fik mulighed for at købe det nye ungdomsuddannelseskort. Rabatten på ungdomsuddannelseskortet finansieres af SU-styrelsen. De økonomiske konsekvenser af denne ændring er ikke indregnet i budgettet for 2007, men indtægterne for den samlede kollektive trafik i takstområde Hovedstaden forventes, at kunne stige med ca mio. kr. i 2007 givet at de unge fortsætter med uændret rejseadfærd. Konsekvenserne af ændringen er medregnet i budget 2008, da erfaringer fra første halvår af 2007 indfrier forventningerne.

27 27/ Indtægtsforventninger 2008 Indtægtsfællesskabet i takstområde Hovedstaden vedrører samarbejde om billetindtægter i den kollektive trafik mellem DSB, Ørestadsselskabet og Movia. Jævnfør bekendtgørelsen om indtægtsdeling i hovedstadsområdet skal der fremadrettet etableres en ny indtægtsfordelingsmodel den såkaldte dobbeltfaktormodel. Modellen er pt. under udarbejdelse og forventes endeligt godkendt i efteråret Indtil modellen er endeligt afklaret anvendes den hidtidige indtægtsfordelingsmodel til indtægtsvurderinger for Movia. Da forudsætningen for den nye model er, at Movia holdes skadesløs i forhold til omfordelingen mellem DSB og ØSS anses denne forudsætning ikke for kritisk. Den gennemsnitlige indtægt pr. påstiger (bus og lokalbane) for 2007 beregnes på nuværende tidspunkt i den gamle model til 6,42 kr. Indtægterne for 2008 er estimeret ud fra den gennemsnitlige indtægt pr. påstiger (bus og lokalbane) for 2007 fremskrevet med takststigningsloftet for 2008 på 3,0 pct. Hertil kommer justeringer af forventningen til den gennemsnitlige indtægt pr. påstiger på enkelte linjer (den samlede effekt heraf er marginal). Den gennemsnitlige indtægt pr. påstiger (bus og lokalbane) for 2008 forventes på denne baggrund at blive 6,60 kr. Opsplitning på indtægter fra bus hhv. lokalbane sker på baggrund af en teknisk beregning foretaget på baggrund af data fra 2001 seneste år med Lokalbanen som selvstændig part i indtægtsfordelingen. En del af Østbanen ligger i Takstområde Hovedstaden. Der indgår derfor en merindtægtsandel vedrørende Østbanen i opgørelsen over indtægter i Takstområde Hovedstaden. I lokalbaneafsnittet (kapitel 9) indgår hele Østbanen under Region Sjælland. Tabel 12 Indtægtsforventninger for takstområde Hovedstaden Mio. kr Busindtægter 1.166, , , , ,5 Lokalbaneindtægter 72,1 80,4 84,8 88,4 92,0 Pass.indtægter i alt 1.238, , , , ,5 I indtægtsforventningerne til budgetoverslagsårene indgår effekter af tiltagene fra kapitel 4 samt den forventede effekt af indførslen af rejsekort i form af reduceret snyd/svindel og bedre udnyttelse af markedsmekanismer. Der forventes ingen stigning i den gennemsnitlige indtægt pr. påstiger i 2009, mens den gennemsnitlige indtægt pr. påstiger i 2010 forventes at stige med 1,6 pct. Den fulde effekt af rejsekortet forventes at være nået i 2011, hvor den gennemsnitlige indtægt pr. påstiger forventes at stige med 2,5 pct.

28 28/ Særindtægter Særindtægter er billetindtægter udover busbilletindtægter, som tilfalder Movia direkte uden om indtægtsfællesskabet. Særindtægterne fordeles på de enkelte bus- og lokalbanelinjer efter forskellige fordelingsnøgler. Særindtægterne for 2008 er en fremdiskontering af særindtægterne for 2007, der er beregnet ud fra udviklingen i årets første seks måneder, med den forventede takststigning i Tabel 13 Særindtægter, takstområde Hovedstaden Mio. kr Bus/tog 34,4 34,6 34,5 34,7 35,0 Værnepligtige 1,1 0,8 0,8 0,8 0,8 Grænseoverskr. kørsel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kontrolafgifter 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 Lokalbane 1,0 1,1 1,0 1,1 1,1 I alt 37,6 37,5 37,4 37,6 37,9 Note: 2007 tallene svarer til tallene fra budgettet for Takstområde Vest Udviklingen siden budget 2007 Indtægterne i takstområde Vest har ikke forud for budget 2007 været fordelt på busruterne. Der blev i 2003 gennemført en rejsehjemmelundersøgelse i området, som giver en vis indikation af indtægternes fordeling på busruterne. Indtægterne på linjeniveau er både i budget 2007 og i budget 2008 beregnet på dette grundlag. Der gennemføres en ny rejsehjemmelundersøgelse i 2007, som forventes at blive lagt til grund for en opdateret opgørelse af indtægter på linjeniveau. Dog er det besluttet hurtigt at finde en metode til løbende opgørelse af buspåstigertallet for takstområde Vest, hvilket vil give et bedre grundlag for at fordele indtægterne mellem ruterne Indtægtsforventning 2008 Indtægter fra 2006 sammen med de tilgængelige tal for 1. halvår 2007 danner grundlaget for de forventede indtægter for 2007 og Opgørelsen af indtægterne for 1. halvår 2007 er blevet en bedre vurdering af indtægterne fra billet- og kortsalg for takstområde V end den opgørelse for 1. kvartal 2007, der blev anvendt ved 1. budgetestimat. Opgørelsen tyder fortsat på ret stabile indtægter, men dog med visse svagt nedadgående tendenser, der må forventes et fald på 3 pct. i 2007, og for 2008 budgetteres der derfor med et fald på ca. 3 pct. i indtægter ved stort set samme driftsomfang som i 2006.

29 29/63 I forhold til budgettet for 2007 registreres alligevel et fald i indtægterne. Dette skyldes, at indtægterne på de grænseoverskridende linier var overvurderet i budget Ændringer i indtægter på de grænseoverskridende ruter betyder øget nettotilskud for kommunerne Slagelse, Sorø, Ringsted, Næstved og Faxe samt i Region Sjælland og en mindre påvirkning af driftsøkonomien på de øvrige ruter i takstområde Vest. Tabel 14 Indtægtsforventninger for takstområde Vest Mio.kr Busindtægter 108,8 106,2 106,2 106,2 106,2 Lokalbaneindtægter 0,0 25,9 26,7 27,5 29,1 Pass.indtægter i alt 108,8 132,1 132,9 133,7 135,3 Note: I 2007 blev lokalbaner i takstområde Vest budgetteret med nettotilskud. Der er derfor ingen indtægter i B Takstområde Syd Udviklingen siden budget 2007 Udgangspunktet for budgettering af årspassagertallet for bus for 2008 er årspassagertallet for 2007 med tillæg af de nævnte tiltag i kapitel 4. Forventningen til årspassagertallet er baseret på regnskab 2006 samt erfaringerne for de tre første måneders realiserede passagertal i Der er kun fastlagt et lille antal tiltag, som forventes at få effekt på passagertalsudviklingen i budgetoverslagsårene Introduktionen af Rejsekort forventes ikke at give en effekt på passagertallet, fordi der allerede er et elektronisk billetteringssystem i takstområde Syd. Udrulningen af DSBs Gode Tog til Alle -plan fra 2008 forventes at medføre en passagervækst i togene, som efterfølgende smitter af på tilbringerbuslinjer i 2009 og Indtægtsforventning 2008 Movia har foretaget justering af anvendelsen af klippekort hen over grænserne i de tidligere opdelte områder. En utilsigtet virkning har vist sig, idet et væsentligt forbrug af især klippekort fra takstområde Vest i takstområde Syd udhuler indtægtsgrundlaget i takstområde Syd. Dette lader sig dog vanskeligt opgøre, før året er omme, og det reelle billede er fuldt tegnet. Takstområde Syds vurdering af indtægtsgrundlaget må derfor vurderes alene ud fra passagertilbagegangen, som allerede i første kvartal er en realitet, dertil lægges P/L-fremskrivningen af takster pr Med udgangspunkt i prognosen for 2007 budgetteres salgsindtægter i med tillæg af de omtalte tiltag for busdriften i kapitel 4 samt af følgende tiltag. Busindtægterne i 2008 forventes at være på 100,1 mio. kr. Dette skal ses som et resultat af flere forskellige tiltag. Takststigningen i 2008 er budgetteret til 3,0%, hvilket giver en stigning i indtægten på 3,2 mio. kr. De ekstra passagerer, som Movias speci-