Faglig beretning 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig beretning 2007"

Transkript

1 Faglig beretning 2007 Statens Institut for Folkesundhed

2 2

3 Forord Dette er den første faglige beretning fra Statens Institut for Folkesundhed som et institut under Syddansk Universitet. Instituttet overgik pr. 1. januar 2007 fra at være et selvstændigt sektorforskningsinstitut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, til at være et institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Fusionen har medført omvæltninger og udfordringer for instituttet, idet ledelse og medarbejdere overgik til at være en del af en større organisation med nye kulturer, med krav og forventninger, med faglig sparring og administrative processer der skulle integreres. Det har været en god og spændende proces for instituttet, særligt i forhold til faglige udviklingsmuligheder og potentialer, som der kontinuerligt har været fokus på i fusionsprocessen. Fusionen har således fyldt meget i 2007, uden dog at have flyttet instituttets faglige fokus på høj kvalitet og uafhængig anvendelsesorienteret forskning. Denne faglige beretning beskriver instituttets mange faglige aktiviteter i 2007 udover forskningen, herunder udredning, forskningsbaseret myndighedsbetjening, rådgivning og formidling. Derudover er der i bilagene samlede oversigter over danske og udenlandske publikationer, foredrag, censor- og vejledningsaktiviteter, aktuelle forskningsprojekter m.m. For flere oplysninger om instituttets drift, organisering, økonomi, medarbejdere m.m. henvises til Årsrapport 2007, der ligger på vores hjemmeside på samt hjemmesiden i øvrigt. Finn Kamper-Jørgensen Direktør 3

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED I FORMÅL... 7 ORGANISATION OG DAGLIG LEDELSE AF INSTITUTTET... 8 VISION OG STRATEGI... 8 FORSKNINGSAKTIVITETERNE VED INSTITUTTET... 9 FORSKNINGSBASERET MYNDIGHEDSBETJENING UDDYBNING AF STØRRE VÆSENTLIGE MYNDIGHEDSOPGAVER PÅ SIF I ANDRE PRIORITEREDE AKTIVITETER VED STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED FORMIDLING AF FORSKNINGSAKTIVITETERNE BILAG 1. PUBLIKATIONER PH.D. AFHANDLINGER VIDENSKABELIGE TIDSSKRIFTSARTIKLER VIDENSKABELIGE BØGER, RAPPORTER OG KAPITELBIDRAG ØVRIGE PUBLIKATIONER BILAG 2. UGENS TAL FOR FOLKESUNDHED BILAG 3. FOREDRAG FOREDRAG OG PRÆSENTATIONER VED INTERNATIONALE KONGRESSER POSTER-PRÆSENTATIONER PÅ INTERNATIONALE KONGRESSER DANSKE FOREDRAG BILAG 4. VEJLEDNING BILAG 5. TIDSSKRIFTS- OG REFEREEVIRKSOMHED CENCORATER BEDØMMELSER UNDERVISNING BILAG 6. FORSKNINGSBASEREDE MYNDIGHEDSOPGAVER BILAG 7. DELTAGELSE I NATIONALE OG INTERNATIONALE FORSKNINGSUDVALG 45 BILAG 8. INTERNATIONALE PROJEKTER

6 6

7 Statens Institut for Folkesundhed i 2007 Formål Statens Institut for Folkesundheds primære opgave er forskning, forskningsbaseret myndighedsbetjening og udredning, samt bidrag til universitetets uddannelse af forskere og postgraduat undervisning. Instituttet blev med virkning fra 1. januar 2007 et institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet (SDU), som følge af en proces, hvor langt størstedelen af sektorforskningsinstitutionerne blev fusioneret med universiteterne. Instituttet var tidligere et sektorforskningsinstitut under det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium, med en række sektorspecifikke myndighedsopgaver, bl.a. udredning og rådgivningsopgaver for særligt Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen, men også andre ministerier og styrelser. Efter fusionen med SDU er de sektorspecifikke opgaver fortsat en betydelig del af instituttets aktiviteter (beskrives nærmere i afsnittet om forskningsbaseret myndighedsbetjening). Instituttet er således stadig Danmarks nationale folkesundhedsinstitut, hvilket bl.a. betyder at instituttet har en særlig forpligtelse til at monitorere den danske befolknings sundhed og sygelighed på nationalt niveau og sikre strategisk anvendelsesorienteret forskning i relevante folkesundhedsproblematikker. Der er ikke efter fusionen udarbejdet nye vedtægter, der afspejler instituttets nye organisatoriske tilhørsforhold, så instituttet arbejder således fortsat efter instituttets formål, mission og vision fra før fusionen, hvilket er muligt, da det er aftalt med universitetet og Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling (VTU), at der ikke bliver betydelige ændringer i instituttets formål og funktion. Instituttets formål er at gennemføre forsknings- og udredningsopgaver vedrørende befolkningsgruppers sundhedsforhold og sundhedsvæsenets funktion, samt at bistå offentlige myndigheder med forskningsbaseret rådgivning inden for de nævnte områder. Tyngden i instituttets aktiviteter er forskning og den overordnede prioritering af forskningsaktiviteterne er formuleret som følger i vedtægterne: Instituttets forskning omfatter undersøgelser af befolkningsgruppers sundhedsforhold, sygdomsforekomst, sygdomsårsager og sygdomskonsekvenser, forebyggelsesorienterede undersøgelser, miljømedicin og sundhedstjenesteforskning. Instituttet har som særlig opgave at gennemføre regelmæssige, nationalt repræsentative undersøgelser af den danske befolknings sundheds- og sygelighedsforhold samt at gennemføre registerbaseret forskning. Instituttet udfører udredningsopgaver inden for sit arbejdsfelt. Instituttet deltager i uddannelse af forskere inden for sit arbejdsområde og kan endvidere deltage i postgraduat undervisning inden for folkesundhedsvidenskab og samfundsmedicin. 7

8 Instituttet deltager i uddannelsesaktiviteter på universitetsområdet, hvor instituttet kan bidrage med en særlig viden. Det er væsentligt at understrege, at instituttet fungerer selvstændigt og uafhængigt af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, hvilket bl.a. betyder, at der ikke er begrænsninger i forhold til hvilke resultater instituttet publicerer, hvilket er centralt for instituttet, der prioriterer at offentliggøre forskningsresultaterne. Organisation og daglig ledelse af instituttet Direktøren varetager den daglige ledelse af instituttet i samarbejde med forskningschefen og administrationslederen. Hvert forskningsprogram har en forskningsleder, der skal sikre en stærk faglighed og fortsat udvikling af forskningsprogrammerne i nationale og internationale sammenhænge. Den faglige ledelse og strategiske udvikling af instituttet varetages i et samarbejde mellem ledelsen og forskningslederne fra de seks forskningsprogrammer. Direktøren er medlem af institutlederkredsen på det sundhedsvidenskabelige fakultet og medvirker derigennem til den faglige udvikling af det sundhedsvidenskabelige forskningsfelt og strategiske overvejelser i forhold til tendenser i forskningspolitikken. Direktøren har i 2007 fortsat deltaget i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses koncernledelsesmøder, og har derigennem bidraget til at øge viden og skabe overblik over det sundhedsfaglige felt i en mere forskningsfaglig optik. Det forventes i øvrigt, at instituttet får en faglig og rådgivende styrelse, i stedet for som hidtil en bestyrelse. Styrelsen skal bl.a. inddrages i den langsigtede planlægning og prioritering af instituttets forskning, samt i øvrigt støtte ledelsen i faglige overvejelser om fokusering af aktiviteter, ressourcer m.m. Styrelsen vil blive udpeget af SDUs rektor, når der foreligger nye godkendte vedtægter for instituttet. Vision og strategi I instituttets strategi for er beskrevet strategiske initiativer, der skal bidrage til at instituttets forskning og aktiviteter er i overensstemmelse med visionen om at være det førende nationale forskningsinstitut inden for folkesundhed i Danmark. Instituttets forskning og forskningsfaglige aktiviteter skal medvirke til forandringsprocessen hen imod en bedre folkesundhed og et bedre sundhedsvæsen. Strategien formulerer bl.a. ambitioner om at instituttet skal være visionær i valget af forskningsområder, så instituttet bidrager til at udvide og udvikle perspektiverne for folkesundhedsvidenskaben i Danmark såvel som internationalt. Udvælgelse af visionære forskningsemner er væsentlige i forhold til den forskningsbaserede myndighedsbetjening, da Sundhedsministeriet og andre offentlige myndigheder skal kunne rekvirere forsknings- og udredningsarbejder, der er både relevante og på forkant med udviklingen inden for området, udover naturligvis af videnskabelig høj kvalitet. Strategien formulerer også initiativer for forskning og forskningsbaserede evalueringer i relation til de opgaver, som kommunerne og regionerne overtog med op- 8

9 gave- og strukturreformen, som med det stærkt øgede fokus har stort behov for evidens i forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatserne. Instituttet prioriterer højt, både ift. kommuner og andre, at være en oplagt samarbejdspartner bl.a. for udvikling og evaluering af nye anvendelsesorienterede metoder i forhold til forebyggelse og behandling, samt dokumentation af evidens. Instituttets værdier er de grundlæggende præmisser for forskningen og visionen, og er formuleret dels i forhold til det eksterne niveau og dels i forhold til det interne niveau. De eksternt orienterede værdier er troværdighed og relevans, som skal sikre at forskningen er anvendelsesorienteret og af høj kvalitet. De internt orienterede værdier er engagerede, kreative medarbejdere, der er glade for deres arbejde, og at instituttet er en god arbejdsplads med respekt for medarbejdere, åben dialog og medindflydelse. Både værdier, vision og strategier bliver løbende drøftet med henblik på justering eller videreudvikling, så de fortsat er aktuelle og matcher den udvikling som instituttet gennemgår, og giver mening for medarbejdere og ledelse. Forskningsaktiviteterne ved instituttet Instituttets basisbevilling på finansloven var i 2007 på 13,8 mio. kr. Basisbevillingen finansierer dele af instituttets grundlagsforskning, der er en forudsætning for at kunne varetage myndighedsbetjeningen. Finanslovsbevillingen finansierer således både en række konkrete aktiviteter og opretholdelse af et myndighedsberedskab, der muliggør besvarelser, udredninger og henvendelser fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, andre ministerier, Sundhedsstyrelsen m.v. Opretholdelse af et beredskab til myndighedsbetjening er eksempelvis at sikre en kompetent forskerstab på et fagligt højt niveau, at sikre strategisk forskning i emner og temaer, der har relevans for samfundet, at vedligeholde monitoreringen af udviklingen i sygdom og sundhed nationalt osv. Forskningen på Statens Institut for Folkesundhed kan overordnet placeres inden for to temaer: 1. Befolkningens sundhedstilstand 2. Den forebyggende og behandlende indsats, også kaldet sundhedstjenesteforskning. 1. Forskning i befolkningens sundhedstilstand Forskningen på Statens Institut for Folkesundhed tager udgangspunkt i et udvidet sundhedsbegreb, der omfatter både sygdom og dødelighed, konsekvenser af sygdom, funktionsniveau og helbredsrelateret livskvalitet, samt befolkningens egen vurdering af forskellige aspekter af egen sundhed og helbred. Der fokuseres på sundhedsstatus, forekomst af symptomer, sygdom og død. Instituttet forsker også i årsagsforholdene bag sundhed og sygdom, bl.a. i befolkningens sundhedsadfærd, befolkningens levevilkår og påvirkninger fra miljøet. 2. Den forebyggende og behandlende indsats (sundhedstjenesteforskning) Forskningen inden for dette område omhandler evaluering af den forebyggende og behandlende indsats. Der gennemføres sundhedstjenesteforskning inden for ud- 9

10 valgte sygdomme, der evalueres forsøgsordninger med forebyggende sigte, og der gives bidrag til medicinsk teknologivurdering. Dertil kommer en stigende prioritering af forskning i kommunale og regionale sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaver i forlængelse af opgave- og strukturreformen. Kommunalreformen afføder fortsat mange forespørgsler om evidensbaseret viden om sundhed og forebyggelse, fx i form af udarbejdelse af lokale sundhedsprofiler. Af samme årsag overvejes det i alle forskningsprogrammerne om der kan formidles informationer om sundhed og forebyggelse på kommuneniveau, der kan støtte de kommunale planlæggere og beslutningstagere i tilrettelæggelsen af sundhedsindsatsen. Forskningen på Statens Institut for Folkesundhed er opdelt i følgende seks forskningsprogrammer: Sundhedsvaner, livsstil og levevilkår Analyser af danskernes sygelighed og dødelighed peger entydigt på, at livsstil og levevilkår er væsentlige determinanter for helbredsproblemer og for tidlig død. For at kunne udvikle effektive sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, er det nødvendigt at skabe viden om sammenhænge mellem usund livsstil og de levevilkår, som livsstilen udspringer af, samt viden om hvilke mekanismer, der ligger bag variationer i livsstil i befolkningen og fører til ulighed i sundhed. Formålet med programmet er at skabe viden om baggrunden for risikofaktorers udbredelse i befolkningen og for muligheder og betingelser for forandring. Programmet omfatter to overordnede forskningsområder: 1. Analyser af sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår og analyser af sociale determinanter for helbred og ulighed i sundhed I analyserne fokuseres på de væsentligste determinanter for helbredsproblemer i befolkningen, herunder alkohol, rygning, kost, fysisk aktivitet og svær overvægt, desuden særligt fokus på stress. Igangværende forskningsprojekter omfatter analyser af determinanter for ændring i rygestatus og fysisk aktivitetsniveau, risikoadfærd og forandringsparathed i forskellige befolkningsgrupper, betydningen af stress for hormon-relaterede kræftformer, individuelle og kontekstuelle determinanter for selvoplevet stress, sammenhænge mellem ønsket vægttab og helbred samt analyser af etniske minoriteters sundhed. Desuden deltagelse i EU-projekterne Closing the Gap samt Eurothine. 2. Design og evaluering af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Der er særlig fokus på den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse og på indsatser, der qua deres udbredelse, teoretisk eller praktisk nytænkning, vurderes som særlig perspektivrige for den fremtidige udvikling af området. Igangværende forskning omfatter evaluering af forsøgssundhedscentre med henblik på vurdering af implementering og effekt samt diskussion af hensigtsmæssigheden af forskellige typer af løsningsmodeller, analyser af overordnede modeller for kommunernes løsning af de nye opgaver på alkoholområdet samt evaluering af Sund By Netværkets ulykkestema. 10

11 Forskningsprogrammet for Sundhedsvaner, livsstil og levevilkår omfatter også: Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne (SUSY). Statens Institut for Folkesundhed har det nationale ansvar for at gennemføre undersøgelser af danskernes sundhed og sygelighed. Med sundheds- og sygelighedsundersøgelser i daglig tale kaldet SUSY - indsamles der data til brug for statslig, amtskommunal og kommunal planlægning og sundhedsovervågning til brug for forskning og analyser. Undersøgelserne indsamler data om befolkningens sundhed og sygdom og om forhold af betydning herfor fx risikofaktorer i livsstil og levekår. Det er informationer, som ikke findes i de eksisterende administrative registre inden for sundhedsvæsenet og det sociale område. SUSY er baseret på repræsentative interview- og spørgeskemaundersøgelser i den voksne befolkning, og der indsamles såvel tværsnitsdata som kohortedata. Efterfølgende kobles data med en række registre i DANCOS-databasen (The Danish National Cohort Study). Registerforskning vedr. udvalgte sygdomme, ulykker og andre helbredsproblemer Programmet gennemfører epidemiologisk forskning og udredning om danskernes dødelighed, hjertesygdomme og andre sygdomme, ulykker, vold og andre helbredsproblemer og bidrager med sundhedstjenesteforskning, specielt inden for hjertekarsygdom, samt monitorerer befolkningens helbredstilstand og helbredsrelateret livskvalitet på basis af udvalgte indikatorer. Derudover har programmet driftsansvaret for Ulykkesregistret, Dansk Hjerteregister, Det Danske Scleroseregister, Cerebral Parese Registret (spastisk lammelse) og Danish National Cohort Study (DANCOS). Instituttet har adgang til de offentlige registre i Danmarks Statistik og i Sundhedsstyrelsen og kan gennemføre registerkoblinger via CPR-numre med henblik på registerforskning på meget store befolkningsgrupper eller hele befolkningen. Programmets forskning er primært baseret på disse og andre registre og har baggrund i instituttets mangeårige tradition for statistisk-epidemiologisk forskning. Foruden epidemiologiske analyser af udvalgte sygdomme og dødelighedsundersøgelser studeres årsager til og konsekvenser af ulykker, vold og seksuelle overgreb i befolkningen. Desuden gennemføres selvmordsforskning, som bl.a. belyser forekomst af selvmord blandt flygtninge og indvandrere. Børns sundhed Børns sundhed er vigtig for befolkningens fremtidige sundhed. Forskning har vist at sygelighed, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning for den enkeltes sundhed senere i livet. Børneprogrammets overordnede formål er at bidrage til at fremme danske børn og unges sundhed og trivsel ved at producere og formidle relevant, opdateret viden om børns sundhed, trivsel og sundhedsadfærd og om forhold af betydning for børns sundhed. Programmet skal monitorere børnesundheden og udøve 11

12 forskning på højt internationalt niveau. Børneprogrammets forskning skal have en høj grad af relevans for policy og praktisk forebyggelse. Forskningen er inden for seks overordnede temaer: - Danske børns sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd - Peri- og postnatale forhold (perioden før og efter fødslen) - Børn med handicap - Overvægt og fedme - Mobning - Seksuelle overgreb. Alkohol Instituttet har siden 2002 haft et professorat i alkoholforskning, med formålet om at udføre sundheds- og samfundsvidenskabelig alkoholforskning på højeste videnskabelige niveau. Forskningen anvender forskellige teoretiske og metodiske tilgange med udgangspunkt i epidemiologi, samfundsmedicin og antropologi. Forskningen er primært strategisk og anvendelsesorienteret, men omfatter også forskning af grundforskningskarakter, herunder udvikling af teori og metode. Data indsamles typisk ved spørgeskemaundersøgelser, kliniske undersøgelser og udtræk fra registre. Forskningen er inden for fem hovedtemaer: - Helbred og alkohol - Unge og alkohol - Graviditet og alkohol - Intervention over for alkoholstorforbrug - Alkoholmisbrug og afhængighed. Sundhed i Grønland Grønlandsforskningen på Statens Institut for Folkesundhed er centreret omkring et professorat i arktisk sundhed. Formålet med centeret er at forske i den grønlandske befolknings sundhed og sygelighed og i sundhedsvæsenets funktion. Centeret gennemfører desuden udredningsopgaver, evaluering og lokale sundhedsfremmeprojekter. Forskningen spænder vidt; fra selvvurderet helbred over diabetes til miljømedicin. Forskernes faglige baggrund omfatter sundhedsvidenskab, epidemiologi og kultursociologi. Hovedvægten er lagt på et forskningsprogram om de samfundsmæssige ændringers betydning for sundheden KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed ift. de sygdomme, der har størst betydning for alvorlig sygdom og tidlig død, nemlig; Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Formålet med KRAM-undersøgelsen er - at kortlægge danskernes sundhed - at give kommunerne lejlighed til at sammenligne egen indsats med andres - at iværksætte lokale sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser, og - at styrke det videnskabelige grundlag for det fremtidige arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. 12

13 KRAM-undersøgelsen besøger 12 udvalgte kommuner i løbet af 2007 og I hver kommune bliver alle voksne borgere inviteret til at deltage i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Et repræsentativt udsnit af borgerne inviteres desuden til at gennemgå en undersøgelse af konditionsniveau, blodtryk og puls, talje- og hoftemål, vægt og højde, muskelstyrketest, balancetest samt blodprøver. Undersøgelserne kommer til at foregå i og omkring KRAM-bussen, som står i kommunen, den måned undersøgelsen varer. KRAM-bussen er bemandet med personer fra KRAM-enheden ved SIF og med personale fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Rigshospitalet, der forestår indsamling af blodprøver og analyser af disse. Resultaterne af alle indkomne spørgeskemabesvarelser og de gennemførte undersøgelser indgår i en sundhedsprofil til kommunen, som kan anvendes som udgangspunkt for planlægning af fremtidig sundhedspolitik, sundhedsfremme og forebyggende indsatser. Resultaterne vil desuden indgå i en samlet database, der kommer til at udgøre et særdeles værdifuldt grundlag for fremtidige forskningsprojekter. I undersøgelsesperioden vil der i kommunerne blive igangsat en række sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser samt aktiviteter rettet mod KRAMfaktorerne - i særdeleshed fysisk aktivitet. Kommunerne skal desuden igangsætte aktiviteter, der rækker udover undersøgelsesperioden. Ansatte i KRAMenheden ved SIF vil være kommunerne behjælpelige med udvikling af indsatser og evaluering heraf. Forskningsbaseret myndighedsbetjening Begrebet forskningsbaseret myndighedsbetjening har i en årrække været brugt på SIF som de aktiviteter, der blev leveret primært til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen, som fx udredning og rådgivning. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening er fastholdt som en væsentlig aktivitet på SIF efter fusionen med Syddansk Universitet, og omfang og rammer er formuleret i en rammeaftale mellem SDU og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der overordnet beskriver ministeriets forventninger til SIFs opgavevaretagelse. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening er dels finansieret via instituttets finanslovsbevilling, og dels via direkte finansiering af konkrete projekter/rapporter. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening for Statens Institut for Folkesundhed omfatter en række aktiviteter, eksempelvis: - Gennemførelse af registerbaseret forskning og registeranalyser med nationalt sigte. - Deltagelse i internationale komparative analyser på folkesundhedsområdet. - Repræsentation af centrale sundhedsmyndigheder internationalt i public health-forskning, samt være Danmarks reference i internationale forskningssamarbejder. - Koordinations- og udviklingsorgan for nationale initiativer til nyudvikling af folkesundhedsforskningen. - Etablering og videreudvikling af forskningsprogrammer, der kan danne baggrund for evidensbaserede beslutninger inden for folkesundhed. - Udarbejdelse af kommunale sundhedsprofiler, bl.a. som planlægnings- eller prioriteringsredskaber for kommunale beslutningstagere. 13

14 - Beskrivelse af den nationale folkesundhedstilstand ift. målgrupper, risikofaktorer m.m. Derudover er der en række konkrete opgaver, som instituttet varetager ad hoc, herunder bidrag til 20-svar i Folketinget, udrednings- eller oversigtsnotater til sundhedsudvalget osv. Uddybning af større væsentlige myndighedsopgaver på SIF i 2007 I det følgende vil tre større myndighedsopgaver blive beskrevet uddybende. For en uddybende liste over andre aktiviteter inden for myndighedsbetjeningen, se bilag 6. Kortlægning af folkesundheden i Danmark En af instituttets større forskningsbaserede myndighedsopgaver i 2007 var udarbejdelsen af den første danske Folkesundhedsrapport, der i en samlet publikation dokumenterede den danske folkesundhed anno Folkesundhedsrapporten er en sammenskrivning af tilgængelig forskningsbaseret viden om befolkningens sundhedstilstand, om forskelle mellem befolkningsgruppers sundhed, om udvikling i sygdoms- og sundhedstilstanden over tid, samt forsigtige fremskrivninger for det fremtidige sygdomsbillede i den danske befolkning. Rapporten er således inddelt i fire overordnede temaer, der behandler folkesundhedstilstanden fra forskellige vinkler: 1) Folkesundhed og folkesygdomme 2) Faktorer af betydning for folkesundheden 3) Folkesundheden i forskellige befolkningsgrupper 4) Folkesundheden i fremtiden. Folkesundhedsrapporten baserer sig på nyeste tilgængelige data, hvoraf instituttets SUSY 2005, der belyser danskernes sundhed og sygelighed gennem spørgeskemainterviews, er en af de vigtigste datakilder. Adskillige institutforskerårsværk er brugt i 2007 på rapporten, primært fra redaktørernes side, men også i kraft af, at en lang række forskere på instituttet har bidraget med kapitler til rapporten. Derudover har en stor del af folkesundheds- Danmark bidraget til rapporten, enten som forfatter eller reviewer. Rapporten blev publiceret i begyndelsen af Evaluering af de forebyggende børneundersøgelser i almen praksis I 2007, for første gang siden 1979, blev de forebyggende børneundersøgelser i almen praksis evalueret. Sundhedsstyrelsen gav tilsagn om finansiering af et omfattende projekt om evaluering af samtlige forebyggende børnesundhedsordninger, men besluttede på et senere tidspunkt at anvende ressourcerne anderledes og dermed afslutte projektet inden færdiggørelsen. Projektet blev således nedprioriteret til kun at omfatte en oversigtlig kortlægning af de forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, samt nærværende evaluering. Evalueringen var overvejende positiv, både fra forældrene og de praktiserende læger. Et af de væsentlige forhold, som undersøgelsen dokumenterede var, at fore- 14

15 byggende børneundersøgelser af forældrene bliver vurderet positivt og som tryghedsskabende, og det er derfor en af de sjældne screeninger, der ikke skaber unødig angst og uro. Evalueringen viste også, at der ved mere end 30 % af børneundersøgelserne er nye fund, samt at mange forældre i øvrigt mangler viden om formålet med de forebyggende børneundersøgelser i almen praksis. Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen SUSY 2005 Statens Institut for Folkesundhed publicerede i 2007 den fjerde store nationale befolkningsundersøgelse af danskernes sundhed og sygelighed. På baggrund af personlige interview, med i alt danskere, blev der tegnet et bredt billede af danskernes sundhedstilstand og livskvalitet samt faktorer, der har afgørende betydning for disse. SUSY-undersøgelsens formål er: at monitorere og gøre status over sundheds- og sygelighedstilstanden omfattende forekomsten og fordelingen af sundhed, sygelighed og funktionsbegrænsninger i befolkningen samt at beskrive forekomsten og fordelingen af faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden, fx sundhedsadfærd og sundhedsvaner, livsstil, helbredsrisici i arbejde og miljø samt sundhedsmæssige ressourcer at beskrive udviklingen i sundhed og sygelighed i befolkningen. Sammenligninger mellem sundheds- og sygelighedsundersøgelserne fra 1987, 1994 og 2000 gør det muligt at danne tidsserier og følge udviklingen at indsamle data om problemstillinger, der har aktuel sundhedspolitisk interesse at danne grundlag for regionale sundhedsprofiler og regional sundhedsplanlægning ved enten at indgå i en internetbaseret database eller gennem dataudlevering at levere data til DANCOS databasen (The Danish National Cohort Study) som basis for epidemiologisk forskning og folkesundhedsforskning at danne reference- og kontrolmateriale for forskere. Rapporten beskriver bl.a.: - sundhed og helbredsrelateret livskvalitet - sundhedsadfærd - sygelighed - sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet - sygdomskonsekvenser - sociale relationer - arbejds- og boligmiljø - børns sundhed og sygelighed. Som med Folkesundhedsrapporten er det væsentligt at understrege, at data er repræsentative på nationalt niveau og dermed skaber et unikt billede af den samlede danske befolknings sundhedstilstand. Ved udgivelsen af SUSY 2005-rapporten lancerede SIF også en interaktiv internetdatabase for sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, hvor brugeren selv kan foretage analyser, danne tabeller og kort ud fra data fra de gennemførte undersøgelser i 1987, 1994, 2000 og Således kan man i databasen få en beskrivelse af sundheds- og sygelighedstilstanden i Danmark i 2005 og desuden se udviklingen 15

16 siden I alt indgår der ca. 145 centrale indikatorer på danskernes sundhed, livskvalitet og sygelighed og på faktorer af betydning herfor, hvoraf mange også indgår i undersøgelsernes rapporter. Der kan både foretages landsdækkende og regionsspecifikke analyser. Endvidere er det muligt at opdele analyserne på køn, alder, kombineret skole- og erhvervsuddannelse, socioøkonomisk gruppe og/eller samlivsstatus. Andre prioriterede aktiviteter ved Statens Institut for Folkesundhed Udover forskning og den betydelige mængde udredningsopgaver har instituttet en lang række andre aktiviteter, der alle genereres i kraft af den forskning, der bedrives på instituttet. Instituttets medarbejdere deltager i nationale og internationale ekspertudvalg, komiteer og styregrupper, og bidrager ad den vej til andre udredningsopgaver m.m., samt til at sikre, at den forskning der genereres på instituttet, i videst muligt omfang bliver formidlet i relevante fora. I bilag 7 findes en oversigt over de udvalg, både centraladministrative og forskningsmæssige, som instituttets medarbejdere deltager i. Instituttet har ingen undervisningsforpligtelse, men adskillige medarbejdere er tilknyttet som undervisere på universiteter, Forskerskolen, andre uddannelsesinstitutioner m.m. Dertil kommer postgraduat uddannelse af ph.d.-ere, som instituttet også deltager i. I bilag 4 og 5 er oplistet de vejlednings-, bedømmelses-, undervisnings- og censoropgaver, som medarbejdere ved instituttet gennemførte i Samme bilag giver også oversigt over tidsskrifts- og refereeaktiviteter, som er en væsentlig aktivitet for instituttets medarbejdere. Formidling af forskningsaktiviteterne I en årrække har der på Statens Institut for Folkesundhed været stort fokus på at formidle instituttets forskningsresultater, både i videnskabelig og mere populærvidenskabelig form, ligesom instituttet prioriterer at formidle til andre forskere i indog udland, samt til sundhedsplanlæggere lokalt, regionalt og nationalt. Instituttet publicerer i nationale og internationale tidsskrifter og har i de senere år publiceret i gennemsnit 1,5 international publikation pr. forskerårsværk, jf. nedenstående tabel. For så vidt angår danske publikationer blev der publiceret 0,9 dansk publikation pr. forskerårsværk i 2007, hvilket er halvdelen af 2003 hhv. 2004, hvilket er en klar strategi, da der er et institutønske om at prioritere internationale publikationer i højere grad. Prioriteringen af internationale publikationer er ikke slået fuldt igennem endnu på instituttet, men vil kunne registreres inden for de kommende år. Tabel 1. Udvikling i publikationer pr. forskerårsværk, År Internationale publikationer Danske publikationer 1,8 1,4 1,7 1,3 1,3 1,7 1,7 0,8 0,6 0,9 16

17 Udover de videnskabelige publikationer og udredningsrapporterne formidler instituttet til den brede målgruppe gennem Ugens tal for folkesundhed, der ugentligt beskriver nylige forskningsresultater af almen interesse. Der er i bilag 1 og 2 en oversigt over publikationer og Ugens tal udgivelser i Instituttet bruger aktivt hjemmesiden til at informere om publikationer, udredninger, forskningsresultater m.m. Derudover indeholder hjemmesiden fyldige beskrivelser af forskningsprogrammer og -projekter, med henblik på at synliggøre instituttets arbejde. 17

18 Bilag 1. Publikationer Ph.d. afhandlinger Nielsen,N.R. Psychological stress and risk of hormone-dependent cancers. University of California, s. Soja,A.M.B. The DANSUK Study. Intensified comprehensive cardiac rehabilitation in patients with glucose intolerance. Bispebjerg University Hospital, Department of Cardiology, København, s. + bilag s. Sundaram V. Violence Victimisation as a gender-specific process. København: Statens Institut for Folkesundhed, s. Videnskabelige tidsskriftsartikler Bille C, Olsen J, Vach W, Knudsen VK, Olsen SF, Rasmussen K, Murray JC, Andersen AM, Christensen K. Oral clefts and life style factors -a case-cohort study based on prospective Danish data. Eur J Epidemiol 2007;22(3): Bjerregaard P, Jørgensen ME, Borch-Johnsen K. Cardiovascular risk amongst migrant and non-migrant Greenland Inuit in a gender perspective. Scand J Public Health 2007;(35): Boyle SH, Mortensen L, Grønbæk M, Barefoot JC. Hostilily, drinking patterns and mortality. Addiction 2007;103(1):54-9. Brambilla P, Lissau I, Flodmark CE, Moreno LA, Widhalm K, Wabitsch M, Pietrobelli A. Metabolic risk-factor clustering estimation in children: to draw a line across pediatric metabolic syndrome. Int J Obes (Lond ) 2007;31(4): Brønnum-Hansen H, Juel K, Davidsen M, Sørensen J. Impact of selected risk factors on quality-adjusted life expectancy in Denmark. Scand J Public Health 2007;35(5): Brønnum-Hansen H. Social ulighed i sygdomsbyrde. Ugeskr Læger 2007;169(26-32): Brønnum-Hansen H, Juel K, Davidsen M, Sorensen J. Impact of selected risk factors on expected lifetime without long-standing, limiting illness in Denmark. Prev Med 2007;45(1): Brønnum-Hansen H, Baadsgaard M. Increasing social inequality in life expectancy in Denmark. Eur J Public Health Christensen K, Juel K. Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder - et paradoks. Ugeskr Læger 2007;169(25): Christoffersen N, Gade E, Knudsen L, Juel K, Larsen M. Mortality in patients with branch retinal vein occlusion. Ophthalmology 2007;114(6):

19 Davidsen M, Helweg-Larsen K, Kjøller M. DANCOS - en registeropfølgning af de nationale danske sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Metode og Data 2007;(93):7-13. Dickinson HO, Parkinson KN, Ravens-Sieberer U, Schirripa G, Thyen U, Arnaud C, Beckung E, Fauconnier J, McManus V, Michelsen SI, Parkes J, Colver AF. Selfreported quality of life of 8-12-year-old children with cerebral palsy: a crosssectional European study. Lancet 2007;369(9580): Ekholm O, Kjøller M. Brugen af alternativ behandling i Danmark. Resultater fra den nationalt repræsentative Sundheds- og sygelighedsundersøgelse Tidsskrift for Forskning i sygdom og samfund 2007;(6): Engell R, Nielsen NR, Andersen AM. Stress i børnefamilier: Er børnene årsagen? Ugeskr Læger 2007;169(4): Eplov L, Giraldi A, Davidsen M, Garde K, Kamper-Jørgensen F. Sexual desire in a nationally representative danish population. J Sex Med 2007;4(1): Eriksen L,Grønbæk M. Development in alcohol-related harm in Denmark Nordic Studies on Alkohol and Drugs 2007;24(supp.): Flensborg-Madsen T, Knop J, Mortensen EL, Becker U, Grønbæk M. Amount of alcohol consumption and risk of developing alcoholism in men and women. Alcohol and Alcoholism 2007;42(5): Friis K, Ekholm O, Hundrup YA, Obel EB, Grønbæk M. Influence of health, lifestyle, working conditions, and sociodemography on early retirement among nurses: the Danish Nurse Cohort Study. Scand J Public Health 2007;35(1): Gerster M, Keiding N, Knudsen LB, Strandberg-Larsen K. Education and second birth rates in Denmark Demogr Res 2007;17(8 (artikel): Grønbæk M. Confounders of the Relation between Type of Alcohol and Cardiovascular Disease. Ann Epidemiol 2007;17(5 (supp)):s13-s15. Grønbæk M, Nielsen B. A randomized controlled trial of Minnesota day clinic treatment of alcoholics. Addiction 2007;102(3): Hallas P, Hansen AR, Staehr MA, Munk-Andersen E, Jørgensen HL. Length of stay in asylum centres and mental health in asylum seekers: a retrospective study from Denmark. BMC Public Health 2007;7(1): Helweg-Larsen K, Kastrup MC. Consequenses of collective violence with particular focus on the gender perspective - secondary publication. Dan Med Bull 2007; 54(2): Hermansen K, Jørgensen K, Schmidt EB, Tjønneland A, Tolstrup JS, Grønbæk M. lkohol og livsstilssygdomme. Ugeskr Læger 2007;169(40):40-2. Holm AL, Andersen AF, Avlund K, Jørgensen ME. [Type 2 diabetes. Social relations and health behaviour]. Ugeskr Læger Jan 14;170(3): Jepsen PW, Juel K, Bech P. 50-års-registerefterundersøgelse af 112 patienter med klassisk neurosediagnose. Ugeskr Læger 2007;169(18):

20 Jørgensen MH, Curtis T. Intergenerational dynamics in teenage alcohol use. Nordic studies on alcohol and drugs 2007;24(3): Jørgensen MH, Curtis T, Christensen PH, Grønbæk M. Harm minimization among teenage drinkers: findings from an ethnographic study on teenage alcohol use in a rural Danish community. Addiction 2007;102(4): Jørgensen MH, Curtis T, Christensen PH, Grønbæk M. Teenagernes egen alkoholforebyggelse. En etnografisk undersøgelse - sekundærpublikation. Ugeskr Læger 2007;169(41): Juel K, Christensen K. Kønsforskelle i dødelighed i Danmark Ugeskr Læger 2007;169(25): Lahiry P, Ban MR, Pollex RL, Feldman RD, Sawyez CG, Huff MW, Young TK, Bjerregaard P, Hegele RA. Common variants APOC2, APOA5, APOE and PON1 are associated with variation in plasma lipoprotein traits in Greenlanders. Int J Circumpolar Health 2007;66(5): Lemcke A, Kjøller M, Ekholm O, Smith E. HIV testing in the Danish population: A national representative survey, Scand J Public Health 2007;35(6): Madsen M, Jorgensen T, Jensen ML, Juhl M, Olsen J, Andersen PK, Nybo Andersen AM. Leisure time physical exercise during pregnancy and the risk of miscarriage: a study within the Danish National Birth Cohort. BJOG 2007;114(11): Mørch LS, Johansen D, Thygesen LC, Tjønneland A, Løkkegaard E, Stahlberg C, Grønbæk M. Alcohol drinking, consumption patterns and breast cancer among Danish nurses: a cohort study. Eur J Public Health 2007;17(6): Niclasen BVL, Bjerregaard P. Child health in Greenland. Scand J Public Health 2007;35(3): Nielsen A. Migration - en gave til epidemiologien. Tidsskrift for Forskning i sygdom og samfund 2007;(7): Nielsen AM, Hansson K. Associations between adolescents' health, stress and sense of coherence. Stress and Health 2007;23: Nielsen NR, Strandberg-Larsen K, Grønbæk M, Kristensen TS, Schnohr P, Zhang ZF. Self-reported stress and risk of endometrial cancer: a prospective cohort study. Psychosom Med 2007;69(4): Nielsen NR, Kristensen TS, Zhang ZF, Strandberg-Larsen K, Schnohr P, Grønbæk M. Sociodemographic status, stress, and risk of prostate cancer. A prospective cohort study. Ann Epidemiol 2007;17(7): Nielsen TR, Rostgaard K, Nielsen NM, Koch-Henriksen N, Haahr S, Sorensen PS, Hjalgrim H. Multiple sclerosis after infectious mononucleosis. Arch Neurol 2007; 64(1):72-5. Nordentoft M, Qin P, Helweg-Larsen K, Juel K. Restrictions in means for suicide: an effective tool in preventing suicide: The Danish experience. Suicide life Threat Behav. 2007; 37(6):

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Beretning 2006. Statens Institut for Folkesundhed

Beretning 2006. Statens Institut for Folkesundhed Beretning 2006 Statens Institut for Folkesundhed april 2006 Indholdsfortegnelse Forord...3 Statens Institut for Folkesundhed i 2006...4 Bestyrelsens opgaver og sammensætning...4 Organisation og daglig

Læs mere

Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed

Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed 2003 Forskning og udredningsarbejde for forandring og bedre folkesundhed 27. februar 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Generelt om Instituttet

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Finn Diderichsen Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Michael 2006; 3:Suppl 3: 32 9. Der er stor forskel på folkesundheden i Danmark og Norge, og det er ikke noget nyt fænomen. Allerede

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Baggrund og formål. Det brede sundhedsbegreb. Der eksisterer ikke en entydig definition af, hvad en folkesundhedsrapport

Baggrund og formål. Det brede sundhedsbegreb. Der eksisterer ikke en entydig definition af, hvad en folkesundhedsrapport Baggrund og formål 2 Der eksisterer ikke en entydig definition af, hvad en folkesundhedsrapport er. Men ifølge en af de mest citerede definitioner er folkesundhedsrapportering et system, hvor der indsamles,

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Tine Curtis, Forskningschef Lars Lund, Konsulent Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning Hvorfor vil kommunen

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Region Sjælland. Lighed i sundhed

Region Sjælland. Lighed i sundhed Region Sjælland Lighed i sundhed Partnerskabet Broen til bedre sundhed er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund kommune, Business Lolland-Falster, områdets praktiserende læger repræsenteret ved

Læs mere