Har vi råd til alle på intensiv?

Transkript

1 Intensiv Symposium Hindsgavl januar Har vi råd til alle på intensiv? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

2 Svar I Critical illness is complex, common, lethal, expensive, perplexing, under-recognised, underfunded (in some countries), and, without proper attention, will overwhelm developed nations budgets and underdeveloped nations cemeteries. So responded one professor of critical care medicine when asked to sum up the state of the discipline in Editorial, Lancet Vol 376 October 16, 2010

3 2013 DRG-nr Svar II N > intensiv-indlæggelser og stigende. Høje DRG takster 2013-kr Trim 2612 Intensiv gruppe IV: Alvorligt multiorgansvigt Intensiv gruppe III: Tiltagende alvorligt organsvigt i flere organer Intensiv gruppe II: Tiltagende alvorligt organgsvigt i et organ Intensiv gruppe I: Simpelt organsvigt i et eller to organer Respiratorbehandling ved sygdomme i luftvejene Respiratorbehandling ved langvarig kronisk respirationsinsufficiens Dialyse, respiratorbehandling og/eller plasmaferese Gennemsnitlig DRG-takst 2013: kr

4 De samlede omkostninger ved intensivbehandling? Hvis denne beregningsmetode [..ABC..] anvendes som udtryk for et gennemsnit på landsplan, udgør de direkte omkostningerne ved intensiv terapi i Danmark ca. 3,5 mia. kr. pr. år svarende til 6% af de samlede hospitalsomkostninger. Ugeskr Laeger Feb 19;169(8): Uvidenskabelig høkerberegning Antager indlæggelser, der alle afregnes med DRG-takst. Gennemsnitlig takts på kr I alt: 9,6 mia. kroner - ca. 10% af hospitalsudgifterne

5 Svar III Overordnet Efterspørgsel og behov i sundhedsvæsenet konkurrerende indsatsområder i sundhedsvæsenet De samfundsøkonomiske muligheder Prioritering af sundhedsvæsenet i den offentlige sektor

6 Økonomiske rammevilkår de næste 8-10 år = nulvækst = hård prioritering Sundhedsvæsenet ikke nævnt eksplicit????

7 Historisk ringe Finanslov for sundhedsvæsenet 1. Fjernet midler fra sundhedsområdet Tandrensning Tilskud til høreapparater Akut-helikoptere 3. Tilskud til tandbehandling for udsatte unge 4. Droppet fx sundhedstjek Er det den endegyldige afslutning på års vækst-favorisering af sundhedsvæsenet? Eller vil Økonomiaftalen 2009 gentage sig: 100 mio. til intensiv-senge i 2010

8 ved nulvækst Kilde: Pedersen, KM Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien. p , Jubilæumsskrift Det Økonomiske Råd

9 Udviklingen i antal intensivindlæggelser Kilde: DID-årsrapport 2011 Kilde: rapport om Anvendelse af Landspatientregisteret til monitorering af kvaliteten af intensiv terapi i Danmark

10 Hele landet Per indbyggere 7,3 Internationale sammenligninger er vansk<elige men alligevel: Avisudgave af dele af tabel 2 i Critical care and the global burden of critical illness in adults Lancet Vol 376 October 16, 2010, p. 1341

11 Kapacitetsproblemer I?

12 Kapacitetsproblemer II + prognoser? Sikker prognose: øget antal patienter

13 Kapacitetsberegninger de nye akutsygehuse Prognoser for antal sengepladser mig bekendt ikke for intensiv? indretning af intensivstuer og afsnit? Notat fra Rigshospitaler 2008 I henhold til kommissoriet har undergruppen haft mulighed for at drøfte alle aspekter i forbindelse med intensivfunktionen, men har specifikt haft til opgave: At beskrive mulige scenarier for organisation og fysisk placering af intensivfunktioner, således at personalet og hospitalets samlede ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt At beskrive fordele og ulemper ved at placere intensivfunktionen samlet over for specialeopdelt Gruppen har valgt at koncentrere sig om strukturelle spørgsmål (organisation, fysisk nærhed til andre funktioner osv.) frem for kapacitetsdimensionering

14 Intensiv terapi kræver store resurser. Derfor vil der være et vedvarende behov for og krav om dokumentation af nyttevirkningen. Resultaterne er vanskelige at dokumentere, idet det i dag vil være uetisk at randomisere kritisk syge patienter til intensiv terapi. Data fra udfaldet hos de patienter, som afvises til intensiv terapi, er dog belyst i ikkerandomiserede studier, hvor det er påvist, at intensiv terapi nytter Sundhedsøkonomernes svar på spørgsmålet sker i form af omkostnings-effektanalyser.

15 Leder i UfL af Bent Hansen, UfL 2007;169(8):671 Intensivbehandling handler om liv eller død, og med den faglige udvikling er de økonomiske og menneskelige/etiske beslutninger rykket tættere på. Kritisk syge patienter kan i dag behandles og overleve med god livskvalitet. Det er godt. For andre patienter kan det handle om at få forlænget livet en tid. Det rejser det etiske dilemma om, hvorvidt effekten af investeringen står mål med omkostningerne. Både menneskeligt og økonomisk. Hvornår er en behandling for dyr? Hvornår er en behandling udsigtsløs? Derfor anbefales det også, at der udvikles mere forfinede sundhedsøkonomiske støtteværktøjer og nationale retningslinjer for afslutning af udsigtsløs terapi. KMPs fremhævning

16 CONCLUSIONS: Specific interventions such as activated protein C for patients with severe sepsis have been shown to provide good value for money. However, overall there is a paucity of CEA literature on the management of the critically ill, and further high-quality CEA is needed. In particular, research should focus on costly interventions such as 24-hr intensivist availability, early goal-directed therapy, and renal replacement therapy. Recent guidelines for the conduct of CEAs in critical care may increase the number and improve the quality of future CEAs.

17 Value in Health, 2011, 14: Methods 937 patients having been treated in the critical care setting in the Helsinki University Central Hospital the HRQoL scores were measured by the EQ-5D and 15D 6 and 12 months after start of treatment, and QALYswere calculated using four different sets of assumptions regarding recoveryfrom disease. Results: The mean number of QALYs gained during the first year after treatment ranged from ± to ± and the consequent cost per QALY from 38,405 to 118,668 depending on HRQoL instrument and assumptions used in the calculations regarding recovery from disease. (uofficielt loft for omkostninger per QALY: kr/qaly)