Langsigtet investering er et must for afkast på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

Transkript

1 Sund By Netværksdage d. 5. april 2017 Sunde prioriteringer og investeringer Sørup Herregård Langsigtet investering er et must for afkast på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet Kjeld Møller Pedersen Professor i sundhedsøkonomi-og politik Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

2 Der skal sås før der kan høstes OG: Nogle afgrøder tager lang tid om at blive høstklare

3 Stiliserede forløb forskellige forebyggelsesformer Omkostninger Omkostninger med forbyggelse/sundhedfremme primær sekundær Meromkostning/ investering skal både behandle og forebygge Omkostninger uden forebyggelse Tertiær forebyggelse? TID

4 Vigtigste budskab 1. Til politikere og forebyggelsesbegejstrede 2. Det vil kræve en dobbeltstrategi, der i en periode medfører en samlet forøgelse af de samlede sundhedsudgifter Med mindre der fokuseres på strukturelle tiltag, fx øgede afgifter En særlig udfordring i en periode med historisk lav vækst i sundhedsudgifterne

5 Eksempel på tidsprofil for primær forebyggelse (vaccination mod røde hunde, fåresyge og mæslinger, 1984). Netto var der en betydelig gevinst Besparelser (færre lægebesøg m.m.) Vaccinationsomkostninger underskud /ekstra ressourcer (i ca. 6 år). Nogle former for forebyggelse kræver en lang periode før positive nettovirkninger viser sig

6 Vigtige observationer vedr. vaccinations-eksemplet 1. Ingen tvivl om effekten af vaccination 2. Godt kendskab til Omkostninger ved vaccination Afledte besparelser som følge af vaccination 3. Rimelige antagelser om tidsprofiler 4. Og selv med en god sundhedsøkonomisk analyse kan det tage tid, før en forebyggende ordning indføres 5. OG skal man lave økonomisk evaluering af forebyggelse, skal der være klarehed over pkt

7 Kan det betale sig at forebygge sygdomme? almindelig formulering dybest set misvisende Burde spørge: hvordan skal vi prioritere de knappe ressourcer for at få mest mulig sundhed bør se på forholdet mellem sundhedsgevinst og ressourceindsats og hvordan klarer forebyggelse og sundhedsfremme sig?

8 Spørgsmål: Kan det betale sig at forebygge? Svar: det kommer an på : Hvad der sammenlignes med Sygdomsbehandling Anvendelse i andre sektorer, fx arbejdsmiljø, trafik Hvad man skal forstå ved betale sig : For samfundet? (på tværs af kasser og budgetter ) For de offentlige budgetter? Den enkelte borger? Arbejdspladsen? Og skal der være overskud? Fx i form af egentlige nettobesparelser (er det et krav, vi stiller andre steder i sundhedsvæsenet?)

9 Og de korte svar på spørgsmålet 1. Primær forebyggelse ( forhindre at sygdom opstår ): JA! 2. Sekundær forebyggelse ( tidlig sygdomsopsporing ): JA! 3. Tertiær forebyggelse ( hindre tilbagefald ): JA! MEN gælder langt fra alt og altid! spørgsmål om: a) evidens for effekt og b) krav til ressourceindsats spørgsmål om at skelne mellem a) samfundsøkonomi b) kasseøkonomi.

10 Systematik

11 To hovedstrategier til forebyggelse 1. De ydre rammer: Regulering af arbejdsmiljø/farlige stoffer/afgifter/anlæg befolkningsorienteret, incl. oplysningskampagner 2. Behandling rettet mod individer eller grupper: Patientskoler, rygeafvænning, motion på recept, screening, motion Centrale spørgsmål: Hvad ved vi om effekt (kort-mellem-lang sigt) Omkostninger ved forebyggende indsats

12 Konklusion vedr. individorienteret indsats Korte indsatser på uger - et år Næppe effekt på folkesundheden Deltagelsesprocenten er kritisk Længerevarende indsatser (fx 5 år) Kan have effekt Ebeltoft-projektet og Inter99 Skal lægges i professionelle rammer Social ulighed kan øges Vælges denne indsatstype Nye personer kommer til Kilde: Professor Torben Jørgensen

13 Kilde: Professor Torben Jørgensen Konklusion Den individbaserede intervention Kortvarig: Ingen effekt Langvarig: evt. effekt (afvent resultater fra Inter99) Lokalsamfundsmodellen uden lovgivning Næppe effekt Strukturel strategi Effekt inden for rygning Andet bør undersøges nærmere Mere komplekse modeller?

14 52 anbefalinger til et længere og bedre liv Det er et personligt ansvar at sikre sunde vaner og et langt og sundt liv. Men det sunde valg er ikke altid det lette valg Forebyggelseskommissionen har 52 konkrete anbefalinger inden for 8 centrale fokusområder: 1. Rygning 2. Alkohol 3. Fysisk aktivitet 4. Kost 5. Målrettet tidlig opsporing 6. Indsatser på arbejdspladsen 7. Indsatser målrettet børn og unge 8. Viden og redskaber 18 af anbefalingerne kan karakteriseres som regulering, imens 28 anbefalinger kan karakteriseres som forebyggelsestilbud.

15 Tobak Alkohol Motion Kost Tidlig opsporing Børn og unge Arbejdspladsen

16

17

18 Usædvanlig stor vægt på omkostnings-effektivitet (og makroøkonomisk analyse af forøget middellevetid) Ifølge kommissoriet...[skal] forslagene... baseres på et dokumenteret og omkostningseffektivt grundlag, og kommissionen skal vurdere de økonomiske og administrative konsekvenser af forslagene på kort og lang sigt, herunder mer- og mindreudgifter ved forslagene (p. 76, mine fremhævninger)

19 Sagt i 1999 om det daværende Folkesundhedsprogram Det anføres... i programmet, at forebyggelsen skal ske på et fagligt sikkert grundlag og prioriteres efter, hvilken effekt den har på sundhedstilstanden«, ligesom det noteres, at evaluering på mange niveauer også bliver vigtig. Og der eksemplificeres med henvisning til costeffectiveness-analyser af rygeophør.... Det kan kraftigt anbefales, at man angriber prioritering (og opfølgning) af Folkesundhedsprogrammet ud fra en omkostningseffekt-synsvinkel, fordi man her fokuserer på a) (dokumenterede) effekter og omkostninger samtidig, dvs. afvejningen af sundhedsmæssige effekter og de dermed forbundne ressourcer, og b) ønsket om det størst mulige sundhedsmæssige udbytte (forøgelse i middellevetid og/eller»gode«leveår). Man må derfor håbe, at man ikke glemmer afgifter som en af de mulige og effektive interventioner: lige fra alkohol over tobak til relevante fødevarer, ligesom man også kan tænke på økonomiske incitamenter på arbejdsmiljøområdet. Kjeld Møller Pedersen: Folkesundhedsprogrammet og sundhedsøkonomi, Ugeskrift for Læger 161(50), 1999:

20 December 2010

21 Omkostninger,, per vundet leveår Kortvarig, selvhjælp, nikotinplaster & terapi Kortvarig, selvhjælp og nikotinplaster Diskonteret Udiskonteret Kortvarig personlig rådgivning & selvhjælp, Kortvarig personlig rådgivning per leveår Figur 2: Sammenfatning af resultater fra omkostnings-effektanalyser af forskellige former for rygestop-intervention

22

23 Forebyggelse drejer sig om - at forsøge at ændre risikoadfærd - OG/MEN det kan gøre på mange måder - MEN hvad er det mest effektive? Økonomisk teori Sundhedsfaglig viden/teori Generelt: Indsats Risikoadfærd Sundhedsmæssig effekt Specifikt sundhedsøkonomisk eksempel: Prisændring Priselasticitet Adfærdsændring Sundhedseffekt (på målgrupper) af ændret forbrug

24 På baggrund af antagelser om danskernes køb i udlandet og udlændinges køb i Danmark beregnede Skatteministeriet (2009), at en forøgelse af tobaksafgiften med 30% (svarende til at prisen på en pakke Prince forøges med ca. 6 kr.) ville medføre et reduceret forbrug på 200 mio. stk. cigaretter og give staten en nettoprovenugevinst på 899 mio. kr. -- antog en egenpriselasticit på -0,115, dvs. når prisen stiger med 1%, falder forbruget med 0,115%. Estimaterne for egenpriselasticiteten ligger i intervallet -0,03 til over -0,85.