Simi Nielsen Socialisering og Inklusion 16/ Socialisation and Inclusion. Gruppenr. 15 Anslag Studerende Simi Nielsen

Transkript

1 prøve Prøvetermin: Vinter 2011/12 Pædagoguddannelsen i Thisted Titel Titel (på engelsk) Socialisering og Inklusiom Socialisation and Inclusion Gruppenr. 15 Anslag Vejleder Lea Ringskou Studerende Simi Nielsen Hold Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 782 af 17/ stk. 6) Underskrift: Side 1 af 31

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metode... 4 Socialisering... 6 Begrebsafklaring... 6 Daniel Stern... 6 Del analyse... 9 Stig Broström... 9 Delanalyse Lars Dencik Autosocialisering Sommerfuglemodellen Delanalyse Lev Vygotsky Delanalyse Inklusion Begrebsafklaring Bent Madsen Delanalyse Ida Kornerup Delanalyse Undersøgelse Af Charlotte Palludan Del analyse Analyse Konklusion Litteraturliste Side 2 af 31

3 Indledning Størstedelen af både mødre og fædre er på arbejdsmarkedet i dag, og derved er der et større behov for daginstitutionerne i forhold til, hvad der tidligere har været, behovet for daginstitutionerne kan skyldes den samfundsudvikling, der er sket. Dette medfører, at de fleste 3-5 årlige børn opholder sig mange timer om uge i daginstitutionerne 1. Grundet det større behov for daginstitutionerne, er der også fra politisk side kommet krav til daginstitutionerne, fx dagtilbudsloven 2, hvor der bliver beskrevet, at daginstitutionerne skal være med til at fremme og udvikle børns læring. Endvidere er der også kommet de pædagogiske læreplaner, der indeholder seks temaer 3, som daginstitutionerne skal arbejde med. Dette har medført, at daginstitutionerne ikke længere er et pasningstilbud, men et sted, hvor der er fokus på læring og udvikling, som før i tiden kun var forældrenes ansvar. Men når børnene opholder sig i daginstitutionen, er de objektive, idet børnene kan uskiftes med et andet. Dette kommer af, at vi som pædagoger ikke må favorisere et barn frem for et andet. Og når børnene opholder sig i familien er de subjektive, da børnene er unikke og uerstattelige. Dette skift mellem daginstitutionen og familien, kan være en god ting, da skiftet mellem daginstitutionen og hjemmet har forskellige forudsætninger for børnenes kunnen og kompetencer. Dette gælder både for forskellige kultur, forskellige socialstatus m.m. Endvidere er det i daginstitutionerne, børnene for første gang bliver en del af et større fællesskab 4. Som kommende pædagog finder jeg det interessant at undersøge, om daginstitutionerne lever op til de formelle krav, der er opstillet fra politisk side. Det drejer sig blandt andet om krav omkring inklusion, at alle børn skal behandles lige og at der i børnenes nærmiljø skal være mulighed for at give børn med særlige behov den bedst mulighed for at udvikle sig, på samme betingelser som andre børn, og der endvidere ikke må gøres forskel på, om barnet kommer fra ressourcestærke forældre eller -svage forældre. Lever vi op til disse krav? Hvilke socialiseringsprocesser og inklusions- eksklusionprocesser finder sted ude i institutionerne? Socialiserer vi reelt børnene ligeværdigt og ens eller kommer vi som pædagoger nogle gange ubevidst gennem vores praksis i institutionen, gennem socialiseringsprocesserne i institutionen, til at ekskludere nogle børn frem for at inkludere? Et andet interessant aspekt i forbindelse med socialisering og vores praksis i forhold De seks temaer er: Alsidige personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier. 4 Gulløv Eva, Artikel: vi vil lighed, men får opdelinger 87EH8T/$file/5Vivillighed.pdf Side 3 af 31

4 til børnene er, om vi som pædagoger, ubevidst eller bevidst kommer til at socialisere børnene til deres køn. Overstående munder ud i min problemformulering Problemformulering I opgaven ønsker jeg gennem analyse at sætte fokus på socialiseringsbegrebet og at se det i forhold til inklusionsbegrebet på daginstitutionsområdet. Med afsæt i en indkredsning af selve begrebet socialisering vil jeg i løbet af opgaven analysere og diskutere, hvordan vi som pædagoger bevidst og ubevidst gennem socialiseringen af børn i daginstitutionen kan medvirke til inklusion og eksklusion i den daglige praksis. Metode Jeg har i denne opgave, valgt at kigge på begreberne inklusion og socialisering i forhold til den pædagogiske praksis i daginstitutionerne. For at kunne forholde mig til socialiseringsbegrebet vil jeg se nærmere på, hvordan vi i daginstitutionen arbejder med børnenes socialisering, jeg er i første omgang nødt til at se på, hvilke værdier og arbejdsområder, der ligger i socialiseringen. En vigtig del af barnets socialiseringsproces er de sociale kompetencer og den sociale udvikling. Altså evnen til at kunne begå sig i et fællesskab og relationer med andre børn og samt voksne. I den forbindelse vil jeg bruge Daniel Sterns Teori om selvets udvikling, til at redegøre for, hvordan barnets sociale udvikling forekommer. Da Stern mener, at barnet allerede fra det er ganske lille, er et socialt individ og kan gå i relationer med andre, også uden barnet har et verbalt sprog. Dette er en vigtig viden for os pædagoger i forhold til hele socialiseringsprocessen. Hvad angår de sociale kompetencer vil jeg bruge Stig Broströms bog: Sociale kompetence og samvær vi er venner ik? til at definere, hvad sociale kompetencer er, da han gennem denne indkredsning af sociale kompetencer argumenterer for, hvor stor betydning disse har i forhold til, hvordan barnet indgår i sociale relationer med andre børn. Da barnet ved de nødvendige sociale kompetencer lærer, hvordan det skal håndtere at kommunikere og tage kontakt med andre på en hensigtsmæssig måde. Endvidere vil jeg også inddrage de pædagogiske læreplaner i forhold til de Side 4 af 31

5 sociale kompetencer, da lovgivningen også sætter nogle rammer for, hvad barnet skal kunne mestre inden for de sociale kompetencer. I forhold til socialiseringen vil jeg bruge Lars Denciks sommerfuglemodel, for at belyse den dobbeltsocialisering, som børnene befinder sig i. Lars Dencik mener, at børnene på den ene side bliver socialiseret af daginstitutionen og på den anden side af familien. Han kalder disse to sider for arenaer. De to arenaer stiller forskellige krav til barnet, f.eks. er daginstitutionerne krav til socialiseringsværdierne ikke nødvendigvis de samme, som familien stiller. Dog kan der også sættes flere arenaer på Lars Denciks sommerfuglemodel, men han mener, at de to vigtigste er daginstitutionen og hjemmet. Jeg vil også bruge Lars Dencik teori om autosocialisering, for at redegøre for, hvad barnet selv gør for at blive inkluderet i et fællesskab. I forhold til arbejde med børns sociale udvikling, vil jeg bruge Lev Vygotskys teori om nærmeste udvikling, da den er med til at give pædagogerne nogle redskaber til at arbejde videre med børnenes sociale udvikling. For at kunne komme frem til svar på, om vi som pædagoger bevidst og ubevidst gennem socialiseringen af børn i daginstitutionen medvirker til inklusion og eksklusion i den daglige praksis, er jeg også nødt at forholde mig til, hvad der ligger i begrebet inklusion. I forhold til inklusion, vil jeg bruge Bent Madsen, som har sine erfaringer fra udviklingsprojekter som Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE). Jeg vil bruge Bent Madsen, idet han mener, at inklusion og eksklusions begreberne ikke kan stå hver for sig, men at begreberne forudsætter hinanden. Altså kan man ikke snakke inklusion uden at snakke eksklusion. Jeg vil også i forhold til inklusion bruge Ida Kornerup. Da hun opstiller inklusion på tre niveauer; inklusion som politisk vision, inklusion som pædagogisk pædagogik og didaktik og inklusion som erfaringer. Disse tre niveauer kan give et indblik i, hvordan inklusion kan bruges som styringsredskab, og hvordan det som pædagogisk fænomen er komplekst og må forstås som et begreb, der virker på forskellig vis og bliver indholdsudfyldt forskelligt alt efter hvilket niveau, det behandles på. I forhold til den pædagogiske praksis, vil jeg bruge Charlotte Palludans undersøgelse om etnografisk feltarbejde, da hun har undersøgt, hvordan pædagoger gør forskel på børnene ud fra hvilken baggrund de kommer fra, fx om de er af etnisk majoritet(dansk) eller om de er af minoritet, eller hvilken socialstatus, deres forældre har. Hertil vil jeg også inddrage to artikler Vi vil lighed, Side 5 af 31

6 men får opdelinger (2009), da Eva Gulløv også kommenterer den forskel, der bliver gjort på børnene fra pædagogernes side i socialiseringen. Socialisering Begrebsafklaring I forhold til den første del af min problemformulering synes jeg, det er relevant at begrebsafklare, hvad socialisering betyder. Ud fra Psykologisk pædagogisk ordbog beskrives socialisering som 5 : Den indlæringsproces hvorved et individ tilegner sig de normer, værdier og adfærdsmønstre som, er karakteristiske for det samfund det vokser op i. Dette betyder, at barnet skal lære at, indgå i sociale relationer med andre samtidig med, at barnet skal lære at mestre de krav, samfundet har til barnet, både fra forældrenes side, men også fra institutionens side. Endvidere skal barnet også lære, hvordan det skal kommunikere med de andre, samtidig med at barnet skal lære, hvilken adfærd man har, når man er sammen med andre. Dette er en vigtig del af socialiseringsprocessen. Daniel Stern I 1960 erne og 1970 erne, lagde mange teorier vægt på at, at barnet blev som det miljø, det voksede op i. F.eks. hvis barnet var problematisk eller afvigende, havde man som regel fundet forklaring i forældrenes væremåde: det er også fordi han/hendes mor e,r som hun er at barnet bliver sådanne, så det kan man jo godt forstå. 6 Dette, mener Stern ikke, er aktuelt i dag, da børn fra fødslen af, er forskellige og det er ikke forældrenes opgave at forme barnets personlighed, men at opdage, møde og bekræfte barnet i dets handlinger. Dette hænger sammen med Sterns teori omkring selvet. Stern har med sin teori omkring selvet lavet konkrete iagttagelser og observationer ud fra børn i hverdagssituationer. Stern mener i modsætning til tidligere teorier, at barnet allerede fra fødslen har medfødt et selv - også selvom barnet ikke har udviklet et verbalt sprog. Endvidere beskriver Stern barnets udvikling som en proces, der igennem bekræftende og gensidige sociale relationer med 5 Hansen, Morgens m.fl. Psykologisk-pædagogisk ordbog, Gyldendal, udgave 12, S Brodin Marianne, m.fl. at blive sig selv- Daniel Sterns toeri i børnehavens hverdag, Hans Reitzls, S. 18. Side 6 af 31

7 andre gør, at barnet er aktiv medskaber til sin egen udvikling 7. Han kalder denne proces for relateringsdomæner, som bliver illustreret neden under i figur 1. 8 : Det gryende relaterings domæne (gryende selv): Barnet lærer i den gryende relaterings domæne, at kropslige processer og sansefornemmelser bliver til følelsesmæssige helhedsoplevelser, som er med til at give en oplevelse af selvet begyndelse. Det er også i det gryende relateringsdomæne, at barnet opbygger samvær sammen med sine omgivelser. Kernerelateringens domæne (kerneselvet): Ud fra det andet relations domæne, som foregår fra barnet er ca. 3 måneder til det er 8 måneder. Beskriver Stern tre former for fornemmelse, som udgør kernerelateringens domæne 9 : 1. Selv- handlen: 7 Clausen Peter, anvendelse af nyere psykologi børn og unges vilkår og udvikling i det senmoderne samfund, Academcia. 2007, S Brodin Marianne, m.fl. at blive sig selv- Daniel Sterns toeri i børnehavens hverdag, Hans Reitzls, S Clausen Peter, anvendelse af nyere psykologi børn og unges vilkår og udvikling i det senmoderne samfund, Academcia. 2007, S Side 7 af 31

8 - Når barnet er selv-handlende menes der, at barnet har vilje og kontrol over dets egne handlinger. F.eks. når barnet får øjenkontakt med en anden, har barnet selv kontrol over, om det vil smile. 2. Selvsammenhæng: - Når barnet er selvsammenhængende menes der, at barnet har fornemmelse for at være en fysisk enhed. F.eks. Når barnet sætter sine egne grænser for, hvad det vil, men også at barnet lærer andres grænser. 3. Selvkontinuitet: - Her får barnet en fornemmelse af, at noget holder ved, og at barnet kan forandre sig, men stadig være den samme person. Det vil sige, at kernerelateringens domæne handler om, at barnet har en fornemmelses af at have kontrol over dets egne handlinger. Det er også i kernerelateringens domæne, barnet udvikler sin sociale kompetence. Den intersubjektive relaterings domæne (subjektivt selv): Den intersubjektive relaterings domæne er her, hvor børnene begynder at opleve, at de kan dele en subjektiv, indre oplevelse, følelse eller ønske med et andet menneske 10. Altså at barnet nu oplever, at det, der sker inde i sig selv, kan synliggøres med andre, så andre kan se og forstå det. Uden at skulle gøre brug af et verbalt sprog. F.eks. når barnet giver udtryk for at være glad og tilpas, eller når barnet viser forældrene, at det er begejstret over noget legetøj. Den verbale relaterings domæne (Verbalt selv): Den verbale relaterings domæne betyder, at barnet nu begynder at bruge ord for at gøre sig forståeligt. Barnet begynder også at kunne forstille sig en ønsket virkelighed og fantasere om ting, der ikke foregår i virkeligheden, dette kommer ofte til udtryk i barnets leg. Når barnet er i den verbale relaterings domæne, begynder det også at vise empati overfor andre, det spejler sig ikke kun længere i, hvad andre gør. F.eks. hvis et andet barn er ked af det, bliver barnet i den verbale relaterings domæne ikke ked af det, men i stedet trøster det det andet barn på samme måde som det selv er blevet trøstet. 10 Brodin Marianne, m.fl. at blive sig selv- Daniel Sterns toeri i børnehavens hverdag, Hans Reitzls 2007, S Side 8 af 31

9 Ud fra Sterns relateringsdomæne model er det vigtig at huske på, at børn over den første spædbarnsalder godt kan skifte mellem forskellige relateringsdomæner eller være i flere af dem samtidigt 11. De skal altså ikke færdiggøre et domæne, før de kan komme i det næste. Del analyse Ud fra Sterns teori omkring selvets udvikling er det en vigtig opgave at forældre og pædagoger identificerer og udvikler det enkle barns ressourcer og kompetencer. Derfor er det vigtigt, at jo mere man anerkender det enkelte barn, des bedre udrustet bliver barnet, end hvis barnet ikke blev set/anerkendt af nogen, da barnet kan blive diffust ikke kun overfor sig selv, men også over for andre. Jeg har nu kigget på, hvordan Daniel Stern beskriver barnets udvikling, som han kalder selvets udvikling, og jeg vil gå videre og kigge på se sociale kompetencer. Stig Broström Børn, som tilbringer mange timer af deres liv i daginstitutionen, skal lære at være sammen med andre børn og kunne indgå et børnefællesskab 12. Dermed skal børnene have de nødvendige sociale kompetencer, for at kunne indgå i fællesskabet og danne venskaber med andre børn. Derfor vil jeg nu se på, hvilken betydning sociale kompetencer har for barnets måde at kunne indgå i sociale relationer på. Ordet kompetence bliver ofte forbundet med, at barnet er god til noget. Men når man sætter ordet social foran kompetencer, bliver det uklart hvad der ligger i hele begrebet sociale kompetencer. Forskere har haft forskellige tilgange til at undersøge begrebet. Men dog er der elementer, som går igen blandt de forskellige forskere omkring de sociale kompetencer. f.eks. disse to elementer 13 : Kognitiv kompetence: Kognitiv betyder, at barnet skal kunne forstå den sociale situation, som den befinder sig i, og derved anvender barnet de færdigheder og strategier, som skal bruges i den givne situation. Fysisk kompetence: 11 Brodin Marianne, m.fl. at blive sig selv- Daniel Sterns toeri i børnehavens hverdag, Hans Reitzls 2007, S Broström Stig, sociale kompetence og samvær vi er venner ik? Systime a/s, udgave 1 oplag 1, 1998, S Broström Stig, sociale kompetence og samvær vi er venner ik? Systime a/s, udgave 1 oplag 1, 1998, S Side 9 af 31

10 Fysisk kompetence betyder, at barnet kan indgå i et samarbejde med de andre ved f.eks. at kunne løse fælles opgaver, men også at barnet kan vente på, det bliver dets tur. Endvidere kan barnets også vise empati f.eks. ved at barnet viser respekt for de andre børns følelser m.m. Ud over elementerne kognitive og fysiske kompetencer, så forstås sociale kompetencer også som at kunne initiere og fastholde kvalitative gensidige relationer med jævnaldrende og voksne. 14 Men ligeledes, at børnene bliver accepteret og kan fungere i en gruppe eller skabe relationer til andre børn, er ofte det, der er blevet forstået som en vigtig del af de sociale kompetencer. Og her er der enighed blandt de forskellige forskere; at se de sociale kompetencer som det barnet skal kunne mestre med gensidige relationer til børn samt voksne. Delanalyse For at barnet kan gå i sociale interaktioner med andre børn eller voksne, skal barnet lære at mestre de sociale kompetencer ved brug af kognitiv kompetence, altså at lære at analysere og tolke andre børns signaler ved at aflæse deres ansigtsudtryk og mimik. Barnet skal ved brug af fysiske kompetencer også lære at mestre de handleformer, der kan indgå i de sociale kompetencer. Barnet skal derfor også vise ansvarlighed ved at gå i kommunikation med andre børn, og hermed også vise de andre børn at det respekterer dem. Nu har jeg kigget på, hvilken betydning de sociale kompetencer har for barnet, og jeg vil derfor gå videre og kigge på, hvordan barnet er med til at socialisere sig selv. Lars Dencik Autosocialisering Lars Denciks teori omkring autosocialisering kan også kaldes barnets aktive selvsocialisering 15. Når et barn gerne vil være en del af en gruppe, starter barnet med at observere de andre børn, og derefter begynder barnet at efterligne og opføre sig lige som dem. Det er egentlig det, hele socialiseringsprocessen går ud på ifølge Lars Dencik. Men dog handler det ikke så meget om at blive socialiseret som det handler om at socialisere sig 16. Barnet gør sig nogle forestillinger om hvilke adfærd og normer den enkle gruppe indeholder, og der ud fra prøver barnet at efterligne den pågældende gruppe. På den måde bliver børnene fra gruppen opmærksom på barnet, og barnet 14 Broström Stig, sociale kompetence og samvær vi er venner ik? Systime a/s, udgave 1 oplag 1, 1998, S Dencik Lars mfl. Børn og familie i det postmoderne samfund, 1 udgave, 8 oplag, Hans Reizels, 1999, S Dencik Lars mfl. Børn og familie i det postmoderne samfund, 1 udgave, 8 oplag, Hans Reizels, 1999, S. 31. Side 10 af 31

11 bliver en del af gruppen. Dvs. at barnet på den måde har socialiseret sig selv, for at kunne være med i gruppen, idet barnet har udviklet sig de nødvendige kompetencer for at kunne være med. Jeg vil nu gå fra Lars Denciks teori omkring autosocialisering til at se på Lars Denciks teori omkring dobbeltsocialisering. Sommerfuglemodellen For at redegøre for det skift, børnene dagligt møder, vil jeg bruge Lars Denciks teori omkring dobbeltsocialisering/sommerfuglemodellen. Lars Dencik m.fl. har igennem BASUN undersøgelsen 17 fundet frem til, at børns hverdagsliv deles mellem forskellige sociale sammenhænge. Hver af disse sociale sammenhænge kan også betragtes som et socio-økologisk miljø en sociotop 18. Således at familien er en sociotop og daginstitutionen en anden sociotop. Lars Dencik bruger UFO 19 som betegnelse for daginstitutionens sociotop. Hver sociotop har forskellige forventninger til barnets adfærd, og derved opstår der også særlige udfordringer, som barnet skal lære at mestre. Soicotoperne kan man også kalde for livsarenaer. Barnet skal lære at opføre/agere sig forskelligt alt efter hvilken arena, det befinder sig i. Endvidere er det også nødvendigt, at barnet kan skelne mellem de to forskellige arenaer, samtidig med, at barnet skal kunne forbinde dem 20 og dermed udgør de barnets sociale kunnen. Selvom de to arenaer er forskellige og stiller forskellige krav til barnet, har de to arenaer det til fælles, at barnet opholder sig regelmæssigt begge steder. Alt dette illustreres i Lars Denciks dobbeltsocialiseringssommerfuglemodel: Figur 2: 17 BASUN er en forkortelse for Barndom, Samfund og Udvikling i Norden. 18 Begrebet sociotop er konstrueret ud fra økologiens begreb biotop. Dencik Lars mfl. Børn og familie i det postmoderne samfund, 1 udgave, 8 oplag, Hans Reizels, 1999, S UdenomsFamiliære Omsorgsinstitutioner. 20 Dencik Lars mfl. Børn og familie i det postmoderne samfund, 1 udgave, 8 oplag, Hans Reizels, 1999, S Side 11 af 31

12 Tegnforklaring: = en social interaktionsproces H¹ = Hero ; det enkelte barn, der observeres UFO-vingen = barnet udenomsfamiliære sociotop F-vingen = familie-sociotop H² n = de andre børn i UFO en P¹ n = personalet i UFO en = Heros far = Heros mor Tanken bagved sommerfuglemodellen er, at man ikke kan skille de to sociotoper fra hinanden, dvs. at det, der sker i familiesociotopen til dels er noget, der er skabt på baggrund af det, der er i UFO en og omvendt. Dette bliver også illustreret i figur 2. ved, at pilene i modellen er en social interaktionsproces, som er med til at forbinde begge sociotoper til barnet 21. En af de afgørende forskelle mellem de to arenaer er vedrørende barnets position. I institutionen er barnet ligestillet med de andre børn og udskiftelig, idet et andet barn kan tage dets plads. Derimod er barnets position i familien i modsatte retning, her er barnet unikt og uerstatteligt. Dette stemmer overens med det princip, at man som pædagog ikke må favorisere et barn frem for et andet. En anden grundlæggende forskel er vedr. de sociale relationer, hvor relationen mellem barn og voksne i familien er præget af at være emotionelle, dvs. subjekt for følelsesmæssig engagement. I institutionen er relationen mellem barn og voksne offentlige, hvor barnet bliver objekt for personalets professionelle arbejdsindsats 22. Delanalyse Jeg mener ud fra Lars Denciks teori omkring dobbeltsocialisering, det er vigtigt, at pædagoger er opmærksomme på barnets position, idet barnet både befinder sig i familiesociotopen og UFO en. Ved at pædagoger er opmærksomme på dette, kan det medvirke til at forklare og håndtere nogle af de dilemmaer, som opstår i UFO en, fordi de forstås i forhold til barnets familie sociotop. Altså at pædagogerne har øje for, at de to sociotoper påvirker hinanden gensidigt. Lars Dencik beskriver, at barnets hverdagsliv kan deles op i mindst to arenaer og at det derfor kan spille en rolle i forhold til barnets sociale udvikling, i hvor høj grad barnet kan håndtere disse forskellige arenaer. Jo flere 21 Dencik Lars mfl. Børn og familie i det postmoderne samfund, 1 udgave, 8 oplag, Hans Reizels, 1999, S Dencik Lars mfl. Børn og familie i det postmoderne samfund, 1 udgave, 8 oplag, Hans Reizels, 1999, S Side 12 af 31

13 arenaer barnet har, det skal forholde sig til, kan udruste barnet bedre i fremtiden til at kunne håndtere flere livsarenaer. Men barnet kan også opleve usikkerhed, hvis det oplever ikke at kunne leve op til de mange forskellige krav, der bliver stillet til det. Jeg har nu kigget på den dobbeltsocialisering, børnene dagligt møder. Og jeg vil derfor gå videre til at se på, hvad pædagogen kan gøre for at socialisere barnet bedst muligt. Lev Vygotsky Vygotskys teori om zone for nærmeste udvikling lægger vægt på, hvad barnet kan håndtere og hvad barnet kan håndtere med hjælp fra en mere kompetent person f.eks. pædagogen. Dvs. at pædagogen skal hjælpe og vejlede barnet, for at barnet kan komme videre i dens udvikling. Vygotsky inddeler teorien i tre 23 : 1. Aktuel udviklingszone: - Der hvor barnet er i sin udvikling på nuværende tidspunkt. 2. Nærmeste udviklingszone: - Betyder at det er her barnet kigger på, hvad de andre børn gør, og barnet får den vejledning fra pædagogen, som det behøver til at kunne håndtere og klare opgaven/aktiviteten. 3. Potentiel udviklingszone: - Barnet har opnået en ny udviklingszone og kan nu håndtere og klare det selv. Ud fra Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling, bliver pædagogerne nødt til at observere og iagttage barnet for at vide, hvor barnet er, altså den aktuelle udviklingszone. Dernæst skal pædagogen lave udfordringerne ved aktiviteten, så barnet får den bedst mulighed for at spejle sig med de andre børn og pædagogen kan give den nødvendige vejledning og støtte (nærmeste udviklingzone). Og når barnet kan håndtere og klare udfordringerne selv, har barnet opnået den potentielle udviklingszone. Delanalyse Ud fra Lev Vygotsky teori om zonen for nærmeste udvikling kan man se, at barnets relationer mellem barn-voksen og barn-barn er vigtige, idet barnet i samspil med en mere kompetent vil 23 Egidius Henry, pædagogik i det 21. århundrede, udgave 2. 1oplag, Gyldendal S Side 13 af 31

14 udvikle bedre færdigheder, end hvis barnet skulle udvikle færdighederne på egen hånd 24. For at opnå zonen for nærmeste udvikling er pædagogen nødt til at have fokus på et enkelt barn. Inklusion Begrebsafklaring I forhold til den anden del af min problemformulering omkring inklusion, finder jeg det relevant at begrebsafklare, hvad inklusion betyder. Dertil vil jeg bruge den psykologisk pædagogiske ordbog 25, som beskriver inklusion således: Optagelse af alle børn i den lokale skole, her skal alle kunne få den ekstra støtte, de har behov for uanset deres handicap; specialklasser og specialskoler skal være undtagelsen og sædvanligvis kun en periode af det samlede skoleforløb. Overstående er mest henvendt til skoleområdet, som skal kunne rumme næsten alle børn, uanset barnet særlige behov. Og hvis barnet er i en eller anden form for specialklasse, skal det kun være for en begrænset periode. Men inklusion er også et vigtig begreb indenfor daginstitutionsområdet. Da inklusion er en vision, det er ikke er noget som behøver at være der, men noget men stræber hen imod. For at inklusion ikke kun bliver tomme ord, skal det omsættes til noget praksis, så det fungerer 26. Bent Madsen Bent Madsens begrebsafklaring på inklusion hænger sammen med eksklusion, da disse to begreber forudsætter hinanden. Før at man kan arbejde med inklusion ude i daginstitutionerne, skal man forinden have lavet observationer af børnene for at finde ud af, om der er nogle børn, som er ekskluderet. Nogle af disse observations modeller kunne bl.a. være: Undersøgelse af kontakt mellem børn og voksne 27, Marianne Hedegaard osv. Fra Bent Madsens definition af begrebet inklusion er, at det er en proces, som er med til at minimerer eksklusion i børnenes hverdagsliv i daginstitutionen Egidius, H. Pædagogik i det 21 århundrede, Gyldendal Hansen, Morgens m.fl. Psykologisk-pædagogisk ordbog, Gyldendal, udgave 12, 1998 S Madsen Bent, Kornerup Ida m.fl. inklusions pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels, udgave 1, S Undersøgelsen er fra det pædagogiske tidsskrift år S Madsen Bent, Kornerup Ida m.fl. inklusions pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels, udgave 1, S.13. Side 14 af 31

15 Begrebet rummelighed bliver ofte nævnt i forbindelse med begrebet inklusion, da de danske daginstitutioner skal være den rummelige daginstitution 29. Dette kan være problematisk, når man skal forstå den pædagogiske praksis, hvor der er tale om at skabe betingelser for børnenes muligheder for deltagelse og læring i daginstitutionens fællesskab. For selvom at barnet er til stede i daginstitutionen, er det ikke sikkert, at det er deltagende i aktiviteterne. Dette kan skyldes, at pædagogerne ikke udfordre barnets udviklingspotentialer. Derfor er det vigtigt, at daginstitutionerne holder fast ved inklusion som et fagligt begreb, der har fokus på inklusion som udvikling og læring i gennem aktiv deltagelse i aktiviteterne, hvor der er fokus på børnenes forskelligheder. Kritisk blik på pædagogens rolle i forhold til eksklusion af børnene Forskning viser 30, at pædagogerne ubevidst kategoriserer børnene og hermed behandler de også børnene ud fra den kategori som de har sat børnene i. Dette kan bidrage til, at pædagogerne har forskellige forventninger til barnet f.eks. i forhold til barnets deltagelse af leg eller deres roller i bestemte sociale sammenhænge 31. Men andre ord kan forventningerne til børnene også beskrives som børnebilleder 32, der er med til at give udtryk for den kategori, som pædagogerne har sat barnet i. Disse børnebilleder kan være svære at ændre igen, da det ofte bliver en slags forklaringsfaktor for pædagogerne, når de skal forklare børnenes adfærd. F.eks. hvis barnet er problematisk, bliver det ofte sat i forbindelse med noget i familien, uden pædagogerne egentlig har rettet blikket mod sig selv, og undersøgt om de selv kunne have noget at gøre med den sociale situation, som barnet i daginstitutionen befinder sig i. En anden eksklusionsfaktor, som Bent Madsen snakker om, er forestillingen, om at børnene skal være institutionensparate, men der bliver ikke nævnt noget om, at institutionerne skal være børneparate. Hvis den pædagogiske praksis vendte blikket imod sig selv, ville der være større mulighed for, at alle børn kunne være aktive deltagende i aktiviteter og fællesskaber. Disse ville dermed bære præg af, at børn har behov for læring og udvikling under forskellige former Madsen Bent, Kornerup Ida m.fl. inklusions pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels, udgave 1, S Madsen Bent, Kornerup Ida m.fl. inklusions pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels, udgave 1, S Madsen Bent, Kornerup Ida m.fl. inklusions pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels, udgave 1, S Madsen Bent, Kornerup Ida m.fl. inklusions pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels, udgave 1, S Madsen Bent, Kornerup Ida m.fl. inklusions pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels, udgave 1, S 23. Side 15 af 31

16 Delanalyse Ud fra Bent Madsen definition af, hvad inklusionsbegrebet er, er det vigtigt at huske på, at inklusion hænger sammen eksklusionsbegrebet, altså kan man ikke bruge det ene uden at inddrage det andet. Da man først skal undersøge hvilke børn der ikke er deltagende i den pædagogiske praksis, før man kan begynde at arbejde med begrebet inklusion. Dernæst er det vigtigt, at pædagoger reflekterer over egen praksis, da pædagogerne også kan være en eksklusionsfaktor overfor børnene. Derfor skal man ifølge Bent Madsen rette blikket mere på praksis frem for at sætte børnene i forskellige kategorier. Nu har jeg kigget på, hvad Bent Madsens definition på inklusionsbegrebet er, og jeg vil nu se på inklusion som styringsredskab. Ida Kornerup Ordet inklusion har fået en positiv omtale de seneste år, og mange kommuner bruger begrebet i deres formulerede børne-, unge- og familiepolitik. I de fleste kommuner optræder inklusion som et af de pædagogiske og sociale arbejdsindsatser, som kommuner sætter i gang over for udsatte børn, unge og familier. Og derfor er det vigtigt at huske på, at der er forskellige betydninger af, hvordan kommunerne sætter inklusionsprojekter i gang. Det op til den enkle kommune, hvordan de vil arbejde med inklusion 34. F.eks. Har Thisted kommune i år 2010 udarbejdet en sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik 35, som er udarbejdet til børn, unge og familier, der har behov for særlig støtte. I denne politik, bliver der beskrevet hvilke værdier og børnesyn kommunen arbejder ud fra. Der tages udgangspunkt i et anerkendende menneskesyn og inkluderende tilgange. Hvor i det anerkendende menneskesyn: er værdigrundlaget, for at de anerkender og respekter barnet, den unge eller familien med særligbehov for støtte, i deres nær miljø. Dvs. at der skal være et samspil mellem barnet, den unge eller familien og den profession, som er tilknyttet. Inkluderende: i Thisted kommune tager de udgangspunkt i at se muligheder frem for begrænsninger. Fx arbejder kommune med at lave en sikring til barnet, den unge eller familien, så de på den både kan få de bedste sociale, lærings- og udviklingsmuligheder i deres nærmiljø Madsen Bent, Kornerup Ida m.fl. inklusions pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels, udgave 1, S Den sammenhængende Børn, Unge- Familiepolitik Den sammenhængende Børn, Unge- Familiepolitik 2010 Side 16 af 31

17 Inklusion som styringsredskab Ida Kornerup definerer inklusionsbegrebet på tre niveauer 37. Inklusion startede med at være en politisk vision. Hvor efter det næste niveau er pædagogisk pædagogik og didaktik, hvor det slutter af med at være en opgave for det pædagogiske personale at takle, altså inklusion som erfaring. Politisk vision: Når man kigger på inklusion som politisk vision, så erfarer man hurtigt, at fattigdom og den ulige adgang til ressourcer, er det mest fremtrædende problem i verden. Dette hænger sammen med, at fattigdom kan føre til handicap og handicap kan føre til fattigdom. Det skyldes især, at mange fattiges levevilkår er så ringe, at de bliver fejlernæret og ikke har mulighed for at bruge f.eks. lægen, hvis de bliver syge osv. Hvis man er handicappet kan det også føre til fattigdom, da de kan mangle den mulighed for at deltage i samfundets liv, 38 f.eks. så går 98 % af de børn, der lever i udviklingslandene og som har funktionshæmninger eller nedsat funktionsevne, ikke i skole. 39 Derfor er det vigtig at huske, at inklusion begynder med den store eksklusion af børn og voksne som er udviklingshæmmet i udviklingslandene og dette er med til at sætte en ny dagsorden for det globale fællesskab. Vi kan se på inklusion på det politiske niveau som et internationalt fænomen, da disse internationale strømninger og visioner om at inkludere alle, blandet andet de udviklingshæmmede, har bredt sig eller er sivet ned på nationalt plan og kommer politisk til udtryk i den almene og specialpædagogiske indsats/lovgivning heromkring. Pædagogisk pædagogik og didaktik: Citat fra Salamancaerklærings indledning i år 1993: Det overordnede princip, som præger dette handlingsprogram er, at skolerne bør være i stand til at modtage alle børn uanset deres fysiske, intellektuelle, sociale, følelsesmæssige, sproglige situation. Dette gælder både handicappede og særlige begavede børn, gadebørn børnearbejdere, børn på afsidesliggende steder og børn i nomadebefolkninger, børn i 37 Madsen Bent, Kornerup Ida m.fl. inklusions pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels, udgave 1, S Madsen Bent, Kornerup Ida m.fl. inklusions pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels, udgave 1, S Madsen Bent, Kornerup Ida m.fl. inklusions pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels, udgave 1, S 47 Side 17 af 31

18 sproglige, etniske eller kulturelle minoriteter og børn i andre marginaliserings- eller udstødningstruede områder eller grupper. 40 Ud fra overnævnte citat fra Salamancaerklæring, er det vigtigt at belyse, at det ikke kun er børn med handicap man skal arbejde inkluderende med i pædagogisk arbejde. Det drejer sig om alle børn uanset om det har et særlig behov eller ikke. Derfor må den pædagogiske praksis i dag hele tiden være nytænkende overfor inklusionsbegrebet. Inklusion indebærer også, at den pædagogiske praksis ikke kun kan arbejde med inklusion med en mindre gruppe af institutionens børn, men at man arbejder med inklusion ud fra alle børnene i institutionen. Ideen med inklusion er, at pædagogerne skal arbejde inkluderende med hele fællesskabet, idet meningen er, at alle børn, så vidt det er muligt, skal gennemgå læreprocesserne sammen. Inklusion som erfaring: Inklusion som erfaring er her hvor pædagogerne både skal forholde sig til, hvad den politiske version er, og hvad pædagogikken og didaktikken omkring inklusion er. Men andre ord, så skal pædagogerne forholde sig til, hvad der bliver stillet af krav fra politisk side, og hvad kommunen har af krav til institutionerne, før at pædagogen kan begynde at arbejde med børnene og inklusion og omsætte visionerne til handling. F.eks. det som der tidligere er blevet beskrevet med Thisted kommunes børn, - unge og familie politik. Pædagogerne skal også være opmærksomme på, at ikke alle børn har de samme forudsætninger/kompetencer for at deltage i aktiviteten eller fællesskabet. Da ikke alle aktiviteter eller fællesskaber kan anses for at være legitime og etisk forsvarlige fællesskaber 41. Dette er med til at udfordre pædagogerne og daginstitutionerne til at tage etisk stilling til, om de uskrevne regler som mange daginstitutioner har, kan inkludere alle børn, eller de kun henvender sig til en bestemt gruppe. Delanalyse Ud fra Ida Kornerups tre niveauer omkring inklusion, kan man se, at øverst står det som en politisk version, men arbejder sig ned til den pædagogiske praksis, hvor efter pædagogernes opgave er, at føre det videre til børnene, så børnene lærer at bruge de kompetencer, de har, for at være med i fællesskabet med de andre børn samt voksne. Men med udgangspunkt i at inklusion er et politisk begreb, en vision, der langsomt er sivet ned og har gjort indtog i den pædagogiske praksis, kan der 40 Madsen Bent, Kornerup Ida m.fl. inklusions pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels, udgave 1, S Madsen Bent, Kornerup Ida m.fl. inklusions pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels, udgave 1, S 60 Side 18 af 31

19 nogen gange være langt fra den egentlig tænkte politiske vision til den pædagogiske praksis og de midler, der tilføres praksis i forhold til at arbejde inkluderende. Her tænkes især på det økonomiske forhold. Endvidere kan en af udfordringerne bestå i, at vi som pædagoger bliver nødt til at forholde os til begrebet inklusion og ikke blot bare overtage det som et hurraord i pædagogisk praksis. For at vi skal kunne arbejde med inklusion ude i institutionerne, er vi nødt til først at have en form for fælles forståelse af, hvad inklusionsbegrebet betyder. Undersøgelse Af Charlotte Palludan Charlotte Palludans har lavet et etnografisk feltarbejde for at undersøge, hvordan forskelle og uligheder mellem børnehavebørn etableres og reetableres, når de møder pædagogerne i daginstitutionen. Undersøgelsens bygger ikke på, hvor meget magt pædagoger har over børnene, men mere pædagogernes dominans og børnenes underordning tager sig ud i hverdagen 42. Et af de emner, Charlotte Palludan 43 undersøger, er, om der fra pædagogernes side bliver lavet forskel på børnenes køn, klasse og etnicitet. Og om alle børnene opnår det samme partnerskab med pædagogerne uanset baggrund. F.eks. om barnet er med etnisk majoritet(dansk) eller med minoritetsbaggrund. Eller om barnet komme fra familier med høj samt lav udannelse eller ingen uddannelse. På baggrund af børnenes forskellige status, undersøger Charlotte Palludan, om der er forskel på, om barnet opnår et distanceret forhold til pædagogerne, eller om børnene har lettere ved at opbygge tillid til pædagogerne. Charlotte deler de børn ind, der har opbygget anerkendelse til pædagogerne, i to grupper. 44 : 1. De børn, der har et afslappet forhold til pædagogerne, når de sammen med dem. 2. De børn, der er mere insisterende, når de er sammen med pædagogerne og på den måde sikre de sig rummelighed, nærhed, sproglig udveksling og anerkendelse. Men de børn, som ikke har opbygget anerkendelse til pædagogerne og derved også mangler deres anerkendelse, kan også inddeles, dog i tre undergrupper 45.: 42 Palludan Charlotte, børnehaven gør en forskel, udgave 1, 4 oplag, DPU forlag, 2008, S Efterfølgende vil jeg kun skrive Charlotte. 44 Palludan Charlotte, børnehaven gør en forskel, udgave 1, 4 oplag, DPU forlag, 2008, S Palludan Charlotte, børnehaven gør en forskel, udgave 1, 4 oplag, DPU forlag, 2008, S Side 19 af 31

20 1. De børn, som bruger mange kræfter og energi på at bliver anerkendt - de forsøger og forsøger hos pædagogerne. 2. De børn, som ikke opnår erkendelse, holder afstand til pædagogerne, de inviterer sig heller ikke til kontakt til dem, hverken kulturelt eller sprogligt. 3. De børn, som ikke ønsker kontakt med pædagogerne, men hvor pædagogerne prøver at få dem med, og børnene afviser dem. De børn, der opnår anerkendelse og som positionerer sig med pædagogerne, men andre ord de børn, der har opnået et partnerskab med pædagogerne, er drenge og piger med etnisk majoritetsbaggrund (dansk) som har forældre med mellemlange og høje udannelser 46. Hvor de børn, som er mere insisterende, ofte er piger, da drengene er mere afslappede. Den gruppe af børn, som ikke har opnået et partnerskab til pædagogerne, er overvejende de piger og drenge, som har forældre der ikke har nogen uddannelse, eller som arbejder ufaglært eller måske slet ingen arbejde har. Der kan dog i denne gruppe findes enkle børn med minoritetsbaggrund, hvor forældrene har en høj uddannelse. Men hovedparten i gruppen er børn med etnisk minoritetsbaggrund. Af den gruppe børn, som er afvisende overfor pædagogerne, er det som nævnt tidligere ofte drengene uanset deres baggrund, som er mere afvisende end pigerne. Men drenge med majoritetsbaggrund er de, som pædagogerne gerne vil opnå et partnerskab med, også selvom drengene afviser pædagogerne 47. Del analyse Ud fra Charlotte Palludans grupperinger af børnene, kan man se, at der tegner sig meget klart billede af, at børn med etnisk majoritetsbaggrund har lettere ved at få opbygget gode relationer til pædagogerne end børn med minoritetsbaggrund. Dette viser andre af hendes analyser også, da man kan se hvor og hvordan, børnene bliver placeret. Men også hvordan der bliver gjort forskel på kønnene, idet det ofte er pigerne, der bruger meget tid og anstrengelser på at blive partner med pædagogerne. Hvor drengene er mere afslappet og dem, pædagogerne søger. Ud fra hendes etnografiske feltarbejde kan man også indikere, hvordan den samfundsmæssige dominansstruktur reproduceres i det pædagogiske arbejde. Men at vilkårene for at børnene opnår et godt partnerskab er ikke umuligt, men vejen dertil er bare lang og svær for nogen børn. 46 Palludan Charlotte, børnehaven gør en forskel, udgave 1, 4 oplag, DPU forlag, 2008, S Palludan Charlotte, børnehaven gør en forskel, udgave 1, 4 oplag, DPU forlag, 2008, S Side 20 af 31

21 Analyse I mit analyseafsnit vil de teoretikere, jeg har valgt at bruge i min opgave, blive sammenholdt med det formål at kunne besvare min problemformulering, som lyder på: I opgaven ønsker jeg gennem analyse at sætte fokus på socialiseringsbegrebet og se det i forhold til inklusionsbegrebet på daginstitutionsområdet. Med afsæt i en indkredsning af selve begrebet socialisering vil jeg i løbet af opgaven forsøge at analysere og diskutere, hvordan vi som pædagoger bevidst og ubevidst gennem socialiseringen af børn i daginstitutionen kan medvirke til inklusion og eksklusion i den daglige praksis. Stern beskriver barnets udvikling som en proces, der igennem bekræftende og gensidige sociale relationer med andre gør, at barnet er aktivt medskaber til sin egen udvikling, hvilket hænger sammen Lars Denciks teori omkring autosocialisering. Da Lars Dencik mener, at socialiseringsprocessen ikke handler om, at barnet skal blive socialiseret, men at barnet skal socialisere sig. Lars Dencik mener, at barnet socialisere sig ved at observere de andre børns leg, og derud fra finder barnet ud hvilke kompetencer/færdigheder, det skal have for at være med i legen. Dette hænger sammen med den kognitive kompetence, som Stig Broström beskriver i sin bog: Sociale kompetence og samvær vi er venner ik, hvor barnet skal kunne mestre at forstå den sociale situation, det befinder sig i. Barnet skal ud over den kognitive kompetence også bruge den fysiske kompetence, ved fysisk kompetence menes der ikke, at barnet skal være fysisk stærk. Men at barnet kan indgå i et samarbejde med de andre børn ved fx at løse en opgave osv. Ved fysisk kompetence menes der også, at barnet skal kunne udvise empati overfor de andre børn. Men hvad nu, hvis barnet ikke har de nødvendige kompetencer for at kunne indgå i sociale relationer med andre - og legen måske er en af vigtigste processer i barnets udvikling? Leg er måske den vigtigste proces i et menneskes udvikling. 48 Sådan lyder den første sætning i forordene i bogen: Børn som ikke leger fra ensomhed til social leg i børnehaven 49. Denne sætning er med til at skabe en forståelse af, at det er vigtigt, at børnene har mulighed for at lege, da de gennem legen bruger symboler og sprog til at udtrykke sig. Men også at legen er med til at få børnene til at tænke, og på den måde bliver de også mere selvstændige. Der kan være mange årsager til, at et barn ikke leger. f.eks. kan det være, at de børn, der lige er startet i børnehaven, ikke har oplevet at lege med 48 Folkman Marie-Louise, Svedin Eva, Børn som ikke leger fra ensomhed til social leg i børnehaven, Krogs forlag, S.9 49 Folkman Marie-Louise, Svedin Eva, Børn som ikke leger fra ensomhed til social leg i børnehaven, Krogs forlag, Side 21 af 31

22 andre før, altså indgået i sociale relationer med andre, og så kan det være svært at overskue at indgå i leg, eller måske det barn som gerne vil, men ikke tør - det barn som står ved siden af og kigger på, at de andre børn leger. Eller det barn, som pædagogerne ser som problematisk, fordi dets måde at indgå i legen på er ved at være højt oprystende eller drillende, med andre ord også det barn, pædagogerne altid skælder ud eller er vred på. 50 m.m.. Der findes altså flere årsager til, at et barn ikke leger, men som pædagog er det vigtig at holde øje med de børn, der ikke leger, og derved få dem i leg. Det kan være lettere sagt end gjort, men i nogle tilfælde kan det være små ting, der skal til for at få barnet i leg. f.eks. hvis barnet hænger meget på en bestemt pædagog, er det vigtigt, at pædagogen finder ud af, hvad det er, barnet godt kan lide og leger det med barnet, mens pædagogen inddrager flere børn heri. Så barnet finder ud af, at det er sjovt at lege sammen med andre børn 51. Selvom børn har godt af voksenkontakt, er venskaber børnene imellem helt unikke, idet de er med til at udvikle de sociale færdigheder børn imellem, som en voksne ikke kan give et barn på samme måde. Når barnet først har fået en ven gør det det ofte lettere for barnet at få flere venner, da barnet har oplevet det positive idet at have en ven 52. Dette hænger også sammen med, at de forudsætninger der er for den sociale leg er erfaret; at børnene er nysgerrige overfor hinanden, men også at børnene kan gå på kompromis. Men hvad kan vi som pædagoger gøre for at hjælpe barnet til at indgå i sociale relationer med de andre børn, så barnet lærer at håndtere de situationer, det kommer i? Som nævnt ovenover kunne en af tingene være, at pædagogen sætter nogle aktiviteter i gang. Men før pædagogen kan gøre det, er det vigtigt, at pædagogen har gjort sig nogle observationer på barnet først, for at finde ud af hvor barnet er i dens udvikling, og her kommer Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling i spil, da pædagogen gennem sine observationer formår at skabe sig et bredere perspektiv af barnet. Pædagogen ser altså flere sider af barnet, og herigennem kan pædagogen have en bedre forståelse for de roller, barnet har i de sociale sammenhænge. Og på den måde kan pædagogen bedre hjælpe barnet til at skabe sig nogle sociale relationer til de andre børn. Ifølge lovgivning (nærmer betegnet dagtilbudsloven) skal pædagogerne også arbejde med de sociale kompetencer. Dagtilbudsloven er til for at fremme børns udvikling, trivsel og læring. 53 Deri står nævnt, at der skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, som skal give rum for leg, læring og 50 Folkman Marie-Louise, Svedin Eva, Børn som ikke leger fra ensomhed til social leg i børnehaven, Krogs forlag, S Ligesom i zonen for nærmeste udvikling. 52 Folkman Marie-Louise, Svedin Eva, Børn som ikke leger fra ensomhed til social leg i børnehaven, Krogs forlag, S trådt i kraft 17/ Side 22 af 31

23 udvikling af børn i dagtilbud 54. I år 2004 blev vedtaget en lov om de pædagogiske læreplaner 55, hvor der heri blev defineret, at dagtilbuddene skulle have et pædagogisk indhold. De pædagogiske læreplaner består af seks temaer, som lyder på: den alsidige personlige udvikling, den sociale kompetence, sproglig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Groft sagt kan man sige, at pædagogerne skal leve op til de krav, der er i dagtilbudsloven, idet formålet med loven bl.a. er at fremme børns udvikling, trivsel og læring. Men via arbejdet med læreplanerne, kan der opstå nogle dilemmaer, idet læreplanerne på den en side er med til at have fokus på børnenes udvikling, trivsel og læring, og der på den måde bliver sat nogle aktiviteter i gang for at kunne opnå dette. Endvidere kan pædagogerne ved brug af en didaktisk model, f.eks. syvkanten, skriftligt gøre rede for, hvad målet for aktiviteten er, og hvordan de vil arbejde sig frem til det samt evaluere aktiviteten. Men på den anden side kan pædagogerne også ved arbejdet med læreplanerne komme let omkring det, hvis pædagogerne vælger at bruge den samme didaktiske model flere år i træk uden at se på den skiftende sammensætning af børnegruppen i institutionen. Endvidere kan man blive så fokuseret på det enkle læreplanstema, at man ikke er opmærksom på, hvis der skulle opstå spontane muligheder for læring indenfor et andet læreplanstema. Derfor er det vigtig at huske på at de enkle læreplanstemaer godt kan bruges til at understøtte hinanden. Udover at daginstitutionen skal arbejde med de pædagogiske læreplaner ud fra de lovmæssige krav, skal daginstitutionen også forholde sig til, hvad kommunen har af krav, hvilket fremgår af deres værdigrundlag, eksempelvis beskrives Thisted kommunes værdigrundlag for børn i dagtilbud i den sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 56, hvor udgangspunktet for værdigrundlaget er deres relationskæde 57, der bliver delt op i tre områder: Relationsforståelse: Hvor de nære professionelle udgør en vigtig ressource, og de har betydningsfulde relationer til barnet, og derfor en forudsætning for opgaveløsningen. Anerkendende: trådt i kraft 17/ trådt i kraft 17/ Den sammenhængende Børn, Unge- Familiepolitik Den sammenhængende Børn, Unge- Familiepolitik 2010 Side 23 af 31