NR. 2 JUNI 2010 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN

Transkript

1 NR. 2 JUNI 2010 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Årsmøde side 40 Halter køerne, halter økonomien Holdbarhed er godt NTM er bedre Racens tyre Interbull Avlsmatadorer In-line melk Agro Nord

2 Verdens bedste tyre også som X-Vik! Egne hundyr til udvidelse? Større avlsfremgang? Kviekalve på dine bedste køer og kvier? så brug X-Vik kviesæd fra VikingGenetics D Orange (Oman Justi x T Funkis) Pris kr 275,- D Dundee (V Dahl x T Funkis) Pris kr. 275,- D Dundee-datter fra Erik Dolby, Nimtofte D Orange-datter fra Jess Jensen, Vadum. Holstein-tyre gennemsnitligt avlsmæssig niveau Land NTM Ydelse Yversundhed Frugtbarhed Malkeorganer Danmark 14, Sverige 11, Finland 9, Holland 9, USA 8, Canada 0, Kilde: Interbull jan / Dansk Kvæg

3 DC Dansk Holstein Udgiver: Avlsforeningen Dansk Holstein Agro Food Park 15, Skejby 8200 Århus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Johnny Nielsen Carsten Port Landskonsulent Keld Christensen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Tryk og teknisk redaktion: Kannike Holding A/S Henning E. Andersen Digevænget Beder Tlf Indhold: Halter køerne, halter økonomien Kom i gang med klovregistrering Holdbare køer hvordan? Holdbarhed er godt NTM er bedre Racens tyre Interbull Avlsmatadorer Inline melk Årsmøde Status på In-line analyser af mælk Svensk-Dansk Studieresa till Danmark.. 44 Højtryk over Azorerne Fem succeskriterier opfyldt på Agro Nord Afkomsgrupper på Agro Nord Agro Nord auktion blev en succes Landsskuet Salon Internationale Agriculture Kort Nyt Ungdom Landet rundt Fotografer: Elly Geverink, Olav Vibild, Jens Tønnesen, Henning E. Andersen samt medarbejdere i Viking og Dansk Holstein En god sommer Det kunne være et stort ønske om sommeren 2010 kunne gøre en forskel til de seneste par år. Der har været vanskeligheder, men I mælkeproducenter har på forunderlig vis holdt hovedet koldt og tænkt rationelt. For alle kunne ønske produktionsforholdene og rammebetingelserne ændret i positiv retning, mælkeprisen er i langsom stigning, men udhules lidt af kursreguleringer. De seneste informationer om mælkeprisstigning må lette på humøret. Vi kan trods et lidt sent og tildels koldt forår ønske en god høst, så der er rigeligt af godt og billigt grovfoder. Frem til år 2050 forventes jordens samlede befolkning at øges med 50 %. Vi inddrager jord og ressourcer til andre formål end landbrugsproduktion og vi får produktionsbegrænsninger pålagt fra politiske spillere, Folketinget og natur- og dyrebeskyttelsesorganisationer, så produktionsbetingelserne bliver stærkt regulerede. Og når så pressen er meget selektiv i kritikken som med døde smågrise, så er vi ofte under voldsomt pres. Men der bliver øget behov for fødevarer. Af avlsmæssige tiltag i den foran beskrevne verden må vi hele tiden være på forkant med udviklingen. Klovsundhed og deraf følgende indvirkning på økonomi og holdbarhed i mælkeproduktionen er særdeles vigtigt at holde i fokus. Interbull viser, at Danmark såvel som de øvrige lande i Viking-regi har særdeles gode kvaliteter for en lang række egenskaber på Holstein-tyrene, helt oppe i førerfeltet. Og der skal vi blive. Vi skal i vores videre arbejde mod forbedringer kigge på udviklingen for alle eksteriøregenskaber, ikke udtrykt som dyrskue-eksteriør, men som holdbart og funktionelt eksteriør. Selv om der ikke er så stor forskel i dag på dette. Det er dyrskuetid. Her vil alle racer vise deres bedste dyr frem, selvfølgelig også Holstein-folkene. Vi glæder os til at mødes på dyrskuepladser rundt i landet og få toppen samlet på Landsskuet. Vore kolleger og medborgere har behov for at se levende og aktive dyr, endda prøve at håndmalke en ko, og den samme oplevelse af levende køer får de mange tusinde gæster på dagen, hvor øko - køerne bindes ud. Vi har meget at vise frem for forbrugerne og kollegerne. Keld Christensen Forsidebillede: Fotograf Elly Geverink Nr Dansk Holstein 3

4 MORNINGVIEW ASHLAR AEROWOOD X FORMATION X CONVERSE cows WORKS EVERYWHERE Coanwood Ashlar Alice VG-87-4YR-CAN Malketid 105 Hu-frugtbarhed 106 Yversundhed 107 Holdbarhed 113 Krop 111 Malke-organer 129 Ashlar et godt promate valg. Avler du efter funktionelle og økonomiske køer, bør ASHLAR være dit absolutte første valg. For avlere af køer der holder Kildegårdvej Billum Tlf: Part of Holding.

5 Halter køerne, halter økonomien Af Jehan Ettema og Søren Østergaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet God klovsundhed er af stor betydning for økonomien. Sammenligninger mellem to besætninger, en med alvorlige klovproblemer og en besætning, som kan være vores målsætning hvad angår klovsundhed, viser store forskelle på frekvenser af sygdomme på % eller mere. En digital dermatitis koster kroner i en laktation sammen med tilknyttede problemer. En hornrelateret lidelse tilsvarende kroner. Beregninger af den økonomiske betydning af forbedringer af klovsundhed viser et dækningsbidrag pr årsko på kroner gevinsten er dog meget besætningsspecifik. Disse resultater betyder, at et forebyggelsestiltag, som flytter klovsundheden til målet, vil forbedre besætningens økonomi, hvis investeringen i tiltaget koster mindre end de nævnte beløb. For at kvantificere den økonomiske betydning af en sygdom på besætningsniveau vil en beregning baseret på at summere virkningen for en gennemsnits-ko ofte være misvisende. Når for eksempel sygdommen påvirker reproduktions - effektiviteten, så påvirkes fordelingen af køer på laktationsnumre og laktationsstadier, hvilket også spiller en stor rolle for den samlede produktion i besætningen. En god metode til at analysere disse komplekse besætningseffekter er at anvende modellen SimHerd, der kan simulere dynamikken og produktionen i en besætning. Tidligere er modellen brugt til at estimere at en laktation ramt af Digital Dermatitis (DD) koster kr. og op til kr. hvis besætningen udover klovproblemer også har problemer med reproduk - tion. På den samme måde har modellen vist at hornrelaterede klovlidelser koster mellem og kr. pr. tilfælde. Viden om omkostninger af den enkelte sygdom er vigtig. Men når der i besætningen skal træffes beslutning om at iværksætte nye tiltag, så det er den samlede virkning af de forskellige berørte klovlidelser der er afgørende. Derfor estimeres i denne analyse den økonomisk betydning af forbedringer af klovsundhed i en besætning med mange klovlidelser. Som udgangspunkt bruges en af Dansk Kvægs klovbeskæringsudskrifter hørende til en anonym problembesætning. For at sætte et re alistisk mål for problembesætningen specificeres et mål, som er repræsenteret af en anden klovbeskæringsudskrift (figur 1). Udover den viste oversigt specificeres forekomsten af mere end 10 klovlidelser på udskrifterne. Da der ikke findes videnskabeligt bevis på effekten af alle disse sygdomme på koens produktion og reproduktion, har vi i SimHerd kun specificeret Digital Dermatitis (DD), klovbrandbyld (KBB), øv rige smitsomme lidelser (ØvSm; inkluderer balleforrådnelse, klov - spalte betændelse og nydannelse) og hornrelaterede lidelser (Horn; inkluderer dobbeltsål, hul væg, overgroet klov, såleblødning og så- Figur 1: Graferne i klovbeskæringsoversigterne af en anonym problem-besætning, samt et realistisk mål til besætningen Nr Dansk Holstein 5

6 Klovregistrering nem registrering af klovbeskæring Foto: Jens Tønnesen, DLM Registrering af klovbeskæringer giver et godt billede af klovsundheden og er et effektivt redskab til forbedringer. Klovregistrering Du kan bruge programmet på en skærm, monteret på klovbeskærerboksen, eller du kan installere det på din egen pc. Klovbeskærer, landmand og dyrlæge kan alle registrere klovbeskærerarbejdet i besætningen. Har du Dyreregistrering i forvejen kan du gratis hente Klovregistrering på adressen: Vejledninger i brug af programmet findes på: under afsnittet: Redskaber Klovsundhed. Dyreregistrering I Dyreregistrering kan du også indberette de registreringer, der knytter sig til klovbeskæring. For landmand og dyrlæge vil det være aktuelt at bruge denne mulighed, da de typisk har adgang til Dyreregistrering. I Dyreregistrering findes nogle udskrifter, der samler op på klovregistreringen. Derfor er der sammenhæng mellem Dyreregistrering og klovregistreringsprogrammet. Når en klovbeskærer er oprettet til brug af Klovregistrering, er han derfor også oprettet i Dyreregistrering. Dyreregistrering kan hentes til pc fra følgende link: Vejledninger til Dyreregistrering findes samme sted under: DLBR KvægIT -> Dyreregistrering -> Manualer. Dansk Kvæg Hotline hjælper med oprettelse af legalisering og afklaringer i brug af begge programmer. Tlf vælg [5] for kvæg.

7 Tabel 1: Simulerede tekniske årsresultater for problem-besætningen og målet Tekniske nøgletal Problem Mål Forskel Dig. dermatitis forekomst % 28,8 7,2-21,6 Øvr. Smitsom. forekomst % 11,9 8,1-3,8 Hornrelaterede lid. forekomst % 36,6 6,4-30,2 Klovbrandbyld hyppighed (tilf/årsko) 23,5 0,2-23,2 Årskøer 97,6 98,7 +1,1 Mælkeydelse, kg EKM Foderoptagelse, FE Udskiftningsrate 41,3 37,1-4,2 Kælvningsinterval Solgte kvier 2,2 6,1 +3,9 Døde køer 6,4 4,2-2,1 lesår). Modellen har simuleret et scenarie, som repræsenterer problem-besætningen. Derudover har modellen kørt et scenarie hvori klovsundheden forbedres sådan at målet bliver nået. Udover risikoen for klovlidelser er alt andet lige i disse to scenarier. Modellen har simuleret to af sce - na rierne således, at forekomsten af de forskellige klovlidelser stemmer overens med dem der er vist i klovbeskæringsoversigterne (tabel 1). Derudover viser tabel 1 de resulterende produktionsmæssige forbedringer (Forskel) ved at reducere forekomsten af klovlidelser. I tabel 2 vises de økonomiske forskelle mellem de to scenarier. Med en strategi for forebyggelse af klovlidelser som flytter besætningens klovsundhedsresultater fra det nuværende niveau til målet, tjenes kroner per årsko eller kroner pr år i en besætning på knap 100 årskøer. Gevinsten ved forbedring af klovsundhed er besætningsspecifik Hvis sammenligningen gennemføres for en besætning med god re- produktion (et lavere kælvningsinterval og en lavere udskiftningsprocent) er forskellen mellem de to niveauer kun 1476 kroner. Da der allerede er styr på reproduk tio - nen, er sygdommenes effekt på udskiftning knap så stor som vist i tabel 1. Hvis besætningen til gen - gæld har en 20% højere ydelse, ram mer sygdommene endnu hårdere, og der kan tjenes op til kr. hvis klovsundheden forbedres. Højtydende køer bliver forholdsvis ramt lige så hårdt af en sygdom, men deres ydelsesfald i kg EKM vil være større. Disse resultater betyder, at et forebyggelsestiltag, som flytter klov - sund heden til målet, vil forbedre besætningens økonomi, hvis investeringen i tiltaget koster mindre end de nævnte beløb. n Tabel 2: Simulerede økonomiske årsresultater for problembesætningen og målet Økonomiske tal Problem Mål Forskel Indtægter Mælk x1.000 kr. Køer Kalve og Kvier I alt Udgifter Foder, køer x1.000 kr. Foder, kvier Behandlinger Andet I alt DB i alt x kr DB per årsko, kr Nr Dansk Holstein 7

8 Halter køerne, halter økonomien Af Anette Pedersen, kvægdyrlæge, Bindslev Dyrehospital En malkeko skal selv fragte sig rundt til vand, foder og malkning, ligesom hun skal vise tydelig brunst og blive med kalv på max 2 insemineringer. Hun skal yde kg mælk eller mere uden problemer. Disse ting kan hun ikke, når hun humper rundt i stalden! Når der skal gøres en indsats omkring klovsundhed i besætningerne, skal vi vide, hvad problemet er, inden vi kan gøre noget effektivt. Halte køer koster på økonomien, på velfærden og på arbejdsglæden. Der er derfor al mulig grund til at sætte fokus på, hvad du kan gøre i din besætning. Systematik er vigtig i afdæk ning af problemerne Først er det helt essentielt at få klarlagt, hvilke klovlidelser der er problemet i din besætning: Er det digital dermatitis, sålesår eller laminitis (såleblødninger)? Er det de unge køer i tidlig laktation, eller er det de ældre køer der har problemer? Og husk det behøver ikke være de samme problemer i de forskellige grupper. Klovregistreringer på alle klovbeskæringer og alle klovbehandlinger er klart det bedste i denne sammenhæng, er du/din klovbeskæ - rer ikke kommet i gang endnu, så er anledningen der nu! Du kan også som kvægbruger indberette egne klovbehandlinger. Klovregistreringsprogrammet kan hentes på Hvis du laver de fleste behandlinger er det vigtigt, at de også registreres. Der er mange fordele ved klovregistreringer, men de vigtigste er at: En klovvasker kan give et værdifuldt bidrag til at holde klovene rene og tørre, men den afhjælper sjældent problemerne alene. Den bør kombineres med en vurdering af, hvordan hygiejnen i stalden kan forbedres og en indsats omkring tidlig behandling af de smitsomme klovlidelser Der opbygges besætningsspecifik viden til brug i netop din besætning her og nu. Der bliver mulighed for avlsmæssig fremgang for klovsundhed, som kan hjælpe os på længere sigt. Når oplysningerne om klovsundheden er i hus, skal de kombineres med en systematisk gennemgang af forholdene i din besætning. Husk at klovlidelserne er multifaktorielle der er mange forhold, som spiller en rolle og derfor kan det være svært at holde overblikket og få udpeget de væsentligste faktorer. For at holde bedre overblik kan KlovRisk (findes på bruges, eller du kan bruge en rådgiver med viden om klovsundhed. Din indsats skal målrettes mod dine køers problemer og tage udgangspunkt i forholdene i din besætning. Når vi ved hvad problemet består af, og hvor i besætningen vi kan ændre nogle forhold, kan vi lave en handlingsplan ikke før! For det hjælper ikke på såleknusninger at købe en klovvasker, og hvis digital dermatitis er problemet, kan du ikke nøjes med at se på klovene ved de 3 årlige klovbeskæringer! Handlingsplanen skal være meget konkret: Hvad skal der gøres, hvornår skal det sættes i gang, hvem skal organisere det, hvem skal rent praktisk gøre det, hvem 8 Dansk Holstein Nr

9 Denne ko har betydelig risiko for at lave overbelastningsskader (såle - blødning der kan udvikle sig til f.eks. sålesår) hvis hun står længe på denne måde. Det er særligt kritisk for nykælvere. Der er 2 faktorer, som er vigtige for at få koen op at ligge i sengene: underlaget og inventaret. skal følge op og hvornår skal der følges op? Husk opfølgningen, der skal ofte justeres i handlingsplaner undervejs for at få maksimalt udbytte af indsatsen. Hovedpunkter omkring forebyggelse af klovlidelser Der er nogle hovedpunkter og sammenhænge, som er gode at kende til, når du begynder at se nærmere på klovsundheden i din besætning. Klovlidelserne deles i 2 grupper: de hornrelaterede og de Klovproblemer?? Rådgivning Hydraulisk boks Klovplejeboks Klovvask/behandling i returgang Klovvask/behandling LELY robot Salg/Websalg af produkter Henrik Jørgensen Sejrupvej Give Se evt. hjemmeside Nr Dansk Holstein 9

10 Klovboks placeret lige ved sepa - rationsboksen gør det nemt at bruge den. Mindre kan også gøre det, men alle besætninger bør have mulighed for at løfte ben til akutte behandlin - ger mellem klovbeskæringer. Husk at du selv kan indberette de klov - behandlinger du selv udfører. smitsomme. Langt hen ad vejen kan denne grove opdeling bruges, når vi ser på, hvad vi skal gøre for at forebygge klovproblemer. De hornrelaterede er laminitis (såleblødning), sålesår/-knusning, hul væg og dobbeltsål. Basalt set opstår disse lidelser, fordi kloven ikke er i stand til at modstå de fysiske påvirkninger, de udsættes for. Derfor opstår der små blødninger i sålen. Når den første lille skade sket, kan de øvrige lidel- ser udvikles, hvis vi ikke passer på kloven. Traditionelt har vi anset laminitis som en fodringsbetinget lidelse pga. sur vom, men dette er kun en del af forklaringen i moderne kvægbrug. Den fysiske belastning (gåtid og ståtid) spiller en meget stor rolle. Kloven er særligt sårbar omkring kælvning, og derfor er fodring og fysiske belastninger særlig kritiske her. Denne sårbarhed omkring kælvning gør, at nykælverne skal have rigtig gode klove at gå på. Derfor er det vigtigt med klovbeskæ ring/ eftersyn af klovene ca. 2 måneder før kælvning og det gælder også kvierne! Alle køer skal klovbeskæ - res mindst 2 gange årligt for at forebygge problemer, højtydende køer har ofte behov for 3-4 gange årligt. Har du primært de hornrelaterede lidelser, så tænk særligt på: fodring, gå/ståtid, forebyggende klovbeskæringer og særlig fokus på tiden omkring kælvning. Nykælverafdelingen med dybstrøelse er en vigtig brik i denne besæt - nings håndtering af klovsund - heden. Klovene er sårbare omkring kælvning, så afdelinger som denne nedsætter belastningen på et meget vigtigt tidspunkt. 10 Dansk Holstein Nr

11 De smitsomme er digital dermatitis, spaltebetændelse, nydannelser, klov - brandbyld og balleråd. De smitsomme klovlidelser opstår, når huden i klovspalten eller i balleområdet er beskadiget, f.eks. at den er opblødt af evigt ophold i vådt og beskidt miljø. Hvis smittepresset samtidig er højt, fordi der allerede går køer med smitsomme klovlidelser i stalden, så er der stor risiko for at problemerne accelererer. Derfor er det væsentligt at få renere og mere tørre klove, samtidig med at smittepresset skal nedbringes ved tidlig behandling af nye tilfælde. Er de smitsomme lidelser dit primære problem, så tænk særligt på tidlig behandling og rene og tørre klove. Og husk: at køer der ligger ned har klovene ude af lort og belaster dem ikke så lav sengene så attraktive som muligt! Brug disse hovedtræk til at få udpeget de områder, hvor du kan opnå størst mulig effekt, vær konsekvent og vedholdende i din indsats og husk at det tager tid at få markant bedre resultater MEN DET ER MULIGT! Kom i gang med klovregistrering Viking belønner nu kontant de klovbeskærere, der investerer i registreringsudstyr til klov - beskæring. Kvægbrugerne, der registrerer, belønnes med bedre klovsundhed og dermed bedre økonomi. 1 mio. registreringer til avlsarbejdet Også Viking håber, at flere kvæg brugere får gang i registreringen. Der er en lille arvbarhed for klovlidelser, som vi ligeså godt kan udnytte i avlen, forklarer direktør i Viking, Niels Bo. Viking arbejder allerede med at forbedre klov sund heden rent avlsmæssigt. Men de avlsværdital, som man arbejder ud fra, er baseret på svenske registreringer. Mit ønske er, at vi hurtigst muligt kan nå op på 1 mio. danske registreringer. Det vil give os nogle endnu bedre avlsværdital at arbejde med, forklarer direktøren. n Der er meget mere information på n Nr Dansk Holstein 11

12 Photo: Alex Arkink Photo: Wolfhard Schulze Photo: KeLeKi Labella - 2 La Weintraube Folma - 3 La Den bedste rødbrogede tyr er outcross hos sortbrogede. NTM +32 Ydelse 122 Yversundhed 112 Holdbarhed 109 Krop 111 Lemmer 109 Malkeorganer 107 Specialist i protein og til malkerobotter. NTM +27 Ydelse 122 Yversundhed 99 Holdbarhed 112 Krop 113 Lemmer 111 Malkeorganer 113 Lancelot-tyren med bedste malkeorganer og god protein procent og -ydelse. NTM +33 Ydelse 125 Yversundhed 117 Krop 107 Lemmer 107 Malkeorganer 118 Available through German Genetics International GmbH

13 Holdbare køer hvordan? Besøg hos Jeanette og Jac Broeders, Rødekro Af avlsforeningssekretær Hielke Wiersma, Sønderjylland Holstein Jeanette og Jac Broeders har over en længere årrække udvidet besætningen kraftigt. I de seneste ti år har besætningen gennemgået en tredobling i antallet af køer, og fra 1,2 mio. kg kvote i 2000 til 4,5 mio. kg i Det specielle ved denne udvikling er, at der i denne periode ikke er købt et eneste dyr ind. Noget som mange andre mælkeproducenter ellers tager for givet i forbindelse med en udvidelse. Når man spørger Jac Broeders, hvordan man får holdbare køer, er svaret egentlig ret enkelt: Det er et valg man tager. med på dyrskuer er derfor også udelukket for besætningen. Et andet godt eksempel i besætningen er, at digital dermantitis er på et minimum. Det eneste vi gør, er at køerne går igennem et klovbad kun med vand, så klovene på køerne er rene siger Jac. Fokus på køer Det er valg man tager at koncentrere sig udelukkende om management hos køerne siger Jac. I den forbindelse har Jeanette og Jac valgt at udlicitere markarbejdet til maskinstation, og kvierne udliciteres til en ejendom i nærheden, og som kun har kvier fra Jac Broeders. Det er vigtigt for os at vi kan koncentrere os om køerne og kalvene, og derfor mener vi, at udlicitering af mark og kvier er det rigtige for os. Når en ko bliver syg eller er halt, bliver der omgående taget handling. De halte og syge køer bliver behandlet med det samme, hvorefter de kommer i et TLC-hold (Tender-Love-Care-hold) sammen med nykælvere som går på dybstrøelse. Jeg er altid med til at malke TCL-holdet. Det er med til holde overblikket siger Jac, som derudover har udenlandsk arbejdskraft til at malke. Eventuelle syge dyr får mange chancer, og der insemineres mange gange, hvis det er nødvendigt. Ingen indkøb af dyr I besætningen hos Jac Broeders er sygdomspresset lavt. For eksempel er antal sygdomme/årsdyr 0,88, hvor den ligger på 1,43 i sammenligningsgruppen. Antal døde kalve fra dage ligger på 0,6 % i forhold til 9,3 % i sammenligningsgruppen. En af årsagerne hertil er, at der i besætningen ikke er indkøbt dyr. Vi har altid været meget fokuseret på at have en lukket besætning. På den måde minimerer vi indslæb af forskellige sygdomme. mener Jac. At tage dyr Ny stald I 2007 blev der bygget en ny stald på bedriften. Det skulle blive en stald med god dyrevelfærd. siger Jac. De valgte derfor at bygge en stald med sand, som Jac ser som et vigtigt element, hvis køerne skal blive gamle. Derudover blev stalden bygget med høje spærben for at få meget frisk luft, og taget blev isoleret for at mindske varmestress i sommerperioden kg s køer Jeanette og Jac Broeders har i ti- Det var en stor fornøjelse i januar 2009 at hædre 7 køer med kg mælk hos Jeanette og Jac Broeders, Rødekro, på én gang! Dette er en stor præstation, som tyder på dygtig driftsledelse! Nr Dansk Holstein 13

14 Holdbarhed er godt NTM er bedre Af Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen, Dansk Kvæg En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis de vel at mærke også er velfungerende og produktive. Samtidig koster det penge at opdrætte en kælvekvie. Derfor er der både i Danmark og i resten af verden stor fokus på køernes holdbarhed. 0 Fortsat fra side 13 dens løb haft en lang række køer, som har produceret mere end kg mælk. Dette er ikke et mål i sig selv, men det er sjovt, når det sker. I 2008 havde Jeanette og Jac 7 køer der rundede den flotte milepæl over ret kort tid. Flere køer har siden nået det samme i besætningen. Fremtiden Jac mener, der ligger mange muligheder i forskellige styreredskaber som hjælp til management. Han nævner for eksempel Heatime og Herd Navigator. Der er mange managementsystemer allerede nu siger Jac, men han mener dog, at nogle af disse endnu er for dyre. Jac nævner også avl, som en vigtig ting for fremtiden. Han mener, at køerne ikke skal være for store, det gavner ikke køernes holdbarhed. Til sidst nævner han, at han også i fremtiden vil undgå indkøb af dyr! Køer med højt NTM holder længere At køerne bliver gamle hænger dog både sammen med, at de præ - sterer en høj ydelse, samt at de er sunde, frugtbare og nemme at passe. I den sammenhæng har avlsarbejdet stor betydning. I figur 1-7 er vist udsætningsprofilerne afhængig af avlsmæssigt niveau for ydelse, frugtbarhed, yversundhed, krop, lemmer, malkeorganer og NTM. Køerne er opdelt efter faderens indeks for de nævnte egenskaber. I figurerne er kun vist linjer for køer med fædre over 115 eller under 85. Egenskaberne kan inddeles i 3 grupper afhængig af deres betydning for holdbarheden. Det avlsmæssige niveau for krop har ingen effekt på om køerne udsættes eller ej. Døtre efter tyre med høje avlsværdital for krop har således samme risiko for at blive udsat som døtre efter tyre med lave avlsværdital for krop. Fælles for egenskaberne ydelse, frugtbarhed, yversundhed, lemmer og malkeorganer er, at det avlsmæssige niveau herfor har nogenlunde samme indflydelse på, om køerne bliver udsat. Døtre efter tyre med høje avlsværdital holder således længere end døtre efter tyre med lave avlsværdital. Et år efter kælvning er omkring 79 % af døtrene efter tyre med lave indekser stadig le- vende, mens det er omkring 83 % blandt døtrene efter tyre med høje indekser. Tre år efter kælvning er forskellen endnu større. Der er således omkring 28 % af døtrene efter tyre med lave indekser, som er levende, mens det er omkring 36 % af døtrene efter tyre med høje indekser. NTM har en meget stor effekt på udsætningsprofilerne. Et år efter kælvning er omkring 75 % af døtrene efter tyre med lavt NTM stadig levende, mens det er omkring 86 % blandt døtrene efter tyre med højt NTM. Tre år efter kælvning er forskellen endnu større. Der er således omkring 23 % af døtrene efter tyre med lavt NTM, som er levende, mens det er omkring 41 % af døt rene efter tyre med højt NTM. NTM virker i alle besætningstyper Ovenstående viser, at avl efter NTM vil give længelevende køer. Andre undersøgelser indikerer også, at NTM virker uanset managementniveau for holdbarhed i besætningen. I tabel 1 ses således sammenhængen mellem andelen af køer, som starter 2. laktation og NTM. I denne undersøgelse er køerne dog indledningsvis opdelt efter, om de står i besætninger, hvor køerne generelt bliver gamle, eller i mere gennemsnitlige besætninger. 14 Dansk Holstein Nr

15 Tabel 1. Andel af køer som starter 2. laktation afhænger af køernes NTM. Køerne er opdelt afhængig af niveau af holdbarhed i be sætningen. I parentes gennemsnitlig 305-dages proteinydel se Høj NTM Middel NTM Lav NTM Køer i besætninger med god holdbarhed 91 % (293 kg) 89 % (281 kg) 87 % (270 kg) Køer i besætninger med middel holdbarhed 85 % (293 kg) 82 % (281 kg) 79 % (268 kg) Køer i besætninger med ringe holdbarhed 76 % (289 kg) 74 % (276 kg) 71 % (264 kg) Undersøgelsen viser, at en stigende andel af køerne starter 2. laktation med stigende NTM uanset managementniveau! I tabel 1 ses også, at proteinydelsen er højest blandt køerne med højt NTM uanset holdbarheden i besætningen. Besætninger, som er gode til at få køerne til at blive gamle, er dermed ikke nødvendigvis bedre til at få køerne til at yde mere. NTM giver bedst økonomi Trods kvægbrugernes forståelige fokus på holdbarhed og indeks for holdbarhed er avl efter sundhed og reproduktion gennem holdbarhedsindekset dog langt mindre effektivt end avl direkte gennem et indeks for de nævnte egenskaber. Der er nemlig kun en avlsmæssig sammenhæng mellem holdbarhed og funktionelle egenskaber på under 50 procent. Årsagen til dette er bl.a., at køer, som kommer godt over en sygdom, ikke nødvendigvis udsættes tidligere, idet kvæg - bru ger på det tidspunkt, hvor udsætningen eventuelt skal foretages, har glemt, at koen tidligere har været syg. Det samme er gældende for køer, der kommer godt over en vanskelig kælvning. En ko udsættes som oftest fordi den kommer under kvægbrugerens tærskel for en eller flere egenskaber. En ko kan eksempelvis have en meget høj ydelse og undgå yverbetændelse i 1. laktation, men alligevel blive udsat, fordi hun ikke er blevet drægtig. Omvendt kan en drægtig ko med middel ydelse Udsæ erprocenter og forskellige egenskaber % overlevende % overlevende % overlevende Udsætningsprocent og ydelse Måneder e er 1. kælvning Udsætningsprocent og frugtbarhed Måneder e er 1. kælvning Udsætningsprocent og yversundhed Måneder e er 1. kælvning Under 85 Over 115 Under 85 Over 115 Under 85 Over 115 Nr Dansk Holstein 15

16 Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne aktivitet. Faktaboks Forskelle i produktiv levetid mellem lande er mere vildledende end vejledende En meget håndgribelig måde at sammenligne avlsmæssigt niveau i forskellige lande er at sammenligne dage fra 1. kælvning til afgang fra besætningen også kaldet produktiv levetid. Det er dog vigtigt at erkende, at produktiv levetid for forskellige lande ikke kan sammenlignes. Det skyldes forskellige forhold så som: Forskellige mål for produktiv levetid Forskellige krav til hvilke køer, der skal indgå i gennemsnit Forskelle i produktionsforhold og kun en enkelt behandlet yverbetændelse undgå at blive udsat i flere laktationer. Det er derfor ikke sikkert, at koen, som holder længst, er den, der bidrager mest til det økonomiske resultat, mens hun er i besætningen. Holdbarhed siger derfor ikke alt om de omkostninger og mindre om de indtægter, som er forbundet med koen. Udvælgelse bør derfor baseres på NTM og ikke indeks for holdbarhed, hvis målet er køer med højt økonomisk afkast. Især sidstnævnte har meget stor indflydelse på, om køerne bliver gamle eller ej. Eksempler på produktionsforhold, som er forskellige mellem lande, er oksekødspriser, foderpriser, priser på kvier til eksport, behandlingsomkostninger og kvalitetstillæg for mælk. Et godt eksempel på indflydelsen af produktionsforholdene på leve - tiden er fundet af en ko med BSE i Canada. Tidligere eksporterede de canadiske kvægbrugere mange kvier til USA til en høj pris. Imidlertid betød fundet af BSE, at USA lukkede for importen af canadiske kvier. Resultatet i Canada var, at den produktive levetid faldt drastisk. Flere køer i Canada blev udskiftet med en kvie, fordi den alternative værdi af kvien til salg eller slagtning var meget lavere end tidligere. Dette fald havde intet med avl at gøre, men skyldes ændringer i prisforhold. En vurdering af det avlsmæssige niveau for holdbarhed i forskellige lande ud fra den gennemsnitlige produktive levetid vil derfor være mere vildledende end vejledende. Den eneste måde at bedømme det avlsmæssige niveau er derfor at bruge Interbulls beregning af internationale avlsværdital. Disse tal viser, at det avlsmæssige niveau for Holsteintyre fra Canada, USA, Frankrig, Tyskland, Holland og Danmark er på stort set det samme. DC Dansk Holstein Årsmøde Fredag 24. september 2010 i Tinghallen, Viborg Reservér dagen nu 16 Dansk Holstein Nr

17 % overlevende Udsætningsprocent og krop Under 85 Over 115 GAVE IDÉ Måneder e er 1. kælvning UR Udsætningsprocent og lemmer 100 % overlevende Under 85 Over Måneder e er 1. kælvning % overlevende Udsætningsprocent og malkeorganer Måneder e er 1. kælvning Under 85 Over 115 Dansk Holstein tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tydelige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartz - værk med dato. Gedigen stållænke. Diskret Dansk Holstein-ko trykt på skiven. Et flot og præ - sentabelt ur, der tåler at blive brugt! Uret har ridsefrit safirglas. Fås både som dame- og herreur. % overlevende Udsætningsprocent og NTM Måneder e er 1. kælvning Under 85 Over 115 Normalpris 498,- kr. Dansk Holstein tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 2 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: Fax: Nr Dansk Holstein 17

18 cows WORKS EVERYWHERE Carl, Ben og David Loewith PROMATE ER Vores gård er beliggende i Ontario provinsen i den midterste del af Canada. Gården blev startet af mine forældre i 1947, og er nu ejet og drevet af Carl og David Loewith og Carls søn Ben. Udover de 3 ejere er der 2 fuldtidsansatte og et antal deltidsansatte. De deltidsansatte er udelukkende beskæftiget med malkning. Vi malker 3 gange i døgnet. Vi malker 340 SDM køer, og sidste år var gen.ydelsen kg med en 3,9 % i fedt og protein i 3,25%. Der er 13,2 måneder imellem kælvningerne, og den første kælvning finder sted, når koen er 1 år og 345 dage. Celletallet ligger normalt mellem Når kalvene er 2 mdr. gamle, kommer de på total mixed ration. I 2002 modtog vi en opdrætterpris fra Holstein Canada. Gennem de sidste 4 år er vores farm, Summit Holsteins, blevet anset for at være den mest effektive af ca mælkeproducerende farme i Midt- og Vestcanada. For avlere af køer der holder Kildegårdvej Billum Tlf: Part of Holding.

19 VEJEN FREM Køerne opholder sig i en 4-rækket stald med sand i båsene. Vi dyrker 350 HA udelukkende med majs og lucerne. Al andet foder bliver købt. I det seneste år har vi fået installeret topmoderne computer teknologi. Vores mål er et højt økonomisk udbytte og langtidsholdbare køer med en stor produktivitet. Vi har i gennemsnit 3 laktationer pr. ko, og p.t. er der er 11 køer i besætningen med livstids - ydelse på over kg. To er endda over kg.vi avler efter LPI indexet og bruger PROMATE fra SEMEX til at forbedre avlen. Efter hver kåring bliver der lavet en ny promateplan med de tyre vi udvælger. Vi kan derfor vælge at vægte produktion, type og holdbarhed. Promate giver os mange valg og muligheden for, at avle den type køer, som vi tror giver den største profit for vores farm. Mere end 90% af vores indtjening kommer fra mælken. Interesseret i PROMATE, kontakt: Peter Bælum tlf eller Peter@semexdanmark.dk

20 Racens tyre Af afkomsinspektør Villy Nicolajsen, Videncenter for Landbrug, Kvæg Avlsarbejde er som at køre bus, og når det drejer sig om kvægavl er det en stor bus. Det er ikke så vigtigt hvilket sæde i bussen, man har sat sig på. Det er imidlertid af stor betydning at guiden ved, hvor man skal hen og ikke lader sig påvirke af, at man undervejs støder på ruter, der er mere farbare, hvis ikke de fører i den retning, man skal. Derudover er det vigtigt at chaufføren er informeret om destinationen, og at han/hun er i stand til at køre bussen hurtigt og ikke mindst sikkert dertil. Det jeg mener er, at det er de fælles beslutninger og retningslinier, der, ganske vist kun med små skridt, virkelig flytter avlsarbejdet. Der er beregnet avlsværdital to gange siden seneste udgave af dette blad. Det betyder, at i alt 11 tyre kan betegnes som nye i tabellen over racens bedste tyre. Ud af de i alt 62 tyre, der kan mønstre NTM på 27 eller derover, har de 20 Oman Justi som far, som dermed ikke kan betegnes som andet end dominerende. Det skal dog tilføjes at disse 20 har 12 forskellige morfædre, så mangfoldigheden bliver da i hvert fald repræsenteret i 2. led. Faktisk også i første led, da der er hele 30 forskellige fædre til førnævnte 62 tyre. Næst efter Oman Justi er det ikke uventet V Exces, der er bedst repræsenteret med 5 sønner på listen, hvoraf de 4 er nye, og flere vil givetvis komme til de kommende måneder. Desværre er V Exces markant mangelfulde yveregenskaber meget arvbare. Nye tyre Bjórkil (Oman Justi x BW Mar - shal), NTM 40, brager igennem med hele 138 i Y-indeks, og som alle andre Oman-sønner rigtig god på fødselsindeks (120), men desværre er der store mangler på yveret hvad både angår foryver, yverbånd og yverdybde. Nástgården (Oman Justi x Jocko Besne), NTM 36, er endnu en svensk Oman-søn med typiske karakteristika pånær lige malkepræg, hvor han helt atypisk er positiv (106). D Etoto (V Exces x VAR Cala - no), NTM 33, er tillagt hos Preben Gundersen, Års. Her er der som forventeligt super gode lemmer (116), og også undtagelsen blandt Exces-sønner, nemlig et ok yver. Bemærk især yverbånd (126), som jo så nok til gengæld har indflydelse på de tætstillede bagpatter (117). D Oxygen (Oman Justi x V Bojer), NTM 33, er tillagt hos Hans Thysen, Skærbæk, er faldet 4 indeks-enheder til 98 på yver, da de seneste 18 bedømmelser er kommet med, yverbalance følger faderen (88), bemærk fyldte haser (93), men også super klovhældning (117). D Etape (V Exces x B Sabre), NTM 30. Opdrætter: Kr. O.Dahlgaard, Snedsted. Her er der bedømt yderligere 29 køer, så der nu i alt indgår 64 i eksteriørberegningen, Tyren er dykket 5 enheder på både lemmer og malkeorganer siden beregningen i marts, og er nu på 90 for malkeorganer, primært forårsaget af yverdybde, foryvertilhæftning og yverbalance. Kort sagt Exces om igen. D Eller (V Exces x V Bojer), NTM 29, er tillagt hos Henrik Hede - gaard, Kjellerup. Et Y-indeks på 108 kan højst betegnes som moderat, men ellers er der her en tyr der har fået de gode lemmer fra Exces (114), og derudover et direkte fortrinligt yver. Graferne ser måske ikke så prangende ud, men kigger man nærmere efter er det kombinationen af et ok foryver, super yverdybde, et gennemsnitligt yverbånd, knap så tætstillede bagpatter, der baner vejen for de 117 for malkeorganer. Turbo (C Champion x R Mar - shall), NTM 28, er en finsk tyr. Et svært navn at leve op til, men med 20 Dansk Holstein Nr

21 108, men bemærk tynde patter (75). D Orange holder sine tal meget godt her en datter fra Erik Fristrup, Nibe et Y-indeks på 123, gode sund heds - egenskaber, specielt kælvningsindeks (119), og gode malkeorganer (116) går det faktisk meget godt. Det er først ved lemmerne at problemerne opstår (88), man kunne måske anføre turbotrykket har været så højt, at tyrens døtre er gået helt på hælene, klovhældning 71! D Delta (RGK Didrik x VE Goliat), NTM 27, er tillagt hos Jens Møller, Mariager. D Delta avler køer med koncentreret mælk, men da M-indekset kun er beskedne 97 bliver Y-indekset alligevel ikke højere end 114. Eksteriørmæssigt ligger han rigtig højt med henholdsvis 113 og 115 for krop og lemmer, malkeorganer ligger på D Dustin (Rgk Didrik x T Funkis), NTM 27, er tillagt hos Kær - gård I/S, Løkken. Et Y-indeks på 112 er i den lavere ende af den nye tyregeneration, men meget positive sunhedsegenskaber og rigtig gode lemmer med særlig højt niveau for klovhældning (118) gør alligevel denne tyr interessant, foruden det afstamningsmæssige. 106 for malkeorganer lyder også fornuftigt, men bemærk et lidt svagt yverbånd (94) med deraf følgende lidt yderligt siddende både forpatter og bagpatter. Slutteligt skal der herfra til jer kvæg brugere blot lyde: Op med hovedet, I har meget at være stolte af, og med sommerens komme, så husk lige at se solen. Det kan man ikke leve af, men det er tæt på. Så skal jeg nok hjælpe med at ønske 20 mm regn hver torsdag nat hele sommeren. God sommer! D Orbit (Oman Justi x BW Marshal), NTM 27, er ud af embry on - import. D Orbit giver døtre med lave procenter i mælken, kælvningsevnen ligger lavt (87), malkeorganerne er helt prima (118), men det kniber i den grad med at få mælken ud, idet malkbarhed ligger på utilfredsstillende 73. D Exotic (V Exces x TVM Hes - ne), NTM 27. Opdrætter: Helmer Jensen, Sørvad. Her er der givetvis tænkt at kombinationen Exces x Hesne skulle danne et fornuftigt yver, men sådan gik det ikke. Med et indeks på 81 for malkeorganer er lyset slukket på forhånd, selv med et Y-indeks på 132. Nästgården er en af de seneste Oman-sønner som er kommet med tal alle hans døtre er i Sverige. Nr Dansk Holstein 21

22 NTM maj 2010 Stb. Navn Bem NTM P- Y- Sh Y- Døtre- Kælvn.- Føds.- Ind. masti- Ind. Hold- Krop Lemnr. arvl sygd ind. ind. ind. ind. fbh. ind. ind. tisres. øvr. barh. mer D Oscar (TY Björkil (TY Oman Justi (TY D Limbo (TY S Ross (TY S Jordan 3 (TY Nästgården D Rødding (BY D Ontario (TY D Orange (TY D Onsild (TY Ramos (TV D Oxygen (TY D Emmett (TY V Exces (TY D Etoto (TY D Opman (TY D Evald (TY Mascol (TV Rakuuna (TY B Rock (TY D Expo (TY D Onside (TY Östanå (TV Nolgaard (* D Cilius (TY RGK Bob CV (CV D Etape (TY D Claude (TV D Dundee (TY D Omar (TY D Cole (TV D Ole (TY D Osvald Jurus (TV D Sammy (TY D Olymp (TY D Lucius (TY D Export (TY D Eller (TY S Jorryn (TV D Ever (TY D Obo (TY Turbo (TV D Omega (TY Ligö (TY B Goldwyn (TV D Nicklas (TY M Chuck CV (CV Ränneslöv (TY D Exotic (TY Riksmyren (TY D Egon (TY D Orbit (TY Bissjön (TY DR Chassee (* D Delta (BY Satsi (TY D Luna D Dustin (* Dansk D Holstein Orla (TY Nr

23 Malke- Malke- Tempe- Antal Far Morfar Opdrætter org. tid rament døtre Oman Justi Juote I/S Aslundgård, Bevtoft Oman Justi BW Marshal Anders Ulrika Bäckström, Åmål Ha Manfred Emp Elton USA sædimport Lancelot T Funkis Døssing Enggård I/S, Kjellerup DR Chassee T Funkis Petersson Lars & Britt-Inger D Novalis D Jabot Holland sædimport Oman Justi Jocko Besn Lars O Mats Andersson Ramos V Brando Driftsfællesskab Sønderbygård, Rødding Oman Justi Juote I/S Fruergård, Højslev Oman Justi T Funkis Ole Kristensen, Spøttrup Oman Justi Juote I/S Fruergård, Højslev S Rudolf L Ambition Tyskland sædimport Oman Justi V Bojer Hans Thysen, Skærbæk VAR Elvis V Bojer Jørn Graversen, Horsens Luxemburg R Leadman Verner Pedersen, Kjellerup V Exces VAR Calano Preben Gundersen, Aars Oman Justi KOL Nixon I/S Sønderbygård, Rødding V Exces R Marshall Evald Brødbæk, Avlum C P Mtoto S Rudolf Tyskland sædimport T Lambada Goldfinger Finland sædimport Ramos Rubytom Anders & Ulrika Bäckström V Elo T Funkis Jacob Ulv Christensen, Tjæreborg T Officer Ha Manfred Tirsvad Anderstrup, Skørping Oman Justi S Rudolf Henarik Johansson Oman Justi T Funkis Wessberg Anders O Hans DR Chassee V Bojer Henrik Sehested, Silkeborg Lukas H Marconi Torben Kragh, Henne V Exces B Sabre Kr O Dahlgaard, Snedsted DR Chassee Luxemburg Marcel van den Hengel, Skærbæk V Dahl T Funkis Thorkild Sørensen, Sørvad Oman Justi Lukas Torben Rasmussen, Skive V Curtis Lord Lily Ole Østergaard, Spjald Oman Justi Jocko Besn Witte Pedersen, Bækmarksbro Oman Justi T Lambada Lykke Andersen I/S, Grenaa Jesther Esentation Tyskland sædimport B Sabre New Ronald Dansire Drastrup, Randers Oman Justi KOL Nixon I/S Sønderbygård, Rødding Lancelot D Novalis Erik Andersen, Pederstrup, Kjellerup V Epalier A Ford Lykke Andersen I/S, Grenå V Exces V Bojer Henrik Hedegaard, Kjellerup Jocko Besn E Celsius Holland sædimport V Elo VAR Elkjær I/S Dalhavegård, Ribe Oman Justi T Najade Margit og Jørgen Døssing, Højslev C Champion R Marshall Finland sædimport Oman Justi D L Aaron Tirsvad Anderstrup, Skørping Gubbilt HJ Vogd Ligö Lantbruk AB S James M Storm Canada sædimport Novize V Bojer Henning Langdahl, Suldrup D Novalis Eta Lutz Holland sædimport E Addison Fatal Lars-Inge Gunnarsson V Exces TVM Hesne Helmer Jensen, Sørvad Oman Justi S Rudolf Bröderna Johansson V Ersgard Jocko Besn I/S Gårestrupgård, Hjørring Oman Justi BW Marshal Dansire-USA, Randers Spånstad Hæradskøp Bissjöns Lantbruk AB D Novalis D Jabot Holland sædimport RGK Didrik VE Goliat Jens Møller, Mariager Björinge T Funkis Finland sædimport Lancelot D Novalis Erik Andersen, Pederstrup, Kjellerup RGK Didrik T Funkis Kærgård I/S, Løkken 107 Nr Oman Justi V Bojer Flemming V Pedersen, Faaborg Dansk Holstein 23

24 Maternal grandam: Regancrest-PR Barbie-ET, EX 92 USDA Genomic Evaluation PTAM +479 PTA%F PTAF +38 PTA%P PTAP +24 Rel. 77% PL 5.6 SCE 6% USDA/HA Genomic Type PTAT UDC FLC Rel. 72% GTPI 2242 Dam: Schaulane Boliver Brandi-ET, VG 85 USDA Genomic Evaluation PTAM PTA%F PTAF +36 PTA%P PTAP +44 Rel. 74% PL 7.2 SCE 7% USDA/HA Genomic Type PTAT UDC FLC Rel. 69% GTPI 2308

25 Interbull april 2010 Af Mette Bech og Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Danske Holstein-tyre klarer sig rigtig godt i den internationale konkurrence på gode avlsmæssige egenskaber. Arbejdet på at forbedre egenskaber er af stor betydning for det daglige arbejde i mælkeproduktionen og har givet mange positive resultater. Vi skal fortsætte med dette. Og vi skal vise andre Holstein-populationer, at vi har noget at byde på. I hele den store Holstein-verden afprøves mange tyre, i tusindvis, og man tror helt selvfølgeligt, at det kun er Oman Justi-sønner, der får resultater nu. I flere lande, nok primært USA, Holland, Frankrig og Danmark, er han indsat meget intensivt som tyrefader, i andre lande i knap samme udstrækning. Men de præger listerne over avlsværdital i mange lande. Sundhed og reproduktion får et stort skridt fremad, og med de mange sønner anvendt som tyrefædre vil dette ryk blive til et kæmpe pres fremad for de vigtige egenskaber. Til at vedligeholde det eksteriør, der skal sikre de sidste skridt fremad i holdbarhed, skal andre tyre være med til at give et boost til eksteri - ør. En optælling af Top-100 NTM Interbull viser, at der er en god andel af nordiske tyre, nemlig 32 (DNK 25, SWE 6 og FIN 1) over mod 41 fra USA og 9 fra hver af Frankrig og Holland. De nordiske tyre klarer sig godt på listen, og set i relation til afprøvningskapacitet sikkert også over gennemsnittet. En af de bedste Ramos-sønner i verden, Radon fra Tyskland Nr Dansk Holstein 25

26 Interbull top liste maj 2010 Nat Firma Navn Far Morfar M- F- P- Y- Sh Y- Føds- Kælvn.- Hunlig Yver- Hold- Krop Lem- Malke- Mal- Temp NTM afv ind. ind. ind. ind. ind. ind. ind. frugt sundh. barh. mer org. ketid NTM USA WWS Man-O-Man Oman JustiD L Aaron (0) DNKVG D Oscar Oman JustiJuote (0) USA WWS Oman Justi Ha Manfred Emp Elton (0) USA Alta Alta Otto Oman JustiC P Mtoto (0) SWEVG S Ross DR Chassee T Funkis (0) DNKVG D Orange Oman JustiT Funkis (0) USA ABS Gerard Oman JustiBW Marshal (0) USA CRV Co-op Oman Logan-ET Oman JustiBW Marshal (3) USA R-LLC PROFIT Doctor Oman JustiS Marathon Ny DNKVG D Onsild Oman JustiJuote (0) USA ABS Legend Oman JustiR Durham (0) USA CRI BAD-B Fanny Freddie Oman JustiDie-Hard (0) USA CRI Coldsprings Garner Oman JustiB Patron (4) NLD ALH DAKOTA Oman JustiR Durham Ny DNKVG D Rødding Ramos V Brando (2) USA WWS PARADISE-R Franchise Oman JustiBW Marshal (2) NLD CRV S Jordan 3 D Novalis D Jabot (-3) FRA Creavia VIA THELO Oman JustiLorak (-1) USA Alta REGANCREST Altaiota Oman JustiBarbee-M Juror ITO-ET Ny DNKVG D Limbo Lancelot T Funkis (-3) USA Har-Dale-A O Herman Oman JustiFustead Leadman Charm-ET (3) JPN B-B AMBER JONIOUS Oman JustiB Patron (6) USA Semex MR EGAN Oman JustiD L Aaron (-1) DNKVG D Claude DR Chassee Luxemburg (1) DNKVG D Osvald Oman JustiT Lambada Ny DNKVG D Oxygen Oman JustiV Bojer Ny FRA GDO VAUCLUSE Oman JustiL Hershel (-1) NLD CRV Tyson Oman JustiD Novalis (0) DNKVG D Expo V Elo T Funkis (-2) FRA Sersia USONET FIN O Finley Janze Moun (0) USA Ra-Mar-L Lucky Charm Oman JustiE Addison (5) SWEVG Nästgården Oman JustiJocko Besn Ny USA CRV CO-OP Oman Cassius Oman JustiAndacres Hunter Orion (3) USA WWS Dotson Oman JustiR Durham (1) USA CRV CO-OP Oman Lloyd Oman JustiBW Marshal (-6) USA Semex Mainstream Manifold Oman JustiBW Marshal (-1) DNKVG V Exces Luxemburg R Leadman (-1) 26 Dansk Holstein Nr