Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser"

Transkript

1 Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser... 2 Tekniske forudsætninger for analysen... 2 Økonomien i at golde en tom ko og slagte en drægtig ko... 4 SimHerd simuleringer... 5 Resultater... 6 Detaljerede resultater - Strategier for drægtighedsundersøgelser... 6 Stigningen i insemineringsprocenten efter negativ test er 10%... 6 Stigningen i insemineringsprocenten efter negativ test er 20%... 7 Besætning med god reproduktion stigning i insemineringsprocent efter negativ test er 10%... 8 Overordnede resultater - Strategier for drægtighedsundersøgelser... 9 Insemineringsprocent er 10% højere efter en negativ test... 9 Insemineringsprocent er 20% højere efter en negativ test Overordnede resultater - Økonomien i at golde en tom ko og slagte en drægtig ko Besætning med almindelig reproduktion Besætning med god reproduktion Konklusion Værdien af det Bayesianske netværk Priser og omkostninger brugt i analysen

2 Metoden I undersøgelsen anvendtes et Bayesiank netværk til at beregne risikoen for at fejlbedømme køernes drægtighedsstatus i slutningen af laktationen ved forskellige strategier af drægtighedsundersøgelser. Efterfølgende er SimHerd brugt til at simulere betydningen af disse risikoer. Design af scenarierne Strategier for drægtighedsundersøgelser I undersøgelsen simuleres 18 forskellige scenarier, under forskellige forhold. Tabel 1 viser oversigten af 10 scenarier som blev undersøgt for IDEXX. Kun 8 af de 10 scenarier som vises i tabel 1 er undersøgt for undersøgelse (palpation) da undersøgelserne efter 35 dage ikke er relevante for (scenarie 3b og 7b). De forskellige strategier for tests kombineres med brug af viden fra brunstobservationen; brunstobservation er jo også en form af drægtighedsundersøgelse (se tabel 2) som kan bruges til at afkræfte om en ko er drægtig. Det er dog ikke altid muligt, at bruge viden fra brunstobservation, hvis køerne efter inseminering flyttes til et hold, hvor der ikke ses efter køer i brunst. Alle scenarier sammenlignes med en situation (nudrift), hvori der slet ikke brunstundersøges og hvor goldning og slagtning af køer kun baseres på køernes (manglende) brunstvisning efter inseminering. Tabel 1: oversigt af scenarierne Nr. Tests på dage I kombination med Undersøges for IDEXX og Manual brunstobservation (- eller +b) 0 - +b =nudrift I + M 2 - I + M I + M I + M 3b - I b I + M 6 I + M 7 I + M b I + M 7b +b I Tekniske forudsætninger for analysen I tabel 2 vises forudsætningerne for forskellige drægtighedsundersøgelser. Brunstobservation bliver i denne forbindelse også betragtet som en drægtighedsundersøgelse; hvis køerne ikke viser brunst, bliver de betegnet som drægtig. Brunstobservationen identificerer således alle drægtige køer og sensitiviteten er dermed på 100%. Men en brunstobservationsrate på 40% betyder, at evnen til at identificere køer som ikke er drægtige (=i brunst) kun er 40%. Alle scenarier for (tabel 1) er undersøgt med de værdier for sensitivitet og specificitet som vist i tabel 2, og med værdier på 96% og 96%, henholdsvis, for at afdække følsomheden for parametrene. 2

3 Tabel 2: oversigt af sensitivitet og specificitet af IDEXX på forskellige tidspunkter (dage) efter inseminering. Test Dage SE SP IDEXX % 91% IDEXX % 100% IDEXX % 92% Manual 2 98% 98% Brunst Observation 3 100% 40% Fodnote: 1. Kilde IDEXX: IDEXX Milk Pregnancy Test 2. Kilde MANUAL = Palpuation: best guess 3. Kilde Brunst Obs: besætningsspecifik estimate Antallet af køer som fejlagtig bedømmes til at være drægtig eller tom i slutningen af laktationen, er et resultat af forskellige kombinationer af de forskellige tests (tabel 2). Et Bayesiansk Netværk er brugt, til at beregne chancen for, at en tom ko goldes og en drægtig ko slagtes. I figur 1 vises netværket for scenarie 1 (i ) som repræsenterer en situation hvori der kun IDEXX-testes på 42 dage og beslutningen om at golde eller slagte køer baseres på denne test, uden at brunstobservationerne (H1 H10) bruges i beslutningen. Figur 1: netværket for scenarie 1 (i ). Netværket viser, at testen efter en inseminering er positiv i 47% af tilfældene (T42), men at kun 38% af insemineringerne resulterer i en drægtig ko (P11). Når goldning kun baseres på T42, er risikoen for at golde en tom ko (open, kept) lige med 98% (Result). Risikoen for at slagte en drægtig ko (pregnant, culled) er med 076 meget lille. I figur 2 vises netværket for scenarie 1 (i b) som repræsenterer en situation hvori der IDEXXtestes på 42, 70 og 210 dage. Beslutningen om at golde eller slagte køer baseres på denne test og på resultaterne af brunstobservationerne (H1 H10). 3

4 Figur 2: netværket for scenarie 1 (i b). Netværket viser, at testen efter en inseminering er positiv i 47% af tilfældene (T42), ligesom i figur 1. Der er færre positive tests ved T70 pga. abort. Testen ved dag 210 foretages ikke i 52% af tilfældene; når testen T42 og T70 begge er negative, foretages T210 ikke, da denne test har en forholdsvis dårlig specificitet (92%)og den vil udpege 8 falsk positive køer ud af 100 tomme køer. Risikoen for at golde en tom ko og for at slagte en drægtig ko er meget lille; 007 og 002 henholdsvis. Men i denne strategi bruges 2,48 tests per inseminering. I tabel 3 vises hvor meget insemineringsprocenten skal øges, for at efterligne virkningen af testen. Der antages at insemineringsprocenten umiddelbart efter en negativ test er 10 og 20% højere, som udtryk for at man er mere opmærksom efter testen Tabel 3: antagelser for forbedring af den samlede insemineringsprocent for køerne ved forskellige strategier for test når der antages, at insemineringsprocenten er 10 og 20% højere efter en negativ test. Strategi Dage efter ins. Dage mellem insemineringer ved +10%* Tilpasning af insemineringsprocent i SimHerd ved +10%** Tilpasning af insemineringsprocent i SimHerd ved +20%** , , , , b,7b Fodnote: * dage mellem 1. og 2. insemineringer for køer som ikke blev drægtige efter 1. inseminering, men også dem som aborterede på et senere tidspunkt, derfor virker tallet højere end det vi er vant til. ** reduktionen i antal dage mellem 1. og 2. inseminering skal efterlignes i simherd ved at øge insemineringsprocenten som input parameter. Økonomien i at golde en tom ko og slagte en drægtig ko Netværket bruges til at beregne andelen af forkerte beslutninger (drægtige køer som slagtes eller tomme køer som goldes) ved forskellige strategier. Det kan dog godt være, at andelen af forkerte beslutninger er væsentlig højere eller lavere i specifikke besætninger, selvom de i dag drægtighedsundersøger et eller flere gange efter inseminering. Grunden til, at andelen er højere, kan skyldes en lav sensitivitet eller specificitet i den enkelte besætning eller en stor andel af meget sene aborter. I disse besætninger vil man derfor være 4

5 kg EKM interesseret i at vide, hvad koster niveauet af forkerte beslutninger i forhold til et optimalt niveau (=ingen forkerte beslutninger, som den bedste -strategi kan opnå). På den måde kan man finde ud af, hvor stort potentialet er i besætningen, uden at man behøver at få en bestemt strategi (tabel 1) til at afspejle strategien i besætningen. Til dette formål, er økonomien i risikoen på 5% og 10% for at golde tomme køer undersøgt. De samme niveauer er undersøgt for risikoen for at slagte drægtige køer. SimHerd simuleringer SimHerd modellen er brugt til at estimere den økonomiske betydning af scenarierne (tabel 1) og forskellige niveauer af forkerte beslutninger (5 og 10% risiko for goldning af tomme køer og slagtning af drægtige køer). Det var ikke muligt, at efterligne goldning af en tom ko i SimHerd, da modellen ikke er parameteriseret til det. I stedet for, er tabet pr. tom ko som goldes estimeret ud fra en simpel beregning. En tom ko som goldes, udsættes umiddelbart efter den forventede kælvningsdato + 14 dage (ekstra ventetid, indtil landmanden er overbevist om, at koen ikke var drægtig). Udsætningstidspunkt for denne ko er 414 dage efter kælvning. Tallet 414 blev beregnet på følgende måde: koen bliver (fejlagtigt) erklæret drægtig på baggrund af en inseminering efter 120 dage (=gennemsnitlig antal tomdage i DK). 230 dage efter insemineringen goldes koen. Efter en goldperiode på 50 dage og 14 dages ekstra ventetid er koen 414 dage efter kælvning ( =414). Hvis koen korrekt havde været identificeret som at være tom, havde koen ikke været goldet. Forudsætning er, at koen havde været slagtet på samme tidspunkt (414 dage) efter kælvning. Forskellen efter den korrekte identificering af koens drægtighedsstatus er, at koen havde givet mælk i de sidste 64 dage af hendes liv. I dag 350 til dag 414 ville koen have ydet 1252 kg EKM (se figur 3) og med 2,27 kr. pr. kg EKM er faldet i mistede indtægter på 2843 kr Laktationskurve af en gennemsnitsko Malkning til 414 d.e.k. Goldning 350 d.e.k uger efter kælvning Figur 3: laktationskurver af en ko som goldes efter 350 dage og malkes indtil 414 dage efter kælvning. Hun ville have optaget 835 FE i den sidste del af laktationen (13,5 FE om dagen) mens hun i goldperioden optager 7 FE om dagen. Forskellen i ekstra foderudgifter er dermed 63 * (13,5-7) * 1,47 kr. pr. FE = 612 kr. Mistede indtægter på 2843 kr. skal derfor reduceres med ekstra foderudgifter; resultatet på er tabet pr. tom ko som goldes er således på 2231 kr. Dette tab er tillagt hver tom ko som goldes, som en behandlingsomkostning, uden at simulere mekanismen af fænomenet på besætningens sammensætning mm. som SimHerd normalt gør. Tabet af goldning af en tom ko er højere i en besætning med god reproduktion, da koen goldes tidligere (færre tomdage). Den mistede mængde mælk er ikke 1252 kg EKM men 1273 kg EKM. Tabet er således på 2890 kr. i mistede indtægter fra mælk minus tilsvarende 630 kr. i højere foderudgifter. Tabet pr. tom ko som goldes er dermed på 2260 kr. 5

6 Analyserne er gennemført i en besætning med 200 årskøer med gennemsnitlig management niveau. Insemineringsprocent og drægtighedsprocent er på 37% og 41%, henholdvis og med en gennemsnitlig holdbarhed (udskiftningsprocent på 39% og kalvedødelighed (6% ved fødsel,7% efter fødsel og 10% af kvierne slagtes pga. manglende drægtighed)) er der et overskud på 4 kvier om året. Scenarierne er også undersøgt for en besætning med en 15% højere insemineringsprocent og en 5% højere drægtighedsprocent. Prisen på drægtighedsundersøgelsen er 14 kr. for både og. Resultater Detaljerede resultater - Strategier for drægtighedsundersøgelser Detaljerede resultater af et udpluk af scenarierne vises i nedenstående tabeller. De overordnede resultater af alle scenarier vises i det næste afsnit. Stigningen i insemineringsprocenten efter negativ test er 10% I tabel 4 vises de simulerede resultater af et udpluk af scenarier i forhold til nudriften. I analysen er stigningen i insemineringsprocent efter en negativ test på 10%. Tabel 4: simulerede resultater for årene 6 til 10 for 5 scenarier. Resultaterne vises for nudriften og for scenarierne vises forskellene i forhold til nudriften. Nudrift i 42-- i 42--+b i b i 210+b m 210+b Ydelse pr. årsko * Udskiftningsprocent 39-0,5-0,5-0,8-1,2-1,2 Kælvninger* Tomme køer som goldes ** 4,1 +9-2,9-3,8-4 -3,4 Drægtige køer som slagtes ** DB pr. år i kr. (benefit) *** Antal tests pr. inseminering ,5 2,5 2,5 Tests* Test omkostninger pr. år i kr. (cost) Profit pr. år i kr. (benefit-cost) * Det negative effekt af at golde tomme køer er ikke inkluderet i dette tal. **Absolut antal om året *** I DB pr. år fra SimHerd er tabet pr. tom ko som goldes inkluderet Kun at teste efter 42 dage (i 42--) giver et dårligt resultat; mange køer goldes som i virkeligheden er tomme. Hvis testen på 42 dage skulle suppleres med brunstovervågning (i 42--+b), vil man fange mange aborter og kun golde 1,2 ko som er tom (4,1-2,9). Dette scenarie har det bedste resultat. Ved at bruge 2 IDEXX-tests på dag 42 og 210 vil man næsten undgå at tomme drægtige køer. Resultatet ved 3 IDEXX-tests er lidt bedre, da der ikke træffes forkerte beslutning længere. Udgifterne til tests stiger dog 6

7 med 5600 kr. i forhold til 2 tests, mens DB pr. år stiger med 700 kr.. At foretage 3 le drægtighedsundersøgelser giver et lidt ringere resultat; da den e undersøgelse på 210 dage er ringere (SE: 98 og SP: 98) end IDEXX-testen på 210 dage (SE: 100 og SP: 91), goldes der 0,7 flere tomme køer (-3,4 - -4,1). Her er det vigtigt at realisere sig, at den ringe specificitet af IDEXX-testen på 91 ikke giver problemer, da testen ikke bruges på køer som har haft en negativ test på dag 70. Stigningen i insemineringsprocenten efter negativ test er 20% I tabel 5 vises de simulerede resultater af et udpluk af scenarier i forhold til nudriften. I analysen er stigningen i insemineringsprocent på 20% efter en negativ test. Tabel 5: simulerede resultater for årene 6 til 10 for 5 scenarier. Resultaterne vises for nudriften og for scenarierne vises forskellene i forhold til nudriften. Nudrift i 42-- i 42--+b i b i 210+b m 210+b Ydelse pr. årsko * Udskiftningsprocent 39-1,5-1,5-2 -1,2-1,2 Kælvninger* Tomme køer som goldes ** 4,1 +9,3-2,9-3,8-4 -3,4 Drægtige køer som slagtes ** DB pr. år i kr. (benefit) *** Antal tests pr. inseminering ,5 2,5 2,5 Tests* Test omkostninger pr. år i kr. (cost) Profit pr. år i kr. (benefit-cost) * Det negative effekt af at golde tomme køer er ikke inkluderet i dette tal. **Absolut antal om året *** I DB pr. år fra SimHerd er tabet pr. tom ko som goldes inkluderet I modsætning til resultaterne i tabel 10, hvor insemineringsprocenten efter en negativ test stiger med 10%, er scenariet i 210+b det mest optimale af de 5 scenarier som præsenteres i tabellen. I Dette scenarie stiger insemineringsprocenten nu med 8% i forhold til en stigning på kun 6% i scenariet i 42--+b. 7

8 Besætning med god reproduktion stigning i insemineringsprocent efter negativ test er 10% I tabel 6 vises de simulerede resultater af et udpluk af scenarier i forhold til nudriften for en besætning med god reproduktion. I analysen er stigningen i insemineringsprocent på 10% efter en negativ test. Tabel 6: simulerede resultater for årene 6 til 10 for 5 scenarier. Resultaterne vises for nudriften og for scenarierne vises forskellene i forhold til nudriften. Nudrift i 42-- i 42--+b i b i 210+b m 210+b Ydelse pr. årsko * Udskiftningsprocent 31-0,3-0,8-0,8 - - Kælvninger* Tomme køer som goldes ** 1,5 +13,7-0,1-1,5-1,5 - Drægtige køer som slagtes ** DB pr. år i kr. (benefit) *** Antal tests pr. inseminering ,5 2,5 2,5 Tests* Test omkostninger pr. år i kr. (cost) Profit pr. år i kr. (benefit-cost) * Det negative effekt af at golde tomme køer er ikke inkluderet i dette tal. **Absolut antal om året *** I DB pr. år fra SimHerd er tabet pr. tom ko som goldes inkluderet Resultatet er typisk for besætninger med god reproduktion; værdien af en forbedring af insemineringsprocenten er beskeden, når reproduktionen i forvejen (nudriften) er god. Desuden er der ikke meget at forbedre hvad forkerte beslutninger angår, når antallet af køer som goldes er på 1,5 i nudriften. Antallet var på 4,1 i besætningen med almindelig reproduktion. 8

9 Overordnede resultater - Strategier for drægtighedsundersøgelser Insemineringsprocent er 10% højere efter en negativ test Ændring i DB pr. år (x 1000 kr.) +b 22,1 19,9 13,8 15,4 20,4 21,7 14,5 14,0 19,6 19,2 10,6 14, ,5 19,5 6,1 9,1-13,1-0,9-15,0-1 -5,0 5,0 1 15,0 2 25,0 Figur 4: resultaterne udtrykt i ændringer i DB pr. år for de forskellige scenarier (omkostningerne til testen er ikke inkluderet) i besætningen med almindelig reproduktion Testomkostninger pr. år (x 1000 kr.) +b 13,9 13,9 8 8,2 13,8 13,8 5 5, ,0 8 8, , ,0 5 5,5 2,0 4,0 6,0 8,0 1 12,0 14,0 16,0 Figur 5: testomkostningerne i de forskellige scenarier i besætningen med almindelig reproduktion 9

10 Profit (DB - testomkostninger) pr. år (x 1000 kr.) +b 8,3 5,6 6,1 7,2 6,6 7,9 8,5 8,2 9,0 8,5 2,4 6, ,7 5,7-4,9-18,6-6,4-25, ,0-1 -5,0 5,0 1 15,0 Figur 6: profit (stigning i DB minus testomkostninger) i de forskellige scenarier i besætningen med almindelig reproduktion Antal tomme køer som goldes (4,1 i nudriften) +b 0,1 0,3 0,7 0,1 1,2 1,0 1, ,2 0,2-1,9 4,0 4,0 7,9 13,4 2,0 4,0 6,0 8,0 1 12,0 14,0 16,0 Figur 7: Antal tomme køer som goldes i hvert scenarie i besætningen med almindelig reproduktion 10

11 Antal drægtige køer som slagtes (0 i nudriften) +b 0,1 2, ,2 2,2 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Figur 8: Antal drægtige køer som slagtes i hvert scenarie i besætningen med almindelig reproduktion Profit (DB - testomkonstinger) pr. år (x 1000 kr.) +b 8,3 6,1 5,3 7,2 4,1 7,9 8,3 8,2 3,2 8,5 0,4 6, ,1 5,7-6,2-1, ,6-15, ,0-1 -5,0 5,0 1 Figur 9: profit (stigning i DB minus testomkostninger) i de forskellige scenarier i besætningen med almindelig reproduktion, hvor der for den le undersøgelse er forudsat, at sensitivitet og specificitet er lige med 96% og 96% i stedet for 98% og 98% 11

12 Profit (DB - testomkostninger) pr. år (x 1000 kr.) -2,4 +b -5,1-1,0-0,1-2,3-1,4 0,2 0,1-0,3-0,4-5,8-4,0-5,0-4, ,0-12,0-33,1-19,0-35, , ,0-1 -5,0 5,0 Figur 10: profit (stigning i DB minus testomkostninger) i de forskellige scenarier i besætning med god reproduktion (15% højere insemineringsprocent og en 5% højere drægtighedsprocent). Antal tomme køer som goldes (1,6 i nudriften) +b 1,2 0,5 0,1 0,4 0,5 0,6 1,4 1,4 0,2 1, ,2 1,2 4,5 4,5 9,0 15,3 2,0 4,0 6,0 8,0 1 12,0 14,0 16,0 18,0 Figur 11 Antal tomme køer som goldes i hvert scenarie i besætningen med god reproduktion (15% højere insemineringsprocent og en 5% højere drægtighedsprocent) 12

13 Antal drægtige køer som slagtes (0 i nudriften) +b 2, ,2 2,2 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Figur 12: Antal drægtige køer som slagtes i hvert scenarie i besætningen med god reproduktion (15% højere insemineringsprocent og en 5% højere drægtighedsprocent) Insemineringsprocent er 20% højere efter en negativ test Profit (DB - testomkostninger) pr. år (x 1000 kr.) +b 28,1 25,9 20,6 22,1 23,1 24,4 17,0 16,5 25,1 24,8 13,8 14, ,5 22,3 8,9 12,9-10,7 1,5-15,0-1 -5,0 5,0 1 15,0 2 25,0 3 35,0 Figur 13: Profit (stigning i DB minus testomkostninger) i de forskellige scenarier i besætning med almindelig reproduktion hvor der antages, at insemineringsprocenten er 20% højere efter en negativ test. 13

14 Profit (DB - testomkostninger) pr. år (x 1000 kr.) 4,6 +b 1,9 3,6 4,5 2,3 3,2 4,8 4,7-0,4 4,3-3,8 2,2-4,0 0, ,4-11,0-26,9-12, , ,0-1 -5,0 5,0 1 Figur 14: Profit (stigning i DB minus testomkostninger) i de forskellige scenarier i besætning med god reproduktion (15% højere insemineringsprocent og en 5% højere drægtighedsprocent) hvor der antages, at insemineringsprocenten er 20% højere efter en negativ test. Overordnede resultater - Økonomien i at golde en tom ko og slagte en drægtig ko Besætning med almindelig reproduktion Økonomien i at golde en tom ko er beregnet på en simpel måde, udenfor SimHerd. Tabet pr. goldning af en tom ko er 2231 kr. Hvis risikoen for at træffe denne forkerte beslutning er 5% og 10%, så goldes der på besætningsniveau henholdsvis 6,8 og 13,7 tomme køer. Tabet på besætningsniveau vil dermed være på kr. og kr., henholdsvis. Tabel 7 viser simulerede resultater for 3 niveauer af risikoer for slagtning af en drægtig ko i en besætning med almindelig reproduktion Tabel 7: Simulerede resultater for 3 niveauer for slagtning af drægtige køer i en besætning med almindelige reproduktion. Risiko slagt drægtig ko DB pr. årsko DB pr. år (x 1000) EKM pr. årsko Udskifnings% Antal kælvninger Antal drægtige køer som slagtes Antal solgte kvier Antal købte Kvier 0% , % , % , ,2-4 1 Ud fra tabellen kan beregnes, at tabet pr. drægtig ko som slagtes er 2857 kr. (18000/6,3) hvis antallet stiger fra 0 til 6 om året. Tabet er dog 5536 kr. pr. drægtig ko som slagtes, hvis det beregnes på en stigning fra 0 til 11. Grundet til at DB falder mere ved 10%, er at ko-antallet begynder at falde i dette scenarie (driften bliver for ring). 14

15 Afhængigt af problemet (goldning af tomme køer eller slagtning af drægtige køer) og afhængigt af niveauet af problemet (risiko på 5 eller 10%), kan bruges til kr. på 3 IDEXX-drægtighedsundersøgelser (dag 42, 70 og 210), på betingelse af, at denne strategi giver et resultat på 0 forkerte beslutninger, se tabel 4). Økonomien i en kombination af problemerne (der både goldes tomme køer og der slagtes drægtige køer) er ikke undersøgt i den mere simple tilgang, hvor økonomien af de enkelte niveauer er undersøgt. De specifikke scenarier kan bruges til at få en ide af økonomien i forskellige kombinationer af risikoer (figur 3). Besætning med god reproduktion Tabet af goldning af en tom ko blev estimeret på 2260 kr. I besætningen med god reproduktion, giver de forskellige niveauer for risiko et forskelligt antal forkerte beslutning i sammenligning til en besætning med almindelig reproduktion. Ved en risiko på 5% og 10%, goldes der på besætningsniveau 7,8 og 15,6 tomme køer, henholdsvis. Tabet på besætningsniveau vil dermed være på kr. og kr., henholdsvis. Tabel 8 viser simulerede resultater for 3 niveauer af risikoer for slagtning af en drægtig ko i en besætning med god reproduktion. Resultaterne vises for 0% og forskellene mellem 5 og 10% i forhold til 0%. Tabel 8: Simulerede resultater for 3 niveauer for slagtning af drægtige køer i en besætning med god reproduktion. Risiko slagt drægtig ko DB pr. årsko DB pr. år (x 1000) EKM pr. årsko Udskifnings% Antal kælvninger Antal drægtige køer som slagtes Antal solgte kvier Antal købte Kvier 0% , % ,3 0 7, % ,3-2 14, Ud fra tabellen kan beregnes, at tabet pr. drægtig ko som slagtes er 3077 kr. (24000/7,8) hvis antallet stiger fra 0 til 7,6 om året. Tabet er 2966 kr. pr. drægtig ko som slagtes, hvis det beregnes på en stigning fra 0 til 14,5. Tabet pr. tilfælde er ens (forskellene er ikke signifikante) uanset niveauet af risikoen. Tabet er er også lige med tabet i besætningen med god reproduktion hvis niveauet er på 5%. Kun når niveauet er højt (10%) er tabet pr. drægtig ko som slagtes højere i en besætning med almindelig reproduktion. Driften i besætningen med god reproduktion bliver ikke lige så hård påvirket af det højere risiko i forhold til besætningen med almindelige reproduktion. 15

16 Konklusion Besætninger med almindelig reproduktion Tabet per tom ko som goldes er på cirka 2200 kr. og tabet per drægtig ko som slagtes er mellem 2900 kr. og 5500 kr. Forskellene i strategiernes resultater er små; resultatet af forskellige tests på et eller flere tidspunkter efter inseminering er mellem 5000 og 9000 kroner om året hvis testene kombineres med brunstovervågning. Tests på dag 42 og 70 giver et underskud hvis ikke de kombineres med brunstovervågning, i forhold til kun at bruge brunstovervågning som drægtighedstest. Intensiv anvendelse af (i b) giver et positivt resultat på 7900 kr. i forhold til kun at bruge brunstovervågning. Scenariet er dog ikke optimalt; strategien med drægtighedsundersøgelse efter 42 dage i kombination med brunstovervågning er optimal. Hvis der dog antages, at insemineringsprocenten stiger med 20% efter en negativ test, stiger resultatet op til kr. om året. Idexx strategierne er dog heller ikke overlegen i forhold til le scenarier hvis de kombineres med brunstovervågning. Idexx scenarierne er overlegen i forhold til le scenarier, hvis de ikke kombineres med brunstovervågning. Idexx fungerer med andre ord bedst, hvis køerne ikke kan brunstovervåges (pga. holdopdeling, afgræsning mm.). Hvis kan bruges fra 28 dage og hver 14 dage, kan intervallet i gennemsnit være på 35 dage efter inseminering. Dette scenarie, i, er overlegen i forhold til alle andre scenarier både hvis det kombineres med og uden brunst overvågning. Besætninger med god reproduktion Tabet per tom ko som goldes er på cirka 2300 kr. og tabet per drægtig ko som slagtes er cirka 3000 kr. At implementere drægtighedsundersøgelser forbedrer resultatet ikke i en besætning med god reproduktion hvis insemineringsprocenten efter en negativ test kun er 10% højere. Drægtighedsmonitering kan med andre ord ikke gøres bedre end med brunstovervågning. Hvis der forudsættes, at insemineringsprocenten stiger med 20% efter en negativ test, er det muligt at forbedre resultatet med op til 5000 kr. om året. Resultaterne er ikke undersøgt for statistisk signifikans, da dette ikke var muligt i den SimHerd version som blev brugt. Ud fra erfaring med modellen, estimeres at least significant difference er 4000 kr. Hvis forskellen mellem scenarierne er under 4000 kr., må det opfattes som om forskellene ikke er signifikante. 16

17 Værdien af det Bayesianske netværk I projektet blev der udviklet et Bayesiank netværk, som blev brugt til at beregne sandsynligheden for forkerte beslutninger. Netværket må være værdifuld for DMS, når det kan bruges til både at beregne konsekvensen af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelse og til at løbende overvåge dyrenes sandsynlighed for at være drægtige. I nedenstående netværk vises sandsynligheden for at koen er drægtig på tidspunkt 5 (5 cyklusser efter inseminering), given en negativ test på dag 42 (i netværk er det angivet, at testen var negativ= røde bjælke), en positiv test på dag 70 og ingen brunstvisning i de sidste 5 cyklusser (testen er også positiv = koen viste ingen brunst ved H1 H5). Hver knude er en cyklus eller 21 dage. Sandsynligheden for at denne ko er drægtig på tidspunkt 5 er 78% (de grønne bjælke ved P5). Hvis landmanden ønsker at flytte koen fra det ene hold til et andet hold (hvor der ikke brunstovervåges) efter 5 cyklusser efter inseminering, kan han bruge viden fra nettet til enten, at foretage endnu en test, hvis han ønsker at være mere sikker, eller han kan have den opfattelse, at en sandsynlighed på 78% er god nok til at flytte køer. Han vælger at teste koen en sidste gang på dag 210, dog uden at han bruger viden fra brunstovervågning i de næste cyklusser, når nu koen er flyttet til det andet hold. Denne situation vises i nedenstående net. Der er ingen evidence tilføjet til nettet for brunstovervågning i cyklus 6 til 10 efter insemering, men testen på dag 210 er positiv. Sandsynligheden for drægtighed er nu 99,3%. Hvis sandsynlighedsberegningerne fra nettet inkorporeres i DMS kan det give værdifuld viden til landmanden. Beslutninger om flytning, goldning og slagtning af køer kan træffes på baggrund af 17

18 besætningsspecifikke sandsynligheder (insemineringsprocent, sensitivitet og specificitet af testene og eventuelt risikoen og timingen af aborter). Desuden kan nettet hjælpe med at udpege køer som skal drægtighedsundersøges. Det kan resultere i besparelser i form af færre tests per ko; hvis hver ko kun skal testes 2 i stedet for 3 gange, spares der 14 kr. for hver inseminering (2 insemineringer per drægtighed) og dermed 28 kr. pr. ko inklusiv sparet arbejdstid, hvis koen skal separeres for manuel drægtighedsundersøgelse. Priser og omkostninger brugt i analysen Kg mælk (4,2% fedt og 3,4% protein) 2,27 Slagtepris, kg levevægt 8.4 kr. Død ko kr. Kælvekvie kr. Tyr kalv 600 kr. Krydsningskviekalv 650 kr. Krydsningstyrekalv 1300 kr. Fuldfoderpris, køer 1,47 kr. Foderomkostninger ungdyr, pr. dag 8 kr. Behandlingsomkostninger, mælkefeber 500 kr. Behandlingsomkostninger, børbetændelse 250 kr. Behandlingsomkostninger, ketose 200 kr. Behandlingsomkostninger, efterbyrd 250 kr. Behandlingsomkostninger, yverbetændelse 250 kr. Behandlingsomkostninger, digital dermatitis 60 kr. Behandlingsomkostninger, klovbrandbyld 200 kr. Behandlingsomkostninger, klov og ben problemer 100 kr. Inseminering (arbejde) + sæd (normal eller kød sæd) 110 kr. Øvrige omkostninger pr. årsko (avl, dyrlæge, rådgivning) 1225 kr. Øvrige omkostninger pr. årskvie (vaccination mm.) 550 kr. 18

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Gård Att. P. Jehan Ettema, konsulent 23. september 2015 SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere:

Læs mere

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Jehan Ettema, konsulent 25. november 2015 Att. J. SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX Indholdsfortegnelse Overordnede

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse: Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: - Er alle besætninger med i driftsenheden? o Hvis en besætning har været lukket og er åbnet igen, skal den tilføjes i driftsenheden på ny - Tjek

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse r som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse Jehan Ettema, SimHerd A/S, 12-06-2014 Indholdsfortegnelse Simulering af 2 niveauer for 8 indsatsområder blå og grå søjler... 1 Simulering af sammensatte scenarier

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter

Læs mere

Øvelser med SimHerd modellen

Øvelser med SimHerd modellen Øvelser med SimHerd modellen Forberedelser: Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se nedenfor) Vælg besætningen "God Repro" (se boksen nedenfor, vælg God repro

Læs mere

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet...

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING,

ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING, Sand i båsene Jehan Ettema, SimHerd A/S, juni 2016 Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se herned ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING, i dette tilfælde skal du blot

Læs mere

dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken

dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken Søren Østergaard Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring En typisk besætning uden in line biosensorer

Læs mere

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen 1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion

Læs mere

EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE

EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE FARMTEST KVÆG NR. 107 JANUAR 2016 FarmTest EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE Økonomisk og praktisk EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE FARMTEST KVÆG NR. 107 JANUAR 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15

Læs mere

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition

Læs mere

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24 Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen

Læs mere

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder v. Dyrlæge Mads Poulsen Hvad får vi at vide oppefra Salmonella B-streptokokker Mycoplasma Yversundhed 1 Salmonella Dublin Et større problem andre steder i

Læs mere

Case example: Simulation of dairy herds

Case example: Simulation of dairy herds Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling 2. Begrundelse

Læs mere

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Professionel styring i kalve- og kviestalden Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne

Læs mere

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling God fertilitetsstyring betyder, at køer kælver med optimale intervaller for at holde mælkeproduktionen

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik

Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016 Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Nr. 1 // 2016 Klovsundhed - et stigende problem Alt starter med rene hænder Klovsygdomme er den tredjestørste omkostning for mælkeproducenter.

Læs mere

Bilag Modul 2 rapport

Bilag Modul 2 rapport D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilag Modul 2 rapport Rapport for kursus LEVK10363 Kursus på 15 ECTS ud af kursustotal på 23

Læs mere

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen SALSBJERGGÅRD Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen Øst for Storebælt Under 200 besætninger Indvejer kun 4% af den danske mælk Vordingborg kommune godt 20 %

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Repro-fokus køer, brugervejledning

Repro-fokus køer, brugervejledning Repro-fokus køer, brugervejledning Arbejdslisten Repro-fokus køer finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KØER Mål med arbejdslisten Repro-fokus køer Målet med

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning

Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning Jehan Ettema, SimHerd A/S, Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 3 pattede køer bliver til almindelige yverbehandlinger... 1 En vaccine mod Coli-yverbetændelse....

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Godt håndværk og sparetips

Godt håndværk og sparetips Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed

Læs mere

Heatime v Februar 2016

Heatime v Februar 2016 Heatime v4.1.1.0 Februar 2016 H-LD transponder Aktivitetsmåler Registrerer dyrets aktivitet og udpeger med stor sikkerhed dyr i brunst 24/7 Effektiv management af reproduktionen Bedste løsning til brunstovervågning

Læs mere

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Frugtbarhed i avlsarbejdet Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!

Læs mere

Focus Vinter 2010/2011

Focus Vinter 2010/2011 Focus Vinter 2010/2011 Din løsning hver dag www.delaval.dk Gummigulv - komfortabelt og skridsikkert Når dine køer kan gå trygt og behageligt, bevæger de sig mere. Et sikkert fodfæste er med til at fremme

Læs mere

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Heatime HR Version

Heatime HR Version Heatime HR Version 4.1.1.0 H-LD transponder - Aktivitetsmåler Registrerer dyrets aktivitet og udpeger med stor sikkerhed dyr i brunst 24/7 Effektiv management af reproduktionen Bedste løsning til brunstovervågning

Læs mere

Repro-fokus kvier, brugervejledning

Repro-fokus kvier, brugervejledning Repro-fokus kvier, brugervejledning Arbejdslist Repro-fokus kvier finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KVIER Mål med arbejdslist Repro-fokus kvier Målet med

Læs mere

Danske forskningsaktiviteter og nye forskningsresultater om Mycoplasma bovis i kvæg

Danske forskningsaktiviteter og nye forskningsresultater om Mycoplasma bovis i kvæg Danske forskningsaktiviteter og nye forskningsresultater om Mycoplasma bovis i kvæg Liza Rosenbaum Nielsen Professor i Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse Københavns Universitet liza@sund.ku.dk AgroTech

Læs mere

LELY. Herd Managementprogrammer 11

LELY. Herd Managementprogrammer 11 LELY Produktnavn Sælges som T4C TIME FOR COWS. Sælges sammen med LELY s automatiske malkesystemer. Exchange modulet giver mulighed for dataudveksling, men benyttes kun ved opstart. Krav til hardware/internet

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel 1 Strategi Baggrund Mælkeproducenten har brug for en overordnet strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen for at sikre den ønskede indskiftning af kvier, under hensyntagen til staldkapacitet,

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Nyt fra. Heatime fordoblede drægtigheden Side 5. SimHerd optimerer brug af kødkvægsæd Side 6 { NR 03 SEPTEMBER 2014 }

Nyt fra. Heatime fordoblede drægtigheden Side 5. SimHerd optimerer brug af kødkvægsæd Side 6 { NR 03 SEPTEMBER 2014 } Nyt fra { NR 03 SEPTEMBER 2014 } Magasinet for kvægavl og reproduktion Heatime fordoblede drægtigheden Side 5 SimHerd optimerer brug af kødkvægsæd Side 6 3. kalvs D Jonas datter fra Oluf Bøgh, Stenild.

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået?

Læs mere

Kvægproduktion 2010. Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema

Kvægproduktion 2010. Bilag til Temperaturmåleren, version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema Kvægproduktion 2010 Bilag til "Temperaturmåleren", version 5 Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema December 2006 2 Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal, som indgår i

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 DeLaval foderstation sammen med Feed First koncept Du forventer, at dine malkekøer skal producere stadig større mælkemængder.

Læs mere

Velkommen til Repræsentantskabsmøde Tirsdag den 18. marts 2014

Velkommen til Repræsentantskabsmøde Tirsdag den 18. marts 2014 Velkommen til Repræsentantskabsmøde Tirsdag den 18. marts 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Beretning 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 5. Indkomne

Læs mere

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Beskrivelse af produkter i ReproTjek Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Kort sagt - det handler om kvæg

Kort sagt - det handler om kvæg Kort sagt - det handler om kvæg Nr. 2 maj 2015 Familieudflugt Vor traditionelle familie-hyggeaften med spisning og oplevelser finder sted onsdag den 17. juni 2015 kl. 18.30 hos Abildtrup Agro ApS Strandgården

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg

Teknikken i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg "Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg Nordisk avlsværdivurdering kort opsummering 3 racegrupper: Nordisk Holstein: Dansk, Svensk og Finsk Holstein samt Dansk

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Testdagsmodeller for ydelse

Testdagsmodeller for ydelse Testdagsmodeller for ydelse Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Specialkonsulent Jørn Pedersen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn Testdagsmodeller for ydelse S:\SUNDFODE\s kongres

Læs mere

SYGDOMME VED KÆLVNING

SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

sundhed, hygiejne, ensartethed

sundhed, hygiejne, ensartethed sundhed, hygiejne, ensartethed Sådan fungerer det: praktiske råmælksposer og kassetter. råmælk fra råmælksbanken. råmælkskvaliteten testes. råmælken i posen i kassetten, som stilles i råmælksbanken. COLOQUICK

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001 KVÆGMINERALER 2016 RÅDGIVNING TIL KVÆG I Vilomix implementeres den nyeste viden og forskning i mineralfoderet og i vores rådgivning i stalden. Vi yder dig en seriøs suppleringsrådgivning omkring fodring,

Læs mere

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Kombi-Kryds - styring og muligheder Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Layout Grafisk

Læs mere

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Forskningsleder Kristen Sejrsen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Den fortsatte fremgang i ydelsen er helt enestående. Den

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere Mulighedernes land Velkendte produktionsfremmere Velkendte produktionsfremmere Hvad er velkendte produktionsfremmere? Det er mineraler og vitaminer De er nøjagtig lige så vigtige næringsstoffer som f.eks.

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

Erfagruppe hos Bent Pedersen

Erfagruppe hos Bent Pedersen Erfagruppe hos Bent Pedersen Stenderupvej 12 18. februar 2010 Pia Nielsen - Dansk Kvæg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg 2004 2009 Besætningsudvidelser egne klovbehandlinger mellem klovbeskæringer

Læs mere

FULLWOOD, Fusion Crystal

FULLWOOD, Fusion Crystal FULLWOOD, Fusion Crystal Produktnavn Sælges som Fusion Crystal version 1.40. Sælges p.t. kun sammen med FULLWOOD Merlin automatiske malkesystemet. Her sælges det som et komplet modul. Krav til hardware/internet

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden

Læs mere

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9 Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere