substans Gi r stadig en hånd med: Fleksible efterlønnere SIDE ledige til fordel for nye folk udefra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "substans Gi r stadig en hånd med: Fleksible efterlønnere SIDE 10-11 ledige til fordel for nye folk udefra"

Transkript

1 substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2011 Gi r stadig en hånd med: Fleksible efterlønnere på Bornholm SIDE TEMA // Fantasi uden grænser ved DM for slagtere, bagere og konditorer SIDE Dyrt for statskassen at vrage ledige til fordel for nye folk udefra SIDE 22-23

2 oles // substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2011 Løkkes nytårsfuser Det var godt nok noget af en nytårsraket, statsministeren der fik fyret af: Efterlønnen skal væk, for at vi så nogenlunde kan bevare vores velfærd! Gi r stadig en hånd med: Fleksible efterlønnere på bornholm SIDE TEMA // Fantasi uden grænser ved DM for slagtere, bagere og konditorer SIDE år har Leif Sonne Hansen og Keld Erik Tolstrup tilsammen arbejdet på fuld tid på slagteriet i Rønne. Det har slidt godt på legemet, men de klarer stadig nogle timer hver uge på fleksibel efterløn en ordning, som er ukendt af de fleste, men som rummer store muligheder. (Foto Mads Kristoffersen) Medlem af Indleveret til Postvæsenet den Redaktør Pia Rosager (DJ), Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), Sekretær/annoncer Lill Larsen, Ansvars havende Ole Wehlast Hjemmeside Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag ISSN Telefon Fax/redaktion Fax/forbund Fax/a-kasse Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej Frederiksberg Dyrt for statskassen at vrage ledige til fordel for nye folk udefra SIDE Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO som EMAS. Det er naturligvis noget, der får os fra Fødevareforbundet NNF op af stolene. Vi er det forbund, hvor relativt flest medlemmer benytter sig af efterlønnen. Næsten to ud af tre af de medlemmer i efterlønsalderen, som betaler til ordningen, gør brug af den. Og svar fra vores webpanel peger i retning af, at der fortsat vil være stor søgning. Så vi kæmper imod den borgerlige regerings attentat mod efterlønnen. Ikke bare fordi det vil ramme vores medlemmer hårdt, men fordi det er et rigtig dårligt træk! Der er brug for efterlønnen for at give lønmodtagere, som har slidt hårdt gennem et langt arbejdsliv, muligheden for et godt otium derefter. Og med velfærdsforliget fra 2006 er der allerede foretaget langtidsholdbare justeringer af efterlønsordningen. Det er næsten trivielt at gentage, at det heller ikke er rimeligt, at lige præcis muligheden for at gå på efterløn som altså så mange af netop vores hårdt arbejdende medlemmer har brug for er det, der skal kompensere for, at regeringen har givet skattelettelser, som fortrinsvis er kommet de bedre stillede dem, der gør mindst brug af efterlønnen til gode. Ligesom det er trist at opsummere den linje, der alt andet lige ligger i Løkke-regeringens forfejlede forsøg på at spare og beskære sig ud af den økonomiske krise: Nedskæring af dagpengeperioden, som rammer langtidsledige; nedskæring på uddannelserne, som bl.a. rammer samme gruppes muligheder for at opkvalificere sig til nyt job; og så beskæringen af fradragsretten for faglige kontingenter, som ud over at ramme almindelige lønmodtagere mærkbart på pengepungen også rammer de fagforeninger, som skal kæmpe for medlemmernes interesser. Helt naturligt at fagbevægelsen går til kamp for efterlønnen. Og til kamp imod en regering, som gennem sine handlinger erklærer krig mod vores medlemmer. Du kan bidrage til kampen, f.eks. ved at bruge de postkort, som udsendes i en sampakning med dette nummer af Substans. Nogle af kortene handler om konsekvensen af en afskaffelse af efterlønnen. Send dem endelig til venner eller måske allerhelst til fjender af efterlønnen! I hvert fald kan du være forvisset om, at din fagforening, Fødevareforbundet NNF, vil fortsætte kampen for en bevarelse af efterlønnen. Og jeg er overbevist om, at vi vinder det slag! Løkkes nytårsraket vil vise sig at være en fuser. Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF Det er naturligvis noget, der får os fra Fødevareforbundet NNF op af stolene. Vi er det forbund, hvor relativt flest medlemmer benytter sig af efterlønnen. 2

3 TEMA TEMA Kampen for efterlønnen Side 4-11 Et løft til de lavest uddannede Side Skills: Ung fantasi uden grænser side Dyrt at foretrække nye udlændinge frem for ledige! Side Stadig brug for kampgejsten! Side øvrige sider 13 Pinenhus på private hænder 16 A jour 20 Nordisk kamp mod social dumping 24 9 nationaliteter på samme arbejdsplads 26 Faglig kamp på Nordsøen 29 Nyt fra a-kassen 39 OBS om begunstigelse og forsikring 42 Rundt om 45 Fri: Frimærker er fascinerende 46 Krydsord 47 Fagligt talt: Slå ring om jeres tillidsrepræsentant! 48 Bagsiden: Bageren skal også lave mad 3

4 TEMA // Til kamp for efterlønnen Fronterne i dansk politik er trukket skarpt op forud for det forventede folketingsvalg. Fødevareforbundet NNF samarbejder med 3F og FOA om aktioner til bevarelse af efterlønnen. Af Poul Damgård // Foto Harry Nielsen og Jens Bach Fødevareforbundet NNF er det forbund, der leverer flest efterlønsmodtagere. Næsten to ud af tre af de medlemmer i efterlønsalderen, der betaler til ordningen, benytter sig af den. Næsten samme brug af ordningen er der i to andre LO-forbund, FOA og 3F, og det er baggrunden for en alliance i kampen for bevarelse af efterlønnen. Derfor kunne man sidst i januar se masser af aktive folk fra de tre forbund på gaderne med uddeling af materiale om efterlønnen som led i en landsomfattende aktionsdag. Fælles annoncering i dagspressen og en høring om konsekvenserne af regeringens udradering af efterlønnen var også på de tre forbunds januardagsorden. Og samarbejdet stopper ikke her. Der planlægges nye fælles initiativer i løbet af vinteren og foråret og frem mod det forventede folketingsvalg, der vil markere det politiske slag om efterlønnen. Fronterne trukket op! Med regeringens udspil om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er fronterne i dansk politik for alvor trukket op. Regeringen præsenterede det forventede skrækscenarium. Nu kan vi bare vente på, at vælgerne får mulighed for at rense luften ved det folketingsvalg, som nødvendigvis må komme snart, siger forbundsformand Ole Wehlast. Angrebet på efterlønnen kommer oven i, at regeringen har halveret dagpengeperioden for ledige, har skåret kraftigt i den uddannelsesstøtte, der skal kvalificere ledige til nyt job, og har beskåret fradraget for medlemskab i de fagforeninger, der skal kæmpe for lønmodtagernes rettigheder. Og så er der givet skattelettelser til de velstillede, hvilket andre grupper så skal undgælde for. Det er ganske enkelt ikke fair, og derfor ser jeg frem til et folketingsvalg, så vi kan få en ny regering til magten, siger Ole Wehlast. Fire hovedargumenter Fødevareforbundet NNF gør argumentationen for efterlønnens bevarelse op i fire hovedbudskaber: 1. Velfærdsforliget fra 2006 har i forvejen lagt en langtidsholdbar linje for efterlønnen. Forliget indebærer, at antallet af år, man kan være på pension/ efterløn, holdes nogenlunde konstant, fordi tidspunktet for tilbagetrækning for begge kategorier indretter sig efter den forventede restlevetid. 2. Efterlønnen er en rettighed, som den enkelte lønmodtager har optjent og betalt for. Den kan ikke erstattes af førtidspension eller regeringens nyeste opfindelse, seniorførtidspension, som næppe vil være relevant for mange af dem, der efter et fysisk slidsomt arbejdsliv vælger efterlønnen. 3. Det er ikke rimeligt, at almindelige lønmodtagere gennem en afskaffelse af efterlønnen skal undgælde for, at VKO-flertallet har givet Overdanmark skattelettelser. Efterlønsmodtagerne er blandt dem, der har fået mindst del i skattelettelserne. Tre forbundsformænd på banen Hovedbanegården i København til uddeling af materiale om efterlønnen. Fra højre Dennis Kristensen, FOA, Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF, og Poul Erik Skov Christensen, 3F. Aktionsdagen 19. januar havde stort lokalt gennemslag. Her er aktivister fra Fødevareforbundet NNF ude med budskabet om efterlønnens bevarelse i Holstebro. 4. Vi skal arbejde os ud af krisen i stedet for at tro, at vi kan spare os ud af den ved f.eks. at afskaffe efterlønnen. Regeringen har i forvejen skåret på bl.a. uddannelserne. Men vejen frem er på lidt længere sigt at forøge arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til 15 milliarder kroner. Mange efterlønnere vil gerne give et nap med og arbejde i et eller andet omfang ved siden af efterlønnen, men det handler først og fremmest om at få langt flere grupper med. Blandt andet skal vi have dem, der under krisen har måttet forlade arbejdsmarkedet, tilbage. 4

5 Kan det passe, at en 70-årig skal partere svin hver dag? Illustration Gitte Skov Hvis efterlønnen afskaffes, må nutidens 25-årige regne med at knokle videre, til de bliver 71, før de kan gå på pension. 5

6 TEMA // Besparelser er et luftkastel De påståede besparelser ved at afskaffe efterlønnen kan blive nul kroner eller ligefrem koste 8,5 milliarder kr. om året. Hvis ikke vi havde efterlønnen i Danmark, kunne vi blive nødt til at indføre den, mener professor Per H. Jensen. Af Claus Gjedsig og Pia Rosager // Foto Axel Søgaard Professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Per H. Jensen, kalder regeringens forventninger om en besparelse på 16 milliarder kroner ved at afskaffe efterlønnen for»et rent luftkastel«. Det forudsætter jo, at alle kommer i arbejde, og det kan vi ikke vide noget om. Mange efterlønsmodtagere er syge eller uønskede på arbejdsmarkedet. Derfor er besparelsen i virkeligheden nærmere 6-6,5 milliarder kroner eller måske slet ikke noget, hvis ikke alle de raske efterlønsmodtagere kommer i arbejde. Sagen er jo, siger Per H. Jensen, at ingen aner, hvad fremtiden bringer. Heller ikke de økonomer, som nu så dristigt giver sig af med at spå både fem og ti år frem i tiden. Hvis de kan det, hvorfor forudså de så ikke for nogle år siden, at vi ville få en finanskrise? Endnu mere kritisk over for regeringens postulat om milliardbesparelser ved at afskaffe efterlønnen er cand.scient.adm. Henrik Herløv Lund. Ifølge ham vil det koste samfundet 8,5 milliarder kr. om året at afskaffe efterlønnen. I det økonomiske ugebrev»kritiske Analyser«redegør han Regeringens tal om efterlønnen holder ikke, mener professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet. for, at de økonomiske vismænds antagelse om, at 20 procent af efterlønnerne vil havne i fleksjob eller på førtidspension, vil koste samfundet 5 milliarder kr. om året. Og at de resterende efterlønnere vil koste samfundet 21,5 milliarder kr., fordi der ganske enkelt ikke er job til dem. De vil i stor stil skulle have udbetalt dagpenge, fordi der allerede er arbejdsløse. Hertil kommer udgifter til aktivering og bortfald af egenbetaling til efterlønsordningen. For eller imod Professor Per H. Jensen vil ikke sige, om han er for eller imod afskaffelse af efterlønnen. Modsat politikerne, der har et standpunkt, til de tager et nyt, og i mange tilfælde ikke har problemer med at omgås sandheden lidt lemfældigt, så er jeg forsker, siger Per H. Jensen, der mener, at hvis vi ikke havde efterlønnen i Danmark, kunne vi blive nødt til at indføre den. Jeg er klar over, at sådan en udtalelse kan skabe rav i den blandt både politikere og forskere. Men efterlønnen er et centralt element i en succesfuld dansk samfundsmodel. Det danske samfund er bygget op over en model, som er kendetegnet ved høj fleksibilitet, herunder begrænsninger i arbejdsgiverens ret til at afskedige. Til gengæld har de ansatte et forholdsvis godt sikkerhedsnet i form af understøttelse. Efterlønnen er en forlængelse af dette sikkerhedsnet. Det er også derfor, at flere lande i Europa misunder os denne model, ligesom man i EU er ved at indføre en række af principperne. Debatten dræbes Per H. Jensen giver ikke meget for de beregninger, som er foretaget ved afskaffelse af efterlønnen. Tidligere brugte politikerne økonomernes beregninger som inspiration og pejlemærker. Men det har udviklet sig til, at økonomernes modeller nu bliver anset for skinbarlige sandheder, altså som økonomiske nødvendigheder. Det dræber enhver debat om prioritering. Der er lagt et økonomisk tyranni ned over os alle sammen, mener professor Per H. Jensen. Kan du få efterløn i fremtiden? > I en dugfrisk undersøgelse fra Analyse Danmark svarer 10 ud af 11 medlemmer af Fødevareforbundet NNF, at de ønsker at holde muligheden åben for at kunne gå på efterløn. Men hvis regeringens forslag til den såkaldte Tilbagetrækningsreform vedtages, kan en meget stor del af medlemmerne skyde en hvid pind efter deres ret til efterløn. En 43-årig vil for eksempel skulle arbejde, til han fylder 70 år. Der er ingen efterløn, og pensionsalderen vil til den tid være 70 år. På næste side kan du se, hvad Tilbagetrækningsreformen kommer til at betyde for dig, hvis den bliver vedtaget i Folketinget. 6

7 Din nuværende ret Regeringens forslag Hvis du er født i kan du gå på efterløn, når du er kan du gå på folkepension, når du er kan du gå på efterløn, når du er kan du gå på efterløn, når du er Før ,0 65,0 5,0 60,0 65,0 5,0 1. halvår 54 60,0 65,0 5,0 60,5 65,5 5,0 2. halvår 54 60,0 65,0 5,0 61,0 66,0 5,0 1. halvår 55 60,0 65,0 5,0 61,5 66,5 5,0 2. halvår 55 60,0 65,0 5,0 62,0 67,0 5,0 1. halvår 56 60,0 65,0 5,0 62,5 67,0 4,5 2. halvår 56 60,0 65,0 5,0 63,0 67,0 4,0 1. halvår 57 60,0 65,0 5,0 63,5 67,0 3,5 2. halvår 57 60,0 65,0 5,0 64,0 67,0 3,0 1. halvår 58 60,0 65,0 5,0 64,0 67,0 3,0 2. halvår 58 60,0 65,0 5,0 64,0 67,0 3,0 1. halvår 59 60,5 65,5 5,0 64,0 67,0 3,0 2. halvår 59 61,0 66,0 5,0 64,0 67,0 3,0 1. halvår 60 61,5 66,5 5,0 64,5 67,0 2,5 2. halvår 60 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0 1. halvår 61 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0 2. halvår 61 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0 1. halvår 62 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0 2. halvår 62 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0 1. halvår 63 63,0 68,0 5,0 66,0 68,0 2,0 2. halvår 63 63,0 68,0 5,0 66,0 68,0 2,0 1. halvår 64 63,0 68,0 5,0 66,5 68,0 1,5 2. halvår 64 63,0 68,0 5,0 67,0 68,0 1,0 1. halvår 65 63,0 68,0 5,0 67,0 68,0 1,0 2. halvår 65 63,0 68,0 5,0 67,0 68,0 1,0 Efter ,0 Ingen 0, ,0 69,0 5,0 Ingen 69,0 0, ,0 70,0 5,0 Ingen 70,0 0, ,5 70,5 5,0 Ingen 70,5 0, ,0 71,0 5,0 Ingen 71,0 0, ,5 71,5 5,0 Ingen 71,5 0, ,0 72,0 5,0 Ingen 72,0 0,0 Kilde: Regeringens Tilbagetrækningsreform, januar 2011 Efterlønsperiode Efterlønsperiode 7

8 TEMA // Regeringen forkæler akademikere med langt otium Regeringen vil give veluddannede ret til arbejdsfri i 45 procent af et arbejdslivs længde med den bebudede efterlønsreform. Helt urimelig behandling af de ufaglærte og faglærte, lyder det fra forbundsformand Ole Wehlast. Af Pia Rosager // Foto Harry Nielsen Hvis det lykkes regeringen at afskaffe efterlønnen, kan højtuddannede se frem til en arbejdsfri pensionisttilværelse i næsten halvdelen af deres arbejdsliv. En 61-årig mandlig akademiker kan helt præcis glæde sig over at slippe for arbejde i 45 procent af sit arbejdsliv, fordi han typisk først kommer på arbejdsmarkedet i en alder af 25 år og samtidig lever længere end lavtuddannede. For jævnaldrende ufaglærte og faglærte ser det knap så rosenrødt ud. Ufaglærte får kun ret til pensionisttilværelse i 30 procent af deres arbejdsliv, fordi de typisk starter på arbejdsmarkedet som 17-årige og dør tidligere end akademikerne. Forventet restlevetid for 61-årige mænd Ufaglært 20 procent længere otium til højtuddannede Lars Løkke Rasmussen planlægger med andre ord at begave akademikere som han selv med et 20 procent længere otium end nedslidte ufaglærte og faglærte. Det viser beregninger, som Fødevareforbundet NNFs økonom Mogens Eliasen har foretaget på baggrund af en opgørelse over restlevetid for forskellige grupper af danskere fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (se tabellen her på siden). Hvis efterlønnen afskaffes, vil en potentiel mandlig efterlønsmodtager på 61 år kun kunne forvente en pensionisttilværelse på 14,5 år. Der kappes nemlig 4 år af hans pensionisttilværelse, når han nu skal blive Erhvervsfaglig Videregående udd. I alt Beskæftigelse 20,7 år 20,7 år 22,2 år 21,1 år Efterløn 18,5 år 19,1 år 20,8 år 18,9 år Førtidspension 13,3 år 13,8 år 14,9 år 13,5 år Ledige 18,2 år 18,7 år 19,5 år 18,6 år Øvrige 18,5 år 18 år 20,6 år 18,9 år I alt 18,6 år 19,5 år 21,5 år 19,5 år Nogle tal om ulighed i Danmark. Udgangspunktet for artiklen er denne tabel fra AE-publikationen: Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere. på arbejdsmarkedet, til han kan gå på pension som 65-årig. Omvendt vil den 61-årige akademiker i beskæftigelse have 22,2-4 år 18,2 år som pensionist. Ufaglærte skal arbejde i 48 år akademikere kun i 40 Hvis en ufaglært kommer på arbejdsmarkedet som 17-årig og går på folkepension som 65-årig, skal han med andre ord være 48 år på arbejdsmarkedet ofte med hårdt og opslidende fysisk arbejde. Akademikeren med den videregående uddannelse, der kommer på arbejdsmarkedet som 25-årig og går på pension som 65- årig, nøjes derimod med 40 aktive år på arbejdsmarkedet. Pensionisttilværelsen vil med andre ord udgøre 14,5/48 = 30 procent af arbejdslivets længde for en potentiel ufaglært efterlønsmodtager. Men for en mand med videregående uddannelse er den samme andel 18,2/40 = 45 procent af arbejdslivets længde. En ufaglært potentiel efterlønsmodtager vil derfor have 48/40 = 20 procent længere tid på arbejdsmarkedet og 14,5/18,2 20 procent kortere tid som pensionist. Usolidarisk hetz mod de dårligst uddannede Fødevareforbundet NNFs formand, Ole Wehlast, finder det direkte usympatisk, at 8

9 Efterlønnere vil gerne gi en hånd med Regeringen fører en hetz mod de lavest uddannede, siger forbundsformand Ole Wehlast, der her deler efterlønsmateriale ud på Hoved-banegården i København. Fødevareforbundet NNFs medlemmer vil gerne bruge efterlønsordningen, men er også klar til at arbejde ved siden af, viser svar fra forbundets webpanel. regeringen på den måde lægger et særligt pres på de dårligst uddannede. Regeringens hetz mod de ufaglærte og faglærte, der har brug for efterlønnen efter et langt opslidende arbejdsliv, er dybt usolidarisk og uklædelig for et velfærdssamfund. Vi ved, at efterlønnerne typisk har dårligere helbred og kortere levetid end gennemsnittet. Tror regeringen virkelig selv på, at arbejdsgiverne står i kø for at ansætte nedslidte i 60 erne, når der i forvejen er arbejdsløse, og arbejdsgiverne i stigende grad henter lavtlønnede 30-årige i Polen og andre østlande? Ifølge økonom Mogens Eliasen er regeringens såkaldte tilbagetrækningsreform derfor heller ikke den rigtige medicin til at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i fremtiden: Mange ufaglærte må på grund af sygdom forlade arbejdsmarkedet, allerede før de når 61 år. Akademikere arbejder set over et helt arbejdsliv faktisk i længere tid, fordi de ikke er udsat for sygdom i samme grad som ufaglærte. Hvis man vil øge arbejdsstyrken, så er den mest intelligente måde at satse på uddannelse og sikre et markant bedre arbejdsmiljø, så skader og nedslidning undgås. Det vil øge arbejdsstyrken og samtidig give flere en mulighed for et godt liv efter arbejdslivet. Det er dem, der i en ung alder må forlade arbejdsmarkedet f.eks. på grund af dårligt arbejdsmiljø, der virkelig nedbringer den samlede arbejdsstyrke, siger Mogens Eliasen. Mere end syv ud af ti af de adspurgte medlemmer af Fødevareforbundet NNF vil enten»sikkert«eller»helt sikkert«være interesserede i en ordning med deres arbejdsgiver, hvor de fortsætter i virksomheden på nedsat tid, samtidig med at de er på efterløn. Næsten alle adspurgte holder muligheden åben for selv at gå på efterløn. På spørgsmålet om, hvorvidt de regner med at gøre brug af ordningen, hvis det ellers er en mulighed, når de rammer efterlønsalderen, svarer hele 66,2 %»ja«og 28,2 %»måske«. Det viser undersøgelsen, som Analyse Danmark har gennemført med Fødevareforbundet NNFs webpanel. Kender ikke fleksibel efterløn At så mange gerne vil på efterløn, men samtidig er klar til at arbejde ved siden af, mener forbundsformand Ole Wehlast, at der er grund til at lægge meget mærke til. Det viser, at de nok er slidte efter et langt arbejdsliv, men ikke nødvendigvis så nedslidte, at de kan få førtidspension. Samtidig med spørgsmålet om en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blev medlemmerne spurgt, om de kender til mulighederne med den fleksible efterløn. En ordning, der netop giver muligheder for gradvist at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Kun knap fire ud af ti kender til muligheden (læs også artiklen på næste side om fleksible efterlønnere, red.). Forventer nedslidning Svarene fra webpanelet viser i øvrigt, at de, der satser på at gå på efterløn, gør det af følgende hovedårsager: Seks ud af ti har til den tid været mere end 40 år på arbejdsmarkedet. Næsten lige så mange forventer at være nedslidte. Tre ud af ti forventer ikke at kunne holde til arbejdspresset. Næsten lige så mange opgiver, at de gerne vil være friske til deres otium. Én ud af ti vil på efterløn af hensyn til familien. Af Morten Torbjørn Andersen 9

10 TEMA // Kombi Den fleksible efterløn For mange over 60 år står valget om at gå på efterløn knivskarpt; enten fortsætter man med at arbejde, eller også holder man op. Men rent faktisk giver efterlønnen udpræget adgang til, at man kombinerer de to muligheder. Man har nemlig mulighed for at gå ned i timer og få suppleret op med efterløn. Det kræver bare, at ens arbejdsgiver er med på ideen. Rent praktisk skal man blot indgå en aftale med sin arbejdsgiver om, at man arbejder x antal timer om ugen, og så bliver det antal timer modregnet i efterlønnen time for time. Og for at gøre det endnu mere attraktivt at fortsætte med at arbejde, selv om man er gået på efterløn, så får man et lempeligere fradrag for de første kroner, man tjener i Spørg i din a-kasse De præcise tal for, hvor meget man får udbetalt i løn og efterløn, afhænger af den aftale, man har indgået med sin arbejdsgiver, og ens timeløn. Hvis man er interesseret i at benytte de fleksible regler for efterløn, er det bedste, man kan gøre, at spørge sin lokale a-kasse til råds: Mit råd er, at hvis folk har lyst til at fortsætte med at arbejde, så skal de gøre det. Så skal vi i a-kassen nok sørge for, at reglerne bliver overholdt, så man får det ud af arbejdet, man kan, lover vicekasserer i Fødevareforbundet NNF Esben Birkesholm. Du kan også læse mere om muligheden for at arbejde, mens man er på efterløn, på forbundets hjemmeside Af Emilia Maria van Gilse // Foto Mads Kristoffersen reserve En ordning med muligheder 154 efterlønnere fra Fødevareforbundet NNF har som de to bornholmske slagteriarbejdere en ordning med fleksibel efterløn. Det er færre end hver tidende efterlønner i forbundet. Samtidig viser en dugfrisk undersøgelse, at kun 4 ud af 10 medlemmer af forbundets webpanel kender ordningen om fleksibel efterløn. Vi ved, at mange efterlønnere gerne vil arbejde lidt ved siden af efterlønnen. Der er givetvis mange flere, der ville benytte sig af den fleksible ordning, hvis de fik muligheden, siger forbundsformand Ole Wehlast. Det er i sig selv et argument imod regeringens ambition om helt at fjerne efterlønnen. Der ligger en uudnyttet arbejdskraftreserve her, som der vil være brug for, når vi skal arbejde os ud af krisen, tilføjer forbundsformanden. Vi bliver ved, så længe det er sjovt, og vi kan følge med, siger Keld Erik Tolstrup, til venstre, og Leif Sonne Hansen. Fleksible efter Debatten handler om for eller imod efterløn. Men faktisk eksisterer muligheden for fleksibel efterløn. To bornholmske slagteriarbejdere har valgt denne mulighed, og det fortryder de ikke et sekund. Jeg har stadig brug for mine kollegaer. Sådan forklarer 64-årige Keld Erik Tolstrup, at han har valgt at udnytte muligheden for fleksibel efterløn. Han har ellers flere gange overvejet at træde helt ud af arbejdsmarkedet, ikke mindst da han i 2009 blev ramt af en blodprop. Men efter en længere sygeperiode fandt han ud 10

11 lønnere af, at han ikke kunne undvære arbejdet på Danish Crowns slagteri i Rønne på Bornholm, hvor han har været de sidste 30 år. Han fortsatte derfor sit arbejde, indtil han igen blev ramt af sygdom i november Mens han var syg, nåede han frem til, at selv om han ikke kunne forestille sig at vende tilbage til et fuldtidsjob, så kunne han heller ikke forestille sig at lægge arbejdsmarkedet bag sig og gå på fuldtidsefterløn. Løsningen blev en fleksibel ordning, hvor slagteriet garanterer ham 7,4 timers arbejde om ugen som minimum men det bliver gerne til et par dage om ugen. Behovet for socialt samvær Ideen om at forsøge sig med fleksibel efterløn fik han af sin kollega, 60-årige Leif Sonne Hansen. Efter 43 år på slagteriet fik Leif Sonne Hansen sidste år problemer med slidgigt i nakken. Smerterne satte sig også i øjnene, og blandet med grøn stær betød det, at han måtte sygemelde sig. Sygeperioden faldt ham dog lang, og han frygtede, at han ikke ville kunne vende tilbage til hverdagen på slagteriet. Heldigvis hjalp nogle øjendråber, og med inspiration fra Fødevareforbundet NNFs klub Bornholm aftalte han med slagteriets fabrikschef, at han kunne starte på fleksibel efterløn. En følelse af frihed Både Keld Erik Tolstrup og Leif Sonne Hansen er glade for deres ordning med slagteriet. Selv om der for dem ikke er en kæmpestor økonomisk gevinst i at arbejde et par dage om ugen, så er den sociale gevinst stor: Man har jo en helt særlig jargon på slagteriet. Selv om tonen er hård, er den også meget kærlig, og jeg vil virkelig savne det, hvis jeg ikke længere kunne komme på slagteriet, forklarer Keld Erik Tolstrup. Leif Sonne Hansen fremhæver også den frihed, der ligger i ordningen: Vi aftaler uge for uge, hvor meget vi skal være på slagteriet. Ifølge ordningen skal vi have mindst 7,4 timer om ugen, men der er næsten altid nogen, der er syge eller har ferie, og så kalder de os ind. Men vi kan altid sige nej, hvis det bliver for meget. Jeg kan hurtigt mærke på mine øjne, om det bliver for meget, og så kan jeg bare sige nej, hvis de tilbyder mig en vagt. Kollegaerne på slagteriet er også godt tilfredse med stadig at have Keld Erik Tolstrup og Leif Sonne Hansen gående: Vi har jo været på slagteriet i så mange år, at vi ved en masse ting, der ikke står i nogen papirer. Så de unge kommer tit hen og spørger os. Men der har også været lidt murren i krogene: Der er nogen, der har antydet, at vi tager jobbet fra nogle unge. Og det er selvfølgelig rigtigt, at så længe vi er der, er der brug for et par vikarer mindre. Men det er jo ikke en fuldtidsstilling, vi har, og vi har altså stadig noget at bidrage med, selv om vi har rundet de 60 år, forklarer Leif Sonne Hansen. Og på spørgsmålet om, hvor længe de har tænkt sig at blive ved, er de helt enige: Så længe det er sjovt, og vi kan følge med! 11

12 Nu gør vi det lidt lettere at løfte udgifterne til forsikring Hvorfor betale dine forsikringer forud for et helt år af gangen? Nu tilbyder Alka månedlig betaling, uden at det koster ekstra. Det synes vi, er det mest enkle. Se mere på alka.dk eller ring

13 Masser af medlemmer har gennem årene været på kursus eller konference eller holdt ferie på Pinenhus. Men forbundets underskud på aktiviteterne var stigende, og nu er den gamle færgekro overtaget af private. Forsiden af det daværende medlemsblad, NNF-arbejderen, da Pinenhus markerede en større om- og tilbygning i foråret Færdig med at drive hotel I 1941 købte Mælkeindustriarbejderforbundet den tidligere færgekro Pinenhus, der blev kongelig privilegeret kro tilbage i Da forbundet i 1984 sluttede sig sammen med NNF, nu Fødevareforbundet NNF, blev kroen videreført som kursus- og feriecenter. Gennem årene har Pinenhus lagt lokaliteter til masser af kurser og konferencer for forbundets tillidsfolk og andre aktive, ligesom mange medlemmer og deres familier i årenes løb har benyttet sig af Pinenhus ferietilbud. Medlemsinteressen har imidlertid været dalende i de senere år, og konkurrencen for kursuscentre er hård. Det har givet røde tal på bundlinjen, og det har underbygget forbundets ambition om at samle sig om en faglig organisations kerneværdier. Så i foråret 2010 satte forbundet stedet til salg, og fra årsskiftet trådte der en ny ejer til i skikkelse af restauratør Peder Mikkelsen, som blandt andet driver restaurant Skovbakken i Randers. Det er med vemod, vi skiller os af med Pinenhus. Det er et rigtig dejligt sted, som gennem årene har givet masser af medlemmer store glæder og oplevelser, siger forbundets hovedkasserer Niels Sørensen, som frem til salget var formand for Pinenhus bestyrelse. Fødevareforbundet NNF har alligevel valgt at sælge Pinenhus, som har stået for et stigende driftsunderskud de senere år. Ud over det økonomiske aspekt så sælger vi, fordi vi som faglig organisation ikke vil favne så bredt. Vi koncentrerer os om vores kerneaktiviteter, og her hører drift af hotelvirksomhed ikke med, siger Niels Sørensen. Fortsat tilbud til forbundets medlemmer Salget er sket som en virksomhedsoverdragelse. Personalet fortsatte. Den hidtidige restaurationschef Kent Bak, der også indtrådte som medejer, og hans hustru Annemarie er nu ansvarlige for den daglige ledelse af Pinenhus. Selv om Fødevareforbundet NNF ikke længere ejer Pinenhus, så vil medlemmerne også i år få mulighed for at benytte sig af stedet med særlige rabatter. Det har forbundet og den nye ejer indgået aftale om, i første omgang gældende for Af Poul Damgård 13

14 løft Et til de lavest uddannede Alle timelønnede medarbejdere i Arla skal kunne beherske dansk og matematik på et vist niveau og kan se frem til at få deres kundskaber testet og efterfølgende få tilbudt efteruddannelse, hvis der er behov for det. 14 Jane Hansen og Else Marie Pettersen står skulder ved skulder, når det drejer sig om at sikre alle timelønnede medarbejdere i Arla et uddannelsesløft. Efter at have forberedt processen i flere år glæder de sig sammen med deres kollegaer til at komme i gang. Det hele startede, da underskrifterne blev sat i forbindelse med indgåelsen af mejerioverenskomsten i Her blev parterne enige om at oprette Mejeribrugets Uddannelsesfond, som arbejdsgiverne indbetaler til for alle medarbejdere. Fondens midler skal bruges til opkvalificering af medarbejderne. Og her knap tre år efter er der nu så mange penge i fonden, at arbejdet for alvor kan gå i gang. I Arla har man valgt at oprette et koncernuddannelsesudvalg, hvor ledelsen og medarbejderne i samarbejde beslutter, hvordan opkvalificeringen skal foregå. Og nu ligger planen klar. I løbet af de næste tre år skal alle timelønnede medarbejdere gennemgå en Forberedende Voksenundervisning-test for at få afklaret, hvor de ligger henne, og de medarbejdere, der ikke kan dansk og matematik på et vist niveau, skal tilbydes Forberedende Voksenundervisning (FVU). Fokus på FVU Jane Hansen (Fødevareforbundet NNF), der er tillidsrepræsentant på Korsvejens

15 Mejeri i Fredericia, og Else Marie Pettersen (3F), der er tillidsrepræsentant på Christiansfeld Mejericenter, sidder begge i Arlas koncernuddannelsesudvalg, og de ser frem til, at der kommer gang i opkvalificeringen: Vi har rigtig mange ufaglærte kollegaer rundt omkring på driftsstederne, og overordnet set har vi et efterslæb på uddannelsesområdet. Vi har derfor i flere år arbejdet for at sikre en opkvalificering af medarbejderne. På længere sigt er det planen, at alle medarbejdere skal tilbydes opkvalificering, men det er hensigtsmæssigt at starte med dem, der har behov for FVU, forklarer Jane Hansen. Hun understreger samtidig, at dette projekt ikke skal erstatte den videre- og efteruddannelse, der finder sted i dag. Opkvalificeringen er derimod et supplement til de eksisterende muligheder for uddannelse. Og der venter en gulerod til de medarbejdere, der tager imod tilbuddet om FVU. For fremtiden er det nemlig kun de medarbejdere, der har dansk og matematik på et vist niveau, der kan få lov til at tage yderligere efteruddannelse. Viser FVU-testen, at en medarbejder har behov for undervisning, og vælger medarbejderen herefter at afvise tilbuddet om FVU, siger medarbejderen altså samtidig nej til på et senere tidspunkt at kunne tage en uddannelse, der placerer vedkommende på et faglært niveau. Og det betyder noget for størrelsen på lønsedlen... Uddannelsesambassadører Netop fordi det har vidtrækkende konsekvenser at takke nej til tilbuddet om FVU, er det vigtigt, at så mange medarbejdere Vores erfaring er, at langt de fleste oplever det som en stor personlig sejr, når de kommer i gang med FVU og pludselig føler, at de rykker sig. Jane Hansen som muligt takker ja. Men det kræver god information ikke mindst fordi det for nogen kan være grænseoverskridende at gå i gang med FVU, når man godt ved, at man har vanskeligheder med dansk og matematik. Derfor har koncernuddannelsesudvalget besluttet at udpege to uddannelsesambassadører på hvert driftssted. Den ene er en repræsentant for ledelsen og den anden for medarbejderne. Disse to får ansvaret for at rådgive og støtte medarbejderne, men det bliver også dem, der skal sørge for de praktiske opgaver i forbindelse med den obligatoriske test af alle medarbejdere og sidenhen sammensætte uddannelsesforløb i samarbejde med de lokale udbydere af FVUkurser. En win-win-situation Det er på alle måder en stor proces, Arla nu sætter gang i. Men det hjælper, at både medarbejderne og koncernen har noget at vinde ved at satse på opkvalificering og uddannelse af de ansatte. Næsten alle medarbejdere arbejder med pc er i dag, og så er det altså en fordel at kunne skrive og læse dansk. Jeg tror, de fleste medarbejdere, der i dag har vanskeligheder med basal dansk og matematik, vil føle sig bedre klædt på til deres arbejde, efter at de har gennemgået FVU. Og for koncernens vedkommende kan det kun være en fordel i forhold til effektiviteten og kvaliteten, at medarbejderne har et godt fagligt niveau, mener Else Marie Pettersen. Der er da også bred opbakning til projektet hos både ledelsen og medarbejderne. Trippen og sommerfugle i maven Siden overenskomsten blev indgået for tre år siden, er Jane Hansen og Else Marie Pettersen med jævne mellemrum blevet spurgt af deres kollegaer, om der ikke snart sker noget. Men det er ikke alle, der glæder sig lige meget: Jeg ved, at der går kollegaer rundt og næsten har ondt i maven ved tanken om at skulle gennemgå en test i noget, de ved, de er svage til. Men vores erfaring er, at langt de fleste oplever det som en stor personlig sejr, når de kommer i gang med FVU og pludselig føler, at de rykker sig. Og forhåbentlig kommer kollegaerne også til at inspirere hinanden, så de får hul på bylden, siger Jane Hansen. Også Else Marie Pettersen har mødt ængstelige kollegaer: Nogle føler det som et pres, og nogle glæder sig. Det er måske primært de yngre medarbejdere, der ser frem til at komme i gang. De kan tydeligt se guleroden ved at få betalt en opkvalificering. De første medarbejdere har allerede gennemgået FVU-testen, og i løbet af de kommende tre år vil alle medarbejdere løbende blive testet og eventuelt tilbudt FVU-kurser. løft Mejerioverenskomsten er en fælles overenskomst mellem Fødevareforbundet NNF, 3F og Dansk Mejeriforening. Arbejdet omkring kompetenceløftet ligger i forlængelse af overenskomsten, og derfor foregår alt arbejdet med processen i tæt samarbejde mellem de tre forbund. Arla udgør den største arbejdsgiver inden for overenskomstområdet, men herudover er der en række private mejerier og mindre andelsmejerier. Disse deltager ikke i Arlas kompetenceløft, men har samme mulighed for at iværksætte egne projekter finansieret af Mejeribruget Uddannelsesfond. Af Emilia Maria van Gilse // Foto Palle Peter Skov 15

16 // ajour Frifundet for injurier I strafferetssagen mod lederen af Fødevareforbundet NNFs tyske søsterforbund NGGs afdeling i Oldenburg, Matthias Brümmer, har overlandsretten ophævet tidligere domme for injurier og en bødestraf på euro. Efter næsten tre års strafferetsligt tovtrækkeri har overlandsretten i Oldenburg nu ophævet tidligere domme mod den tyske fagforeningsleder, Matthias Brümmer, for injurier og for at have videregivet urigtige oplysninger til pressen. Denne dom kan ikke ankes. Amtsretten og landsretten i Oldenburg havde ellers tidligere dømt Brümmer for injurier med en bøde på euro (ca kr.). Begge domstole havde været overbevist om, at Brümmer i sommeren 2007 uprøvet havde videregivet oplysninger om en kødskandale hos kalkunkødproducenten Heidemark i Garrel i delstaten Niedersachsen. Tre tidligere Heidemarkansatte havde i 2007 afgivet edsvorne erklæringer om, at der hos Heidemark var blevet renvasket og ompakket fordærvet, importeret kalkunkød. Kødet skulle siden være blevet videredistribueret til grossister eller detailhandelen. Det havde dog på det tidspunkt ikke været muligt for politiet og statsadvokaten at bevise, at der faktisk havde fundet renvaskning og ompakning af fordærvet kalkunkød sted, da kødet ikke længere kunne spores. Heidemark måtte som følge af skandalen trække sine produkter fra markedet ikke bare i Tyskland, men også i Danmark og en række andre europæiske lande. Overlandsretten siger i sin dom, at dette ikke kunne anses at være Brümmers ansvar. Brümmer havde bevisligt fået de tre edsvorne vidneforklaringer bekræftet og efterfølgende fået dem korrigeret. Retten anså det desuden for at være berettiget, at Brümmer havde videregivet informationer om problemerne hos Heidemark til tyske journalister. Retten begrundede det med, at offentligheden havde krav på at blive informeret om fødevaresikkerhedsproblemer i en virksomhed, der netop med denne begrundelse produktionsnedgang på grund af hygiejneproblemer havde fyret 200 medarbejdere. I sin rolle som lokal forretningsfører for fagforbundet NGG var det legitimt at gøre denne offentlige interesse gældende, hedder det. Sven Fechner Matthias Brümmer måtte godt fortælle offentligheden om problemer med fødevaresikkerheden. Brænder for madkvalitet madx Opvokset på en stor sydsjællandsk gård med heste, grise og køer. Direktør i supermarkedskæden ISO, hvor hun sørgede for, at bornholmske producenter kom ud i butikkerne i København og på Sjælland for at møde kunderne, som til gengæld på én dag købte flere af deres produkter, end de normalt gjorde på tre uger. Medejer af Svaneke Is, der fremstiller is uden tilsætningsstoffer og med nordiske bær og frugter. Det er blot et beskedent udsnit af generaliebladet for Fie Hansen-Hoeck, 45-årig erhvervskvinde, der er udpeget som bestyrelsesformand for MadX. Det er en institution, som er trådt i stedet for Måltidets Hus, og som simpelt hen skal sætte fokus på kvalitet i vores mad. Og det er noget, den nye bestyrelsesformand er dybt engageret i. Og som Fie Hansen-Hoeck siger til Politiken: Jeg brænder helt vildt for fødevareområdet og arbejdet med danske fødevareproducenter om at højne kvaliteten. vandskade Smeltevand ødelagde grubeost De tøende is- og snemasser tog midt i januar livet af 15 tons Arla-ost, da vandet trængte ned i Mønsted Kalkgruber. Her lagrer og udvikler Arla en række oste, som får en karakteristisk smag på grund af grubernes særlige temperatur, luftfugtighed og klima. Størstedelen af gruberne forblev uberørt af smeltevandet, men Arla måtte kassere en tiendedel af lageret. Vandet trængte ind i en af gangene i Mønsted Kalkgruber natten mellem 15. og 16. januar, hvilket betød, at en række Arla-oste i den pågældende gang kom i kontakt med smeltevand og jord og derfor måtte kasseres. Foto: Harry Nielsen 16

17 aflastning Kom igen også i slagteribranchen Fra slutningen af april er der hjælp at hente for medarbejdere på DC Esbjerg, der har været sygemeldte på grund af såkaldt muskelskeletbesvær. Slagteriet har nemlig fået bevilget midler fra Forebyggelsesfonden til at oprette to aflastningspladser. Aflastningspladserne skal fungere som en form for blid tilbagevenden til arbejdslivet. Målet er at nedbringe sygefraværet ved at give medarbejderne mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen, selv om de ikke kan arbejde på fuld tid. Ud over de to aflastningspladser indeholder projektet også udviklingen af en visiteringsprocedure og individuel ergonomisk vejledning, og projektet har fået titlen»kom igen også i slagteribranchen«. Slagteriet i Esbjerg bliver det første slagteri i Danmark, der tilbyder denne type løsning for medarbejderne. Jens Peter Høy Feddersen, der er miljø- og arbejdsmiljømedarbejder på virksomheden, har været med til at beskrive projektet. Og han er nu spændt på at følge processen: Vores håb er naturligvis, at vi på den her måde kan nedbringe sygefraværet. Vi ved, at mange medarbejdere, der oplever muskelskeletbesvær, faktisk gerne vil vende tilbage til arbejdet. Som det er nu, er det bare sjældent muligt, fordi medarbejderne ikke nødvendigvis kan følge med tempoet på deres normale arbejdsstation. Ved at oprette disse aflastningspladser sikrer vi medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen både fysisk og socialt, forklarer Jens Peter Høy Feddersen. Projektet skal køre frem til d. 31. marts 2013 og koster 2,6 millioner kroner. emg // ajour Ny bagerkonsulent Det Faglige Fællesudvalg for bagere og konditorer (DFFU) skal have ny uddannelseskonsulent. Det bliver Erik Jensen, 32- årig faglærer på EUC i Ringsted. Han tiltræder 1. marts og erstatter Charles Larsen, der går på efterløn, men i øvrigt lige forbliver en periode i sekretariatet i København for at hjælpe sin afløser på plads. på Hotel Pinenhus KANONTILBUD Valgfri ankomst i hele 2011 Gældende i perioden februar til og med april Overnatning på dobbeltværelse Morgencomplet Pris kun kr. 499,- GRAFIKK.DK Prøv vores store fiskebuffet alle fredage og lørdage fra marts til september. Pris kr. 198,- pr. person Værelser/Suiter/Juniorsuite Wellness/Fitness Minigolf/Legeplads/ Strand A la carte Restaurant Konferencefaciliteter Pinen Roslev Tlf Fax Mail: 17

18 Søgaard og Mose: Lad os stå endnu tættere sammen i 2011! Der er stadig store udfordringer for tillidsmandskollegiet, og vi er klar til fortsat kamp, siger Lars Mose og Hans Søgaard. 18

19 Det er over 10 år siden, tillidsmandskollegiet i Danish Crown så dagens lys. Og behovet for at stå sammen på tværs af koncernen er ikke blevet mindre og bliver det heller ikke næste år, mener to af kollegiets medlemmer, formanden Hans Søgaard og tillidsrepræsentant på Danmarks største slagteri i Horsens Lars Mose. De mødtes en tåget januar formiddag til en snak om året, der er gået, og tiden, der kommer. Lars Mose: 2010 beviste i hvert fald igen, at det er godt, vi har et tillidsmandskollegium. Men nogle tror nok, at vi kan mere, end vi egentlig kan. I hvert fald når det kommer til overenskomstforhandlingerne. Både ledelsen og nogle af vores kollegaer tog en gang imellem fejl af vores rolle. Hans Søgaard: Vi er først og fremmest et redskab for Fødevareforbundet NNF og ikke DC. Og det er ikke og bliver heller aldrig kollegiet, der forhandler overenskomst. Der gør forbundets forhandlingsudvalg! Og det er afdelingerne, der udtager krav, ikke kollegiet. Ligesom kollegiet heller ikke kan komme med minimumskrav. Hvis man har ønsker til en kommende overenskomst, skal man gå gennem sin afdeling. Lars Mose: Det er til gengæld vores opgave at sørge for, at overenskomsten bliver overholdt ude på virksomhederne. Dér kan kollegiet hjælpe, hvis en tillidsrepræsentant bliver mødt med urimelige krav. For vi ved jo, at hvis ledelsen kommer igennem med noget, der går imod tanken bag overenskomsten, ét sted, så er der stor sandsynlighed for, at det også vil ramme alle andre. Derfor er det en rigtig god idé, at tillidsrepræsentanterne rådfører sig med kollegiet og bruger deres netværk, inden de skriver under på en aftale. På den måde kan vi undgå situationer som på Tulip Nord i Vejle, hvor nyansatte får en permanent lavere løn. Sammenhold gør stærk Hans Søgaard: Og der skal vi nok forsøge at stå endnu tættere sammen. For ledelsen gør, hvad den kan for at indføre strammere regler. Og hvis ledelsen fornemmer, at vi tillidsrepræsentanter ikke står sammen, så vil man selvfølgelig forsøge at udnytte det. Lars Mose: Problemet er jo også, at vores kollegaer er pressede. Mange er blevet bange for at råbe op, for man ved aldrig, hvem der ryger næste gang. I gamle dage, da man kunne få arbejde overalt, da turde folk konflikte, hvis de følte sig urimeligt behandlet. Det værste, der kunne ske, var, at de skulle ud at finde et nyt arbejde sådan er det jo desværre ikke i dag. Jeg hører tit folk sige:»jeg er utilfreds med ditten eller datten, men du skal ikke gøre noget ved det«. Det er jo næsten ikke til at holde ud Hans Søgaard: I mange år har vi tillidsrepræsentanter kæmpet for at afskaffe konflikter, og i dag har vi næsten ingen konflikter. Men nu er det, som om ledelsen prøver at indføre dem igen i hvert fald lægger de ofte op til konflikt. Lars Mose: I bund og grund handler det vel om at finde en middelvej. I gamle dage gik man i konflikt for hvad som helst i dag går man ikke i konflikt, uanset hvor urimeligt ledelsen opfører sig. Vi skulle gerne komme ind og køre på midten af de to yderpunkter. For det nytter ikke noget, hvis ledelsen bare kan koste rundt med medarbejderne, som den har lyst til, uden at møde modstand. DC Future hvilken fremtid? Lars Mose: Og ledelsen har været meget fremme med kostene de sidste par år. Ikke mindst når det kommer til den forkromede plan DC Future. Hans Søgaard: Hvor reduceringen af lønomkostningerne er det eneste mål, der ikke er blevet nået. Og det skyldes måske, at målet var sat alt, alt for højt! Lars Mose: Man kan i hvert fald undre sig over, at de havde meget nemt ved at nå de andre mål. I bund og grund burde de være glade for at have sparet 300 ud af 600 millioner kroner. Det er rigtig mange penge, de har sparet, og de har efterfølgende haft et rekordoverskud. Så jeg kan ikke have ondt af, at målet ikke er nået tværtimod! Det har aldrig været os tillidsfolk, der har sat de mål. Hans Søgaard: Til gengæld synes jeg godt nok, at ledelsen udnytter chancen for at spare på det groveste. Vi har oplevet forringelser på næsten alle områder. Det er, som om de slet ikke kan stoppe, efter at de er kommet i gang. Og det har vi ikke mindst oplevet efter overenskomstforhandlingerne, der ikke ligefrem endte, som ledelsen havde håbet. Lars Mose: Det er, som om det har givet dem anledning til at udnytte overenskomsten på det groveste. Vi har hjulpet dem med at benytte overenskomsten til at finde besparelser, men ledelsen går skridtet videre til at udnytte overenskomsten. Hans Søgaard: Vores mål i 2011 bliver at stå fast på overenskomsten, inden for de rammer og principper vi kender. Besparelserne har ramt bunden der er ikke mere at komme efter, og ledelsen skal forstå, at vi ikke accepterer mere! En del af den store verden Lars Mose: Jeg tror også, at vi kommer til at bruge mere tid på den store verden næste år. Fx skal vi være med til at presse på for, at DC får ordentligt styr på forholdene for slagteriarbejderne på sit nye slagteri i Tyskland (red.: D&S Fleisch). Hans Søgaard: Og vi har også stadig udfordringer inden for landets grænser. Selv om der vist ikke er nogen tvivl om, at det taler til kollegiets ære, at de udenlandske kollegaer, DC har trukket til landet, er blevet ansat på samme overenskomstmæssige vilkår som alle andre. Lars Mose: Men det giver nogle udfordringer, når så mange nationaliteter skal arbejde sammen faktisk 63 nationaliteter rundt omkring i Danmark! Hans Søgaard: Især i forhold til sproget. DC burde afsætte midler til at sikre, at alle medarbejdere taler og forstår godt dansk. Og så burde man sørge for, at alle sikkerhedsskrivelser og arbejdsbeskrivelser bliver oversat til de sprog, der bliver talt på virksomheden. Lars Mose: Ja, lige nu er det en stor opgave for tillidsrepræsentanterne at sørge for, at der ikke opstår gnidninger. Hans Søgaard: I det hele taget er der stadig store opgaver for tillidsrepræsentanterne at løse. Lars Mose: Og så er det godt, at vi har et tillidsmandskollegium, der kan være en støtte i hverdagen. Vi må holde fast i solidariteten og sørge for, at den bliver endnu stærkere i det kommende år! Vi er i hvert fald fortsat klar til kamp men vi vil allerhelst samarbejde! Af Emilia Maria van Gilse // Foto Alex Tran 19

20 Til nordisk kamp mod social dumping De nordiske fødevareforbund i Nordisk Union (NU) arbejder sammen for at finde en strategi mod undermineringen af løn- og arbejdsvilkår i den europæiske kødindustri. Af Poul Damgård // Arkivfoto Chili Hen ved halvdelen af de ansatte i den vesteuropæiske kødindustri arbejder på atypiske vilkår. Hyret af bureau eller en underleverandør, eventuelt som falske selvstændige eller endog som illegale indvandrere. Under alle omstændigheder som underbetalt og uorganiseret arbejdskraft. Selv om de nordiske fødevareforbund indtil nu under ét stort set har formået at holde fast i anstændige løn- og arbejdsvilkår og en høj procentdel af organiserede, så lider også Norden under racet mod bunden i den vesteuropæiske kødindustri. Ikke mindst fra Danmark kendes problematikken med, at arbejdet flyttes syd for grænsen, så danske slagteriarbejdere mister jobbet, mens østeuropæiske kolonnearbejdere slagter eller forarbejder danske svin. Grænseoverskridende offensiv Fødevareforbundet NNF og dets nordiske søsterforbund er enige om sammen at arbejde mod den sociale dumping på arbejdsmarkedet. Nordisk Samarbejde (NU), som er samarbejdets formelle navn, har derfor fået udarbejdet en rapport af Tina Møller Kristensen, tidligere valgt faglig medarbejder i forbundet og i LO. Hun har samlet en række relevante data og leverer bidrag til en strategi for de nordiske fødevareforbund. Med det formål»at vende nuværende, defensive nationale positioner til en grænseoverskridende faglig og politisk offensiv fra fagforeningernes side«. I rapporten anbefales de nordiske forbund bl.a. at arbejde for en vis koordinering af overenskomstforhandlinger på europæisk plan og for sikring af en mindsteløn i alle landene gennem enten lov eller aftaler. Ni konklusioner 1. Øget liberalisering af EUs indre marked og det globale marked har åbnet op for fri konkurrence på laveste fællesnævner i europæisk kødindustri. 2. Racet mod bunden i europæisk kødindustri er præget af relativt få store, ofte multinationale virksomheder. 3. Arbejdsgiverne i kødindustrien bevæger sig hastigt væk fra tidligere tiders nationale kompromiser og aftalemodeller. 4. Investeringer og arbejdspladser flyttes derhen, hvor udbuddet af billig arbejdskraft er størst. 5. Nationale arbejderbeskyttelsesforanstaltninger (aftaler og lovgivning) undermineres grundet deregulering af de nationale arbejdsmarkeder. 6. De nordiske modeller (Flexicurity) er under pres, manglende velfærd og tryghed øger udbuddet af billig arbejdskraft. 7. Det er et åbent spørgsmål, om der er politisk vilje og kraft til at løse EUs grundlæggende»trilemma«mellem fri bevægelighed, ligebehandling og arbejdstagerrettigheder. 8. Resultatet af racet mod bunden er faldende lønninger og øget utryghed for alle slagteriarbejdere i Europa. 9. Fagforeningerne svækkes, organisationsprocenten falder, og over ud af ca arbejdere er i dag»precarious workers«(ansat på atypiske vilkår). FRA RApportEN LØN-DUmpINg I EURopæisk kødindustri Den vesteuropæiske kødindustri er præget af underbetalt og uorganiseret arbejdskraft. 20

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

vineproducent Henning Nielsen, Bramming, og afdelingsformand

vineproducent Henning Nielsen, Bramming, og afdelingsformand LOKALE LOKALE NYHEDER NYHEDER FRA FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SYDJYLLAND LILLEBÆLT-FYN Sydjylland FRA DIN LOKALAFDELING Niels Peder rejser gerne efter arbejde Aldrig for sent at prøve noget nyt Unge har

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

SNYDT FOR 80.000 KRONER Litauisk mejeriarbejder på Mammen Ost blev snydt af vikarbureau - fik hjælp af Fødevareforbundet NNF.

SNYDT FOR 80.000 KRONER Litauisk mejeriarbejder på Mammen Ost blev snydt af vikarbureau - fik hjælp af Fødevareforbundet NNF. LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF MIDT- VESTJYLLAND Midt- Vestjylland Faglig konsulent Karl Ovesen, Fødevareforbundet NNF, hjalp mejeriarbejder Artüras Nieberka, da han blev snydt af vikarbureau.

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen 1 Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen En af de danskere, der voksede op her på Bornholm, er arbejderforfatteren Martin Andersen Nexø. Og øen danner også rammen om første del

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Fødevareforbundet NNF Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet

Fødevareforbundet NNF Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet Fødevareforbundet NNF Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet 2012 Selv den bedste kan miste jobbet! Arbejdsløshed kan ramme selv den bedste. De færreste kan klare det voldsomme fald i

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK... 1

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud FOA er til for dig Forbundet af Offentligt Ansatte FOA er et fagligt fællesskab, hvor

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Styr på din lønseddel?

Styr på din lønseddel? Styr på din lønseddel? Hele 54 procent af danskerne har prøvet at finde en fejl på deres lønseddel. Det viser en Gallup-undersøgelse fra oktober i år. Men hvad med dig? Hvor tit tjekker du din lønseddel?

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen G DT LIV - efterlader kun vindere Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg Fødevare-BST - 2 - Hvorfor

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER ARBEJDER MED IT

SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER ARBEJDER MED IT SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER ARBEJDER MED IT \ INDHOLD \ IT-FAGETS FAGFORENING...............................................\ 3 \ TRYGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN......................................\

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøkonferencen Dansk Jernbaneforbund v/ Lizette Risgaard, næstformand i LO Arbejdsmiljøet skrænter Mere end 40.000 anmeldte arbejdsulykker Mere end 20.000 anmeldte erhvervssygdomme

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O A F A G O G A R B E J D E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud 2006 FOA er til for dig FOA Fag og Arbejde er et fagligt fællesskab, hvor vi er omkring 210.000 medlemmer. Som medlem

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2005 HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Købstilbud på TDC Tryghedsaftalen LederPejling Undersøgelse om ledere og deres netværk

Læs mere