substans Gi r stadig en hånd med: Fleksible efterlønnere SIDE ledige til fordel for nye folk udefra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "substans Gi r stadig en hånd med: Fleksible efterlønnere SIDE 10-11 ledige til fordel for nye folk udefra"

Transkript

1 substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2011 Gi r stadig en hånd med: Fleksible efterlønnere på Bornholm SIDE TEMA // Fantasi uden grænser ved DM for slagtere, bagere og konditorer SIDE Dyrt for statskassen at vrage ledige til fordel for nye folk udefra SIDE 22-23

2 oles // substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2011 Løkkes nytårsfuser Det var godt nok noget af en nytårsraket, statsministeren der fik fyret af: Efterlønnen skal væk, for at vi så nogenlunde kan bevare vores velfærd! Gi r stadig en hånd med: Fleksible efterlønnere på bornholm SIDE TEMA // Fantasi uden grænser ved DM for slagtere, bagere og konditorer SIDE år har Leif Sonne Hansen og Keld Erik Tolstrup tilsammen arbejdet på fuld tid på slagteriet i Rønne. Det har slidt godt på legemet, men de klarer stadig nogle timer hver uge på fleksibel efterløn en ordning, som er ukendt af de fleste, men som rummer store muligheder. (Foto Mads Kristoffersen) Medlem af Indleveret til Postvæsenet den Redaktør Pia Rosager (DJ), Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), Sekretær/annoncer Lill Larsen, Ansvars havende Ole Wehlast Hjemmeside Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag ISSN Telefon Fax/redaktion Fax/forbund Fax/a-kasse Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej Frederiksberg Dyrt for statskassen at vrage ledige til fordel for nye folk udefra SIDE Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO som EMAS. Det er naturligvis noget, der får os fra Fødevareforbundet NNF op af stolene. Vi er det forbund, hvor relativt flest medlemmer benytter sig af efterlønnen. Næsten to ud af tre af de medlemmer i efterlønsalderen, som betaler til ordningen, gør brug af den. Og svar fra vores webpanel peger i retning af, at der fortsat vil være stor søgning. Så vi kæmper imod den borgerlige regerings attentat mod efterlønnen. Ikke bare fordi det vil ramme vores medlemmer hårdt, men fordi det er et rigtig dårligt træk! Der er brug for efterlønnen for at give lønmodtagere, som har slidt hårdt gennem et langt arbejdsliv, muligheden for et godt otium derefter. Og med velfærdsforliget fra 2006 er der allerede foretaget langtidsholdbare justeringer af efterlønsordningen. Det er næsten trivielt at gentage, at det heller ikke er rimeligt, at lige præcis muligheden for at gå på efterløn som altså så mange af netop vores hårdt arbejdende medlemmer har brug for er det, der skal kompensere for, at regeringen har givet skattelettelser, som fortrinsvis er kommet de bedre stillede dem, der gør mindst brug af efterlønnen til gode. Ligesom det er trist at opsummere den linje, der alt andet lige ligger i Løkke-regeringens forfejlede forsøg på at spare og beskære sig ud af den økonomiske krise: Nedskæring af dagpengeperioden, som rammer langtidsledige; nedskæring på uddannelserne, som bl.a. rammer samme gruppes muligheder for at opkvalificere sig til nyt job; og så beskæringen af fradragsretten for faglige kontingenter, som ud over at ramme almindelige lønmodtagere mærkbart på pengepungen også rammer de fagforeninger, som skal kæmpe for medlemmernes interesser. Helt naturligt at fagbevægelsen går til kamp for efterlønnen. Og til kamp imod en regering, som gennem sine handlinger erklærer krig mod vores medlemmer. Du kan bidrage til kampen, f.eks. ved at bruge de postkort, som udsendes i en sampakning med dette nummer af Substans. Nogle af kortene handler om konsekvensen af en afskaffelse af efterlønnen. Send dem endelig til venner eller måske allerhelst til fjender af efterlønnen! I hvert fald kan du være forvisset om, at din fagforening, Fødevareforbundet NNF, vil fortsætte kampen for en bevarelse af efterlønnen. Og jeg er overbevist om, at vi vinder det slag! Løkkes nytårsraket vil vise sig at være en fuser. Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF Det er naturligvis noget, der får os fra Fødevareforbundet NNF op af stolene. Vi er det forbund, hvor relativt flest medlemmer benytter sig af efterlønnen. 2

3 TEMA TEMA Kampen for efterlønnen Side 4-11 Et løft til de lavest uddannede Side Skills: Ung fantasi uden grænser side Dyrt at foretrække nye udlændinge frem for ledige! Side Stadig brug for kampgejsten! Side øvrige sider 13 Pinenhus på private hænder 16 A jour 20 Nordisk kamp mod social dumping 24 9 nationaliteter på samme arbejdsplads 26 Faglig kamp på Nordsøen 29 Nyt fra a-kassen 39 OBS om begunstigelse og forsikring 42 Rundt om 45 Fri: Frimærker er fascinerende 46 Krydsord 47 Fagligt talt: Slå ring om jeres tillidsrepræsentant! 48 Bagsiden: Bageren skal også lave mad 3

4 TEMA // Til kamp for efterlønnen Fronterne i dansk politik er trukket skarpt op forud for det forventede folketingsvalg. Fødevareforbundet NNF samarbejder med 3F og FOA om aktioner til bevarelse af efterlønnen. Af Poul Damgård // Foto Harry Nielsen og Jens Bach Fødevareforbundet NNF er det forbund, der leverer flest efterlønsmodtagere. Næsten to ud af tre af de medlemmer i efterlønsalderen, der betaler til ordningen, benytter sig af den. Næsten samme brug af ordningen er der i to andre LO-forbund, FOA og 3F, og det er baggrunden for en alliance i kampen for bevarelse af efterlønnen. Derfor kunne man sidst i januar se masser af aktive folk fra de tre forbund på gaderne med uddeling af materiale om efterlønnen som led i en landsomfattende aktionsdag. Fælles annoncering i dagspressen og en høring om konsekvenserne af regeringens udradering af efterlønnen var også på de tre forbunds januardagsorden. Og samarbejdet stopper ikke her. Der planlægges nye fælles initiativer i løbet af vinteren og foråret og frem mod det forventede folketingsvalg, der vil markere det politiske slag om efterlønnen. Fronterne trukket op! Med regeringens udspil om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er fronterne i dansk politik for alvor trukket op. Regeringen præsenterede det forventede skrækscenarium. Nu kan vi bare vente på, at vælgerne får mulighed for at rense luften ved det folketingsvalg, som nødvendigvis må komme snart, siger forbundsformand Ole Wehlast. Angrebet på efterlønnen kommer oven i, at regeringen har halveret dagpengeperioden for ledige, har skåret kraftigt i den uddannelsesstøtte, der skal kvalificere ledige til nyt job, og har beskåret fradraget for medlemskab i de fagforeninger, der skal kæmpe for lønmodtagernes rettigheder. Og så er der givet skattelettelser til de velstillede, hvilket andre grupper så skal undgælde for. Det er ganske enkelt ikke fair, og derfor ser jeg frem til et folketingsvalg, så vi kan få en ny regering til magten, siger Ole Wehlast. Fire hovedargumenter Fødevareforbundet NNF gør argumentationen for efterlønnens bevarelse op i fire hovedbudskaber: 1. Velfærdsforliget fra 2006 har i forvejen lagt en langtidsholdbar linje for efterlønnen. Forliget indebærer, at antallet af år, man kan være på pension/ efterløn, holdes nogenlunde konstant, fordi tidspunktet for tilbagetrækning for begge kategorier indretter sig efter den forventede restlevetid. 2. Efterlønnen er en rettighed, som den enkelte lønmodtager har optjent og betalt for. Den kan ikke erstattes af førtidspension eller regeringens nyeste opfindelse, seniorførtidspension, som næppe vil være relevant for mange af dem, der efter et fysisk slidsomt arbejdsliv vælger efterlønnen. 3. Det er ikke rimeligt, at almindelige lønmodtagere gennem en afskaffelse af efterlønnen skal undgælde for, at VKO-flertallet har givet Overdanmark skattelettelser. Efterlønsmodtagerne er blandt dem, der har fået mindst del i skattelettelserne. Tre forbundsformænd på banen Hovedbanegården i København til uddeling af materiale om efterlønnen. Fra højre Dennis Kristensen, FOA, Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF, og Poul Erik Skov Christensen, 3F. Aktionsdagen 19. januar havde stort lokalt gennemslag. Her er aktivister fra Fødevareforbundet NNF ude med budskabet om efterlønnens bevarelse i Holstebro. 4. Vi skal arbejde os ud af krisen i stedet for at tro, at vi kan spare os ud af den ved f.eks. at afskaffe efterlønnen. Regeringen har i forvejen skåret på bl.a. uddannelserne. Men vejen frem er på lidt længere sigt at forøge arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til 15 milliarder kroner. Mange efterlønnere vil gerne give et nap med og arbejde i et eller andet omfang ved siden af efterlønnen, men det handler først og fremmest om at få langt flere grupper med. Blandt andet skal vi have dem, der under krisen har måttet forlade arbejdsmarkedet, tilbage. 4

5 Kan det passe, at en 70-årig skal partere svin hver dag? Illustration Gitte Skov Hvis efterlønnen afskaffes, må nutidens 25-årige regne med at knokle videre, til de bliver 71, før de kan gå på pension. 5

6 TEMA // Besparelser er et luftkastel De påståede besparelser ved at afskaffe efterlønnen kan blive nul kroner eller ligefrem koste 8,5 milliarder kr. om året. Hvis ikke vi havde efterlønnen i Danmark, kunne vi blive nødt til at indføre den, mener professor Per H. Jensen. Af Claus Gjedsig og Pia Rosager // Foto Axel Søgaard Professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Per H. Jensen, kalder regeringens forventninger om en besparelse på 16 milliarder kroner ved at afskaffe efterlønnen for»et rent luftkastel«. Det forudsætter jo, at alle kommer i arbejde, og det kan vi ikke vide noget om. Mange efterlønsmodtagere er syge eller uønskede på arbejdsmarkedet. Derfor er besparelsen i virkeligheden nærmere 6-6,5 milliarder kroner eller måske slet ikke noget, hvis ikke alle de raske efterlønsmodtagere kommer i arbejde. Sagen er jo, siger Per H. Jensen, at ingen aner, hvad fremtiden bringer. Heller ikke de økonomer, som nu så dristigt giver sig af med at spå både fem og ti år frem i tiden. Hvis de kan det, hvorfor forudså de så ikke for nogle år siden, at vi ville få en finanskrise? Endnu mere kritisk over for regeringens postulat om milliardbesparelser ved at afskaffe efterlønnen er cand.scient.adm. Henrik Herløv Lund. Ifølge ham vil det koste samfundet 8,5 milliarder kr. om året at afskaffe efterlønnen. I det økonomiske ugebrev»kritiske Analyser«redegør han Regeringens tal om efterlønnen holder ikke, mener professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet. for, at de økonomiske vismænds antagelse om, at 20 procent af efterlønnerne vil havne i fleksjob eller på førtidspension, vil koste samfundet 5 milliarder kr. om året. Og at de resterende efterlønnere vil koste samfundet 21,5 milliarder kr., fordi der ganske enkelt ikke er job til dem. De vil i stor stil skulle have udbetalt dagpenge, fordi der allerede er arbejdsløse. Hertil kommer udgifter til aktivering og bortfald af egenbetaling til efterlønsordningen. For eller imod Professor Per H. Jensen vil ikke sige, om han er for eller imod afskaffelse af efterlønnen. Modsat politikerne, der har et standpunkt, til de tager et nyt, og i mange tilfælde ikke har problemer med at omgås sandheden lidt lemfældigt, så er jeg forsker, siger Per H. Jensen, der mener, at hvis vi ikke havde efterlønnen i Danmark, kunne vi blive nødt til at indføre den. Jeg er klar over, at sådan en udtalelse kan skabe rav i den blandt både politikere og forskere. Men efterlønnen er et centralt element i en succesfuld dansk samfundsmodel. Det danske samfund er bygget op over en model, som er kendetegnet ved høj fleksibilitet, herunder begrænsninger i arbejdsgiverens ret til at afskedige. Til gengæld har de ansatte et forholdsvis godt sikkerhedsnet i form af understøttelse. Efterlønnen er en forlængelse af dette sikkerhedsnet. Det er også derfor, at flere lande i Europa misunder os denne model, ligesom man i EU er ved at indføre en række af principperne. Debatten dræbes Per H. Jensen giver ikke meget for de beregninger, som er foretaget ved afskaffelse af efterlønnen. Tidligere brugte politikerne økonomernes beregninger som inspiration og pejlemærker. Men det har udviklet sig til, at økonomernes modeller nu bliver anset for skinbarlige sandheder, altså som økonomiske nødvendigheder. Det dræber enhver debat om prioritering. Der er lagt et økonomisk tyranni ned over os alle sammen, mener professor Per H. Jensen. Kan du få efterløn i fremtiden? > I en dugfrisk undersøgelse fra Analyse Danmark svarer 10 ud af 11 medlemmer af Fødevareforbundet NNF, at de ønsker at holde muligheden åben for at kunne gå på efterløn. Men hvis regeringens forslag til den såkaldte Tilbagetrækningsreform vedtages, kan en meget stor del af medlemmerne skyde en hvid pind efter deres ret til efterløn. En 43-årig vil for eksempel skulle arbejde, til han fylder 70 år. Der er ingen efterløn, og pensionsalderen vil til den tid være 70 år. På næste side kan du se, hvad Tilbagetrækningsreformen kommer til at betyde for dig, hvis den bliver vedtaget i Folketinget. 6

7 Din nuværende ret Regeringens forslag Hvis du er født i kan du gå på efterløn, når du er kan du gå på folkepension, når du er kan du gå på efterløn, når du er kan du gå på efterløn, når du er Før ,0 65,0 5,0 60,0 65,0 5,0 1. halvår 54 60,0 65,0 5,0 60,5 65,5 5,0 2. halvår 54 60,0 65,0 5,0 61,0 66,0 5,0 1. halvår 55 60,0 65,0 5,0 61,5 66,5 5,0 2. halvår 55 60,0 65,0 5,0 62,0 67,0 5,0 1. halvår 56 60,0 65,0 5,0 62,5 67,0 4,5 2. halvår 56 60,0 65,0 5,0 63,0 67,0 4,0 1. halvår 57 60,0 65,0 5,0 63,5 67,0 3,5 2. halvår 57 60,0 65,0 5,0 64,0 67,0 3,0 1. halvår 58 60,0 65,0 5,0 64,0 67,0 3,0 2. halvår 58 60,0 65,0 5,0 64,0 67,0 3,0 1. halvår 59 60,5 65,5 5,0 64,0 67,0 3,0 2. halvår 59 61,0 66,0 5,0 64,0 67,0 3,0 1. halvår 60 61,5 66,5 5,0 64,5 67,0 2,5 2. halvår 60 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0 1. halvår 61 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0 2. halvår 61 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0 1. halvår 62 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0 2. halvår 62 62,0 67,0 5,0 65,0 67,0 2,0 1. halvår 63 63,0 68,0 5,0 66,0 68,0 2,0 2. halvår 63 63,0 68,0 5,0 66,0 68,0 2,0 1. halvår 64 63,0 68,0 5,0 66,5 68,0 1,5 2. halvår 64 63,0 68,0 5,0 67,0 68,0 1,0 1. halvår 65 63,0 68,0 5,0 67,0 68,0 1,0 2. halvår 65 63,0 68,0 5,0 67,0 68,0 1,0 Efter ,0 Ingen 0, ,0 69,0 5,0 Ingen 69,0 0, ,0 70,0 5,0 Ingen 70,0 0, ,5 70,5 5,0 Ingen 70,5 0, ,0 71,0 5,0 Ingen 71,0 0, ,5 71,5 5,0 Ingen 71,5 0, ,0 72,0 5,0 Ingen 72,0 0,0 Kilde: Regeringens Tilbagetrækningsreform, januar 2011 Efterlønsperiode Efterlønsperiode 7

8 TEMA // Regeringen forkæler akademikere med langt otium Regeringen vil give veluddannede ret til arbejdsfri i 45 procent af et arbejdslivs længde med den bebudede efterlønsreform. Helt urimelig behandling af de ufaglærte og faglærte, lyder det fra forbundsformand Ole Wehlast. Af Pia Rosager // Foto Harry Nielsen Hvis det lykkes regeringen at afskaffe efterlønnen, kan højtuddannede se frem til en arbejdsfri pensionisttilværelse i næsten halvdelen af deres arbejdsliv. En 61-årig mandlig akademiker kan helt præcis glæde sig over at slippe for arbejde i 45 procent af sit arbejdsliv, fordi han typisk først kommer på arbejdsmarkedet i en alder af 25 år og samtidig lever længere end lavtuddannede. For jævnaldrende ufaglærte og faglærte ser det knap så rosenrødt ud. Ufaglærte får kun ret til pensionisttilværelse i 30 procent af deres arbejdsliv, fordi de typisk starter på arbejdsmarkedet som 17-årige og dør tidligere end akademikerne. Forventet restlevetid for 61-årige mænd Ufaglært 20 procent længere otium til højtuddannede Lars Løkke Rasmussen planlægger med andre ord at begave akademikere som han selv med et 20 procent længere otium end nedslidte ufaglærte og faglærte. Det viser beregninger, som Fødevareforbundet NNFs økonom Mogens Eliasen har foretaget på baggrund af en opgørelse over restlevetid for forskellige grupper af danskere fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (se tabellen her på siden). Hvis efterlønnen afskaffes, vil en potentiel mandlig efterlønsmodtager på 61 år kun kunne forvente en pensionisttilværelse på 14,5 år. Der kappes nemlig 4 år af hans pensionisttilværelse, når han nu skal blive Erhvervsfaglig Videregående udd. I alt Beskæftigelse 20,7 år 20,7 år 22,2 år 21,1 år Efterløn 18,5 år 19,1 år 20,8 år 18,9 år Førtidspension 13,3 år 13,8 år 14,9 år 13,5 år Ledige 18,2 år 18,7 år 19,5 år 18,6 år Øvrige 18,5 år 18 år 20,6 år 18,9 år I alt 18,6 år 19,5 år 21,5 år 19,5 år Nogle tal om ulighed i Danmark. Udgangspunktet for artiklen er denne tabel fra AE-publikationen: Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere. på arbejdsmarkedet, til han kan gå på pension som 65-årig. Omvendt vil den 61-årige akademiker i beskæftigelse have 22,2-4 år 18,2 år som pensionist. Ufaglærte skal arbejde i 48 år akademikere kun i 40 Hvis en ufaglært kommer på arbejdsmarkedet som 17-årig og går på folkepension som 65-årig, skal han med andre ord være 48 år på arbejdsmarkedet ofte med hårdt og opslidende fysisk arbejde. Akademikeren med den videregående uddannelse, der kommer på arbejdsmarkedet som 25-årig og går på pension som 65- årig, nøjes derimod med 40 aktive år på arbejdsmarkedet. Pensionisttilværelsen vil med andre ord udgøre 14,5/48 = 30 procent af arbejdslivets længde for en potentiel ufaglært efterlønsmodtager. Men for en mand med videregående uddannelse er den samme andel 18,2/40 = 45 procent af arbejdslivets længde. En ufaglært potentiel efterlønsmodtager vil derfor have 48/40 = 20 procent længere tid på arbejdsmarkedet og 14,5/18,2 20 procent kortere tid som pensionist. Usolidarisk hetz mod de dårligst uddannede Fødevareforbundet NNFs formand, Ole Wehlast, finder det direkte usympatisk, at 8

9 Efterlønnere vil gerne gi en hånd med Regeringen fører en hetz mod de lavest uddannede, siger forbundsformand Ole Wehlast, der her deler efterlønsmateriale ud på Hoved-banegården i København. Fødevareforbundet NNFs medlemmer vil gerne bruge efterlønsordningen, men er også klar til at arbejde ved siden af, viser svar fra forbundets webpanel. regeringen på den måde lægger et særligt pres på de dårligst uddannede. Regeringens hetz mod de ufaglærte og faglærte, der har brug for efterlønnen efter et langt opslidende arbejdsliv, er dybt usolidarisk og uklædelig for et velfærdssamfund. Vi ved, at efterlønnerne typisk har dårligere helbred og kortere levetid end gennemsnittet. Tror regeringen virkelig selv på, at arbejdsgiverne står i kø for at ansætte nedslidte i 60 erne, når der i forvejen er arbejdsløse, og arbejdsgiverne i stigende grad henter lavtlønnede 30-årige i Polen og andre østlande? Ifølge økonom Mogens Eliasen er regeringens såkaldte tilbagetrækningsreform derfor heller ikke den rigtige medicin til at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i fremtiden: Mange ufaglærte må på grund af sygdom forlade arbejdsmarkedet, allerede før de når 61 år. Akademikere arbejder set over et helt arbejdsliv faktisk i længere tid, fordi de ikke er udsat for sygdom i samme grad som ufaglærte. Hvis man vil øge arbejdsstyrken, så er den mest intelligente måde at satse på uddannelse og sikre et markant bedre arbejdsmiljø, så skader og nedslidning undgås. Det vil øge arbejdsstyrken og samtidig give flere en mulighed for et godt liv efter arbejdslivet. Det er dem, der i en ung alder må forlade arbejdsmarkedet f.eks. på grund af dårligt arbejdsmiljø, der virkelig nedbringer den samlede arbejdsstyrke, siger Mogens Eliasen. Mere end syv ud af ti af de adspurgte medlemmer af Fødevareforbundet NNF vil enten»sikkert«eller»helt sikkert«være interesserede i en ordning med deres arbejdsgiver, hvor de fortsætter i virksomheden på nedsat tid, samtidig med at de er på efterløn. Næsten alle adspurgte holder muligheden åben for selv at gå på efterløn. På spørgsmålet om, hvorvidt de regner med at gøre brug af ordningen, hvis det ellers er en mulighed, når de rammer efterlønsalderen, svarer hele 66,2 %»ja«og 28,2 %»måske«. Det viser undersøgelsen, som Analyse Danmark har gennemført med Fødevareforbundet NNFs webpanel. Kender ikke fleksibel efterløn At så mange gerne vil på efterløn, men samtidig er klar til at arbejde ved siden af, mener forbundsformand Ole Wehlast, at der er grund til at lægge meget mærke til. Det viser, at de nok er slidte efter et langt arbejdsliv, men ikke nødvendigvis så nedslidte, at de kan få førtidspension. Samtidig med spørgsmålet om en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blev medlemmerne spurgt, om de kender til mulighederne med den fleksible efterløn. En ordning, der netop giver muligheder for gradvist at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Kun knap fire ud af ti kender til muligheden (læs også artiklen på næste side om fleksible efterlønnere, red.). Forventer nedslidning Svarene fra webpanelet viser i øvrigt, at de, der satser på at gå på efterløn, gør det af følgende hovedårsager: Seks ud af ti har til den tid været mere end 40 år på arbejdsmarkedet. Næsten lige så mange forventer at være nedslidte. Tre ud af ti forventer ikke at kunne holde til arbejdspresset. Næsten lige så mange opgiver, at de gerne vil være friske til deres otium. Én ud af ti vil på efterløn af hensyn til familien. Af Morten Torbjørn Andersen 9

10 TEMA // Kombi Den fleksible efterløn For mange over 60 år står valget om at gå på efterløn knivskarpt; enten fortsætter man med at arbejde, eller også holder man op. Men rent faktisk giver efterlønnen udpræget adgang til, at man kombinerer de to muligheder. Man har nemlig mulighed for at gå ned i timer og få suppleret op med efterløn. Det kræver bare, at ens arbejdsgiver er med på ideen. Rent praktisk skal man blot indgå en aftale med sin arbejdsgiver om, at man arbejder x antal timer om ugen, og så bliver det antal timer modregnet i efterlønnen time for time. Og for at gøre det endnu mere attraktivt at fortsætte med at arbejde, selv om man er gået på efterløn, så får man et lempeligere fradrag for de første kroner, man tjener i Spørg i din a-kasse De præcise tal for, hvor meget man får udbetalt i løn og efterløn, afhænger af den aftale, man har indgået med sin arbejdsgiver, og ens timeløn. Hvis man er interesseret i at benytte de fleksible regler for efterløn, er det bedste, man kan gøre, at spørge sin lokale a-kasse til råds: Mit råd er, at hvis folk har lyst til at fortsætte med at arbejde, så skal de gøre det. Så skal vi i a-kassen nok sørge for, at reglerne bliver overholdt, så man får det ud af arbejdet, man kan, lover vicekasserer i Fødevareforbundet NNF Esben Birkesholm. Du kan også læse mere om muligheden for at arbejde, mens man er på efterløn, på forbundets hjemmeside Af Emilia Maria van Gilse // Foto Mads Kristoffersen reserve En ordning med muligheder 154 efterlønnere fra Fødevareforbundet NNF har som de to bornholmske slagteriarbejdere en ordning med fleksibel efterløn. Det er færre end hver tidende efterlønner i forbundet. Samtidig viser en dugfrisk undersøgelse, at kun 4 ud af 10 medlemmer af forbundets webpanel kender ordningen om fleksibel efterløn. Vi ved, at mange efterlønnere gerne vil arbejde lidt ved siden af efterlønnen. Der er givetvis mange flere, der ville benytte sig af den fleksible ordning, hvis de fik muligheden, siger forbundsformand Ole Wehlast. Det er i sig selv et argument imod regeringens ambition om helt at fjerne efterlønnen. Der ligger en uudnyttet arbejdskraftreserve her, som der vil være brug for, når vi skal arbejde os ud af krisen, tilføjer forbundsformanden. Vi bliver ved, så længe det er sjovt, og vi kan følge med, siger Keld Erik Tolstrup, til venstre, og Leif Sonne Hansen. Fleksible efter Debatten handler om for eller imod efterløn. Men faktisk eksisterer muligheden for fleksibel efterløn. To bornholmske slagteriarbejdere har valgt denne mulighed, og det fortryder de ikke et sekund. Jeg har stadig brug for mine kollegaer. Sådan forklarer 64-årige Keld Erik Tolstrup, at han har valgt at udnytte muligheden for fleksibel efterløn. Han har ellers flere gange overvejet at træde helt ud af arbejdsmarkedet, ikke mindst da han i 2009 blev ramt af en blodprop. Men efter en længere sygeperiode fandt han ud 10

11 lønnere af, at han ikke kunne undvære arbejdet på Danish Crowns slagteri i Rønne på Bornholm, hvor han har været de sidste 30 år. Han fortsatte derfor sit arbejde, indtil han igen blev ramt af sygdom i november Mens han var syg, nåede han frem til, at selv om han ikke kunne forestille sig at vende tilbage til et fuldtidsjob, så kunne han heller ikke forestille sig at lægge arbejdsmarkedet bag sig og gå på fuldtidsefterløn. Løsningen blev en fleksibel ordning, hvor slagteriet garanterer ham 7,4 timers arbejde om ugen som minimum men det bliver gerne til et par dage om ugen. Behovet for socialt samvær Ideen om at forsøge sig med fleksibel efterløn fik han af sin kollega, 60-årige Leif Sonne Hansen. Efter 43 år på slagteriet fik Leif Sonne Hansen sidste år problemer med slidgigt i nakken. Smerterne satte sig også i øjnene, og blandet med grøn stær betød det, at han måtte sygemelde sig. Sygeperioden faldt ham dog lang, og han frygtede, at han ikke ville kunne vende tilbage til hverdagen på slagteriet. Heldigvis hjalp nogle øjendråber, og med inspiration fra Fødevareforbundet NNFs klub Bornholm aftalte han med slagteriets fabrikschef, at han kunne starte på fleksibel efterløn. En følelse af frihed Både Keld Erik Tolstrup og Leif Sonne Hansen er glade for deres ordning med slagteriet. Selv om der for dem ikke er en kæmpestor økonomisk gevinst i at arbejde et par dage om ugen, så er den sociale gevinst stor: Man har jo en helt særlig jargon på slagteriet. Selv om tonen er hård, er den også meget kærlig, og jeg vil virkelig savne det, hvis jeg ikke længere kunne komme på slagteriet, forklarer Keld Erik Tolstrup. Leif Sonne Hansen fremhæver også den frihed, der ligger i ordningen: Vi aftaler uge for uge, hvor meget vi skal være på slagteriet. Ifølge ordningen skal vi have mindst 7,4 timer om ugen, men der er næsten altid nogen, der er syge eller har ferie, og så kalder de os ind. Men vi kan altid sige nej, hvis det bliver for meget. Jeg kan hurtigt mærke på mine øjne, om det bliver for meget, og så kan jeg bare sige nej, hvis de tilbyder mig en vagt. Kollegaerne på slagteriet er også godt tilfredse med stadig at have Keld Erik Tolstrup og Leif Sonne Hansen gående: Vi har jo været på slagteriet i så mange år, at vi ved en masse ting, der ikke står i nogen papirer. Så de unge kommer tit hen og spørger os. Men der har også været lidt murren i krogene: Der er nogen, der har antydet, at vi tager jobbet fra nogle unge. Og det er selvfølgelig rigtigt, at så længe vi er der, er der brug for et par vikarer mindre. Men det er jo ikke en fuldtidsstilling, vi har, og vi har altså stadig noget at bidrage med, selv om vi har rundet de 60 år, forklarer Leif Sonne Hansen. Og på spørgsmålet om, hvor længe de har tænkt sig at blive ved, er de helt enige: Så længe det er sjovt, og vi kan følge med! 11

12 Nu gør vi det lidt lettere at løfte udgifterne til forsikring Hvorfor betale dine forsikringer forud for et helt år af gangen? Nu tilbyder Alka månedlig betaling, uden at det koster ekstra. Det synes vi, er det mest enkle. Se mere på alka.dk eller ring

13 Masser af medlemmer har gennem årene været på kursus eller konference eller holdt ferie på Pinenhus. Men forbundets underskud på aktiviteterne var stigende, og nu er den gamle færgekro overtaget af private. Forsiden af det daværende medlemsblad, NNF-arbejderen, da Pinenhus markerede en større om- og tilbygning i foråret Færdig med at drive hotel I 1941 købte Mælkeindustriarbejderforbundet den tidligere færgekro Pinenhus, der blev kongelig privilegeret kro tilbage i Da forbundet i 1984 sluttede sig sammen med NNF, nu Fødevareforbundet NNF, blev kroen videreført som kursus- og feriecenter. Gennem årene har Pinenhus lagt lokaliteter til masser af kurser og konferencer for forbundets tillidsfolk og andre aktive, ligesom mange medlemmer og deres familier i årenes løb har benyttet sig af Pinenhus ferietilbud. Medlemsinteressen har imidlertid været dalende i de senere år, og konkurrencen for kursuscentre er hård. Det har givet røde tal på bundlinjen, og det har underbygget forbundets ambition om at samle sig om en faglig organisations kerneværdier. Så i foråret 2010 satte forbundet stedet til salg, og fra årsskiftet trådte der en ny ejer til i skikkelse af restauratør Peder Mikkelsen, som blandt andet driver restaurant Skovbakken i Randers. Det er med vemod, vi skiller os af med Pinenhus. Det er et rigtig dejligt sted, som gennem årene har givet masser af medlemmer store glæder og oplevelser, siger forbundets hovedkasserer Niels Sørensen, som frem til salget var formand for Pinenhus bestyrelse. Fødevareforbundet NNF har alligevel valgt at sælge Pinenhus, som har stået for et stigende driftsunderskud de senere år. Ud over det økonomiske aspekt så sælger vi, fordi vi som faglig organisation ikke vil favne så bredt. Vi koncentrerer os om vores kerneaktiviteter, og her hører drift af hotelvirksomhed ikke med, siger Niels Sørensen. Fortsat tilbud til forbundets medlemmer Salget er sket som en virksomhedsoverdragelse. Personalet fortsatte. Den hidtidige restaurationschef Kent Bak, der også indtrådte som medejer, og hans hustru Annemarie er nu ansvarlige for den daglige ledelse af Pinenhus. Selv om Fødevareforbundet NNF ikke længere ejer Pinenhus, så vil medlemmerne også i år få mulighed for at benytte sig af stedet med særlige rabatter. Det har forbundet og den nye ejer indgået aftale om, i første omgang gældende for Af Poul Damgård 13

14 løft Et til de lavest uddannede Alle timelønnede medarbejdere i Arla skal kunne beherske dansk og matematik på et vist niveau og kan se frem til at få deres kundskaber testet og efterfølgende få tilbudt efteruddannelse, hvis der er behov for det. 14 Jane Hansen og Else Marie Pettersen står skulder ved skulder, når det drejer sig om at sikre alle timelønnede medarbejdere i Arla et uddannelsesløft. Efter at have forberedt processen i flere år glæder de sig sammen med deres kollegaer til at komme i gang. Det hele startede, da underskrifterne blev sat i forbindelse med indgåelsen af mejerioverenskomsten i Her blev parterne enige om at oprette Mejeribrugets Uddannelsesfond, som arbejdsgiverne indbetaler til for alle medarbejdere. Fondens midler skal bruges til opkvalificering af medarbejderne. Og her knap tre år efter er der nu så mange penge i fonden, at arbejdet for alvor kan gå i gang. I Arla har man valgt at oprette et koncernuddannelsesudvalg, hvor ledelsen og medarbejderne i samarbejde beslutter, hvordan opkvalificeringen skal foregå. Og nu ligger planen klar. I løbet af de næste tre år skal alle timelønnede medarbejdere gennemgå en Forberedende Voksenundervisning-test for at få afklaret, hvor de ligger henne, og de medarbejdere, der ikke kan dansk og matematik på et vist niveau, skal tilbydes Forberedende Voksenundervisning (FVU). Fokus på FVU Jane Hansen (Fødevareforbundet NNF), der er tillidsrepræsentant på Korsvejens

15 Mejeri i Fredericia, og Else Marie Pettersen (3F), der er tillidsrepræsentant på Christiansfeld Mejericenter, sidder begge i Arlas koncernuddannelsesudvalg, og de ser frem til, at der kommer gang i opkvalificeringen: Vi har rigtig mange ufaglærte kollegaer rundt omkring på driftsstederne, og overordnet set har vi et efterslæb på uddannelsesområdet. Vi har derfor i flere år arbejdet for at sikre en opkvalificering af medarbejderne. På længere sigt er det planen, at alle medarbejdere skal tilbydes opkvalificering, men det er hensigtsmæssigt at starte med dem, der har behov for FVU, forklarer Jane Hansen. Hun understreger samtidig, at dette projekt ikke skal erstatte den videre- og efteruddannelse, der finder sted i dag. Opkvalificeringen er derimod et supplement til de eksisterende muligheder for uddannelse. Og der venter en gulerod til de medarbejdere, der tager imod tilbuddet om FVU. For fremtiden er det nemlig kun de medarbejdere, der har dansk og matematik på et vist niveau, der kan få lov til at tage yderligere efteruddannelse. Viser FVU-testen, at en medarbejder har behov for undervisning, og vælger medarbejderen herefter at afvise tilbuddet om FVU, siger medarbejderen altså samtidig nej til på et senere tidspunkt at kunne tage en uddannelse, der placerer vedkommende på et faglært niveau. Og det betyder noget for størrelsen på lønsedlen... Uddannelsesambassadører Netop fordi det har vidtrækkende konsekvenser at takke nej til tilbuddet om FVU, er det vigtigt, at så mange medarbejdere Vores erfaring er, at langt de fleste oplever det som en stor personlig sejr, når de kommer i gang med FVU og pludselig føler, at de rykker sig. Jane Hansen som muligt takker ja. Men det kræver god information ikke mindst fordi det for nogen kan være grænseoverskridende at gå i gang med FVU, når man godt ved, at man har vanskeligheder med dansk og matematik. Derfor har koncernuddannelsesudvalget besluttet at udpege to uddannelsesambassadører på hvert driftssted. Den ene er en repræsentant for ledelsen og den anden for medarbejderne. Disse to får ansvaret for at rådgive og støtte medarbejderne, men det bliver også dem, der skal sørge for de praktiske opgaver i forbindelse med den obligatoriske test af alle medarbejdere og sidenhen sammensætte uddannelsesforløb i samarbejde med de lokale udbydere af FVUkurser. En win-win-situation Det er på alle måder en stor proces, Arla nu sætter gang i. Men det hjælper, at både medarbejderne og koncernen har noget at vinde ved at satse på opkvalificering og uddannelse af de ansatte. Næsten alle medarbejdere arbejder med pc er i dag, og så er det altså en fordel at kunne skrive og læse dansk. Jeg tror, de fleste medarbejdere, der i dag har vanskeligheder med basal dansk og matematik, vil føle sig bedre klædt på til deres arbejde, efter at de har gennemgået FVU. Og for koncernens vedkommende kan det kun være en fordel i forhold til effektiviteten og kvaliteten, at medarbejderne har et godt fagligt niveau, mener Else Marie Pettersen. Der er da også bred opbakning til projektet hos både ledelsen og medarbejderne. Trippen og sommerfugle i maven Siden overenskomsten blev indgået for tre år siden, er Jane Hansen og Else Marie Pettersen med jævne mellemrum blevet spurgt af deres kollegaer, om der ikke snart sker noget. Men det er ikke alle, der glæder sig lige meget: Jeg ved, at der går kollegaer rundt og næsten har ondt i maven ved tanken om at skulle gennemgå en test i noget, de ved, de er svage til. Men vores erfaring er, at langt de fleste oplever det som en stor personlig sejr, når de kommer i gang med FVU og pludselig føler, at de rykker sig. Og forhåbentlig kommer kollegaerne også til at inspirere hinanden, så de får hul på bylden, siger Jane Hansen. Også Else Marie Pettersen har mødt ængstelige kollegaer: Nogle føler det som et pres, og nogle glæder sig. Det er måske primært de yngre medarbejdere, der ser frem til at komme i gang. De kan tydeligt se guleroden ved at få betalt en opkvalificering. De første medarbejdere har allerede gennemgået FVU-testen, og i løbet af de kommende tre år vil alle medarbejdere løbende blive testet og eventuelt tilbudt FVU-kurser. løft Mejerioverenskomsten er en fælles overenskomst mellem Fødevareforbundet NNF, 3F og Dansk Mejeriforening. Arbejdet omkring kompetenceløftet ligger i forlængelse af overenskomsten, og derfor foregår alt arbejdet med processen i tæt samarbejde mellem de tre forbund. Arla udgør den største arbejdsgiver inden for overenskomstområdet, men herudover er der en række private mejerier og mindre andelsmejerier. Disse deltager ikke i Arlas kompetenceløft, men har samme mulighed for at iværksætte egne projekter finansieret af Mejeribruget Uddannelsesfond. Af Emilia Maria van Gilse // Foto Palle Peter Skov 15

16 // ajour Frifundet for injurier I strafferetssagen mod lederen af Fødevareforbundet NNFs tyske søsterforbund NGGs afdeling i Oldenburg, Matthias Brümmer, har overlandsretten ophævet tidligere domme for injurier og en bødestraf på euro. Efter næsten tre års strafferetsligt tovtrækkeri har overlandsretten i Oldenburg nu ophævet tidligere domme mod den tyske fagforeningsleder, Matthias Brümmer, for injurier og for at have videregivet urigtige oplysninger til pressen. Denne dom kan ikke ankes. Amtsretten og landsretten i Oldenburg havde ellers tidligere dømt Brümmer for injurier med en bøde på euro (ca kr.). Begge domstole havde været overbevist om, at Brümmer i sommeren 2007 uprøvet havde videregivet oplysninger om en kødskandale hos kalkunkødproducenten Heidemark i Garrel i delstaten Niedersachsen. Tre tidligere Heidemarkansatte havde i 2007 afgivet edsvorne erklæringer om, at der hos Heidemark var blevet renvasket og ompakket fordærvet, importeret kalkunkød. Kødet skulle siden være blevet videredistribueret til grossister eller detailhandelen. Det havde dog på det tidspunkt ikke været muligt for politiet og statsadvokaten at bevise, at der faktisk havde fundet renvaskning og ompakning af fordærvet kalkunkød sted, da kødet ikke længere kunne spores. Heidemark måtte som følge af skandalen trække sine produkter fra markedet ikke bare i Tyskland, men også i Danmark og en række andre europæiske lande. Overlandsretten siger i sin dom, at dette ikke kunne anses at være Brümmers ansvar. Brümmer havde bevisligt fået de tre edsvorne vidneforklaringer bekræftet og efterfølgende fået dem korrigeret. Retten anså det desuden for at være berettiget, at Brümmer havde videregivet informationer om problemerne hos Heidemark til tyske journalister. Retten begrundede det med, at offentligheden havde krav på at blive informeret om fødevaresikkerhedsproblemer i en virksomhed, der netop med denne begrundelse produktionsnedgang på grund af hygiejneproblemer havde fyret 200 medarbejdere. I sin rolle som lokal forretningsfører for fagforbundet NGG var det legitimt at gøre denne offentlige interesse gældende, hedder det. Sven Fechner Matthias Brümmer måtte godt fortælle offentligheden om problemer med fødevaresikkerheden. Brænder for madkvalitet madx Opvokset på en stor sydsjællandsk gård med heste, grise og køer. Direktør i supermarkedskæden ISO, hvor hun sørgede for, at bornholmske producenter kom ud i butikkerne i København og på Sjælland for at møde kunderne, som til gengæld på én dag købte flere af deres produkter, end de normalt gjorde på tre uger. Medejer af Svaneke Is, der fremstiller is uden tilsætningsstoffer og med nordiske bær og frugter. Det er blot et beskedent udsnit af generaliebladet for Fie Hansen-Hoeck, 45-årig erhvervskvinde, der er udpeget som bestyrelsesformand for MadX. Det er en institution, som er trådt i stedet for Måltidets Hus, og som simpelt hen skal sætte fokus på kvalitet i vores mad. Og det er noget, den nye bestyrelsesformand er dybt engageret i. Og som Fie Hansen-Hoeck siger til Politiken: Jeg brænder helt vildt for fødevareområdet og arbejdet med danske fødevareproducenter om at højne kvaliteten. vandskade Smeltevand ødelagde grubeost De tøende is- og snemasser tog midt i januar livet af 15 tons Arla-ost, da vandet trængte ned i Mønsted Kalkgruber. Her lagrer og udvikler Arla en række oste, som får en karakteristisk smag på grund af grubernes særlige temperatur, luftfugtighed og klima. Størstedelen af gruberne forblev uberørt af smeltevandet, men Arla måtte kassere en tiendedel af lageret. Vandet trængte ind i en af gangene i Mønsted Kalkgruber natten mellem 15. og 16. januar, hvilket betød, at en række Arla-oste i den pågældende gang kom i kontakt med smeltevand og jord og derfor måtte kasseres. Foto: Harry Nielsen 16

17 aflastning Kom igen også i slagteribranchen Fra slutningen af april er der hjælp at hente for medarbejdere på DC Esbjerg, der har været sygemeldte på grund af såkaldt muskelskeletbesvær. Slagteriet har nemlig fået bevilget midler fra Forebyggelsesfonden til at oprette to aflastningspladser. Aflastningspladserne skal fungere som en form for blid tilbagevenden til arbejdslivet. Målet er at nedbringe sygefraværet ved at give medarbejderne mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen, selv om de ikke kan arbejde på fuld tid. Ud over de to aflastningspladser indeholder projektet også udviklingen af en visiteringsprocedure og individuel ergonomisk vejledning, og projektet har fået titlen»kom igen også i slagteribranchen«. Slagteriet i Esbjerg bliver det første slagteri i Danmark, der tilbyder denne type løsning for medarbejderne. Jens Peter Høy Feddersen, der er miljø- og arbejdsmiljømedarbejder på virksomheden, har været med til at beskrive projektet. Og han er nu spændt på at følge processen: Vores håb er naturligvis, at vi på den her måde kan nedbringe sygefraværet. Vi ved, at mange medarbejdere, der oplever muskelskeletbesvær, faktisk gerne vil vende tilbage til arbejdet. Som det er nu, er det bare sjældent muligt, fordi medarbejderne ikke nødvendigvis kan følge med tempoet på deres normale arbejdsstation. Ved at oprette disse aflastningspladser sikrer vi medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen både fysisk og socialt, forklarer Jens Peter Høy Feddersen. Projektet skal køre frem til d. 31. marts 2013 og koster 2,6 millioner kroner. emg // ajour Ny bagerkonsulent Det Faglige Fællesudvalg for bagere og konditorer (DFFU) skal have ny uddannelseskonsulent. Det bliver Erik Jensen, 32- årig faglærer på EUC i Ringsted. Han tiltræder 1. marts og erstatter Charles Larsen, der går på efterløn, men i øvrigt lige forbliver en periode i sekretariatet i København for at hjælpe sin afløser på plads. på Hotel Pinenhus KANONTILBUD Valgfri ankomst i hele 2011 Gældende i perioden februar til og med april Overnatning på dobbeltværelse Morgencomplet Pris kun kr. 499,- GRAFIKK.DK Prøv vores store fiskebuffet alle fredage og lørdage fra marts til september. Pris kr. 198,- pr. person Værelser/Suiter/Juniorsuite Wellness/Fitness Minigolf/Legeplads/ Strand A la carte Restaurant Konferencefaciliteter Pinen Roslev Tlf Fax Mail: 17

18 Søgaard og Mose: Lad os stå endnu tættere sammen i 2011! Der er stadig store udfordringer for tillidsmandskollegiet, og vi er klar til fortsat kamp, siger Lars Mose og Hans Søgaard. 18

19 Det er over 10 år siden, tillidsmandskollegiet i Danish Crown så dagens lys. Og behovet for at stå sammen på tværs af koncernen er ikke blevet mindre og bliver det heller ikke næste år, mener to af kollegiets medlemmer, formanden Hans Søgaard og tillidsrepræsentant på Danmarks største slagteri i Horsens Lars Mose. De mødtes en tåget januar formiddag til en snak om året, der er gået, og tiden, der kommer. Lars Mose: 2010 beviste i hvert fald igen, at det er godt, vi har et tillidsmandskollegium. Men nogle tror nok, at vi kan mere, end vi egentlig kan. I hvert fald når det kommer til overenskomstforhandlingerne. Både ledelsen og nogle af vores kollegaer tog en gang imellem fejl af vores rolle. Hans Søgaard: Vi er først og fremmest et redskab for Fødevareforbundet NNF og ikke DC. Og det er ikke og bliver heller aldrig kollegiet, der forhandler overenskomst. Der gør forbundets forhandlingsudvalg! Og det er afdelingerne, der udtager krav, ikke kollegiet. Ligesom kollegiet heller ikke kan komme med minimumskrav. Hvis man har ønsker til en kommende overenskomst, skal man gå gennem sin afdeling. Lars Mose: Det er til gengæld vores opgave at sørge for, at overenskomsten bliver overholdt ude på virksomhederne. Dér kan kollegiet hjælpe, hvis en tillidsrepræsentant bliver mødt med urimelige krav. For vi ved jo, at hvis ledelsen kommer igennem med noget, der går imod tanken bag overenskomsten, ét sted, så er der stor sandsynlighed for, at det også vil ramme alle andre. Derfor er det en rigtig god idé, at tillidsrepræsentanterne rådfører sig med kollegiet og bruger deres netværk, inden de skriver under på en aftale. På den måde kan vi undgå situationer som på Tulip Nord i Vejle, hvor nyansatte får en permanent lavere løn. Sammenhold gør stærk Hans Søgaard: Og der skal vi nok forsøge at stå endnu tættere sammen. For ledelsen gør, hvad den kan for at indføre strammere regler. Og hvis ledelsen fornemmer, at vi tillidsrepræsentanter ikke står sammen, så vil man selvfølgelig forsøge at udnytte det. Lars Mose: Problemet er jo også, at vores kollegaer er pressede. Mange er blevet bange for at råbe op, for man ved aldrig, hvem der ryger næste gang. I gamle dage, da man kunne få arbejde overalt, da turde folk konflikte, hvis de følte sig urimeligt behandlet. Det værste, der kunne ske, var, at de skulle ud at finde et nyt arbejde sådan er det jo desværre ikke i dag. Jeg hører tit folk sige:»jeg er utilfreds med ditten eller datten, men du skal ikke gøre noget ved det«. Det er jo næsten ikke til at holde ud Hans Søgaard: I mange år har vi tillidsrepræsentanter kæmpet for at afskaffe konflikter, og i dag har vi næsten ingen konflikter. Men nu er det, som om ledelsen prøver at indføre dem igen i hvert fald lægger de ofte op til konflikt. Lars Mose: I bund og grund handler det vel om at finde en middelvej. I gamle dage gik man i konflikt for hvad som helst i dag går man ikke i konflikt, uanset hvor urimeligt ledelsen opfører sig. Vi skulle gerne komme ind og køre på midten af de to yderpunkter. For det nytter ikke noget, hvis ledelsen bare kan koste rundt med medarbejderne, som den har lyst til, uden at møde modstand. DC Future hvilken fremtid? Lars Mose: Og ledelsen har været meget fremme med kostene de sidste par år. Ikke mindst når det kommer til den forkromede plan DC Future. Hans Søgaard: Hvor reduceringen af lønomkostningerne er det eneste mål, der ikke er blevet nået. Og det skyldes måske, at målet var sat alt, alt for højt! Lars Mose: Man kan i hvert fald undre sig over, at de havde meget nemt ved at nå de andre mål. I bund og grund burde de være glade for at have sparet 300 ud af 600 millioner kroner. Det er rigtig mange penge, de har sparet, og de har efterfølgende haft et rekordoverskud. Så jeg kan ikke have ondt af, at målet ikke er nået tværtimod! Det har aldrig været os tillidsfolk, der har sat de mål. Hans Søgaard: Til gengæld synes jeg godt nok, at ledelsen udnytter chancen for at spare på det groveste. Vi har oplevet forringelser på næsten alle områder. Det er, som om de slet ikke kan stoppe, efter at de er kommet i gang. Og det har vi ikke mindst oplevet efter overenskomstforhandlingerne, der ikke ligefrem endte, som ledelsen havde håbet. Lars Mose: Det er, som om det har givet dem anledning til at udnytte overenskomsten på det groveste. Vi har hjulpet dem med at benytte overenskomsten til at finde besparelser, men ledelsen går skridtet videre til at udnytte overenskomsten. Hans Søgaard: Vores mål i 2011 bliver at stå fast på overenskomsten, inden for de rammer og principper vi kender. Besparelserne har ramt bunden der er ikke mere at komme efter, og ledelsen skal forstå, at vi ikke accepterer mere! En del af den store verden Lars Mose: Jeg tror også, at vi kommer til at bruge mere tid på den store verden næste år. Fx skal vi være med til at presse på for, at DC får ordentligt styr på forholdene for slagteriarbejderne på sit nye slagteri i Tyskland (red.: D&S Fleisch). Hans Søgaard: Og vi har også stadig udfordringer inden for landets grænser. Selv om der vist ikke er nogen tvivl om, at det taler til kollegiets ære, at de udenlandske kollegaer, DC har trukket til landet, er blevet ansat på samme overenskomstmæssige vilkår som alle andre. Lars Mose: Men det giver nogle udfordringer, når så mange nationaliteter skal arbejde sammen faktisk 63 nationaliteter rundt omkring i Danmark! Hans Søgaard: Især i forhold til sproget. DC burde afsætte midler til at sikre, at alle medarbejdere taler og forstår godt dansk. Og så burde man sørge for, at alle sikkerhedsskrivelser og arbejdsbeskrivelser bliver oversat til de sprog, der bliver talt på virksomheden. Lars Mose: Ja, lige nu er det en stor opgave for tillidsrepræsentanterne at sørge for, at der ikke opstår gnidninger. Hans Søgaard: I det hele taget er der stadig store opgaver for tillidsrepræsentanterne at løse. Lars Mose: Og så er det godt, at vi har et tillidsmandskollegium, der kan være en støtte i hverdagen. Vi må holde fast i solidariteten og sørge for, at den bliver endnu stærkere i det kommende år! Vi er i hvert fald fortsat klar til kamp men vi vil allerhelst samarbejde! Af Emilia Maria van Gilse // Foto Alex Tran 19

20 Til nordisk kamp mod social dumping De nordiske fødevareforbund i Nordisk Union (NU) arbejder sammen for at finde en strategi mod undermineringen af løn- og arbejdsvilkår i den europæiske kødindustri. Af Poul Damgård // Arkivfoto Chili Hen ved halvdelen af de ansatte i den vesteuropæiske kødindustri arbejder på atypiske vilkår. Hyret af bureau eller en underleverandør, eventuelt som falske selvstændige eller endog som illegale indvandrere. Under alle omstændigheder som underbetalt og uorganiseret arbejdskraft. Selv om de nordiske fødevareforbund indtil nu under ét stort set har formået at holde fast i anstændige løn- og arbejdsvilkår og en høj procentdel af organiserede, så lider også Norden under racet mod bunden i den vesteuropæiske kødindustri. Ikke mindst fra Danmark kendes problematikken med, at arbejdet flyttes syd for grænsen, så danske slagteriarbejdere mister jobbet, mens østeuropæiske kolonnearbejdere slagter eller forarbejder danske svin. Grænseoverskridende offensiv Fødevareforbundet NNF og dets nordiske søsterforbund er enige om sammen at arbejde mod den sociale dumping på arbejdsmarkedet. Nordisk Samarbejde (NU), som er samarbejdets formelle navn, har derfor fået udarbejdet en rapport af Tina Møller Kristensen, tidligere valgt faglig medarbejder i forbundet og i LO. Hun har samlet en række relevante data og leverer bidrag til en strategi for de nordiske fødevareforbund. Med det formål»at vende nuværende, defensive nationale positioner til en grænseoverskridende faglig og politisk offensiv fra fagforeningernes side«. I rapporten anbefales de nordiske forbund bl.a. at arbejde for en vis koordinering af overenskomstforhandlinger på europæisk plan og for sikring af en mindsteløn i alle landene gennem enten lov eller aftaler. Ni konklusioner 1. Øget liberalisering af EUs indre marked og det globale marked har åbnet op for fri konkurrence på laveste fællesnævner i europæisk kødindustri. 2. Racet mod bunden i europæisk kødindustri er præget af relativt få store, ofte multinationale virksomheder. 3. Arbejdsgiverne i kødindustrien bevæger sig hastigt væk fra tidligere tiders nationale kompromiser og aftalemodeller. 4. Investeringer og arbejdspladser flyttes derhen, hvor udbuddet af billig arbejdskraft er størst. 5. Nationale arbejderbeskyttelsesforanstaltninger (aftaler og lovgivning) undermineres grundet deregulering af de nationale arbejdsmarkeder. 6. De nordiske modeller (Flexicurity) er under pres, manglende velfærd og tryghed øger udbuddet af billig arbejdskraft. 7. Det er et åbent spørgsmål, om der er politisk vilje og kraft til at løse EUs grundlæggende»trilemma«mellem fri bevægelighed, ligebehandling og arbejdstagerrettigheder. 8. Resultatet af racet mod bunden er faldende lønninger og øget utryghed for alle slagteriarbejdere i Europa. 9. Fagforeningerne svækkes, organisationsprocenten falder, og over ud af ca arbejdere er i dag»precarious workers«(ansat på atypiske vilkår). FRA RApportEN LØN-DUmpINg I EURopæisk kødindustri Den vesteuropæiske kødindustri er præget af underbetalt og uorganiseret arbejdskraft. 20

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til?

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? 4/2016 Sjælland & Øerne Tema: Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? Det går ikke! Læs de stærke beretninger Henriks kommentar Ingen senere tilbagetrækning uden bedre forebyggelse 69,5 år. Så

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

3/2016. Lillebælt-Fyn SIDE 4: Arla i Taulov går efter samarbejds-pris SIDE 2. OK2017: Der skal mere i lønposen

3/2016. Lillebælt-Fyn SIDE 4: Arla i Taulov går efter samarbejds-pris SIDE 2. OK2017: Der skal mere i lønposen 3/2016 Lillebælt-Fyn SIDE 4: Arla i Taulov går efter samarbejds-pris SIDE 2 OK2017: Der skal mere i lønposen Pauls leder Som at klappe en ældre hund med knyttet næve I forhold til vores forældre bliver

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Nordjylland. Bageren hos Kvickly Hjørring satser på voksenelever side 5. Afventer skitse til forbunds-fusion side 3

Nordjylland. Bageren hos Kvickly Hjørring satser på voksenelever side 5. Afventer skitse til forbunds-fusion side 3 2/2016 Nordjylland Afventer skitse til forbunds-fusion side 3 Bageren hos Kvickly Hjørring satser på voksenelever side 5 Håber på flere nordjyske fødevarejobs side 2 Johns leder Brug din livlinje Mange

Læs mere

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen:

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen: 4/2015 Midt-Vestjylland Thise Mejeri: Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet På besøg i Polen: Noget af en øjenåbner Arbejdstilsynets rådgivning spares væk: Jensens køkken Kaj Andersen er fællestillidsrepræsentant

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

DET ER EN HELT NY VERDEN Det kan have sine omkostninger at få nyt arbejde. Det kan tre slagteriarbejdere på Danish Crown i Herning snakke med om

DET ER EN HELT NY VERDEN Det kan have sine omkostninger at få nyt arbejde. Det kan tre slagteriarbejdere på Danish Crown i Herning snakke med om LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF MIDT- VESTJYLLAND Midt- Vestjylland Det er en helt ny verden, vi er kommet ind i, siger Flemming Busk Knudsen, Allan Sørensen og Dan Poulsen. FRA DIN LOKALAFDELING

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Lillebælt-Fyn. Badminton sælger fynske fødevarer. Mange fynboer oplever fejl på lønsedlen. Bagere og konditorer skal udfordre faggrænser 4/2015

Lillebælt-Fyn. Badminton sælger fynske fødevarer. Mange fynboer oplever fejl på lønsedlen. Bagere og konditorer skal udfordre faggrænser 4/2015 4/2015 Lillebælt-Fyn Badminton sælger fynske fødevarer Mange fynboer oplever fejl på lønsedlen Kold College: Bagere og konditorer skal udfordre faggrænser Pauls leder Husk trivslen! De fleste kender deres

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Første maj er én af vores bevægelses gode traditioner. Vores kampdag.

Første maj er én af vores bevægelses gode traditioner. Vores kampdag. Ejner K. Holst tale ved 1. maj 2011 Kære alle sammen. Tak for invitationen. DET TALTE ORD GÆLDER Første maj er én af vores bevægelses gode traditioner. Vores kampdag. Her mødes vi for at bekræfte sammenholdet.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Dijana er godt på vej videre. Sydjylland FRA DIN LOKALAFDELING. Dialog er vejen frem. Nu skal der sættes fokus på arbejdsmiljørepræsentanterne

Dijana er godt på vej videre. Sydjylland FRA DIN LOKALAFDELING. Dialog er vejen frem. Nu skal der sættes fokus på arbejdsmiljørepræsentanterne LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SYDJYLLAND Sydjylland FRA DIN LOKALAFDELING Dialog er vejen frem Nu skal der sættes fokus på arbejdsmiljørepræsentanterne Vigtigt at man tager et ansvar Den tidligere

Læs mere

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer FORBUND Mine krav dine krav Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer MINE KRAV DINE KRAV FOA 3 Indhold Hvad synes du? Hvad synes du? 3 FOA og det private område 4 Mere løn 6 Pension bedre

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

KOST- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

KOST- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand KOST- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste hus- og serviceassistenter i den offentlige sektor er medlem af FOA. Mange lignende grupper vælger det samme.

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Der er råd til ordentlige forhold

Der er råd til ordentlige forhold OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår

Læs mere

vineproducent Henning Nielsen, Bramming, og afdelingsformand

vineproducent Henning Nielsen, Bramming, og afdelingsformand LOKALE LOKALE NYHEDER NYHEDER FRA FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SYDJYLLAND LILLEBÆLT-FYN Sydjylland FRA DIN LOKALAFDELING Niels Peder rejser gerne efter arbejde Aldrig for sent at prøve noget nyt Unge har

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 Del: Mere end otte ud af ti lønmodtagere under 30 år mener, at fagforeningerne er nødvendige

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Vi er også elektrikere!

Vi er også elektrikere! Vi sørger for Danmarks elektrikere Vi er også elektrikere! Der er en ting, der gør Dansk El-forbund til noget særligt. Vi beskæftiger os med dit fag. Faktisk har de fleste af os selv en baggrund som elektrikere.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

4/2016. Sydjylland. SIDE 2, 4 og 5: Danish Crown gearer op i Blans SIDE 3: Møgvejr er Mou-vejr

4/2016. Sydjylland. SIDE 2, 4 og 5: Danish Crown gearer op i Blans SIDE 3: Møgvejr er Mou-vejr 4/2016 Sydjylland SIDE 2, 4 og 5: Danish Crown gearer op i Blans SIDE 3: Møgvejr er Mou-vejr Peders leder Bacon-hovedstad i Sønderjylland Sæt penge i svin Det går slet ikke så skidt i vores del af fødevarebranchen.

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere