AT i 1.g Kompetencemål Arbejdsformer Evaluering/produktform

Transkript

1 Fokus i AT-progressionsplanen: problemorienteret arbejde med en sag, derfor gælder det for alle AT-forløb, at: Problemformuleringer skal indgå Særligfaglige og AT-faglige skal synliggøres. Teori og metode ekspliciteres. Sammenhæng mellem det konkrete AT-forløb og tidligere gennemførte AT-forløb samt mellem AT-forløbet og de afsluttende faglige mål for AT skal synliggøres. Fokus i AT-progressionsplanen er at ruste eleverne til at arbejde problemorienteret med sager, hvis belysning kræver flere fag Progressionen i det samlede ATplan går fra det ikke-komplekse til det komplekse i valg af AT-sag, materiale, teori og metode. Og fra det mere lærerstyrede til det mere elevstyrede arbejde med at udforme og besvare problemformuleringer og med at udvælge fag, materiale, teorier og metoder. AT-progressionsplan Understregede ord angiver, at der er link til ordforklaring i den elektroniske version af progressionsplanen. AT i 1.g Kompetencemål Arbejdsformer Evaluering/produktform Formål jf. læreplan: AT1- intro til AT At kende til de deltagende fags grundlæggende Lærere giver kort generel Mundtlige oplæg i grupper at tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder forståelsesformer og metoder At kende til gruppearbejdsformen introduktion til AT ud fra skolens fælles intromateriale om besvarelse af problemformulering. Fokus på gruppearbejdsform. at foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med en sag 19 timer (3x5 og 1x4 timer) Mindst ét studieretningsfag deltager. Meebook anvendes til forløbet. At kende til AT som flere fags samarbejde om en sag At arbejde konstruktivt i forskellige gruppekonstellationer om en given problemformulering.at få kendskab til grupperoller, ansvarlighed og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet i gruppen. Gruppearbejde på baggrund af given sag og problemformulering logbogsskrivning,. 1

2 AT2 19 timer (3 x5 og 1x4 timer)elevtid: 52-3 fag fra mindst to hovedområder. Meebook anvendes til forløbet. At stille underspørgsmål til en given problemformulering og arbejde med besvarelsen At få kendskab til en problemformulerings opbygning At identificere underspørgsmål i et fagligt materiale At motivere underspørgsmål At besvare underspørgsmål At anvende faglig terminologi At arbejde i responsgrupper om skriftligt produkt At se forbindelsen mellem AT1 og AT2; og mellem AT2 og de faglige mål for AT. Klasseundervisning Gruppearbejde Responsgrupper Minisynopsis med indledning, given problemformulering, underspørgsmål og motivation for underspørgsmål og en konklusion eller sammenfatning. Fokus på skriftlig formidling i delelementer af en ATsynopsis.,. AT i 2g Kompetencemål Arbejdsformer Evaluering/produktform Faglige mål jf. læreplanen: AT3-innovation Vi arbejder med et At arbejde innovativt med en AT-sag,en ATproblemformulering og et løsningsforslag Klasseundervisning Gruppearbejde Mundtlig fremstilling m. anvendelse af talepapir-/kort. At tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder fælles emne på RKS ud fra Indexmodellen Responsgrupper Gruppevejledning Responsgrupper omkring mundtlig fremstilling. At foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf vurdere de forskellige fag og faglige metoders muligheder 23 timer (3 x5 og 2x4 timer) Forløbet er opdelt i 2+3 dage. Elevtid: 3 Mindst to fag At få kendskab til innovative arbejdsformer At anvende innovative arbejdsformer til at formulere problemformulering, underspørgsmål og løsningsforslag At anvende faglig viden og fagenes grundlæggende metoder At anvende faglig terminologi At se forbindelsen mellem AT3 og tidligere ATforløb; og mellem AT3 og de faglige mål for AT, herunder kravene til innovationsopgaven til eksamen. Udfoldet disposition for mundtligt oplæg afleveres som skriftligt produkt. Eleverne skal desuden udarbejde et skriftligt produkt i form af ppt/poster/wiki-artikel/ eller andet. AT-lærerne præciserer krav til dette produkt. Fokus på mundtlig formidling af fagligt innovativt arbejde, hvor fokus er på, hvorfor forslaget er innovativt, og på hvilke muligheder og 2

3 og begrænsninger i forhold til den konkrete sag I løbet af 2.g skal fag fra alle tre hovedområder indgå i AT. I mindst et AT-forløb skal indgå to fag fra to forskellige hovedområder. AT4-studierejse 23 timer: (1 x 4 timer før rejse, 10 timer under rejsen, 2 x 5 timer efter rejsen) Elevtid: 3* 2 fag At se virkeligheden som undersøgelsesobjekt At arbejde empirisk At udforme problemformulering og tilhørende underspørgsmål og arbejde med besvarelsen At anvende faglig viden og faglige metoder At se forbindelsen mellem AT4 og tidligere ATforløb; og mellem AT4 og de faglige mål for AT. Foredrag Gruppearbejde Feltarbejde begrænsninger der er ved forslaget.. Frit valg af produktform, fx: paneldebat, oplæg m. præsentationsprogram, poster, skriftligt produkt* el. andet. Fokus på elevernes arbejde på studieturen. * Mulighed for 3 timers elevtid, hvis elever afleverer og får evalueret et skriftligt produkt. AT5-årsprøve Udgangspunkt i AT-eksopgave 18 timer (2x5 og 2x4timer) Ved årsprøven: 25 min. pr. elev 2 fag Elevtid: 7 At komme fra AT-emne til AT-sag og problemformulering og opfylde de AT-faglige mål for 2.g, se venstre spalte) At udforme en problemformulering og underspørgsmål At anvende og vurdere fag og faglige metoder At lave skriftlige oplæg til, - og modtage vejledning At anvende AT-synopsisgenren som led i formidling af AT-arbejde At se forbindelsen mellem AT5 og tidligere ATforløb; og mellem AT5 og de faglige mål for AT. Klasseundervisning,bl.a. om synopsisgenren. Gruppearbejde om udformning af problemformulering og underspørgsmål. Individuelt arbejde med at udforme synopsis - der kan være elever, der afleverer ens synopser. Individuel mundtlig prøve (25 min pr. elev) på baggrund af synopsis (afleveres senest d.1. maj) Fokus på den tredelte prøve. Fælles skriftlig respons på synopsis fra de involverede lærere, der gives tilbage til eleven senest dagen før den mundtlige prøve.. 3

4 AT i 3.g Kompetencemål Arbejdsformer Evaluering/produktform Faglige mål: AT6 del 1 At arbejde med de AT-faglige mål, herunder: Gruppe-synopsis. tilegne sig viden om en 22 timer At sag med anvendelse af Elevtid: 7 Fokus på synopsisformen og relevante fag og faglige (2x6 og 2x5 timer) at perspektivere arbejdet med en sag opfyldelse af faglige mål. metoder foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf perspektivere sagen vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. AT 6 er opdelt i en del 1 og dl 2, som skal planlægges sammenhængende. AT6 del 2 12 timer (2x6 og timer) Elevtid: 4 demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. se i øvrigt venstre spalte At planlægge arbejdsproces og modtage vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af AT-synopsis. At arbejde med de faglige mål, herunder: at perspektivere arbejdet med en sag demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. At strukturere og mundtligt formidle arbejdet med en AT-sag. At indgå i mundtlig dialog om AT-sag. Forelæsning Klasseundervisning. Gruppearbejde om at formulere sag og problemformulering. Gruppearbejde om at udforme synopsis. Brug evt. responsgrupper i processen. Klasseundervisning. Gruppearbejde. Mundtlige oplæg (individuelt eller i gruppe) og efterfølgende dialog. Responsgrupper kan bruges i feedback. Fælles skriftlig respons på synopsis fra de involverede lærere.. Eksemplarisk mundtlig fremlæggelse og dialog på baggrund af arbejdet med en AT-sag. Evaluering af mundtligt oplæg og dialog. Fokus på den mundtlige formidling og opfyldelse af faglige mål for AT. AT7-eksamen Eksamen I slutningen af januar kommer årets AT-eksamensopgave fra ministeriet. På RKS står en række lærere for at introducere eleverne for årets opgave. Eleven vælger selv fag og emne, og ELØ tildeler derefter eleverne vejledere. Alle lærere kan blive udpeget til at vejlede i deres fag i forbindelse med AT-eksamen. 4

5 Ordforklaringer måske mest til læreren AT-stafet: Hvad? AT-stafeten udgøres af følgende elementer: 1. AT-forløb oprettes i lectio: Her skal I skrive, hvor masterplanen etc. ligger, hvis det ikke er i en lectio mappe. Hvordan? I et AT-forløbs mappe (det kan enten være i lectio eller i Meebook) skal der mindst ligge: Masterplan: Udførlig plan m. beskrivelse af AT-forløbet; herunder skema for AT-ugen,, faglige mål, arbejdsformer, evt. gruppeinddeling, produktform, litteraturliste over fælles materiale. Evaluering: Lærernes, og meget gerne elevernes, evaluering af AT-forløbets samt kommentarer til sammenhængen mellem AT-forløbet og anden undervisning (i AT eller fagene) Hvorfor? Formålet med AT-stafetten er, at: At sikre en hensigtsmæssig og mere ensartet beskrivelse af AT-forløb At sikre bedre mulighed for videndeling mellem AT-lærere for en klasse, for dermed at: Medvirke til at skabe bedre sammenhæng mellem enkelte AT-forløb og ml. AT og andre fag Inddrag AT-stafet i planlægningen af AT-forløb Tag udgangspunkt i AT-progressionsplanen og et holds AT-undervisningsbeskrivelse, når et nyt AT-forløb skal planlægges. Desuden kan man orientere sig i relevante ATforløbs masterplaner og evalueringer i de enkelte forløbs AT-mapper. Oprettelse AT-forløb i Lectio AT-forløb skal altid oprettes på følgende vis i Lectio også hvis man har anvendt Meebook. AT-forløbet i Lectio ender med at udgøre den studierapport, eleverne skal medbringe til deres AT-eksamen i 3.g. Gør først AT-holdet til dit eget hold: gå ind i Indstillinger på Lectio-forside, og klik derefter Vælg Hold-favoritter. Øverst på Lectio-forside klikkes nu Studieplan og derefter Opret forløb. Skriv i overskriften forløbsnummeret, fag og lærerinitialer. F.eks. AT4. SA(ELØ) og DA (LBT). Skriv derefter i forløbsbeskrivelsen: Emne. De flerfaglige og de enkelt faglige mål, ene, det anvendte materiale og om masterplanen med videre kan findes i lectio eller i Meebook. 5

6 Gruppearbejde Lærernes fælles materiale om gruppearbejde er: Sanden og Frederiksen: Gruppearbejde i undervisningen Frydenlund. Eleverne skal efter AT1-forløbet have kendskab til forskellige former for gruppearbejde og kendskab til forskellige roller i gruppearbejdet, særligt rollerne som produktansvarlig og procesansvarlig. Det kan anbefales at anvende øvelser fra Sanden og Frederiksens bog. Alle lærere har desuden fået udleveret Kagan og Stenlevs bog Cooperative Learning. Mange af bogens øvelser vil være oplagte at anvende også i AT-gruppearbejde. Eleverne skal arbejde i forskellige gruppekonstellationer i AT1, da der er tale om nye klasser. Logbog En logbog skal bidrage til at sikre, at udviklingen i et arbejde er tydeligt for den/de elev(er), der deltager i arbejdet. Ved at beskrive overvejelser om proces og resultater, herunder vanskelighederne i processen, kan en gruppe fx blive opmærksom på dette og kan opnå et overblik og en refleksion over deres arbejde, herunder mål og midler til at nå de mål. I Lectio i AT-mappen findes et forslag til en logbogs-skabelon, som kan tilpasses konkrete forløb. Typisk kan man lægge skabelonen ind i en klasses skema, som noget der skal laves i dagens sidste lektion, eller evt. sidste halve lektion. Eleverne uploader logbogen i Lectio, så alle kan følge med, eller man anvender GoogleDocs til logbøger. Evt. kan man lade mindre opgaver indgå, som skal uploades i selve logbogen under dagens arbejde. Mundtlig formidling Det kan anbefales at anvende Jimmy Zander Hagens bog Sprog og tale som inspiration til arbejdet med mundtlig formidling. Bogen findes i bogkælderen. Problemformulering Godt materiale om problemformuleringer: Damberg m.fl. (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog. 2013, s. 319 (henvendt til læreren) Føge og Hegner: Primus. 2009, s (materialet kan anvendes af både lærere og elever) Emu.dk der er både sider henvendt til lærer og elever om bl.a. problemformuleringer. I Gymnasiepædagogik (2013) står bl.a. følgende om problemformulering: En problemformulering kan bestå af et hovedspørgsmål, der indeholder en undren, og som kan formuleres som et paradoks plus en eller flere hypoteser. Som eksempel kan spørgsmålet: Hvordan var kvinders vilkår i det klassiske Grækenland? formuleres som et paradoks: Hvordan kan det være, at mange græske dramaer har en kvinde som hovedperson, når kvinderne i det klassiske Grækenland stort set ingen rolle spiller i det offentlige liv?. Når eleverne arbejde med paradokser, er de nødt til at bevæge sig ud over en lineær tilegnelse af informationer. Et paradoks er netop noget, der ikke stemmer, og som derfor kræver, at man tilegner sig viden, som gør det muligt at løse op for paradokset ( ). Eleverne skal kunne klare at bevæge sig i kaos, og de skal alene eller i gruppen til stadighed reflektere over, om der er en sammenhæng mellem problemstilling og svarmulighederne. I sidste ende kan det betyde, at paradokset er uklart eller ufrugtbart formuleret og derfor må ændres. Ud fra paradokset skal eleverne opstille en eller flere hypoteser. Hypoteserne kan tage afsæt i viden oparbejdet gennem en forudgående kursusperiode, men de kan også opstilles på baggrund af elevernes første selvstændige læsning om emnet. Herefter opstiller eleverne en række spørgsmål, der er nødvendige for at kunne besvare det overordnede spørgsmål og for at kunne be- eller afkræfte hypoteserne. Damberg m.fl. (red.): Gymnasiepædagogik. En grundbog Hans Reitzels Forlag 6

7 I AT-vejledningen står følgende om problemformulering i en AT-synopsis: Problemformuleringen behøver ikke at være udformet som klare spørgsmål, men en god problemformulering vil ofte kunne omdannes til spørgsmål. Problematiske problemformuleringer er ofte: o rene dispositioner o opbygget efter taksonomiske krav o for brede og uspecifikke, uden fokus Der kan være faglige forskellige i, hvad der udgør en god problemformulering disse forskelle skal ekspliciteres for eleverne i AT-forløbene (hvor der altid vil indgå en problemformulering). Typisk vil der også være forskel på en opgaveformulering og en AT-problemformulering. Emne opgaveformulering En opgaveformulering ser typisk sådan ud: (evt. et overordnet spørgsmål det anbefales af fagkonsulenterne) Redegør for/. Analyser/undersøg/påvis.. Diskuter/ vurder, de taksonomiske niveauer dækkes AT-emne AT-sag AT-problemformulering En AT-problemformulering er typisk formuleret som: et overordnet undringsspørgsmål som kalder på flere fag fag 1 fag 2 et antal underspørgsmål må besvares af fag 1 og/el. af fag 2, for at besvare problemformuleringen problemstilling 1 problemstilling 2 problemstilling 3 evt. flere de taksonomiske niveauer dækkes Perspektivering I den tidligere AT-læreplan blev der med "perspektivering" ment perspektivering til studierapporten/tidligere AT-forløb. I den ny læreplan skal eleverne stadig i deres synopsis perspektivere til tidligere AT-forløb, men kravet om til den mundtlige prøve at perspektivere sagen skal forstås bredere - som perspektivering til noget, der er relevant. Eleven skal altså kunne lave en relevant perspektivering af sit AT-arbejde, fx til arbejde lavet i den almindelige undervisning eller i AT eller til viden, som stammer andre steder fra (fx fra medierne eller faglige tidsskrifter). 7

8 Responsgruppe (kan anvendes i processen eller til slutprodukt) Respons er tilbagemelding eller feedback på udkast/ færdige skriftlige eller mundtlige produkter. I en responsgruppe giver man respons til hinanden på det/de produkt(er), som gruppens medlemmer har produceret. Det er vigtigt, at der er klare aftaler om, hvad der gives respons på, hvordan der gives respons, og hvor længe. Det er fx vigtigt at afpasse sin respons efter, hvor langt i processen et produkt er er der fx tale om første udkast eller det færdige produkt? Skal responsen gælde fx gælde fokus og struktur eller argumentation og sprog? Respons skal være konkret, dvs. at den, der giver respons, skal give et eksempel på det, responsen påpeger. I sin respons er det vigtigt, man både fremhæver positive ting ved produktet og påpeger elementer, der kan forbedres. Desuden skal responsen være begrundet hvorfor er et element i produktet godt eller mindre godt? Den gode respons indeholder gerne et konkret bud på, hvordan noget kan forbedres. Respons skal være konstruktiv, dvs. fremadrettet målet er, at gøre produktet bedre. Når man giver respons skal man gå efter sagen (produktet), ikke efter skribenten. I Heltberg & Kock (red.): Skrivehåndbogen under opslaget Respons findes en udførlig beskrivelse af, hvad respons er; desuden beskriver bogen kvalitetsregler og færdselsregler for respons. Skrivehåndbogen står på skolens bibliotek. Sag Et emne angiver den brede ramme for et konkret AT-forløb. Sagen angiver et fokus inden for rammen. I AT er det centralt, at der skal arbejdes med sager "hvis belysning kræver flere fag " (AT-læreplanen). På baggrund af sagen opstilles en problemformulering med tilhørende underspørgsmål. Studierapport Studierapporten, der har et omfang på én til tre sider, skal indeholde en oversigt over de sager, eleven har arbejdet med, samt de fag og faglige hovedområder, der er indgået i hvert enkelt forløb. Når et AT-forløb er oprettet korrekt i Lectio (se evt. dokumentet Oprettelse af AT-forløb i Lectio ), vil det meste indhold i studierapporten være på plads. På elevens Lectio-forside vil der automatisk komme til at stå, at eleven skal udfylde sin studierapport. Eleven skal så blot udfylde feltet Mine specialemner. Hjælp eleverne, så de får skrevet noget relevant i feltet. Eleverne skal udfylde deres studierapport (senest) den sidste ATlektion i et AT-forløb. 8

9 Vejledning Vejledning bør altid være situationsbestemt. Videnskabsteori Videnskabsteori i Almen Studieforberedelse er et bidrag til, at eleverne lærer at bruge videnskabsfagene, som de optræder i gymnasiet, aktivt til at skabe ny viden. For at dette kan gøres mest effektivt, skal eleverne have kendskab til, hvilke ligheder og forskelle der er mellem videnskabsfagene. Eleverne skal fx kunne reflektere over: Hvad er videnskabelighed generelt og i det enkelte fag? Hvordan skaber man viden i de enkelte fag? Eleverne skal lære at tale om deres fag og ikke kun inden for deres fag. En sådan beskrivelse af et fag på gymnasieniveau kan (udover spørgsmål om videnskabelighed, fagidentitet og hovedområdetilhørsforhold) berøre spørgsmål som Hvad er et typisk spørgsmål inden for faget? Hvad er et typisk svar? Hvilke redskaber bruger man i faget? Hvad er fagets oprindelse? Hvem er vigtige personer at kende inden for faget? Hvilke typer begrundelser eller dokumentation giver man for faglige påstande? Hvordan skriver man en faglig tekst inden for faget? Hvilke typer genstande undersøger faget? 9