Børnehavernes måltider

Transkript

1 Børnehavernes måltider En undersøgelse om kostordninger, sundhed og spisevaner i børnehaver UdviklingsForum august qwetyuiopasdfghlxcvbn.-

2 Børnehavernes måltider er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen UdviklingsForum Århus 2004 ISBN Yderligere oplysninger om rapporten kan fås ved henvendelse til: Søren Gundelach, UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg tlf UdviklingsForum Hjulbjergvej Højbjerg Rapporten kan rekvireres hos Dansk Pædagogisk Forum tlf Pris 75 kr. plus moms og forsendelse - 2 -

3 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING børnehaver... 4 Køkken og køkkenpersonale... 4 Det pædagogiske personale og tid i køkkenet... 4 Børnehavernes kostordning... 5 Sundhed... 5 Sund mad i børnehaven...5 Krav til forældrene...5 Drikkevarer...6 Kostpolitik... 6 Frokostmåltidets normer og organisering... 6 Måltidets faktiske forløb overensstemmelser...6 De faktiske forløb uoverensstemmelser...6 Anbefalinger og perspektiver... 6 Spis sund mad og lav en skriftlig kostpolitik...6 Måltidet pædagogisk og lystbetonet, frit og socialt...7 Godt køkken og brændende personale...7 Søg inspiration til sund og spændende mad...7 Der skal mad ind i børnehaven...7 Måltidet skal være sjovt, rart og festligt...8 Anbefalinger i korthed... 8 FORORD... 9 INDLEDNING BØRNEHAVER DER TOPPRIORITERER MÅLTIDERNE Prioritering af kost og måltider De 12 børnehaver Sammenfatning KØKKEN OG KØKKENPERSONALE Børnehavernes køkken Køkkenpersonale Det pædagogiske personale og tid i køkkenet Sammenfatning af køkken og køkkenpersonale BØRNEHAVERNES KOSTORDNING Forskellige kostordninger Morgenmad...17 Frokost...18 Eftermiddagsmad...19 Sammenhænge mellem de forskellige kostordninger...20 Børnehavernes kommentarer...20 Sammenfatning af børnehavernes kostordning SUND MAD I BØRNEHAVEN Hvad er sund mad? Personalets vurdering af det sunde i børnenes medbragte mad Slik og søde sager i madpakken

4 Sammenhænge...26 Børnehavernes kommentarer...26 Krav og forventninger til forældrene Børnehavernes kommentarer...27 Drikkevarer Hvad drikker børnene?...28 Sammenfatning af sundhed KOSTPOLITIK Har institutionen en nedskreven kostpolitik? Hvilke emner indeholder institutionens kostpolitik? Bredden i børnehavernes kostpolitik Økologisk mælk og øvrige varer Indkøb af økologisk mælk...34 Indkøb af øvrige økologiske madvarer...35 Sammenfatning af kostpolitik FROKOSTMÅLTIDETS NORMER OG ORGANISERING Faste eller fleksible spisetider Børnehavernes kommentarer...37 Må børnene selv? Børnehavernes kommentarer...39 Spiser medarbejderne med børnene? Børnehavernes kommentarer:...40 Hvor spiser man?...40 Børnehavernes kommentarer...41 Hvad vil personalet med måltiderne? Hvad sker der reelt under måltiderne? Børnehavernes kommentarer:...43 Børnenes deltagelse ved indkøb og tilberedning Sammenfatning ANBEFALINGER OG PERSPEKTIVER Sund mad og kostpolitik Spisetider og normer omkring måltidet Køkken og køkkenpersonale Inspiration til sund og spændende mad Mad ind i børnehaven Det skal være sjovt, rart og festligt BILAG Bilag 1. Litteratur Bilag 2. Om undersøgelsen Bilag 3. Tabelfortegnelse Bilag 4. Tabeller vedrørende børnehavens normer Bilag 5. Tabeller vedrørende måltidets faktiske forløb Bilag 6. Oversigt over indeks Oversigt over indeks for de 12 børnehaver...67 Bilag 7. Spørgeskemaet

5 Sammenfatning Rapporten giver indblik i børnehavernes mangfoldige praksis i forhold til måltider. Undersøgelsen bygger på den antagelse, at børn i børnehaver har behov for sunde, velsmagende måltider, samt at disse måltider samtidig styrker børnenes lyst til samvær og medvirker til udvikling af sociale færdigheder i forbindelse med måltidet. Børnehavens måltid har således både et ernæringsmæssigt og et socialt perspektiv. Rapportens ambition er at beskrive og kommentere de forskellige betingelser, som forskellige børnehaver stiller til rådighed. Der er i august 2003 udsendt spørgeskemaer til et tilfældigt udsnit af landets ca børnehaver. Vi har modtaget svar fra 510 børnehaver geografisk ligeligt fordelt. Undersøgelsen er derfor ikke 100 % statistisk repræsentativ, men der er tale om en meget stor stikprøve. 12 børnehaver Der er udvalgt 12 børnehaver, der særligt prioriterer mad og måltider, for at vise, at der bag undersøgelsens tal og kolonner befinder sig børnehaver af kød og blod. Køkken og køkkenpersonale Næsten alle børnehaver har et køkken. Ca. en tredjedel af børnehavernes køkkener er godkendt til tilberedning af mad fra grunden, mens ca. to tredjedele ikke er godkendte! Køkkenets godkendelse eller det modsatte har stor betydning for børnehavens mulighed for at servere mad for børnene og for at bruge køkkenet som pædagogisk værksted. Det er den lokale fødevareregion, der foretager godkendelsen. Hver fjerde af alle børnehaver har ansat køkkenpersonale tre fjerdele har ikke! Lidt over halvdelen af de ansatte har ingen uddannelse; blandt de uddannede er der flest køkkenassistenter og økonomaer. Ca. én tredjedel har været på kursus inden for de sidste tre måneder, og en anden tredjedel har været på kursus inden for det sidste år, mens den sidste tredjedel enten slet ikke har været på kurser, eller det er meget lang tid siden, de har været det. Det pædagogiske personale og tid i køkkenet I ni ud af ti børnehaver arbejder det pædagogiske personale i køkkenet. Det pædagogiske personale anvender i tre fjerdedele af børnehaverne op til 10 timer om ugen i køkkenet, mens der i hver fjerde børnehave bruges timer om ugen, hvilket sat i relief til det samlede timetal for en ansat viser, at en væsentlig del af tiden ofte bruges i køkkenet

6 Børnehavernes kostordning Morgenmad: I tre fjerdedele af børnehaverne er det børnehaven, der serverer morgenmad for børnene. I de øvrige børnehaver medbringer børnene selv deres morgenmad (ca. hver femte), eller der er en fællesordning. I ganske få børnehaver er der en forældrebetalt ordning. Frokost: Et lille fåtal af børnehaverne serverer frokost for børnene hver dag, mens det i tre fjerdedele af børnehaverne er børnene selv, der har madpakke med. Der er en form for fælles ordning i hver 12. børnehave, mens der i hver 10. børnehave er en forældrebetalt ordning. Eftermiddagsmad: Der er en institutionsordning i ca. en tredjedel af alle børnehaver og en individuel ordning i en anden tredjedel af børnehaverne. I hver femte børnehave er der fælles ordning, mens der i ca. hver sjette børnehave er forældrebetalt ordning. Sammenhænge: Der ses sammenhæng mellem frokost og eftermiddagsmad, således at de børnehaver, der serverer frokost hyppigt, også serverer eftermiddagsmad. Sandsynligheden for, at en børnehave serverer frokost er størst, såfremt børnehaven er beliggende i en kommune, der centralt har fastsat et beløb til kost. Sundhed Sund mad skal i denne undersøgelse forstås som mad, der er 1) sammensat varieret, 2) indeholder lidt fedt og sukker og 3) meget frugt og grønt. Sund mad i børnehaven En fjerdedel af alle børnehaver vurderer, at lidt under halvdelen af børnene medbringer sund mad. Lidt mere end tre fjerdedele af alle børnehaver vurderer, at 4 børn eller færre ud af 10 børn har slik med i madpakken. Lidt mere end tre fjerdedele af alle børnehaver vurderer, at 4 børn eller færre ud af 10 børn har slik med i madpakken. Der ses ikke sammenhæng mellem, hvorvidt børnehaven har en nedskreven kostpolitik, og personalets vurdering af hvorvidt maden er sund, fx om der er slik i madpakken. (se kommentar s.26 og 31) Krav til forældrene Når børnehaven ønsker at formidle og synliggøre særlige krav og forventninger til forældrene i forbindelse med den medbragte mad, anvender næsten tre fjerdedele af børnehaverne personlige henvendelser, og to tredjedele tager temaet op på forældremøder. Lidt flere end halvdelen anvender opslag og bestyrelsesmøder som kommunikationsform, mens lidt under halvdelen anvender pjecer fra stat og kommune

7 Drikkevarer Med hensyn til drikkevarer giver næsten alle børnehaver mælk til morgenmad, mens tre fjerdedele af børnehaverne giver mælk til frokost. Til eftermiddagsmad er det hver femte børnehave, der serverer mælk. Vand kommer ind på førstepladsen både til eftermiddag og imellem måltiderne. Ca. en fjerdedel af børnehaverne giver vand til frokost. Det er meget få børnehaver, der serverer saftevand til frokost, mens det til eftermiddagsmad er lidt flere. Kostpolitik Lidt under halvdelen af børnehaverne, har en nedskreven kostpolitik. To tredjedele af børnehaverne køber økologisk mælk, mens ca. en fjerdedel af børnehaverne aldrig køber økologisk mælk. En fjerdedel køber økologisk ind i næste alle deres øvrige indkøb. Hver femte børnehave køber økologisk ind ca. i halvdelen af deres øvrige indkøb. Frokostmåltidets normer og organisering De vigtigste normer for børnehavernes måltider er 1) at udvikle børnenes selvstændighed, 2) at lære børnene at vente på tur, 3) at børnene skal deltage i praktiske opgaver. Måltidets faktiske forløb overensstemmelser I langt de fleste tilfælde er der god overensstemmelse mellem, hvad børnehaverne siger, de gerne vil, og hvad de faktisk gør. For eksempel prioriteres selvstændighed højt og dette synes faktisk at udvikle sig hos børnene. Som et andet eksempel rangerer brug af kniv og gaffel lavt og der ses følgelig ikke gode resultater på dette område. De faktiske forløb uoverensstemmelser I nogle tilfælde ses der derimod ikke sammenhæng mellem tilstræbte normer og faktisk forløb. Det er eksempelvis højt prioriteret, at børnene skal deltage i de praktiske ting omkring måltidet. Ganske vist sker det i de nære praktiske forhold omkring måltidet, men det sker sjældent i forhold til indkøb og tilberedning af maden. Anbefalinger og perspektiver Spis sund mad og lav en skriftlig kostpolitik En børnehave bør gøre sig klart, hvad man rent faktisk mener med sund mad. Det kan derfor anbefales at benytte sig af de lokale eksperter, der altid findes i enhver kommune nemlig sundhedsplejersken, den kommunale tandpleje og skolelægen samt af nogle af de mange vejledninger, man kan få centralt fra. Børnehavens definition af sund mad bør formidles til forældrene på flere forskellige måder opslag, møder, breve, brochurer og ikke mindst ved personlige henvendelser

8 Det kan varmt anbefales, at enhver børnehave har/ udarbejder en egentlig kostpolitik og vel at mærke en skriftlig kostpolitik. Løftede pegefingre fra personalet overfor forældrene har sandsynligvis den stik modsatte effekt. Der er brug for information og dialog, ikke for ordrer og fordømmelse. Måltidet pædagogisk og lystbetonet, frit og socialt Der finder dannelse sted ved måltiderne i daginstitutionen. Der er nogle professionelle voksne, der vil noget med nogle børn, og de ser måltidet som en pædagogisk og omsorgsfyldt opgave. Måltidet skal være lystbetonet, frit og socialt forstået på den måde, at man bør kvitte stive regler, og lade børnenes åbenhed komme til udfoldelse. Børnene kan eksperimentere, og måltidet kan blive en helt enestående chance for konstruktive pædagogiske aktiviteter. Samtidig bør man arbejde for overensstemmelse mellem, hvad man gerne vil med måltidet i.h.t. udvikling af normer og færdigheder hos børnene og hvad man faktisk ser af forløb ved måltiderne. Godt køkken og brændende personale Det kan anbefales, at den enkelte børnehave og at alle kommuner prioriterer at renovere deres køkken, så det bliver muligt at tilberede mad både sammen med børnene og til børnene. Arbejdet med børnenes mad og måltider kan således blive en sanselig pædagogisk aktivitet, som de ansatte vil flokkes om at være en del af. Søg inspiration til sund og spændende mad Der er en meget lang række af projekter, bøger, rapporter, der viser mange forskellige veje til sund og velsmagende mad i børnehaverne. Det kan anbefales alle børnehaver, hvis de ikke allerede har gjort det, at hente inspiration fra nedenstående kilder: - Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tjek på mad og bevægelse i børnehaven har en meget stor mængde inspiration og information målrettet børnehavers personale og forældre. - Der findes tillige en fyldig oversigt på Fødevaredirektoratets hjemmeside Der skal mad ind i børnehaven Næsten dagligt kommer der nye undersøgelser frem - fra både hel- og halvoffentlige institutter, organisationer og institutioner - der dokumenterer, at for meget mad og forkert mad (for meget fedt og sukker) er et problem for flere og flere danskere både voksne og børn. Problemet beskrives i et omfang, der leder tankerne hen på en epidemi. Danmark har et samfundsproblem

9 Et forsøg på en løsning blev givet i juli 2003, hvor der i Serviceloven blev åbnet for at kommunerne kan beslutte at give mulighed for forældrebetalte madordninger i børnehaver. Det er op til både den enkelte børnehave og til de enkelte forældre, om de vil tilslutte sig ordningen, som fremstår som noget ekstra en tilkøbsydelse. Det er imidlertid ikke en solidarisk ordning det vil sige, at de forældre, der af økonomiske og sociale grunde vælger ordningen fra, i nogle tilfælde er de forældre og de børn, der har størst behov for at være med i ordningen. Måltidet skal være sjovt, rart og festligt Maden kan være nok så sund det er vigtigt men bare ikke nok! Der kan være nok så gode normer omkring måltidet fra pædagogernes side det er vigtigt men bare ikke nok! Vi kan have faste spisetider og fin organisering af børnenes deltagelse i det praktiske det er vigtigt men bare ikke nok! Det essentielle er lysten til maden at maden både er sund og velsmagende, og at maden taler til smagen, synet, følelserne kort sagt et sanseligt og sansefuldt måltid. Man skal også sidde godt sammen med sine kammerater, og stemningen skal være rar og hyggelig eller ligefrem festlig. Man er sulten sammen og man bliver mætte sammen. Anbefalinger i korthed Skaf viden om hvad sund mad er! Bring denne viden videre til forældrene! Lav en skriftlig kostpolitik i institutionen! Lav måltiderne til sociale og eksperimenterende oplevelser! Check jævnligt forholdet mellem ønskede normer og faktiske forløb ved måltider! Inddrag børnene i indkøb, madlavning, borddækning! Arbejd for fælles madordning i institutionen! Skab god stemning omkring måltider! Det skal være dejligt at spise! - 8 -

10 Forord Det har længe været et stort ønske i UdviklingsForum at foretage en undersøgelse om børns mad og måltider i børnehaver. Gennem vores arbejde som konsulenter for kommuner og for vuggestuer, børnehaver m.m. har vi nemlig registreret, at mad og måltider spiller en stor rolle i den pædagogiske hverdag - det fylder meget hos både børn, forældre og personale. Samtidig er vores viden om kostens betydning øget de seneste årtier. Debatten om fejlernæring, overvægtige børn (og voksne), sundhed og økologi har været i voldsom vækst. Endelig er måltidet i børnehaven en vigtig social begivenhed hver dag: Børnene er samlet, og de voksne har gode muligheder for at bruge situationen til at fremme bestemte normer og former for adfærd samt hæmme andre. Med andre ord: Måltidet i børnehaven er både i sundhedsmæssig og social sammenhæng en central begivenhed. Derfor søgte vi i UdviklingsForum i efteråret 2001 midler i regeringens Børnekostpulje. Da denne pulje desværre blev nedlagt, søgte og fik vi i stedet midler i BUPL og SL s forsknings- og udviklingsfond. Samtidig fik vi tilskud fra Fødevaredirektoratets projekt Alt om kost til at lave en spørgeskemaundersøgelse, som også ligger til grund for en anden selvstændig rapport om mad og måltider i landets kommuner se Denne rapport giver indblik i børnehavernes mangfoldige praksis i forhold til måltider. Når der i rapporten og i undersøgelsen kun bliver behandlet børnehaver og ikke dagpleje, vuggestuer og fritidshjem, er dette udelukkende af resursemæssige årsager. Vi vil gerne sige tak til stud.scient.pol. Christian Frost for arbejdet med statistisk bearbejdning, til BUPL og SL s forsknings- og Udviklingsfond samt Fødevaredirektoratet for økonomisk støtte. Sidst og ikke mindst skal der lyde en stor tak til de deltagende børnehaver, der har brugt tid og kræfter på at udfylde spørgeskemaet. UdviklingsForum er alene ansvarlig for de synspunkter og konklusioner, rapporten indeholder. John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen UdviklingsForum august

11 Indledning Undersøgelsen bygger på den antagelse, at børn i børnehaver har behov for sunde, velsmagende måltider, samt at disse måltider samtidig styrker børnenes lyst til samvær og medvirker til udvikling af sociale færdigheder i forbindelse med måltidet. Børnehavens måltid har således både et ernæringsmæssigt og et socialt perspektiv. I undersøgelsen sættes der fokus på de muligheder, som børnehaverne stiller til rådighed for børnene. Både de rammer kommunen giver dem i form af for eksempel økonomi og bygninger, og de muligheder som leder, personale, forældre og bestyrelse tilsammen giver børnene i den enkelte børnehave. En børnehaves kerneydelser kan beskrives som varetagelse af bestemte, samfundsmæssige funktioner ud fra bestemte formelle og uformelle regelsæt, der foreskriver, hvad der skal gøres af hvem, hvordan opgaverne skal udføres og vurderes. Med hensyn til frokostmåltidets ernæringsmæssige og sociale indhold har børnehavens regelsæt som sin baggrund den løbende diskussion, der både er i den enkelte børnehave og i samfundet som helhed. Det er mange forskellige ofte modstridende stemmer, der lader sig høre blandt personale, forældre, børn, politikere, forvaltningsfolk o.m.a. Men også i den offentlige debat i aviser, TV og fra eksperter er der mange (modstridende) udsagn. Diskussionen drejer sig blandt andet om, hvad god og sund mad er, hvordan man undgår kræsne og fede børn, hvordan børnene skal opføre sig under måltidet samt hvad de voksnes rolle er. Rapportens ambition er at beskrive og kommentere de forskellige betingelser, som forskellige børnehaver stiller til rådighed. Undersøgelsen afgrænser sig til daginstitutioner for 3-6 årige børn og bygger på børnehavernes besvarelser af et omfattende spørgeskema (se bilag side 68). Når der i rapporten bruges begrebet tendenser, er der tale om ikke signifikante sammenhænge. Alle andre sammenhænge, der beskrives, er signifikante på 95 % niveau, medmindre andet er angivet. Der er udsendt spørgeskemaer til et tilfældigt udsnit af landets ca børnehaver. Spørgeskemaerne er udsendt i hele landet, så alle geografiske egne er dækket ind. Vi har modtaget svar fra 510 børnehaver geografisk ligeligt fordelt. Undersøgelsen er derfor ikke 100 % statistisk repræsentativ, men der er tale om en meget stor stikprøve

12 12 børnehaver der topprioriterer måltiderne De medvirkende børnehaver i undersøgelsen er garanteret anonymitet omkring deres besvarelser men vi har efterfølgende henvendt os direkte til hver enkelt af 12 børnehaver og fået lov til at offentliggøre netop deres navne. De 12 er valgt for at vise, at der bag undersøgelsens tal og kolonner befinder sig børnehaver af kød og blod, og at disse 12 måske kan være et eksempel for andre. Prioritering af kost og måltider I praksis er nogle af undersøgelsens spørgsmål valgt ud som særligt udtryksfulde for UdviklingsForums holdninger til, hvad der kendetegner en børnehave, der både har mulighed for og reelt prioriterer kost og måltider. De spørgsmål som UdviklingsForum i denne sammenhæng har lagt særligt vægt på er følgende: 1. Er der ansat køkkenpersonale? 2. Hvilken uddannelse har den ansatte? 3. Hvornår har den ansatte sidst være på kursus eller lignende? 4. Hvilken kostordning er der i institutionen? 5. Hvor mange børn medbringer sund mad? 6. Hvor stor en del af mælken er økologisk? 7. Hvor stor en del øvrige madvarer er økologisk? 8. Særlige krav og forventninger til forældre 9. Hvor mange medbringer slik i madpakken? 10. Hvad drikker børnene oftest til måltiderne? 11. Nedskreven kostpolitik 12. Må børnene selv tage mad i løbet af dagen? 13. Spiser medarbejderne deres frokost sammen med børnene? 14. Børnehavens normer i forhold til frokostmåltidet 15. Hvordan frokostmåltidet forløber 16. Inddragelse af børn i forhold til madlavning og indkøb På den baggrund har UdviklingsForum udarbejdet et indeks i forhold til de udvalgte spørgsmål. Den detaljerede forklaring findes i Bilag 6. Oversigt over indeks på side 65. Kort fortalt betyder det, at vi har kunnet sammenligne børnehaverne og lave en top 12. Jo flere spørgsmål, børnehaven har kunnet svare bekræftende og rigtigt på, jo mere kan de siges at have prioriteret det pågældende område

13 De 12 børnehaver De 12 børnehaver der placerer sig højest er Vartov Farvergade København K Æsken Estlandsgade København V. Børnehaven Stadens Vænge København Ø. Bøllefryd Lundtoftegade København N. Hundredemeterskoven Engvej København S. Timotheus Sogns børnehave Blankavej Valby Daginstitutionen Vesterby Vesterby Allé Taastrup Rosenkilde Børnehave Rosenkildevej Slagelse Kernehuset Teglværkskrogen Asnæs Toftegårdens Børnehave Saugstedvang Faaborg Intgr. inst. Nørrestenbro Knudriisgade Århus C Red Barnets Børnegård Hybenvej Horsens Sammenfatning Vi skal straks tilføje, at mange andre børnehaver er lige i hælene på disse 12, og at kun små marginaler skiller dem. I sig selv er det heller ikke afgørende, om man er nummer 1, 12 eller 23 på denne skala det mere interessante er, at der er tale om nogle børnehaver, der har valgt at prioritere måltider højt, samt har haft praktiske muligheder for det. I den forstand kan dette inspirere andre. Samtidig kan man bruge ovenstående 16 spørgsmål til at få overblik over sin egen børnehave på disse områder. Hvor stor en del af børnenes medbragte mad er sund? Hvor stor en del af vores indkøb er økologisk? Hvilke normer har vi for måltiderne? Med andre ord; har vi den kost og de måltider, som vi gerne vil have, og kan vi gøre noget for at gøre det bedre?

14 Køkken og køkkenpersonale Børnehavernes køkken Forudsætningen for, at der kan serveres mad i børnehaven, og for at børnene kan deltage i tilberedning af mad, er, at der rent faktisk er et køkken. Næsten alle børnehaver (97 pct.) har et køkken. Det kan ikke undre, at tallet er så højt. Imidlertid kan det undre, at der alligevel er 3 pct. af alle børnehaver, der ikke har et køkken. 97 pct. af alle børnehaver har et køkken. Èn ting er imidlertid at have et køkken en anden ting er, om det er godkendt af myndighederne til at tilberede mad. Ca. 30 pct. af børnehavernes køkkener er godkendt, mens ca. 60 pct. ikke er. Ca. 10 pct. svarer ved ikke. Hvis køkkenet er godkendt, kan det anvendes til at tilberede mad fra grunden/bunden. Hvis det ikke er godkendt, kan det udelukkende anvendes til at anrette færdiglavet mad, skære frugt ud osv. samt til at foretage såkaldt lejlighedsvis tilberedning af mad i forbindelse med forældrefester o.l. Mere end 60 % ikke-godkendte køkkener dét er mange! Køkkenets godkendelse eller det modsatte har nemlig stor betydning for børnehavens mulighed for at servere mad for børnene og for at bruge køkkenet som pædagogisk værksted. Det er den lokale fødevareregion, der foretager godkendelsen. Reglerne om, hvad et godkendt henholdsvis ikke-godkendt køkken må anvendes til er grundigt beskrevet af Fødevaredirektoratet i en vejledning. Se litteraturlisten side 51. Såfremt køkkenet skal ændres fra ikke-godkendt til godkendt, vil det ofte kræve en grundig renovering. Køkkenpersonale De børnehaver, der har fastansat køkkenpersonale i børnehaven, må alt andet lige antages at have bedre muligheder for at servere mad for børnene end andre børnehaver. 25 pct. af alle børnehaver har ansat køkkenpersonale. 75 pct. har ikke. Det er relevant at interessere sig for, hvilken uddannelse de pågældende har, idet køkkenpersonalets uddannelsesniveau kan antages at have stor betydning for den måde, den pågældende indgår i børnehavens arbejde med madlavning. Lidt over halvdelen har ingen uddannelse, men blandt de uddannede er der flest køkkenassistenter og økonomaer

15 Tabel 1 - Hvilken uddannelse har den køkkenansatte? (N=122) , ,6 4,1 7,4 9 9,6 14,8 Kok Smørrebr.jfr. Ved ikke Køkkenleder Økonoma Anden udd. Køkkenass. Ingen udd. Som bekendt er madlavning, ernæring, hygiejne m.v. blandt de områder, hvor der produceres megen ny viden i disse år. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvornår den ansatte i køkkenet sidst har været på kursus og/eller deltaget i temadag om kost eller lignende emner Tabel 2 viser, at ca. én tredjedel har været på kursus inden for de sidste tre måneder, og en anden tredjedel har været på kursus inden for det sidste år. Tabel 2 - Hvornår har den ansatte sidste været på kursus etc.? (N=119) ,3 33, ,2 7,6 14,3 0 Inden for de sidste tre måneder Inden for det sidste år Inden for de sidste tre år Aldrig Ved ikke

16 Det pædagogiske personale og tid i køkkenet Det er ikke blot den køkkenansatte, der arbejder i køkkenet. Også det pædagogiske personale bruger tid på anretning, oprydning m.v. Det kan antages, at det er et arbejde, der ikke direkte inddrager børnene, om end det pædagogiske personale i denne situation kan være rollemodeller for børnene. I 87 pct. af alle børnehaver arbejder det pædagogiske personale i køkkenet, mens det i 13 pct. ikke er tilfældet. Det pædagogiske personale arbejder i køkkenet i næsten 90 pct. af alle børnehaver, men det er forskelligt fra børnehave til børnehave. Som det fremgår af Tabel 3 anvender det pædagogiske personale i tre fjerdedele af børnehaverne op til 10 timer om ugen i køkkenet, mens der i 25 pct. af børnehaverne bruges timer om ugen. Der er sammenhæng mellem, om der er ansat en køkkenansat, og antallet af timer det pædagogiske arbejder i køkkenet. Det er naturligvis i børnehaver uden køkkenansatte, det pædagogiske personale tilbringer mest tid i køkkenet. Der kan således både være pædagogiske begrundelser for de mange timer, og der kan være normeringsmæssige (ingen køkkenansat). Tabel 3 - Ugentligt timeforbrug for pædagogisk personale? (N=421) Ugentligt timeforbrug for pædagogisk personale (N=421) ,5 25,7 1, timer timer timer < 30 timer Sammenfatning af køkken og køkkenpersonale Så at sige alle børnehaver har et køkken. Af disse er ca. en tredjedel godkendt af myndighederne men tæt på to tredjedele er altså ikke godkendte. Kun hver fjerde børnehave har ansat en person i køkkenet, og heraf har ca. halvdelen en uddannelse. Det pædagogiske personale bruger tid i køkkenet i næsten 90 pct. af alle børnehaver. I 25 pct. af børnehaverne bruges der timer om ugen

17 Børnehavernes kostordning Forskellige kostordninger En undersøgelse foretaget af UdviklingsForum (Udviklingsforum 2002) viser, at 42,7 % af alle kommuner har en kostordning, hvor der stilles budgetmidler til rådighed for vuggestuer og børnehaver, mens 57,3 % af alle kommuner ikke har prioriteret dette. Undersøgelsen viser også, at kostordninger kan være af forskelligt omfang, fra fuld kost til for eksempel kun morgenmad eller kun eftermiddagsmad. Det er et meget broget område med mange forskellige ordninger ind imellem hinanden på kryds og tværs. Såfremt kommunen stiller budgetmidler til rådighed for institutionen, må det antages, at der er sørget bedre børnenes mad med hensyn til sundhed, fællesskab oma. Andre institutioner prioriterer at servere for eksempel frokost ud af deres budget selvom kommunen ikke har afsat særskilte midler hertil. I atter andre institutioner har man prioriteret, at alt det med maden er forældrenes ansvar nogle steder med den variant, at forældrene enten betaler et beløb pr. måned, eller at forældrene medbringer fælles mad til børnene, for eksempel at forældrene skiftes til at købe frugt, medbringe brød o.l. For at søge at indfange denne mangfoldighed skelnede spørgeskemaet mellem fire forskellige kostordninger. I spørgeskemaet blev børnehaverne bedt om at besvare hvilken kostordning, de har i forhold til henholdsvis morgenmad, frokost og eftermiddagsmad. Spørgeskemaet skelnede mellem fire forskellige kostordninger: En institutionsordning maden betales af børnehavens budget En individuel ordning børnene medbringer selv maden (for eksempel madpakke) En fællesordning forældrene medbringer for eksempel frugt, mad eller andre naturalier, der lægges i en fælles pulje En forældrebetalt ordning alle udgifter til måltidet betales af forældrene ud over den almindelige forældrebetaling (på max. 33 % af driftsudgifterne)

18 Morgenmad Det mest almindelige er, at børnehaven serverer morgenmad indtil mellem kl , og at ikke alle børn spiser morgenmad i børnehaven. Som det fremgår af Tabel 4 har tre fjerdedele af børnehaverne (74,1 pct.) en institutionsordning, det vil sige, at det er børnehaven, der sørger for (og betaler) børnenes morgenmad. I ca. hver femte børnehave (18,2 pct.) er der tale om en individuel ordning, hvor børnene selv medbringer morgenmaden måske i form af et stykke brød, en lille yoghurt eller lignende. I ca. hver 20. børnehave er morgenmaden en fællesordning. Det vil sandsynligvis sige, at morgenmads-forældrene skiftes til at medbringe cornflakes, brød, ost marmelade o.l. I nogle ganske få institutioner (1,4 pct.) er der tale om en forældrebetalt ordning, hvor forældrene betaler til en kasse, der betaler for børnenes morgenmad. Tabel 4 Morgenmad - forskellige ordninger (N=500) procent ,1 25,7 Institutions ordn. 18,4 81,6 Individuel ordn. 95,8 98,4 4,2 1,4 Fælles ordn. Forældrebetalt ordn. 5 dage om ugen 0 dage om ugen

19 Frokost Med hensyn til frokost er billedet forventeligt mere varieret. Som det fremgår af Tabel 5, er det kun i hver 25. børnehave (4,2 pct.), hvor det er børnehavens mad, der er på bordet alle fem dage om ugen (institutionsordning), mens ca. hver 12. børnehave (7,4 pct.) har 1-4 dage om ugen, hvor der serveres mad for børnene. Tilsammen er det således næsten hver 8. børnehave (11,6 pct.), der i et eller andet omfang sørger for frokost til børnene én eller flere dage om ugen. Madpakken er en realitet i ca. 86 pct. af børnehaverne. Det vil sige, at i tre fjerdedele af børnehaverne (73,3 pct.) er der en individuel ordning i fem dage om ugen. Hertil kommer, at ca. hver syvende børnehave (12,4 pct.) har individuel ordning 1-4 dage om ugen. Der er fælles ordning i ca. hver 12. børnehave, hvor 1,8 pct. har det hver dag, mens 6,2 pct. har det 1-4 dage om ugen. Næsten hver 10. børnehave har en forældrebetalt ordning, hvor 3,6 pct. har det hver dag, mens 6,0 pct. har det 1-4 dage om ugen. Tabel 5 Frokost forskellige ordninger (N=500) procent ,2 7,4 88,4 Institutions ordn. 73,3 12,4 14,4 Individuel ordn. 92 6,2 1,8 Fælles ordn. 3,6 6 90,4 Forældrebetalt ordn. 5 dage om ugen 1-4 dage om ugen 0 dage om ugen

20 Eftermiddagsmad Eftermiddagsmaden udviser den største variation i kostordninger. Som det fremgår af Tabel 6, er der en institutionsordning i ca. en tredjedel (30 pct.) af alle børnehaver. Det vil sige, at børnehaven her sørger for, at der er mad om eftermiddagen. Lidt hyppigere (32,5 pct.) er den individuelle ordning, det vil sige, at børnene selv medbringer eftermiddagsmad til sig selv (madpakke) I hver femte børnehave (20,2 pct.) er der fælles ordning. Det vil sige, at forældrene her tager noget med frugt, brød o.lign. som alle børnene spiser af. I ca. hver sjette børnehave (15,2 pct.) er der forældrebetalt ordning. Tabel 6 - Eftermiddagsmad forskellige ordninger (N=501) procent ,8 4,2 82,6 15,2 2,2 76,6 20,2 3,2 64,3 32,5 3,2 5 dage om ugen 1-4 dage om ugen 0 dage om ugen Institutions ordn. Forældrebetalt ordn. Fælles ordn. Individuel ordn

21 Sammenhænge mellem de forskellige kostordninger Der ses nogle interessante sammenhænge mellem de forskellige kostordninger i forskellige børnehaver i forskellige kommuner. Sammenhæng mellem frokost og eftermiddagsmad Der er noget, der tyder på, at der her er tale om den såkaldte Matthæus-effekt det vil sige de, der får meget, skal mere gives, mens de, der ikke får meget, skal have endnu mindre. Det er, som nævnt i Tabel 5, ca. hver 10. børnehave (11,6 pct.), der serverer frokost enten hver dag eller 1-4 gange om ugen. Flertallet af disse børnehaver har også institutions ordning i forhold til morgenmaden og eftermiddagsmaden. I de børnehaver, hvor forældrene skal sørge for børnenes mad til frokost, skal forældrenes også hyppigst selv sørge for eftermiddagsmad. Sammenhæng mellem kommunens økonomistyring af kost og børnehavens kostordning Sandsynligheden for, at en børnehave serverer frokost hver dag eller 1-4 gange om ugen, er størst, såfremt børnehaven er beliggende i en kommune, der centralt har fastsat et beløb til kost. Sammenhæng mellem kommunens kostpolitik og børnehavens kostordning Der er ikke fundet sammenhænge mellem børnehavernes forskellige kostordninger, og hvorvidt kommunen har en centralt fastsat kostpolitik. Sammenhæng mellem børnehavens kostpolitik og kostordning Der er ikke fundet sammenhænge mellem børnehavernes forskellige kostordninger, og hvorvidt børnehaven har formuleret en skriftlig kostpolitik. Børnehavernes kommentarer Ca. en tredjedel (148) af de børnehaver, der har besvaret spørgeskemaet har valgt at skrive deres kommentarer. De fleste af kommentarerne beskriver forskellige kostordninger: Børnehavebørnenes forældre betaler et ekstra beløb om måneden, som dækker kosten, men ikke personaleudgifterne. Sidstnævnte betales af vores budget til madordningen. Vi har selv en del frugttræer, og børnene får/tager selvfølgelig dette. Vi har en månedlig forældrebetalt maddag. Der opkræves 10 kr. pr barn. De 3 spisegrupper skiftes til at have det

22 Alle stuer har 1 maddag og 1 bagedag (institutionen betaler) om måneden. Den ene af stuerne har desuden en fælles maddag, hvor forældrene kommer med maden. I andre og noget færre kommentarer beskriver børnehaverne, at der har været gode ordninger, som af forskellige grunde er ophørt: Vi havde i foråret en 4-ugers forsøgsmadordning,, hvor børnehaven betalte for alle måltider til børnene ( ). Da vi ikke har godkendt køkken, kan vi ikke lave det i institutionen, og det var et "tilkøb". Maden blev leveret udefra. Efter forsøgsperioden skulle forældrene så beslutte, om ordningen skulle gøres permanent mod brugerbetaling. Forældrene var meget begejstrede for ordningen, men den er desværre ikke blevet til noget, da nogle forældre alligevel syntes, det blev for dyrt for dem. Morgenmaden har kommunen valgt at skære væk for mange år siden. Vi har valgt her i huset, at der skal være mulighed for, at børnene får noget at spise. Det er ikke det store morgenbord, hvor man har en masse at vælge imellem. Det kan være knækbrød, havregryn el. cornflakes. Sammenfatning af børnehavernes kostordning Morgenmad: I tre fjerdedele af børnehaverne er det børnehaven, der serverer morgenmad for børnene. I de øvrige børnehaver medbringer børnene selv deres morgenmad (ca. hver femte), eller der er en fællesordning. I ganske få børnehaver (1,4 pct.) er der en forældrebetalt ordning. Frokost: Et lille fåtal af børnehaverne (4,2 pct.) serverer frokost for børnene hver dag, og i tre fjerdele af børnehaverne har børnene madpakke med hver dag. Der er en form for fælles ordning i hver 12. børnehave, mens der i hver 10. børnehave er en forældrebetalt ordning. Eftermiddagsmad: Der er en institutionsordning i ca. en tredjedel (30 pct.) af alle børnehaver. Der er individuel ordning i en anden tredjedel (32,5 pct.) af børnehaverne. I hver femte børnehave (20,2 pct.) er der fælles ordning, mens der i ca. hver sjette børnehave (15,2 pct.) er forældrebetalt ordning. Sammenhænge: Der ses sammenhæng mellem frokost og eftermiddagsmad således, at de børnehaver, der serverer frokost, hyppigt også serverer eftermiddagsmad. Sandsynligheden for, at en børnehave serverer frokost, er størst, såfremt børnehaven er beliggende i en kommune, der centralt har fastsat et beløb til kost. Der er ikke fundet sammenhænge mellem børnehavernes forskellige kostordninger, og hvorvidt kommunen har en centralt fastsat kostpolitik, ligesom der heller ikke er fundet

23 sammenhænge mellem børnehavernes forskellige kostordninger, og hvorvidt børnehaven har formuleret en skriftlig kostpolitik

24 Sund mad i børnehaven Hvad er sund mad? Det er selvsagt helt afgørende, at den mad børnene spiser er sund men hvad er sund mad? Til brug for denne undersøgelse anvendes et sundhedsbegreb, som omhandler den ernæringsmæssige sammensætning af den mad, som børnene spiser. Der er imidlertid mange stemmer i offentligheden, der gør sig gældende, og dagsordenen skifter ofte. Det diskuteres nærmest permanent, hvorvidt forskellige fødemidler faktisk er sunde er pasta sundt? er kartofler? er svinekød sundere end lam? er æg fra fritgående høns sundere end æg fra burhøns? er økologisk sukker sundere end konventionelt sukker? er hjemmelavet leverpostej sundere end Stryhns? osv. Der er her valgt et sundhedsbegreb, der søger at sammenfatte det, som de offentlige eksperter rent faktisk er rimeligt enige om i forhold til madens ernæringsmæssige sammensætning. Med offentlige eksperter menes her de udgivelser i form af bøger, pjecer, hjemmesider plakater m.v., der er kommet fra Fødevareministeriet og dertil hørende institutter og institutioner. Sund mad skal således forstås som mad, der er 1) sammensat varieret, 2) indeholder lidt fedt og sukker og 3) meget frugt og grønt. I en bredere sundhedsforståelse vil der for mange mennesker spille flere andre forhold ind på, om mad er sundt: For eksempel måden der spises på, stemningen i lokalet, er der ro, er der mange eller få regler. Disse forhold er belyst gennem en række spørgsmål i denne undersøgelse, der omhandler personalets normer til måltidet sammenholdt med børnenes adfærd. En belysning heraf fremgår af afsnittet Frokostmåltidets normer og organisering - se side 36. Personalets vurdering af det sunde i børnenes medbragte mad Personalet er blevet bedt om at vurdere, om den mad, børnene medbringer i børnehaven, er sund. Spørgsmålet angår medbragt mad typisk til både frokost og eftermiddag. Bemærk at der er tale om personalets vurdering af, om maden er sund ikke om maden rent faktisk er sund. Det vil sige, at personalets (forskellige?) opfattelser af sund mad spiller med i besvarelserne. For at indkredse sundhed er der i spørgsmålsformuleringen nævnt undersøgelsens udgangspunkt for sund mad

25 Spørgsmålet lød: Hvis børnene spiser medbragt mad i institutionen hvor mange børn medbringer mad, der er sund det vil sige varieret, lidt fedt og sukker, meget frugt og grønt? Tabel 7 viser, at en tredjedel (33,1 pct.) af alle børnehaverne vurderer, at mere end 8 ud af 10 børn medbringer sund mad. næsten to femtedele af børnehaverne (38,2 pct.) vurderer, at 6-8 ud af 10 børn medbringer sund mad. ca. hver sjette institution (17 pct.) vurderer, at kun 2-4 ud af 10 børn medbringer sund mad, og 3 % af institutionerne vurderer at færre end 2 ud af 10 børn medbringer sund mad. Næsten tre fjerdedele af alle børnehaver vurderer, at over halvdelen af børnene medbringer sund mad. En fjerdedel af alle børnehaver vurderer, at lidt under halvdelen af børnene medbringer sund mad. Det positive er, at det ser ud til, at maden i børnehaverne er bedre end deres rygte. Det ser ud til, at den faktisk er overvejende sund. Men der er store forskelle mellem forskellige børn i forskellige børnehaver. Resultatet peger på, at de sunde børn klumper sig sammen i sunde børnehaver. Det problematiske er, at der er nogle få børnehaver, hvor en række børn medbringer slik og usund mad. Det er en stor udfordring for børnehaver og kommuner. Tabel 7 - Andel af børnene der medbringer sund mad (N=487) ,1 38,2 17 6,6 3,3 1,8 < 80% af børnene 60%-80% af børnene 40%-60% af børnene 20%-40% af børnene >20% af børnene Ved ikke

26 Slik og søde sager i madpakken En anden måde at vurdere om børnenes medbragte mad er sund, er personalets vurdering af omfanget af medbragt slik og søde sager. Dette skal også ses i lyset af den til tider opblomstrende debat om, at mange børn medbringer (for meget) slik i deres madpakker. Definitionen af slik er i spørgeskemaet følgende: Der tænkes både på almindeligt slik, og fødemidler der indeholder meget sukker som for eksempel mælkesnitte, diverse søde yoghurter o.l. Spørgsmålet lød: Tænk på børnenes madpakker i går hvor mange procent havde slik og/eller søde sager i deres madpakke? Af Tabel 8 fremgår det, at hver 12. børnehave (7,9 pct.) vurderer, at mere end 8 ud af 10 børn havde slik med i madpakken. lige så mange (8,1 pct.) vurderer, at mellem 6 og 8 børn ud af 10 havde slik med i madpakken. hver sjette børnehave (16,1 pct.) vurderer, at mellem 4 og 6 børn ud af 10 havde slik med i madpakken. lidt mere end hver fjerde børnehave (27,3 pct.) vurderer, at mellem 2 og 4 børn ud af 10 havde slik med i madpakken. ca. to femtedele af alle børnehaver (40,5 pct.) vurderer, at mellem 2 og 4 børn ud af 10 havde slik med i madpakken. Lidt mere end tre fjerdedele af alle børnehaver vurderer, at 4 børn eller færre ud af 10 børn har slik med i madpakken. Tabel 8 - Andel af børn der medbringer slik/søde sager (N=454) Andel af børn der medbringer slik/søde sager (N=454) ,9 8,1 16,1 27,3 40,5 <80% af børnene 60%-80% af børnene 40%-60% af børnene 20%-40% af børnene >20% af børnene

27 Sammenhænge Der ses en tydelig sammenhæng mellem tabel 7 og 8. Andel af børn der medbringer sund mad og andel, der medbringer slik/søde sager. De to tabeller viser næsten det samme resultat. Dog viser tallene en tendens til, at personalet godt kan vurdere madpakken som sund, selvom der er slik og søde sager i den. Det hænger sandsynligvis sammen med, at en sund madpakke blandt andet handler om balancen mellem det sunde og det usunde. Der ses ikke sammenhæng mellem, om børnehaven har en nedskreven kostpolitik, og om personalet vurderer, at den medbragte mad er sund, Børnehavernes kommentarer En børnehave kommenterer deres indsats på følgende måde Vi er en børnehave, der lægger vægt på en sund kost, vi henstiller til, at madpakker bør bestå af groft brød med sundt pålæg samt frugt og grøntvi følger sundhedsstyrelsens vejledning omkring 400 g frugt om dagen til børn mellem 4-10 år. Fødevarer med højt sukkerindhold hvidt brød, kiks o. lign. er noget, vi fraråder forældrene at give deres børn, samtidig indgår det ikke i børnehavens kost politik. Vi har kæmpet mod ulødige "fødevarer", der blev medbragt til morgenbordet. Krav og forventninger til forældrene Samarbejdet mellem forældre og børnehave er helt centralt. Som en børnehave skriver: Madpakken er en hilsen hjemme fra - og madpakken er mere end en hilsen. Den medbragte mad tydeliggør, at samarbejdet mellem forældre og børnehave udover den ligeværdige dimension, hvor både forældre og børnehave som ligeværdige parter gennem dialog finder fælles løsninger - også har den myndighedsprægede dimension, hvor børnehaven vil noget på børnenes vegne og dermed også på forældrenes vegne. Her taler børnehaven på velfærdsstatens vegne og skal opdrage borgeren til at spise sundt. Derfor har der i spørgeskemaet været et spørgsmål, der belyser børnehavens særlige krav og forventninger til forældrene, hvis børnene spiser medbragt mad i institutionen. Børnehaverne kunne vælge at sætte kryds ud for ét, flere eller alle temaer. De fem temaer er Ved hjælp af opslag i institutionen (artikler fra aviser, tidsskrifter, ugeblade, m.v.) Uddeling af pjecer udarbejdet af stat, kommune eller andre

28 Oplæg og diskussion på forældremøder Oplæg og diskussion på bestyrelsesmøder Personlige henvendelser til enkelte forældre Det fremgår af Tabel 9 at næsten tre fjerdedele (69,6 pct.) af børnehaverne anvender personlige henvendelser, og to tredjedele (66,1 pct.) tager temaet op på forældremøder. Lidt flere end halvdelen anvender opslag (55,7 pct.) og bestyrelsesmøder (52 pct.), mens lidt under halvdelen (48 pct.) anvender pjecer fra stat og kommune. Tabel 9 - Hvordan tydeliggør institutionen overfor forældrene, at den medbragte mad skal være sund (N=510) procent ,6 66,1 55, Pers. henv. Fldr.møder Opslag Best.møder Pjecer Ved hjælp af Børnehavernes kommentarer I 42 pct. af de indkomne spørgeskemaer var der skrevet kommentarer (215 kommentarer). Her gengives nogle af de typiske. Nogle få kommentarer handler om børn fra etniske minoriteter: Vi har en del udenlandske børn, hvor forståelsen for den danske kultur og især mad, er et meget ømtåligt emne. En del andre kommentarer drejer sig om den måde, hvorpå børnehaven udøver deres myndighedsopgave over for forældrene: Forældrene er ikke i tvivl om vores holdning til sund og varieret kost. Men vi vil ikke være kostpolitibetjente. Det er for eks. ikke forbudt at tage de små sukkerholdige yoghurt med, men forældrene kender godt vores holdning til disse. Vi vil ikke være "politi", men tror på, at oplysning og information er vejen frem

29 I de tilfælde vi vurderer, at madpakken er for usund, eller det kun er de usunde ting, der bliver spist, kontakter vi forældrene og tager en snak med dem. Vi siger ikke, hvad børnene skal have med, men kommer med forslag til evt. ændringer. Vi meddeler forældrene, at vi ikke kan acceptere "slik" i madpakken. Hvis børnene har usund mad med, går vi ikke ind i en diskussion med barnet om, at det skal spise sin mad i en bestemt rækkefølge. Hvis vi mener, at barnet over en længere periode har usund mad med, henvender vi os personligt til forældrene. Vi fortæller forældrene, at den mad, de giver børnene med, er deres ansvar, og at vi ikke vil "rangdele" det for dem, dvs. at principielt spiser børnene det, de har lyst til, i den rækkefølge, de har lyst til. Vi fortæller dem også, hvad det kan betyde i forhold til, om børnene er mætte, når de har spist mælkesnitten. Kort sagt synes vi langt hen ad vejen, det er forældrenes ansvar, hvad de giver deres børn. Men hvis noget er meget galt, taler vi med den enkelte forælder. De øvrige kommentarer omhandler de pjecer m.v., som børnehaverne anvender: Vi er ved at lave en lille folder vedrørende vores kostpolitik. Det bliver tydelig gjort i vores virksomhedsplan. Alle nye forældre, som starter, får information om, hvad vi står for, og hvad vi gerne vil have, at de efterlever med hensyn til barnets madpakke og frugtpose. Børnehaven har udarbejdet en vejledende sundhedspjece, som udleveres ved 1. møde med familien Drikkevarer Drikkevarer og kost hører sammen. Ligesom kost er der mange stemmer, der lader sig høre, når det drejer sig om, hvad der er sundt at drikke til måltiderne og ind i mellem. De offentlige eksperter anbefaler, at børn får ½ liter skummetmælk dagligt og advarer mod juice og saftevand, da der er en del sukker i. Hvad drikker børnene? Børnehaverne er blevet bedt om at svare på, hvad børnene oftest drikker til henholdsvis morgenmad, frokost, eftermiddagsmad og ind imellem. Nedenstående fire tabeller Tabel 10, Tabel 11, Tabel 12, Tabel 13 viser børnehavernes besvarelser. Mælk: Det fremgår at de fire tabeller, at mælk er det, som alle børnehaver (96,9 pct.) giver til morgenmad, mens tre fjerdedele (75,1-28 -

30 pct.) af børnehaverne giver mælk til frokost. Til eftermiddagsmad er det hver femte (20,9 pct.) børnehave, der serverer mælk. Meget få børnehaver (1 pct.) giver børnene mælk at drikke ind imellem måltiderne. Vand: Af tabellerne fremgår, at vand kommer ind på førstepladsen både til eftermiddag og ind imellem måltiderne. Ca. en fjerdedel (23,6 pct.) af børnehaverne giver vand til frokost. Juice og saftevand: Det er meget få børnehaver (1 pct.), der serverer saftevand til frokost, mens det til eftermiddagsmad er lidt flere (5,9 pct.). Der serveres kun juice om eftermiddagen, og det kun i få børnehaver (1,2 pct.). De børnehaver, der angiver at servere juice og saftevand angiver tillige, at de indkøber økologisk. Tabel 10 - Hvad drikker børnene oftest til morgenmad? (N=483) ,9 2, Mælk Vand Juice Saftevand Andet Tabel 11 - Hvad drikker børnene oftest til frokost? (N=493) ,1 23, Mælk Vand Juice Saftevand Andet

31 Tabel 12 - Hvad drikker børnene oftest til eftermiddagsmad? (N=491) ,7 20,8 1,2 5,9 0,4 Mælk Vand Juice Saftevand Andet Tabel 13 - Hvad drikker børnene imellem måltiderne? (N=495) , ,6 0,2 Mælk Vand Juice Saftevand Andet

32 Sammenfatning af sundhed Sund mad skal forstås som mad, der er 1) sammensat varieret, 2) indeholder lidt fedt og sukker og 3) meget frugt og grønt. Næsten tre fjerdedele af alle børnehaver vurderer, at over halvdelen af børnene medbringer sund mad. En fjerdedel af alle børnehaver vurderer, at lidt under halvdelen af børnene medbringer sund mad. Lidt mere end tre fjerdedele af alle børnehaver vurderer, at 4 børn eller færre ud af 10 børn har slik med i madpakken. Der ses ikke sammenhæng mellem om børnehaven har en nedskreven kostpolitik, og om personalet vurderer, om maden er sund, Når børnehaven skal stille særlige krav og forventninger til forældrene i forbindelse med den medbragte mad, anvender næsten tre fjerdedele af børnehaverne personlige henvendelser, og to tredjedele tager temaet op på forældremøder. Lidt flere end halvdelen anvender opslag og bestyrelsesmøder, mens lidt under halvdelen anvender pjecer fra stat og kommune. Med hensyn til drikkevarer giver næsten alle børnehaver mælk til morgenmad, mens tre fjerdedele af børnehaverne giver mælk til frokost. Til eftermiddagsmad er det hver femte børnehave, der serverer mælk. Vand kommer ind på førstepladsen både til eftermiddag og ind imellem måltiderne. Ca. en fjerdedel af børnehaverne giver vand til frokost. Det er meget få børnehaver, der serverer saftevand til frokost, mens det til eftermiddagsmad er lidt flere. De børnehaver, der angiver at servere juice og saftevand angiver tillige, at de indkøber økologisk