Ikke-teknisk resumé For etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket

Transkript

1 Ikke-teknisk resumé For etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket Del 1 Forslag til Kommuneplan retningslinjer Del 2 Ikke-teknisk resumé Del 3 VVM redegørelse Februar 2014 Page 2

2 Titel: Biomassekedler på Skærbækværket, VVMredegørelse, ikke-teknisk resume Redaktion: Miljøstyrelsen Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K År: Februar 2014 Foto: DONG Energy A/S Illustration: DONG Energy A/S Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen samt Geodatastyrelsen ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 3

3 Indhold Forord Indledning Beskrivelse af Skærbækværket Etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket Beskrivelse af projektet Driftsscenarier Alternativer scenariet Alternative placeringer af biomasseindfyring Biopiller eller træflis/halmpiller/-briketter Placering af kedler og lager Alternativer til transit gennem Skærbækværkets havn Miljøpåvirkninger Landskab, bebyggelse og anlæg Jord- og grundvand Jordbrugsmæssige forhold Ressourceforbrug Vand Brændsler Kemikalier og hjælpestoffer Mineralske restprodukter og affald Mineralske restprodukter Affald Klimatiske forhold Udledninger til luft Overholdelse af B-værdier Udledning af tungmetaller Udledning af NOx, SO2 og NH Udledninger til vand Trafik Støj Støj fra skibe Lavfrekvent støj Sedimenttransport og kystmorfologi Flora og fauna Kolding Fjord Natur og vildtreservater Habitatdirektivets bilag IV arter Naturbeskyttelsesområder Miljøpåvirkninger Udledning af tungmetaller Udledning af kvælstof

4 Beskyttelseskrævede arter Marinbiologiske forhold områder Vandkvalitet Vandindvinding og grundvandssænkning Udledning af kølevand Sedimentspredning Trafik Støj, herunder undervandsstøj Natura 2000 område Lillebælt, Væsentlighedsvurdering Tungmetaller Næringsstoffer Invasive arter Trafik Støj Risiko Befolkning Kulturhistorie og rekreative forhold Socioøkonomiske konsekvenser Kumulative effekter Afværgeforanstalt-ninger Forslag til moniteringsprogram

5 Forord Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15. december 2010 med senere ændringer 1. Anlæg på søterritoriet er omfattet af Transport- og Energiministeriets bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM), bekendtgørelse nr. 579 af 29. maj Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres med baggrund i en såkaldt VVM-redegørelse. I henhold til VVM reglerne er enten Miljøstyrelsen (herefter MST), Naturstyrelsen eller den relevante kommune ansvarlig myndighed for projekter på land mens Kystdirektoratet (herefter KDI) er godkendende myndighed for projekter på søterritoriet 2. Der skal derfor for dette projekt i princippet gennemføres to VVM processer med to forskellige godkendende myndigheder i henhold til forskellig lovgivning. For dette projekt på land er MST myndighed. MST og KDI har besluttet at der skal udarbejdes én samlet miljøvurdering med en fælles offentlig høringsproces. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes idéer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være idéer til, hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. 1 Bekendtgørelse 1510 er erstattet af bekendtgørelse 1654 af 27. december Jf. overgangsbestemmelserne i den nye bekendtgørelse, skal allerede igangsatte redegørelser færdigbehandles i henhold til bekendtgørelse 1510, hvorfor den nye bekendtgørelse ikke får betydning for nærværende VVM-redegørelse. 2 Pr er afgørelser i henhold til havneloven overgået fra KDI til Trafikstyrelsen, hvorfor det er Trafikstyrelsen, der er myndighed på afgørelsen i henhold til havneloven fra denne dato. 6

6 1. Indledning Nærværende tekst er en redegørelse for de miljømæssige konsekvenser ved, at DONG Energy etablerer nye biomassefyrede kedler på Skærbækværket, så værket fremover også kan anvende biomasse til el- og varmeproduktionen. Dette afsnit giver et ikke-teknisk overblik over de miljøpåvirkninger, som afdækkes i VVM-redegørelsen. For detaljerede beskrivelser henvises til selve VVM-redegørelsen samt baggrundsrapporter. I forbindelse med etablering af biomassekedler på Skærbækværket, etableres også biomasselager med tilhørende transportsystemer. Desuden renoveres og uddybes Skærbækværkets havn. Energipolitik er i stigende grad et europæisk anliggende, hvor udbygning af vedvarende energi, CO2-reduktion og mål for energieffektivisering samt organisering af energisektoren fastlægges af fællesskabet. Et direktiv fra EU kommissionen i 2009 fastlægger, at andelen af vedvarende energi indenfor EU skal være 20 % i 2020, hvor Danmark skal øge andelen af vedvarende energi fra 17 til 30 procent. Endvidere har den danske regering en målsætning om at reducere udledning af CO2 med 40 % frem mod 2020 i forhold til 1990 niveau. Én af måderne at reducere CO2 udledningen fra el- og varmeproduktionen, er at biomasse, der regulatorisk betragtes som et CO2-neutralt brændsler på kraftvarmeværkerne, der i dag fyrer med fossile brændsler, som olie, kul og gas. På DONG Energys kraftværker anvendes der forskellige typer biomasse f. eks. træflis, halm og træpiller, og fremover vil Skærbækværket også kunne producere el og varme på biomasse i form af træflis, herunder pileflis samt halmpiller/briketter. Beslutningen om at etablere biomassekedler med tilhørende lager samt renovere og uddybe havnen på Skærbækværket er foretaget på baggrund af analyse af de forskellige muligheder for indfyring af mere biomasse på DONG Energys værker. Konklusionen på analysen er, at biomasse bør anvendes på de kraftvarmeværker, hvortil der hører et stort varmegrundlag, hvilket er tilfældet for Skærbækværket, der leverer fjernvarme til Trekantområdet, som har et stort fjernvarmebehov. Nærværende tekst gives et resumé af VVM-redegørelsen for brændselsomlægningen på Skærbækværket. 7

7 1. Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelsen. Nærværende tekst er en redegørelse for de miljømæssige konsekvenser ved, at DONG Energy etablerer nye biomassefyrede kedler på Skærbækværket, så værket fremover også kan anvende biomasse til el- og varmeproduktionen. Dette afsnit giver et ikke-teknisk overblik over de miljøpåvirkninger, som afdækkes i VVM-redegørelsen. For detaljerede beskrivelser henvises til selve VVM-redegørelsen samt baggrundsrapporter. I forbindelse med etablering af biomassekedler på Skærbækværket, etableres også biomasselager med tilhørende transportsystemer. Desuden renoveres og uddybes Skærbækværkets havn. Energipolitik er i stigende grad et europæisk anliggende, hvor udbygning af vedvarende energi, CO2-reduktion og mål for energieffektivisering samt organisering af energisektoren fastlægges af fællesskabet. Et direktiv fra EU kommissionen i 2009 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fastlægger, at andelen af vedvarende energi indenfor EU skal være 20 % i 2020, hvor Danmark skal øge andelen af vedvarende energi fra 17 til 30 procent. Endvidere har den danske regering en målsætning om at reducere udledning af CO2 med 40 % frem mod 2020 i forhold til 1990 niveau. Én af måderne at reducere CO2 udledningen fra el- og varmeproduktionen, er at biomasse, der regulatorisk betragtes som et CO2-neutralt brændsler på kraftvarmeværkerne, der i dag fyrer med fossile brændsler, som olie, kul og gas. På DONG Energys kraftværker anvendes der forskellige typer biomasse f. eks. træflis, halm og træpiller, og fremover vil Skærbækværket også kunne producere el og varme på biomasse i form af træflis, herunder pileflis samt halmpiller/briketter. Beslutningen om at etablere biomassekedler med tilhørende lager samt renovere og uddybe havnen på Skærbækværket er foretaget på baggrund af analyse af de forskellige muligheder for indfyring af mere biomasse på DONG Energys værker. Konklusionen på analysen er, at biomasse bør anvendes på de kraftvarmeværker, hvortil der hører et stort varmegrundlag, hvilket er tilfældet for Skærbækværket, der leverer fjernvarme til Trekantområdet, som har et stort fjernvarmebehov. Nærværende tekst gives et resumé af VVM-redegørelsen for brændselsomlægningen på Skærbækværket 8

8 2. Beskrivelse af Skærbækværket. Skærbækværket producerer el til det danske el-net og fjernvarme til hovedparten af fjernvarmeforbrugerne i Trekantområdet. Skærbækværket er placeret mellem Kolding, Fredericia og Middelfart ud til Kolding Fjord vest for Skærbæk by i Fredericia Kommune. Figur 1 og Figur 2 viser hhv. luftfoto af værket og værkets placering ved Kolding Fjord Figur 1: Luftfoto af Skærbækværket. Blok 3 ses i forgrunden med de gamle blokke bagved. Den eksisterende kaj ses til højre i billedet og tre af værkets olietanke ses til venstre. Skærbæk by og Skærbæk Lystbådehavn ses i baggrunden. 9

9 Figur 2: Skærbækværkets placering ved Kolding Fjord i Fredericia kommune. Kort og Matrikelstyrelsen. Skærbækværket består i dag af blok 3 fra 1997, en hjælpedampkedel fra 1997 og to ældre anlæg, der befinder sig på forskellige skrotningsstadier. SKV 3 er gas- og letoliefyret med en el-virkningsgrad på 47 % og en indfyret effekt på 830 MW. Hjælpedampkedlen er ligeledes gas og letoliefyret og har en indfyret effekt på 29,9 MW. 10

10 3. Etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket. DONG Energy planlægger at etablere et antal biomassefyrede kedler med en samlet indfyret effekt på 320 MW på Skærbækværket, således at Skærbækværket fremover også kan producere el og varme på biomasse. Der etableres desuden et åbent biomasselager samt bånd og transportfaciliteter samt miljøanlæg i form af filtre til røggasrensning. Desuden omfatter projektet også renovering af eksisterende havn og uddybning af havnebassin og sejlrende samt etableringen af en transithavn for biomasse på Skærbækværket. Biomassen i form af træflis, pileflis og halmpiller/-briketter modtages med skib eller lastbil, losses og opbevares i et åbent lager indtil den indfyres på Skærbækværket. Biomasse, der skal videretransiteres til andre af DONG Energy's biomassefyrede værker, losses direkte fra skibet til lastbil på kajområdet. De nye biomassekedler tilkobles den eksisterende turbine, således at der kan produceres el på biomasse og fremover vil Skærbækværket således kunne levere følgende: Varme produceret på biomasse Varme og el produceret på biomasse Varme og el produceret på gas, og i begrænset omfang olie Varme og el produceret på biomasse og gas og i begrænset omfang olie For at opnå en høj virkningsgrad ved ren varmeproduktion, bliver der mulighed for at kondensere røggassen, hvorved der opnås en yderligere varmeproduktion. Processen genererer kondensatvand, der enten udledes til kloak eller direkte til recipient. Begge muligheder vurderes i VVMredegørelsen. 3.1 Beskrivelse af projektet Projektet omfatter etablering af en række nye anlæg. På Figur 3 ses biomassebrændslernes flow gennem de nye anlæg, lageret og ind i kedlerne

11 Figur 3: Illustration af biomasseflow og restprodukter efter ombygningen. Nyanlæg er markeret med grønt 3.2 Driftsscenarier I VVM-redegørelsen anvendes to driftsscenarier; 0-scenariet og maksimaldriftsscenariet, som er opstillet for at kunne afdække de mulige miljøpåvirkninger som projektet vil kunne medføre. Da DONG Energy ikke ønsker ændringer eller begrænsninger i de eksisterende miljøgodkender for værket, er den fremtidige drift på de nye biomassefyrede kedler i kumulation med den i dag godkendte drift på hhv. SKV 3 og hjælpedampkedlen beskrevet i det, der kaldes maksimaldriftsscenariet, der sammenlignes med den forventede fremtidige drift af Skærbækværket, hvis projektet ikke gennemføres, kaldet 0-scenariet. Maksimaldriftsscenariet beskriver således en meget usandsynlig situation, nemlig den situation hvor samfundsmæssige og økonomiske forhold medfører at DONG Energy producerer el og varme på SKV timer/året samtidig med drift på hjælpedampkedlen timer/året samtidig med indfyring af op til tons biomasse/året. Dette scenarie resulterer i en meget stor produktion af el og varme, som på nuværende tidspunkt ikke vurderes realistisk. Da DONG Energy imidlertid ønsker fuld fleksibilitet over anlægget, er det dette scenarie der beskrives og vurderes. Det er vigtigt at understrege, at i det omfang Page 12

12 Skærbækværkets produktion overstiger den i biomassescenariet (se nedenfor) beskrevne produktion, vil denne produktion erstatte tilsvarende produktion på andre værker. Det realistiske scenarie for den fremtidige drift på Skærbækværket kaldes biomassescenariet og beskriver det forventede fremtidige driftsscenarie, som er baseret på DONG Energys strategimodel. I dette scenarie, er der langt færre driftsstimer på SKV3 ligesom den indfyrede mængde biomasse er reduceret. Dette scenarie præsenteres dog udelukkende for at beskrive DONG Energys begrundelse for at ansøge om tilladelse til etablering af biomassefyrede kedler og anvendes ikke til at vurdere miljøpåvirkningen fra projektet. De tre scenarier er beskrevet i Tabel 1. Scenarier benyttet i VVMredegørelsen Beskrivelse 0-scenariet Maksimaldriftsscenariet Svarer til den årlige gennemsnitlige drift på SKV3 i perioden samt den forventede fremtidige drift på hjælpedampkedlen. Driftstimerne på SKV3 er dog reduceret med det antal driftstimer som hjælpedampkedlen forventer at erstatte fremover. Der er i 0- sceanriet desuden taget højde for det forventede fremtidige krav om øget NOx-reduktion fra SKV3. Svarer til fuld drift på SKV3, hvilket svarer til fulddriftsstimer/året på primært naturgas og i mindre omfang olie samt fulddriftstimer på hjælpedampkedlen, heraf de 4000 på naturgas og de 500 på olie. Desuden indfyring med tons biomasse i form af træflis/pileflis/halmpiller ellerbriketter/året. For at tage hensyn til et evt. højere sporstofindhold i nogle typer biomasse, end i træflis, herunder pileflis og halm, er sporstofindholdet i de tons biomasse beregnet ved at gange de vægtede gennemsnit af sporstofindholdene med faktorer fra 1,3 til 1,5, så sporstofemissionerne pr. tidsenhed (kildestyrken) for de enkelte sporstoffer fra de ton biomasse svarer til 1 mio. ton biomasse/året. Dette scenarie betragtes som meget usandsynligt og dermed meget konservativt. Biomassescenariet Svarer til det fremtidige scenarie, som DONG Energy i henhold til strategimodellen forventer er realistisk fremover. I dette scenarie forventes ca fulddriftstimer på SKV3, primært på naturgas, timer på hjælpedampkedlen, heraf de på naturgas samt indfyring med ca tons biomasse, primært som træog pileflis. Tabel 1: Oversigt over scenarier i VVM-redegørelsen. I VVM-redegørelsen sammenlignes 0-scenariet med maksimaldriftsscenariet. Biomassescenariet præsenteres udelukkende for at forklare DONG Energys begrundelse for at gennemføre projektet. 3.3 Alternativer En VVM-redegørelse skal indeholde en beskrivelse af både det ansøgte projekt og mulige alternativer. Først beskrives 0-alternativet, der i denne VVM betegnes 0-scenariet, der benyttes som reference til at kunne vurdere den ændrede miljøbelastning. Derudover beskrives og vurderes alternative placeringer af anlægget og alternative tekniske løsninger til projektet. Page 13

13 scenariet Produktionen på et kraftværk varierer fra år til år som følge af varierende markedsvilkår, vejrforhold; nedbør og vind samt at der med jævne mellemrum skal udføres reparationer og udbedringer på de enkelte kraftværker, hvilket gør, at de kan være ude af i drift i kortere eller længere perioder. Det er derfor anvendt det årligt gennemsnit af driften på SKV 3 i perioden fra 2008 til 2012 (begge år inklusiv) samt den forventede fremtidige drifts af hjælpedampkedlen som basis for at kunne give et så retvisende billede af den forventede fremtidige drift på Skærbækværket som muligt. Fra SKV 3 s driftstimer er fratrukket det forventede antal driftstimer, som den fremtidige anvendelse af hjælpedampkedlen vil erstatte. Det vurderes, at denne driftssituation, er det mest realistiske bud på, hvordan driftsformen vil være i fremtiden, hvis værket ikke omlægges. 0-sceanriet tager deusden udgangspunkt i, at der etableres NOx-rensning på SKV3 for at overholde NO x -vilkår i henhold til IED fra Alternative placeringer af biomasseindfyring Alternative realistiske placeringer af biomasseindfyring vil på grund af den eksisterende afgiftslovgivning være muligt på værker med et stort fjernvarmeopland, typisk de største danske byer. Herved opnås også den mest optimale udnyttelse af brændslet. Såvel Studstrupværket ved Århus som Avedøreværket ved København har et stort fjernvarmeopland og disse to værker er helt eller delvist omlagt til biomassefyring. Øvrige af DONG Energy's værker har enten ikke et tilstrækkeligt stort varmegrundlag, eller det er ikke teknisk muligt at etablere indfyring med biomasse Biopiller eller træflis/halmpiller/-briketter I forbindelse med projektet, er hhv. fordele og ulemper ved anvendelse af træpiller og træflis vurderet. DONG Energy har i undersøgt muligheden for at ombygge den eksisterende kedel på Skærbækværket og anvende træpiller i denne og det er bl.a. konklusionerne fra dette projekt, der danner grundlag for vurderingen. Der er fordele/ulemper ved begge brændselstyper, hvilket fremgår mere detaljeret af VVM-redegørelsens kapitel 3. Flere parametre har spillet ind i DONG Energys beslutning om at søge om tilladelse til etablering af nye kedler frem for ombygning af den eksisterende kedel. Projektet viste sig at være økonomisk urentabelt dels på grund af meget store bygge- og anlægsudgifter og dels fordi biopiller, bl.a. på grund af stigende global efterspørgsel er et langt dyrere brændsel end træflis og dansk halm. Derudover vurderes træpiller at kunne give anledning til større støvgener end flis, da træpiller er et meget mere tørt brændsel end flis Placering af kedler og lager Det er vurderet, om lageret kan placeres i de store olietanke, placeret nord for værket, der ikke længere er i anvendelse ligesom det er vurderet om kedlerne kunne placeres inde i den eksisterende bygning (blok 2). Begge løsninger er vurderet ikke hensigtsmæssige Alternativer til transit gennem Skærbækværkets havn På kort sigt, er det DONG Energy's plan at sejle biomasse direkte til det værk, hvor den skal anvendes, primært i mindre skibe fra europæiske destinationer. På længere sigt forventes det imidlertid, at det kan blive bliver vanskeligt at skaffe biomasse i nødvendigt omfang fra det europæiske marked, hvorfor der kan blive behov for, at indkøbe biomasse fra fjernere destinationer som f.eks. Canada, hvorfra biomassen transporteres med større skibe. Derved vil der blive behov for at kunne transitere biomasse via én af DONG Energy's havne, som kan modtage de store skibe. Hvis Skærbækværket bliver ombygget til at kunne indfyre biomasse, vil værkets havn også blive uddybet og dermed kan den modtaget de store oversøiske skibe. Udover transit videre til værker med egen Page 14

14 havn, forventes der et behov for at transitere biomasse med lastbil til de decentrale værker, der ligger inde i landet. DONG Energy har vurderet mulighederne for at udbygge havnene på hhv. Studstrup-, Avedøre- og Skærbækværket og konstateret at udvidelse af havnen på Skærbækværket er den løsning der økonomisk og miljømæssigt er mest hensigtsmæssig, samtidig med at det er den løsning, der bedst opfylder DONG Energys behov for transit fremover. DONG Energy har derfor, af hensyn til den samlede driftsøkonomi, valgt i nærværende VVMredegørelse at undersøge muligheden for at anvende Skærbækværkets havn til transithavn. Page 15

15 4. Miljøpåvirkninger Etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket kræver om- og tilbygninger på værket, herunder etablering af lagerkapacitet til brændsler og restprodukter, miljøanlæg, transportbånd til brændslerne m.m., hvilket også vil medføre miljøpåvirkninger f.eks. mere støj og trafik. Uddybning og renovering af havnen vil medføre miljøpåvirkninger i anlægsfasen og den efterfølgende øgede skibstrafik vil medføre en øget miljøpåvirkning i driftsfasen. De mulige miljøpåvirkninger er derfor opdelt i hhv. en anlægs- og driftsfase, da de miljømæssige påvirkninger og tidshorisonten er forskellige i de to faser. Der er i VVM-redegørelsen kun redegjort for emner, som vurderes at være relevante i forhold til projektets placering og mulige miljøpåvirkninger. For at afklare omfanget af undersøgelser i VVMredegørelsen, har projektet været i offentlig høring i foråret 2013, hvor MST og KDI har indkaldt ideer og forslag til VVM-redegørelsen. På baggrund af indkomne forslag, har MST, KDI og DONG Energy i fællesskab kortlagt, hvilke forhold VVM-redegørelsen skal belyse nærmere. Følgende emner er således behandlet: Landskab, bebyggelse og anlæg Jord og grundvand Jordbrugsmæssige forhold Ressourceforbrug Restprodukter og affald Klima Udledninger til luft Udledninger til vand Trafik over land og over vand Støj Sedimenttransport og kystmorfologi Flora og fauna Natura 2000-området Lillebælt, væsentlighedsvurdering Risiko Påvirkning af befolkningens sundhed Socioøkonomiske konsekvenser Udover selve VVM-redegørelsen er der udarbejdet 25 bilag til denne. Listen over bilag kan ses bagerst i VVM-redegørelsen. 4.1 Landskab, bebyggelse og anlæg Skærbækværket udgør en markant påvirkning i landskabet omkring Skærbæk og det ydre Kolding Fjord. De høje skorstene og bygninger er fremtrædende elementer i landskabet. Derudover fremhæver højspændingsledningerne, der udgår fra Skærbækværket, områdets industrielle udtryk. Skærbæk består primært af boligområder i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse, Skærbækværket, Skærbæk Havn og en ældre bebyggelse langs Skærbæk Havnegade. De landskabelige værdier omkring Skærbæk knytter sig primært til kystområdet syd for Kolding Landevej samt Sønderskov i øst. Området er udpeget som landskabspark i Fredericia Kommunes kommuneplan. Page 16

16 Figur 4 viser Skærbækværket fra luften som det ser ud i dag. Forrest ses den 90 meter høje blok 3 samt den 120 meter høje skorsten. Bag denne ses hhv. blok 2 og blok 1. Bagest i billedet ses Skærbæk by med havnen længst mod højre. Figur 4: Før - Skråfoto fra luften, visende Skærbækværket fra sydvest Page 17

17 På Figur 5 ses Skærbækværket ved en fuld udbygning af alle anlæg. Forrest ses det åbne biomasselager ed tilhørende anlæg til håndtering og transport af biomasse. Foran blok 2 ses den nye blokbygning og mellem denne og blok 2 anes filtrene til rensning af røggassen. Biomassen transporteres via overdækkede transportbånd, der løber fra havnen til lageret og fra lageret og op i den nye blokbygning. Der bliver fremover mulighed for at modtage op til to skibe ad gangen til Skærbækværkets nyrenoverede havn. Figur 5: Efter - visualisering fra luften efter fuld udbygning. I VVM-redegørelsen findes visualiseringer og beskrivelser af brændselsomlægningen set fra i alt seks vinkler. Visualiseringerne viser, at en udbygning af Skærbækværket vil udgøre en forandring af kystlandskabet omkring værket og dermed omkring Skærbæk by. Alle nye bygninger og anlæg vil blive opført i materialer svarende til de materialer, der i forvejen er benyttet til de nyere blokke på Skærbækværket. Dette vil bidrage til at integrere de nye anlæg og bebyggelser i det eksisterende værk og skabe et sammenhængende bygningskompleks. På baggrund af de udarbejdede visualiseringer og vurderingen af det samlede bygningsanlæg efter projektets gennemførelse vurderes det, at udbygningen af Skærbækværket vil ske på en sådan måde, at man bevarer et sammenhængende arkitektonisk bygningsanlæg, der er indpasset i Skærbækværkets i forvejen markante visuelle fremtræden. Ved at tilpasse de nye bebyggelser og anlægs højde og arkitektur, opnås en harmonisk overgang mellem Skærbækværket, fjorden og det omgivende landskab. 4.2 Jord- og grundvand Projektet vurderes ikke at medføre risiko for forurening af jord eller grundvand i området. Biobrændslerne opbevares på befæstet areal og evt. overskudsvand opsuges af brændslerne og Page 18

18 tilføres kedlen. MST har vurderet at der ikke skal udarbejdes basistilstandsrapport i forbindelse med ansøgning om ny miljøgodkendelse. 4.3 Jordbrugsmæssige forhold Da projektet ikke inddrager arealer uden for Skærbækværkets område og der ikke vil blive opført nye byggerier i nærheden af de omkringliggende landbrugsarealer, vil projektet ikke medføre væsentlige konsekvenser for de jordbrugsmæssige forhold i området. 4.4 Ressourceforbrug Projektets betydning for ressourceforbruget, produktionen af restprodukter og affaldsmængder er vurderet. Vurdering af det fremtidige ressourceforbrug er udarbejdet med afsæt i det nuværende forbrug og det fremtidige forventede forbrug i maksimaldriftsscenariet Vand Følgende 'typer' vand indgår i Skærbækværkets produktion. Havvand Vandværksvand Havvand anvendes som kølevand. Projektet vil ikke få væsentlig betydning for værkets forbrug af havvand samt udledning af kølevand. Vandværksvand anvendes udover til almindelig sanitært brug, også i processen til produktion af kedelvand og vand til fjernvarmesystemet. Projektet vil medføre et samlet vandforbrug på Skærbækværket på ca m 3 /året, hvorfor den eksisterende vandindvindingstilladelse ønskes udvidet til indvinding af op til m 3 /år. Det øgede vandforbrug skyldes primært, at der skal bruges vand til deionatfremstilling og spædevand til SKV3 og de nye kedler samt en mindre mængde til forbrugsvand på værket og eksterne modtagere. Det vurderes hvorvidt en del af det øgede vandforbrug evt. kan dækkes af behandlet røggaskondensatvand. Det forventes dog ikke at hele det fremtidige forbrug kan dækkes af røggaskondensatvand, da en del af vandforbruget skal dækkes af vand med en højere renhedsgrad, end røggaskondensatvandet kan renses til. Mulighederne for at øge grundvandsindvindingen er vurderet. På baggrund af viden om grundvandsmagasinets ressource og ved at anvende en model over grundvandsforekomsten i området er det vurderet, at den øgede indvinding ikke vil have væsentlige indflydelse på grundvandsmagasinet samt på de nærliggende 3-områder. Konsekvenserne ved øget grundvandsindvinding skal dog vurderes yderligere i forbindelse med en ansøgning om øget grundandsindvinding, hvor Fredericia kommune er myndighed, idet der skal foretages prøvepumpninger før det med sikkerhed kan afgøres, om den øgede grundvandsindvinding vil kunne have væsentlige negative konsekvenser for grundvandsressourcen, nærliggende naturområder samt risikoen for salvandsindtrængning. Hvis prøvepumpningerne mod forventning viser, sig at have væsentlige negative konsekvenser for de nævnte parametre eller andre negative konsekvenser, vurderes der at være flere andre alternativer til at skaffe den øgede vandmængde til produktionen, herunder etablering af en ny boring, øget anvendelse af røggaskondensatvand eller anvendelse af havvand. I anlægsfasen vil der blive behov for at foretage en midlertidig grundvandssænkning. På baggrund af bl.a. erfaringer fra etableringen af Skærbækværkets blok 3, er det vurderet, at grundvandssænkningen ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omkringliggende Page 19

19 naturområder eller grundvandsinteresser. Dette skal vurderes yderligere, når byggefelterne ligger fast og behovet for at bortpumpe grundvand dermed nøjere kan kvantificeres Brændsler I miljøvurderingerne af projektet er der ikke taget højde for miljøbelastningen, som er forbundet med fremstillingen/udvindingen af brændslet. DONG Energy stiller dog krav til leverandører af biomassebrændsler om at produktionen skal foregå på en bæredygtig måde. Miljøvurderingen af projektet inddrager således udelukkende påvirkningen som følge af emissioner, depositioner, transport, støj m.m. som indfyringen med de enkelte brændsler medfører. Emissioner er de luftbårne forurenende stoffer, der udledes primært via skorstenen og spildevandet og depositionen er afsætning af disse stoffer på overflader, f. eks. jorden og havoverfladen. Ved 0-scenariet anvendes der årligt ca tons letolie samt 290 mio. Nm 3 naturgas og den samlede årlige indfyrede effekt er knap TJ. Ved maksimaldriftsscenariet anvendes der årligt ca tons biomasse i form af træflis, herunder pileflis samt halmpiller/briketter, ca tons letolie og ca. 560 mio. Nm 3 naturgas. Den samlede årlige indfyrede effekt stiger til knap TJ. Den voldsomme stigning fra til TJ/år i produktionen i maksimaldriftsscenariet i forhold til 0-sceanriet vurderes, som beskrevet tidligere ikke som et sandsynligt fremtidigt scenarie. For at sikre DONG Energy fuld fleksibilitet i de tre producerende enheder på Skærbækværket, er det dette driftsscenarie, der ønskes miljøgodkendelse til og det er derfor dette scenarie, der miljøvurderes på baggrund af. De resulterende miljøpåvirkninger skal derfor betragtes som meget konservative Kemikalier og hjælpestoffer Generelt vil projektet kun medføre marginale ændringer af forbruget af kemikalier og hjælpestoffer i produktionen. Da der installeres et SNCR-anlæg til fjernelse af NOx fra røggassen, vil der skulle etableres en tank til ammoniakvand. Ved at dysse ammoniakvand ind i røggassen omdannes ammoniakvand og NOx til kvælstof og vand. Der kan desuden evt., afhængig af brændslernes chloridindhold, blive behov for at indyse kalk i røggassen. Der opstilles en tank til ammoniakvand, der både skal forsyne de nye biokedler og den eksisterende blok 3 med ammoniakvand. Derudover etableres en ny letolietank til opbevaring af letolie til opstart af de nye kedler eller etableres forbindelse til eksisterende letolietank/gasforsyning. Desuden opstilles kalksilo/tank til brug ved ydelrigere røggasresning. 4.5 Mineralske restprodukter og affald I dag drives Skærbækværket primært på naturgas, som ikke danner aske ved forbrænding. Når der fremover også vil blive indfyret biomasse, vil der i forbindelse med forbrændingsprocessen blive dannet hhv. flyve- og bundaske i et forhold, der afhænger af brændslet og hvor store brændselspartikler, der indfyres. Det forventes at der fremover årligt dannes hhv. knap og tons bundaske og flyveaske Mineralske restprodukter Genanvendeligheden af mineralprodukterne har stor miljømæssig betydning, da de erstatter råstoffer i gips- og beton/cementindustrien. Det forventes, at mineralprodukterne kan afsættes til genanvendelse, som erstatning for andre råstoffer. Genanvendelse af mineralprodukter fra biomassefyrede værker, er dog forbundet med større usikkerhed sammenlignet med mineralprodukter fra kulfyrede kraftværker. Hvis det viser sig, at der ikke kan findes aftagere til mineralprodukterne fra Skærbækværket, kan det blive nødvendigt at deponere dem på dertil indrettede og godkendte anlæg. Page 20

20 DONG Energy ønsker evt. senere at søge om tilladelse til at mellemdeponere restprodukterne på det nærliggende Stegenav depot, hvorfor konsekvenserne af dette, herunder trafik og udsivning til recipienten, vurderes i VVM-redegørelsen Affald Det forventes ikke, at projektet vil give betydende ændringer i affaldsmængderne fra Skærbækværket. Samlet set vurderes det, at Skærbækværkets ressourceforbrug samt restprodukt- og affaldsproduktion vil have en ubetydelig påvirkningsgrad på miljøet. Det vurderes, at der er tale om en mindre miljøpåvirkning. 4.6 Klimatiske forhold Som følge af etablering af biomassekedlerne på Skærbækværket, forventer DONG Energy en reduktion i CO2 udledningen fra Skærbækværket på knap 30 % i forhold til 0-scenariet. CO2 udledningen pr. TJ reduceres fra 57 til knap 35 tons CO2 /TJ, svarende til en reduktion på knap 40%. Denne reduktion bliver dog kun en realitet i biomassescenariet, der som tidligere beskrevet er det scenarie, som DONG Energy forventer fremover, der er fastsat ved hjælp af DONG Energys strategimodel, der udfra data om bl.a. brændselspriser og forventet efterspørgsel af el og varme, kan fastsætte den forventede fremtidige drift af de nye kedler. Reduktionen skyldes, at biomasse regulatorisk betragtes som et CO2-neutralt brændsel. Da DONG Energy imidlertid fortsat har tilladelse til fuld drift på de to enheder, der anvender fossile brændsler, vil det samlede CO2 bidrag fra Skærbækværket fremover kunne udgøre op til tons CO2/året, hvilket er en voldsom stigning i forhold til dels den aktuelle CO2-udledning og dels i forhold til 0-sceanriet, der er den forventede fremtidige udledning, hvis projektet ikke gennemføres.. Stigningen i forhold til 0-sceanriet skyldes som tidligere nævnt, at energiproduktionen i maksimaldriftsscenariet er markant større end i 0-scenaret. Når der tages hensyn til, at den indfyrede energimængde er mere end 3 gange så stor i maksimaldriftsscenariet som i 0-sceanriet, reduceres CO2 udledningen pr. TJ fra 57 til 45 tons CO2 /TJ, svarende til en reduktion på 21 %. Når transporten af brændslet medregnes, er anvendelsen af biomasse samlet set ikke CO2-neutralt. CO2 udledningen som følge af transport af brændsler og restprodukter udgør ca. 3 % af den samlede mængde drivhusgasser i biomassescenariet. For maksimaldrifts-scenariet udgør transporten en langt mindre del af den samlede udledning, hvilket skyldes at der ikke er nogen CO2 udledning forbundet med transport af naturgas, der står for langt størstedelen af CO2 emissionen i maksimaldriftsscenariet. DONG Energy forventer på baggrund af den fremtidige forventede drift af Skærbækværket, betegnet biomassescenariet, at projektet vil have en positiv påvirkning på klimaet, idet der vil ske en reduktion af CO2 udledningen. Hvis maksimaldriftsscenariet bliver virkelighed vil den samlede CO2 udledning fra Skærbækværket stige drastisk, men produktionen på Skærbækværket, vil i så fald erstatte tilsvarende produktion på andre kraftværker. 4.7 Udledninger til luft Brændselsomlægningen vil medføre ændringer i mængden af de stoffer, der udledes til luften Overholdelse af B-værdier For at vurdere, om brændselsomlægningen eventuelt kan medføre en kortsigtet eller langsigtet risiko for menneskers sundhed og/eller natur og miljø på grund af udledninger af stoffer gennem skorstenen, har DONG Energy beregnet Skærbækværkets koncentrationsbidrag af NOx, SO2, CO, støv, ammoniak, saltsyre og hydrogenflourid i luften omkring Skærbækværket før og efter Page 21

21 omlægningen. I forhold til risiko for påvirkning af menneskers sundhed vurderes overholdelse af B- værdier for de enkelte stoffer, som er en grænseværdi for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i omgivelserne. B-værdi µg/ m3 Skærbækværkets % af B-værdi NOx SO CO Partikel (støv) Ammoniak (NH3) Saltsyre (HCl) Hydrogenfluorid (HF) 2 65 Tabel 2: Skærbækværkets maksimale koncentrationsbidrags andel af B-værdierne. Af Tabel 2 ses resultatet af beregningerne ved samtidig drift på SKV3, hjælpedampkedlen og biomassekedlerne, ved anvendelse af de gældende emissionsgrænseværdier. De udførte beregninger viser, at alle grænseværdier kan overholdes. Der er således ikke nogen sundhedsrisiko forbundet med gennemførelse af projektet Udledning af tungmetaller Udover de maksimale koncentrationer i luften, er de årlige udledninger af tungmetaller beregnet, for at vurdere udledningen i forhold til udledningerne fra den danske energisektor. I Tabel 3 ses udledningen af tungmetaller fra stationære forbrændingsanlæg i Danmark samt udledningen ved hhv. 0- og maksimaldriftsscenariet. Maksimaldriftsscenariet skal dog betragtes meget konservativt: Dels er det udtryk for en meget stor indfyret mængde brændsel og dels er der tale om en meget høj emission af tungmetaller, idet der er taget udgangspunkt i at støvemissionen svarer til emissionsgrænseværdien for støv. I praksis forventes en støvemission på under det halve af grænseværdien og da tungmetallerne binder sig til støv, er udledningen af tungmetaller afhængig af støvemissionen. Undtaget herfra er Kviksølv, der ikke binder sig til støv og derfor ikke er afhængig af støvemissionen. Page 22

22 Tabel 3: Den årlige emission af tungmetaller (i kg/år) for stationære forbrændingsanlæg i Danmark (data fra 2011) og fra Skærbækværket i 0-scenariet og maksimaldriftsscenariet. Tallene er endvidere indekseret i forhold til indfyret energimængde, hvor indeks 100 svarer til den gennemsnitlige udledning fra stationære anlæg i Danmark. For stofferne vanadium og molybdæn er emissionen fra de stationære anlæg i Danmark ikke opgjort. Ved at sammenligne de årlige udledninger fra de to scenarier med det gennemsnitlige emissionsniveau i Danmark fremgår det, at Skærbækværkets udledning af tungmetaller i 0- scenariet er væsentligt under gennemsnittet af anlæggene i Danmark. Udledningen udgør mellem 0,04 og 18,26 procent af den gennemsnitlige udledning fra de stationære forbrændingsanlæg i Danmark. For maksimaldriftsscenariet ses, at for 6 ud af de 9 tungmetaller, hvor der findes data på landsplan, er niveauet for udledning af tungmetaller pr. indfyret energienhed under gennemsnittet (fra 9 til 81 % af gennemsnitsniveauet) og for de resterende 3 tungmetaller er niveauet over gennemsnittet (fra 151 til 402 % af gennemsnitsniveauet) Udledning af NOx, SO2 og NH3 I Tabel 4 sammenlignes 0-scenariet med maksimaldriftsscenariet mht. indfyret effekt og udledning af NOx, SO2 og NH3. 0-scenarie Maksimaldriftsscenarie Indfyret effekt (TJ) NOx (tons pr. år) SO2 (tons pr. år) NH3 (Tons pr. år) Tabel 4: Udledning af NOx, SO2 og NH3 Det ses, at udledningen af NOx er 3,7 gange højere i maksimaldriftsscenariet end i 0-scenariet, og den indfyrede energimængde er 3,1 gange højere. Udledningen af SO2 stiger fra 48 til ca. 902 tons pr. år, hvilket skyldes at udledning af SO2 fra gasfyrede anlæg generelt er meget lave i forhold til ikke gasfyrede anlæg. Endvidere er udledning af SO2 i maksimaldriftsscenariet beregnet ud fra en konservativ antagelse om, at den faktiske Page 23

23 røggaskoncentration svarer til grænseværdien for SO2. I praksis vil niveauet for SO2-udledning være væsentligt lavere, når anlægget til røggaskondensering er i drift. Den øgede udledning af NH3 skyldes, at der etableres denox anlæg på de nye biomassekedler. Når der sprøjtes ammoniakvand ind i røggassen reduceres NOx udledningen, men der vil til gengæld være et udslip af ammoniak gennem skorstenen. NH3 udledningen i 0-sceanriet stammer fra SKV3, da der etableres NOx-rensning på denne uafhængigt af projektet, hvorfor det er emdtaget i 0- scenariet. 4.8 Udledninger til vand Der vil komme en række nye udledninger til vand som følge af projektet. Den primære nye kilde er røggaskondensatvand, der enten ledes til kloak og offentlig rensning eller til Kolding fjord efter rensning på Skærbækværket. Det er beregnet at vandkvalitetskravene i bekendtgørelse 1022, kan overholdes i en afstand af 50 meter fra Skærbækværkets havn, hvor udledningen etableres, når der også tages hensyn til baggrundskoncentrationen samt udsivningen fra Stegenav depotet. Kravværdierne i det nærliggende skaldyrvand, herunder krav til temperatur, kan ligeledes overholdes. Udover røggaskondensatvandet, medfører etablering af de nye kedler øgede mængder af hhv. blow down vand fra kedlerne samt øgede mængder af regenereringsvand fra produktionen af spædevand. Disse to forventes ledt til kloak og offentlig rensning. Fredericia kommune har oplyst, at det kommunale rensningsanlæg kan modtage de nye spildevandsstrømme fra 2016, uden at dette vil kræve udbygning af kloaknet eller rensninganlæg eller kræve ændringer i rensningsanlæggets eksisterende udledningstilladelse. 4.9 Trafik I dag er trafikken til og fra Skærbækværket begrænset, idet der ikke fyres med fast brændsel og dermed ikke skal transporteres brændsler og restprodukter. I anlægsfasen, forventes trafikken at stige, svarende til en ÅDT (kørsler per gennemsnitsdøgn) på ca Det vil medføre en stigning af den totale trafik på Kraftværksvej på omkring 35%. I driftsfasen vil omlægning til biomasse medføre en stigning i det samlede antal køretøjer på Kraftværksvej på ca. 3 %. Stigningen i biltrafikken skyldes en stigning i antallet af person- og mindre varebiler. Der vil ikke forekomme stigning i antallet af tunge køretøjer i forhold til niveauet. For at efterkomme dette, vil DONG Energy skulle reducere andre aktiviteter med tunge køretøjer til området. Dette skyldes, at der fremover vil være behov for kørsel af biomasse, restprodukter samt ammoniakvand og andre kemikalier og hjælpestoffer. Idet anlægsfasen er midlertidig, vurderes stigningen af trafikken ikke at medføre en betydende miljøbelastning. Miljøbelastningen i driftsfasen som følge af den marginalt øgede trafik vil medføre en uvæsentlig miljøbelastning. Skærbækværket har egen havn, der er indrettet til at modtage olieskibe. På årsbasis modtages der et til to olieskibe. Der vil blive etableret udstyr til modtagelse af op til to samtidige skibe med biomasse. Skibstrafikken i anlægsfasen stiger i en periode, på tre til seks måneder, mens havnen uddybes. Der forventes i denne periode op til 10 skibspassager (op til 5 skibe) per døgn, som vil være jævnt fordelt over døgnets timer. I hele anlægsfasen forventes at kunne anløbe op til ca. 320 skibe til Skærbækværket. Page 24

24 I dag er trafikintensiteten gennem Kolding Fjord ca. 4-5 passager/døgn, gennem det sydlige Lillebælt mellem 10 og 17 passager/døgn (afh. af opgørelsen) og gennem det nordlige Lillebælt passager/døgn (afh. af opgørelsen) når alle erhvervsfartøjer over 300 BRT medtages. Dertil kommer, at Kolding Fjord og Lillebælt er attraktivt farvand for lyst- og fritidssejlere samt mindre fiskerbåde. I driftsfasen forventes skibstrafikken at stige med en-to skibe/døgn, svarende til op til 470 skibe/året. Dette under forudsætning af, at der kun anvendes små skibe og at alt biomasse sejles til Skærbækværket. Når den eksisterende skibstrafik gennem Lillebælt tages i betragtning, vurderes det, at stigningen i skibstrafikken er så beskeden, at der ikke er tale om en betydende miljøpåvirkning Støj Umiddelbart øst/nordøst for værket ligger et boligområde. Mod nord, syd og vest grænser værkets matrikel op til hhv. Kolding Fjord og landbrugsarealer. Der er foretaget støjberegninger for værkets nuværende og fremtidige driftssituation samt i anlægsfasen i forhold til det boligområde, der grænser op til Skærbækværket. Støjbelastningen beregnes og angives i decibel forkortet db(a). De væsentlige kilder i anlægsfasen er: uddybningsfartøj, slæbebåd, rammemaskine, gravemaskine og tromlevibrator. Under anlægsarbejdet bliver der udført en række forskellige processer, der medfører vidt forskellige støjbelastninger. Støjudbredelsen er beregnet for tre faser gennem byggeperioden. I alle faser vil der være transport af materialer på værkområdet og parkering for bygningsarbejdere ved den nordlige port til værket. Fase 1: Ramning af ny spuns ved havnekaj og bygninger på land er planlagt til at foregå i perioden oktober 2014 til maj Ramning af ny spuns ved havnekaj vil dog kun foregå i perioden oktober 2014 marts 2015, dog vil der ikke forekomme ramning i hele perioden. Støjbelastningen er størst i denne fase, primært som følge af ramningen. Støjbelastningen i referencepunkter er beregnet til mellem 45,8 og 52,9 db(a) i dag- og aftenperioden. I natperioden er den maksimale støjbelastning beregnet til 20,5 db(a). Fase 2: Ramning af fundamenter til bygninger samt etablering af havnekaj og bygninger er planlagt til at foregå i perioden oktober 2014 december Der vil ikke være ramning i hele perioden og ikke foregå ramning af ny spuns ved havnekaj i denne periode. Støjbelastningen i dag- og aftenperioden er beregnet til mellem 42,0 og 44,7 db(a) og 20,5 db(a) i natperioden. Fase 3: Etablering af havnekaj og bygninger samt anlæg på land. Fra ultimo 2015 til ultimo Desuden uddybning af havn, der er planlagt til at foregå i perioden fra januar 2015 til juni I denne fase vil der primært blive foretaget etablering af havnekaj og bygninger med betonstøbning, installeret anlæg, og materialekørsel til og fra byggepladsen. Uddybning af havnen foretages med et spandkædefartøj og det opgravede materiale vil blive transporteret væk med enten selvsejlende pramme eller med pramme trukket af slæbebåde. Støjbelastningen i dag- og aftenperioden i referencepunkterne er beregnet til mellem 40,1 og 43,9 db(a) og i natperioden er den maksimale støjbelastning beregnet til 20,5 db(a). Der vil være en periode på nogle måneder i perioden primo 2015 til medio 2015, hvor havnen skal uddybes, hvilket Page 25

25 forventes at pågå hele døgnet. I den periode stiger støjbelastningen i dag- og aftenperioden i referencepunkterne til mellem 44,4 og 46,6 db(a) og i natperioden er den maksimale støjbelastning beregnet til 45,4 db(a). I alle faser med undtagelse af perioden, hvor havnen uddybes (fase 3 med uddybning) består støjbelastningen i natperioden kl udelukkende af kørsel af arbejdere, der skal møde kl. 7 og hjem efter kl. 22, dvs. at udenfor disse perioder er der ingen anlægsaktiviteter på Skærbækværket. Støjbelastningen i anlægsfasen vurderes til at udgøre en mindre belastning idet der er tale om en midlertidig belastning. Nye støjkilder som følge af projektet består primært af anlæg til håndtering af fast brændsel samt transport af restprodukter: Lossekran til biomasse Transportbåndet på havnekaj Ventilationsafkast fra nye kedler Transportbånd fra brændselslager til kedelbygning Transport af aske til mellemdepot på Stegenav, der er beliggende umiddelbart nord for Skærbækværket Transport af ammoniakvand Fejemaskine og gummihjulslæsser Kranen og transportsystemerne udgør de væsentligste støjkilder. For det fremtidige driftsscenarie med biobrændsel viser beregningerne, at de nuværende grænseværdier kan overholdes i alle punkter hele døgnet. Alle grænseværdier overholdes og støjbelastningen i driftsfasen vurderes ikke til at udgøre nogen væsentlig miljøpåvirkning Støj fra skibe Udover værkets egenstøj vil der i driftsfasen være støj fra skibe som ligger til kaj. Det skyldes, at skibene er nødt til at opretholde en egenforsyning af strøm og varme mv. for at servicere besætning og nødvendigt maskineri. Støj fra skibe medregnes ikke i værkets egen støj, men betragtes som en selvstændig kilde. Der er udført beregninger, hvor støjbidragene fra skibe er lagt sammen med Skærbækværkets støjbidrag. Af beregningerne fremgår, at støjbelastningen generelt er lavere i natperioden end i dagog aftenperioden, hvilket primært skyldes at kun en af de to kraner anvendes i natperioden. Støj fra skibe i havn er ikke reguleret i Skærbækværkets gældende miljøgodkendelse og der er ikke fastsat støjgrænser for skibes hjælpemaskineri. I det målepunkt hvor støjbelastningen er højest om natten, Fjordvejen 2, er den beregnede samlede støjbelastning 41 db(a) når skibets kildestyrke er 115 db(a), hvilket er vurderet som en høj kildestyrke i forhold til det skibenes normale niveau og 36 db(a) når skibets kildestyrke er 107 db(a), hvilket er vurderet som et realistisk støjniveau fra de skibe, der vil anløbe havnen Lavfrekvent støj Vibrationer dæmpes meget over afstand, og det må forventes, at selv kraftige vibrationer i anlægsfasen dæmpes så meget, at de ikke kan registreres i en afstand af nogle få hundrede meter, dvs. at vibrationerne ikke vil påvirke boligområdet øst for Skærbækværket. I driftsfasen vurderes der ikke at være væsentlige kilder til lavfrekvent støj. Page 26

26 4.11 Sedimenttransport og kystmorfologi I forbindelse med uddybningen af havnen vil et tyndt lag sediment blive spredt over et mindre område omkring det område, der skal uddybes pga. spild i forbindelse med gravearbejdet. I en afstand på 100 m fra uddybningsområdet vil dette sedimentlag være mindre end 2,2 cm tykt og det vil ikke betyde en væsentlig påvirkning af Kolding Fjords fysiske forhold. Den eksisterende havn på Skærbækværket, har vist sig ikke at tilsande. Når hertil lægges viden om de strømningsmæssige forhold i området vurderes det, at der ikke vil ske nogen ændring af kysten og bundforholdene omkring den nye havn udover selve havneuddybningen. Der vil således ikke være nogen kystmorfologiske ændringer som følge af brændselsomlægningen Flora og fauna Skærbækværket ligger på nordsiden af Kolding Fjord. Omkring 700 m vest for værket ligger Kidholme, som er to forbundne småøer med et rigt fugleliv. Ca. 500 m vest for Kidholme ligger den skovklædte tange, Houens Odde. Syd for Skærbækværket - på den anden side af Kolding Fjord - ligger Stenderup halvøen, hvor Stenderup Skovene har et rigt dyreliv med bl.a. en stor rådyrbestand, grævlinger, ræve og skovmårer samt en række ynglende fuglearter. Derudover findes der omkring Skærbækværket en række fredede områder og arter af særlig interesse, der kan blive påvirket af brændselsomlægningen herunder: natur- og vildtreservater, fredninger, habitatdirektivets bilag IV arter samt 3 områder. Natura 2000-området Lillebælt, vurderes særskilt i væsentlighedsvurderingen, se nedenfor. Projektet medfører påvirkninger af flora og fauna i anlægs- og i driftsfasen. Idet anlægsarbejdet udelukkende sker på værkets område, der ikke udgør særlige naturmæssige interesser, er der ikke direkte påvirkning af flora og fauna af væsentligt omfang. Påvirkningen af flora og fauna er således indirekte, det vil sige, den skyldes afledte effekter i form af trafik, støj, udledninger til luft og vand mv Kolding Fjord Den afgørende faktor for miljøtilstanden i Kolding Fjord er belastningen med næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Hele området vurderes generelt at være næringsstofpåvirket samt påvirket af koncentrationer af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i sediment og muslinger i en sådan grad, at god økotoksikologisk tilstand ikke er opnået Natur og vildtreservater Der findes en række fredede områder og vildtreservater omkring værket, blandt andet Kidholme og det indre Kolding Fjord. Det vurderes, at ingen af de fredede områder eller vildtreservaterne vil blive væsentligt påvirket af projektet Habitatdirektivets bilag IV arter I VVM-redegørelsen er brændselsomlægningens potentielle påvirkning af følgende bilag IV arter vurderet: Flagermus (alle arter af danske flagermus er opført på Habitatdirektivets bilag IV), markfirben, stor vandsalamander, løgfrø, løvfrø, spidssnudet frø, strandtudse, odder, birkemus og marsvin. I det marine miljø er det primært marsvin, som kan forekomme i området, og som derfor potentielt kan blive direkte påvirket af projektet. For de øvrige arter er det tale om indirekte påvirkning som følge af udledninger til luft eller vand, trafik, støj m.m. Marsvin er vurderet specifikt i væsentlighedsvurderingen. Desuden er der foretaget en konsekvensvurdering for påvirkning af bilag IV-arten marsvin i henhold til Bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt Page 27

27 angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet Naturbeskyttelsesområder Der findes en række 3-beskyttede områder omkring Skærbækværket. De nærmeste fremgår af Figur 6 nedenfor: Figur 6: 3-beskyttede områder omkring Skærbækværket. Geodatastyrelsen Udover disse områder findes der ved Houens Odde en sø, som er næsten tilgroet med hængesæk. Søen er beliggende omkring fire km vest for Skærbækværket Miljøpåvirkninger Det er vurderet, hvordan værkets drift, eller anlægsarbejdet potentielt vil kunne påvirke flora og fauna. For anlægsfasen er følgende parametre vurderet: Bortgravning og den deraf følgende sedimentspredning i forbindelse med uddybning af havnebassin og eksisterende sejlrende Spredning af tungmetaller og TBT som følge af uddybning af havnebassin og eksisterende sejlrende og bortpumpning af grundvand med indhold af tungmetaller Støj, vibrationer og forstyrrelse under vandet fra anlægsmaskiner i forbindelse med uddubning af havnebassin og eksisterende sejlrende samt spunsning ved etablering af ny havnekaj. Page 28

28 Støj og forstyrrelse over vandet fra marine uddybnings- og anlægsarbejder, samt fra trafik, byggearbejde og nedrivning på land Midlertidig grundvandssænkning i opfyldte arealer I driftsfasen er følgende parametre vurderet: Udsivning af tungmetaller til havet fra mellemdeponi til askeopbevaring ved Stegenau Udledning af tungmetaller og varmt vand til havet med røggaskondensatvand Tungmetaldeposition på land og vand som følge af udledning med røggas af tungmetaller Kvælstofdeposition på land og vand som følge af udledning med røggas af NOX og NH3. Deposition af forsurende forbindelser på land og vand som følge af udledning med røggas af NOX og SOX Forstyrrelse og øget tilførsel af miljøfremmede stoffer som følge af øget skibstrafik, herunder udledning af partikler fra skorstenen Øget støj (herunder lavfrekvent støj) på land og evt. over vand som følge af nye transportbånd, kraner etc. Ændring af grundvandsspejlet, som følge af øget grundvandsindvinding Nedenfor er de væsentligste miljøpåvirkninger vurderet Udledning af tungmetaller Der er foretaget beregninger for emissionen og depositionen af en række tungmetaller. De beregnede depositioner ligger under baggrundsdepositionen i Danmark. Depositionen og direkte udledning, herunder udsivning fra Stegenav depotet af tungmetallers betydning for koncentrationen i vandkvaliteten i Kolding Fjord er beregnet. Beregningerne viser, at vandkvalitetskravene kan overholdes med stor margin, når der tages hensyn til baggrundskoncentrationen i sammenlignelige vandområder i Danmark. Tilledningen fra Skærbækværket vil således ikke medføre overskridelser af vandkvalitetskravene i Kolding fjord Udledning af kvælstof Hovedparten af det kvælstof, der udledes til luften fra Skærbækværket udsendes som NOx og ammoniak. Derudover vil der være en udledning af næringsstoffer fra den direkte udledning af røggaskondensatvand og andre direkte udledninger. Naturstyrelsen har på baggrund af oplysninger fra VVM-redegørelsen oplyst følgende med hensyn til den beregnede merudledning af N til Kolding fjord på 321 kg/året. Naturstyrelsen forudsætter, at Skærbækværket opfylder krav til BAT mht. begrænsning af kvælstofemissioner. En mulig reduktion af Skærbækværkets øgede kvælstoftilførsel ved at indføre yderligere røggasrensning vurderes af DONG Energy at ville have anlægsudgifter i størrelsesordenen 200 mio. kr. I forhold til den beskedne forøgelse af tilførslen til Kolding Fjord vurderes der at være tale om meget høje omkostninger pr. kg N/år ved en sådan rensning sammenlignet med andre kvælstofbegrænsende tiltag. Ud fra ovenstående forhold er det Naturstyrelsens samlede vurdering, at en merudledning på 321 kg kvælstof per år ikke vil være i strid med målet i regionplanen. Naturstyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at merudledningen har et beskedent omfang, også set i forhold til den samlede kvælstoftilførsel til Kolding Fjord; at der de senere år har været et entydigt, markant fald i kvælstoftilførslen til Kolding Fjord; samt at en reduktion af kvælstofemissionen fra værket ved at etablere et [yderligere] kvælstoffilter vurderes at have meget Page 29

29 betydelige anlægsomkostninger i forhold til den mulige reduktion af kvælstoftilførslen til Kolding Fjord. Den specifikke kvælstofpåvirkning for de 3-områder, der ligger inden for en radius af 2 km. fra Skærbækværket er beregnet og det er vurderet, at kvælstofbelastningen ikke vil have nogen registrerbar påvirkning af disse arealer Beskyttelseskrævede arter Depositionen af tungmetaller påvirker ikke yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter eller andre beskyttelseskrævende arter i området Marinbiologiske forhold Forøgelsen af koncentrationen af tungmetaller i Kolding Fjord er beregnet på baggrund af data om baggrundskoncentrationen fra andre lokationer og niveauet ligger væsentligt under miljøkvalitetskravene. Det vurderes, at der er tale om en uvæsentlig påvirkning, og at projektet ikke medfører en påvirkning af marinbiologiske forhold områder Den naturtype, som er mest udsat for påvirkning med tungmetaller fra Skærbækværket er strandeng, der er afhængig af bl.a. mængden af tungmetaller i havvandet. Idet koncentrationen i Kolding Fjord holder sig væsentligt under miljøkvalitetskravene vurderes det at miljøpåvirkningen er uvæsentlig. Det er vurderet at den midlertidige grundvandssænkning ikke vil kunne påvirke de nærliggende 3-områder Vandkvalitet Udledningen af tungmetaller fra Skærbækværet ligger langt under miljøkvalitetskravene og det vurderes, at der ikke er nogen væsentlig påvirkning af vandkvaliteten i Kolding Fjord eller Lillebælt Vandindvinding og grundvandssænkning I anlægsfasen skal grundvandsstanden sænkes i de perioder, hvor de nye bygninger og anlæg opføres. Grundvandssænkningen vil ske på et område, der består af askeopfyld og det bortledte vand vil formentlig indeholde tungmetaller. Fra etableringen af blok 3 findes der data for indholdet af chlorid, kadmium, krom og arsen. For arsen blev der i udløbet målt værdier, der ligger over vandkvalitetskravene. Når bygningernes endelige placering på grunden er fastlagt, vil der blive foretaget geotekniske undersøgelser, hvorefter der kan udarbejdes mere præcise estimater for vandmængderne til brug for ansøgning om bortledningstilladelse. Ligeledes vil der på denne baggrund kunne fastlægges et estimat af hvor store tungmetalkoncentrationer, der vil være i det oppumpede vand samt om der vil være behov for afværge foranstaltninger. Der vil i driftsfasen kunne blive behov for at øge forbruget af vand fra Skærbækværkets vandværk. Den øgede vandindvinding vil ikke have nogen betydning for de nærliggende 3-områder. Udsivningen fra eventuel midlertidig deponering af træaske på Stegenav depotet vil ikke medføre overskridelser af vandkvalitetskriterierne i Kolding Fjord. Det vurderes, at påvirkningen ikke er væsentlig for overholdelse af vandkvalitetskravene i Kolding Fjord eller fjordens mulighed for opnåelse af miljømålene fastsat i vandmiljøplanen Udledning af kølevand Udledningen af kølevand påvirkes ikke af projektet og der vil ikke ske ændringer i værkets udledning af kølevand (mængder og temperatur) i forhold til Skærbækværkets gældende miljøtilladelse. Det er vurderet, at kølevandsudledningen ikke medfører overskridelser af kriterierne for maksimale temperaturstigninger. Page 30

30 Sedimentspredning Det planlægges at udvide Skærbækværkets havn så større skibe kan anløbe havnen. Udvidelsen vil medføre en lokal belastning af sediment, der ophvirvles i vandfasen og efterfølgende bundfældes igen. Udgravningen af havnen kan potentielt påvirke miljøet ved at stoffer som er bundet i havbunden spredes i vandet omkring udgravningen. Det kan være miljøfremmede stoffer, tungmetaller eller organisk materiale. Derudover kan det ophvirvlede materiale betyde, at der kan trænge mindre sollys ned til bunden eller at bundplanter eller dyr dækkes af så tykt et lag sediment, at det hæmmer væksten i kortere eller længere periode. Der er opstillet en hydraulisk model for at beregne, hvor meget og hvordan sedimentet vil påvirke Kolding Fjord. Beregningerne viser, at der kun i meget begrænset omfang vil ske en påvirkning uden for området som uddybes m fra selve udgravningen er den maksimale koncentrationen i vandfasen under 25 mg/l og sedimentationen sker i et område omkring udgravningen med en radius på m. I en afstand på 100 m fra udgravningsområdet er den totale sedimentationen under ca. 2,2 cm. Det vurderes, at der ikke sker udskygning af planter eller dyr, og sedimentationen på mindre end 2,2 cm medfører ikke væsentlige gener i området. Bl.a. for at vurdere muligheden for at klappe det opgravede sediment, er der foretaget måling af en række tungmetaller og TBT i sedimentet i Skærbækværkets havn. TBT (tributyltin) er en organisk tinforbindelse og har tidligere været meget anvendt som antibegroningsmiddel i bundmaling til skibe, hvor stoffet hindrer alger og små havdyr, fx rurer, i at sætte sig fast på skibet. I hele området, med undtagelse af arealet tættest ved kajkanten, er indholdet af TBT på et niveau, hvor der kan opnås tilladelse til klapning af sedimentet. I det mindre område, tættest på kajkanten, overskrider indholdet af TBT den øvre aktionsgrænse ifølge klapningsvejledningen, i den øverste meter. Den øverste meter sediment bortgraves og deponeres på godkendt anlæg, hvorefter der udtages prøver til analyse af den underliggende sediment, der enten klappes eller deponeres på godkendt anlæg Trafik Da der ikke vil forekomme væsentlige ændringer i trafikbelastningen, vil der ikke forekomme ændringer i miljøpåvirkninger af naturområderne omkring værket Støj, herunder undervandsstøj Projektet vil medføre en ændret støjudbredelse fra værket. I forhold til flora og fauna er både luftbåren støj og undervandsstøj vurderet. Støjen fra værket stige som følge af projektet samtidig med at der vil komme et øget støjbidrag fra skinene. Der findes ikke egentlige støjgrænser for naturområder. Undersøgelser peger på, at fugle ikke forstyrres væsentligt ved støj på op til 60 db(a). Driften på Skærbækværket kan, efter omlægningen, medføre støj på op til 60 db(a) i ud til m fra værket. I anlægsfasen vil støjen fra værket overstige 60 db(a) i en afstand ud til 600 m fra værket. I driftsfasen vil der ske en forøgelse af skibstrafikken på op til 72 % i Kolding Fjord, hvilket medfører en tilsvarende stigning i hvor ofte der er støj fra skibe på fjorden. Desuden vil skibene udgøre en ny støjkilde når de ligger til kaj. Stigningen i antal skibe vil afhænge af, om der vil ankomme små eller store skibe til værket. Det vurderes, at støjbelastningen i både anlægsfasen og driftsfasen ikke vil udgøre nogen væsentlig påvirkning af flora og fauna. Page 31

31 Der findes kun begrænset kendskab til, hvordan undervandsstøj påvirker det marine miljø. Den viden der findes tyder på, at ved støjniveauer på over 200 db re 1 µpa, kan der ske fysiske skader på havpattedyr. Undervandsstøj er vurderet i forbindelse med ramningen eller vibrering af den nye spuns. Kildestyrken ved ramning vurderes ikke at medføre fysiske skader på marsvin. Derudover vurderes det, at støjniveauet i en afstand på 1000 m vil være på niveau med baggrundsstøjen og påvirkningen her vil være ubetydelig. Inden ramningen påbegyndes vil fisk og havpattedyr blive skræmt bort ved hjælp af sælskræmmere. Desuden vil der blive anvendt sålaldte soft startere, således at individer i nærheden vil kunne fjerne sig, inden der opstår risiko for fysiske skader. Udover ramning, vil der i mindre grad ske en stigning af undervandsstøj som følge af skibstrafikken. Det vurderes dog at være ubetydeligt. Det vurderes, at der er tale om en mindre påvirkning i en kortere periode. Samlet set vurderes det at være en ubetydelig påvirkning Natura 2000 område Lillebælt, Væsentlighedsvurdering I Lillebælt, ca. 7 km sydøst i luftlinje fra Skærbækværket, ligger der er et Natura 2000-område, se Figur 7. Figur 7: Natura 2000 områder omkring Skærbækværket. Natura 2000 Lillebælt er området beliggende syd for Skærbækværket. Geodatastyrelsen Page 32