Yngledata/parforhold for danske ynglefugle

Transkript

1 Yngledata/parforhold for danske ynglefugle Artsnavn Knopsvane Sidste (s) Hun (Han) I søer og moser samt på øer i fjorde- I ferskvand på vandfladen, ofte i grænsen til rørskoven M Sangsvane ½-2 Sidste (s) Hun (Han) På bredder/øer ved ferskvand M Canadagås Sidste (s) Hun På land nær vand/øer M Bramgås Sidste (s) Hun På land nær vand. Hvor der er klipper gerne lidt op ad klippesiden M Grågås Sidste (s) Hun På land nær vand ofte i rørskoven M Gravand Sidste (s) Hun Hule, eks. gl. rævegrav, under stendige nær vand MS* Knarand Sidste (s) Hun Vegetation nær vand MS** Krikand Sidste (s) Hun På småøer/forhøjninger ved vand MS Gråand (2) Sidste (s) Hun På land, varieret, udertiden i god afstand fra vand MS* Spidsand Sidste (s) Hun I vegetation på land nær vand, undertiden dog længere væk/enge/græsarealer MS** Atlingand Sidste (s) Hun På land, skjult i vegetation, nær vand MS Skeand Sidste (s) Hun På land ofte i tilgroet zone ved søbredder/kystlaguner MS Rødhovedet and Sidste (s) Hun På land ofte i tilgroet zone ved søbredder MS Taffeland Sidste (s) Hun På land ved søbredder, på øer MS Troldand Sidste (s) Hun På land i tæt vegetation ved søbredder/på øer undertiden åbent i mågekolonier MS** Ederfugl Sidste (s) Hun Ved kysten/på øer (kolonier) MS** Hvinand Sidste (s) Hun Huleruger (træer/kasser) MS** Stor skallesluger Sidste (s) Hun Huleruger (træer/nicher/kasser) MS* Toppet skallesluger Sidste (s) Hun På land tæt vegetation/hulheder MS* Vagtel uger Sidste (s) Hun På jorden, skjult i vegetation MS/P/PR Fasan (2) Sidste (s) Hun På jorden, skjult i vegetation H Agerhøne ½ Sidste (s) Hun På jorden, skjult i vegetation M Lille lappedykker (s) Begge Redeplatform på vand M Toppet Lappedykker (s) Begge 37 1-(2) Platform i rørskovskanten MS Gråstrubet Lappedykker (1) (s) Begge 33 1-(2) Oftest i rørskoven men også på vandfladen i lavandede søer MS Sorthalset Lappedykker ½ 1-2. (s) Begge 20 1-(2) I rørskov (ofte ved hættemåge kolonier) MS Mallemuk Begge Fjeld (klinter) ved kysten M Skarv (a) Begge Kolonier i træer/på øer MS Skestork Sidste (s) Begge ca Kolonier gammel tør rørskov MS Rørdrum (a) Hun ca Platform i tæt rørskov over vand M/P Sølvhejre (a) Begge I rørskov eller i buske, undertiden i lave træer MS Fiskehejre (1) (a) Begge ca Kolonier i træer M Hvid stork (a) Begge Hustage/master/træer MS* Fiskeørn (a) Hun I top af høje træer ved vand (også på opsatte platforme f.eks. på elmaster) MS* Hvepsevåge (a) Begge ca I høj løvskov MS* Gåsegrib Begge Normalt i klippenicher (i DK?) M? Kongeørn (a) Hun I høj løvskov M Blå kærhøg (a) Hun I lav vegetation på jorden, moser - hede (tør til fugtig bund) P Hedehøg ½-3 1. (a) Hun I lav vegetation på jorden, moser - hede (tør til fugtig bund) MS** Rørhøg (a) Hun ca I tæt rørskov MS** Duehøg (a) Hun (han) Højt i træer i højskov M

2 Spurvehøg Sidste (s) Hun Skov, oftest i gran M Rød glente (a) Hun ca Højt i skov (skovkant) M* Havørn (a) Begge I DK højt i træer M Musvåge (a) Hun (Han) I skove af varierende størrelse både løv- og nåletræer, undertiden i gl. kragereder M* Lærkefalk (a) Hun ca Løv/nåleskov overtager f.eks. kragereder M* Vandrefalk ½-2 Sidste (s) Begge Klinter/klipper/bygninger M Tårnfalk (a) Hun Åbent landskab, skovbryn i kragereder/kasser/bygninger M* Trane (a) Begge (28-31) Rørbevoksninger i sumpområder MS Vandrikse Sidste (s) Begge 13 (1) I tætte rør og sivbevoksninger i sump MS Engsnarre Sidste (s) Hun 14 1 (2) I åbent terræn enge, græs/kornmarker SP Plettet rørvagtel ,5 Sidste (a) Hun Fugtige enge-sump-siv/dunhammer MS Grønbenet rørhøne Sidste (s) Begge 23 2(3) Søer/vandhuller i bredvegetation i, over eller ved vand MS* Blishøne (a) Begge Søer/vandhuller i bredvegetationen forankret på lavt vand M Strandskade Sidste (s) Begge På jorden, sandstarnd, klitter, marker, eng M*(B) Stylteløber 2 (3) Sidste (s) Begge På jorden nær vand, på småøer let forhøjet MS Klyde Sidste (s) Begge På jorden tæt ved vand, småøer M Hjejle 1 (3) Sidste (s) Begge På jorden i forholdsvis åbent terræn hede/fjeld MS* Vibe Sidste (s) Begge På jorden, marker, enge, åbent terræn MS(B) Lille Præstekrave ,5 Sidste (s) Begge 7, Stenede bredder ved søer og evt. strandsøer MS*(B) Stor præstekrave Sidste (s) Begge Strand og søbredder MS* Hvidbrystet præstekrave Sidste (s) Begge Sandstrand MS* Storspove Sidste (s) Begge På jorden i lav vegetation hede/hedemose MS* Stor kobbersneppe Sidste (s) Begge På jorden ofte i frodig vegetation, strandenge ofte i løse kolonier MS* Skovsneppe Sidste (s) Hun 24 1(2) På jorden i skov ofte i kant af bevoksning PR(PS) Dobbeltbekkasin Sidste (s) Hun På jorden i fugtige områder enge MS Mudderklire Sidste (s) Begge På jorden tæt ved vand både indlands og kyst MS Rødben (1) 2 4 1,5 Sidste (s) Begge På jorden i græs, enge og strandenge MS* Svaleklire 2 4 1(2) Sidste (s) Begge Ofte i nåleskov i gamle reder (eks. drossel, solsort) MS Tinksmed 1-2? Sidste (s) Begge På jorden (tuer) hede, hedemoser, klit MS Brushane (1)2 4 1 Sidste (s) Hun På jorden, enge, strandenge L Stenvender Sidste (s) Begge På jorden, stenede skær og småøer MS* Almindelig ryle ½ Sidste (s) Begge 10 1(2) På jorden i lav vegetation, strandenge MS* Alk Begge På stenede skær og småøer (DK) ellers fjeld MS* Lomvie Begge På stenede skær og småøer (DK) ellers fjeld MS* Tejst (1) 2--4 Første (S) Begge ca I hulrum, under sten på skær og småøer MS* Ride (1-3) 2 Første (a) Begge På skær, stenede småøer, havnemoler, hustage MS* Dværgmåge Sidste (s) Begge (21-24) Bred og vandplantevegetation omgivet af vand svømmerede MS Hættemåge Første (a) Begge (21-30) I kolonier på øer både indlands og ved kysten MS Sorthovedet måge (s) Begge (21-20) På øer indlands og lanks kysten ofte i høttemågekolonier MS Stormmåge Sidste (s) Begge (28-32) Kolonier små øer og holme mest langs kysten MS* Svartbag Sidste (s) Begge (35) Åbent på skær småøer langs kysten MS* Sølvmåge Første (a) Begge (35-49) Langs kyster på øer og holme ofte mest i kolonier MS*

3 Sildemåge Første (a) Begge ( 35-40) Småøer langs kysten MS* Dværgterne Sidste (s) Begge På jorden i åbent terræn, kyst kystlaguner, søer MS* Sandterne (2). (a) Begge På jorden i åbent terræn, øer i strandsøer og søer MS Rovterne Første (a) Begge I DK ved kysten, øer i lav vegetation men også åbent terræn MS Hvidvinget terne Sidste (S) Begge Tilgroede søer/moser, ofte flydende i spredt sumpvegetation MS Sortterne Sidste (s) Begge Lavvande søer/moser/sump med rigelig vegetation, rede flydende eller på tuer MS Splitterne Første (a) Begge (15-30) 90+ Åbent på øer langs kysten og strandsøer MS Fjordterne Første (a) Begge (23-27) Ved kyster, øer strande, ved søer, i kolonier MS* Havterne (s) Begge ( 21-24) 70+ Åbent på øer langs kyster, fjorde MS* Huldue <1 2 2 Første (a) Begge I huller skov/parker med gamle træer MS* Ringdue < Sidste (a) Begge 19 2(3) Primitiv redei træer stort set overalt MS Tyrkerdue <1 2 1½ 2. (s) Begge Primitiv rede i træer MS Turteldue 1 2 1½-2 Sidste (s) Begge I buske og træer MS Gøg 2 (9-25) 2 2,5 Værtsfugl (15-24) Parasiterer spurvefugle, rørsanger, jernspurv, engpiber etc. etc. P Slørugle Første (a) Hun Lader, ofte i opsatte redekasser M(B) Perleugle (a) Hun Mest nåleskov, sortspættehuller MS(B) Kirkeugle (a) Hun (45) Hulheder i træer (stynede popler/pile) stendiger, bygninger, åbent terræn M Skovhornugle Første (a) Hun ca Lunde, parker, skovrande, gamle krage/rovfuglereder MS(B) Mosehornugle Første (a) Hun På jorden ved tuer/buske i mose og hede/klit MS* Stor hornugle (a) Hun (35-45) 200+ I DK ofte på jorden eller i grusgrave (ellers klippeskrænter) M Natugle& Første (a) Hun I skov men også ved bebyggelse, huller i træer, lader M Natravn Første (a) Hun (Han) Nåleskov, på jorden i skjul f.eks. under væltet træ MS Mursejler Sidste (s) Begge 3, Afsatser på bygninger (erstatning for klipper) MS* Isfugl Sidste (s) Begge Graver redehul i åbrinker eller skrænter nær vand MS Biæder (s) Begge Graver redehul i skrænter, grusgrave, klinter MS Vendehals Sidste (s) Begge 2, Skov i gamle spættehuller/redekasser MS Grønspætte Sidste (s) Begge 8, Hugger huller fortrinsvis løvtræer MS Sortspætte Sidste (s) Begge Hugger huller i fyr evt. bøg MS Stor flagspætte (s) Begge Hugger huller i træer fortrinsvis i syge mørnede stammer MS Mellemflagspætte Sidste (s) Begge Hugger huller i mørnede løvtræer, evt. benyttes huller efter grene MS Lille flagspætte Sidste (s) Begge Hugger huller i døde mørnede løvtræer/grenhuller MS** Pirol (a) Begge Rede højt i løvtræer MS Rødrygget Tornskade (s) Hun Buske/hække/mindre træer ofte tjørn/rose i åbent landskab eller skovlysninger MS* Stor Tornskade Sidste (s) Hun 5, Rede i høje tætte buske/træer MS* Husskade Sidste (a) Hun Stor lukket grenrede i træer enkeltstående eller i hegn M Skovskade (s) Hun Skov, gran eller tæt løvtræ MS* Allike Sidste (a) Hun Hule træer, skove parker, i bygninger skorstene eller andre hulrum M Råge Sidste (a) Hun Kolonier i høje træer, lunde mindre skove M (PR) Sortkrage (a) Hun 20 1(2) Højt i træer, åbent landskab, mindre bevoksninger, skovbryn M Gråkrage (a) Hun 20 1(2) Højt i træer, åbent landskab, mindre bevoksninger, skovbryn M Ravn (2) 2-3. (a) Hun I skov højt i træ M Pungmejse (a) Hun/han 0, I mosekrat kunstfærdig rede med indgangshul ofte over vand PS

4 Blåmejse 1(2) (a) Hun 1, Huller i træer (min mm) redekasser/huller i murværk etc. MS(M) Musvit (a) Hun 1, Huller i træer, redekasser/huller i murværk etc. MS(M) Topmejse Sidste (s) Hun 1, Nåleskov, hugger hul i mørnede stammer/stubbe/pæle M Sortmejse Sidste (s) Hun 1, Nåleskov, huller i træer men også ved trærødder, diger, sågar musehuller MS(M) Sumpmejse (a) Hun 1, Løvskov fugtig bund huller i træer MS(M) Fyrremejse (a) Hun 1, Løvskov blandskov nåleskov fugtig bund hugger hul i mørnede træer og stubbe MS(M) Toplærke Sidste (s) Hun På jorden i tue stendynger under sveller MS Hedelærke Sidste (s) Hun 3, På jorden hede med buske f. eks. ene spredte træer lunde MS Sanglærke Sidste (S) Hun På jorden,åbent landskab, marker, enge, strandenge MS Digesvale Sidste (s) Begge 1, Graver huller i klinter, brinker, grusgrave PAS/PR Landsvale Sidste (S) Hun 2 2-(3) Bygger rede af spytblandet mudder,under loft i åbne bygninger, lader, stalde, udhuse MS*(B) Bysvale Sidste (a/s) Hun 1, Bygger lukket rede, indgangshul (spytblandet mudder) på bygningsafsatser og under tagudhæng MS Skmejse < (a) Begge 1,6 2--3(4) Reden bygges i rørskoven ret tæt over vandet MS(M) Halemejse Sidste (s) Begge 0, Kunstfærdigt lukket rede med indgangshul i træer eller høje buske i fugtig lysåben skov (birk, el) MS(M) Skovsanger Sidste (s) Hun 1, På jorden i skov ofte yngre MS(B) Løvsanger Sidste (a/s) Hun 1, På jorden, forekommer i næsten alle biotoper med træer/buske MS(B) Gransanger Sidste (s) Hun 1,2 1(2) Lidt over jorden i tæt busk bland/løvskov MS(B) Lundsanger <1 Sidste (s) Hun 1, Lidt over jorden ofte i hulhed under sten skjult af vegetation MS Græshoppesanger <1 Sidste (s) Begge 1, På jorden eller lidt hævet i ikke for tæt urtevegetation/rørsump MS Savissanger Sidste (a) Hun(Han) 1,9 1(2) Over vand i tæt rørskov/plantevækst MS(B) Sivsanger (s) Hun 1, Lavt i siv, star og sumpvegetation MS(B) Buskrørsanger Sidste (s) Hun (Han) 1, Lavt i tæt krat og urtevegetation MS(PS) Kærsanger (s) Begge 1, Lavt i urter og buske MS Rørsanger Sidste (s) Begge 1, I tæt rørskov over vand MS Drosselrørsanger Sidste (s) Hun 3, Reden bygges typisk i tagrør lavt over vandet MS(P) Gulbug Sidste (s) Hun 1, Reden anlges få meter over jorden ofte i parkagtig skov med underskov MS(B) Munk (a) Begge 2, I busk eller høj urtevegetation ret lavt over jorden MS(M) Havesanger (a) Begge 2, I træer, buske eller kraftig urtevegrtation. Reden vælges ud fra flere reder som hannen har bygget MS Høgesanger 1(2) Sidste (a/s) Begge 2, Reden bygges lavt i tætte buske i åbent terrræn MS Gærdesanger Sidste (s) Begge 1, Reden anbringes lavt i tæt buskads MS Tornsanger (a/s) Begge Reden anlges meget tæt på jorden i buskadser eller tæt urtevegetation i åbent terræn MS Fuglekonge Første (a) Hun 0, Reden anlges i gran i den yderste 1/3 af grenene MS Rødtoppet fuglekonge Hun 0,7 1(2) Reden anlges i gran i den yderste 1/3 af grenene, undertiden i slyngplanter MS Spætmejse Sidste (s) Hun 2, I skov/parker naturlige huller i træer eller spættehulle MS(M) Træløber 1(2) (a) Hun 1,6 1(2) I skov/park i revner og sprækker i træer, bag løs bark evt. særlige redekasser MS(B) Korttået træløber (a) Hun 1, I skov/park i revner og sprækker i træer, bag løs bark evt. særlige redekasser MS(B) Gærdesmutte (a) Hun 1, Reden anlges i roden på væltede træer, kvasbunker lavt i tætte hække MS(PS)(B) Stær Sidste (a/s) Hun(Han) Huller i træer, stengærder, gamle digesvalereder (evt. tage) PS(PR) Vandstær Første (a) Hun 4, Nær vandløb i DK ofte i hulheder under broer/bygninger MS(M) Misteldrossel 1 4 <1 Sidste (s) Hun(Han) I skov ofte højt i træer MS Solsort Sidste (a/s) Hun 7 2(3) Reden anbringes meget varieret, i skov i grenvinkler, stubbe, ellers åbne udhuse, under udhæng etc. MS(M) Sjagger (a) Hun 6, I træer ofte i mindre lunde ikke for tætte, ofte i kolonier MS

5 Sangdrossel Sidste (s) Hun 5, I skov park, oftest i gran MS Grå fluesnapper 1(2) Sidste (a) Hun 1,9 1(2) Meget varieret palcering af rede, under tagudhæng, i nicher, i grenkløfte undertiden meget åbent MS(B) Lille Fluesnapper (a) Hun 1, I løvskov, i hulheder f.eks affaldet gren MS Broget fluesnapper Sidste (s/a) Hun 1, I huller i træer i løvskov/parker/æbleplantager redekasser MS(PS)(B) Bynkefugl Sidste (s) Hun På jorden under busk eller ved tue i moseområder/enge med spredte buske MS(M) Sortstrubet bynkefugl Sidste (s) Hun 2,1 1(2) På jorden i skjul under busk eller tue på hede eller i klit MS Rødhals Sidste (s) Hun 2, I skov, parker, haver, ved tue, under busk, i kvasbunke evt. gamle reder fra andre arter MS(M)(B) Nattergal 1(2) Sidste (s) Hun 3, Reden anlges for det meste på jorden i urtevegetation i krat i moser/fugtige skove MS Sydlig nattergal Sidste (s) Hun 2, På jorden eller lidt hævet i urtevegetation i eller tæt ved buske MS(M) Blåhals Sidste (s) Hun(Han) 2,4 1(2) På eller lige over jorden i urtevegetation eller gamle tagrør MS Husrødstjert Sidste (s) Hun 2, I DK ofte tilknyttet industri/baneområder reden anlges i huller nicher i bygninger/mure MS(M) Rødstjert Sidste (s/a) Hun 1, I huller i træer i løvskov/parker/murhuller/redekasser MS(M) Stenpikker Sidste (s/a) Hun 2,6 1(2) I åbent landskab, i stenbunker stengærder MS Jernspurv Sidste (s) Hun 2, Tæt busk/urtevegetation P(PR) Gråspurv Første (s) Begge 2, Tilknyttet boliger, land og by, huller, nicher under tagsten i huse ofte kolonivis M Skovspurv (a/s) Begge Mindre tilknyttet boliger en gråspurv, kan også anvende spættehuller også fritbyggede reder M Markpiber Sidste (s) Hun 2, På jorden ved tuer af marehalm/klitvegetation MS(P) Skovpiber 1(2) Sidste (s) Hun 2,4 1(2) Reden anlges på jorden ved græstuer, små buske i åben skov, lysnigner MS(M)(B) Engpiber 1(2) Sidste (s) Hun 2, Anbringes på jorden skjult i græs på engen og strandenge MS(M) Skærpiber Sidste (s) Hun(Han) På jorden ved kysten mellem sten MS(P) Bjergvipstjert Sidste (s) Begge 1,9 1(2) Hulrum eller udhæng tæt ved vand ofte mølledamme MS(M) Gul vipstjert Sidste (s) Hun(Han) 1, I tæt vegetation på jorden i enge og på strandenge MS Hvid vipstjert Sidste (s) Begge 2, I forskellige habitater, under udhæng, under tage, hulheder i skrænter, grusgrave, stenbrud MS(P) Bogfinke (a) Hun 2, Skov, park haver, reden anbringes i træer i forskellige højder MS(PR) Kernebider (a) Hun 4, I skov/parker i forskellig højde i både løv og nåletræer M Dompap (a) Hun 2, Skov, hovedsagligt gran ikke særligt højt og nær stamme M karmindompap (a) Hun 2, Kystskove, klit i buske MS Gulirisk (a) Hun 1,2 1(2) Rede i træer eller buske undertiden i slyngplanter MS Stor Korsnæb Første (a) Hun 3,3 (0)1--2 Vinter I fyrreskov øverst i kronerne MS Lille korsnæb < (a) Hun 3 (0)1--2 Vinter I nåleskov højt MS Grønirisk Sidste (s) Hun 2, I skov, parker, haver i træer i et par meters højde MS(B)(P) Stillits (a) Hun 1, I løvtræ i parker, lunde, haver i 5-8 meters højde MS(P) Grønsisken (s) Hun 1, I skov højt i gran eller fyr MS Gråsisken (a) Hun 1, I nåleskov, klit og hede i nåletræer eller birk MS Tornirisk (s) Hun 1, I busk/krat eller hæk sjældent over 1 m MS Bomlærke 1(2) Sidste (a/s) Hun 3, På jorden i marker, grøftekanter (P) Gulspurv Sidste (s) Hun 2, Reden anlges oftest på jorden i hegn, skovbryn, skovlysninger MS(PR) Rørspurv Sidste (a/s) Hun 2, Anbringes på jorden i tue eller under busk i moser, enge, rørskov ved søer. MS(M)(B) Angiver tidspunktet for første yngleforsøg, kan dog være kønsmodne før () angiver at en mindre del af individerne gør yngleforsøg første gang varierer både med alder og om der er tale om omlning eller første eller efterfølgende kuld Tidsrummet imellem de enkelte lges Rugemønster Hvornår den egentlige rugning begynder, og hvordan gene klækkes. (s) synkront - gene klækkes stort set samtidigt (a) - asynkront - gene klækkes over flere døgn - (a/s) begge situationer kan forekomme eller klækningen strækker sig over mere end et døgn.

6 Rugefugl Ægvt Rugetid Rede/Føringstid Redetid # & Redeplacering Parforhold Kilder Angiver om det er hun eller han der ruger eller begge, () angiver begrænset deltagelse. I mange tilfælde bringer hannen føde eller vogter den rugende hun Angive ca. gennemsnittlig vt af et i g Angiver antal kuld pr. år, omlninger i forbindelse med ødelgelse af rede eller anden forstyrrelse ikke indregnet, () angiver forekommende men ikke almindelige tilfælde Angiver tidspunkt (interval) for lningens begyndelse. Tidspunktet kan variere en del på grund af vejr og fuglenes erfaring, og kan undertiden forekomme udenfor de angivne tidspunkter. Data hovedsagligt fra Das Kompendium der Vögel Mitteleuropas men forsøgt tilpasset til danske forhold. Fra rugningen begynder til alle ungerne er klækket. Angiver her tiden, fra ungerne er udrugede, til de bliver uafhængige af forældrefuglen. Det er naturligvis vanskeligt at undersøge nøjagtigt, men intervallerne angiver omtrentlige observationer Fra udrugning til ungerne forlader reden. Lappedykkere fører i de første dage ungerne på ryggen. Hos måger og terner forlader ungerne tidligt reden men bliver i nærheden, ofte i redeteritoriet. Hos nogle arter søger ungerne længere væk. Hos de hulerugende ugler bliver ungerne, efter de har forladt reden, i den første tid tæt på redehullet og benytter det om natten. Hvor den store hornugle yngler på klippeafsatser er redentiden længere end hos de jordrugende. Angiver den fremherskende måde for redeanbringelse. Der kan for flere arters vedkommende være en langt bredere vifte af redeplaceringer. Angiver de familiemæssige relationer: (M) monogame for livstid, (MS)* monogame i en sæsson, MS(M) ofte monogame i flere sæssoner da fuglene vender tilbage til samme yngleplads, eller er i samme område i pardannelsesperioden (f.eks. nogle ænder). (B) bigami oftest er det hanner der har to hunner, (P) polygami, igen er det oftest hanner der har flere hunner, (L) Parringen foregår på dansepladser (arenaer) hvor hunnerne udvælger spillende hanner, (PR) promiskuøse der kan være en fast partner, hvor der regelmæssigt foregår udenoms parringer. Hos mange, specielt småfugle er det meget almindeligt at der er mere end en far til ungerne i et kuld. Hovedkilde er Das Kompendium der Vögel Mitteleuropas 2. oplag (Bauer/Bezzel/Fiedler. Desuden Danmarks Fugle (Finn Salomonsen). Fugle i Felten (Lars Svensson). Fuglene i Danmark (Red. Hans Meltofte, Jon Fjeldså)

7