Kapitel 5. Underskud og Dollars USA s finansielle hegemoni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 5. Underskud og Dollars USA s finansielle hegemoni"

Transkript

1 Kapitel 5. Underskud og Dollars USA s finansielle hegemoni Vi vender os nu og i de to resterende kapitel til USA s udenrigsøkonomi. Dette kapitel er nok lidt vanskeligere end de øvrige. Jeg prøver at forklare de økonomiske sammenhænge så jordnært som muligt, men for den læser, der kører fast, er her et kort resumè: USA har et meget stort og stigende underskud overfor udlandet, fordi importen er langt større end eksporten, faktisk 50% større. Underskuddet må finansieres ved at låne i udlandet. Lån betyder tilstrømning af kapital (det er det positive), men samtidig gæld (det er det negative). Udlandet sender kapital til USA på mange måder: Direkte investeringer i amerikansk produktion, banklån, samt køb af aktier og virksomhedsobligationer. Det er imidlertid langt fra nok til at dække underskuddet. Derfor må staten træde til og låne det resterende; det sker især ved at udstede og sælge amerikanske statsobligationer. Det er hidtil gået godt, dvs. det er lykkedes at tiltrække den nødvendige udenlandske kapital, specielt at sælge statsobligationer til en rimelig kurs, dermed lille rente. Hvorfor? Et almindeligt land med stort underskud ville se sin kreditværdighed skrumpe, men ikke USA (foreløbig). Det skyldes Dollarens særstatus blandt verdens valutaer. Den bruges ikke blot til at købe amerikanske varer. Udenfor USA s grænser bruges den til formål, der intet har med USA s økonomi at gøre: Til at købe olie, hvede og andre primære varer, som betalingsmiddel ved låneoptagelse og som reservevaluta for verdens centralbanker. Derfor har omverdenen brug for en mængde Dollars (enten sedlerne eller bedre de rentebærende amerikanske statsobligationer), og derfor er den villig til at købe amerikanske papirer, altså låne til USA. Underskuddet USA s underskud nåede over 3% af BNP midt i 80erne, faldt derefter, men er siden 1991 vokset næsten hvert år, så det nu svarer til 7% af BNP. Allerede i midten af 80erne skiftede landet status fra kreditor- til debitornation, og gælden er i dag er nået op på over $3 tri ($3.000 mia). Heraf er $2,2 tri offentlig gæld i form af udenlandsk ejede amerikanske statsobligationer; 63% af disse holdes af udenlandske centralbanker. 1

2 USA s årlige underskud og nettogæld i forhold til udlandet % af BNP Nettogæld 5 0 % 5 10 Underskud - 7,0 % ,0 % Kilde: BEA, Beregnet ud fra International Investment Position, (gæld); US International Transactions, 1960-present (underskud); og Gross Domestic Product (BNP). Underskuddet refererer til de løbende poster; 90% af det skyldes handelsubalancen. Underskuddet i 2005 var på 6,5%, men svarede i 4. kvartal 2005 til 7,0%. Underskuddet er eksploderet under Bush og er nu på $800 mia. Så stor en del af den amerikanske velstand finansieres af os andre. Underskuddet er særlig stort overfor Kina ($201 mia), NAFTA, dvs. Canada og Mexico ($127 mia), EU ($118 mia) og Japan ($83 mia); alle tal er fra Alt i alt udgør USA s underskud 2/3 af de globale underskud. Vi kan udtrykke sagen på en lidt anden måde. Af et lands nationalindkomst (eller nationalprodukt, det er stort set det samme) bruges det meste til umiddelbart forbrug, mens resten (typisk 15-20%) spares op. Ideen er at denne opsparing skal investeres i ny produktion, der så kan give forbrug i fremtiden. Men de amerikanske husholdninger sparer ikke op; opsparingskvoten var i 2005 et rundt nul. Derfor må en del af forbruget og investeringerne dækkes af udlandets opsparing, som overføres til USA. Hvordan er det muligt for et så gældsplaget land som USA fortsat at låne, altså tiltrække udenlandsk kapital? Hvorfor har kreditorerne ikke smækket kassen i, sådan som de jævnligt gør, når fattige lande oparbejder store underskud? Hvordan kan det være at denne objektive økonomiske svaghed tværtimod danner basis for USA s rolle som global finansiel hegemon? Disse gåder skal vi søge at finde svar på i dette kapitel. De økonomiske mekanismer er sådan set enkle nok, men alligevel kan sammenhængene umiddelbart virke uigennemskuelige. 2

3 Det skyldes at gælden (lånene) består af flere, meget heterogene poster, hvor det kan være svært at få øje på fællesnævneren, samt at regnskabet med udlandet betalingsbalancen er indviklet, og faktisk kan vildlede, hvis man ikke gør sig klart at der er forskel på regnskabskonventioner og økonomiske sammenhænge. Finansieringens politiske økonomi Hvordan hænger underskud og dets (eventuelle) finansiering sammen? Ideen i det følgende er at gå fra det simple (en husholdning) over det lidt mere komplicerede (en virksomhed) til det indviklede (et land). Hvis en husholdning i et år har indtægter på $ og udgifter på $60.000, har den et underskud og dermed et problem. Hvis den er heldig, kan den finansiere underskuddet ved at låne de manglende $ af naboen eller banken. Hvis den ikke er kreditværdig må den skære ned på udgifterne. Og hvis de allerede er afholdt således at nogen de facto har ydet kredit risikerer den at der gøres udlæg i indboet eller (i gamle dage) gældsfængsel. Under alle omstændigheder skal den ikke regne med kredit i fremtiden. Hvis et selskab har underskud, fordi indtægterne fra salg ikke kan betale omkostningerne til løn, rente osv, må det naturligvis også forsøge at låne, dvs. rejse den nødvendige kapital. Men her er mulighederne låneformen flere. Udover direkte banklån kan den søge at interessere andre selskaber i at skyde penge i selskabet, altså investere i det; det sidste svarer til direkte udenlandske investeringer, hvor fx Japan sender kapital til USA for at bygge en bilfabrik. Desuden kan selskabet udstede og sælge aktier og virksomhedsobligationer. Det indebærer at finansieringsvilkårene ikke aftales direkte med fx banken, men bestemmes af markedet. Hvis markedet er utrygt ved selskabet, kan dette måske kun sælge en obligation på nominelt $1.000 til $500; hvis den nominelle rente er 10%, skal der betales $100 i rente om året, hvilket giver en effektiv rente på 20%. Det er svært, og det er dyrt, at få dækket underskuddet. Hvis selskabet virkelig er i problemer, med ringe indtjening og store omkostninger, og ingen af delene ser ud til at kunne repareres, kan det formentlig slet ikke få lån, dvs. obligationerne er usælgelige, selv om de lokker med tårnhøj effektiv rente. Selskabet går da fallit og kreditorerne må søge at hente deres tilgodehavende i selskabets aktiver. Lad os dernæst betragte et mindre og fattigt land, der formentligt ønsker at importere for større beløb end eksportindtægterne i hård valuta (måske Dollars) kan betale for. Den ønskede ekstraimport kan ikke betales med landets egen valuta (som USA gør), for den kan udlandet ikke bruge til noget, fordi der er så ringe produktion bag ved landets penge; og landets centralbank har simpelthen ikke hård valuta, som den kan sælge til importører. Derfor ønsker landet at låne, men ingen vil købe landets egne statsobligationer, for renter og tilbagebetaling i den lokale valuta kan stadig ikke købe interessante varer. Derfor må det forsøge at sælge internationale obligationer, dvs. lån som staten lover at honorere i fx Dollars. Men er et sådant løfte troværdigt? Hvor skal staten få den udenlandske valuta fra? En mere lovende mulighed er at interessere udenlandske selskaber i at investere i landet, måske ved udvinding af mineraler. Den udenlandske valuta, der dermed vil strømme til landet for at betale anlæg og lønninger, er naturligvis ikke egentlige lån, der sætter landet i formel gæld, men effekten er den samme, fordi anlæggene er udenlandsk ejede, altså udenlandske tilgodehavender i landet; og betalingen for kapitalen består ikke af renter, men af den profit som investeringen genererer og som selskaber i dag har ret til at føre ud af landet (i 70erne var investeringstilladelse ofte betinget af at en stor del af profitten blev reinvesteret i landet). Fordelen ved disse direkte udenlandske investeringer er den kapital, som landet umiddelbart får, ulempen er den fremtidige udstrømning af profit samt naturligvis at landet mister kontrollen med en del af sine ressourcer og produktionsapparat. 3

4 Antag nu at landet på en eller anden måde har opbygget en betydelig gæld, måske fordi dets økonomi tidligere var bedre, så det dengang var i stand til at låne. Det kan ikke forrente lånene eller betale dem tilbage i den eneste valuta, der gælder, nemlig den hårde. Der er nu flere muligheder. Landet kan afskrive gælden, altså erklære ikke at ville betale. Tidligere var det ikke ualmindeligt at kreditorerne og deres regeringer i så tilfælde invaderede og beslaglagde værdier (Latinamerika for 100 år siden), i dag vil konsekvensen være at landet ikke vil kunne låne i fremtiden. En anden mulighed er en aftale med kreditorerne, hvor landet lover at nedbringe udgifterne til import gennem en stram penge- og finanspolitik og hvor staten tilsvarende skærer ned på andre udgifter, så der bliver penge til at betale kreditorerne. Sådanne aftaler kendes fra de strukturtilpasningsrefomer, som mange fattige lande har set sig nødsaget til at indgå med IMF, som betingelse for lån. Lad os dernæst se på et mere almindeligt land, uden specielle problemer. Hvordan fungerer det økonomiske forhold til udlandet her? I vore dage varetages kapitalbevægelser ligesom handel af private agenter, der alene styres af profitmotivet. Disse transaktioner kaldes autonome, fordi de ikke bestemmes af de offentlige myndigheder og derfor ikke har det politiske sigte at balancere regnskabet med udlandet. Antag at handelen giver anledning til et underskud, fx på $20 mia, som gerne skulle finansieres. Det sker gennem lån, altså kapitaltilstrømning, men der er jo ingen garanti for at de private kapitalbevægelser ind og ud af landet giver den krævede nettotilførsel af kapital. Måske dækker de kun $15 ud af de $20 mia. Her må staten så træde til, enten ved at tære på en eventuel reserve af guld og fremmed valuta, eller ved at låne de resterende $5 mia; det sker især ved at den udsteder og sælger statsobligationer for dette beløb, naturligvis mod udenlandsk valuta. Disse kapitalbevægelser kaldes af indlysende grunde balancerende, og sammen med de autonome udgør de betalingsbalancens kapitalposter (handelen registreres som den afgørende faktor i de løbende poster 1 ). I mange fremstillinger af især USA s regnskab med udlandet får man det indtryk, at det løbende underskud nærmest finansierer sig selv. Underskud betyder jo en stigning i gælden, og denne anføres af regnskabsmæssige grunde med et plus; overfor et minus på $20 mia (underskuddet) står et plus på $20 mia, så derfor balancerer regnskabet altid, deraf navnet betalingsbalance. Ofte kan man læse den ret beset selvmodsigende vending underskud på betalingsbalancen. 2 Underskud indbegriber gæld, men gæld dækkes ikke automatisk af lån, altså kapitaltilstrømning. Var det tilfældet kunne mange familer, virksomheder og fattige lande ånde lettet op. Som vi har set er det i høj grad tænkeligt at et fattigt land simpelthen ikke kan låne for at finansiere et underskud. Når den nævnte misforståelse kan opstå, skyldes det formentlig at mere almindelige lande altid kan låne. Derfor dækkes underskuddet, således at valutaudstrømningen grundet import bliver lig med indstrømningen fra eksport plus nettokapitaltilstrømningen, og derfor kan man se figurer hvor den øgede nettotilstrømning af kapital til USA viser sig som et eksakt spejlbillede af det stigende underskud. For sådanne lande er det ikke et spørgsmål om lån eller ej, men om hvor dyre eller billige lånene er: Skal der betales en effektiv rente på 2, 5 eller 10%? Og den trussel, som det stigende underskud udgør for USA s økonomi, består næppe i at Federal Reserve om 3 år åbner den sidste pengekasse (eller computerprogram), konstaterer at der ikke er flere relevante penge, dvs. udenlandsk valuta, og derfor må lukke bixen ved at erklære USA bankerot (det skete for Danmark i 1814). Truslen er at underskuddet gør USA så kredituværdigt, at de udenlandske investorer eller långivere vil kræve en meget høj rente. I vore dage, med frie kapitalbevægelser, kan rente på udenlandske og indenlandske lån ikke adskilles, så derfor vil det almene renteniveau i USA ryge i vejret og formentlig udløse en kraftig recession. 4

5 Hvad bruges den udenlandske kapital til og hvor kommer den fra? Kapiteloverførslen til USA antager tre former: Der er for det første de egentlige lån, som staten eller private aktører (især store selskaber) optager i udlandet. Det sker enten ved direkte banklån, eller ved at amerikanske selskaber eller offentlige myndigheder udsteder og sælger hhv. stats- og selskabsobligationer. For det andet køb af aktier i Wall Street. Disse udenlandske investeringer har i høj grad været med til at holde de amerikanske aktiekurser oppe. Og for det tredje har vi de egentlige investeringer i USA, kaldet direkte udenlandske investeringer, hvor udenlandske selskaber etablerer datterselskaber på amerikansk jord, enten ved at opkøbe amerikanske virksomheder eller ved at grundlægge nye. Det er naturligvis tre meget forskellige aktiviteter, men i USA s regnskab med udlandet har de samme effekt, nemlig at fylde hullet i handelsbalancen op ved at øge udlandets tilgodehavender. Følgende tabel angiver størrelsesforholdet mellem de forskellige typer af investering, samt udviklingen fra 2001 til Tallene er i milliarder Dollars, og for at få en idé om størrelsesforholdene kan det være nyttigt at vide at USA s aktuelle BNP er ca mia Bruttotilstrømning til USA Heraf: Direkte investeringer Aktier Selskabsobligationer Offentlige lån Ydet af centralbanker Ydet af private Kilde: Flow of Funds, marts 2006 (www.federalreserve.gov), Table F.107. Offentlige lån er dels statsobligationer, dels andre offentlige værdipapirer. Ud over de fremdragne poster er der bl.a. banklån. Bemærk først at der er tale om bruttokapitaltilførslen. USA investerer naturligvis også i udlandet, og når det trækkes fra, får vi den nettotilstrømning til USA, der dækker underskuddet. I 2005 investerede USA for $367 mia i udlandet, udlandet for $1.191 mia i USA, hvilket gav en nettotilførsel på $824 mia. Handelsunderskuddet var på $776 mia, så tilsyneladende blev det mere end dækket, men differencen kategoriseres som statistisk fejl, fordi det rimeligt nok antages at nettolånene netop dækker underskuddet. Det ses at egentlige lån er den helt dominerende post (selskabsobligationer og offentlige lån, hvortil kommer banklån som ikke er anført særskilt), og at denne andel er klart stigende i perioden. Aktier og direkte investeringer, derimod, udgør en meget begrænset og vigende andel (dog en minimal fremgang i 2005). 3 Dette er vigtigt ved en vurdering af den nytte, som den tilflydende kapital har gjort i USA. Det er nemlig altid usikkert i hvilken udstrækning lån omsættes i produktion, mens aktier og direkte investeringer er tættere herpå. Men denne sondring må tages med store forbehold. Noget af provenuet fra selskabernes salg af obligationer er naturligvis blevet investeret 5

6 produktivt, og skønt aktiekøb principielt er et tilskud til den produktive kapital, var de store udenlandske investeringer i Wall Street i anden halvdel af 90erne i praksis snarere et bidrag til boblen. Og selv de direkte investeringer betyder normalt blot et ejerskifte, ikke nødvendigvis flere maskiner og arbejdspladser (overtagelser efterfølges gerne af fyringer). Tendensen til et skift fra aktier og direkte investeringer til lån kan derfor ikke automatisk tages som udtryk for mindre produktive investeringer. Når dette spørgsmål er vigtigt, skyldes det at det kan være fornuftigt af et land at låne, såfremt pengene bruges til at forbedre produktionsapparatet; i så tilfælde bliver der basis for senere af betale tilbage. En del af den kapital, der er flydt til USA, er gået til militær, bureaukrati, ejendomsboble og spekulation. Alligevel har den udenlandske kapital formentlig forbedret den amerikanske realøkonomi. USA s vækstrater ligger pænt over EU s og Japan s; var den gennemsnitlige vækst i USA, EU og Japan hhv. 3,6%, 1,5% og 1,9%. Og den amerikanske produktivitet, der er steget siden midt i 90erne, er ca. 1% højere end den europæiske. Det er dog mere end tvivlsomt om den fremtidige merproduktion, der følger heraf, er nok til at betale de enorme lån tilbage (hvis dette overhovedet er planen). Videre er det værd at hæfte sig ved, hvor stor en andel de offentlige lån udgør. Øvrige lån samt aktiekøb og direkte investeringer er som nævnt autonome kapitalbevægelser, dvs. de er private og for så vidt frivillige. Det offentlige træder kun til med lån for at balancere regnskabet ved at dække den resterende del af underskuddet; set fra USA s vinkel er de derfor tvungne. Det kan let beregnes fra tabellen at den offentlige andel er vokset fra 17% i 2001 over ca. 35% i 2002, 2003 og 2004 til knap 40% i Det betyder at udlandets interesse for at investere i den private amerikanske sektor har været vigende, i hvert relativt. Og det betyder at den amerikanske regering grundet handelsunderskuddet har måttet oparbejde en meget betydelig gæld til udlandet. Som nævnt i Kapitel 1 har det offentlige et stort underskud, og en stigende del af dette repræsenterer altså gæld til udlandet; fra 1994 til 2001 voksede udlandets andel af beholdningen af amerikanske statsobligationer fra 20% til 40%, og de sidste tal viser at i 2005 købte udlandet ikke mindre end 95% af de amerikanske statsobligationer (dvs. kun 5% af disse gik til at dække statens indenlandske underskud). Dette er hverken sundt eller stabilt, for den offentlige gæld til udlandet støtter sig ikke på forventninger om øget produktion. Den støtter sig, i sidste instans, alene på statens magt, dvs. skat og kanoner. Lad os dernæst se på de udenlandske agenter, der holder den amerikanske økonomi flydende. Der er private investorer, der køber alt, herunder statsobligationer; de ledes alene af profitmotivet. Og så er der de offentlige myndigheder, dvs. de udenlandske centralbanker; de køber alene statsobligationer, og deres opkøb bestemmes af overordnede politiske hensyn til især handelen. Det ses af tabellen at i kølvandet på krisen i 2001 flygtede de private investorer fra USA; aktiemarkedet var faldende eller usikkert, Dollaren svækkedes så der var risiko for kapitaltab, og renten var faldende hvilket gav lavere afkast. USA blev i 2003 og 2004 reddet af centralbankerne i især Japan og Kina, der af overordnede politisk-økonomiske grunde leverede den nødvendige kapital. Disse lande er dybt afhængige af deres eksport til USA. Hvis Dollaren fik lov til at falde uhæmmet, ville det bedre USA s konkurrenceevne og skade deres egen. Derfor efterspurgte de Dollars for at styrke dens værdi (statsobligationer er blot Dollar-sedler, der giver en lille rente). 4 Resultatet blev at Østasien i 2003 var nået op på at eje $1.600 mia i dollarværdier, hvilket svarer til 70% af de udenlandske centralbankers dollarreserver. Dette er en valutarisk atombombe, for hvis disse reserver i en konfrontation med USA kastes på markedet kan de destruere Dollarens værdi, men dette er rent hypotetisk, for hvis den amerikanske økonomi går i sort vil det udløse en dyb global recession, der også 6

7 vil trække Østasien ned; vi har her en økonomisk parallel til den Kolde Krigs MAD (Mutually Assured Destruction). I 2005 er billedet imidlertid vendt, jf. tabellen. Offentlige køb af statsobligationer (og andre officielle papirer) er svundet betydeligt ind, hvilket imidlertid er kompenseret af private opkøb. Bemærk også opsvinget i køb af selskabsobligationer. De private er lokket tilbage, fordi Dollarkursen og renten var stigende igennem For tiden er tendensen altså at USA i stigende grad bliver afhængig af privat finansiering. Er det farligt? Mange forventer at Dollaren falder i de kommende år, grundet handelsunderskuddet, hvilket betyder at dollarværdier er en fordærvet vare; investering i sådanne papirer kan give store kapitaltab, og private aktører tager som sagt modsat udenlandske centralbanker/regeringer alene hensyn til profitabiliteten. En behersket fald i Dollarens værdi, strakt ud over nogle år, vil ikke true Dollarens særstatus. Men hvis faldet kommer ud af kontrol og giver anledning til en generel mistillid til Dollaren, må Federal Reserve kompensere ved at øge dens attraktion, altså hæve renten og en kraftig rentestigning betyder amerikansk recession. Politisk fortolkning af underskuddet USA s store og stigende underskud er en kendsgerning, men forskellige økonomer, politikere og kommentatorer fortolker denne kendsgerning meget forskelligt. Lægges der vægt på det ubehagelige underskud eller den mere behagelige kapitaltilstrømning? Og begribes sidstnævnte positivt som investering eller negativt som en stigning i udlandets tilgodehavender i USA? Det kan virke som en leg med ord, men legen er politisk alvor. Mange amerikanske regeringstro økonomer mener at problemet ikke er USA s underskud, men udlandets overskud. Den teori kommer i to versioner. En del af underskuddet er i forhold til Kina, og det skyldes siges det at Kina kunstigt opretholder en lav værdi for sin valuta, Renminbi, hvilket gør kinesiske varer urimeligt konkurrencedygtige. Men underskuddet overfor Kina tegner sig trods alt kun for 22% af det samlede underskud, så argumentet har begrænset forklaringskraft. Den neokonservative tænketank, Cato Institute, har gjort sig til talsmand for en mere sofistikeret teori. Sagen drejer sig ikke om det løbende underskud, men om udlandets store investeringer i USA. Og så er ubalancen jo ikke udtryk for svaghed, men for styrke, nemlig at den amerikanske økonomi er så sund at udlandet fristes over evne til at investere. Hvis der overhovedet foreligger et problem, ligger det i at udlandet overopsparer, dvs. ikke kan finde profitable investeringer i deres egne økonomier. Det umiddelbare er dog at omverdenen især Kina, Japan og EU bliver udbyttet (eller lader sig udbytte) af USA, i og med at den betaler 7% af de amerikanske udgifter, uden at få meget til gengæld. USA fik betalt den første Golf-krig ved at vride armene om på især Japan og Saudi Arabien (faktisk blev krigen en overskudsforretning for amerikanerne), men den anden Golf-krig måtte USA selv finansiere. Tilsyneladende. Indirekte, nemlig i kraft af det amerikanske underskud, betaler vi nemlig for udgifterne til Irak. Det store spørgsmål er imidlertid om USA nogen sinde agter at betale selve gælden tilbage, altså afdrage på den. Det er der ikke meget, der tyder på. Clinton regeringen i 90erne var ikke særlig bekymret over handelsunderskuddet, og Bush regeringen har stort set ignoreret problemet (hvis det er et problem). Men hvis et rigt og magtfuldt land låner uden at agte at betale tilbage, er det ikke lån, men snarere udbytning. Det er ikke mærkeligt at et fattigt afrikansk land oparbejder gæld og må forsøge at låne. Det er mere mærkeligt at verdens rigeste land nu har en gæld af samme størrelsesorden som 7

8 alle fattige lande tilsammen. Hvorfor deler det ikke ud af sin rigdom ved at låne til investere i mindre privilegerede lande? Faktisk er det i strid med standard økonomisk teori, at der flyder kapital til et rigt land, der pr. definition i forvejen har masser af kapital. For ligesom et stort udbud af tomater giver en lav tomatpris, skulle rigelighed af kapital betyde at afkastet (renten eller profitraten) bliver lille; derfor skulle det være mindre attraktivt at investere i USA. Det er da også rigtigt at udlandet ikke har fået så meget ud af sine amerikanske investeringer, hvilket fra USA s vinkel er særdeles fordelagtigt, for det betyder at det har været billigt at låne. Alligevel har USA som en magnet tiltrukket verdens kapital, mens landene i Afrika og Latinamerika ikke har fået meget, skønt det er dem, der faktisk har brug for penge Dette kan ikke forklares rent økonomisk. Vi må inddrage den politisk-økonomiske magt i forklaringen, hvilket sker i næste afsnit. Dollaren som global supervaluta Ovenfor har vi paralleliseret mellem USA s og fattige landes underskud, og en families eller virksomheds økonomiske situation er blevet inddraget for at illustrere USA s situation. Det må nu kvalificeres, for USA er ikke en familie eller en virksomhed, og det er ikke et land som andre. USA har særstatus og det har det i kraft af Dollarens særstilling. Under det såkaldte Bretton Wood system fra 1945 til 1971 var de forskellige valutaer knyttet i et nogenlunde fast forhold til Dollaren, som så på sin side var værdisikret gennem et fast bytteforhold til guld ($35 = 1 ounce guld). Dollarens privilegerede stilling gav sig selv efter 2. Verdenskrig, fordi USA da var det eneste sted i verden stort set hvor der var varer at købe; derfor ville alle have Dollars. I slutningen af 60erne havde USA også dengang underskud i forhold til udlandet. Verden blev oversvømmet af Dollars, dels grundet udgifterne til Vietnam krigen, dels fra den store amerikanske import der jo blev betalt med Dollars. Dette overudbud af Dollars pressede værdien. Udlandet begyndte at tvivle på om Dollaren i bogstavelig forstand var sin vægt værd i guld. Man frygtede at amerikanerne ville devaluere i forhold til guld, og derfor bad kreditorerne i stor stil USA om at indløse deres dollarpapirer med guld. Guld strømmede ud af USA. USA kunne selvfølgelig have løst problemet ved at eliminere underskuddet, trække sig ud af Vietnam og sørge for at amerikanerne spændte livremmen ind og købte færre udenlandske varer. Men det ønskede man ikke i I stedet annullerede Nixon forpligtelsen til at indløse Dollars med guld. Det betød at Dollarens værdi faldt betydeligt i forhold til guld, men det betød først og fremmest at hele det tidligere finansielle system brød sammen. Det havde ikke længere en fast basis i en realværdi som guld. I det nye valutasystem, det vi lever under i dag, flyder hovedvalutaerne, dvs. kursforholdet mellem Dollars, Euro og Yen bestemmes af markedet; de fleste andre lande hægter sig så på ( peg ) en af disse hovedvalutaer, fx Danmark til Euroen. Men det betyder ikke at de tre hovedvalutaer er ligestillet. Dollaren er en global supervaluta, og det er den af tre grunde, svarende til penges tre hovedfunktioner: Cirkulationsmiddel eller det medium hvori varer handles: Olie, hvede og en række andre primære varer prissættes i Dollars og skal betales med Dollars; hvis man vil have fx olie, skal man først sikre sig Dollars. Skønt USA s udenrigshandel kun udgør 13% af verdenshandelen, anslås det at knap halvdelen af alle internationale handler involverer Dollars (Euroen har knap 20%). 5 Betalingsmiddel eller det medium hvori lån optages og tilbagebetales: 76% af internationale obligationer udstedes i Dollars. 6 8

9 Reservevaluta eller værdiopbevaringsmiddel: Dollaren er den dominerende reservevaluta, idet verdens centralbanker holder ca. 2/3 af deres reserver i form af Dollars (ene af de rige lande holder USA stort set ikke reserver, landet har i stedet sin seddelpresse). De tre funktioner hænger sammen, for når centralbankerne foretrækker Dollars er det fordi det er dette papir, der kan bruges som internationalt cirkulations- og betalingsmiddel, så det er misvisende at fremhæve den ene funktion ved at karakterisere Dollarens særstilling gennem dens status som reservevaluta. Global supervaluta er mere dækkende. På den globale arena forholder Dollaren sig til danske kroner som danske kroner forholder sig til køleskabe i Danmark. Det er begrænset hvad man kan købe med køleskabe i Danmark, og på samme måde kan man med danske kroner stort set kun købe danske varer på det globale marked; men med kroner eller Dollars kan man købe eller låne alt i hhv. Danmark og verden. Dette system giver USA en meget stor økonomisk fordel, og det er den fordel, der er baggrunden for landets globale økonomiske magt. Man kan udtrykke fordelen på denne måde: I Danmark har Nationalbanken/staten en fordel derved at den er ene-udsteder af kroner. Staten kan i et vist omfang dække sine udgifter ved at Nationalbanken trykker sedler og betaler regningen ( i et vist omfang, for hvis seddelpressen kører for hurtigt mister kronen sin værdi). Formelt er den hundredekrone-seddel, vi holder i hånden, et krav på Nationalbanken/staten, altså udtryk for at vi har lånt staten penge. Men denne formelle statsgæld indløses jo aldrig. Værdien af denne offentlige fordel, der kaldes seignorage, er meget omstridt; den sættes til alt fra nogle få promiller til nogle procent af BNP. På globalt plan har USA en tilsvarende fordel, fordi landet er ene-udsteder af den dominerende globale valuta. USA kan finansiere en del af sine udgifter ved simpelthen at trykke Dollars og betale med dem. Nogle af disse Dollars bruger udlandet naturligvis til at købe amerikanske realværdier til at finansiere import fra USA og (i mindre udtrækning) til at købe amerikanske virksomheder men en god del vender aldrig tilbage til USA. De bliver i omverdenen, hvor de ophobes som reserver i verdens centralbanker eller cirkulerer evigt ved køb og salg af olie, hvede osv. på verdensmarkedet. Fx skal Tyskland bruge Dollars, når landet køber olie af Saudi Arabien, hvorefter Saudi Arabien bruger disse Dollars til at købe hvede af Canada eller beløbet indsættes måske på en dollarkonti i en europæisk bank. Disse Dollars, der aldrig kommer i nærheden af de amerikanske kyster, kaldes meget misvisende for Eurodollars, fordi de først optrådte i Europa, men i dag er de et globalt fænomen. Omkring halvdelen af alle dollarsedler cirkulerer udenfor USA. Da de stort set er unddraget enhver offentlig kontrol, véd man ikke meget om deres bevægelser; de er en permanent joker i den globale økonomi. Hvis Danmark havde underskud i forhold til udlandet (det har vi ikke, tværtimod), kunne vi i første omgang finansiere det ved at betale ekstraimporten med kroner. Men udlandet kan som nævnt ikke bruge disse kroner til meget andet end at købe danske varer eller danske virksomheder, så på et tidspunkt ville de udenlandske kreditorer banke på døren og forlange kronerne indløst med realværdier. Det er denne regel, der ikke gælder for USA. Sålænge dette system kører men heller ikke længere vil en stor del af USA s gæld aldrig blive indløst. Det er derfor man kan sige at det egentlig ikke er gæld, altså penge der vil blive betalt tilbage. Når udlandet betaler for 7% af amerikanernes forbrug og investeringer er det snarere at ligne med den tribut, som provinserne i Romerriget betalte til Rom. Mekanismen er mere indviklet og vanskelig at gennemskue, men nettoresultatet er det samme. Men hertil kan indvendes at omverdenen accepterer at blive udnyttet, og derfor gør hvad den kan for at fastholde det skæve mønster. Hvorfor? 9

10 Som nævnt har USA især underskud i forhold til Østasien, med Kina og Japan i spidsen; samlet står denne region for over 40% af USA s underskud. Det amerikanske marked er vitalt for disse økonomier, så derfor ser de meget nødigt at USA bringer orden i sit eget hus ved at føre en politik, der på en eller anden måde reducerer importen. USA udbytter Asien (og den øvrige omverden) i kraft af sit finansielle hegemoni, men Asien har en interesse i at blive udbyttet! Når de private investorer svigter, træder deres centralbanker derfor til og opkøber amerikanske statsobligationer. Dollarens værdi holdes oppe, værdien af deres egne valutaer og varer dermed nede, således at de fortsat kan sælge langt mere til USA end de køber. Men prisen er at de må købe dollarværdier, der for det første ikke kan bruges til meget (de ligger som passiv reserve), for det andet giver et ringe afkast (renten på amerikanske statsobligationer er lille), og for det tredje formentlig bliver mindre værd i fremtiden. De sidder i saksen, og forholdet kan bedst karakteriseres som et eksempel på økonomisk sadomasochisme, hvor USA spiller rollen som sadist, Østasien som masochist. Der er kun én måde at komme ud af dette usunde forhold på, og det er at mindske handelsafhængigheden af USA ved at opdyrke andre markeder. Det er præcis hvad Kina har gjort i de senere år, med fremstød i Asien, Latinamerika, Rusland og Afrika; især er det vigtigt at ASEAN landene nu handler mere med Kina end med USA. Men den dag, hvor det amerikanske marked er blevet mindre væsentligt for Asien, vil blive den dag, hvor støtteopkøbene af Dollaren ophører. Og så vil det se slemt ud for USA s finansielle hegemoni. Den skjulte krig mellem Dollar og Euro Om USA s store og stigende underskud er en stabil situation eller ej, afhænger i sidste instans af om USA s finansielle hegemoni kan vedvare, altså om Dollaren kan bevare sin rolle som global supervaluta. Den væsentligste begivenhed er her introduktionen af Euroen for nogle få år siden. Der var mange grunde hertil, men en af disse var at etablere en global finansiel konkurrent til Dollaren. Altså høste de samme fordele som amerikanerne har af Dollaren, ved at en større del af verdenshandelen og de globale lån afregnes i Euro og ved at Euroen bliver en reservevaluta på lige fod med Dollaren. Den realøkonomiske baggrund er i orden. EU s økonomi nationalprodukt er på størrelse med USA s og EU s andel af verdenseksporten er noget større end USA s, jf. den første tabel i næste kapitel. Finansielt står Europa imidlertid betydeligt svagere end USA og England (som politisk-økonomisk er knyttet til USA), med et langt mindre kapital- og aktiemarked; der er ingen EU parallel til Wall Street og City. Hertil kommer at den europæiske centralbank (ECB) er meget svag i forhold til Federal Reserve, specielt fordi den ikke selv kan udstede obligationer; det betyder at den ikke kan bidrage til finansiering af EU s udgifter. Der er en objektiv, økonomisk interessemodsætning mellem EU og USA, mellem Euroen og Dollaren, og den kan ikke andet end påvirke de økonomiske beslutninger. Dette er imidlertid en skjult krig. Ingen ansvarlig europæisk politiker eller økonom har erklæret at formålet med Euroen var at underminere Dollaren, for iflg. ECB er det markedet der skal bestemme i hvilken grad Euroen globaliseres, og ingen Greenspan eller amerikansk præsident har erklæret at formålet med at hæve den amerikanske rente siden begyndelsen af 2005 var at gøre dollarværdier mere attraktive end papirer i Euro. Hvordan går det i denne skjulte krig? Der er to umiddelbare målestokke, nemlig dels værdiforholdet mellem de to valutaer, dels deres globale udbredelse. 10

11 Værdiforholdet er forløbet på den måde at Euroen efter sin introduktion faldt i forhold til Dollaren, hvilket formentlig skyldtes at dens oprindelige værdi var sat for højt. Fra begyndelsen af 2002 til begyndelsen af 2005 steg den, i 2005 faldt den, men i begyndelsen af 2006 synes den atter at styrkes. Det er meget omdiskuteret, hvad der betinger disse bevægelser, altså hvordan en valutas værdi bestemmes. Tidligere mente man at prisen på fx Dollaren bestemmes på samme måde som prisen på tomater, altså af udbud og efterspørgsel. Hvis udlandet vil købe mange amerikanske varer, altså hvis den amerikanske eksport er stor, er efterspørgslen efter de Dollars, der kan købe disse varer, høj, og Dollarens værdi derfor høj. Men hvis USA s import overstiger eksporten, således at landet har underskud, vil det presse kursen. Da USA har underskud, mens EU s samlede udenrigshandel stort set er i balance, skulle dette tilsige at Euroen bliver stedse mere værd i forhold til Dollaren. Fundamentals er på Euroens side; om en dyr Euro også er på europæernes side kan diskuteres, for det betyder dyre europæiske varer, dermed en ringe konkurrenceevne, med alt hvad deraf følger i form af ringe vækst og stor arbejdsløshed. Parallellen til dette realøkonomiske synspunkt er at betragte USA s handelsunderskud som amerikanernes store udenrigsøkonomiske problem, der måske midlertidigt kan løses af udenlandsk finansiering, men i sidste instans kræver at USA får orden i sit eget hus ved at balancere eksport og import. Synspunktet afspejler en tro på, at der nedenunder al finanskapitalisme og spekulation er en rationel kerne, altså at kapitalismen i sidste instans er funderet i realøkonomien. Indtil 2001 øgedes underskuddet faktisk, når Dollaren styrkedes og faldt når den svækkedes, men i 2002, 2003 og 2004 voksede underskuddet samtidig med at Dollaren faldt. Det tyder på at andre mekanismer er blevet vigtige ved bestemmelsen af kursen. Et nyere synspunkt tager udgangspunkt i, at ønsket om at købe importvarer kun forklarer 2-3% af den globale valutaefterspørgsel (for 25 år siden var det 95%). Resten er en blanding af efterspørgsel efter udenlandske lån, ren spekulation og centralbankers politiske valutaefterspørgsel. Når dette er virkeligheden må man, siges det, som hovedregel betragte fremmed valuta som kapital ikke vare og køb af fremmed valuta som en investering. Her kan man argumentere at Dollaren styrkedes i 2005 i forhold til Euroen, fordi den amerikanske rente steg til nu 4,75% (marts 2006), mens ECB fastholdt en rente på omkring 2,5%. 7 En dansk investor har fx 100 millioner danske kroner, som han kan placere i dansk ejendom, i amerikanske selskabsobligationer, i japanske Yen eller i et brasiliansk bryggeri, alt efter hvor afkastet formodes at blive størst. Tusinde forhold vil afgøre valget: Vil det danske ejendomsmarked fortsat boble? vil aktierne på det pågældende amerikanske selskab stige i værdi? vil Yen en falde? kan der sælges flere øl i Brasilien? Ser vi specielt på interessen for dollarinvesteringer, vil denne kun marginalt afhænge af den amerikanske handelsbalance; det centrale bliver i stedet kapitalposterne, altså om udenlandske investorer finder det attraktivt at investere i USA ved at yde banklån eller købe amerikanske værdipapirer. Og det afhænger igen af to ting. For det første det generelle investeringsklima i USA; hvis Dollaren eller renten forventes at falde vil det afskrække køb af dollarværdier (hvilket i sig selv vil få Dollaren til at falde!), og disse forventninger afhænger i høj grad af noget så luftigt som tilliden til de økonomiske og politiske ledere, i første række chefen for Federal Reserve og præsidenten (hvis det går skidt i Irak kan det true Dollaren). For det andet de specifikke forventninger til fx det selskab, man overvejer at investere i, hvad enten man påtænker at købe dets aktier eller dets obligationer. Der er næppe tvivl om at det sidste synspunkt at valuta er kapital snarere end vare i dag er det relevante på kortere sigt. Det store spørgsmål er om en sund eller usund realøkonomi vil afspejle sig i kursen på langt sigt, i sidste instans. 11

12 Værdiforholdet er altså den første, kvalitative målestok for, hvordan det går i krigen mellem Dollar og Euro. Frem til begyndelsen af sidste år vandt Euroen terræn, men i skrivende stund er udfaldet rettere: tendensen uafklaret. Den anden målestok er kvantitativ: Hvordan er tendensen mht. udbredelsen af de to valutaer på globalt plan? Som sagt er Dollaren i dag klart dominerende, og de stigende oliepriser øger stedse efterspørgslen efter Dollars og dermed denne valutas internationale vægt. Samtidig har de udenoms-amerikanske Dollars ( Eurodollars ) fundet øget indpas i mange asiatiske og afrikanske lande, men især i Latinamerika. Her må vi skelne mellem forskellige grader af intensitet i udbredelse. I den ene ende har vi lande som Ecuador, El Salvador, Panama og Guatemala, der har nedlagt deres penge- og valutapolitik ved simpelthen at indføre Dollars som den officielle valuta, oftest grundet en ukontrollabel inflation. Costa Rica, Nicaragua og Honduras diskuterer muligheden, og endog Canada har været nævnt i denne forbindelse. Denne officielle Dollarisering betyder at landenes rentefod og de internationale priser på deres handelsvarer bestemmes i Washington, ligesom amerikanske banker der i praksis sidder på pengekassen kan bestemme udlånene til det lokale erhvervsliv (som de nok ikke har den store interesse for). 8 Officiel Dollarisering betyder at seignorage-fordelen går til USA; derfor forsøgte Ecuador og El Salvador at få en vis kompensation, men uden held. Tæt herpå har vi den såkaldte currency board, der herskede i Argentina indtil den nyliberale model brød sammen for et par år siden. Her havde man stadig sin lokale valuta, men den var bundet i et jernhårdt forhold til Dollaren, idet der var et helt fast forhold mellem centralbankens reserver af Dollars og mængden af pesos i omløb, så den kapitalflugt, der faktisk indtrådte, medførte automatisk at den argentinske pengemængde blev reduceret, med en dyb recession til følge. Næste trin er uofficiel Dollarisering, hvor myndighederne fastholder den lokale valuta, samtidig med at Dollars i vidt omfang cirkulerer i økonomien, oftest fordi tilliden til den lokale valuta er ringe. Dette er situationen i en stor del af den fattige verden, især i latinamerikanske lande som Bolivia, Peru og bemærkelsesværdigt Venezuela; forud for den officielle Dollarisering udgjorde Dollars 90% af pengemængden i El Salvador. Også Rusland og Canada er de facto dollariseret i betydelig grad. Den svageste form for tilknytning til Dollaren består i at et land stræber efter at dets valuta følger Dollarens værdi op eller ned ( pegging ); det sikrer at valutausikkerhed undgås ved handel med USA og ved optagelse af lån i Dollars, men tilknytningen er ikke stærkere end at landet kan frigøre sig fra Dollaren, hvis den økonomiske situation tilsiger det. Frem til den østasiatiske krise i 1997/98 var de fleste af disse lande knyttet til Dollaren på denne måde, men siden er tilknytningen løsnet lidt, senest af Kina i midten af Det er klart at et sådant system styrker Dollaren, selv om det er svært at sætte tal på den ekstra-efterspørgsel efter Dollars, der flyder heraf. Lad os dernæst se på Euroen, hvis kerneområde ud over de egentlige Eurolande er det øvrige Europa, fx Danmark og de baltiske lande der har knyttet deres valutaer til Euroen i et nogenlunde fast værdiforhold; desuden bruger visse af Frankrigs tidligere kolonier i Afrika Euro. Sterling og Yen flyder, men er klart knyttet nærmere til Dollaren end til Euroen. England har valgt den angelsaksiske forbindelse frem for kontinentet (dvs. EU) jf. Irakkrigen og vil derfor aldrig adoptere Euroen; de nationalistiske strømninger i vælgerkorpset understøtter blot de politisk-økonomisk betingede forbehold overfor Euroen. I realiteten er 12

13 England og USA økonomisk integreret, fx mht. olieselskaber og militærindustri, og verdens gamle finansielle centrum, City, er en vigtig medspiller for Wall Street. Sammen med New Zealand og Australien udgør de en Angelsaksisk blok, karakteriseret ved en mere radikal nyliberalisme end den der findes på Kontinentet. De Gaulle ville have sukket bekræftende fra sin grav: Englands EU-medlemskab er rent pro forma. Japan har tidligere balanceret mellem Asien og USA og foreslog fx i 1998 et asiatisk alternativ til IMF, men under Koizumi er de tidligere økonomiske især handelspolitiske modsætninger til USA begravet. Landet har bøjet sig for de amerikanske ønsker om at liberalisere finanssektoren og dermed åbne den for amerikansk kapital ved at privatisere postvæsenet, der i realiteten er en gigantisk offentlig bank; og både militært og politisk er Japan ved at indrullere sig i den amerikanske koalition imod Kina, som er ved at tegne sig. Yen en er ikke pegget til Dollaren, men i udenrigsøkonomien (handel og lån) benyttes i høj grad denne valuta. Meget tyder imidlertid på at Euroen er ved at vinde frem. Fra 1999 til 2003 voksede Euroens andel af de officielle reserver fra 14% til 20%, mens andelen af internationale obligationer altså Euro som betalingsmiddel øgedes fra 20% til 30%. I 2001 anbefalede Europaparlamentet at EU begyndte at købe olie for Euro. Da Kina løsnede forbindelsen til Dollaren begyndte man i stedet at pegge Renminbi til en kurv af valutaer, hvori bl.a. Euroen indgik, og i begyndelsen af 2006 antydede den kinesiske centralbank at man fremover i højere grad ville diversificere sine reserver, hvilket betyder færre Dollars og flere Euro. Sydkorea har antydet det samme. Rusland, der i slutningen af 2004 holdt en tredjedel af sine reserver i Euro, har også flere gange erklæret at ville foretage et sådant skift og gassen til Europa betales allerede i Euro; et skift er naturligt, i betragtning af at landet handler mere med Europa end med USA, altså i højere grad har brug for Euro end for Dollars (hvortil kommer at landet selv har olie og gas og derfor ikke behøver Dollars for at købe denne energi). Det mest sprængfarlige er rumlerierne i visse arabiske lande og i OPEC om at skifte fra Dollars til Euro ved afregningen af olien; OPEC har allerede øget andelen af reserver, som holdes i Euro, fra 12% til 20%. Det kommer vi ind på i næste kapitel. Sammenfatning USA s store underskud viser at landet mangler konkurrenceevne i forhold til udlandet. I en anden henseende er realøkonomien imidlertid stærk, idet den økonomiske vækst er højere end i EU og Japan. Denne vækst beror i høj grad på at USA har været i stand til at finansiere underskuddet, altså tiltrække enorme kapitalmængder; disse har mere end kompenseret for det forhold at USA ikke selv afsætter beløb til investering ved at spare op. Når USA ene af alle lande kan nyde en så fordelagtig økonomisk situation, beror det på Dollarens særstatus som global supervaluta. En meget stor del af de globale handler og lån eksekveres i Dollars, hvilket betyder at efterspørgslen efter denne valuta langt overstiger, hvad USA har at byde på af varer og virksomheder; derfor kan USA betale en stor del af sine regninger med dækningsløst papir. Både doktor og patient har en umiddelbar interesse i dette syge forhold. Afkastet til USA er åbenbart, men omverdenen specielt Kina værdsætter også underskuddet, fordi det er ensbetydende med stor eksport til USA. På længere sigt har omverdenen imidlertid ikke en interesse i USA s finansielle hegemoni, og det kan allerede nu aflæses i politisk-økonomiske initiativer. Kina synes at diversificere væk fra Dollaren, ved at reducere sine Dollarreserver og ved at gøre sig mindre afhængig af eksporten til USA. Også Rusland synes mindre 13

14 interesseret i Dollaren. EU s aktuelle politiske svaghed hæmmer aktive bestræbelser for at Euroisere verdensøkonomien, men andre lande trækker så småt i denne retning. Den politisk motiverede finansiering af USA s underskud er i de sidste to år svundet ind, men er indtil nu blevet kompenseret af private midler. Dollaren er blevet mindre afhængig af politik og mere afhængig af økonomi. Fra USA s synsvinkel er det en fordel at Kina s evne til i en krisesituation at lukke den amerikanske økonomi ved at sælge ud af reserverne af amerikanske statsobligationer reduceres, men på den anden side øges afhængigheden af private investorer, som ikke har en handelspolitisk interesse i at holde Dollaren oppe. Hvis den tendens fortsætter, afhænger Dollarens skæbne så alligevel af den rent økonomiske udvikling i USA, nemlig af profitabiliteten af investeringer i landet. NOTER 14

15 1 Udover handelen (import og eksport af varer og service) registrerer de løbende poster også såkaldt usynlige poster såsom rentebetalinger ind og ud af landet. Da handelsunderskuddet udgør 90% af underskuddet på de løbende poster, ser jeg bort fra de øvrige poster og betragter handelsunderskud og løbende underskud som synonyme. 2 Vi har en tilsvarende divergens mellem regnskab og økonomi i nationalregnskabet, hvor investering defineres så begrebet inkluderer usolgte varer ( investering i lageropbygning ). Det indebærer kan det vises at investering altid er lig med opsparing. Generationer af ulykkelige økonomistuderende har forvekslet denne begrebsleg med økonomiske sammenhænge, og derfor troet at opsparing altid investeres, altså går til virkelige investeringer. Hvis det var så vel, eksisterede der ingen nationaløkonomiske balanceproblemer, ingen problemer med den effektive efterspørgsel, ingen lav- og højkonjunkturer. En god forståelse af økonomi begynder derfor med at springe det indledende kapitel om nationalregnskabet over. Revisorer definerer begreberne så pengene passer, men det gør de sjældent i den virkelige økonomi. 3 Alligevel er det udenlandske eje af amerikanske aktier vokset fra 4% i 1975 over 10% i 2001 til 13% i For selskabsobligationer er stigningen langt større, fra 4 over 21 til 26% (Foreign Markets Center: 4 Dette hensyn gælder især Japan, hvis Yen flyder i forhold til Dollaren. Kina kunne umiddelbart være ligeglad, fordi landets valuta var låst til Dollaren, altså fulgte den ned, men landet har i flere år været udsat for et kraftigt amerikansk pres for at opskrive Renminbi i forhold til Dollaren for at afskrække den kinesiske eksport til USA; og jo billigere Dollaren er, jo større er dette pres. Midt i 2005 bøjede Kina sig tilsyneladende ved delvis at løsrive deres valuta fra Dollaren, men det gav kun en minimal opskrivning af Renminbi, så presset er der stadig. 5 Mere præcist: Hvis import og eksport lægges sammen og sættes til 200%, har vi Dollars på den en side af transaktionen i 90% af tilfældene (Krugman og Obstfeld, 2003, s. 331). 6 Fattige lande kan ikke låne i egen valuta og de foretrækker ofte Dollars. Også Asien låner overvejende i Dollars, hvilket kom landene dyrt at stå under krisen i 1997/98: Da de vestlige kreditorer trak deres dollarværdier ud, måtte landene devaluere kraftigt, hvilket betød at et givet dollar-afdrag nu kostede langt mere i lokal valuta. USA låner altid i Dollars og har derfor ingen kursrisiko. 7 Fra 2002 til ind i 2004 fastholdt ECB en rente, der var dobbelt så høj som den amerikanske (Financial Market Center 2005). Federal Reserve sænkede i denne periode renten drastisk for at bekæmpe krisen, mens ECB tilsyneladende prioriterede en styrkelse af Euroens internationale styrke over bekæmpelsen af den høje europæiske arbejdsløshed. Dette harmonerer med at ECB s mandat er ortodokst monetaristisk, idet bekæmpelsen af inflation der udhuler Euroens værdi er eneste målsætning, mens Federal Reserve også kan tage hensyn til arbejdsløsheden. Så hvordan forklare den omvendte rentepolitik i 2005? Den umiddelbare forklaring er at konjunkturopsvinget i USA har sænket arbejdsløsheden og øget inflationsrisikoen så meget at en rentestigning var påkrævet, mens den fortsatte stagnation i Europa har gjort det politisk umuligt for ECB at hæve renten, trods ECB s institutionelle uafhængighed. Bl.a. UNCTAD (2005) har argumenteret at ECB bør sænke renten, dels for at afhjælpe arbejdsløsheden, dels for at bidrage med købekraft til en skrantende global økonomi. 8 Meget forvirrende betegner Dollarisering ofte at et land benytter et andet lands valuta, hvad enten det er Dollars, Euro eller en tredje valuta. I denne bog skelnes mellem Dollarisering, Euroisering etc.

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Ordforklaring. ASEAN (Association of Southeast Asian Nations). Den regionale parallel til EU og NAFTA, svag.

Ordforklaring. ASEAN (Association of Southeast Asian Nations). Den regionale parallel til EU og NAFTA, svag. Ordforklaring Arbejdsstyrken. Dette er den del af befolkningen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og omfatter derfor både beskæftigede og arbejdsløse (men arbejdssøgende). Udenfor arbejdsstyrken

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning.

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning. VELKOMMEN Regnskabsmøde Økonomi KHL Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråd, bestyrelsesarbejde

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 MARKEDSKOMMENTAR AUGUST 2015 Positive afkast indenfor såvel aktier som obligationer i juli Juli var en positiv måned for afdelingerne understøttet af stigende kurser

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere