Arkæologisk/kulturhistorisk bidrag til Zone-inddeling af Nationalparken
|
|
- Kaj Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Greenland National Museum and Archives P.O. Boks 145; 3900 Nuuk; Grønland/Greenland. Tlf.: +(299) ; Fax: (+299) home page: december 2009 Revideret Version, dec NKA = Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu / Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Hermed fremsendes oversigt over de områder, som Grønlands Nationalmuseum og Arkiv anser for særligt beskyttelsesværdige. Arkæologiske lokaliteter i Nord- og Nordøstgrønland Særkendet ved Nationalparken er, at lovgivningen både beskytter hele den synlige forhistorie og de kultur- og naturlandskaber, som er skabt gennem årtusinder. I takt med forbedrede transport- og sikkerhedsteknologier vil interessen for at besøge fjerne, eksotiske områder stige. Det betyder, at der må tages særlige forhold i brug for at beskytte dette unikke, arktiske kulturlandskab. Kulturminder I betragtning af Grønlands størrelse er der kun få kulturminder; den begrænsede mængde er et produkt af en kort historie (4.400 år), de nomadiske livsformer og få personer i hver kulturperiode. I de eskimoiske kulturer er der generelt fokus på de samme ressourcer: sæl, hval, rensdyr, moskusokse og fugle og visse lokalitetstyper som polynia-områder, der ofte rummer særlige bopladser, som skal sikres, fordi de har stort forskningspotentiale, stort formidlingspotentiale og lign. Mange forskellige parametre medgår derfor ved udskillelsen af særligt sårbare områder I Nationalparken stiger mængden af fortidsminder fra Nord til Syd. Det store skift sker omkring 77 N (nordlige Germania Land). Nord for denne bredde-grad er de fleste kulturminder stærkt eksponerede, fordi der næsten ingen jordpålejring har været gennem år - udover flyvesand. Syd for breddegradden stiger mængden af kulturminder og specielt yngre kulturminder fra Thulekulturen er massivt til stede. Disse anlæg er ofte beskyttet af vegetation og tørv. De yngste kulturminder knytter sig til den europæiske aktivitet i det 20. årh. Om kulturminder Kulturminderne kan opdeles i grupper: Forhistoriske kulturminder De forhistoriske kulturminder er skabt af Inuit gennem deres vandringer og færden i terrænet. De omfatter to hovedgrupper 1) palæo-eskimoiske pladser (Independence I og Dorset) fra c f.kr. 2) neo-eskimoiske pladser (Thule kultur) pladser fra c til c e.kr. Historiske kulturminder De historiske lokaliteter er europæiske hytter og stationer fra opdagelses- og kortlægningsrejser i 1880/1900, fra Fangstmandsperioden ca til 1960 og fra Anden Verdenskrig, ) stående Hytter og stationer er alle behandlet og tildelt en fredningsværdi i en oversigt udarbejdet i samarbejde med Foreningen Nanoq, i alt 4 lister (A, B, C og D). Der er tale om punkter i landskabet, ikke arealer. Revideret dec Side 1 af 10
2 4) på og omkring Clavering Ø og Shannon Ø er der enkelte lokaliteter med særligt markante spor efter bl.a. den tyske indsats i Østgrønland under Anden Verdenskrig. Om topografi og fortidsminder Nationalparken rummer en begrænset masse af kulturminder, hvoraf nogle kulturelt set er unikke i forhold til resten af Grønland, mens andre er væsentlige som udtryk for en særlig tilpasning og/eller indgår i fortællingen om menneskets kolonisation, vandring i og brug af Grønland gennem tiderne. Peary Land er speciel ved at der er vigtige bopladser ved Nedre Midsommersø, langs fjordene samt på yderkysten fra samme kulturperiode (Independence I). I den øvrige Nationalpark vest for Peary Land og syd for Nioghalvfjerdsfjorden er bosætningen primært på yderkysten og på fjordkysterne. Palæoeskimoiske pladser De år gamle oldsager og anlæg ligger ofte fuldt eksponerede. Der er højest et tyndt jorddække over dem. Menigmand har svært ved at identificere palæoeskimoiske anlæg, og besøgende kan nemt komme til at slå lejr på ruinerne, vandre rundt på dem og dermed ødelægge dette unikke materiale. De kendes især fra 74 N /Clavering Ø og nordpå. Syd for Clavering Ø / 74 N er de palæoeskimoiske kulturer stort set ukendte p.gr.a. manglende rekognosceringer i de sidste 50 år. Neoeskimoiske pladser Thule-kulturens bopladser er nemme at se på grund af de sten- og tørve-byggede vinterhuse. På pladserne ligger ofte mange genstande af træ, knogle og tand. De fleste besøgende genkender disse genstande, og de udgør således fristende souvenirs. Boliganlæggene er sårbare overfor destruktiv adfærd i form af udgravning, fjernelse af sten og tørv og lign. Thule-pladser med tørvebyggede vinterboliger kendes primært fra Germania Land/Dove Bugt, dvs. c. 77 N og sydover. Der er dog en meget vigtig gruppe tidlige hvalfangerpladser fra Thule-kulturen i åbentvands-området på ca. 80 N på Henrik Krøyer Holme, Amdrup Land og Holm Land (Nordøstvandet). Europæiske pladser: Hytter, Stationer, Udforskningsminder og Krigsminder Inuit forsvandt fra Nord- og Nordøstgrønland op mod midten af 1800-tallet. Kort efter kom europæerne, der efterlod hytter og stationer fra den europæiske Fangstmandsperiode (c ), fra den tidlige polarforskning og fra Anden Verdenskrig. Med undtagelse af Danmark-Ekspeditionens hytte i Pustervig, Ejnar Mikkelsen s Alabama-hytte, den tyske vejrstation Kap Sussi og den bombede station Eskimonæs er der ingen restriktioner på besøg i hytter og stationer. Ud fra aktuel viden har NKA ikke mulighed for at angive størrelsen af en beskyttelseszone ved hver enkelt hytte. I den generelle Fredningslov er der en beskyttelseszone på 20 meter rundt om ethvert automatisk fredet anlæg. Som udgangspunkt anbefales, at der rundt om alle kulturminder opretholdes en beskyttelseszone på minimum 250 meter. Såfremt der opstår uundgåelige konflikter i forholdet til fortidsminder, hytter, stationer etc. vil vilkårene i Landstingslov nr. 18 af 19. november 2007 om fredning af kulturminder automatisk træde i kraft, dvs. at den, der forstyrrer et fredet minde betaler alle omkostninger ved at sikre de truede områder gennem udgravning, nedtagning af objektet eller på anden måde at sikre de kulturhistoriske informationer i og omkring objektet. ZONERING Ud fra en kulturhistorisk og videnskabelig vurdering er nogle områder generelt mere sårbare overfor forstyrrelser end andre. Jo længere mod nord: jo færre kulturminder og jo vigtigere bliver det derfor at beskytte dem. Grønlands Nationalmuseum opererer i dag med 5 zoner, med hver sin Revideret dec Side 2 af 10
3 kulturhistoriske profil. Der er ikke knyttet reguleringer til denne opdeling, som alene er knyttet til museets generelle vurdering af Nationalparken. Zone 1: Nordgrønland fra Hall Land til Germania Land = < 77 o N Få, men væsentlige forhistoriske bopladser, specielt fra den palæoeskimoiske periode. Pladserne er generelt meget sårbare. Zone 2: Dove Bugt inkl. Kap Alf Trolle på Store Koldewey = 77 o N til 76 o N Rig på palæo- og neoeskimoiske bopladser, der ofte er forholdsvis små og sårbare. Zone 3: Bessel Fjord til Clavering Ø, inkl. Shannon = 76 o N til 74 o N Kærneområde for den nordøstgrønlandske bosætning i forhistorisk tid. Rummer væsentlige kulturminder fra europæisk tilstedeværelse. Generelt kan lokaliteterne tåle besøg. Enkelte unikke lokaliteter. Zone 4: Kejser Frantz Joseph Fjord - Kong Oscar Fjord = 74 o N til 72 o N Mange neoeskimoiske og europæiske kulturminder; ukendt mht palæoeskimoer. Zone 5: Kangertittivaq (Scoresby Sund) = 72 o N til 69 o N Sydkap-området udgør en særlig kulturhistorisk lokalitet med bosætning fra de ældste tider til det 20. årh. Særligt værdifulde områder Alle kulturminder er fredede; nogle områder tildeles imidlertid status af særligt værdifuldt område. Det afgørende har været områdernes kvaliteter og muligheder for forskningen. Oplevelseskvalitet kan spille ind. Enestående områder Blandt de udpegede områder er en lille gruppe enestående områder. Afgrænsningsmoduler Afgrænsningen af de særligt værdifulde områder og de enestående lokaliteter sker typisk: 1) ud fra kulturmindet og en halvcirkel på land med en radius på 0,5 km, 1,0 km, 1,5 km etc. 2) ved afgrænsninger mellem punkter på en kyst og en linje 250 m, 500 m, 750 m, etc. inde i land. 3) ved en linje tværs over en halvø, en tange, en odde eller lignende. 4) ved at følge topografiske elementer: elv, kyst, højdekurve etc. De fleste afgrænsninger er vejledende, da der ikke foreligger et detaljeret kendskab til hvert enkelt lokalitet/kulturminde og dets umiddelbare omgivelser. Adgangsregel For at beskytte kulturminderne og/eller samtidig sikre adgang til væsentlige dele af kulturarven, er der udarbejdet tre (3) sæt Adgangsregel, som knyttes til de udpegede områder: Regel 1: ingen offentlig adgang Rule 1: No public access. Regel 2: kun adgang med godkendt guide, hvis kvalifikationer til at kunne identificere arktiske kulturminder er godkendt af NKA. Rule 2: Only access when accompanied by a guide approved by NKA. The guide must be able to recognize high arctic cultural remains. NKA udarbejder en liste over godkendte guider. Selskaber kan søge om at få godkendt en guide, der typisk vil være en arkæolog med høj-arktisk erfaring. A list of guides will be available at NKA. Companies can apply for recognition of a guide who typical will be an archaeologist with high-arctic experience. Revideret dec Side 3 af 10
4 Regel 3: kun adgang med Rejseselskabets egen guide; max. 20 personer pr. guide. Rule 3: Only access with company s guide and no group larger than 20 persons pr. guide. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv kan efter ansøgning give lempeligere adgang til zonerne for koncessionerede selskaber, offentlige institutioner (forskning, kortlægning og lign.). Administrativt bør Grønlands Nationalmuseum og Arkiv 1) på forhånd orienteres om alle planlagte aktiviteter fra turisme til forskning og råstofudvinding. Dog ikke på Iskapperne. 2) høres i alle situationer, der medfører oplagring af udstyr, opstilling af hytter, målestationer, etablering af air-strips, etc. = areal-anvendelse. 3) modtage rapport om ethvert ikke-planlagt besøg i et reguleret område senest én måned efter afrejse fra området/nationalparken. Etableringen af kulturhistorisk værdifulde områder og enestående områder forhindrer ikke Patruljetjenesten i Nord- og Nordøstgrønland (Sirius) i at udføre normalt tilsynsarbejde vinter og sommer. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv vil i mange tilfælde kunne rådgive nærmere om den mere nøjagtige placering af ruiner og ruinområder indenfor en zone. Som hovedregel ligger de fleste kulturminder fra kystlinjen og 200 meter ind. Kulturhistorisk værdifulde områder og kulturhistorisk enestående områder i Nationalparken fra Hall Land til Scoresby Sund. Hall Land til Peary Land Ikke besøgt i nyere tid, men er et utroligt vigtigt område, fordi alle indvandringer fra Canada til Nordøstgrønland er kommet gennem dette område. 1) Offley Ø - Hall s Grav, Hall Land Den palæoeskimoiske plads Solbakken rummer væsentlige oplysninger om indvandringen til Grønland. I den nordlige del ligger Hall s Grav. Kun få oplysninger om andre pladser. Afgrænsning: langs kysten fra N i syd inkl. Offley Ø og op forbi Hall s Grav til N. Peary Land, Johannes V. Jensen Land, Independence Fjord, Danmark Fjord Bopladser fra alle indvandringer til Østgrønland via Nordgrønland. Området rummer Verdens nordligste bopladser. Bopladserne fra Independence I perioden er de nordligste kendte samfund i Verden. Næsten alle kendte pladser er potentielt meget sårbare overfor forstyrrelser 2) * Frigg Fjord, Johannes V. Jensen Land Adam C. Knuth Site er den største Independence I-plads i Johannes V. Jensen Land. Nær denne ligger en lille Grønlandsk Dorset plads samt 2 hvalkranier. Afgrænsning: området mellem de to elve på hver side af Adam C. Knuth Site og 1,3 km ind i land. 3) Kølnæs - Kap Eiler Rasmussen, Peary Land Ved Kølnæs findes bopladser fra Thule-kulturen med Verdens ældste, hele umiaq fra 1460 erne. Knap 2 km fra kysten ligger en lille palæoeskimoisk boplads på hævet strandterrasse. Revideret dec Side 4 af 10
5 Afgrænsning: kystlinjen fra Kap Eiler Rasmussen ved N til N og 1,0 km fra kysten bortset fra den nordligste del, hvor en smal tarm går 1,8 km ind i land. 4) * Nedre Midsommersø (østlige del), Peary Land Området rummer den eneste store palæoeskimoiske bosætning i indlandet i Grønland. Den er primært fra Independence I-kulturen. Afgrænsning: sø-kysten og 500 meter ind i land fra bredden; den store halvø på sydsiden inddrages helt. 5) Kap Harald Moltke, Peary Land Palæo- og neoeskimoiske bopladser samt den gamle forskningsstation Moltkehus med landingsbane, skure og div. udstyr. Der kan ryddes op på forskningsstationen. Afgrænsning: Afgrænses af kysten og mod vest af Børglum Elv og 1,2 km op langs den, af den store elv mod øst og c. 2,3 km op langs den og i en lige linje mellem disse punkter. 6) Deltaterrasserne, Jørgen Brønlund Fjord Stor palæoeskimoisk boplads med forskningspotentiale trods omfattende udgravninger. Afgrænsning: halvcirkel over land med en radius på 500 m med centrum i N/ V. Afgrænsningen standser ved den store elv øst for punktet. 7) Brønlundhus Kap Knud Rasmussen, Jørgen Brønlund Fjord Flere små og store bopladser, primært palæoeskimoiske samt den forladte forskningsstation Brønlundhus. Der kan ryddes op på forskningsstationen. Afgrænsning: fra Brønlundhus til og med Kap Knud Rasmussen og 500 meter fra kysten. 8) Kap Holbæk, Danmark Fjord Syd for kappet ligger en stor palæoeskimoisk boplads, der korresponderer med bopladsområde i østlige del af Lolland Sø/Næstved Fjord (Zone 9). Afgrænsning: Området nord for en lige linje over næsset 4,0 km fra kappets nordspids. 9) Lolland Sø, Danmark Fjord Palæoeskimoisk bopladsområde i den østlige ende af Lolland Sø, der korresponderer med bopladsområdet på sydsiden af Kap Holbæk (Zone 8). Afgrænsning: Lolland Sø afgrænses ved en linje tværs over søen fra den store elv på nordsiden af søen og ud til Næstved Fjord ved 100-koten. Nordostrundingen, Jøkelbugten og Germania Land, 81 o N til 77 o N. Der er omfattende eskimoisk bosætning på Amdrup Land, Holm Land og på Kap Skt. Jacques, Île de France. Mange bopladser rummer bosætning fra min. 2 og ofte alle tre eskimoiske kulturperioder. Enhver nyere aktivitet på de store hævede strandterrasser vil være destruktiv overfor såvel kendte som endnu ukendte bopladser. Området er centralt for at forstå udbredelsen af de eskimoiske kulturer i Nord- og Østgrønland. Revideret dec Side 5 af 10
6 10) * Amdrup Land Omfattende neo- og palæoeskimoisk bosætning. Inventar ligger ofte frit synligt. Afgrænsning: fra kysten ved Flade Isblink, ,44 N/ ,8 V, via Kødgravene på nordøsthjørnet til Sophus Møller Næs og videre til lidt syd for Dværgfjord, N/ V og 500 m ind fra kysten. 11) Kap Jungersen, Amdrup Land Stor neoeskimoisk bosætning ved elven på sydsiden af Kap Jungersen. Afgrænsning: fra ,4 N/ ,0 V og 1,0 km til hver side og 500 m ind fra kysten. 12) * Henrik Krøyer Holme Den lange ø og den sydligste lille ø (ses som en bule på den lange ø) rummer neoeskimoiske bopladser med vinterhuse, der afspejler en rig hvalfangst-aktivitet i den tidlige bosætningsfase i NØ-Grønland (1400tallet). Afgrænsning: hele den lange ø samt hele den lille sydlige ø. Adgangsregel: 1 13) * Eskimonæs, Holm Land Palæoeskimoiske bosætninger fra Grønlandsk Dorset med meget specielle og meget sårbare anlæg. Eskimonæs er en stor neoeskimoisk boplads med 2 hvalkranier i vandkanten. Afgrænsning: fra Sirius-hytten Eskimonæs i ,2 N/ ,8 V og 6,0 km sydpå langs kysten og 10,0 km vestpå til skæring af kysten. Kystskæringspunkterne forbindes. Sirius må lande på landingsbanen ved hytten Eskimonæs. 14) * Jørgen Brønlunds Grav, Lambert Land Området ved graven beskyttes mod for megen aktivitet. Der kan være spor i terrænet efter Brønlunds sidste dage på stedet. Afgrænsning: med centrum i ,12 N/ ,48 V afgrænses området med et rektangel på 200 meter nord for punktet og 200 meter sydover langs kysten og 500 meter ind. Adgangsregel: 1 Sirius må besøge stedet for at kontrollere gravens tilstand. 15) lille ø/halvø syd for Sanddal På denne ø i mundingen af fjorden foran Kofoed-Hansen Bræ ligger nogle små, men fine palæoeskimoiske pladser. Afgrænsning: hele øen, der formentligt er landfast ved lavvande. 16) * Kap Skt. Jacques, Île de France Største palæoeskimoiske boplads i det østlige Arktis fra Grønlandsk Dorset med over 400 ruiner og andre anlæg samt en mindre Thule-kultur boplads. Unik lokalitet. Afgrænsning: fra kappets sydvestligste punkt, ,6 N/ ,6 V, trækkes en lige linje op til et punkt 2,0 km i fugleflugtslinje mod nord på vestkysten. Fra samme udgangspunkt trækkes en lige linje på 9 km til den krydser østkysten. Disse punkter indrammer det beskyttede område. Regionen afgrænses derudover af kysten. 17) Penthièvre Fjord Revideret dec Side 6 af 10
7 På de to sydøstlige øer ud af de 3 små øer i Penthièvre Fjord s munding findes flere små palæoeskimoiske bopladser. Placeringen er lidt usædvanlig. Afgrænsning: begge de to små øer i deres helhed. 18) Kap Amélie Sydvest for kappet ligger en palæoeskimoisk boplads i en indskæring i fjeld-siden. Den rummer bl.a. en tårnfælde, som pt. er én ud af kun 2 kendte på Nordøstkysten. Afgrænsning: fra ,48 N/ ,68 V og 200 meter til hver side og 100 m ind. 19) Rosio, Germania Land Palæoeskimoisk bosætning (bl.a. de specielle Grønlandsk Dorset anlæg med vinger ). På toppen af øen står en stor varde fra Danmark-Ekspeditionen varde. Afgrænsning: hele øen. Germania Land, Dove Bugt til Bessel Fjord inkl. Kap Alf Trolle på Store Koldewey Område med mange kulturminder hvor de fleste er fra Thule-kulturen. De palæoeskimoiske pladser dukker dog op i stigende antal. Området rummer unikke forskningsmuligheder. 20) Germania Land Østkysten inkl. Kap Bismarck rummer omfattende Thule-bosætning med meget store bopladser. Enkelte fine palæoeskimoiske bopladser, bl.a. på Renskæret. I området findes også de nordligste menneskegrave på Østkysten. Afgrænsning: Germania Lands østkyst fra 77 N og 250 meter ind i landet ned til Kap Bismarck inkl. alle øerne herunder Renskæret og Maroussia syd for kappet. 21) Hvalrosodden, Dove Bugt Omfattende palæo- og neoeskimoisk bosætning mellem Dove Bugt og Sælsø fra Mørkefjord- Stationen og østover til Hvalrosodden Station og op til Sælsø. Afgrænsning: fra elvmundingen ved Hvalrosodden Station og stik nord til 77 o N, tværs over Sælsø på 77 o N til 100 m koten på Sælsø s vestside og ned til kysten vest for Mørkefjord Station. 22) * Danmarks-Minde, Danmarkshavn Danmarks-Minde blev anlagt af Danmark-Ekspeditionen under navnet Villaen. Stationen inkl. ankerspil og betonpæl til teodolit-opmåling er fredet. I et mindre område af bugten ud for Danmarks-Minde er opankring forbudt, da der ligger intakt affald fra skibet Danmark på havbunden. Vejrstationen Danmarkshavn med landingsbane, bygninger og losseplads undtages fra området Afgrænsning: fra det punkt hvor eleven møder havet, udlægges et rektangel, der går 400 meter ud i bugten og 150 meter ind i land. Bredde 300 meter. 23) * Hytten Pustervig Observationshytte blev anlagt af Danmark-Ekspeditionen på nordkysten inderst i fjorden Pustervig. Huset er væk; kun stenrammen er tilbage. Omkring den ligger diverse affald, Revideret dec Side 7 af 10
8 som er de eneste kendte affalds-lag på land med originalt, bevaret materiale af f.eks. glas, dåser, flasker, træ etc. fra Danmark-Ekspeditionen. Afgrænsning: fra hytten, ,4 N/ ,8 V lægges et rektangel på 100 meter nordøst for punktet, 200 meter mod sydvest og 100 meter fra kysten. Adgangsregel: 1 24) Godfred Hansen Ø, Dove Bugt Fin palæoeskimoisk boplads i den østligste bugt på sydsiden af øen. Afgrænsning: fra elven inderst i bugten, ,8 N/ V slås et cirkelslag med en radius på 500 meter fra elven ind over land mod vest til buen krydser kysten. 25) Kap Alf Trolle, Store Koldewey Sydspidsen rummer stor bosætning fra alle eskimoiske kulturperioder. De palæoeskimoiske er uhyre vanskelige at se. Afgrænsning: alt syd for en linje tværs over kappet 2,0 km nord for sydspidsen. Shannon 26) * Alabama Hytten, Shannon I og omkring Alabama-Hytten er der fyldt med affald og materiale fra skibet Alabama, som blev brugt til at understøtte Ejnar Mikkelsens og Ivar Iversens ophold I bugten ud for pladsen blev der i 2008 lokaliseret et anker på havbunden (Alabama s?). Området rummer sammenlagt en unik samling forholdsvist velbevaret ekspeditionsmateriale. Ueksploderet ammunition kan være fra Anden Verdenskrig. Afgrænsning: fra hytten, ,1 N/ ,4 V, slås et cirkelslag med en radius på 500 meter fra hytten ind over land. I bugten ud for hytten er bunden fredet til en dybde på 25 meter eller 100 meter fra kysten. Adgangsregel: 1 27) * Kap Sussi, Shannon Næs og bugt ca. 4 km nord for Alabama, hvor Nazi-Tyskland i anlagde en vejrstation i en snefane samt en højereliggende forsvarsstilling bygget af sten. Der ligger dagligdags materiale inkl. tekstiler og ueksploderet ammunition på stranden nær graven med Løjtnant Zacher, der døde under det danske angreb i efteråret Intakt tysk stavgranat i strandstenene nord for graven kan være sprængfarlig. Afgrænsning: fra graven, ,4 N/ ,6 V slås et cirkelslag med en radius på 500 meter fra graven ind over land. Adgangsregel: 1 Sirius kan besøge graven for at ordne grav og kors. Landgang bør ske i bugten syd for graven. 28) Kap Philip Broke, Shannon På sydspidsen ligger en Thule-boplads og mindre palæoeskimoiske bosætninger samt en båd og to 8-kantede hytter fra Baldwin-Ziegler ekspeditionen (1905), som er blandt de ældste stående hytter i Nationalparken. Afgrænsning: sydspidsen på det vestlige næs op til en linje tværs over kappet 1,5 km nord for sydspidsen. Lille Pendulum Ø til og med Clavering Ø Revideret dec Side 8 af 10
9 Dette område udgør et kærneområde for Thule-kulturens bosætning i Nordøstgrønland. Områdets bopladser er desværre karakteriseret ved omfattende såvel professionelle som uprofessionelle udgravninger af Thule-kulturens store, synlige tørvehuse. Blandt flere hundrede vinterhuse er der kun et par uberørte vinterhuse tilbage i hele området. 29) * Hvalros Ø Enorm fangstplads fra Thule-kulturen. Op mod anlæg. Enkelte palæoeskimoiske anlæg. Desuden levn fra tidlig europæisk (tysk) polarforskning og Fangstmandstiden. Afgrænsning: hele øen. 30) Grønlænderhuse til Blæsedalen, Wollaston Forland Palæoeskimoisk bosætningsområde med spredt Thule-bosætning. Terænnet er hævet havbund; Reduceret islæg og øget bølgeaktivitet eroderer skrænterne og fortiden væk. Afgrænsning: fra Grønlænderhuse, ,74 N/ ,14 V til Blæsedalen, ,14 N/ ,98 V langs kysten og 500 m fra kystlinjen. 31) Kap Berghaus, Wollaston Forland Palæoeskimoisk bosætningsområde med spredt Thule-bosætning på blød, hævet havbund og direkte overfor Sandø med den store hvalrosbestand. Afgrænsning: fra ,10 N/ ,32 V og et cirkelslag på 250 meter. Sirius kan besøge Kap Berghaus-hytten, men primært om vinteren, når jorden er frossen/snedækket. 32) * Basalt Ø, Young Sund På østkysten af Basalt Ø ligger det eneste kendte stenbrud fra Thule-kultur i hele Grønland (når undtages fedtstensbruddene). Bruddet kan også være udnyttet i palæoeskimoisk tid. Afgrænsning: fra ,1 N/ ,8 V og 700 m. vestover langs kysten og 100 m. ind. 33) Kap Breusing - Dahls Skær, Clavering Ø Omfattende Thule-bosætning med meget eksponerede sommertelt-tomter og de eneste 2 urørte vinterhuse i regionen. Stort potentiale for nye informationer om fortidens liv og økonomi. Afgrænsning: fra Kap Breusing, ,12 N/ ,1 V til syd for Dahls Skær ved ,61 N/ ,44 V og 500 meter ind i land. 34) Dødemandsbugten, Clavering Ø Meget stor Thule-kultur vinter-boplads med lidt palæoeskimoisk materiale samt levn fra Anden Verdenskrig: maskingeværstillinger og Slædepatruljens stationshytte fra Fin lokalitet til formidling; den gamle stationshytte kan med fordel omdannes til informationshytte om området og Anden Verdenskrig i Nordøstgrønland. Afgrænsning: fra mundingen af den store elv, ,89 N/ ,12 V og ca. 1,5 km til begge sider og 1,3 km ind i land langs fjeldsiderne. 35) * Eskimonæs, Clavering Ø Revideret dec Side 9 af 10
10 Nedbrændt hytte fra Anden Verdenskrig; base for Lauge Koch s Tre-Års Ekspedition; Sirius- Patruljens første hytte. Alt inventar ligger tilbage i brand-tomten og danner et enestående vidnesbyrd om en af de få bombninger, som allierede tropper gennemførte i Grønland. Afgrænsning: syd for en linje fra elvudmundingen i havet vest for kappet til elvudmundingen i havet øst for kappet. Sirius kan fortsat benytte deres egen hytte. Kejser Frantz Joseph Fjord Kong Oscar Fjord, Gael Hamke Bugt, Jameson Land s nordkyst Mange bopladser fra Thule-kulturen; den palæoeskimoiske historie er ukendt, da områderne ikke er gennmgået i nyere tid. Det formodes, at mange pladser fra den ældste forhistorie gemmer sig under sand, vegetation eller Thule-kulturens huse og møddinger. De fleste flade grusede, kyststrækninger er potentielle bopladser; fysiske indgreb i hele området skal i høring og have særlig tilladelse fra NKA. 36) Vega Sund mellem Geographical Society Ø og Traill Ø Naturvidenskabelige oplysninger og informationer fra fangere fra Illoqqortoormiut tyder på, at Vega Sund er et særligt attraktivt fangstområde og formentligt har været det op igennem forhistorien. Afgrænsning: mellem V til V. Sirius har fortsat adgang til hytter og landingsbane. Liverpool Land og Kangertittivaq, 72 N til 69 N Liverpool Land er arkæologisk set dårligt kendt; Jameson Land s sydkyst er velkendt; resten af området er sporadisk kendt. Området ligger uden for Nationalparken, og forhistoriske anlæg i dette område er derfor underlagt vilkårene i den grønlandske fredningslov. 37) Sydkap-området Mindre station fra 1900-tallet og mange pladser fra Thule-kulturen i området, hvoraf enkelte er ret specielle. Afgrænsning: fastlandet syd for linjen N / ,01 V til ,36 N / ,08 V O Ovenstående liste er ikke den definitive liste over værdien af kulturminder eller kulturlandskaber i Nationalparken. Listen skal løbende revideres, når kendskabet til områderne udbygges. Claus Andreasen Grønlands Nationalmuseum og Arkiv Revideret dec Side 10 af 10
Sårbare kulturhistoriske lokaliteter i Nationalparken
Nr. Navn grænsning beskrivelse Regulering anlægs- 1 Offley Ø - Hall s Grav, Hall Land 2 Frigg Fjord, Johannes V. Jensen Land 3 Kølnæs - Kap Eiler Rasmusssen, Peary Land 4 Nedre Midsommersø, Peary Land
Læs mereIterlaa Rapport over rekognoscering udført af Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu juli Af Mikkel Myrup, museumsinspektør
Rapport over rekognoscering udført af Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu juli 2006 Af Mikkel Myrup, museumsinspektør 1. Undersøgelsens formål I henved et kvart århundrede har tanken om etableringen
Læs mereKulturland under pres
Kulturland under pres Kulturlandskab Kulturmindeloven: Kulturhistoriske områder omfatter den sammenhæng, der eksisterer mellem en række kulturminder - eller et område, hvortil der er knyttet særlige begivenheder.
Læs mereGeologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS
Læs mereKapitel 4 Kultur. Strategisk miljøvurdering
Kapitel 4 Kultur Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereHvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland
Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland Arkæologisk forskning viser, at Nordøstgrønland kun har været sporadisk
Læs mereKapitel 4 Kultur i strategisk miljøvurderings rapport
Kapitel 4 Kultur i strategisk miljøvurderings rapport (SMV 2008 rapport DK) Uden markering af ændringer Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Hjemmestyres SMV arbejdsgruppe Version:
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereLolland bliver større
Nyhedsbrev nr. 14 21. september 2011 Indhold Lolland bliver større 1 Fehmarn får ny strand 2 Ændret linjeføring ved Rødbyhavn 3 Store forventninger til arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn 4 Et projekt
Læs mereNielstrup-Ulse SMV 8194
Forsknings- & formidlingsafdelingen Afdeling for arkæologi Slotsruinen 1 4760 Vordingborg + 45 55 37 25 54 ark@museerne.dk museerne.dk/arkæologi Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194 Udarbejdet
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 17. juni 1992 om Nationalparken i Nord og Østgrønland. Kapitel I Almindelige bestemmelser
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 17. juni 1992 om Nationalparken i Nord og Østgrønland I henhold til 16, stk. 2, i landstingslov nr. 11 af 12. november 1980 om naturfredning i Grønland fastsættes:
Læs merePersonale. I 2003 var følgende ansat på NKA: Emil Rosing, direktør. Joel Berglund, souschef. Niels Frandsen, førstearkivar
Personale I 2003 var følgende ansat på NKA: Emil Rosing, direktør Joel Berglund, souschef Niels Frandsen, førstearkivar Mariane Petersen, museumsinspektør Claus Andreasen, museumsinspektør Hans Lange,
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kronhjorten Boplads med huse fra yngre bondestenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6499 September 2016 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon:
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereNunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Forkortet version af Den kulturhistoriske betydning af områderne omkring søerne Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua i Vestgrønland & Forslag til Redningsarkæologi og Dokumentation såfremt disse opdæmmes Rapport
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereLandstingslov nr. 18 af 19. november 2007 om fredning af kulturminder Historisk
Landstingslov nr. 18 af 19. november 2007 om fredning af kulturminder Historisk Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Landstingsloven skal værne om kulturminder med deres egenart og variation som en del
Læs mereOBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn
OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard
Læs mereDe sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland.
Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Den danske polarforsker Knud Rasmussen blev på sine mange opdagelsesrejser
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde
Læs mereArkæologisk berejsning af området mellem Kong Oscar Fjord og Kejser Franz Joseph Fjord Nordøstgrønland Jens Fog Jensen & Mariane Hardenberg
F E L T R A P P O R T. 33 Arkæologisk berejsning af området mellem Kong Oscar Fjord og Kejser Franz Joseph Fjord Nordøstgrønland Jens Fog Jensen & Mariane Hardenberg SILA ARKTISK CENTER VED NATIONALMUSEETS
Læs mereOBM 6124, etape 2, Solevad Enggård - Arkæologisk forundersøgelse forud for råstofudvinding/grusgravning. Af Arkæolog Mikael Manøe Bjerregaard
OBM 6124, etape 2, Solevad Enggård - Arkæologisk forundersøgelse forud for råstofudvinding/grusgravning. Af Arkæolog Mikael Manøe Bjerregaard Arkæologisk Rapport nr. 493, 2015 Indledning 3 Udgravningens
Læs mereI 100-ÅRET FOR DANMARK-EKSPEDITIONEN 1906-08
I 100-ÅRET FOR DANMARK-EKSPEDITIONEN 1906-08 Tre danske museer, Ringkøbing, Odder og Gilleleje, har sammen med Grønlands Landsmuseum, Arktisk Institut og Kaptajn Alf Trolles Legat valgt at markere Danmark-Ekspeditionens
Læs mereHOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti
Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved
Læs mereArkæologisk udgravnings Rapport
Arkæologisk udgravnings Rapport HOM2751, Spildevandsledning Voervadsbro Vestbirk Åstrup. Etape 1.3 Tidl. Skanderborg Amt, Tyrsting Herred, Sønder Vissing Sogn Sted-SBnr.: 160404-252 KUAS: 2011-7.24.2/HOM-0015
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord I medfør af 16, stk. 1, 39, stk. 5 og stk. 6, 46, 60, stk. 2 og stk. 4 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003
Læs mereBEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER
MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne
Læs mereRørvigs landskabelige og historiske udvikling
Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Projekt Isøre Havn og Ting - 1999 Rørvig Naturfredningsforening. Arkæologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibs-museet og Odsherred Museum. Geologer fra Københavns
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviteter. Juni 2017
KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviteter Juni 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til
Læs mereForundersøgelsesrapport MOE Søringen
Forundersøgelsesrapport MOE 00768 Søringen Af arkæolog Cand.mag. Liv Stidsing Reher- Langberg Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 13ae, Udbyover By,
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs merewww.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj
Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereStrategiarbejdet om Nationalparken og Biosfæreområdet i Nord- og Østgrønland
Status for Strategiarbejdet om Nationalparken og Biosfæreområdet i Nord- og Østgrønland Redegørelse til Inatsisartut FM2010 Landsstyret ønsker at: sikre en gradueret beskyttelse af området, som dels bevarer
Læs mereVHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Læs mereKulturhistorisk rapport
Kulturhistorisk rapport ARV journalnummer: ARV 160 Sagsbetegnelse: Cykelsti Ølgod, Tarmvej Kulturarvsstyrelsens journalnummer: 16/05245 Udarbejdet af museumsinspektør Torben Egeberg oktober 2016 Oversigtsfoto:
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereDen grønlandske slædehunds genetiske oprindelse og båndet til ulven
Den grønlandske slædehunds genetiske oprindelse og båndet til ulven En fanger der stolt går udover isen med sin flok af slædehunde repræsenterer et billede hele verden forbinder med Grønland, hvor brugen
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereJohan Peter-Henrik Tesdorpf Kongshusvej 68 B Rathlousdal 8300 Odder Sendt pr Sags Id.
Johan Peter-Henrik Tesdorpf Kongshusvej 68 B Rathlousdal Sendt pr. e-mail: johan@globalforest.dk Rådhusgade 3 Landzonetilladelse til nyt vandhul - Kongshusvej 68B Der er søgt om tilladelse til at anlægge
Læs mereOLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
Læs mereRapport over arkæologisk forundersøgelse af Ceres-grunden, april 2011
FHM5260 Ceres Rapport over arkæologisk forundersøgelse af Ceres-grunden, april 2011 Moesgård Museum har d. 4. og 11. april 2011 udført arkæologisk forundersøgelse i form af prøveboringer i to udvalgte
Læs mereBygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I
Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereOBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred.
OBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred. - Forundersøgelse med enkelte anlægsspor fra oldtiden Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 498, 2015 Indledning.s.3 Udgravningens
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereUummannaq bopladsen bag det hjerteformede fjeld. Uummannaq s forhistorie
Uummannaq bopladsen bag det hjerteformede fjeld Uummannaq var Avanersuaq s (Thule-områdets) største boplads i perioden c. 1910 1953, men også i lange tidsrum helt tilbage til de første Inughuit s indvandring
Læs mereOBM 5868, Herluf Trolles Vej
OBM 5868, Herluf Trolles Vej - Forundersøgelse af spredte gruber og stolpehuller fra bronze jernalder Af Arkæolog Katrine Moberg Riis og Museumsinspektør Jakob Bonde Indsæt billede i den underliggende
Læs mereOversigtskort. Udgravningen omkring Mølle 1 er markeret med gult. Kilde: Kulturarvsstyrelsen. Udgravningsfelt ved mølle 1.
SMS 1177, Bajlum Bygherrerapport Undersøgelse af stolpehuller, gruber og udsmidslag fra yngre romersk jernalder og nyere tid. Sagsinfo SMS 1177 Bajlum Mølle Stednr.13.01.07-74 Roslev sogn Hindborg herred
Læs mereHAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6
HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 Besigtigelse og opmåling af træstammer fra jernalder sejlspærring ved ekstremt lavvande ved Stevelt Strand/Haderslev Næs (Maynav). Af Silke Eisenschmidt Æ Lei
Læs mereRapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.
Læs mereOBM 7746, Grandvej, etape 2.
OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...
Læs merePRIVATSAMLING FRA DRONNINGMØLLE GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Erik og Annie Andersson, Rørsangervej 13 i Dronningmølle har deltaget
Læs mereBuksør Odde (Areal nr. 28)
Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede
Læs mereBygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.
Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten
Læs mereSVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76.
SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.20. Sb.nr. 76. Registrering af formodet voldstedsbanke "Møllebanken" i Tude ådal ved enden af Pine-Mølle-dæmningen. Voldstedsbanken
Læs mereBeretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup
Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup i forbindelse med separatkloakering ROM nr. 3143 KORNERUP Matr.nr. 3a mm. Roskilde Dms., Sømme h., Københavns a. Stednr. 02.04.09-23 ROSKILDE MUSEUM CAND.MAG.
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereRapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området
Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af
Læs mereKulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.
Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,
Læs mereSkiekspedition på indlandsisen
Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...
Læs mereSamsø rundt i kajak. Distance: 70 km. Tre etaper med overnatning i Klitgaard camping og Sælvig bugtens camping. Sværhedsgrad: EPP 2.
Samsø rundt i kajak. Distance: 70 km. Tre etaper med overnatning i Klitgaard camping og Sælvig bugtens camping Sværhedsgrad: EPP 2. http://www.klitgaardcamping.dk/ http://www.saelvigbugtenscamping.dk/
Læs mereTRITONs Nyhedsbrev Nr. 9 uge 37
EN VERDENSSENSATION! Her ses - for første gang nogensinde den smukke hjerteformede Tobias Ø, beliggende 80 kilometer øst for Nioghalvfjerdsfjorden i Nordøstgrønland. Øen er godt 2 km lang og ca. 1,5 km
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Højager, Hobro Boplads med brønd, aktivitetsområde samt langhuse fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6121 Udgravning efterår 2011 Kulturhistorisk rapport
Læs merePå tur Vores farvand. Kerteminde Kajakklub. Vores farvand. Version: På tur Side 1 af 5
Version: 2018.04.24 Side 1 af 5 Rofarvandene omkring Kerteminde Kerteminde Kerteminde er en dejlig og malerisk by med mange turister om sommeren, og derfor findes her mange hoteller og restauranter, et
Læs mereOBM5494 Ferritslev Savværk, Rolsted sogn, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr
, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.07. KUAS nr. Haundrupvejens gamle forløb fundet i grøft C. Denne sås som en brolægning, i skiftende bevaringsstand. I fylden blev herover blev fundet enkelte
Læs mereOBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt
OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereUdgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding
Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.
Læs mereØrum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -
1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport
Læs mere2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland
2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag
Læs mereOLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR
OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR milik publishing INDHOLD Forord 4 Tupilak 5 Masker 9 Amuletter 13 Trommen 16 Angakkoq åndemane 19 Vinterhuset 22 Fedtstenslampen 25 Østgrønlandske vandbaljer 28
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs mereDanmark rundt i kajak vinter. eventyr kan ligge lige uden for døren.
Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Braulstrupvej, Sønderup Bopladsgrube med keramik fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6186 Udgravning efterår 2013 Kulturhistorisk rapport udfærdiget af
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder samt fem grave fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31
Læs mereSupplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko
Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden
Læs mereÅrsberetning 2004. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Årsberetning 2004 Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Forord Det har været atypisk år for Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (NKA), idet vi i løbet af 2004 har vi sagt farvel til fem medarbejder
Læs mereVHM Vellingshøj Bæk
VHM 715 Vellingshøj Bæk Hjørring Bjerge, Hjørring sogn, Vennebjerg herred, Hjørring Kommune Fund og Fortidsminder 165-91 VHM715F6: Arbejdsfoto. Udvidelse omkring tørvegrav. Arkæologisk forundersøgelse
Læs mereVi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok.
Torsten Wagner Sand Christensen (16055) Emne: VS: Gødvad Bygade 24 B, Lokalplan 13-008 Hej Torsten. Ang. Lokalplan 13-008 Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint
Læs mereFormidling af Grønlands forhistorie og historie. En skitsering af tre formidlingsinitiativer
R A P P O R T N R 22 Formidling af Grønlands forhistorie og historie En skitsering af tre formidlingsinitiativer af Mikkel Sørensen SILA - Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning Oktober 2006 Baggrund
Læs mereBadevandsprofil Dyreborg Skov
Badevandsprofil Dyreborg Skov Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Nordøst for det primære badeområde bliver stranden smallere og afgrænses,
Læs mereHytterekognosceringer i Nordøstgrønland Sommeren 2012
Hytterekognosceringer i Nordøstgrønland Sommeren 2012 Rapport udarbejdet af: Inge Bisgaard Bygningsfaglig inspektør Grønlands Nationalmuseum & Arkiv 1 Forord Grønlands Nationalmuseum har i samarbejde med
Læs mereMorsø Kommune
LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret
Læs mereSVM Pedersborg Voldsted , Pedersborg sogn 22/7 2008
SVM 01223-1 Pedersborg Voldsted 040109-19, Pedersborg sogn 22/7 Besigtigelse d. 22/7 af nedgravning af 1,3 km jordvarmeledning indenfor 100 meter zonen af fredet halvkredsvold og rundkirkeruin på Pedersborg
Læs mereVHM Danserhøj. VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd
VHM 00571 Danserhøj Øster Brønderslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100119-137 VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd Arkæologisk
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mere