BEVARING KONSERVERING TEKNIK ADMINISTRATION PERSONALE SIKRING

Transkript

1 TILSYN SAMLINGER PUBLIKUM ATTRAKTION UDSTILLINGER FORSKNING FORMIDLING OPLEVELSER HISTORISK ATLAS FYNS TOPOGRAFI BYGNINGSHISTORIE ANTIKVARISK ARBEJDE TURISME EVENTS AKTIVITETER UNDERVISNING MEDIEMUSEET MEDIEMIXEREN VIDEN INDSAMLING TEATER MUSIK ARKÆOLOGI ODENSE BYS MUSEER 2016 HC ANDERSEN CARL NIELSEN ANNE MARIE CARL-NIELSEN HISTORIE HC ANDERSENS HUS FYRTØJET BØRNEKULTURHUS HC ANDERSENS BARNDOMSHJEM CARL NIELSEN MUSEET CARL NIELSENS BARNDOMSHJEM MØNTERGÅRDEN DEN FYNSKE LANDSBY IT BEVARING KONSERVERING TEKNIK ADMINISTRATION PERSONALE SIKRING PR KOMMUNIKATION FOREDRAG GRAFISK DESIGN KLUBVIRKSOMHED FORLAG FREDEDE FORTIDSMINDER FREDEDE BYGNINGER BYGNINGSBEVARING TILSYN SAMLINGER PUBLIKUM ATTRAKTION UDSTILLINGER FORSKNING FORMIDLING OPLEVELSER HISTORISK ATLAS FYNS TOPOGRAFI BYGNINGSHISTORIE ANTIKVARISK ARBEJDE TURISME EVENTS AKTIVITETER UNDERVISNING MEDIEMUSEET MEDIEMIXEREN VIDEN INDSAMLING TEATER MUSIK ARKÆOLOGI ODENSE BYS MUSEER 2017 HC ANDERSEN CARL NIELSEN ANNE MARIE CARL-NIELSEN organisation og strategier HISTORIE HC ANDERSENS, HUS FYRTØJET BØRNEKULTURHUS HC ANDERSENS BARNDOMSHJEM CARL NIELSEN MUSEET CARL NIELSENS BARNDOMSHJEM MØNTERGÅRDEN DEN FYNSKE LANDSBY IT BEVARING KONSERVERING TEKNIK ADMINISTRATION PERSONALE SIKRING PR KOMMUNIKATION FOREDRAG GRAFISK DESIGN KLUBVIRKSOMHED FORLAG FREDEDE FORTIDSMINDER FREDEDE BYGNINGER BYGNINGSBEVARING TILSYN SAMLINGER PUBLIKUM ATTRAKTION UDSTILLINGER FORSKNING FORMIDLING OPLEVELSER HISTORISK ATLAS FYNS TOPOGRAFI BYGNINGSHISTORIE ANTIKVARISK ARBEJDE TURISME EVENTS AKTIVITETER UNDERVISNING MEDIEMUSEET MEDIEMIXEREN VIDEN INDSAMLING TEATER MUSIK ARKÆOLOGI ODENSE BYS MUSEER 2016 HC ANDERSEN CARL NIELSEN ANNE MARIE CARL-NIELSEN HISTORIE HC ANDERSENS HUS FYRTØJET BØRNEKULTURHUS HC ANDERSENS BARNDOMSHJEM CARL NIELSEN MUSEET CARL NIELSENS BARNDOMSHJEM MØNTERGÅRDEN DEN FYNSKE LANDSBY IT BEVARING KONSERVERING TEKNIK ADMINISTRATION PERSONALE SIKRING PR KOMMUNIKATION FOREDRAG GRAFISK DESIGN KLUBVIRKSOMHED FORLAG FREDEDE FORTIDSMINDER FREDEDE BYGNINGER BYGNINGSBEVARING TILSYN SAMLINGER PUBLIKUM ATTRAKTION UDSTILLINGER FORSKNING FORMIDLING OPLEVELSER HISTORISK ATLAS FYNS TOPOGRAFI BYGNINGSHISTORIE ANTIKVARISK ARBEJDE TURISME EVENTS AKTIVITETER UNDERVISNING MEDIEMUSEET MEDIEMIXEREN VIDEN INDSAMLING TEATER MUSIK ARKÆOLOGI ODENSE BYS MUSEER 2016 HC ANDERSEN CARL NIELSEN ANNE MARIE CARL-NIELSEN HISTORIE HC ANDERSENS HUS FYRTØJET BØRNEKULTURHUS HC ANDERSENS BARNDOMSHJEM CARL NIELSEN MUSEET CARL NIELSENS BARNDOMSHJEM MØNTERGÅRDEN DEN FYNSKE LANDSBY IT Odense Bys Museer BEVARING KONSERVERING TEKNIK ADMINISTRATION PERSONALE SIKRING PR KOMMUNIKATION FOREDRAG GRAFISK DESIGN KLUBVIRKSOMHED FORLAG

2 FORORD ORGANISATION 4 ANSVARSOMRÅDER 5 MISSION OG VISION 7 FOKUSOMRÅDER INDSATSFELTER 2017 Kulturarv 12 Publikum 12 Formidling & satsninger 12 Driftsudvikling 13 Museumschefen 13 ODENSE BYS MUSEERS STRATEGIER Forskning 14 Formidling 19 Indsamling 28 Registrering 31 Bevaring 32 Med Virksomhedsplan 2017 tegnes et tydeligt billede af de mange facetter, fagligheder og visioner, der tilsammen skaber et moderne museum, hvor både den nære og den fjerne fortid indsamles, undersøges og formidles med en tydelig forankring i den tid vi lever i. Rammerne for denne mangeartede virksomhed sættes af en række politikker og strategier, der er nærmere beskrevet på de følgende sider. Det er glædeligt, at Odense Bys Museer med en række tiltag vækker børns nysgerrighed og inspirerer dem til at gå på opdagelse i deres egen historie og kultur. Gennem museumsoplevelsen kommer de til at reflektere over eget liv og verden før og nu. En række nyudviklede læringstilbud understøtter folkeskolens læringsmål og skaber rum, hvor skolerne får mulighed for at arbejde med den åbne skole. Børnekulturhuset Fyrtøjet er et godt og velkendt eksempel på, hvorledes viden og erkendelse opstår gennem kreativitet. Helt i den ånd åbnes det nye børnemuseum på Møntergården i vinterferien Her vil børnene kunne lege sig ind i et historisk univers som små videnskabsmænd på opdagelse i et medrivende univers! Museets mange forskningsprojekter peger på en spændende udvikling af museets faglige grundlag. Nyt i dette felt er etableringen af forskningscentret CENTRUM, der med støtte fra Velux Fonden 2 Odense Bys Museer 2017

3 arbejder inden for forskningsprogrammet Urbane transformationer. Her stilles skarpt på de strukturelle og mentale aspekter af byers forandring over tid et aspekt, der har særlig interesse for Odense, som gennem en omfattende transformation udvikler sig fra stor by til storby. De omfattende arkæologiske undersøgelser i bymidten synger nu på sidste vers, og det spændende fundmateriale og de mange iagttagelser skal nu bearbejdes. Udgravningernes hovedkonklusioner og de mest spektakulære arkæologiske highlights vil dog allerede blive vist i særudstillingen Knuds Odense Vikingernes by, der åbner i foråret Talrige gange har arkæologerne ryddet forsiden på ikke kun de lokale aviser, men også de landsdækkende medier. Det gælder alt fra smykker fra vikingetiden, en velbevaret bispegrav fra 1000-tallet, en vindebro fra middelalderen og meget velbevarede rester af boder på byens torve. Den 31. oktober 2016 blev en stor dag for Odense Bys Museer. Her kunne såvel lokale som internationale medier berette om, at Odense Kommune og private fonde havde skudt opførelsen af det NYE H.C. Andersens Hus i gang. Det spændende bygningskompleks er tegnet af den internationalt anerkendte japanske arkitekt Kingo Kuma. Huset, med forskudte niveauer og nedsænkede haver, vil i sig selv blive et helt særligt sted stedet hvor hele verdens H.C. Andersen blev født. Her vil man møde beretningen om digterens liv og blive ført ind i de kendte eventyr gennem en betagende scenografi, der tilrettelægges af museet sammen med de engelske udstillingsdesignere Event Communications. Det NYE H.C. Andersens Hus bliver en international attraktion i særklasse. Interessen for H.C. Andersen er allerede stærkt stigende. Alene i 2016 havde H.C. Andersens Hus besøg af kinesere, hvilket kan tilskrives museets og H.C. Andersen Fondens store indsats for Andersen-turismen. Dette arbejde skal fastholdes og intensiveres frem mod åbningen af det NYE H.C. Andersens Hus i Som rådmand og formand for museets bestyrelse er det derfor også i år en fornøjelse at kunne præsentere Odense Bys Museers Virksomhedsplan og dermed give et kik ind i maskinrummet på et af landets største museer. Jane Jegind Rådmand / bestyrelsesformand Odense Bys Museer

4 Museets bestyrelse (By- og kulturudvalget) Jane Jegind formand Peter Rahbæk Juel næstformand Anders W. Berthelsen Lars Havelund Brian Dybro Per Berga Rasmussen Pernille Bendixen Publikumschef Merete schultz Publikum Udvikling og tilrettelægning af besøg på museerne. Udvikling af museumsbutikker og salgsvarer. En fortsat udvikling af Museumsklub Odense Bys Museer. Forlagsvirksomhed. Planlægning af arrangementer, herunder Julemarked. Museumschef Torben Grøngaard Jeppesen Formidlingschef Asger Halling Lorentzen Formidling & satsninger Udvikling af museernes og børnekulturhusets formidling samt tilrettelæggelse af projekter og aktiviteter. Tilrettelæggelse og gennemførelse af særlige satsningsområder samt museets planarbejde. Kulturarvschef Jens Toftgaard Kulturarv Undersøgelse, indsamling, registrering og bevaring af kulturarv i landskabet og i samlingen. Udvikling og udførelse af forskningsprojekter og forskningsformidling. Myndighedsopgaver i henhold til museumsloven. Driftschef Hanne Plechinger Driftsudvikling Udvikling og varetagelse af Odense Bys Museers drift inden for områderne økonomi, løn og personale, bygninger og tekniske anlæg, IT, PR/ marketing og turisme. 4 Odense Bys Museer 2016

5 ANSVARSOMRÅDER Odense Bys Museer skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sine ansvarsområder virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Odense Bys Museer skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museernes egen forskning som anden forskning baseret på museernes samlinger. Odense Bys Museers ansvarsområder omfatter arkæologi og nyere tids kulturhistorie, herunder mediehistorie, Den fynske Landsby, digteren H.C. Andersen og komponisten Carl Nielsen. Arkæologi Odense Bys Museer foretager arkæologiske undersøgelser strækkende sig fra ældre stenalder til middelalderen samt arkæologiske anlæg fra nyere tid. På uddelegering fra Kulturstyrelsen varetager museet det antikvariske arbejde i fire fynske kommuner: Assens, Middelfart, Nordfyn og Odense. For så vidt angår forskningsmæssige undersøgelser udgør hele det fynske område Odense Bys Museers arbejdsmark. Odense Bys Museer varetager tilsyn med fredede fortidsminder, stendiger med mere inden for det fynske område. Historie Inden for Nyere tids kulturhistorie dækker museet Odenses og Fyns topografi og historie fra skriftlighedens introduktion til nutiden. Odense Bys Museer har siden oprettelsen af Fyns Folkemuseum (1910), Møntergården (1941) og Den Fynske Landsby (1946) arbejdet ud fra et fynsk, regionalt perspektiv og sikret dette i indsamling, forskning og formidling. Odense Bys Museer dækker Fyns kulturhistorie i bred forstand, herunder bygningshistorie, landskabs- og bebyggelseshistorie samt erhvervshistorie. I forhold til bygningsbevaring og kulturhistoriens rolle i planlægningen varetager Odense Bys Museer det lovpligtige (kap. 8) antikvariske arbejde i Nordfyns Kommune og Odense Kommune. Mediehistorie Odense Bys Museer varetager gennem Mediemuseet det museale ansvar for de trykte, elektroniske og digitale medier og deres historie. Mediemuseet er Danmarks landsdækkende specialmuseum for mediernes historie. Museet bevarer, formidler og udforsker mediehistorien fra den første trykte bog i Danmark i 1480 og frem Ansvarsområder 5

6 til nutiden. Museet dækker både medieproduktion og mediebrug. Medieproduktionen og dens produkter indbefatter den grafiske branche, udgivelse af aviser og blade samt de elektroniske medieformer. Mediebrug sætter skiftende tiders forbrug af medier ind i en kulturhistorisk og samfundsmæssig ramme, der perspektiverer dagens mediebillede. Børnekulturhuset Fyrtøjet skaber med afsæt i H.C. Andersens univers formidling og aktiviteter, der udvikler børns fantasiverden, og giver dem mulighed for at opnå bred kulturel forståelse, indsigt og perspektiv. H.C. Andersen og Carl Nielsen Odense Bys Museer dokumenterer og perspektiverer H.C. Andersen og Carl Nielsens kulturhistoriske positioner. Dokumentationen beror på en aktiv indsamlingspolitik, en udførlig registrering af samlingerne samt en tilgængeliggørelse og formidling af disse. Ansvarsområdet dækker 200 år i dansk kulturhistorie inden for litteratur og musik. Perspektiveringen aktualiserer de to kunstneres kulturhistoriske værdi og strækker sig fra forskning til populær formidling såvel inden for museets mure som udenfor. Odense Bys Museer samarbejder bredt nationalt og internationalt både med kulturinstitutioner, læreanstalter og kunstnere og anser disse samarbejder som revitaliserende for den kulturhistoriske betydning, der afspejler sig i H.C. Andersens og Carl Nielsens liv og værk. 6 Odense Bys Museer 2017

7 MISSION Odense Bys Museer indsamler, bevarer og gør kulturarven vedkommende skaber viden og oplevelser sætter tid, sted, ting og tanke i perspektiv bidrager til Odenses udvikling nationalt og internationalt VISION I 2020 er H.C. Andersens Odense et stærkt internationalt turistmål er Møntergården en kulturel smeltedigel for kreativitet, viden og oplevelser er Den Fynske Landsby en levende landsby fra H.C. Andersens tid formidles kulturhistorien i tre ligevægtige ben : på museet i byrum og kulturlandskab i medierne udføres forskning på højt niveau i nationale og internationale netværk inddrager og engagerer Mediemuseet børn og voksne over hele landet til refleksion over mediekultur og medieforbrug indgår Odense Bys Museer i flere virtuelle netværk/organisationer med nationale og internationale samarbejdspartnere bidrager Odense Bys Museer væsentligt til Odenses identitet og rolle nationalt som internationalt I perioden 2020 > 2025 Driften af det NYE H.C. Andersens Hus sættes i værk med løbende udvikling, der sikrer formidling og oplevelse af høj kvalitet i hele huset Formidler Den Fynske Landsby livet på landet på H.C. Andersens tid som et levende museum med særligt fokus på mad, fødevarer og Fyn Danmarks have I samspil med den fortsatte omdannelse og nyskabelse af Odense bymidte fortsættes udviklingen af Møntergårdens formidlings- og aktivitetstilbud, herunder mulighed for supplering med mediehistorisk formidling Odense Bys Museers internationale netværk og samarbejder inden for forskning, kulturarvsvaretagelse og formidling udbygges i prioriterede faglige og geografiske områder, bl.a. i samspil med H.C. Andersen Fonden og Syddansk Universitet Tilbyder Odense Bys Museer læring lokalt, nationalt og internationalt Odense Bys Museer

8 FOKUSOMRÅDER Odense Bys Museer er et statsanerkendt museum, ejet af Odense Kommune og underlagt museumsloven. By- og Kulturudvalget er museets bestyrelse med rådmanden som formand. Som en betydelig kulturinstitution, organiseret under Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning, ønsker Odense Bys Museer gennem konkrete tiltag at understøtte realiseringen af såvel Odense Kommunes kulturpolitik Med odenseanerne i centrum - som vækststrategier, der fremmer Odenses position lokalt og internationalt, herunder især By- og Kulturforvaltningens kulturog strategiudvikling, der ønsker at fremme økonomisk vækst og menneskelig værdi. Odense Bys Museers særlige fokusområder og indsatsfelter er overordnet set formuleret inden for den ramme, der er fremlagt gennem Odense Bys Museers Vision 2020 og underlagt museumslovens krav og vilkår. I den konkrete udmøntning af visionen i nedenstående fokusområder, er der foretaget en prioritering, der i høj grad tilsigter at understøtte Odense Kommunes kulturpolitik. Odense Bys Museer viderefører i 2017 et særligt fokus på tiltag og samarbejder, der skal sikre Odenses ejerskab til fortællingen om H.C. Andersen i dennes fødeby og samtidig, gennem omfattende internationalt formidlingsarbejde, understøtte en massiv udbygning af turismen fra de nye vækstlande. Med den igangværende projektering af det NYE H.C. Andersens Hus, som en international attraktion midt i byen, understøttes grundlaget for en fortsat udbygning af Odenses stærke kulturelle profil. De kulturpolitiske mål om at skabe kultur med udgangspunkt i Odense understøttes desuden med et særligt forsknings- og formidlingsmæssigt fokus på byudvikling og Odenses historiske identitet, blandt andet gennem en række forskningsprojekter samt intensivering af formidling i byrummet. A. NYT H.C. Andersens Hus og eventyrlig have Projektering og realisering ( ) Midlertidige aktiviteter i forbindelse med opførelse af NYT H.C. Andersens Hus ( ) Åbning af det NYE H.C. Andersens Hus (2020) B. H.C. Andersen-satsning International turistsatsning, primært Kina, Sydkorea, Japan og 8 Odense Bys Museer 2017

9 Italien i samarbejde med H.C. Andersen Fonden, VisitOdense, Destination Fyn, VisitDenmark og Wonderful Copenhagen National imagekampagne om H.C. Andersen og Odense i samarbejde med H.C. Andersen Fonden H.C. Andersen-udstilling m.m. i Japan i anledning af 150-året for dansk-japanske relationer, samarbejde med Kulturministeriet, Japans ambassade, Funabashi, Andersen Bakery m.fl. H.C. Andersen-kulturarven som erhvervsfremmende samarbejde med danske virksomheder Udvikling af samarbejder med udenlandske H.C. Andersenformidlingsprojekter som eksempelvis H.C. Andersen-parken i Funabashi, eventyrpark i Seoul, Shanghai Andersen Paradise og Princess House, Qingdao, Kina. C. Møntergården Realisering af fase II med det nye børnemuseum, café, gårdrum m.m. ( ) samt markedsføring af det samlede kompleks Særudstillingen Knuds Odense Vikingernes by (arbejdstitel) (2017) Da danskerne udvandrede særudstilling om Danmark som udvandrerland og om danske immigranter i Amerika, 2018 (dobbelt-udstilling på Ellis Island National Museum of Immigration, New York, og Møntergården i Odense) D. Den Fynske Landsby Udvikling og implementering af visionspunktet En levende landsby; herunder Levende Historie, Museumsteater samt restaurering af kørende maskineri Udvikling og implementering af visionspunktet Et museum med fokus på faglighed, herunder strategi for bevaring af bygninger samt øget formidling af gamle håndværk Implementering af Børnenes Landsby under visionspunktet Et museum til mange målgrupper Fortsat udbygning af markedsføringskonceptet En landsby fra H.C. Andersens tid E. Odenses historiske identitet og bymidteudvikling Historisk perspektiv på byens aktuelle transformation Fokusområder 9

10 Bidrag til skabelse af bystolthed og medejerskab Odenses historie synliggøres i byrummet og integreres i byplanlægningen Vikingetiden fremhæves i Odenses bymidte, særudstilling og formidlingselementer Anvendelsen af de arkæologiske undersøgelser i bymidten i forskning og formidling Udgivelser og formidling om Odenses historiske identitet F. Prioriteret undersøgelses- og indsamlingsvirksomhed Udarbejdelse og iværksættelse af langsigtede indsamlingsplaner på basis af forskningsspørgsmål Arkæologisk metodeudvikling i samarbejde med eksterne parter (universiteter, museumsnetværk, grundforskningscentre etc.) Integration af museets registreringer i SARA og udnyttelse af systemets potentiale til forbedring af registreringen af samlingen G. Digitale og sociale medier Udvikling af nyt responsivt website museum.odense.dk, herunder layoutmæssige forbedringer og webshop Udbygget anvendelse af sociale medier Digitalisering og tilgængeliggørelse af museets samlinger og viden Tilgængeliggørelse af H.C. Andersen-relaterede samlinger og viden gennem national Andersen-portal H. Realisering af Forskningsstrategien CENTRUM Forskningscenter for centralitet markerer sig som et væsentligt og synligt forskningscenter. Ledelse af større forskningsprojekter med deltagelse fra universitets- og museumsverdenen H.C. Andersen-forskning i samarbejde med H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet Revision af Forskningsstrategien med integration af alle fagområder, herunder mediehistorie Ph.d.- og post.doc.-forløb, forskerevaluering og seniorforskerbedømmelse 10 Odense Bys Museer 2017

11 I. Mediemuseets profil Udvikling af Mediemuseets formidling samt undervisningstilbud på et nationalt plan i samarbejde med undervisningssektoren Udvikling og implementering af nyt samlet koncept for Mediemuseet ver. 3.0 K. Frivillige Implementering af politik for frivillige L. Carl Nielsen & Fyn Udvikling af Carl Nielsen-formidlingen, herunder i Barndomshjemmet Tilgængeliggørelse af samlingerne J. Børn og unge Fortsat udvikling og opgradering af området, herunder en løbende justering og udvikling af museets undervisningstilbud med fokus på inddragelse både i udvikling og udførsel En yderligere styrkelse af det formelle samarbejde med undervisnings- og uddannelsesinstitutionerne Implementering og videreførelse af projekt Laboratorium for børneformidling i samarbejde med University College Lillebælt og Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling Fokusområder 11

12 Bygningsfaglighed i museets fredede og bevaringsværdige bygninger Samarbejde om kulturarvsvaretagelse med alle kommuner i ansvarsområdet Fagligt indhold til særudstilling om Odense 2017 Aktivering af Odenses historie i byplanarbejdet Publikum særlige indsatser og opgaver Fokus på og udvikling af publikumsbetjening, turistmodtagelse og specielle aktiviteter INDSATSFELTER 2017 Kulturarv særlige indsatser og opgaver CENTRUM Forskningscenter for centralitet iværksætter og leder store forskningsprojekter Forskning og formidling af H.C. Andersen-kulturarven Udvikling af Mediemuseets faglige profil Bymidteudgravninger analyse, formidling og forskning Strategisk udvikling af den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed mhp. metodeudvikling, forskning og anvendelse som samfundsmæssig ressource Udvikling af indsamlingsplaner og -projekter Prioriteret bevaringsindsats i forhold til genstandenes tilstand Konsolidering af samlinger og registreringer samt gennemgang af udvalgte dele af samlingen Skabe tilgængelighed via web til museets kulturarv i form af data og billeder Udvikling af fagligt indhold til Historisk Atlas Faglige inputs til Møntergårdens udvikling (fase II) Udvikling og implementering af særlige pakketilbud til gæster, erhvervsliv og brugergrupper Fokus på unikke og specialudviklede varer til museumsbutikkerne Fortsat udvikling af webshop 2.0 Fokus på services og medlemstilgang til Museumsklubben Odense Bys Museer Igangsættelse af midlertidige publikumsfaciliteter for Fyrtøjet og H.C. Andersens Hus Undersøgelse og udvikling af publikumsfaciliteter til det NYE H.C. Andersens Hus Formidling & satsninger særlige indsatser og opgaver Tilrettelæggelse af det NYE H.C. Andersens Hus samt fortsat implementering af En landsby fra H.C. Andersens tid Tilrettelægge en midlertidig H.C. Andersen-udstilling og et midlertidigt børnekulturhus Fortsat udvikling af H.C. Andersens Barndomshjem og bearbejdning af den eksisterende interiørudstilling Understøtte H.C. Andersen turismestrategier med konkrete tiltag Implementering af Møntergården fase II, jf. foreliggende prospekt 12 Odense Bys Museer 2017

13 Implementering af det nye børnemuseum på Møntergården Tilrettelæggelse og afvikling af særudstillingen Knuds Odense Vikingernes by, herunder særlige formidlingstiltag i byrummet (FortidsVisioner m.v.) Udvikling og implementering af museumsteater i Den Fynske Landsby Restaurering af Maderup Vindmølle Fortsat etablering af Børnenes Landsby Implementering af strategi for bevaring af bygninger i Den Fynske Landsby Vedligehold og udskiftning af stråtage Udvikling af arrangementer under Levende Historie Implementering af ny politik for frivillighedsområdet Implementering af Mediemuseets formidlingsplatform som nationalt museum, herunder videreudvikling af formelle og uformelle læringstilbud Fortsat udvikling og implementering af den trebenede Formidlingsstrategi og formidlingspolitikker Udvikling af nyt samlet formidlingskoncept for Carl Nielsen området med særligt fokus på helhedsplan for Carl Nielsens Barndomshjem, herunder forslag til optimering af såvel selve huset som udearealerne deromkring Udvikling af bredere arrangementsprofil for aktiviteterne i og omkring Carl Nielsens Barndomshjem Fortsat arbejde med registrering og bevaring af Carl Nielsen samlingen Implementering af ny samlet strategi for børne- og ungeområdet, herunder samarbejder med uddannelses- og undervisningsinstitutioner samt undervisningsnetværk/platforme Laboratorium for børneformidling i samarbejde med UCL Fyn Videreudvikling af den samlede strategi for børne- og ungeområdet med fokus på inddragelse både i udvikling og udførelse Implementering af resultaterne af Laboratorium for børneformidling samt videreudvikling af projektet Fortsat styrkelse af samarbejdet med lokale skoler og ungdomsuddannelser samt UCL og undervisningsnetværk Driftsudvikling særlige indsatser og opgaver Fortsat udvikling af økonomiske og statistiske analyseværktøjer Fokus på optimering og effektivisering af arbejdsgange ved Odense Bys Museer Implementering af samlingsregistrerings- og administrationssystemet SARA, herunder migrering af data Nyudvikling af H.C. Andersen samlingsdatabaser Nyudvikling vedr. grafisk identitet og branding, herunder website Deltagelse i byggeprojekter vedr. det nye børnemuseum, midlertidige publikumsfaciliteter for Fyrtøjet og H.C. Andersens Hus, magasinombygninger m.v. Fortsat samarbejde med erhvervsvirksomheder om H.C. Andersen-produkter Systematisering af markedsføring og PR i forhold til strategiske mål Museumschefen - særlige indsatser og opgaver Visioner og mål Understøttelse af overordnede mål og satsninger Fundraising Nationale netværk Internationalt arbejde Indsatsfelter 13

14 ODENSE BYS MUSEERS STRATEGIER FORSKNINGSSTRATEGI Odense Bys Museer har som mål at styrke opbygningen af et forskningsmiljø, der modsvarer museets ansvarsområder og størrelse. Forskningsstrategien skal hæve det faglige niveau ved at koncentrere indsatsen inden for få, definerede områder og medvirke til en yderligere systematisering af museets forskning. Målet er at kunne varetage forskningsopgaver af en passende kvalitet og volumen i samspil med andre institutioner på området, herunder Nationalmuseet og Kulturstyrelsen samt de væsentligste eksterne aktører i form af universiteterne, Rigsarkivet og relevante udenlandske samarbejdspartnere. Strategien skal styrke og fokusere indsatsen, som i samspil med de nævnte parter vil åbne mulighed for øgede forskningsbevillinger, både fra statslige puljer og større fonde. Forskningsstrategien skal inden for Odense Bys Museers rammer fremme en fokuseret indsats på de nedenfor beskrevne områder. Med forskningsstrategien lægges dermed også rammerne for de projekter, som vil blive prioriteret i denne periode. Strategien søger desuden at skabe et øget samarbejde og faglig udveksling mellem museets forskende medarbejdere. Forskningsstrategien er et redskab til langsigtet udvikling og forøgelse af forskningen og forskningskvaliteten ved Odense Bys Museer. Strategien skal opfattes som dynamisk og som en del af en løbende proces og vil være under udvikling i samspil med de projekter, der opstår i perioden. Forskningsstrategien omhandler fagområderne arkæologi, historie, H.C. Andersen og mediehistorie. Udvikling af forskningen I marts 2009 præsenterede Kulturministeriet rapporten Forskningsstrategi for Kulturministeriets område. I rapporten var en række anbefalinger om, at museerne bør rette sig efter det almene forskningsbegreb, som det anvendes på universiteterne. Det blev desuden anbefalet at udvikle en forskningsstrategi, der forholder sig til organisering og finansiering af forskningen, kvaliteten af denne og prioriterer faglige emneområder. Odense Bys Museer anerkender disse anbefalinger og betragter det nationale ambitionsniveau for museernes forskning som et væsentligt sigtepunkt. Museet ønsker at fremme et åbent forskningsmiljø med kontakter til relevante institutioner i ind- og udland. 14 Odense Bys Museer 2017

15 Forskningsudvalg for Odense Bys Museer Med henblik på løbende at udvikle og følge op på forskningsstrategien samt at medvirke til, at strategien udmøntes i konkrete projekter nedsættes et forskningsudvalg. Det er udvalgets opgave løbende at diskutere og medvirke til fastholdelse af strategiens hovedmål i perioden samt at rådgive i forbindelse med projekter og disses finansiering og forhold til andre relevante samarbejdspartnere. Forskningsudvalget består af seks interne og tre eksterne medlemmer fra henholdsvis Institut for Historie og Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet samt Slots- og Kulturstyrelsen. Ph.d.-projekter og post.doc.-projekter Et fagligt personale med kvalifikationer på ph.d.-niveau er i stigende grad en nødvendighed for at kunne deltage i væsentlige forskningsprojekter og for at kunne tiltrække midler til forskningen. Som led i at fremme og kvalificere forskningen på museet ønsker Odense Bys Museer aktivt at fremme ph.d.-projekter og har som målsætning, at der altid i gennemsnit er én medarbejder i ph.d.-forløb. Syddansk Universitet er museets vigtigste samarbejdspartner, når det gælder ph.d.-stipendier. Museet ønsker, at personale, der udfører forskning, løbende kan udvikle og kvalificere sig og vil derfor ligeledes fremme post.doc.-projekter inden for strategiens programområder. Publicering og formidling af forskningen Resultaterne fra museets forskning skal præsenteres og publiceres i videnskabelige sammenhænge og dermed indgå i og bidrage til forskningsdiskussionen inden for museets strategiske satsningsområder. Publicering af forskningsresultater skal foregå i danske eller internationale fagfællebedømte tidsskrifter, antologier eller i form af monografier. Forskningsresultater fra Odense Bys Museer skal formidles videre til offentligheden og dermed bidrage til at gøre museet til en relevant aktør i samfundsdebatten. Ved formulering af større forskningsprojekter skal en plan for formidling af resultaterne til et bredere publikum indgå i projektbeskrivelsen. Formidlingen bør ske i museumsrelevante medier eksempelvis udstillinger, Historisk Atlas, årbogen Odense Bys Museer, Folkeuniversitet, foredrag, byvandringer og andre aktiviteter integreret med museets øvrige arbejdsfelter. Arkæologi og historie: CENTRUM - Forskningscenter for Centralitet Museet satser i disse år på et fælles forskningsprogram for arkæologi og historie med fokus på centralitet og centre i tværfaglig belysning. Som omdrejningspunkt herfor har museet oprettet et egentligt forskningscenter med en fuldtids centerleder. Formålet Forskningsstrategi 15

16 med forskningscentret er at formulere forskningsprojekter sammen med eksterne samarbejdspartnere, søge finansiering og lede større forskningsprojekter. Samtidig skal forskningsresultaterne formidles til offentligheden og indgå i den aktuelle offentlige debat. Centret blev officielt åbnet af rådmand Jane Jegind d. 10. februar Åbningsarrangementet var en kombination af et større forskningsseminar og et offentligt arrangement med populærvidenskabelige indlæg om de nye arkæologiske undersøgelser i Odense centrum. Centrets aktiviteter kan følges på en nyoprettet hjemmeside ( Forskningscentrets emne tager udgangspunkt i en aktuel problemstilling. Verdens befolkning bevæger sig i disse år mod de større centre og overalt synes centralisering at være dagens orden. Mange centre byer, og før det, centralpladser har været centrale i mange århundreder, men i et længere tidsperspektiv, der både inddrager de historiske og arkæologiske perioder, kan det iagttages, hvordan centre dannes, forandres og forsvinder. Det er disse forandringsprocesser og faktorerne bag dem, som forskningscentret undersøger. Fagene historie og arkæologi har begge i de seneste år bevæget sig i en ny, spændende retning ved at fokusere på rummet og stedets betydning i udforskningen af fortidens samfund. Odense Bys Museer søger at udnytte aktuelle tilnærmelser mellem fagene som et teoretisk-metodisk grundlag for et tværfagligt forskningsprogram med fokus på centre og centralitet. Netop centre, forstået som forhistoriske centralpladser, samlingspladser og de senere byer, rummer nogle interessante spørgsmål på tværs af de kronologiske perioder. I centrene har betydningen af og sammenhængen mellem den fysiske beliggenhed, den specialiserede bebyggelse, de socio-økonomiske strukturer og de mentale lag af mening, viden og magt været stærkest. Centrene har været omdrejningspunkter for samfundet på lokalt og regionalt plan og forbindelsesled til den større verden. Forskningscentret CENTRUM arbejder i disse år primært inden for forskningsprogrammet Urbane transformationer. Programmet analyserer gennem en række konkrete projekter de strukturelle og mentale aspekter af byers forandring over tid; hvordan byens funktioner, fysiske landskab og forestillingsverden kontinuerligt har formet og omformet hinanden. Programmet behandler magtens institutioner og personkreds såvel som hverdagens liv og praksisser som definerende for byens udvikling. Udgangspunktet er Odense, men analyserne relateres i alle tilfælde til generelle forskningsspørgsmål. 16 Odense Bys Museer 2017

17 Forskningsprogrammet spiller ind i et internationalt forskningsfelt og vil med sit lange kronologiske sigte og tværvidenskabelige tilgang kunne illustrere en række nye aspekter af området. I selve forskningsemnet, byens transformationer, anlægger et nyt perspektiv, hvor fokus ikke er på kontinuitet eller brud, men på processuelle forandringer i urbaniseringens funktioner, former og udtryk. Forskningsprogram for H.C. Andersen-området Udviklingen af en forskningsstrategi for H.C. Andersen-området er sket i et formaliseret samarbejde med H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet. Som forskningsområde er H.C. Andersen-studier bredt og mange-facetteret med litterære studier, billedkunstneriske studier, tekst-, genre- og traditionshistoriske studier, kultur- og personalhistorie, filologi, studier af breve som genre, oversættelse samt illustrationsstudier, ligesom H.C. Andersens betydning som globalt ikon og som litterær kulturarv er et væsentligt forskningsområde. Odense Bys Museer har hidtil primært forsket i H.C. Andersen med udgangspunkt i arkiver, artefakter og den materielle kulturarv, der knytter sig til digterens værk og liv såsom manuskripter, klip, tegninger, billedbøger, personlige genstande m.m. samt det historiske rum, digteren har fungeret i. Odense Bys Museers egen omfangsrige og helt enestående H.C. Andersen-samling og forfatterens barndoms(by)landskab er et naturligt omdrejningspunkt. I de senere år er nye felter dukket op, nemlig de kulturhistoriske studier og traditionshistorien såvel som en museologisk udforskning af værkets formidlingsmæssige potentialer. Odense Bys Museer står ved den museale forankring samt udgangspunktet i forfatterskabets materialiteter og betragter dette som en væsentlig styrke og ressource frem for en begrænsning i forhold til samarbejde med universitetsforskere. Odense Bys Museers og H.C. Andersen Centrets forskning og forskningsplaner lader sig overordnet beskrive ved nogle særlige temaer eller brændpunkter, som kan koncentrere såvel den litteratur- og tekstvidenskabelige som den kulturvidenskabelige forskning. De kan desuden danne særlig fokus på det, der kan forbinde tekst og kulturel betydning, litteraturanalyse med analyse af kulturøkonomisk ikon. Brændpunkterne er: Opbruddet/mønsterbruddet Stedet og stedets betydning Tingen og tingenes liv Bevægelsen/rejsen Kreativiteten/fantasien Kulturel glokalisering og forestillinger om autencitet Litterær arvsturisme, byers branding med kunstnerpersonligheder Det frugtbare i mødet mellem Odense Bys Museers og Syddansk Universitets forskning er, at en lang række forhold kan føjes sammen. I museets forskning ligger ting og sted som konkrete forudsætninger, således i artefakter og arkivers indhold, mens Syddansk Universitets forskere snarere vægter Andersens refleksive og æstetiske forholden sig til ting og sted. Sat på spidsen kan universitetsforskningen se rejsen som en metaforisk bevægelse i erkendelse og tekst, mens den fra en museal vinkel kan være en konkret og faktisk bevægelse i 1800-årenes nye verden. Denne dynamik mellem æstetiske og materialhistoriske studier vil indgå som hjørnesten i det fortsatte samarbejde. I den femårige periode har Odense Bys Museer som mål at publicere H.C. Andersen-forskning i omfanget tre dansksprogede, fagfællebedømte artikler i eksterne, anerkendte tidsskrifter eller antologiserier, tre fagfællebedømte artikler i anerkendte udenlandske tidsskrifter eller antologiserier samt mindst en monografi eller ph.d.- afhandling. Mediehistorisk forskningsprogram: Nye medier Medievidenskab eller Media Studies er et bredt felt i vækst. Der er etablerede forskningsmiljøer ved alle danske universiteter, Journalisthøjskolen og på sektorforskningsinstitutioner som Forskningsstrategi 17

18 I perioden vil museets mediehistoriske forskning fokusere på diskursen om nye medier. Det er et mediehistorisk aksiom, at alle medier på et tidspunkt har været nye medier. Perioden, hvor de er nye, udgør et særlig frugtbart område for undersøgelser, da de her vil efterlade sig mere tydelige spor, end når de er blevet mainstream medier. Vi ønsker derfor at belyse skiftet fra pionermedie til mainstream-medie. Statsbiblioteket. Derfor skal Mediemuseet finde sin niche i dette landskab, hvor museet kan komme med et særegent bidrag til den samlede danske medieforskning. Ud over det særlige museale perspektiv på medierne (medie-museologi), er museets forskning karakteriseret ved et historiserende blik, der sætter aktuelle forhold i perspektiv. Mediemuseet er heller ikke den eneste institution, der indsamler og bevarer medieindhold og -teknologier. Derfor er museets forskning ikke bundet til museets egen samling, men kan trække på andre samlinger og arkiver, hvis det er relevant. Mediemuseets forskningsstrategi følger to spor: Et mediehistorisk og et medie-museologisk. Det mediehistoriske spor undersøger mediernes udvikling i Danmark. Perspektivet er holistisk og omfatter således både producent- og forbrugerforhold samt karakteren af selve medieindholdet. Hvor andre mediehistorikere ofte specialiserer sig inden for et bestemt medie, fx radio eller film, tilstræber Mediemuseet i sin forskning snarere en vis alsidighed for at tilgodese museets brede ansvarsområde og belyse samspillet mellem de forskellige medier. Medie-museologi er studiet af den museale praksis, der konstituerer medier som museale objekter og kulturarvsartefakter. Forskningsfeltet er i sin vorden, hvorfor Mediemuseet kan yde et væsentligt bidrag til at forme feltet. Det medie-museologiske spor i forskningsstrategien er udtryk for, at museet har en refleksiv praksis omkring sin tilgang til den danske mediekulturarv. I en dansk såvel som international kontekst er Mediemuseet et unikt sted, hvor medieprodukter og teknologier over en bred kam udstilles. Derfor er det relevant, at museet dokumenterer sin formidlingspraksis og evaluerer på sine formidlingstiltag ved at lave brugerundersøgelser. Medierne er et markant udtryk for populærkultur. Et overordnet tema for museets medie-museologiske forskning i perioden vil derfor være populærkulturen på museum, da museet traditionelt er blevet opfattet som et udstillingssted for et samfunds finkultur. Mediemuseets ambition er at præsentere museets forskning på internationale konferencer samt efterfølgende at publicere resultaterne i fagfællebedømte tidsskrifter. Selvom forskningen tager udgangspunkt i en dansk kontekst, så er den relevant for en bredere læserkreds. Derfor prioriterer museet også at publicere i internationale engelsksprogede tidsskrifter. I perioden har Mediemuseet den målsætning at publicere mindst otte fagfællebedømte artikler. Artiklerne kan være skrevet sammen med eksterne forfattere. Mediemuseet ser sådanne samarbejder som en styrke, hvor vi kan trække på andre forskeres ekspertise. 18 Odense Bys Museer 2017

19 FORMIDLINGSSTRATEGI Odense Bys Museers Formidlingsstrategi giver overordnede retningslinjer for, hvordan formidlingen varetages inden og uden for organisationens mure. Formidlingsstrategien er et styringsværktøj for Odense Bys Museers samlede formidling og skal sikre sammenhæng og fokus i hele organisationen. Formidlingsstrategien hviler på tre ben : Formidling inden for murene i faste udstillinger og særudstillinger Formidling i byrummet og kulturlandskabet Formidling på nettet og i trykte medier Tilsammen danner de tre ben en samlet formidlingsplatform, hvor de enkelte fortællinger er indbyrdes forbundet. Ved at skabe en direkte sammenhæng mellem de forskellige formidlingstyper ønsker vi at give den enkelte bruger en mere sammenhængende og målrettet oplevelse ved udstillingsbesøget, på turen rundt i byen og hjemme foran skærmen eller bag bogen. Strategien betyder, at museet er mere end udstillinger. Strategien anerkender tillige forskelle i brugernes behov. Ved hjælp af Odense Bys Museers trebenede formidlingsstrategi forsøger museet at møde brugeren dér, hvor brugeren er. Det sker i erkendelse af, at brugernes motivation, lærings- og oplevelsesprofiler er forskelligartede. Gennem mødet og dialogen med brugerne kan formidlingen kvalificeres, blive involverende og fokuseret. Formål Sigtet med formidlingsstrategien er at udvikle en attraktiv, tidssvarende og levende formidling, som sætter tid og sted, ting og tanke i perspektiv. Vi vil professionelt og målrettet viderebringe Odense Bys Museers forsknings- og undersøgelsesresultater og skabe en tidssvarende adgang til vores viden om den fynske kulturarv, samt perspektivere denne nationalt og internationalt. Vi vil bidrage til den faglige debat på lokalt, nationalt og internationalt niveau. Fokusområder Oplevelsen Odense Bys Museer vil skabe unikke oplevelser, der pirrer nysgerrigheden og inspirerer til fordybelse. Museer for alle Odense Bys Museer tilbyder kulturhistoriske oplevelser, der har diversitet og afspejler samfundets mangfoldighed. Formidlingsstrategi 19

20 Brugerinddragelse Odense Bys Museers formidling forholder sig til brugernes behov og motivation for at besøge museerne og deltage i aktiviteter. Brugerundersøgelser og fokusgrupper indgår som et væsentligt arbejdsgrundlag. Tilgængelighed Odense Bys Museer tilstræber tilgængelighed i formidlingen ved at tage hensyn til sprog- og kulturforskelle, alder og personer med nedsat funktionsdygtighed. Målbarhed og evaluering for at sikre en fortsat udvikling af formidlingen vil Odense Bys Museer løbende evaluere effekten af formidlingen set i forhold til formidlingsstrategien. Evalueringen baseres på besøgstal, kendskabsgrad og kvalitativt udbytte. Udvikling af det museologiske grundlag Odense Bys Museers formidling bygger på et museologisk grundlag, som kontinuerligt forandrer sig. Derfor arbejder afdelingen Formidling & satsninger i Odense Bys Museer strategisk med at udvikle medarbejdernes museologiske viden og refleksion inden for områder som eksempelvis nye formidlingsformer og udtryk, brugerudvikling og inddragelse og museet som oplevelses- og læringsrum. Denne udvikling sker bl.a. igennem forskning, deltagelse i konferencer, inddragelse af eksterne oplægsholdere og igennem etablering af vidensdelende miljøer og partnerskaber. FORMIDLINGSPOLITIKKER Med afsæt i disse overordnede retningslinjer er der udarbejdet formidlingspolitikker for de enkelte fagområder på museerne, i kulturhusene, i byrummet og kulturlandskabet, på digitale platforme samt inden for børn- og ungeområdet. Carl Nielsen Carl Nielsen-enheden formidler primært viden om komponisten Carl Nielsens liv og værk. Enheden formidler også viden om billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens liv og værk. Det tilstræbes at lave formidling med udgangspunkt i begejstring og indlevelse. Formidlingen henvender sig meget bredt til både danske og internationale gæster, lægmænd og fagfolk. Et særligt fokus er udvikling af formidlingstiltag, der tilgodeser børn og børnefamilier. Formidlingen foregår igennem fællessang, foredrag, koncerter, udstillinger, publikationer samt i land- og byrum. En stor del tilrettelægges igennem samarbejder især med den række af frivillige, der udgør Carl Nielsens Vennekreds, Carl Nielsen Skolen, Odense Symfoniorkester og Det Kongelige Bibliotek. I 2017 vil der være fokus på at optimere Carl Nielsens Barndomshjem. Dette gælder både i selve udstillingen og i haven samt det helt nære område omkring museet for at skabe rum til en mere helhedspræget oplevelse. Desuden afsøges muligheden for at nytænke formidlingen af Carl Nielsen i relation til Odenses nye musiske kvarter med Odeon og Odense Koncerthus som omdrejningspunkt. H.C. Andersens Hus og Barndomshjem H.C. Andersens Hus formidler H.C. Andersens eventyrlige univers med udgangspunkt i eventyrforfatterens kunstneriske produktion. Formidlingen har fokus på de almenmenneskelige værdier og e- tiske holdninger, som kommer til udtryk i Andersens værk og liv. Disse iscenesættes igennem udstillinger, arrangementer, publikationer, brug af digitale medier m.m., der fremadrettet udvikles med udgangspunkt i motiver, formgreb og materialeforståelser inspireret af Andersens kunstneriske praksis. Forvandlingsmotivet og rejsetemaet er væsentlige eksempler på sådanne, men særligt et træk står centralt i den kunstneriske praksis og udgør omdrejningspunktet for museets formidling: Legen. I Andersens eventyrlige univers leges der konstant med materialer, former, roller, identitet, betydning og mening. Herigennem skabes brud mellem det velkendte og det overraskende, mellem det almene og det eventyrlige og mellem indlevelse og refleksion. Med afsæt i dette skaber H.C. Andersens Hus legende, inddragende og performativ læring i et dialogisk rum hvori mening og betydning samskabes mellem Andersens eventyrlige univers og gæsternes egne erfarings- og forståelseshorisonter. 20 Odense Bys Museer 2017

21 H.C. Andersens eventyrlige univers formidles ikke som et statisk afsluttet univers det genskabes og modificeres hele tiden af nutidens genfortællinger og forståelser af hans værk og liv. Derfor formidler museet også igennem kreative møder mellem Andersens kunst og nutidige udtryksformer. H.C. Andersens Hus ønsker at anvende formidlingsformer, der i højere grad inddrager flere og andre sanser end øjet. Den traditionelle tekst- og billedbårne udstilling udfordres eller suppleres således af formidlingsgreb, der henvender sig til andre sanser. Museumsgenstande skaber mening og betydning i kraft af de fortællinger, de bærer med sig og den rumlige og æstetiske iscenesættelse i museet, og H.C. Andersens Hus ønsker derfor at skabe nye eksperimenterende møder mellem gæster og genstande. Igennem H.C. Andersens eventyrlige univers er det målet at stimulere gæsternes evne til undren, nysgerrighed og kritisk refleksion, for herigennem at bidrage til et mere mangfoldigt, medmenneskeligt og kreativt samfund med større sammenhængskraft. H.C. Andersens Hus tilbyder ikke entydige svar, men er snarere et rum for det barnligt nysgerrige og spørgende. H.C. Andersens eventyrlige univers anskues således ikke som eskapisme, men som en genvej til en ny virkelighed. I H.C. Andersens Barndomshjem ligger formidlingsfokus på frembringelsen af autentisk miljø, stemning og oplevelse ved at fastholde og udvikle det lille steds intime karakter gennem et forstærket fokus på formidling gennem nærsanserne og stedets taktile kvaliteter. Genstande iscenesættes med fokus på deres forbindelse til en omverden, og de spor af liv og proces, de til stadighed kan udtrykke. Fælles for den samlede formidling er at ro, nærvær og enkelhed står i centrum. Barndomshjemmets have indgår som et væsentligt element heri. I både H.C. Andersens Hus og H.C. Andersens Barndomshjem er børn og voksne, lokale og turister alle ligeværdige gæster, og de mødes formidlingsmæssigt med respekt for netop deres individuelle ståsted. Børnekulturhuset Fyrtøjet Fyrtøjet er en kulturinstitution, der formidler H.C. Andersens eventyr for børn fra hele verden. Modtagerne kan være børnefamilier, der besøger stedet i weekender og ferier, institutioner og skoler, der benytter sig af Fyrtøjets tilrettelagte forløb i hverdagene, såvel som faggrupper af forskellig art, der ønsker rundvisninger. I Fyrtøjet møder børnene en række kunstneriske udtryk, der er kvalitetssikret på et højt niveau. Eventyrfortællingen forløses af Fyrtøjets formidlere, der mestrer fortællingens æstetik og potentiale. Ved at aflæse det enkelte publikum og det enkelte lyttende barn, vækker de børnenes indre billeddannelse, styrker deres indlevelse og samler børnene i et fælles nu, hvis centrum er H.C. Andersens eventyr. Et andet eksempel er den æstetisk gennemarbejdede udstilling, der udgør eventyrlandets scenografi, som formidlerne frembringer i samarbejde med andre professionelle kræfter inden for scenografi, lys- og lyddesign. Men Fyrtøjet skaber også kultur sammen med børnene. En central del af Fyrtøjets tilbud til skoler og institutioner er således teaterforløbene. Igennem teaterimprovisation sikrer formidleren rammerne for et rum med stærkt nærvær og samskaben og giver dermed plads til de impulser, børnene bidrager med. Fyrtøjet sætter rammerne for oplevelsen, men først når børnene har taget stilling til, hvordan de vil modtage og bruge disse rammer, er kulturproduktet færdigt. Også i Fyrtøjets Fortælleskole skabes der rum for kultur med børn, idet børnene introduceres for fortællekunstens mange facetter. Samtidig får de deltagende børn lov at sætte deres eget personlige præg på både sæsonen og de enkelte undervisningsgange, ved at udfolde deres eget fortællemæssige udtryk og bidrage med deres tolkning af de forskellige temaer. I Fyrtøjets Billedskole beskæftiger formidleren sig med en uddybende tematisk tilgang til Fyrtøjets udstilling, og her er børn ligeledes medskabere af kulturelle produkter inden for billedkunstens mange muligheder. Formidlingsstrategi 21

22 I Fyrtøjets produkter for skoler og institutioner er der indlagt tid til, at børnene gennem leg selv modellerer med de scenarier, som scenografien i udgangspunktet lægger op til. Gennem legens mange udtryk sætter børnene deres præg på de kunstneriske rammers muligheder. De forvandler sig selv og hinanden til deltagere i lege og eventyr, og på den måde opstår en sammensmeltning mellem dem og Fyrtøjet, og dermed mellem leg og dannelse. Legens mange muligheder er desuden altid til stede for Fyrtøjets andre besøgende i weekender og ferier, hvor også atelieret står til fri afbenyttelse. Her fordyber børnene sig og kan sætte deres egen kreativitet i spil over for de medfølgende voksne. I en konstant dialog med børnene inddrager Fyrtøjet samtidig børns egen kultur. Formidlerne danner sig løbende erfaringer i, hvilke lege, mønstre og tendenser børnene tager med sig ind i Fyrtøjet. Erfaringerne indgår i den fortsatte videreudvikling af huset. I Fyrtøjet arbejdes der dermed også bevidst for, at stedet kan fungere som kunstnerisk og æstetisk ramme for den legekultur, som børnene altid har med sig. Når børn og deres voksne møder formidlingen i Fyrtøjet, er det altså ikke i en simplificeret eller børnificeret udgave. Fyrtøjet stræber i stedet efter høj kunstnerisk kvalitet og respekterer og inddrager samtidig børnenes legende præmisser samt forener kunst og leg. For at trække et videre perspektiv op for H.C. Andersen-formidlingen i Fyrtøjet arbejdes der bevidst på at etablere et stærkt internationalt netværk på forskellige områder: Gennem afholdelse af internationale fortællefestivaler knyttes Fyrtøjets arbejde med fortælling og eventyrformidling sammen med de satsninger, som finder sted i mange andre af verdens lande. Og gennem samarbejde og udveksling med udenlandske museer og institutioner omkring kunstformidling til børn udfordres og beriges formsproget omkring H.C. Andersen-fortolkningen til stor glæde for de danske børn, der får udvidet deres forståelse af hans værk. Den Fynske Landsby Den Fynske Landsby er et frilandsmuseum, der bruger landsbyens rammer til at give gæsterne en viden om og fornemmelse af livet, som det blev levet på landet på Fyn i 1800-tallet. Hverdagsliv og levevilkår for helt almindelige fynboer spiller en stor rolle i formidlingen, men også den store samfundsmæssige udvikling, der fandt sted i 1800-tallet, er af stor betydning. Den Fynske Landsby er en del af Odense Bys Museers H.C. Andersen-satsning. Museet bidrager hertil ved gennem et autentisk landsbymiljø at give vores gæster en realistisk fornemmelse af Fyn og Danmark, som det så ud på H.C. Andersens tid. 22 Odense Bys Museer 2017

23 Den Fynske Landsby formidler fortiden ud fra følgende værdier: autenticitet og troværdighed engagement faglig integritet nærvær og ro Den Fynske Landsby arbejder for at skabe nærværende og relevant formidling af fortiden, baseret på faglig viden. Rygraden i Den Fynske Landsbys formidling udgøres af levendegørelsen Levende Historie hvis mange formidlere i dragter fortæller om og demonstrerer datidens arbejdsprocesser for museets gæster. Men museet benytter også udstillinger, omvisninger, skriftligt formidlingsmateriale m.v., ligesom omgivelserne i form af haver, marker, dyr og bygninger også spiller en væsentlig rolle i arbejdet med at formidle 1800-tallets liv og levevilkår til de besøgende. Formidlingen i Den Fynske Landsby har fokus på at gøre hverdagsliv og levevilkår for fynboer på landet i 1800-tallet relevant for den enkelte museumsgæst. Vi arbejder derfor på at lade formidlingen tage udgangspunkt i emner, som er essentielle for alle mennesker til alle tider; hjemmet, maden, relationerne til vores omgivelser. Den Fynske Landsby henvender sig til en bred målgruppe, og vores formidlingstiltag er tilrettelagt, så flere forskellige grupper tilgodeses. Fokus ligger på børnefamilier, skoleklasser samt almindeligt historisk interesserede. Møntergården Møntergården er et kulturhistorisk museum, der bredt formidler historie og arkæologi. Emnevalget relaterer sig først og fremmest til byen Odense og Fyn og tager bl.a. udgangspunkt i viden genereret i forbindelse med museets kulturhistoriske arbejdsfelter. Andre, mere generelle kulturhistoriske temaer, tages også op. Formidlingen henvender sig bredt til både børn og voksne - fagfolk og lægfolk. Målgruppen er hovedsageligt gæster fra lokalområdet og regionen, men nationale og internationale turister imødekommes også. Møntergårdens formidling kommer til udtryk på mange måder. De permanente udstillinger: Fyn midt i verden, Byens Liv og Pernille Lykkes boder udgør kernen, der danner basis for andre formidlingstiltag og arrangementer. Fra 2017 indtager det nye børnemuseum et nyt kulturhistorisk, interaktivt formidlingsunivers for børn i alderen 4-11 år en lignende position for museets yngste gæster og deres familier. Herudover formidles via særudstillinger, Formidlingsstrategi 23

24 undervisning, events, arrangementer, foredrag, rundvisninger, publikationer, skiltning, foldere og web. Ved planlægning og udførelse af formidlingstiltag søger Møntergården hele tiden nye konstellationer og samarbejdspartnere og ønsker at inddrage eksterne fagfolk, studerende, foreninger, institutioner og kulturudøvere. Formidlingsarrangementer på Møntergården skal afspejle, at museet er en seriøs kulturhistorisk institution, både ved selvtilrettelagte formidlingsarrangementer, ved at museets forskning og mere skjulte arbejde gøres tilgængeligt, og når eksterne aktører benytter museets faciliteter. Visionen for Møntergården over de næste 3 år er at udvikle hele museumskarréen til en smeltedigel for kreativitet, oplevelser og viden. Møntergården skal placere sig som en aktuel og aktiv del af byen med et bredt spektrum af aktiviteter og arrangementer, der hovedsageligt har kulturhistorien som omdrejningspunkt. Målet er at give de besøgende et historisk perspektiv på deres eget liv, skabe refleksion og gøre dem nysgerrige efter at vide mere om historiske sammenhænge omkring dem. Arbejdet med udviklingen af Møntergården tager udgangspunkt i idéen om museet som et socialt og uformelt rum, hvor man kan finde både spændende udstillinger og formidlingsmiljøer samt sceneområde og café. Et besøg på Møntergården skal være en helhedsoplevelse, der taler til både hjerne og gane. Mediemuseet Mediemuseet er specialmuseum for de trykte, elektroniske og digitale mediers historie i Danmark. Mediemuseet formidler den danske mediekulturarv gennem udstillinger, arrangementer, undervisningsforløb og forskellige former for videndeling - fra Facebook-opdateringer til videnskabelige artikler. Mediemuseet er et samtidshistorisk museum, der griber tilbage i mediehistorien for at aktualisere den i en nutidig kontekst. I kraft af den samtidshistoriske relevans arbejder Mediemuseet med at inddrage og engagere nye og allerede etablerede brugergrupper i forbindelse med formidlingen. Dermed skabes og næres relationerne imellem museet og museets brugere med det formål at understøtte fællesskaber omkring museets indhold. Som eksempel på dette kan nævnes MedieMixeren, det interaktive mediecenter, hvor brugerne opfordres til at producere indhold i produktionsstudierne og dele det efterfølgende. Et andet eksempel er det mediearkæologiske laboratorium, hvor forskellige generationer af brugergrupper opfordres til systematisk at undersøge fortidens medieteknologi som f.eks. vhs-afspillere og Commodore 64 computere. Denne proces vækker både nostalgi, skaber konkrete erkendelser omkring teknologihistorie og understøtter en metareflektion over tid, forgængelighed og udviklingshastighed. Mediemuseet ønsker desuden at understøtte refleksioner over og kritisk forståelse af mediernes betydning for samfundsudviklingen med udgangspunkt i begrebet Media Literacy. Media Literacy handler om at kunne læse medierne og kunne tage velfunderede valg i et komplekst og medialiseret samfundet ud fra de kognitive mediekompetencer man, som borger og bruger af medierne, kan erhverve sig. I dette arbejde er læring et grundelement. Læring skal her forstås i bred forstand Mediemuseet arbejder med formel læring (eksempelvis med undervisningsforløb) såvel som uformel læring (eksempelvis med formidlingstilbud som MedieMixeren og det mediearkæologiske laboratorium, arbejdende værksteder og den læring og refleksion, der er indlejret i museumsbesøget). Et primært formidlingsmetodisk greb er i den sammenhæng at understøtte læring igennem brugernes egne praktiske hands-on erfaringer ved eksempelvis at lade skoleelever skrive nyhedshistorier ud fra et dagsaktuelt nyhedsflow. Endelig dyrker Mediemuseet kreative partnerskaber med skoler og andre kulturinstitutioner og indgår i forskellige netværk af mediehistorisk og museal relevans. Børn og Unge Odense Bys Museer har fortsat et stort fokus på børn og unge. Dette sker blandt andet i erkendelse af, at det kræver en særlig indsats at gøre historie og kultur nærværende og relevant for børn og unge. Samtidigt har museet en forpligtigelse i at støtte op om den åbne skole og være med til at invitere skolerne ind på museet. 24 Odense Bys Museer 2017

25 Formålet med den særligt tilrettelagte formidling til børn og unge er at give børn og unge et tilhørsforhold til deres egen kultur og kulturhistorie. Et besøg på et af vores museer skal vække børnenes nysgerrighed og inspirere dem til at gå på opdagelse i deres egen historie og kultur, så de gennem museumsoplevelsen kommer til at reflektere over verden før og nu. Odense Bys Museer udvikler løbende målrettede aktiviteter og tiltag for børn og unge, der sikrer, at de oplever museet som et sted, hvor de har lyst til at være og komme igen. På museerne møder børn og unge kulturen i øjenhøjde med fokus på kvalitet og autenticitet. Museet skal tilbyde et møde med fagfolk, de ægte genstande og den sanselige oplevelse, som de ikke kan få via information og billeder i bøger og på nettet. Prøv-selv-aktiviteter og dialog gør det muligt for børn og unge selv at spille en aktiv rolle, når de besøger et af museerne. Ved Odense Bys Museer tilbyder vi både kultur for, kultur med og kultur af børn, hvor museet skaber rammen for de gode oplevelser og inddrager børn og unges egen kultur på deres præmisser. Undervisningen ved Odense Bys Museer skal være relevant, involverende og vække nysgerrigheden hos eleverne. Museernes undervisningstilbud skal være med til at understøtte folkeskolens fag-, videns- og kompetencemål og samtidigt sikre, at museet fungerer som et særligt læringsrum, hvor det autentiske møde med genstande og kultur sættes i centrum. Odense Bys Museer skal have fokus på, at museet skal blive et sted, hvor skolerne får mulighed for at arbejde med den åbne skole. Museet arbejder derfor målrettet med forskellige projekter, der understøtter den åbne skole. Det er et mål, at alle tilbud og projekter udvikles til og med undervisningssektoren og uddannelsesinstitutionerne som vigtige samarbejdspartnere. Webformidling Odense Bys Museer ønsker at have en fortsat stærk digital tilstedeværelse, da nutidens museumsbrugere færdes på mange digitale platforme og gerne søger deres viden via nettet. Odense Bys Museer er i dag digitalt tilstede på en række forskellige platforme. Websites: museum.odense.dk er Odense Bys Museers hovedsite. Her forefindes praktiske oplysninger omkring museerne, Odense Bys Museers organisation, webbutik m.v. samt også information om forskning, bevaring, samlinger og lignende. En række undersites knytter an til hovedsitet og repræsenterer de enkelte museer. På disse sites præsenteres information og formidling i relation til brugernes museumsbesøg. Historisk Atlas: Historisk Atlas udgør en væsentlig digital formidlingsplatform for Odense Bys Museer, da den faglige formidling, her kan komme til udtryk med stedet som udgangspunkt. Som platform kan Historisk Atlas ydermere danne grundlag for andre formidlingstiltag eksempelvis Odense Skulpturguide, H.C. Andersens fodspor i Odense m.v. Sociale Medier: Odense Bys Museer er også til stede på et udvalg af sociale medier. Baggrunden for at bruge disse platforme er todelt. For det første muliggør tilstedeværelsen på de sociale medier formidling af fagligt indhold i en tilgængelig og håndterbar form. For det andet udgør de sociale medier platforme, der i forvejen har en meget stor kendskabsgrad blandt webbrugerne. Odense Bys Museer ønsker med tilstedeværelsen på de sociale medier at agere som en aktiv, troværdig og fokuseret afsender, der skaber fællesskaber om relevant fagligt indhold. Budskaberne formidles sprogligt fængende og visuelt indbydende. Blandt de vigtigste eksterne platforme, hvor Odense Bys Museer er til stede, kan nævnes: Facebook - nyheder, dialog med brugere, aktiviteter YouTube - webformidling i form af film Wikipedia - formidling af viden i tekstform, faglige artikler m.v. Odense Bys Museer er som overordnet organisation afsender af formidlingen på flere af disse platforme tilknytning til den enkelte faglige enhed er markeret indholdsmæssigt. For Facebooks vedkommende har de enkelte faglige enheder sites, hvor tid, sted, ting og tanke sættes i perspektiv for brugerne ud fra de faglige enheders indhold og ansvarsområde. Formidlingsstrategi 25

26 Frivillige ved Odense Bys Museer Ca. 200 frivillige er tilknyttet Odense Bys Museer. De bidrager til museets arbejde med deres tid, viden og engagement. De frivillige medarbejderes store indsats er vigtig for Odense Bys Museer. Mange frivillige kommer til museet med en anden faglighed og andre kompetencer end dem, der i forvejen er repræsenteret i medarbejderstaben. Pensionerede trykkere, fingernemme kniplersker og mennesker med erfaring fra mange timer bag metaldetektoren tilfører museet flere ressourcer både i form af tid, faglighed og personligt engagement. De frivillige medarbejdere ved Odense Bys Museer udfører mange forskellige opgaver. En stor del arbejder med formidling af kulturhistorien, andre har rent praktiske opgaver, når arrangementer skal forberedes og gennemføres på museerne, og endnu andre medvirker til at skabe ny viden eller registrere kulturarven. Frivillige ved Odense Bys Museer virker som gode ambassadører udadtil. De frivillige kan betragtes som en form for superbrugere, der kender mere til museets arbejdsområder og værdigrundlag end vore almindelige gæster. De kan derfor berette om museets virke, dets arrangementer og aktiviteter til andre. De mange frivillige løfter opgaver, som Odense Bys Museer ikke selv har ressourcer eller kompetencer til. Frivilligt arbejde kan og skal aldrig erstatte fastansatte medarbejdere. De opgaver, som udføres af frivillige ved museet, er derfor altid at betragte som noget ekstra. Ved Odense Bys Museer findes forskellige former for frivillige: 1) Foreningsfrivillige, der er organiserede i selvstændige foreninger eller interessegrupper, som så via foreningen samarbejder med Odense Bys Museer. 2) Faste frivillige, der som enkeltpersoner er knyttet til Odense Bys Museer igennem en længere periode. 3) Projektfrivillige, der som enkeltpersoner er knyttet til Odense Bys Museer i forbindelse med et særligt projekt eller særlige arbejdsopgaver. Under første kategori hører eksempelvis detektorarkæologerne, der for størstedelens vedkommende er tilknyttet foreningen Harja. Under anden kategori hører eksempelvis de frivillige formidlere i Den Fynske Landsbys Levende Historie og i Mediemuseets arbejdende værksteder. Projektfrivillige finder vi bl.a. på Fyrtøjet i forbindelse med opbygning af nye scenografier eller i forbindelse med arkæologiske udgravninger. 26 Odense Bys Museer 2017

27 Alle tre former for frivillighed vil også fremover være at finde i Odense Bys Museer. Udviklingen af frivillighedsområdet ved Odense Bys Museer ligger i tråd med Odense Kommunes store fokus på frivillighed, som varetages af Center for Civilsamfund, der arbejder koordineret og strategisk med frivillighed i kommunen. Desuden deltager medarbejdere ved Odense Bys Museer i netværk vedrørende frivillighed på museer, ligesom vi også deltager i seminarer med videre, der har fokus på frivillighed. Byrum og kulturlandskab En væsentlig del af Odense Bys Museers Forskningsstrategi på det kulturhistoriske felt er koncentreret omkring den betydning, stedet til skiftende tider har haft på et givet områdes kulturhistoriske profil. Formidlingen af kulturlandskabet skal i denne sammenhæng ses som en naturlig følge af det forskningsbaserede udgangspunkt. Formidlingen af og i kulturlandskabet tager udgangspunkt i museets arbejdsmark - som er hele Fyn - og ansvarsområde, der er kultur- og kunsthistorie bredt betragtet. Formidlingen tilrettelægges bredt, så den valgte metode på bedst mulig måde understøtter de kulturhistoriske levn, der fokuseres på. Målet med formidlingen af og i kulturlandskabet er at bibringe interesserede viden om den historiske dimension, der kan aflæses i de synlige, kulturhistoriske levn i landskabet. Tidsmæssigt strækker rammen sig fra den ældste stenalder til den yngste industrikultur. Som oplagte, men blot få af mange eksempler på bevarede kulturhistoriske levn, kan nævnes storstensgrave, gravhøje, kirker, hegn, diger, arkæologiske bygningsrester, nedlagte jernbaner, industribygninger, veje og mindesten. lader sig formidle i tekst, billeder og lyd uden yderligere museumsfaglig assistance. Foldere/guides. Tematisk og/eller geografisk formidling af typisk flere bevarede kulturhistoriske levn inden for et større eller mindre område. Det være sig bil-/cykeltransportkrævende f.eks. temarelaterede eller i gåafstand i et afgrænset geografisk område. Fredede fortidsminder. Odense Bys Museer fører på vegne af Kulturstyrelsen tilsyn med de 1050 fredede fortidsminder på Fyn med omliggende øer. Information om de fredede fortidsminder er tilgængelig på Kulturstyrelsens hjemmeside. I samarbejde med kommuner og private arbejdes bredt med formidling af de fredede fortidsminder på såvel lavpraktiske som digitale platforme. Fredede bygninger. Odense Bys Museer er ikke myndighedsansvarlig på området fredede bygninger. Museet ligger imidlertid inde med et særligt kendskab til dette fagområde og vil derfor iværksætte formidlingstiltag i det omfang, det kan falde naturligt i forbindelse med museets formidling af kulturlandskab og byrum. Levende formidling. I de seneste par år har Odense Bys Museer afprøvet nye, alternative formidlingstiltag i kulturlandskabet forestået af museets faginspektører. Disse tiltag må betegnes som værende så vellykkede, at der vil blive satset mere på denne formidlingsform. Deltagelse i events. I det omfang det forekommer relevant, vil Odense Bys Museer deltage med aktiviteter og formidlingstilbud i de flere og flere events, der etableres i såvel Odense som andre steder på Fyn. Omvisninger/guidede ture. Den direkte kontakt mellem publikum og faglige eksperter prioriteres højt. Disse tiltag foretages af museets inspektører, projektansatte fagfolk inden for museets fagområder samt specifikt uddannede omvisere. Information på stedet. Foretages ved formidling af bevarede kulturhistoriske levn, der er af en sådan karakter, at de on location Formidlingsstrategi 27

28 INDSAMLINGSSTRATEGI Ved indsamling af en genstand påtager museet sig et varigt ansvar for dens bevaring, og det er derfor væsentligt, at indsamlingen sker på velovervejet grundlag. Odense Bys Museers Indsamlingsstrategi opstiller principper, der sikrer kvalitet og retning for en reflekteret indsamlingspraksis samt et langsigtet arbejde mod en bedre samling. Strategien skal sørge for, at museets bevaringsressourcer bruges bedst muligt, og at museet indsamler til gavn for det nutidige museumsarbejde og for fremtiden. Indsamlingsstrategien skal virke sammen med strategierne for de fem øvrige museumsområder, navnlig forsknings- og formidlingsstrategierne. Indsamlingens formål Formålet med indsamlingen er, i overensstemmelse med Odense Bys Museers mission, at bevare og tilgængeliggøre kulturarven, at skabe viden og oplevelser og sætte tid, sted, ting og tanke i perspektiv. Indsamlingen skal bidrage til at aktualisere viden om kulturarv og gøre denne tilgængelig og vedkommende, udvikle anvendelse og betydning af kulturarv for borgere og samfund foruden at sikre kulturarv for fremtidens anvendelse. Samlingen er en ressource for museets udforskning og formidling af fortidens liv, samfund og kultur. Indsamlingen skal derfor ske med udgangspunkt i museets aktuelle og planlagte forskningsog formidlingsmæssige satsningsområder. Aktiv indsamling Odense Bys Museer har som målsætning i størst mulig omfang at foretage aktiv indsamling. Museet fører derfor en restriktiv praksis med hensyn til passiv indsamling. Den aktive indsamlingspolitik betyder, at indsamlingen tager udgangspunkt i aktuelle forsknings- og/eller formidlingsprojekter. Det er derfor et krav til indsamlingen og de indsamlede genstande, at de er resultatet af en forskningsindsats eller kan indgå i formidlingssammenhæng, helst et konkret projekt, som er en del af museets løbende planlægning. Indsamling af genstande, også undtagelsesvis passiv indsamling, skal således følges op med undersøgelser, hjemtagelse af dokumentation og interviews, der kan sætte genstandene ind i en kontekst. Denne indsamling af dokumentation kan også rette sig mod tidligere indsamlede, specifikke genstande eller genstandsgrupper uden yderligere genstandsindsamling. Den aktive indsamling defineres for områderne mediehistorie og historie i indsamlingsprogrammer, der udpeger fokusområder 28 Odense Bys Museer 2017

29 for indsamlingen. Programmerne skal udmønte strategiens mål i konkrete handlingsplaner og specifikke indsamlingsprojekter under hensyntagen til aktuelle og planlagte forsknings- og formidlingssatsninger. Indsamlingsprogrammerne skal udpege temaer og genstandsområder for en særlig aktiv indsamlingsindsats med tilhørende bredspektret undersøgelse og dokumentation. Som del heraf beskrives nogle enkelte, realistisk gennemførlige indsamlingsprojekter, som kan gennemføres inden for en kortere tidsramme. Kriterier for vurdering af genstande Indsamling af genstande skal forholde sig til museets profil, aktuelle satsningsområder og nuværende samling. Al indsamling skal være eksplicit motiveret. Overordnet arbejder indsamlingsstrategien med fire basale kriterier for vurdering af genstande: Relevans: Genstanden har indgået i og haft betydning for den fortid, museet skal dække (motivering). Proveniens: Genstandens hjemsted, datering, fremstillings- og brugshistorie er tilstrækkelig veldokumenteret. Tilstand: Genstanden er i så god stand, at den kan og bør bevares. Potentiale: Genstanden har et potentiale inden for forskning og formidling det vil sige dokumentationskraft i forhold til det for fagområdet væsentlige forskningsspørgsmål og egnethed til brug i udstilling og anden formidling. I særlige tilfælde kan genstande indsamles på baggrund af blot et enkelt af de to potentialer. Indsamlingsstrategiens områder Odense Bys Museers Indsamlingsstrategi omfatter ansvarsområderne som defineret i vedtægterne. Det vil sige arkæologi og nyere tid inden for museets geografiske ansvarsområde på Fyn, mediesamlingen knyttet til det landsdækkende specialmuseum Mediemuseet og samlingerne vedrørende forfatteren H.C. Andersen og kunstnerægteparret Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens liv og værk. Disse fem samlinger har meget forskellig karakter, og indsamlingen sker under væsensforskellige vilkår. Derfor er indsamlingsstrategien opdelt i en almen del og samlingsspecifikke afsnit. Arkæologi Odense Bys Museer har en lang arkæologisk indsamlings- og formidlingstradition. Det var således i Odense, at verdens første arkæologiske samling i 1818 blev opstillet efter tre-delingsprincippet (sten-, bronze- og jernalder). I de efterfølgende knap 200 år har den arkæologiske samling været under opbygning, og er det til stadighed. Odense Bys Museer varetager derfor i dag en arkæologisk samling, der i sin brede regionale orientering er af stor national og international betydning for forskning i og formidling af Danmarks oldtid. Indsamling/undersøgelser inden for arkæologi foregår dels i form af lovbundne opgaver i forbindelse med offentlige og private anlægsarbejder, dels som selvvalgt forskning. Ved indsamling/undersøgelse afstemmes prioritering og strategi med det allerede indsamlede og registrerede kildemateriale fra såvel lokalt på Fyn som i en bredere sammenhæng. Det er således målet, at Odense Bys Museer fra et fynsk udgangspunkt bidrager til og deltager i den arkæologiske forskning i såvel nationale som internationale sammenhænge. Den arkæologiske samling forøges udelukkende med genstande, der vurderes at have høj videnskabelig og/eller formidlingsmæssig kvalitet kombineret med ufravigelige krav til proveniens og baggrundsoplysninger, der er i umiddelbar harmoni med den øvrige arkæologiske samling. Forøgelse af den arkæologiske samling foregår stort set udelukkende ved udgravninger og donerede genstande. Kun yderst sjældent indkøbes genstande, og kun når disse har en helt særlig videnskabelig og/eller formidlingsmæssig kvalitet med relation til museets ansvarsområde og arbejdsmark. Historie På det historiske område indsamles ikke med henblik på at få alt. Museet samler med henblik på at bevare og formidle en vægtet og repræsentativ historie for Odense og Fyn. Indsamlingsmæssigt sigter museet mod, at genstandene skal være repræsentative Indsamlingsstrategi 29

30 for fortidens forhold, og på at de i den egenskab skal supplere og komplementere hinanden. Før der skrides til indsamling, dannes overblik over centrale forhold og udviklingstræk vedrørende de relevante områder med henblik på at kunne identificere de genstande, der bedst opfylder denne rolle. I disse år arbejdes der med at supplere samlingerne med genstande relateret til Den Fynske Landsby. Dette sker i forlængelse af, at landsbyens kerneformidling udvides til at dække slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. I forbindelse med en forestående formulering af en egentlig indsamlingsstrategi vil en række problemstillinger med henblik på at sikre rimelig indsamling blive behandlet. Industrialiseringens periode, ca , er en særlig udfordring. Periodens produktionsapparat, produkter, hverdagsting og institutionslevn er desværre ofte væk eller kræver på grund af deres karakter og størrelse særlige overvejelser ved indsamling. Denne periode og den fynske region som forståelsesramme har som indsamlingstema høj prioritet. Mediehistorie Mediemuseet er et kulturhistorisk museum, der dækker mediernes historiske og aktuelle udvikling. Ifølge vedtægterne er ansvarsområdet at belyse tilstande og forandringer inden for den grafiske branche, den trykte presse og de elektroniske medier. Mediemuseets samlinger skal inspirere danskerne til at lære om og engagere sig i deres medie-kulturarv. Samlingerne skal gøre det muligt at udforske og formidle de mange aspekter af dansk mediehistorie og forstå, hvordan medierne afspejler og har påvirket vores liv og samfund. Denne forståelse kan hjælpe danskerne med bl.a. at gøre dem til reflekterende brugere og at deltage i videreudviklingen af vores medier og vort samfund ved selv at skabe nyt medie-indhold. faglig begrundet udskillelse og kassation, påbegyndt. Parallelt hermed nyformuleres en indsamlingsstrategi for medieområdet, der justerer vægtningen mellem medieformerne samt mellem medieproduktion og forbrug. Tilsvarende indtænker strategien også de nye, elektroniske og digitale medieformer. H.C. Andersen & Carl Nielsen H.C. Andersens Hus og H.C. Andersens Barndomshjem hører med tilhørende samlinger under Odense Bys Museer, og har til formål at dokumentere og perspektivere H.C. Andersens liv og værk. Tilsvarende dokumenterer samlingen relateret til Carl Nielsen hans kunstneriske virke. Dokumentationen beror på en aktiv indsamlingspolitik, en grundig registrering af samlingerne samt en tilgængeliggørelse og formidling af disse. Genstandsområdet favner således over ca. 200 år i dansk kulturhistorie. Perspektiveringen aktualiserer H.C. Andersen og Carl Nielsens kulturhistoriske værdi og strækker sig lige fra grundforskning til populær formidling. Museerne fungerer på grund af den righoldige samling som dokumentationscentre for de to kunstnere. I de kommende år prioriteres erhvervelser af genstande, der vil kunne supplere og berige de samlinger, der formidles gennem udstillingerne på museerne og gennem Odense Bys Museers websider. Fokus vil primært ligge på originale værker af H.C. Andersen (manuskripter og billedkunst) og Carl Nielsen (manuskripter/partiturer) af både privat og professionel karakter. Museet vil dog også være opmærksom på genstande, der har væsentlig værdi i forhold til kunstnerens biografiske historie (eksempelvis portrætter af venner, lokaliteter m.m.). Mediemuseet har en omfattende samling, der navnlig dokumenterer den grafiske industri og dagspressens historie. I forbindelse med fusionsprocessen er en grundig gennemgang af hele Mediemuseets samling, med henblik på færdigregistrering samt 30 Odense Bys Museer 2017

31 REGISTRERINGSSTRATEGI Registreringen ved Odense Bys Museer begyndte ved museets start i 1860 med håndskrevne protokoller. Siden har registreringen haft flere former indtil overgangen til edb-registrering i 1980 erne og 1990 erne. Siden da har Odense Bys Museer foretaget elektronisk registrering af al nytilvækst og sideløbende arbejdet sig tilbage i forhold til de tidligere analoge registranter. Med afsæt i Nationalmuseets registreringssystem udvikledes et system, der udover almindelig registrering også indeholder en række supplerende faciliteter som konserverings-, udlåns- og revisionsdatabase. Tilknyttet hertil er stregkode-registrering af alle genstande. Systemet bruges såvel fagligt som i daglig varetagelse af samlingerne. Odense Bys Museers registreringssystem er udbygget med en række faciliteter såsom udlånsdatabase, konserveringsdatabase, revisionsdatabase, stregkode-lokalisering, videreførsel til kortdata, primære og sekundære fotos, litteratur m.m. Der vil i de kommende år pågå en opgradering af registreringerne med henblik på fremtidssikring og umiddelbar brug af data/viden i formidlingsplatforme som Historisk Atlas m.fl. Datasættet til de arkæologiske undersøgelser opbevares i den fællesmuseale database MUD, mens opmålingerne opbevares i et digitalt arkiv, ArkKort. Alle genstandes placering styres ved hjælp af en samlet magasindatabase for alle samlinger. Registreringens systemer, historik og praksis er forskellig for de fem fagområder - historie, mediehistorie, arkæologi, H.C. Andersen og Carl Nielsen - som følge af varierende genstandsområde, faglige traditioner og museumshistorie. Ved museumsregistrering er systematik, overskuelighed og kontinuitet af stor væsentlighed, hvorfor de forskellige registreringssystemer ikke er søgt harmoniseret. Med Kulturstyrelsens aktuelle udvikling af et nyt nationalt registreringssystem kaldet SARA vil der ske en delvis integration mellem registreringen på de fem fagområder. Der foreligger dokumentation for registreringspraksissen på de fem fagområder såvel tidligere som nutidig. De kommende år I de kommende år er det Odense Bys Museers ambition at udnytte potentialerne ved overgang til det nationale samlingsregistreringssystem SARA til fulde. Her er det navnlig vigtigt, at nuværende data og faciliteter bevares, ligesom de nye muligheder i et landsdækkende system skal udvikles. Odense Bys Museer følger udviklingen SARA tæt, og har haft en deltager med i arbejdet med at fastlægge datamodel forud for udbuddet og har for tiden to re- Registreringsstrategi 31

32 præsentanter i projektets følgegruppe. Odense Bys Museers overgang til SARA løber gennem 2016 og Inden for H.C. Andersen og Carl Nielsen er alle primære genstande elektronisk registreret. I den kommende fireårige periode vil der blive fokuseret på at tilføje disse registreringer detaljerede beskrivelser samt elektroniske billedfiler. Hvad angår de sekundære registraturer (primært sekundærlitteratur og forskellige forskeres manuskripter til foredrag og artikler) arbejdes der på at samle disse med henblik på udskillelse, da sådanne artefakter fra tidernes morgen blev forsynet med museumsnummer, skønt der ikke er tale om museumsgenstande i nutidig forstand. Mediemuseet har siden 2013 arbejdet systematisk på at gennemgå en større mængde hjemtagne, uregistrerede genstande og i overensstemmelse med indsamlingsstrategien registrere den relevante del. Store mængder materiale er gennemgået og registreret i løbet af , og arbejdet vil kunne afsluttes i løbet af de kommende år. Museet har i løbet af 2016 påbegyndt et systematisk arbejde med fagområde for fagområde at konsolidere registreringerne med henblik på overførsel af registreringerne til SARA-systemet. Når det nye system er i drift, vil der blive udarbejdet en ny samlet registreringsstrategi for Odense Bys Museer med tilhørende registreringspolitikker for de fem fagområder. BEVARINGSSTRATEGI Overordnet mål Bevaringsstrategiens overordnede mål er at sikre: Bedst mulig bevaringstilstand og håndtering af Odense Bys Museers samlinger En prioriteret bevaringsindsats i henhold til museets forsknings- og formidlingsstrategi At den konserveringsmæssige behandling af såvel allerede registrerede genstande som nytilførte genstande prioriteres i forhold til genstandenes bevaringstilstand, nedbrydningsrisiko og genstandenes betydning for samlingerne At bevaringsindsatsen dokumenteres i tekst og billeder, og at der udfærdiges konserveringsrapporter for alle aktive indgreb på museumsgenstandene At der til hver en tid findes tilstrækkelig magasinkapacitet under forsvarlige klimatiske forhold At der foretages en bevaringsmæssig vurdering af udlån fra museets samlinger, og at udlån håndteres efter museets retningslinjer på området Vidensdeling og netværksdannelse inden for bevaringsområdet 32 Odense Bys Museer 2017

33 Bevaringsindsatsen i forhold til Odense Bys Museers samlinger Odense Bys Museers samlinger befinder sig på flere forskellige magasiner og i en række forskellige udstillinger med varierende opbevaringsforhold. Museet har ved indgangen til 2017 knap registrerede genstande i samlingerne. Det skønnes, at omkring 3 % af hele genstandssamlingen er udstillet, mens den resterende del er opbevaret på Odense Bys Museers magasiner. Igennem de sidste 20 år har de fleste af samlingerne været igennem konservatorernes hænder. Størstedelen af genstandene er blevet afrenset eller konserveret, registreret og overført til klimatiserede stabile forhold på Odense Bys Museers hovedmagasin. Som følge af Odense Bys Museers Indsamlingsstrategi tilføres der løbende genstande til museets samlinger. Kun genstande, der er registrerede og vurderet i forhold til museets indsamlingsstrategi, magasineres. I det efterfølgende beskrives strategien for bevaringsarbejdet i perioden Bevaringsplan Bevaring foretager løbende kvalitetsvurdering af magasin- og udstillingsforhold og genstandenes bevaringsmæssige tilstand. På baggrund af disse vurderinger er der udarbejdet en handlingsplan for bevaringsindsatsen inden for alle Odense Bys Museers samlinger. Samlingernes bevaringsmæssige tilstand Med henblik på at sikre, at samlingerne i magasiner og udstillinger til enhver tid er i en forsvarlig bevaringsmæssig stand, reguleres klimaet i overensstemmelse med Kulturstyrelsens retningslinjer, og bevaringstilstanden stikprøvekontrolleres på de enkelte samlinger. I handlingsplanen for prioriteres den bevarings- og konserveringsmæssige indsats for allerede registrerede genstande i udstillinger og på magasiner. Der vil løbende ske tilpasning af denne indsats i forhold til omfanget af opgaver i forbindelse med nytilførte genstande. Samlingernes betydning Samlingen vurderes løbende i forhold til museets andre overordnede strategier. En eventuel indstilling til udskillelse af genstande fra samlingerne vil i givet fald foregå i samarbejde mellem Bevaring og de respektive fagområder. Bevaringsstrategi 33