BEVARING KONSERVERING TEKNIK ADMINISTRATION PERSONALE SIKRING

Transkript

1 TILSYN SAMLINGER PUBLIKUM ATTRAKTION UDSTILLINGER FORSKNING FORMIDLING OPLEVELSER HISTORISK ATLAS FYNS TOPOGRAFI BYGNINGSHISTORIE ANTIKVARISK ARBEJDE TURISME EVENTS AKTIVITETER UNDERVISNING MEDIEMUSEET MEDIEMIXEREN VIDEN INDSAMLING TEATER MUSIK ARKÆOLOGI ODENSE BYS MUSEER 2016 HC ANDERSEN CARL NIELSEN ANNE MARIE CARL-NIELSEN HISTORIE HC ANDERSENS HUS FYRTØJET BØRNEKULTURHUS HC ANDERSENS BARNDOMSHJEM CARL NIELSEN MUSEET CARL NIELSENS BARNDOMSHJEM MØNTERGÅRDEN DEN FYNSKE LANDSBY IT BEVARING KONSERVERING TEKNIK ADMINISTRATION PERSONALE SIKRING PR KOMMUNIKATION FOREDRAG GRAFISK DESIGN KLUBVIRKSOMHED FORLAG FREDEDE FORTIDSMINDER FREDEDE BYGNINGER BYGNINGSBEVARING TILSYN SAMLINGER PUBLIKUM ATTRAKTION UDSTILLINGER FORSKNING FORMIDLING OPLEVELSER HISTORISK ATLAS FYNS TOPOGRAFI BYGNINGSHISTORIE ANTIKVARISK ARBEJDE TURISME EVENTS AKTIVITETER UNDERVISNING MEDIEMUSEET MEDIEMIXEREN VIDEN INDSAMLING TEATER MUSIK ARKÆOLOGI ODENSE BYS MUSEER 2018 HC ANDERSEN CARL NIELSEN ANNE MARIE CARL-NIELSEN organisation og strategier HISTORIE HC ANDERSENS, HUS FYRTØJET BØRNEKULTURHUS HC ANDERSENS BARNDOMSHJEM CARL NIELSEN MUSEET CARL NIELSENS BARNDOMSHJEM MØNTERGÅRDEN DEN FYNSKE LANDSBY IT BEVARING KONSERVERING TEKNIK ADMINISTRATION PERSONALE SIKRING PR KOMMUNIKATION FOREDRAG GRAFISK DESIGN KLUBVIRKSOMHED FORLAG FREDEDE FORTIDSMINDER FREDEDE BYGNINGER BYGNINGSBEVARING TILSYN SAMLINGER PUBLIKUM ATTRAKTION UDSTILLINGER FORSKNING FORMIDLING OPLEVELSER HISTORISK ATLAS FYNS TOPOGRAFI BYGNINGSHISTORIE ANTIKVARISK ARBEJDE TURISME EVENTS AKTIVITETER UNDERVISNING MEDIEMUSEET MEDIEMIXEREN VIDEN INDSAMLING TEATER MUSIK ARKÆOLOGI ODENSE BYS MUSEER 2016 HC ANDERSEN CARL NIELSEN ANNE MARIE CARL-NIELSEN HISTORIE HC ANDERSENS HUS FYRTØJET BØRNEKULTURHUS HC ANDERSENS BARNDOMSHJEM CARL NIELSEN MUSEET CARL NIELSENS BARNDOMSHJEM MØNTERGÅRDEN DEN FYNSKE LANDSBY IT BEVARING KONSERVERING TEKNIK ADMINISTRATION PERSONALE SIKRING PR KOMMUNIKATION FOREDRAG GRAFISK DESIGN KLUBVIRKSOMHED FORLAG FREDEDE FORTIDSMINDER FREDEDE BYGNINGER BYGNINGSBEVARING TILSYN SAMLINGER PUBLIKUM ATTRAKTION UDSTILLINGER FORSKNING FORMIDLING OPLEVELSER HISTORISK ATLAS FYNS TOPOGRAFI BYGNINGSHISTORIE ANTIKVARISK ARBEJDE TURISME EVENTS AKTIVITETER UNDERVISNING MEDIEMUSEET MEDIEMIXEREN VIDEN INDSAMLING TEATER MUSIK ARKÆOLOGI ODENSE BYS MUSEER 2016 HC ANDERSEN CARL NIELSEN ANNE MARIE CARL-NIELSEN HISTORIE HC ANDERSENS HUS FYRTØJET BØRNEKULTURHUS HC ANDERSENS BARNDOMSHJEM CARL NIELSEN MUSEET CARL NIELSENS BARNDOMSHJEM MØNTERGÅRDEN DEN FYNSKE LANDSBY IT Odense Bys Museer BEVARING KONSERVERING TEKNIK ADMINISTRATION PERSONALE SIKRING PR KOMMUNIKATION FOREDRAG GRAFISK DESIGN KLUBVIRKSOMHED FORLAG

2 FORORD 3 ORGANISATION 4 ANSVARSOMRÅDER 5 MISSION OG VISION 6 FOKUSOMRÅDER INDSATSFELTER 2018 Kulturarv 11 Formidling & satsninger 11 Publikum 12 Driftsudvikling 13 Museumschefen 13 ODENSE BYS MUSEERS STRATEGIER Forskning 14 Formidling 20 Indsamling 28 Registrering 32 Bevaring 33 2 Odense Bys Museer 2018

3 det nye H.C. Andersens Hus åbner dørene i 2020 kan byens borgere og gæster fra ind- og udland møde H.C. Andersens univers i en spændende nyopsat udstilling i Koncerthuset, i det ikoniske gule fødehjem samt i barndomshjemmet i Munke Møllestræde. Børnekulturhuset Fyrtøjet flyttes midlertidigt til Møntergården, hvor der opbygges en helt ny eventyrlig verden for børn med eventyret Elverhøj som tema. Efter mere end 130 år som kommunalt ejet museum overgår Odense Bys Museer ved årsskiftet til at blive en selvejende virksomhed. Den nuværende organisering, hvor By- og Kulturudvalget udgør museets bestyrelse med rådmanden som formand, erstattes af en ny bestyrelse, der udpeges efter Kulturministeriets anbefalinger i God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. Den nye bestyrelse tager over den 1. februar 2018 og vil blive sammensat med de fagligheder og kompetencer, der i dag er en væsentlig forudsætning, når en stor museumsorganisation skal drives som en moderne selvejende virksomhed og udvikles i takt med det omgivende samfund. Odense Kommune vil fortsat være museets største tilskudsgiver og vil være repræsenteret i bestyrelsen. De tætte bånd mellem Odense Bys Museer og Odense Kommune vil fortsat være et væsentligt grundlag for museets videre udvikling og tilstedeværelse som aktiv medspiller i byens rige kulturliv. Et særligt samarbejde vil også i de kommende år være knyttet til formidlingen af vores største internationale ikon H.C. Andersen. Den 1. november 2017 lukkede H.C. Andersens Hus og Børnekulturhuset Fyrtøjet midlertidigt, medens der arbejdes på opbygningen af en helt ny attraktion - et museum med eventyrfortælling, børnekulturhus og en helt unik have og arkitektur, skabt af den berømte japanske arkitekt Kengo Kuma. Frem til Som by- og kulturrådmand glæder jeg mig til at følge de mange øvrige projekter, der er sat i søen ikke mindst den fortsatte udbygning af Møntergården som et aktivt og attraktivt kulturelt åndehul centralt i den ny bymidte, nyt og forstærket fokus på formidling af den tidlige by vikingernes Odense baseret på ny viden fra en række forskningsprojekter, et særligt fokus på Carl Nielsens liv og virke med blandt andet nye udstillinger i Carl Nielsens Barndomshjem og frugtbare samarbejder med foreninger og institutioner i lokalområdet. En flytning af Mediemuseet fra Brandts til Møntergården er ligeledes under tilrettelæggelse og åbner for helt nye og spændende formidlingsformer, hvor brugerne aktivt kan udforske mediehistorien og forstå vores historiske baggrund ud fra denne viden. Det har, og vil fortsat være, en stor fornøjelse at følge og støtte Odense Bys Museers spændende udvikling. Med museets overgang til selveje giver jeg med fortrøstning stafetten videre til den nye bestyrelse og formand. Jane Jegind By- og Kulturrådmand/bestyrelsesformand Odense Bys Museer

4 Museumschef Torben Grøngaard Jeppesen Driftschef Hanne Plechinger Publikumschef Merete Schultz Publikum Udvikling og tilrettelægning af besøg på museerne. Udvikling af museumsbutikker og salgsvarer. En fortsat udvikling af Museumsklub Odense Bys Museer. Forlagsvirksomhed. Planlægning af arrangementer, herunder Julemarked. Formidlingschef Asger Halling Lorentzen Formidling & satsninger Udvikling af museernes og børnekulturhusets formidling samt tilrettelæggelse af projekter og aktiviteter. Tilrettelæggelse og gennemførelse af særlige satsningsområder samt museets planarbejde. Kulturarvschef Jens Toftgaard Kulturarv Undersøgelse, indsamling, registrering og bevaring af kulturarv i landskabet og i samlingen. Udvikling og udførelse af forskningsprojekter og forskningsformidling. Myndighedsopgaver i henhold til museumsloven. Driftsudvikling Udvikling og varetagelse af Odense Bys Museers drift inden for områderne økonomi, løn og personale, bygninger og tekniske anlæg, IT, PR/ marketing og turisme. 4 Odense Bys Museer 2018

5 ANSVARSOMRÅDER Odense Bys Museer skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sine ansvarsområder virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Odense Bys Museer skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museernes egen forskning som anden forskning baseret på museernes samlinger. Odense Bys Museers ansvarsområder omfatter arkæologi og nyere tids kulturhistorie, herunder mediehistorie, Den Fynske Landsby, digteren H.C. Andersen og komponisten Carl Nielsen. Arkæologi Odense Bys Museer foretager arkæologiske undersøgelser strækkende sig fra ældre stenalder til middelalderen samt arkæologiske anlæg fra nyere tid. På uddelegering fra Kulturstyrelsen varetager museet det antikvariske arbejde i fire fynske kommuner: Assens, Middelfart, Nordfyn og Odense. For så vidt angår forskningsmæssige undersøgelser udgør hele det fynske område Odense Bys Museers arbejdsmark. Odense Bys Museer varetager tilsyn med fredede fortidsminder, stendiger med mere inden for det fynske område. Historie Inden for Nyere tids kulturhistorie dækker museet Odenses og Fyns topografi og historie fra skriftlighedens introduktion til nutiden. Odense Bys Museer har siden oprettelsen af Fyns Folkemuseum (1910), Møntergården (1941) og Den Fynske Landsby (1946) arbejdet ud fra et fynsk, regionalt perspektiv og sikret dette i indsamling, forskning og formidling. Odense Bys Museer dækker Fyns kulturhistorie i bred forstand, herunder bygningshistorie, landskabs- og bebyggelseshistorie samt erhvervshistorie. I forhold til bygningsbevaring og kulturhistoriens rolle i planlægningen varetager Odense Bys Museer det lovpligtige (kap. 8) antikvariske arbejde i Nordfyns Kommune og Odense Kommune. Mediehistorie Odense Bys Museer varetager gennem Mediemuseet det museale ansvar for de trykte, elektroniske og digitale medier og deres historie. Mediemuseet er Danmarks landsdækkende specialmuseum for mediernes historie. Museet bevarer, formidler og udforsker mediehistorien fra den første trykte bog i Danmark i 1480 og frem til nutiden. Museet dækker både medieproduktion og mediebrug. Medieproduktionen og dens produkter indbefatter den grafiske branche, udgivelse af aviser og blade samt de elektroniske Ansvarsområder 5

6 medieformer. Mediebrug sætter skiftende tiders forbrug af medier ind i en kulturhistorisk og samfundsmæssig ramme, der perspektiverer dagens mediebillede. H.C. Andersen og Carl Nielsen Odense Bys Museer dokumenterer og perspektiverer H.C. Andersen og Carl Nielsens kulturhistoriske positioner. Dokumentationen beror på en aktiv indsamlingspolitik, en udførlig registrering af samlingerne samt en tilgængeliggørelse og formidling af disse. Ansvarsområdet dækker 200 år i dansk kulturhistorie inden for litteratur og musik. Perspektiveringen aktualiserer de to kunstneres kulturhistoriske værdi og strækker sig fra forskning til populær formidling såvel inden for museets mure som uden for. Odense Bys Museer samarbejder bredt nationalt og internationalt både med kulturinstitutioner, læreanstalter og kunstnere og anser disse samarbejder som revitaliserende for den kulturhistoriske betydning, der afspejler sig i H.C. Andersens og Carl Nielsens liv og værk. Børnekulturhuset Fyrtøjet skaber med afsæt i H.C. Andersens univers formidling og aktiviteter, der udvikler børns fantasiverden, og giver dem mulighed for at opnå bred kulturel forståelse, indsigt og perspektiv. MISSION Odense Bys Museer indsamler, bevarer og gør kulturarven vedkommende skaber viden og oplevelser sætter tid, sted, ting og tanke i perspektiv bidrager til Odenses udvikling nationalt og internationalt 6 Odense Bys Museer 2018

7 VISION I perioden 2018 til 2025 er det Odense Bys Museers vision at realisere følgende overordnede udvikling: opføre og ibrugtage det nye H.C. Andersens Hus deltage i den fortsatte udvikling af H.C. Andersens Odense som et stærkt internationalt turistmål udvikle Møntergården som kulturhistorisk museumscenter med rum for oplevelser, viden og kreative udfoldelsesmuligheder for både børn og voksne opbygge en mediehistorisk formidling som en central del af den historiske formidling i Møntergården med udgangspunkt i forskningscentret CENTRUM videreudvikle et forskningsarbejde på højt niveau inden for få prioriterede indsatser med perspektiv og relevans i forhold til nutiden udbygge Odense Bys Museers netværk og samarbejder inden for forskning, formidling og kulturarvsvaretagelse såvel nationalt som internationalt bidrage til forståelse af Odenses historiske identitet og medvirke til styrkelse af byens position nationalt som internationalt udnytte Den Fynske Landsbys potentiale som attraktion for såvel lokalbefolkningen som turister fra ind- og udland under overskrifterne En Landsby fra H.C. Andersens tid og Danmarks have (fokus på fødevarer) Mission Vision 7

8 FOKUSOMRÅDER Odense Bys Museer er et statsanerkendt museum og således underlagt museumsloven. Odense Kommunes By- og Kulturudvalg danner bestyrelse frem til udgangen af 2017, hvorefter Odense Bys Museer overgår til selveje med egen bestyrelse. Odense Bys Museers særlige fokusområder og indsatsfelter er overordnet set formuleret inden for den ramme, der er fremlagt gennem Odense Bys Museers Vision for 2018 til 2025 og underlagt museumslovens krav og vilkår. I den konkrete udmøntning af visionen i nedenstående fokusområder er der foretaget en prioritering, der i høj grad tilsigter at understøtte såvel Odense Kommunes kulturpolitik som nationale og internationale strategier og samarbejder. Odense Bys Museer viderefører således i 2018 et særligt fokus på tiltag og samarbejder, der skal sikre Odenses ejerskab til fortællingen om H.C. Andersen i dennes fødeby og samtidig, gennem omfattende internationalt formidlingsarbejde, understøtte en massiv udbygning af turismen fra de nye vækstlande. Med den igangværende opførelse af det nye H.C. Andersens Hus, som en international attraktion midt i byen, understøttes grundlaget for en fortsat udbygning af Odenses stærke kulturelle profil. De kulturpolitiske mål om at skabe kultur med udgangspunkt i Odense understøttes desuden med et særligt forsknings- og formidlingsmæssigt fokus på byudvikling og Odenses historiske identitet, blandt andet gennem en række forskningsprojekter samt intensivering af formidling i byrummet. A. Odense Bys Museers overgang til selvejende institution Implementering (2018) B. Nyt H.C. Andersens Hus Realisering af byggeri og formidling ( ) Midlertidigt H.C. Andersen-museum og Børnekulturhus Fyrtøjet ( ) Markedsføring og forberedelse af drift ( ) Åbning af det nye H.C. Andersens Hus (2020) C. H.C. Andersen-satsning International turistsatsning, primært Kina, Sydkorea, Japan og Italien i samarbejde med H.C. Andersen Fonden, 8 Odense Bys Museer 2018

9 VisitOdense, Kina-alliancen, Destination Fyn, VisitDenmark, Chinavia (Wonderful Copenhagen) Internationalt udstillingssamarbejde med bl.a. Qingdao, Shanghai og Chengdu i Kina, Seoul, Sydkorea, og H.C. Andersen Parken i Funabashi, Japan D. Møntergården Realisering af Møntergården version 3.0 med café, gårdrum m.m. ( ) samt branding af det samlede kompleks Særudstillingen Drømmen om Kina (arbejdstitel) (2018) Integration af mediehistorisk formidling (undervisningstilbud og udstillinger) på Møntergården (2019 og følgende år) Formidlings- og undervisningsaktiviteter om robotbyen Odense i forbindelse med forskningsprojektet Industri i Danmark i det 21. århundrede Oprettelse af frivillighedsgrupper E. Den Fynske Landsby Markant udbygning af markedsføringskonceptet En landsby fra H.C. Andersens tid rettet mod turister fra udlandet og det øvrige Danmark ( ) Fortsat udvikling af Den Fynske Landsby som En levende landsby, herunder fortsat udvikling af frivillighedskonceptet Museumsgæsten i fokus, herunder dialog og inddragelse af gæsten samt udvikling af målrettet formidling til særlige målgrupper Da danskerne udvandrede særudstilling om Danmark som udvandrerland og om danske immigranter i Amerika. Dobbeltudstilling på Ellis Island National Museum of Immigration, New York, og Den Fynske Landsby ( ) Fortsat fokus på vedligehold og formidling af museumsbygninger F. Odenses historiske identitet og bymidteudvikling Historisk fokus og perspektiv på byens transformationer som afsæt for styrkelse af bystolthed, identitet og medejerskab Fokusområder 9

10 Odenses historie synliggøres i byrummet og integreres i byplanlægningen. Særligt fokus på Knud den Helliges Odense og vikingebyen Ansøgning om udpegning af Vikingeborgen Nonnebakken som verdenskulturarv fremmes og bruges som afsæt for en (inter) national fortælling om vikingetiden i Odense og Danmark Anvendelse af de arkæologiske undersøgelser i bymidten i forskning og formidling på et højt tværinstitutionelt niveau Udgivelser og formidling om Odenses historiske identitet G. Prioriteret undersøgelses- og indsamlingsvirksomhed Udarbejdelse og iværksættelse af langsigtede indsamlingsplaner på basis af forskningsspørgsmål Arkæologisk metodeudvikling i samarbejde med eksterne parter (universiteter, museumsnetværk, grundforskningscentre etc.) Implementering af naturvidenskabsstrategien Årtusinders Råvarer i den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed Fokus på de seneste 50 år i den historiske indsamling i historie i Odense, bl.a. udvikling af robotteknologi og medieverden I. Realisering af Forskningsstrategien CENTRUM Forskningscenter for centralitet markerer sig som en væsentlig og synlig aktør. Herunder gennem udvikling, ledelse og deltagelse i større forskningsprojekter baseret på forskningssamarbejder med deltagelse fra universitets- og museumsverdenen H.C. Andersen-forskning i samarbejde med H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet Forskning og dokumentationsindsamling af Odense som robotby (forskningsprojektet Industrien i det 21. århundrede: Robotter, klynger og viden) Ph.d.- og post.doc.-forløb, forskerevaluering og seniorforskerbedømmelse J. Carl Nielsen & Fyn Udvikling og realisering af Carl Nielsen-formidlingen med nyt formidlingskoncept for Barndomshjemmet, herunder lokale samarbejder ( ) Forberedelse af permanent Carl Nielsen-udstilling i Odense Koncerthus (åbning 2020/21) H. Digitale medier Udvikling af nyt responsivt website museum.odense.dk, herunder layoutmæssige forbedringer Udbygget anvendelse af sociale medier Digitalisering og tilgængeliggørelse af museets samlinger og viden Tilgængeliggørelse af H.C. Andersen-relaterede samlinger og viden gennem national Andersen-portal Ibrugtagning af registreringssystemet SARA og udnyttelse af systemets potentiale til forbedring af registrering og præsentation af samlingen 10 Odense Bys Museer 2018

11 INDSATSFELTER 2018 Kulturarvs særlige indsatser og opgaver CENTRUM Forskningscenter for centralitet iværksætter, leder og deltager i store tværinstitutionelle forskningsprojekter, herunder From Central Space to Urban Place og Industrien i det 21. århundrede: Robotter, klynger og viden Forskning og formidling af H.C. Andersen-kulturarven Styrkelse af Mediemuseets faglige profil og forberede placeringen i fremtidigt museumsbillede Strategisk udvikling af den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed mhp. tværvidenskabelig metodeudvikling, forskning og anvendelse som samfundsmæssig ressource Iværksættelse af ny arkæologisk Naturvidenskabsstrategi Årtusinders Råvarer Udvikling af indsamlingsplaner og -projekter for nyere historie Prioriteret bevaringsindsats i forhold til genstandenes tilstand og betydning Ibrugtagning af SARA og afdækning af systemets potentiale i forhold til datarepræsentation Gennemgang og fotografering af udvalgte dele af samlingen Tilgængeliggøre museets kulturarv via web med data og billeder Ensretning af udlånsprocedurer samt ajourføring af ind- og udlån i samarbejde med eksterne institutioner Faglige input i udviklingen af Den Fynske Landsby Bygningsfaglighed i forhold til museets fredede og bevaringsværdige bygninger Bedre udnyttelse af magasinfaciliteter. Sikring og klimastyring af sikringsbokse Aktivering af Odenses historie i byplanarbejdet Formidling & satsningers særlige indsatser og opgaver Tilrettelæggelse af det nye H.C. Andersens Hus Fortsat udvikling af H.C. Andersens Barndomshjem Understøtte H.C. Andersen turismestrategier med konkrete tiltag Fortsat udvikling og understøttelse af H.C. Andersen-formidling i byrummet Indsatsfelter 11

12 Vedligehold og udskiftning af stråtage i Den Fynske Landsby Restaurering af Fjelstedgården Udvikling af arrangementer under Levende Historie Udvikling af formidling målrettet udenlandske gæster i Den Fynske Landsby Nyindretning af Melby Bolsted med interiør, udstilling, lyd og levende billeder Udvikling og ibrugtagning af prøv-selv -hus i Fjelleruphuset, hvor gæsten selv kan være del af formidlingen Formidling af husdyrenes historie og brug Etablering og drift af det midlertidige Børnekulturhus Fyrtøjet på Møntergården Realisering af Møntergården 3.0 med café, gårdrum, samlet udtryk m.m., jf. prospekt Implementering af Børnemuseet på Møntergården herunder videreudvikling af formidlingsarrangementer og oprettelse af frivilliggruppe Styrkelse af visionen om Møntergården som smeltedigel videreudvikling af formidlingskoncept, formidlingsfokus, organisering og indhold Istandsættelse af Pernille Lykkes Boder lejlighed 4 og udvikling af fattigdomsudstilling Særudstillingen Drømmen om Kina (arbejdstitel) (2018) Udvikling af den faglige formidlingsprofil for Mediemuseet 3.0 Implementering af formidlingsplatform, der understreger og -støtter Mediemuseets ansvarsområde som nationalt museum Videreudvikling af Mediemuseets formelle og uformelle læringstilbud, herunder Det Mediearkæologiske Laboratorium Restaurering af Maderup Vindmølle Udvikling og opbygning af udstilling i Den Fynske Landsby om H.C. Andersen Forberedelse af særudstilling om udvandring i Den Fynske Landsby Udvikling og realisering af nyt samlet formidlingskoncept for Carl Nielsen-området med særligt fokus på helhedsplan for Carl Nielsens Barndomshjem, herunder optimering af såvel selve huset som udearealerne deromkring Fortsat udvikling og realisering af bredere arrangementsprofil for aktiviteterne i og omkring Carl Nielsens Barndomshjem Styrkelse af netværk og samarbejde omkring Carl Nielsens Barndomshjem Fortsat arbejde med registrering og bevaring af Carl Nielsensamlingen Publikums særlige indsatser og opgaver Implementering af processer og opgaver i forbindelse med overgang til selvejende institution Implementering af midlertidige publikumsfaciliteter for Fyrtøjet og H.C. Andersens Hus Fokus på publikumsbetjening og turistmodtagelse, herunder 12 Odense Bys Museer 2018

13 igangsættelse af kodeks for modtagelse af gæster på museerne Systematisering og implementering af overordnet politik for salgsvarer i museumsbutikkerne Fokus på unikke og særlige varer til museumsbutikkerne Fokus på services og medlemstilgang i Museumsklubben Odense Bys Museer Fokus på besøgsregistrering af museets gæster Deltagelse i byggeprojektet det nye H.C. Andersens Hus Driftsudviklings særlige indsatser og opgaver Hovedopgaven i 2018 for Driftsudvikling bliver at sikre en god indføring af nye arbejdsgange og systemer ved Odense Bys Museer i forbindelse med overgang til selveje i Dette gælder bl.a.: Implementering af nye systemer inden for økonomi, herunder udarbejdelse af nye kontoplaner, oplæring i nye økonomistyringsformer, ændring af arbejdsgange og procedurer vedr. varemodtagelse/anvisning osv. Implementering af nye systemer inden for løn- og personaleforhold, herunder ændring af arbejdsgange vedr. lønkørsel, omlægning af alle ansættelsesdokumenter til ny juridisk enhed, forhandling med faglige organisationer m.v. Nyudvikling vedr. grafisk identitet i forbindelse med den nye selvejende institution Deltagelse i bygge- og indretningsprojekter vedr. midlertidige publikumsfaciliteter for H. C. Andersens Hus, Fyrtøjet, magasinombygninger m.v. Fortsat samarbejde med erhvervsvirksomheder om H.C. Andersen-produkter Systematisering af markedsføring og PR i forhold til strategiske mål. I 2018 med en særindsats vedr. Den Fynske Landsby Fortsat udvikling af økonomiske og statistiske analyseværktøjer Fokus på optimering og effektivisering af arbejdsgange ved Odense Bys Museer Museumschefens særlige indsatser og opgaver Visioner og mål Understøttelse af overordnede mål og satsninger Fundraising Nationale netværk Internationalt arbejde Implementering af Odense Bys Museers overgang til selveje, bestyrelse m.m. Afklaring af IT- og telefoniområdet og evt. omlægning til nye systemer Afklaring af fremtidig journaliseringssystem og evt. omlægning til nye systemer Implementering af samlingsregistrerings- og administrationssystemet SARA, herunder migrering af data Fortsat udvikling af H. C. Andersen samlingsdatabaser Indsatsfelter 13

14 ODENSE BYS MUSEERS STRATEGIER FORSKNINGSSTRATEGI Odense Bys Museer er et forskende museum. Museumsloven fastslår, at statsanerkendte museer har en forskningsforpligtigelse, og i forlængelse heraf har Slots- og Kulturstyrelsen opstillet specifikke krav til de arkæologiske museers forskning. Odense Bys Museers ambitionsniveau på forskningsområdet er dog højere end opfyldelsen af formelle krav. Forskning har en værdi i sig selv, da det skaber ny viden om museets emnemæssige og geografiske ansvarsområder og markerer museets position som en videns- og kulturinstitution af national betydning. Samtidig indgår forskningen i en vigtig vekselvirkning med museets andre hovedopgaver ved at levere viden til og få væsentlige faglige input fra formidling, indsamling, bevaring, registrering og kulturarvsforvaltning. Forskning i kulturhistorien og kulturarven bidrager til forståelsen af fortid og nutid. Forskningen skal ske i tæt kontakt med det omkringliggende samfund og museet råder over en bred palette af muligheder for forskningsformidling rettet mod den brede offentlighed. Formål Det er Odense Bys Museers ambition at markere sig som en af landets førende, forskende kulturinstitutioner med en nationalt og internationalt anerkendt forskningsprofil inden for de to forskningsfelter defineret i strategiens forskningsprogrammer. Formålet med forskningsstrategien er for det første en langsigtet, fortsat udvikling af forskningens kvalitet og omfang, og for det andet en målretning af forskningen, så den indgår i det samlede museums udvikling og vision. Det betyder at forskningen skal være relateret til museets virke og have samfundsmæssig relevans med perspektiv til nutiden. Forskningsstrategien skal skabe rammerne for museets forskningsindsats ved at definere organiseringen, anvise finansieringskilder, opstille konkrete kvantitative mål og prioritere forskningsområder. Målretningen mod bestemte emneområder sker for at opnå tilstrækkelig faglig tyngde inden for udvalgte områder og opbygge egentlige forskningsmiljøer. Definition af forskning Kulturministeriets rapport Forskningsstrategi for Kulturministeriets område (2009) har i en årrække været udgangspunktet for Odense Bys Museers strategiske arbejde med forskning. Rapporten anbefaler forskende kulturinstitutioner at formulere en langsigtet forskningsstrategi og præciserer, at alle forskende kulturinstitutioner bør rette sig efter et alment forskningsbegreb. Odense Bys Museer anerkender rapportens definition af forskning formuleret ud fra dimensionerne originalitet, transparens og gyldighed. 14 Odense Bys Museer 2018

15 Hidtidig forskning ved Odense Bys Museer Odense Bys Museer har en stolt tradition for forskning. Kvaliteten har generelt været høj, og det taler for sig selv, at museet over årene har fostret ph.d.-afhandlinger og disputatser såvel som professorer. Forskningen er publiceret i forskellige sammenhænge spændende fra mindre artikler til omfattende flerbindsmonografier. Museet iværksatte i 2011 en systematisk satsning på forskning, der mundede ud i formuleringen af en forskningsstrategi for perioden for fagområderne historie og arkæologi, og i løbet af de følgende år blev den suppleret med fagområderne H.C. Andersen og mediehistorie efter fusionen med Mediemuseet i Overordnet har arbejdet med strategien været succesfuldt, da alle de opstillede mål blev opfyldt. I løbet af perioden blev et større forskningsprojekt afviklet og tre blev bevilget og påbegyndt med afslutning i henholdsvis 2019 og Antallet af medarbejdere med formelle forskningskompetencer i form af en gennemført ph.d.-uddannelse blev væsentligt forøget med aflevering af ph.d.-afhandlinger og rekruttering af medarbejdere med ph.d.-grad. For at skabe en formel ramme om forskningsarbejdet inden for historie og arkæologi oprettede Odense Bys Museer i 2016 forskningscentret CENTRUM med en dedikeret stilling som forskningscenterleder. Centret huser en række større forskningsprojekter og udgiver en fagfællebedømt skriftserie. På H.C. Andersen-området har Odense Bys Museer indgået en aftale om formaliseret forskningssamarbejde med H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet, der bl.a. omfatter en delestilling, netværksdannelse, samarbejde om konkrete projekter og planer om et fælles fagfællebedømt tidsskrift. Strategisk arbejde med forskning er en langsigtet proces. Forskningsstrategien for skal fastholde og bygge videre på de opnåede resultater. Denne strategi er således en videreudvikling af den hidtidige sammenskrevet med flere selvstændige delstrategier og forskningsprogrammer. Den nye strategi fokuserer museets forskning yderligere og opstiller samtidig nye målsætninger for perioden. Fagområder Forskningsstrategien omhandler primært to områder. For det første en samlet kulturhistorisk satsning omfattende arkæologi og historie (nyere tid), herunder mediehistorie. For det andet H.C. Andersens værk. De to forskningsområders overordnede forskningsmæssige ramme og prioritering defineres i to forskningsprogrammer nedenfor. Odense Bys Museer ønsker at opbygge og fastholde levende forskningsmiljøer på de to områder, for arkæo- Forskningsstrategi 15

16 logi og histories vedkommende samlet af Forskningscentret CEN- TRUM, og på H.C. Andersen-området gennem samarbejdet med H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet. Forskningsprogrammerne definerer museets forskningsmæssige satsning med ambition om at opnå en nationalt og internationalt anerkendt forskningsprofil. Inden for museets øvrige områder såsom Carl Nielsens liv og værk, konservering, formidling og almen museologi kan forskning anvendes til at opbygge fagviden, opnå en refleksiv praksis og bidrage til udvikling af nye metoder og tilgange gennem afprøvning og evaluering. Forskning inden for disse områder vil være relateret direkte til museets virke og primært foregå som individuelle projekter, eventuelt som deltager i eksterne samarbejdspartneres projekter. Organisering og finansiering Ansvaret for museets forskning er organisatorisk placeret i afdelingen Kulturarv under kulturarvschefen og varetages af museets forskningsudvalg. For at fremme integration af forskningen i museets arbejde og fastholde erhvervet viden og kompetencer er det et mål, at en væsentlig del af forskningen udføres af faste medarbejdere. Efter behov og mulighed kan der dog også tilknyttes nye talenter eller specialkompetencer på ad hoc basis. Et fagligt personale med kvalifikationer på ph.d. niveau vurderes som værende en nødvendighed for deltagelse i større forskningsprojekter og tiltrækning af forskningsmidler. Det er museets mål kontinuerligt at have medarbejdere på ph.d.-niveau som minimum til dækning af fagområderne under de to forskningsprogrammer. Museet ønsker fortsat aktivt at fremme ph.d.-projekter og har som målsætning, at der altid i gennemsnit er én medarbejder i ph.d.-forløb. Museet ønsker at personale, der udfører forskning, løbende kan udvikle og kvalificere sig og vil derfor ligeledes fremme post. doc.-projekter under forskningsprogrammerne. Finansieringen af forskningen sker hovedsageligt gennem bevillinger fra statslige puljemidler og almennyttige fonde. Normerede medarbejdere i Kulturarv kan udføre mindre forskningsopgaver inden for rammerne af deres arbejdsplan. Museet anbefaler dog, at også forskningsprojekter med én eller få deltagere udføres i regi af en forskningsbevilling, da ansøgning og bevilling fordrer en klar projektformulering og giver bedre muligheder for netværksdannelse gennem deltagelse i relevante konferencer og seminarer. Større forskningsprojekter, der involverer flere af museets forskende medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere, er kun mulige at realisere med ekstern bevilling. Forskningsudvalg Odense Bys Museer nedsatte i 2012 et forskningsudvalg med henblik på løbende at følge op på og udvikle forskningsstrategien samt medvirke til, at strategien udmøntes i konkrete projekter. Det er udvalgets opgave løbende at diskutere og medvirke til fastholdelse af strategiens hovedmål. Forskningsudvalget udarbejder en årlig afrapportering af årets forskning på baggrund af indberetninger fra alle museets forskende medarbejdere. Nøgledata fra årsrapporten indgår i museets ledelsesberetning. Forskningsudvalget nedsættes for en femårig periode og består af op til seks interne medlemmer samt tre eksterne medlemmer. De eksterne medlemmer skal have akademisk kompetence relateret til museets fagområder og forskningsprogrammer. En forsker fra Syddansk Universitet, der er museets lokale universitære samarbejdspartner, skal være repræsenteret i udvalget, og det er ønskeligt, at udvalget også har deltagelse fra en institution uden for Danmark for at fremme den internationale dimension. Publicering og publiceringsmål Publicering af forskningsresultater skal foregå i danske eller internationalt anerkendte tidsskrifter, antologier på anerkendte akademiske forlag eller i form af monografier. Publicering af forskningsresultater bør finde sted i fagfællebedømte medier, der lever op til kravene for anonym peer-review. For monografier gælder, at disse som hovedregel publiceres på eksterne, anerkendte akademiske forlag. Odense Bys Museer følger definitionen af en forskningspublikation i Uddannelses- og forskningsministeriets rapport Retningslinjer for forskningsregistrering til Den Bibliometriske Forskningsindi- 16 Odense Bys Museer 2018

17 kator (2017), der opstiller følgende krav: 1) publikationen skal præsentere ny viden 2) den skal være produkt af en forskningsindsats og 3) være fagfællebedømt. Museets publicering inden for arkæologi og historie (fra 2013 inklusiv mediehistorie) har i perioden omfattet 53 fagfællebedømte artikler og antologibidrag, hvortil kommer syv ph.d.-afhandlinger og større monografier. Tendensen i publiceringen har været stigende gennem perioden fra 7 til 14 årlige artikler. Andelen af engelsksprogede artikler har varieret fra år til år, men for hele periodens vedkommende ligget på ca. 40%. Seks artikler er publiceret i tidsskrifter eller på forlag kategoriseret som niveau 2, det højeste akademiske niveau. På H.C. Andersen-området er medarbejderressourcerne mere begrænsede og derfor er antallet af publikationer mindre og varierende fra år til år. I årene er der publiceret i alt fem fagfællebedømte artikler, heraf to på engelsk og en i et niveau 2 tidsskrift. For forskningsprogrammet under historie og arkæologi opstilles følgende mål for den femårige periode : - Mindst 35 fagfællebedømte artikler i anerkendte tidsskrifter eller forskningsantologier - Mindst 25% af publikationerne er engelsksprogede - Mindst 3 artikler udgivet i niveau 2 tidsskrift/bogserie eller på et niveau 2 forlag - Mindst 2 monografier eller ph.d.-afhandlinger For forskningsprogrammet H.C. Andersens værk opstilles følgende mål for den femårige periode : - Mindst 5 fagfællebedømte artikler i anerkendte tidsskrifter eller forskningsantologier - Mindst 20% af publikationerne er engelsksprogede - Mindst 1 artikel udgivet i niveau 2 tidsskrift/bogserie eller på et niveau 2 forlag - Mindst 1 monografi eller ph.d.-afhandling Forskningsformidling Formidling af forskningsresultater er en vigtig del af museets værdikæde og et væsentligt parameter for integrationen i museets samlede virke. Det er en generel styrke ved forskning på museerne, at de forskende medarbejdere har god kontakt til den almene offentlighed. Gennem forskningsformidlingen tilgængeliggør og aktualiserer museet den lokale og nationale kulturarv for en bred gruppe og bidrager derved til styrkelse af den historiske og stedbundne identitetsdannelse. Det er derfor et krav, at forskningsresultater fra Odense Bys Museer skal offentliggøres og være alment tilgængelige for et bredere publikum end alene fagfæller. Ved alle større forskningsprojekter skal en plan for formidling af forskningen indgå i projektbeskrivelsen, hvor valget af de rette former og kanaler overvejes. Formidlingskanalerne omfatter de mundtlige, de skriftlige, gennem presseomtale, i udstillinger på museet, ved formidlingsevents og via internettet. Forskningsresultater akkumuleret over årene udgør en fond af viden om ansvarsområderne og samlingen. Derfor prioriterer museet at gøre artikler fra tidligere årgange af museets årbøger som Fynske Minder og Anderseniana tilgængelig i digital form. Forskningsprogrammer Museets forskningsprogrammer definerer de prioriterede forskningstemaer i perioden Forskningsprogrammerne skal opfattes som dynamiske og som en del af en løbende proces. De vil være under udvikling blandt andet i samspil med formuleringen og bevillingen af større forskningsprojekter. Forskningsprogrammet CENTRUM fælles forskningssatsning for arkæologi og historie Ved formuleringen af forskningsstrategien i 2012 så museet det som en særlig relevant faglig udfordring at bringe fagområderne arkæologi og historie sammen i en fælles, tværfaglig forskningssatsning. Dette greb har vist sig yderst frugtbart og er siden videreudviklet med oprettelsen af forskningscentret CENTRUM. Den fælles forskningssatsning har dels ført til konkrete tværfaglige Forskningsstrategi 17

18 projekter om middelalderen, der har omfattet arkæologer som historikere, dels til parallelle forskningsprojekter forenet i udforskningen af et fælles tema inden for en lang kronologisk ramme. Det har skabt mulighed for en stærk samfundsmæssig relevans. I 2017 er tre store projekter med samme overordnede tema således i gang med afslutning i 2019 og Museet fortsætter derfor i de kommende år sin satsning på et fælles forskningsprogram for arkæologi og historie med fokus på centralitet og centre i tværfaglig belysning. Verdens befolkning bevæger sig i disse år mod de større centre og overalt synes centralisering at være dagens orden. Mange centre byer og før det centralpladser har været centrale i mange århundreder, men i et længere tidsperspektiv, der inddrager både de historiske og arkæologiske perioder, kan det iagttages, hvordan centre dannes, forandres og forsvinder. Det er disse forandringsprocesser og faktorerne bag dem, som et tværfagligt forskningsprogram om centralitetens arkæologi og historie skal stille skarpt på. Centre rummer nogle interessante spørgsmål på tværs af de kronologiske perioder. I centrene har betydningen af og sammenhængen mellem den fysiske beliggenhed, den specialiserede bebyggelse, de socio-økonomiske strukturer og de mentale lag af mening, viden og magt været stærkest. Centrene har været omdrejningspunkter for samfundets økonomi og meningsskabelse på lokalt og regionalt plan og forbindelsesled til den større verden. Programmet vil med fokus på stedets betydning belyse, hvordan skiftende tiders forestillinger om centralitet har sat sig fysiske spor i landskabet, samt hvordan de fysiske og materielle rammer hvad enten de er natur- eller menneskeskabte igen har medvirket til at forme livet i og opfattelsen af centrale steder. Gennem komparative studier af en række centrale steder på tværs af tid, herunder Odense, er det programmets formål at opnå nye erkendelser om de faktorer, der gennem tiden har fået folk, aktiviteter og funktioner til at fortættes på bestemte steder og agere som vigtige samlingspunkter for det omkringliggende samfund. Forskningscentret CENTRUM vil i de kommende år fokusere på temaet Urbane transformationer. Temaet retter forskningsinteressen mod de strukturelle og mentale aspekter af byers forandring over tid; hvordan byens funktioner, fysiske landskab og forestillingsverden kontinuerligt har formet og omformet hinanden. Programmet behandler magtens institutioner og personkreds såvel som hverdagens liv og praksisser som definerende for byens udvikling. Udgangspunktet er Odense, men analyserne relateres i alle tilfælde til generelle forskningsspørgsmål. Forskningsprogrammet spiller ind i et internationalt forskningsfelt og vil med sit lange kronologiske sigte og tværvidenskabelige tilgang kunne illustrere en række nye aspekter. Med temaet byens transformationer anlægges et nyt perspektiv, hvor fokus ikke er på kontinuitet eller brud, men på processuelle forandringer i urbaniseringens funktioner, former og udtryk. Mediehistorie Mediehistorie er et særligt forskningsområde under dette forskningsprogram og knytter sig til museets ansvar for den danske mediekulturarv. Medierne er væsentlige for skabelsen af de mentale lag af mening, der binder et samfund sammen, og samtidig en konfliktfyldt kampplads om fortolkninger. Mediehistorie omfatter som forskningsfelt en vekselvirkning mellem udviklingen i medieteknologier, medieindhold og mediernes virkning i samfundet. Fokus vil i den kommende periode rette sig mod 1900-tallets medier og deres betydning i samfundet tallet var kendetegnet ved global kommunikation og de store massemedier radio og tv, og perioden udgør på én gang kimen til vores nuværende mediekultur og en historisk kontrast. Prioriterede forskningstemaer vil være: Nyhedsmediernes dagsorden- og rammesættende funktion. Når medierne formidler nyheder foretager de en udvælgelse og vinkling, der skaber en redigeret fremstilling af verden. Nyhedsmedierne påvirker derved både, hvad offentligheden skal tale om, og hvordan den skal tale om det. Konkurrerende journalistiske nyhedskriterier og stilistiske former, såvel som kommercielle og politiske motiver, præger den redaktionelle proces. Undersøgelser af kronologiske forandringer i nyhedsformidlingen og synkrone sammenligninger af forskellige medier kan bidrage til en kritisk forståelse af mediernes funktion. Forskningsformidlingen vil betone betydningen af kildekritik og mediemæssig dannelse. 18 Odense Bys Museer 2018

19 Massemediernes rolle som skaber af identitet, fællesskaber og konflikt. Massemedierne har været med til at definere og styrke fællesskaber, først og fremmest det nationale, men har også haft en virkning på lokalt, regionalt og internationalt plan. De store landsdækkende medier skabte en fælles national referenceramme i form af begivenheder, dagsordener, kulturoplevelser og et fast, nærmest ritualiseret medieforbrug med f.eks. fodboldlandskampe, børnetime og dronningens nytårstale, der gjorde det muligt at deltage i nationale som internationale begivenheder i eget hjem. Massemedierne var kendetegnet ved monopoler og envejskommunikation fra center til periferi, og derfor blev der i samtiden stillet spørgsmålstegn bl.a. ved deres rolle som folkeopdrager, deres ensrettede sprog og deres geografiske dækning. Samtidig søgte alternative medier at bryde de nationale massemediers dominans med andre geografiske udgangspunkter, indholdsmæssige dagsordener, specifikke målgrupper og kommerciel finansiering. Forskningsprogrammet H.C. Andersens værk Udviklingen af en forskningsstrategi for H.C. Andersen-området sker i et formaliseret samarbejde med H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet. Forskningsområdet inden for H.C. Andersen-studier er bredt og mangefacetteret og indbefatter litterære studier, billedkunstneriske studier, kultur- og personalhistorie, oversættelses- og illustrationsstudier. Herudover er H.C. Andersens betydning som globalt ikon og som litterær kulturarv et nytilkommet forskningsområde. Odense Bys Museer har hidtil primært forsket i H.C. Andersen som menneske og digter med udgangspunkt i museets arkiver samt den materielle kulturarv, der knytter sig til digterens værk og liv såsom manuskripter, klip, tegninger, billedbøger, personlige genstande med mere samt det historiske rum, digteren har levet i. I den henseende har der hersket et mangeårigt og tæt samarbejde mellem Odense Bys Museer og Det Kongelige Bibliotek. Odense Bys Museers omfangsrige og helt enestående H.C. Andersen-samling og forfatterens barndoms(by)landskab danner et naturligt omdrejningspunkt for museets forskning og forskningsformidling. Med tiden er nye forskningsfelter dukket op, så som traditionshistorie og en museologisk udforskning af værkets formidlingsmæssige potentialer. I forhold til samarbejde med universitetsforskere markerer Odense Bys Museer sig med dets store samling, som betragtes som en væsentlig styrke og ressource. I de kommende år ønsker Odense Bys Museer at fokusere på H.C. Andersens værk gennem grundforskning, æstetiske studier og museologiske undersøgelser af formidlingspraksisser. Odense Bys Museers og H.C. Andersen Centrets forskning og forskningsplaner lader sig overordnet beskrive ved nogle særlige temaer, som vedrører såvel den litteratur- og tekstvidenskabelige som den kulturvidenskabelige forskning. Her lægges også særlig fokus på det, der kan forbinde tekst og kulturel betydning samt litteraturanalyse med analyse af et kulturøkonomisk ikon. Temaerne er: Opbruddet/mønsterbruddet Stedet og stedets betydning Tingen og tingenes liv Bevægelsen/rejsen Kreativiteten/fantasien Kulturel glokalisering og forestillinger om autenticitet Litterær arvsturisme, byers branding med kunstnerpersonligheder Det frugtbare ved samarbejdet mellem Odense Bys Museers og Syddansk Universitetsforskning er, at en lang række forhold kan føjes sammen. Museets forskning tager fortrinsvis udgangspunkt i samlingerne, det vil sige den materielle kulturarv og arkivalier, mens Syddansk Universitetsforskere fortrinsvis vægter de æstetiske studier. Denne dynamik mellem æstetiske og materialhistoriske studier vil indgå som hjørnesten i det fortsatte samarbejde. Museum og universitet mødes også om en fælles interesse for at opdyrke et nyt forskningsområde, der undersøger H.C. Andersens betydning som internationalt brand, som betydnings-ikon og som global literary heritage. Forskningsstrategi 19

20 FORMIDLINGSSTRATEGI Odense Bys Museers Formidlingsstrategi giver overordnede retningslinjer for, hvordan formidlingen varetages inden og uden for organisationens mure. Formidlingsstrategien er et styringsværktøj for Odense Bys Museers samlede formidling og skal sikre sammenhæng og fokus i hele organisationen. Formidlingsstrategien hviler på tre ben : Formidling inden for murene i faste udstillinger og særudstillinger, formidling i byrummet og kulturlandskabet samt formidling på nettet og i trykte medier. Tilsammen danner de tre ben en samlet formidlingsplatform, hvor de enkelte fortællinger er indbyrdes forbundet. Ved at skabe en direkte sammenhæng mellem de forskellige formidlingstyper ønsker vi at give den enkelte bruger en mere sammenhængende og målrettet oplevelse ved udstillingsbesøget, på turen rundt i byen og hjemme foran skærmen eller bag bogen. Strategien betyder, at museet er mere end udstillinger. Strategien anerkender tillige forskelle i brugernes behov. Ved hjælp af Odense Bys Museers trebenede Formidlingsstrategi forsøger museet at møde brugeren dér, hvor brugeren er. Det sker i erkendelse af, at brugernes motivation, lærings- og oplevelsesprofiler er forskelligartede. Gennem mødet og dialogen med brugerne kan formidlingen kvalificeres, blive involverende og fokuseret. Sigtet med formidlingsstrategien er at udvikle en attraktiv, tidssvarende og levende formidling, som sætter tid og sted, ting og tanke i perspektiv. Vi vil professionelt og målrettet viderebringe Odense Bys Museers forsknings- og undersøgelsesresultater og skabe en tidssvarende adgang til vores viden om den fynske kulturarv, samt perspektivere denne nationalt og internationalt. Formidlingen tilrettelægges med særlig opmærksomhed på: Oplevelsen Odense Bys Museer vil skabe unikke oplevelser, der pirrer nysgerrigheden og inspirerer til fordybelse. Museer for alle Odense Bys Museer tilbyder kulturhistoriske oplevelser, der har diversitet og afspejler samfundets mangfoldighed. Brugerinddragelse Odense Bys Museers formidling forholder sig til brugernes behov og motivation for at besøge museerne og deltage i aktiviteter. Brugerundersøgelser og fokusgrupper indgår som et væsentligt arbejdsgrundlag. Tilgængelighed Odense Bys Museer tilstræber tilgængelighed i formidlingen ved at tage hensyn til sprog- og kulturforskelle, alder og personer med nedsat funktionsdygtighed. Målbarhed og evaluering for at sikre en fortsat udvikling af formidlingen vil Odense Bys Museer løbende evaluere effekten af 20 Odense Bys Museer 2018

21 formidlingen set i forhold til formidlingsstrategien. Evalueringen baseres på besøgstal, kendskabsgrad og kvalitativt udbytte. Udvikling af det museologiske grundlag Odense Bys Museers formidling bygger på et museologisk grundlag, som kontinuerligt forandrer sig. Derfor arbejder afdelingen Formidling & satsninger i Odense Bys Museer strategisk med at udvikle medarbejdernes museologiske viden og refleksion inden for områder som eksempelvis nye formidlingsformer og udtryk, brugerudvikling og inddragelse og museet som oplevelses- og læringsrum. Denne udvikling sker bl.a. igennem forskning, deltagelse i konferencer, inddragelse af eksterne oplægsholdere og igennem etablering af vidensdelende miljøer og partnerskaber. FORMIDLINGSPOLITIKKER Med afsæt i disse overordnede retningslinjer er der udarbejdet formidlingspolitikker for de enkelte fagområder på museerne, i kulturhusene, i byrummet og kulturlandskabet, på digitale platforme samt inden for børn- og ungeområdet. Børnekulturhuset Fyrtøjet Fyrtøjet er en kulturinstitution, der formidler H.C. Andersens eventyr for børn fra hele verden. Modtagerne kan være børnefamilier, der besøger stedet i weekender og ferier, institutioner og skoler, der benytter sig af Fyrtøjets tilrettelagte forløb i hverdagene, såvel som faggrupper af forskellig art, der ønsker rundvisninger. I Fyrtøjet møder børnene en række kunstneriske udtryk, der er kvalitetssikret på et højt niveau. Eventyrfortællingen forløses af Fyrtøjets formidlere, der mestrer fortællingens æstetik og potentiale. Ved at aflæse det enkelte publikum og det enkelte lyttende barn, vækker de børnenes indre billeddannelse, styrker deres indlevelse og samler børnene i et fælles nu, hvis centrum er H.C. Andersens eventyr. Et andet eksempel er den æstetisk gennemarbejdede udstilling, der udgør eventyrlandets scenografi, som formidlerne frembringer i samarbejde med andre professionelle kræfter inden for scenografi, lys- og lyddesign. Men Fyrtøjet skaber også kultur sammen med børnene. En central del af Fyrtøjets tilbud til skoler og institutioner er således teaterforløbene. Igennem teaterimprovisation sikrer formidleren rammerne for et rum med stærkt nærvær og samskaben og giver dermed plads til de impulser, børnene bidrager med. Fyrtøjet sætter rammerne for oplevelsen, men først når børnene har taget stilling til, hvordan de vil modtage og bruge disse rammer, er kulturproduktet færdigt. Formidlingsstrategi 21

22 Også i Fyrtøjets Fortælleskole skabes der rum for kultur med børn, idet børnene introduceres for fortællekunstens mange facetter. Samtidig får de deltagende børn lov at sætte deres eget personlige præg, både på sæsonen og de enkelte undervisningsgange, ved at udfolde deres eget fortællemæssige udtryk og bidrage med deres tolkning af de forskellige temaer. I Fyrtøjets Billedskole beskæftiger formidleren sig med en uddybende tematisk tilgang til Fyrtøjets udstilling, og her er børn ligeledes medskabere af kulturelle produkter inden for billedkunstens mange muligheder. I Fyrtøjets produkter for skoler og institutioner er der indlagt tid til, at børnene gennem leg selv modellerer med de scenarier, som scenografien i udgangspunktet lægger op til. Gennem legens mange udtryk sætter børnene deres præg på de kunstneriske rammers muligheder. De forvandler sig selv og hinanden til deltagere i lege og eventyr, og på den måde opstår en sammensmeltning mellem dem og Fyrtøjet, og dermed mellem leg og dannelse. Legens mange udfoldelsesmuligheder er desuden altid til stede for Fyrtøjets andre besøgende i weekender og ferier. Her kan de også møde formidling gennem eventyrfortælling eller små teaterworkshops, hvor gæsterne kan deltage på tværs af generationer og nationalitet. I en konstant dialog med børnene inddrager Fyrtøjet samtidig børns egen kultur. Formidlerne danner sig løbende erfaringer i, hvilke lege, mønstre og tendenser børnene tager med sig ind i Fyrtøjet. Erfaringerne indgår i den fortsatte videreudvikling af huset. I Fyrtøjet arbejdes der dermed også bevidst for, at stedet kan fungere som kunstnerisk og æstetisk ramme for den legekultur, som børnene altid har med sig. Når børn og deres voksne møder formidlingen i Fyrtøjet, er det altså ikke i en simplificeret eller børnificeret udgave. Fyrtøjet stræber i stedet efter høj kunstnerisk kvalitet og respekterer og inddrager samtidig børnenes legende præmisser samt forener kunst og leg. For at trække et videre perspektiv op for H.C. Andersen-formidlingen i Fyrtøjet arbejdes der bevidst på at etablere stærke internationale netværk. Gennem afholdelse af internationale fortællefestivaler knyttes Fyrtøjets arbejde med fortælling og eventyrformidling sammen med de satsninger, som finder sted i mange andre af verdens lande. Og gennem rundvisninger for og samtaler med udenlandske institutioner og studerende finder Fyrtøjets arbejde plads i en international diskurs omkring kunstformidling til børn og H.C. Andersen-fortolkningens potentialer i den forbindelse. H.C. Andersens Hus og Barndomshjem H.C. Andersens Hus formidler H.C. Andersens eventyrlige univers med udgangspunkt i eventyrforfatterens kunstneriske produktion. Formidlingen har fokus på de almenmenneskelige værdier og etiske holdninger, som kommer til udtryk i Andersens værk og liv. Disse iscenesættes igennem udstillinger, arrangementer, publikationer, brug af digitale medier m.m., der fremadrettet udvikles med udgangspunkt i motiver, formgreb og materialeforståelser inspireret af Andersens kunstneriske praksis. Forvandlingsmotivet og rejsetemaet er væsentlige eksempler på sådanne, men særligt et træk står centralt i den kunstneriske praksis og udgør omdrejningspunktet for museets formidling: Legen. I Andersens eventyrlige univers leges der konstant med materialer, former, roller, identitet, betydning og mening. Herigennem skabes brud mellem det velkendte og det overraskende, mellem det almene og det eventyrlige og mellem indlevelse og refleksion. Med afsæt i dette skaber H.C. Andersens Hus legende, inddragende og performativ læring i et dialogisk rum hvori mening og betydning samskabes mellem Andersens eventyrlige univers og gæsternes egne erfarings- og forståelseshorisonter. H.C. Andersens eventyrlige univers formidles ikke som et statisk afsluttet univers det genskabes og modificeres hele tiden af nutidens genfortællinger og forståelser af hans værk og liv. Derfor formidler museet også igennem kreative møder mellem Andersens kunst og nutidige udtryksformer. 22 Odense Bys Museer 2018

23 H.C. Andersens Hus ønsker at anvende formidlingsformer, der i højere grad inddrager flere og andre sanser end øjet. Den traditionelle tekst- og billedbårne udstilling udfordres eller suppleres således af formidlingsgreb, der henvender sig til andre sanser. Museumsgenstande skaber mening og betydning i kraft af den materialitet og de fortællinger, de bærer med sig samt den rumlige og æstetiske iscenesættelse i museet. H.C. Andersens Hus ønsker derfor at skabe nye eksperimenterende møder mellem gæster og genstande, der, som i H.C. Andersens eventyr, lader genstanden komme til orde på egne præmisser. Igennem H.C. Andersens eventyrlige univers er det målet at stimulere gæsternes evne til undren, nysgerrighed og kritisk refleksion, for herigennem at bidrage til et mere mangfoldigt, medmenneskeligt og kreativt samfund med større sammenhængskraft. H.C. Andersens Hus tilbyder ikke entydige svar, men er snarere et rum for det barnligt nysgerrige og spørgende. H.C. Andersens eventyrlige univers anskues således ikke som eskapisme, men som en genvej til en ny virkelighed. I H.C. Andersens Barndomshjem ligger formidlingsfokus på frembringelsen af autentisk miljø, stemning og oplevelse ved at fastholde og udvikle det lille steds intime karakter gennem et forstærket fokus på formidling gennem nærsanserne og stedets taktile kvaliteter. Genstande iscenesættes med fokus på deres forbindelse til en omverden og de spor af liv og proces, de til stadighed kan udtrykke. Fælles for den samlede formidling er at ro, nærvær og enkelhed står i centrum. Barndomshjemmets have indgår som et væsentligt element heri. I både H.C. Andersens Hus og H.C. Andersens Barndomshjem er børn og voksne, lokale og turister alle ligeværdige gæster, og de mødes formidlingsmæssigt med respekt for netop deres individuelle ståsted. I de kommende år er H.C. Andersens Hus under ombygning og kun selve fødehjemmet åbent for gæster. Derfor vil formidlingen i disse år styrke fortællingen om hele Odense som Andersens Odense. Formidlingen vil være flerstemmig og forskellige lokaliteter sættes i spil, så de hver især fremhæver aspekter af Andersens eventyrlige univers. Det gælder ikke mindst i form af H.C. Andersen Museet, der har til huse i Odense Koncerthus, 1800-tals miljøet i Børnenes Baggård og Børnekulturhuset Fyrtøjet, der er en del af Møntergården og naturligvis fødehjem og barndomshjem. Sammen med yderligere 11 lokaliteter i Odense centrum samt Den Fynske Landsby En landsby fra H.C. Andersens tid - skaber dette et stærkt samlet Andersen-tilbud i de kommende år. Carl Nielsen Carl Nielsen-enheden formidler primært viden om komponisten Carl Nielsens liv og værk. Enheden formidler også viden om billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens liv og værk. Det tilstræbes at lave formidling med udgangspunkt i begejstring og indlevelse. Formidlingen henvender sig meget bredt til både danske og internationale gæster, lægmænd og fagfolk. Et særligt fokus er udvikling af formidlingstiltag, der tilgodeser børn og børnefamilier. Formidlingen foregår igennem fællessang, foredrag, koncerter, undervisning, udstillinger, publikationer samt i land- og byrum. En stor del tilrettelægges igennem samarbejder. Der lægges særlig vægt på de lokale samarbejder, herunder fx Faaborg-Midtfyn Kommune, Carl Nielsen Skolen og ikke mindst den række af frivillige, der udgør Carl Nielsens Vennekreds. Enheden samarbejder dog også med aktører på såvel nationalt som internationalt plan. I 2018 vil der fortsat være fokus på at optimere Carl Nielsens Barndomshjem. Dette gælder både i selve udstillingen og i haven samt det helt nære område omkring museet for at skabe rum til en mere helhedspræget oplevelse med fokus på musik, poesi, natur og leg. Desuden afsøges muligheden for at nytænke formidlingen af Carl Nielsen i relation til Odenses nye musiske kvarter med Odeon og Odense Koncerthus som omdrejningspunkt. Det forventes således at formidlingen af Carl Nielsen (Carl Nielsen Museet) atter rykker ind i Odense Koncerthus, når brugen til midlertidigt H.C. Andersen-museum ophører i Frem til da skal der udvikles en helt ny og spændende formidling af Carl Nielsen, dennes musik og liv. Formidlingsstrategi 23

24 Den Fynske Landsby I Den Fynske Landsby får museumsgæsterne en oplevelse af og en viden om livet, som det blev levet på landet på Fyn i 1800-tallet. Hverdagsliv og levevilkår for helt almindelige fynboer spiller en stor rolle i formidlingen på Odense Bys Museers frilandsmuseum, men også den store samfundsmæssige udvikling, der fandt sted i 1800-tallet, er af stor betydning. Den Fynske Landsby er en del af Odense Bys Museers H.C. Andersen-satsning. Museet bidrager hertil ved, gennem et autentisk landsbymiljø, at give vores gæster en realistisk fornemmelse af Fyn og Danmark, som det så ud på H.C. Andersens tid. Den Fynske Landsby formidler fortiden ud fra følgende værdier: autenticitet og troværdighed engagement faglig integritet nærvær og ro Den Fynske Landsby arbejder for at skabe levende, nærværende og relevant formidling af fortiden, baseret på faglig viden. Rygraden i Den Fynske Landsbys formidling udgøres af Levende Historie, hvis mange formidlere i dragter fortæller om og demonstrerer datidens arbejdsprocesser i dialog med museets gæster. Museets faste stab medvirker ligeledes til levendegørelsen ved at formidle gamle håndværk, historiske haver og historisk landbrug. Den Fynske Landsbys levende omgivelser i form af haver, marker, dyr og bygninger spiller en væsentlig rolle i arbejdet med at formidle 1800-tallets liv og levevilkår til de besøgende, og i fremtiden vil levendegørelsen af historien også ske i form af digital levendegørelse med lys, lyde og lugte i de gamle 1800-tals-gårde og huse. Formidlingen i Den Fynske Landsby har fokus på at gøre hverdagsliv og levevilkår for fynboer på landet i 1800-tallet relevant for den enkelte museumsgæst. Vi lader derfor formidlingen tage udgangspunkt i emner, som er essentielle for alle mennesker til alle tider; hjemmet, fødevarerne, relationerne til vores omgivelser. Desuden vil museet fremover også satse på særudstillinger, der perspektiverer nutidens udfordringer med en historisk fortælling. Den Fynske Landsby henvender sig til en bred målgruppe, og vores formidlingstiltag er tilrettelagt, så flere forskellige grupper tilgodeses. Fokus ligger på børnefamilier, skoleklasser samt almindeligt historisk interesserede. Møntergården Møntergården er et kulturhistorisk museum, der formidler historie og arkæologi på en måde, som er vedkommende og relevant for museets gæster og målgrupper. Emnevalget relaterer sig hovedsageligt til byen Odense og øen Fyn og tager udgangspunkt i viden genereret i forbindelse med museets lokalhistoriske arbejdsfelter, men andre, mere generelle kulturhistoriske temaer med relevans for museets målgrupper, tages også op. Formidlingen henvender sig bredt til både børn og voksne - fagfolk og lægfolk der besøger museet i deres fritid eller i forbindelse med skolebesøg, firmaudflugter eller andet. Målgruppen er hovedsageligt gæster fra lokalområdet og regionen, men nationale og internationale turister imødekommes også. Møntergårdens formidling kommer til udtryk på mange måder. De permanente udstillinger: Fyn midt i verden, Byens Liv og Pernille Lykkes boder, samt børnemuseets udstillinger Histotoriet og Børnenes Baggård udgør kernen, der danner basis for andre formidlingstiltag og arrangementer. Herudover formidles via særudstillinger, undervisning, events, arrangementer, foredrag, rundvisninger, publikationer, skiltning, foldere og web. Ved planlægning og udførelse af formidlingstiltag søger Møntergården hele tiden nye konstellationer og samarbejdspartnere og ønsker at inddrage eksterne fagfolk, studerende, foreninger, institutioner og kulturudøvere. Formidlingen på Møntergården skal afspejle, at museet er en seriøs og kvalitetsbevidst kulturhistorisk institution, både ved selvtilrettelagte formidlingsarrangementer, ved at museets forskning og mere skjulte arbejde gøres tilgængeligt, og når eksterne aktører benytter museets faciliteter. 24 Odense Bys Museer 2018

25 Visionen for Møntergården er at udvikle hele museumskarréen til et moderne kulturhistorisk museumscenter, der baserer sig på vedkommende viden og indbydende oplevelser. Møntergården skal placere sig som en aktuel og aktiv del af byen med et bredt spektrum af aktiviteter og arrangementer, der har kulturhistorien som udgangspunkt. Målet er at give de besøgende et perspektiv på deres eget liv, skabe refleksion og gøre dem nysgerrige efter at vide mere om de historiske sammenhænge omkring dem. Som et særligt fokuspunkt ønsker vi at styrke formidlingen af den centrale historie om Fyn som Danmarks have, hvor fødevarer og mad formidlet i en nutidig kontekst samtidig kan åbne et vindue ind til den historiske viden. Det nyåbnede børnemuseum er ligeledes et fokusområde, hvor vi med flere arrangementer ønsker at styrke udstillingernes formidling af kulturhistorie og museale arbejdsmetoder til børn på en både nørdet og samtidig legende måde. Arbejdet med udviklingen af Møntergården tager udgangspunkt i idéen om museet som et socialt og uformelt rum, hvor man kan finde både spændende udstillinger og formidlingsmiljøer samt sceneområde og café. Et besøg på Møntergården skal være en helhedsoplevelse, der taler til både hjerne og sanser. Mediemuseet Mediemuseet er specialmuseum for de trykte, elektroniske og digitale mediers historie i Danmark. Mediemuseet formidler den danske mediekulturarv gennem udstillinger, arrangementer, undervisningsforløb og forskellige former for vidensdeling - fra Facebook-opdateringer til videnskabelige artikler. Mediemuseet er et samtidshistorisk museum, der griber tilbage i mediehistorien for at aktualisere den i en nutidig kontekst. I øjeblikket arbejdes der med udvikling af et nyt formidlingskoncept med fokus på en national læringsplatform, hvor samlingerne også kan tilgængeliggøres. I kraft af den samtidshistoriske relevans arbejder Mediemuseet formidlingsmæssigt med at inddrage og engagere nye og allerede etablerede brugergrupper. Dermed skabes og næres relationerne imellem museet og museets brugere med det formål at understøtte fællesskaber omkring museets indhold. Som eksempel på dette kan nævnes MedieMixeren, det interaktive mediecenter, hvor brugerne opfordres til at producere indhold i produktionsstudierne og dele det, så andre brugere kan se det i MedieMixeren. Et andet eksempel er Det Mediearkæologiske Laboratorium, hvor forskellige generationer af brugergrupper opfordres til, systematisk at undersøge fortidens medieteknologi, som eks. kassettebåndsafspillere og Commodore 64 computere. Denne proces vækker både nostalgi, skaber konkrete erkendelser omkring teknologihistorie og understøtter en meta-reflektion over tid, forgængelighed og udviklingshastighed. Mediemuseet ønsker desuden at understøtte refleksioner over og kritisk forståelse af mediernes betydning for samfundsudviklingen med udgangspunkt i begrebet Media Literacy. Media Literacy handler om at kunne læse medierne og kunne tage velfunderede valg i et komplekst og medialiseret samfund ud fra de kognitive mediekompetencer, man som borger og bruger af medierne kan erhverve sig. I dette arbejde er læring et grundelement. Læring skal her forstås i bred forstand Mediemuseet arbejder med formel læring (eksempelvis med undervisningsforløb) såvel som uformel læring (eksempelvis med formidlingstilbud som MedieMixeren og Det Mediearkæologiske Laboratorium, arbejdende værksteder og den læring og refleksion, der er indlejret i museumsbesøget). Et primært formidlingsmetodisk greb er i den sammenhæng at understøtte læring igennem brugernes egne praktiske hands-on erfaringer ved eksempelvis at lade skoleelever skrive nyhedshistorier ud fra et dagsaktuelt nyhedsflow eller ved at lade besøgende familier eksperimentere med at lave mixbånd i Det Mediearkæologiske Laboratorium. Endelig dyrker Mediemuseet kreative partnerskaber med skoler og andre kulturinstitutioner og indgår i forskellige netværk af mediehistorisk og museal relevans for kontinuerligt at vidensdele og -samle. Byrum og kulturlandskab En væsentlig del af Odense Bys Museers Forskningsstrategi på det kulturhistoriske felt er koncentreret omkring den betydning, ste- Formidlingsstrategi 25

26 det til skiftende tider har haft på et givet områdes kulturhistoriske profil. Formidlingen af kulturlandskabet skal i denne sammenhæng ses som en naturlig følge af det forskningsbaserede udgangspunkt. Formidlingen af og i kulturlandskabet tager udgangspunkt i museets arbejdsmark - som er hele Fyn - og ansvarsområde, der er kultur- og kunsthistorie bredt betragtet. Formidlingen tilrettelægges bredt, så den valgte metode på bedst mulig måde understøtter de kulturhistoriske levn, der fokuseres på. Målet med formidlingen af og i kulturlandskabet er at bibringe interesserede viden om den historiske dimension, der kan aflæses i de synlige, kulturhistoriske levn i landskabet. Tidsmæssigt strækker rammen sig fra den ældste stenalder til den yngste industrikultur. Som oplagte, men blot få af mange eksempler på bevarede kulturhistoriske levn, kan nævnes storstensgrave, gravhøje, kirker, hegn, diger, arkæologiske bygningsrester, nedlagte jernbaner, industribygninger, veje og mindesten. Omvisninger/guidede ture. Den direkte kontakt mellem publikum og faglige eksperter prioriteres højt. Disse tiltag foretages af museets inspektører, projektansatte fagfolk inden for museets fagområder samt specifikt uddannede omvisere. Information på stedet. Foretages ved formidling af bevarede kulturhistoriske levn, der er af en sådan karakter, at de on location lader sig formidle i tekst, billeder og lyd uden yderligere museumsfaglig assistance. Foldere/guides. Tematisk og/eller geografisk formidling af typisk flere bevarede kulturhistoriske levn inden for et større eller mindre område. Det være sig bil-/cykeltransportkrævende f.eks. temarelaterede eller i gåafstand i et afgrænset geografisk område. Fredede fortidsminder. Odense Bys Museer fører på vegne af Kulturstyrelsen tilsyn med de 1050 fredede fortidsminder på Fyn med omliggende øer. Information om de fredede fortidsminder er tilgængelig på Kulturstyrelsens hjemmeside. I samarbejde med kommuner og private arbejdes bredt med formidling af de fredede fortidsminder på såvel lavpraktiske som digitale platforme. Fredede bygninger. Odense Bys Museer er ikke myndighedsansvarlig på området fredede bygninger. Museet ligger imidlertid inde med et særligt kendskab til dette fagområde og vil derfor iværksætte formidlingstiltag i det omfang, det kan falde naturligt i forbindelse med museets formidling af kulturlandskab og byrum. Levende formidling. I de seneste par år har Odense Bys Museer afprøvet nye, alternative formidlingstiltag i kulturlandskabet forestået af museets faginspektører. Disse tiltag må betegnes som værende så vellykkede, at der vil blive satset mere på denne formidlingsform. Deltagelse i events. I det omfang det forekommer relevant, vil Odense Bys Museer deltage med aktiviteter og formidlingstilbud i de flere og flere events, der etableres i såvel Odense som andre steder på Fyn. Børn og Unge Odense Bys Museer har fortsat et stort fokus på børn og unge. Dette sker blandt andet i erkendelse af, at det kræver en særlig indsats at gøre historie og kultur nærværende og relevant for børn og unge. Samtidigt har museet en forpligtigelse til at støtte op om den åbne skole og være med til at invitere skolerne ind på museet. Formålet med den særligt tilrettelagte formidling til børn og unge er at give børn og unge et tilhørsforhold til deres egen kultur og kulturhistorie. Et besøg på et af vores museer skal vække børnenes nysgerrighed og inspirere dem til at gå på opdagelse i deres egen historie og kultur, så de gennem museumsoplevelsen kommer til at reflektere over verden før og nu. Odense Bys Museer udvikler løbende målrettede aktiviteter og tiltag for børn og unge, der sikrer, at de oplever museet som et sted, hvor de har lyst til at være og komme igen. På museerne møder børn og unge kulturen i øjenhøjde med fokus på kvalitet og autenticitet. Museet skal tilbyde et møde med fagfolk, de ægte genstande og den sanselige oplevelse, som de ikke kan få via information og billeder i bøger og på nettet. Prøv-selv-aktiviteter og dialog gør det muligt for børn og unge selv at spille en aktiv rolle, når de besøger et af museerne. Ved Odense Bys Museer tilbyder vi 26 Odense Bys Museer 2018

27 både kultur for, kultur med og kultur af børn, hvor museet skaber rammen for de gode oplevelser og inddrager børn og unges egen kultur på deres præmisser. Undervisningen ved Odense Bys Museer skal være relevant, involverende og vække nysgerrigheden hos eleverne. Museernes undervisningstilbud skal være med til at understøtte folkeskolens behov og samtidigt sikre, at museet fungerer som et særligt læringsrum, hvor det autentiske møde med genstande og kultur sættes i centrum. Odense Bys Museer skal have fokus på, at museet skal blive et sted, hvor skolerne får mulighed for at arbejde med den åbne skole. Museet arbejder derfor målrettet med forskellige projekter, der understøtter den åbne skole. Det er et mål, at alle tilbud og projekter udvikles til og med undervisningssektoren og uddannelsesinstitutionerne som vigtige samarbejdspartnere. Frivillige ved Odense Bys Museer Ca. 200 frivillige er tilknyttet Odense Bys Museer. De bidrager til museets arbejde med deres tid, viden og engagement. De frivillige medarbejderes store indsats er vigtig for Odense Bys Museer. Mange frivillige kommer til museet med en anden faglighed og andre kompetencer end dem, der i forvejen er repræsenteret i medarbejderstaben. Pensionerede trykkere, fingernemme kniplersker og mennesker med erfaring fra mange timer bag metaldetektoren tilfører museet flere ressourcer både i form af tid, faglighed og personligt engagement. De frivillige medarbejdere ved Odense Bys Museer udfører mange forskellige opgaver. En stor del arbejder med formidling af kulturhistorien, andre har rent praktiske opgaver, når arrangementer skal forberedes og gennemføres på museerne, og andre medvirker til at skabe ny viden eller registrere kulturarven. Frivillige ved Odense Bys Museer virker som gode ambassadører udadtil. De frivillige kan betragtes som en form for superbrugere, der kender mere til museets arbejdsområder og værdigrundlag end vore almindelige gæster. De kan derfor berette om museets virke, dets arrangementer og aktiviteter til andre. De mange frivillige løfter opgaver, som Odense Bys Museer ikke selv har ressourcer eller kompetencer til. Frivilligt arbejde kan og skal aldrig erstatte fastansatte medarbejdere. De opgaver, som udføres af frivillige ved museet, er derfor altid at betragte som noget ekstra. Ved Odense Bys Museer findes forskellige former for frivillige: 1) Foreningsfrivillige, der er organiserede i selvstændige foreninger eller interessegrupper, som så via foreningen samarbejder med Odense Bys Museer. 2) Faste frivillige, der som enkeltpersoner er knyttet til Odense Bys Museer igennem en længere periode. 3) Projektfrivillige, der som enkeltpersoner er knyttet til Odense Bys Museer i forbindelse med et særligt projekt eller særlige arbejdsopgaver. Under første kategori hører eksempelvis detektorarkæologerne, der for størstedelens vedkommende er tilknyttet foreningen Harja. Under anden kategori hører eksempelvis de frivillige formidlere i Den Fynske Landsbys Levende Historie og i Mediemuseets arbejdende værksteder. Projektfrivillige finder vi bl.a. på Fyrtøjet i forbindelse med opbygning af nye scenografier eller i forbindelse med arkæologiske udgravninger. Alle tre former for frivillighed vil også fremover være at finde i Odense Bys Museer. Medarbejdere ved Odense Bys Museer deltager i netværk om frivillighed på museer, ligesom vi også deltager i seminarer med videre, der har fokus på frivillighed. Webformidling Odense Bys Museer ønsker at have en fortsat stærk digital tilstedeværelse, da nutidens museumsbrugere færdes på mange digitale platforme og gerne søger deres viden via nettet. Odense Bys Museer er i dag digitalt til stede på en række forskellige platforme. Websites: museum.odense.dk er Odense Bys Museers hovedsite. Her forefindes praktiske oplysninger omkring museerne, Odense Bys Museers organisation, webbutik m.v. samt også information Formidlingsstrategi 27

28 om forskning, bevaring, samlinger og lignende. En række undersites knytter an til hovedsitet og repræsenterer de enkelte museer. På disse sites præsenteres information og formidling i relation til brugernes museumsbesøg. Historisk Atlas: Historisk Atlas udgør en væsentlig digital formidlingsplatform for Odense Bys Museer, da den faglige formidling, her kan komme til udtryk med stedet som udgangspunkt. Som platform kan Historisk Atlas ydermere danne grundlag for andre formidlingstiltag eksempelvis Odense Skulpturguide, H.C. Andersens fodspor i Odense m.v. Sociale Medier: Odense Bys Museer er også til stede på et udvalg af sociale medier. Baggrunden for at bruge disse platforme er todelt. For det første muliggør tilstedeværelsen på de sociale medier formidling af fagligt indhold i en tilgængelig og håndterbar form. For det andet udgør de sociale medier platforme, der i forvejen har en meget stor kendskabsgrad blandt webbrugerne. Odense Bys Museer ønsker med tilstedeværelsen på de sociale medier at agere som en aktiv, troværdig og fokuseret afsender, der skaber fællesskaber om relevant fagligt indhold. Budskaberne formidles sprogligt fængende og visuelt indbydende. Blandt de vigtigste eksterne platforme, hvor Odense Bys Museer er til stede, kan nævnes: Facebook - nyheder, dialog med brugere, aktiviteter YouTube - webformidling i form af film Wikipedia - formidling af viden i tekstform, faglige artikler m.v. Odense Bys Museer er som overordnet organisation afsender af formidlingen på flere af disse platforme tilknytning til den enkelte faglige enhed er markeret indholdsmæssigt. For Facebooks vedkommende har de enkelte faglige enheder sites, hvor tid, sted, ting og tanke sættes i perspektiv for brugerne ud fra de faglige enheders indhold og ansvarsområde. INDSAMLINGSSTRATEGI Ved indsamling af en genstand påtager museet sig et varigt ansvar for dens bevaring, og det er derfor væsentligt, at indsamlingen sker på velovervejet grundlag. Odense Bys Museers Indsamlingsstrategi opstiller principper, der sikrer kvalitet og retning for en reflekteret indsamlingspraksis samt et langsigtet arbejde mod en bedre samling. Strategien skal sørge for, at museets bevaringsressourcer bruges bedst muligt, og at museet indsamler til gavn for det nutidige museumsarbejde og for fremtiden. Indsamlingsstrategien skal virke sammen med strategierne for de fem øvrige museumsområder, navnlig forsknings- og formidlingsstrategierne. Indsamlingens formål Formålet med indsamlingen er, i overensstemmelse med Odense Bys Museers mission, at bevare og tilgængeliggøre kulturarven, at skabe viden og oplevelser og sætte tid, sted, ting og tanke i perspektiv. Indsamlingen skal bidrage til at aktualisere viden om kulturarv og gøre denne tilgængelig og vedkommende, udvikle anvendelse og betydning af kulturarv for borgere og samfund foruden at sikre kulturarv for fremtidens anvendelse. Samlingen er en ressource for museets udforskning og formidling af fortidens liv, samfund og kultur. Indsamlingen skal derfor ske 28 Odense Bys Museer 2018

29 med udgangspunkt i museets aktuelle og planlagte forskningsog formidlingsmæssige satsningsområder. Aktiv indsamling Odense Bys Museer har som målsætning i størst mulig omfang at foretage aktiv indsamling. Museet fører derfor en restriktiv praksis med hensyn til passiv indsamling. Den aktive indsamlingspolitik betyder, at indsamlingen tager udgangspunkt i aktuelle forsknings- og/eller formidlingsprojekter. Det er derfor et krav til indsamlingen og de indsamlede genstande, at de er resultatet af en forskningsindsats eller kan indgå i formidlingssammenhæng, helst et konkret projekt, som er en del af museets løbende planlægning. Indsamling af genstande, også undtagelsesvis passiv indsamling, skal således følges op med undersøgelser, hjemtagelse af dokumentation og interviews, der kan sætte genstandene ind i en kontekst. Denne indsamling af dokumentation kan også rette sig mod tidligere indsamlede, specifikke genstande eller genstandsgrupper uden yderligere genstandsindsamling. Den aktive indsamling defineres for områderne mediehistorie og historie i indsamlingsprogrammer, der udpeger fokusområder for indsamlingen. Programmerne skal udmønte strategiens mål i konkrete handlingsplaner og specifikke indsamlingsprojekter under hensyntagen til aktuelle og planlagte forsknings- og formidlingssatsninger. Indsamlingsprogrammerne skal udpege temaer og genstandsområder for en særlig aktiv indsamlingsindsats med tilhørende bredspektret undersøgelse og dokumentation. Som del heraf beskrives nogle enkelte, realistisk gennemførlige indsamlingsprojekter, som kan gennemføres inden for en kortere tidsramme. Kriterier for vurdering af genstande Indsamling af genstande skal forholde sig til museets profil, aktuelle satsningsområder og nuværende samling. Al indsamling skal være eksplicit motiveret. Overordnet arbejder indsamlingsstrategien med fire basale kriterier for vurdering af genstande: Relevans: Genstanden har indgået i og haft betydning for den fortid, museet skal dække (motivering) Proveniens: Genstandens hjemsted, datering, fremstillings- og brugshistorie er tilstrækkelig veldokumenteret Tilstand: Genstanden er i så god stand, at den kan og bør bevares Potentiale: Genstanden har et potentiale inden for forskning og formidling det vil sige dokumentationskraft i forhold til det for Indsamlingsstrategi 29

30 fagområdet væsentlige forskningsspørgsmål og egnethed til brug i udstilling og anden formidling. I særlige tilfælde kan genstande indsamles på baggrund af blot et enkelt af de to potentialer. Indsamlingsstrategiens områder Odense Bys Museers Indsamlingsstrategi omfatter ansvarsområderne som defineret i vedtægterne. Det vil sige arkæologi og nyere tid inden for museets geografiske ansvarsområde på Fyn, mediehistorie knyttet til det landsdækkende ansvar og samlingerne vedrørende forfatteren H.C. Andersen og komponisten Carl Nielsen. Disse fem samlinger har meget forskellig karakter, og indsamlingen sker under væsensforskellige vilkår. Derfor er indsamlingsstrategien opdelt i den almene del ovenfor og nedenfor samlingsspecifikke afsnit. Arkæologi Odense Bys Museer har en lang og omfangsrig arkæologisk indsamlings- og formidlingstradition. Det var således i Odense, at verdens første arkæologiske samling i 1818 blev opstillet efter tre-delingsprincippet (sten-, bronze- og jernalder). Odense Bys Museer varetager i dag en arkæologisk samling, der i sin brede regionale orientering er af stor national og international betydning for forskning i og formidling af Danmarks oldtid. Indsamling/undersøgelser inden for arkæologi foregår dels i form af lovbundne opgaver i forbindelse med offentlige og private anlægsarbejder, dels som selvvalgt forskning. Ved indsamling/undersøgelse afstemmes prioritering og strategi med det allerede indsamlede og registrerede kildemateriale fra såvel lokalt på Fyn som i en bredere sammenhæng. Det er således målet, at Odense Bys Museer fra et fynsk udgangspunkt bidrager til og deltager i den arkæologiske forskning i såvel nationale som internationale sammenhænge. Den arkæologiske samling forøges udelukkende med genstande, der vurderes at have høj videnskabelig og/eller formidlingsmæssig kvalitet kombineret med ufravigelige krav til proveniens og baggrundsoplysninger, der er i umiddelbar harmoni med den øvrige arkæologiske samling. Forøgelse af den arkæologiske samling foregår stort set udelukkende ved udgravninger og donerede genstande. Kun yderst sjældent indkøbes genstande, og kun når disse har en helt særlig videnskabelig og/eller formidlingsmæssig kvalitet med relation til museets ansvarsområde. I perioden er der et særligt indsamlingsfokus under overskriften Årtusinders råvarer. Formålet er indsamling af data, herunder genstande, der belyser råvarernes bevægelighed i et lokalt, regionalt og internationalt perspektiv i forhistorisk og historisk tid. Der er tale om råvarer i bredeste forstand, og foruden at omfatte metaller, glas, keramik, ben-materiale, tømmer, madvarer mv. er fokus tillige rettet mod mennesker og dyr som helt grundlæggende ressourcer. Indsamlingen forudsætter anvendelse af de nyeste naturvidenskabelige analyseformer med henblik på proveniensbestemmelse. Det er ambitionen, at indsamlingen fremadrettet vil danne baggrund for forskningsprojekter, der ser på komplekse sammenhænge på tværs af tid, rum og ressourcegrupper dette både direkte målrettet råvarernes bevægelighed og mere overordnet de relaterede samfundsmæssige strukturer og forandringer. Historie På det historiske område indsamles ikke med henblik på at få alt. Museet samler for at bevare og formidle en vægtet og repræsentativ historie for Odense og Fyn. Indsamlingsmæssigt sigter museet mod, at genstandene skal være repræsentative for fortidens forhold, og på at de i den egenskab skal supplere og komplementere hinanden. Før der skrides til indsamling, dannes overblik over centrale forhold og udviklingstræk vedrørende de relevante områder med henblik på at kunne identificere de genstande, der bedst opfylder denne rolle. I disse år arbejdes der med at supplere samlingerne med genstande relateret til Den Fynske Landsby. Dette sker i forlængelse af, at landsbyens kerneformidling udvides til at dække slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. I forbindelse med en forestående formulering af en egentlig indsamlingsstrategi vil en række problemstillinger med henblik på at sikre rimelig indsamling blive behandlet. 30 Odense Bys Museer 2018

31 Odenses identitet er et nyt hovedfokusområde for indsamlingen, ligesom det også er inden for forskning og formidling. Hvilke steder, begivenheder, fælles erfaringer, kulturformer, personer, erhverv og så videre har været med til at definere Odenses identitet, og hvordan kommer de til udtryk i genstande? Indsamlingsopgaven er fokuseret på 1900-tallet, særlig tiden efter ca Denne periode er i dag forholdsvis dårligt dækket i samlingerne, og ligesom det er her, der er et reelt potentiale for at indsamle veldokumenterede genstande. Mediehistorie Odense Bys Museer dækker mediernes historiske og aktuelle udvikling i Danmark. Mediesamlingen skal inspirere danskerne til at lære om og engagere sig i deres medie-kulturarv. Samlingerne skal gøre det muligt at udforske og formidle de mange aspekter af dansk mediehistorie og forstå, hvordan medierne afspejler og har påvirket vores liv og samfund. Denne forståelse kan hjælpe danskerne med bl.a. at gøre dem til reflekterende brugere og at deltage i videreudviklingen af vores medier og vort samfund ved selv at skabe nyt medie-indhold. I perioden pågik en omfattende gennemgang af den meget omfattende mediesamling med henblik på færdigregistrering samt faglig begrundet udskillelse og kassation. Efter denne proces er afsluttet udpeges i 2018 nye fokusområder for indsamlingen. Her vil perioden efter 1950, og navnlig de elektroniske medier som radio og tv, være væsentlige. Museerne fungerer på grund af den righoldige samling som dokumentationscentre for de to kunstnere. I de kommende år prioriteres erhvervelser af genstande, der vil kunne supplere og berige de samlinger, der formidles gennem udstillingerne på museerne og gennem Odense Bys Museers websider. Fokus vil primært ligge på originale værker af H.C. Andersen (manuskripter og billedkunst) og Carl Nielsen (manuskripter/partiturer) af både privat og professionel karakter. Museet vil dog også være opmærksom på genstande, der har væsentlig værdi i forhold til kunstnerens biografiske historie (eksempelvis portrætter af venner, lokaliteter m.m.). H.C. Andersen & Carl Nielsen H.C. Andersens Hus og H.C. Andersens Barndomshjem hører med tilhørende samlinger under Odense Bys Museer, og har til formål at dokumentere og perspektivere H.C. Andersens liv og værk. Tilsvarende dokumenterer samlingen relateret til Carl Nielsen hans kunstneriske virke. Dokumentationen beror på en aktiv indsamlingspolitik, en grundig registrering af samlingerne samt en tilgængeliggørelse og formidling af disse. Genstandsområdet favner således over ca. 200 år i dansk kulturhistorie. Perspektiveringen aktualiserer H.C. Andersen og Carl Nielsens kulturhistoriske værdi og strækker sig lige fra grundforskning til populær formidling. Indsamlingsstrategi 31

32 et digitalt arkiv, ArkKort. Alle genstandes placering styres ved hjælp af en samlet magasindatabase for alle samlinger. Registreringens systemer, historik og praksis er forskellig for de fem fagområder - historie, mediehistorie, arkæologi, H.C. Andersen og Carl Nielsen - som følge af varierende genstandsområde, faglige traditioner og museumshistorie. Ved museumsregistrering er systematik, overskuelighed og kontinuitet af stor væsentlighed, hvorfor de forskellige registreringssystemer ikke er søgt harmoniseret. Med Slots- og Kulturstyrelsens aktuelle udvikling af et nyt nationalt registreringssystem kaldet SARA vil der ske en delvis integration mellem registreringen på de fem fagområder. REGISTRERINGSSTRATEGI Registreringen ved Odense Bys Museer begyndte ved museets start i 1860 med håndskrevne protokoller. Siden har registreringen haft flere former indtil overgangen til edb-registrering i 1980 erne og 1990 erne. Siden da har Odense Bys Museer foretaget elektronisk registrering af al nytilvækst og sideløbende arbejdet sig tilbage i forhold til de tidligere analoge registranter. Med afsæt i Nationalmuseets registreringssystem udvikledes et system, der udover almindelig registrering også indeholder en række supplerende faciliteter som konserverings-, udlåns- og revisionsdatabase. Tilknyttet hertil er stregkode-registrering af alle genstande. Systemet bruges såvel fagligt som i daglig varetagelse af samlingerne. Odense Bys Museers registreringssystem er udbygget med en række faciliteter såsom udlånsdatabase, konserveringsdatabase, revisionsdatabase, stregkode-lokalisering, videreførsel til kortdata, primære og sekundære fotos, litteratur m.m. Der vil i de kommende år pågå en opgradering af registreringerne med henblik på fremtidssikring samt tilgængeliggørelse af data og viden på internettet. Der foreligger dokumentation for registreringspraksissen på de fem fagområder såvel tidligere som nutidig. De kommende år I de kommende år er det Odense Bys Museers ambition at udnytte potentialerne ved overgang til det nationale samlingsregistreringssystem SARA til fulde. Her er det navnlig vigtigt, at nuværende data og faciliteter bevares, ligesom de nye muligheder i et landsdækkende system skal udvikles. Odense Bys Museer følger udviklingen af SARA tæt og har haft en deltager med i arbejdet med at fastlægge datamodel forud for udbuddet og har indtil 2017 haft to repræsentanter i projektets følgegruppe. SARAprojektet har desværre været præget af mange forsinkelser, og der foreligger endnu ikke en definitiv tidsplan for idriftsættelsen og konvertering af Odense Bys Museers databaser. Museet har i 2017 iværksat et systematisk arbejde med hvert fagområdes registreringer for at konsolidere dem, så de kan overføres til SARA-systemet. Dette arbejde vil fortsætte i Når det nye system er i drift, vil der blive udarbejdet en ny samlet registreringsstrategi for Odense Bys Museer med tilhørende registreringspolitikker for de fem fagområder. Datasættet til de arkæologiske undersøgelser opbevares i den fællesmuseale database MUD, mens opmålingerne opbevares i 32 Odense Bys Museer 2018

33 Bevaringsindsatsen i forhold til Odense Bys Museers samlinger Odense Bys Museers samlinger befinder sig på flere forskellige magasiner og i en række forskellige udstillinger med varierende opbevaringsforhold. Museet har ved indgangen til 2018 knap registrerede genstande i samlingerne. Det skønnes, at omkring 3 % af hele genstandssamlingen er udstillet, mens den resterende del er opbevaret på Odense Bys Museers magasiner. Igennem de sidste 20 år har de fleste af samlingerne været igennem konservatorernes hænder. Størstedelen af genstandene er blevet afrenset eller konserveret, registreret og overført til klimatiserede stabile forhold på Odense Bys Museers hovedmagasin. BEVARINGSSTRATEGI Overordnet mål Bevaringsstrategiens overordnede mål er at sikre: Bedst mulig bevaringstilstand og håndtering af Odense Bys Museers samlinger En prioriteret bevaringsindsats i henhold til museets forsknings- og formidlingsstrategi At den konserveringsmæssige behandling af såvel allerede registrerede genstande som ny-tilførte genstande prioriteres i forhold til genstandenes bevaringstilstand, nedbrydningsrisiko og genstandenes betydning for samlingerne At bevaringsindsatsen dokumenteres i tekst og billeder, og at der udfærdiges konserveringsrapporter for alle aktive indgreb på museumsgenstandene At der til hver en tid findes tilstrækkelig magasinkapacitet under forsvarlige klimatiske forhold At der foretages en bevaringsmæssig vurdering af udlån fra museets samlinger, og at udlån håndteres efter museets retningslinjer på området Vidensdeling og netværksdannelse inden for bevaringsområdet Som følge af Odense Bys Museers Indsamlingsstrategi tilføres der løbende genstande til museets samlinger. Kun genstande, der er registrerede og vurderet i forhold til museets indsamlingsstrategi, magasineres. I det efterfølgende beskrives strategien for bevaringsarbejdet i perioden Bevaringsplan Bevaring foretager løbende kvalitetsvurdering af magasin- og udstillingsforhold og genstandenes bevaringsmæssige tilstand. På baggrund af disse vurderinger er der udarbejdet en handlingsplan for bevaringsindsatsen inden for alle Odense Bys Museers samlinger. Samlingernes bevaringsmæssige tilstand Med henblik på at sikre, at samlingerne i magasiner og udstillinger til enhver tid er i en forsvarlig bevaringsmæssig stand, reguleres klimaet i overensstemmelse med Kulturstyrelsens retningslinjer, og bevaringstilstanden stikprøvekontrolleres på de enkelte samlinger. I handlingsplanen for prioriteres den bevarings- og konserveringsmæssige indsats for allerede registrerede genstande i udstillinger og på magasiner. Der vil løbende ske tilpasning af denne indsats i forhold til omfanget af opgaver i forbindelse med nytilførte genstande. Bevaringsstrategi 33