LANDSKABSSTRATEGI for NORD BORNHOLM BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE & KØBENHAVNS UNIVERSITET

Transkript

1 LANDSKABSSTRATEGI for NORD S REGIONSKOMMUNE & KØBENHAVNS UNIVERSITET

2 LANDSKABSSTRATEGI for NORD Fremtidens Landskaber på Nordbornholm Landskabsstrategien er udarbejdet i et samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og Københavns Universitet i forbindelse med forskningsprogrammet Fremtidens Landskaber. Projektgruppen Andreas Lund Povlsen, planlægger og projektleder, Bornholms Regionskommune Morten Bach Jørgensen, landskabsforvalter og projektleder, Bornholms Regionskommune Louise Lyng Bojesen, Centerchef for Teknik og Miljø, Bornholms Regionskommune Peter Stubkjær Andersen, Adjunkt, Ph.d., Københavns Universitet Lone Søderkvist Kristensen, Lektor, Københavns Universitet Landskabsstrategien Tekst: Peter Stubkjær Andersen, Morten Bach Jørgensen, Niklas Dalsjø, Louise Lyng Bojesen, Marianne Steenstrup Svendsen, Gunilla Marlene Hessellund, Andreas Lund Povlsen Grafisk design og kortredigering: Isabella Marckmann Hansen Kortproduktion: Sara Folvig Fotos: Projektgruppen m.fl.

3 1 forord En landskabsstrategi kan bruges til at sætte retning for udviklingen i et område. Den kan også bruges til at få mange enkelte initiativer til at spille bedre sammen og til at skabe sammenhæng og synergi mellem forskellige planer og politikker. Mange nye projekter og aktiviteter er blevet iværksat på Nordbornholm i de senere år. For at udnytte synergien mellem disse og bygge videre på den positive udvikling, initiativerne har skabt, ønsker Bornholms Regionskommune med udarbejdelse af Landskabsstrategi for Nordbornholm at rammesætte den fremtidige udvikling af landskabet. Strategien tager udgangspunkt i landskabet og de mennesker, der bor i det, bruger det og søger at udnytte landskabet som en positiv faktor for udvikling af natur, bosætning og erhvervsmuligheder. Landskabsstrategien er udarbejdet i samarbejde med Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning som del af arbejdet med forskningsprogrammet Fremtidens Landskaber ( ). Strategien baserer sig på input fra borgere, foreninger og lodsejere, som har deltaget i forskellige workshops i perioden og fra ønsker og input fra Bornholms Regionskommune. Det er tanken, at strategien eller dele af den kan indarbejdes i Bornholms Regionskommunes kommuneplan for at sikre, at mål og handlinger får de nødvendige juridiske og/eller finansielle rammer. God fornøjelse med læsningen. Bornholms Regionskommune Andreas Lund Povlsen & Morten Bach Jørgensen & Københavns Universitet Peter Stubkjær Andersen & Lone Søderkvist Kristensen Januar 2018

4 LANDSKABSSTRATEGI for NORD

5 3 indhold 1 Indledning 4 Problemstilling 4 2 Landskabet og Mennesket 6 Landskabet 6 Landskabskarakterkortlægning 8 Mennesket Visionen 12 Strategiens landskabelige aspekter 13 Naturkerneområder 14 Mosaiklandskabet 16 Slow-landskabet 18 De bynære hverdagslandskaber 20 Produktionslandskabet 22 Den Grønne Bølge 24 5 De strategiske temaer 26 Granitten - de dybe strukture 26 Naturen i balance 30 Oplev og sans landskabet 32 Nye strømninger - nye relationer 34 Nordbornholm som landskabs-læringsrum 36 6 Fra strategi til handling 38 7 Forudsætninger for strategien 39 Planproces for landskabsstrategi 39 Planforudsætninger 41 8 Bilag 44

6 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 1 indledning 1.1 Problemstilling Landskaber er under konstant forandring drevet af både naturens egne kræfter og menneskets brug til diverse formål. Landskaber er rum for aktiviteter som landbrug, energiproduktion og infrastruktur m.v., der både former og fordrer forandringer i landet. Dette gælder også for det nordbornholmske landskab. Fra et landskabsforvaltningsmæssigt planperspektiv kan udviklingen styres ved at understøtte udvalgte drivkræfter som bosætning, naturbeskyttelse og outdoor-aktiviteter og regulere menneskets brug af landskabet. Landskabet på Nordbornholm er noget særligt. Historisk set har Nordbornholm, også kaldt Nordlandet, været en særlig drivkraft for eksempelvis turismeudviklingen på Bornholm. I dag anerkender både beboere og besøgende området som værdifuldt, men understreger samtidig, at der kunne gøres mere for at gøre Nordbornholm endnu mere attraktivt. Der er de seneste ti år igangsat en del markante udviklingsprojekter på Nordbornholm, herunder eksempelvis projekter i relation til Ringebakkebruddene, Hammer havn, Sandvig Strandpromenade, Hammersholm og Hammershus samt helhedsplanlægningen for Folkemødet og Allinge. Disse projekter er primært relateret til kystlinjen, hvorimod indlandsarealerne ikke har fået samme opmærksomhed. Desuden fremstår de færdige og igangværende projekter i overvejende grad som stærke enkeltprojekter, der har taget udgangspunkt i lokale, stedbundne potentialer, mens deres sammenhæng kunne tydeliggøres og synergien mellem dem kunne styrkes. For at sikre de eksisterende unikke værdier endnu bedre og understøtte de positive udviklingstendenser Billeder fra workshop på Nordbornholm, er der brug for en klar og bevidst retning for, hvordan Nordbornholm skal udvikles. Nærværende landskabsstrategi er et forsøg på at lave en overordnet vision for udviklingen af Nordbornholm. Visionen er blevet til på baggrund af input fra borgere, foreninger og myndigheder ved en række workshops, hvor den ønskede situation i 2027 blev diskuteret og formuleret. Disse visionsinput fremgår af bilag 1. En vision gør det dog ikke alene. Derfor indeholder strategien også forslag til konkrete handlinger og initiativer, der kan medvirke til at virkeliggøre visionen. Endelig er det vigtigt at fremhæve, at en strategi ikke kan indeholde det hele. En strategi er derfor et udtryk for en prioritering af hvad, der bliver anset som vigtigt på et givet tidspunkt, men med udgangspunkt i en grundig undersøgelse af helheden. 3 Hammerhavn

7 5 1 Ringebakkebruddene 2 Hammershus besøgscenter 4 Hammersholm 5 Sandvig Allinge 5 Sandvig Strandpromenade Vang 1 Olsker Tejn Rutsker 6 Folkemødet Hasle Kort 1: Oversigtskort Kort over Bornholm med det afgrænsede projektområde og eksisterende projekter færdiggjort eller søsat indenfor de sidste 10 år. Afgrænsning af projektområdet 5 km

8 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 2 landskabet og mennesket Gennem projektets faser er der arbejdet med en relativt løs afgrænsning af projektområdets udstrækning. Nordbornholm er blevet opfattet som området nord for en linje mellem Hasle og Gudhjem, se kort 2. Den endelige afgrænsning af projektområdet (se kort 3 og 4), og dermed strategien for Nordbornholm, følger i store træk de gamle sognegrænser, men er tilpasset de nuværende landskabelige og naturmæssige forhold. Kort 2: Løs afgrænsning Kort 3: Landskabsstrategiens endelige afgrænsning Landskabet Halvkulturer som heder, enge Landskabet på Nordbornholm inde- områder i kombination med mindre og overdrev, er delvis menne- 2.1 holder mange unikke områder, en stor variation af naturtyper og mange områder, hvor naturen er mere fragtmenteret. Især den sydvestlige del af skeskabte naturtyper. De er fremkommet ved århundreders landskabelige værdier. projektområdet mellem Hasle og lidt græsning, høslet, tørveskær og Landskabet er desuden præget af ge- nord for Rutsker præges af intensiv afbrændinger, så de i dag frem- ologien, idet grundfjeldet er synligt landbrugsdrift og energiproduktion, står som naturtyper med et rigt eksponeret i området. De geologiske hvorimod den nordvestlige del med plante- og dyreliv. forhold præger igen terrænforholde- Slotslyngen med Hammersholm og ne i landskabet, idet sprækkedale i Hammerknuden er præget af sam- Halvkulturerne er blandt de mest klipperne markerer naturskabte linjer menhængende skov- og naturområ- truede naturtyper i Danmark. i landskabet, se kort 4. der. Landbrugets udvikling har reduceret deres betydning for driften Store dele af landskabet på Nord- Desuden findes et større skovklædt og de er derfor blevet dyrket op, bornholm er domineret af intensive område omkring Rutsker højlyng, eller er under tilgroning. For at landbrugsarealer, men der forekom- hvor en rest af den tidligere lysåbne bremse den negative udvikling, mer også vidtstrakte arealer af sam- højlyng også er bevaret. foretages mange steder naturple- menhængende natur- halvkultur- je i form af græsning og slåning.

9 7 Mellem Slotslyngen og Rø Plantage findes et landskab præget af mange småskove, natur- og halvkulturområder, hvor små dyrkede marker og andre landbrugsarealer ligger som lommer mellem skov- og naturområderne. Det varierede område betegnes som et mosaiklandskab og rummer en del spredt bebyggelse i form af ældre landbrugsejendomme, feriecentre, husmandssteder og lignende. Desuden er det kendetegnet ved, at ingen større tekniske anlæg præger området. Den bymæssige bebyggelse på Nordbornholm findes primært langs kysterne, særligt på nordøstkysten udgør Allinge-Sandvig Tejn-Sandkås et næsten ubrudt bebyggelsesbånd. På vestkysten findes Vang (og Hasle) og på landfladen nogle få landsbyer i form af Rutsker og Olsker samt spredt gårdbebyggelse. Landskabet afgrænses mod vest og nord af Østersøen. Naturstyrelsen Bornholm ejer og forvalter store sammenhængende naturområder på Nordbornholm og er en vigtig interessent i landskabsplanlægningen. Naturarealerne på Nordbornholm omfatter klippekyster, heder, klippeløkker, overdrev, mindre søer samt større områder med skov. Skovene benyttes i overvejende grad rekreativt, om end der også produceres tømmer, brænde og flis. Flere af naturområderne er udpeget som beskyttet natur (se kort 15, side 43). Kort 4: Terrænkort Terrænkortet viser de tydeligt markerede, linjeformede sprækkedale indenfor projektområdet på Nordbornholm. Afgrænsning af projektområde 5 km

10 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 2.2 Landskabskarakterkortlægning Det bornholmske landskab er grundigt analyseret via en landskabskarakterkortlægning foretaget af Københavns Universitet og Bornholms Regionskommune i 2015/16. Landskabsstrategiens landskabsbeskrivelser, forslag til landskabsudpegninger, konkrete handlinger og lignende støtter sig i vid udstrækning til landskabskarakterkortlægningen og dens analyser. Landskabskarakterkortlægningen tager udgangspunkt i en natur- og kulturgeografisk analyse, der viser, at Bornholm kan inddeles i 12 overordnede landskabskarakterområder, se kort 5. Hvert enkelt landskabskarakterområde har et nummer og en betegnelse, der afspejler områdets dominerende landskabskarakter. Derudover beskrives dets oplevelsesrige delområder og enkeltelementer, og der er foretaget en vurdering af landskabskarakterens tilstand og sårbarhed. En landskabskarakterkortlægning er dynamisk forstået sådan, at beskrivelsen af de enkelte landskabskarakterområder afspejler det skalatrin, kortlægningen er udført på. Hvis behovet opstår, er der mulighed for at zoome ind på et mindre delområde og foretage en mere detaljeret analyse af dets karakter. Nordbornholm rummer fire landskabskarakterområder, jf. boksen herunder og kort 5 på side 9. I bilag 2 bagerst i landskabsstrategien kan du læse mere fra landskabskarakterkortlægningen. Her findes beskrivelserne af de overordnede landskabskarakterområder nr. 3, 4, 5 og 6, der alle ligger helt eller delvist indenfor landskabsstrategiens afgrænsning. Disse beskrivelser kan med fordel læses for at få en større forståelse for hvilke styrker, udfordringer og potentialer, det nordbornholmske landskab har. Nr. 3. Nordbornholms Nr. 4. Nordbornholms Nr. 5. Nordbornholms Nr. 6. Bornholms land- grundfjeldsområ- grundfjelds- kystområde, den brugs- og grund de, fra Olsker til Rø område, nordspid- nordøstvendte fjeldsområde, plantage. sen af Bornholm. kyststrækning. Nordvestbornholm. Nordbornholm

11 B A Kort 5: Landskabskarakterkort Kortet viser inddelingen af Bornholm i 12 overordnede landskabskarakterområder. 10 Grænsen mellem de forskellige landskabskarakterområder Afgrænsning af projektområde 5 km

12 LANDSKABSSTRATEGI for NO R D 2.3 Mennesket Der har været mennesker på Nordbornholm længe, men særligt bronzealderfolket har efterladt sig spor i landskabet. Sporene findes som helleristninger bl.a. på klipperne mellem Madsebakke og Hammersholm, og giver indblik i oldtidsmenneskenes tanker og religiøse forestillinger. Hammershus og ufred Bornholm har gennem tiderne været præget af ufred og stridigheder. Hammershus, Nordeuropas største borgruin, var i middelalderen centrum for magtkampe mellem kirke og konge. Lübeckerne fik senere Bornholm i pant i 50 år og reagerede øen fra Hammershus. Bornholm blev også indblandet i krigene mod svenskerne, som endte med, at Danmark måtte afstå Bornholm til svenskerne. Bornholmerne befriede sig selv og blev atter dansk i Derefter mistede Hammershus efterhånden sin militære betydning. I forbindelse med 2. verdenskrig var Bornholm først besat af Tyskland og efterfølgende af Rusland frem til Russersletten på Hammersholm har sit navn efter de russiske soldater, der boede i området under den russiske besættelse. Granitbrydning I nyere tid har brydningen af granit været med til at forandre Nordbornholms landskab, samfund og mennesker. Industrialiseringen i anden halvdel af 1800-tallet betød, at mange danske byer fik vokseværk og infra- Historiske billeder fra granitindustrien strukturen blev udbygget. Det medførte en stigende efterspørgsel på granit og meget af granitten kom fra Nordbornholm, hvor stenbruddene hurtigt bredte sig i landskabet. Overalt i småskove, på marker og bakker opstod der små husmandsbrud. bindelsen. Vangbruddet og det tilbageværende udskibningsanlæg er i dag omdannet til et rekreativt område med mange besøgende. Også Hammerhavn blev oprindeligt anlagt til udskibning af granit fra granitbruddene ved Hammerknuden. Ved siden af småbruddene opstod en egentlig granitindustri omkring en række store granitbrud, der fik stor betydning for Nordbornholm. Granitindustrien forandrede landskabet og beskæftigede hundredevis af arbejdere. Desuden indvandrede et stort antal svenske stenhuggere til Bornholm, hvoraf mange bosatte sig på Nordbornholm. Efter Hammerknudens fredning sidst i 1960erne har naturen efterhånden genindtaget Hammerknuden, der i samspil med Hammerhavn alene fungerer som rekreativt område i dag. Denne del af Nordbornholm har over årene udviklet sig til en stærk turistdestination i samspil med områdets andre attraktioner. I dag er Moseløkken Granitbrud ved Allinge stadig aktivt. I Vang blev der brudt granit frem til slutningen af 1990erne. Brydningen ophørte efter leveringen af sten til StorebæltsforHistoriske billeder fra granitindustrien

13 11 Turisme Turismen har stor betydning for udviklingen af Nordbornholm og turismens "vugge" på Bornholm stod her. Kysterne præges af mange småhoteller og pensionater og andre turisttilbud fra både ældre og nyere tid. De ligger hele vejen langs især den østvendte kyst og ved Hammersøen. Hammershus, Hammersholm med Langebjerg og Madsebakke-området udgør således en væsentlig kulturhistorisk sammenhæng. De første turister begyndte at besøge Bornholm i 1850erne. De fleste var tyskere, som søgte den utæmmede natur på Nordbornholm, klipperne og sprækkedalene. Sidenhen har også kunsthåndværk og gourmetoplevelser tiltrukket mange besøgende. Gennem årene har turismen sat sit præg på området og bebyggelsesbåndet mellem Allinge-Sandvig og Tejn-Sandkås er i dag fyldt med hoteller, pensionater, sommerhuse og feriecentre. Desuden er Bornholms nordspids gennemstukket af stier på kryds og tværs. Gennem de seneste år har de gode muligheder for at dyrke outdoor-aktiviteter som fx klippeklatring, kajakroning, vandring og terrænløb i stigende grad trukket et nyt segment af turister til Nordbornholm. Folkemødet og events Med Folkemødet er der kommet fornyet interesse for Bornholm og Nordbornholm i særdeleshed. I 2017 besøgte samlet omkring gæster Folkemødet under de fire dage i Allinge. Folkemødets succes vurderes at være medvirkende til stigende ejendomspriser og større efterspørgsel på sommerhuse, hotelværelser og andre overnatningsmuligheder i området. Musikfestivallen Wonderfestiwall og Nordeuropas største lystfiskerkonkurrence Trolling Master Bornholm er andre eksempler på store events på Nordbornholm. Folkemødet i Allinge Bosætning og erhverv De hyggelige kystbyer, naturværdierne og mange tiloversblevne gårde og husmandssteder i det åbne land, har gennem årene gjort Nordbornholm til et attraktivt sted at bosætte sig. Ofte er det drømmen om et hus med havudsigt eller et hus på landet med plads til køkkenhave, heste og får, der virker tillokkende. Tidligere var landbefolkningen primært knyttet til landbrugserhvervet, men i takt med, at landbrugsstrukturen har ændret sig mod færre, men større landbrug, flytter nye typer af beboere ind i de overflødiggjorte landbrugsejendomme. De medbringer nye idéer til, hvordan og til hvad jorden og bygningerne kan bruges, også i erhvervsmæssigt øjemed. Det åbne land på Nordbornholm rummer således utraditionelle gæste- og kursussteder, alternative boformer, erhverv i tilknytning til friluftsliv, produktion af kvalitetsfødevarer og alternativ behandling. Flere nye anvendelsesformer lader til at komme til. Hovedscenen på Folkemødet i Allinge

14 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 3 visionen Visionen for det nordbornholmske landskab er: At udvikle og anvende landskabsværdierne på Nordbornholm som en positiv faktor for udvikling af natur, bosætning og erhverv i området Målet er, at landskabet fremstår sammenhængende og indbydende gennem en vedvarende udvikling af Nordbornholms unikke naturværdier og rekreative oplevelsesmuligheder under hensyntagen til landbrugets erhvervsmuligheder. Det gøres ved særligt fokus på: At formidle og synliggøre de landskabskarakterer og herlighedsværdier, som tiltrækker nye beboere og besøgende. At skabe bevidsthed om mulighederne for at opnå syner- gi på tværs af udviklingen af natur, bosætning, rekreation og erhvervsliv, herunder landbruget. At styrke samspillet med andre udviklingsprojekter på Bornholm for at sikre helhed og sammenhængskraft. Visionen for Nordbornholms landskab konkretiseres i form af landskabsstrategien, hvor visionerne fra workshoprækken er kvalificeret med Bornholms Regionskommunes og Københavns Universitets faglige viden. Landskabsstrategien er beskrevet i form af seks rumlige landskabelige aspekter, som anses for centrale for udfoldelse og implementering af strategien samt fem strategiske temaer, som beskriver essensen af strategien, dvs. de indsatsområder, som er blevet identificeret som de vigtigste i den fremtidige udvikling af Nordbornholm. Efter hvert tema er der en række forslag, som beskriver mulige handlinger, projekter og initiativer, der kan medvirke til at realisere strategiens mål. Definitioner: Landskabelige aspekter: Rumligt afgrænsede landskaber eller områder, der understøtter eller kan udvikles til, at understøtte visionen for det nordbornholmske landskab. Strategiske temaer: Indsatsområder med relation til landskabet, som er blevet identificeret som centrale for den fremtidige udvikling af Nordbornholm.

15 13 4 strategiens land- skabelige aspekter Strategien er bygget op omkring seks udvalgte landskabelige aspekter, der beskriver, hvilken type udvikling/ forandring, der ønskes forskellige steder i landskabet. De landskabelige aspekter er valgt på baggrund af analyser af de stedsbundne karakterer og værdier, der præger det nuværende nordbornholmske landskab samt input fra landskabsarkitektstuderende på Københavns Universitet og fra borgere, foreninger og myndigheder i forbindelse med workshops. De seks landskabelige aspekter i landskabsstrategien er: 1. Naturkerneområder 2. Mosaiklandskabet 3. Slow-landskabet 4. De bynære hverdagslandskaber 5. Produktionslandskabet 6. Den Grønne Bølge Naturkerneområder Mosaiklandskabet/Den Grønne Bølge. SLow-landskabet De bynære hverdagslandskaber Produktionslandskabet Byer Sprækkedale Kort 6: Landskabelige aspekter Kort over landskabsstrategiens rumlige landskabelige aspekter samt byer og sprækkedale.

16 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 4.1 Naturkerneområder Nordbornholm rummer områder med store naturværdier herunder Hammerknuden, Slotslyngen, Hammershus, Hammersholm, Langebjerg og Rutsker Højlyng. Det foreslås, at områderne udpeges som kerneområder for natur, og der lægges her særlig vægt på naturbeskyttelse og naturpleje i kombination med at sikre adgang til naturen for lokalbefolkning og turister. Markfirben Landskabet ved Borrelyngen Rutsker Højlyng Stor vandsalamander, Slotslyngen Ravnedal

17 Ingen 15 Oversigtskort Den hvide firkant viser lokaliseringen af nedenstående kortudsnit. Kort 7: Naturkerneområde Kortudsnittet nedenfor viser området ved Rutsker Højlyng, der foreslås udpeget som et af Nordbornholms naturkerneområder.

18 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 4.2 Mosaiklandskabet I det indre af Nordbornholm, mellem Slotslyngen og Rø Plantage, findes et landskab, der fremstår som en mosaik af småskove- og naturområder samt mindre bebyggelsesområder. Dyrkede marker og landbrugsområder ligger som lommer ind imellem småskovene. Bevoksningsstrukturen danner sammen med områdets mange tværgående sprækkedale lukkede og tydeligt afgrænsede landskabsrum af meget varierende størrelse og udformning. Bebyggelsesstrukturen med mange mindre ejendomme og de snoede småveje understreger dette forhold. Ingen større tekniske anlæg præger landskabet. Det anbefales, at områdets varierede karakter søges bibeholdt og styrket, da området bidrager til at sikre forbindelsen til og mellem de omgivende naturkerneområder. Eksempler på Mosaiklandskabet

19 17 Oversigtskort Den hvide firkant viser lokaliseringen af nedenstående kortudsnit, som er en del af det samlede mosaiklandskab. Kort 8: Mosaiklandskabet Kortudsnittet nedenfor viser et eksempel på strukturerne i mosaiklandskabet, som strækker sig mellem Slotslyngen og Rø Plantage på Nordbornholm. Ingen Cowi

20 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 4.3 Slow-landskabet Langs den vestlige kystlinje, i området op mod nordspidsen af Bornholm og afgrænset af landvejen fra Hasle til Allinge ligger et større område, som blandt andet omfatter Slotslyngen og de omkringliggende skovområder og fortsætter ned til Ringebakkebruddene. Området forslås udpeget til et stillelandskab, hvor der skabes rum for langsomt kørende trafik, og hvor forskellige typer trafikkanter sameksisterer på de eksisterende veje. Slow-landskabet indikerer også, at der her er mulighed for ro og fordybelse i naturen og kulturhistorien. Dette udelukker dog ikke, at mange forskellige rekreative aktiviteter kan foregå i området, men de udfoldes i respekt for hinanden. Udpegningen af området skal medvirke til at forstærke den eksisterende karakter af området den sammenhængende og enestående natur og den dybe historie. Slotslyngen Nordlandet fra oven Hammershus Opalsøen og Hammersøen

21 Ingen Cowi 19 Oversigtskort Den hvide firkant viser lokaliseringen af sidestående kortudsnit. Kort 9: Slow-landskabet Kortudsnittet til højre viser slow-landskabet langs vestkysten. Det er i vid udstrækning sammenfaldende med det nordligste af naturkerneområderne.

22 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 4.4 De bynære hverdagslandskaber Byområderne, der strækker sig fra Tejn til Sandvig på nordkysten fremstår forholdsvist afkoblet i forhold til det bagvedliggende landskab, som rummer både naturområder og landbrugsarealer. Kort 10: Stikort Kort over Nordbornholms overordende stisystem. Det foreslås, at landskabet sydvest for bybåndet udpeges til et hverdagslandskab, og at der arbejdes aktivt for at skabe nye adgangsmuligheder til rekreativ færdsel i baglandet. Nye stiforbindelser vil desuden skabe bedre sammenhæng mellem kyststien og naturområderne inde på øen. Allinge-Sandvig med det bagvedliggende bynære hverdagslandskab

23 21 Oversigtskort Den hvide firkant viser lokaliseringen af sidestående kortudsnit. Kort 11: Bynære hverdagslandskaber Kortudsnittet til venstre viser de bynære hverdagslandskaber på strækningen mellem Tejn og Allinge-Sandvig.

24 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 4.5 Produktionslandskabet Den sydvestlige del af Nordbornholm mellem Hasle og lidt nord for Rutsker er et meget åbent landskab med store sammenhængende dyrkningsflader. Desuden præger flere grupper af vindmøller landskabet. Jordbundsforholdene er gode, og det er derfor et intensivt dyrket landbrugsområde trods et forholdsvist højt liggende grundfjeld og de stedvis magre jorde og det kuperede terræn. Ind imellem er der spredte småskove og bevoksning især i og langs sprækkedalene. Større gårde og mindre husmandsudstykninger præger området. Nogle af gårdene er gennem nyere tid udvidet og ligger spredt i hele området med tilknyttede større staldanlæg, siloer og gylletanke. Landskabet har ikke ændret sig markant i nyere tid trods intensiveringen af landbrugsdriften. Det er robust og velegnet til landbrugsdrift og energiproduktion. Dog er det vigtigt, at de eksisterende natur- og landskabselementer, som småskove og søer, beskyttes og bevares, især langs sprækkedalene, hvor de understøtter landskabets overordnede karakter. Energiproduktion i det åbne land Rapsmark med Rutsker Kirke i baggrunden Høstet mark Græssende køer som en del af et produktionslandskab

25 23 Oversigtskort Den hvide firkant viser lokaliseringen af nedenstående kortudsnit. Kort 12: Produktionslandskabet Kortudsnittet nedenfor viser Nordbornholms store sammenhængende landbrugsområde. Landbrug og produktion af vindenergi kan ofte samlokaliseres. Ingen Cowi

26 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 4.6 Den Grønne Bølge Mellem nordspidsen af Bornholm og Nexø findes et landskabsstrøg, der består af en blanding af småskove, naturområder, landbrugsarealer, mindre bebyggelsesområder og store vidtstrakte skovområder. Der tegner sig en grøn bølge, der delvist binder Bornholm naturmæssigt sammen og byder på helt enestående, landskabelige oplevelser. Indenfor landskabsstrategiens afgrænsede område består den nordligste del af bølgen ved Hammerknuden, Slotslyngen, Hammershus, Hammersholm og Langebjerg af store områder med lynghede- og overdrevskarakter samt småskove. Inde i landet mellem Slotslyngen og Rø Plantage er Den Grønne Bølge sammenfaldende med det varierede mosaiklandskab og naturkerneområdet ved Rutsker Højlyng. Ved at styrke den naturmæssige- og rekreative sammenhæng i området ligger der et stort potentiale i udviklingen af nye natur- og landskabsoplevelser, som adskiller sig meget fra de oplevelser, der findes ude langs Bornholms kyster. Tillige øges områdets bosætningsattraktivitet og mulighederne for nye erhverv, der knytter sig til områdets stedbundne kvaliteter. Tankerne om en sammenhængende grøn forbindelse fra Hammerknuden over Nexø og måske helt til Dueodde, rækker ud over landskabsstrategiens afgrænsning og rummer potentiale til at blive Danmarks måske største sammenhængende naturområde eller skovlandskab. Konceptdiagram: Den Grønne Bølge Billedet herunder viser et af Almindingens moseområder. Et eksempel på de mange natur- og landskabsværdier, der findes i Den Grønne Bølge.

27 25 Kort 13: Den Grønne Bølge Fra klippe til klit gennem dybe skove. Kortet viser Den Grønne Bølge som et sammenhængende grønt landskabsbælte ned gennem Bornholm.

28 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 5 de strategiske temaer Som supplement til de rumlige aspekter er der med baggrund i workshops samt inputs fra landskabsarkitektstuderende, Københavns Universitet og Bornholms Regionskommune, identificeret fem strategiske temaer, som kan udfoldes på hele Nordbornholm. De strategiske temaer rammesætter strategiens fokus og initiativer og skal derved understøtte de landskabelige aspekter og kvalificere deres indhold. Hvert enkelt tema er desuden tilknyttet en række forslag til mulige handlinger, projekter og intiativer. De fem strategiske temaer i landskabsstrategien er: 1. Granitten - de dybe strukturer 2. Naturen i balance 3. Oplev og sans landskabet 4. Nye strømninger - nye relationer 5. Nordbornholm som landskabslæringsrum 5.1 Granitten - de dybe strukturer Dette tema understreger det geologiske fundament på Nordbornholm. Granitten er nærværende og kan illustreres via: Stenbruddene industrihistorie og kulturhistorie der er til stede over hele Nordbornholm Klippeløkkerne den særlige artsrige naturtype med klippefremspring også kaldet halvkultur Helleristningerne billeder og symboler på eksponerede granitblokke Granitten er særligt markant i det nordbornholmske landskab, når der fokuseres på stenbruddene, klippeløkkerne og helleristningerne. Stenbruddene kan bindes sammen af en stærkere fortælling om de historier, der findes i både de større og de mindre stenbrud. Klippeløkker er en landskabstype anvendt til græsning, tidligere udbredt som driftsform på Nord- og Østbornholm. Klippeløkker forekommer i områder med højtliggende grundfjeld eller mange sten, der forhindrer opdyrkning. De er karakteriseret ved en rig flora med flere sjældne orkidéarter. Klippeløkken er i dag en sårbar landskabstype, som trues af manglende græsning og uønsket opvækst, og en særlig indsats for at pleje disse og formidle denne naturtypes kvaliteter synes oplagt. Det skal ses i lyset af at landbrugsdriften i Danmark har ændret sig radikalt de seneste årtier. For 50 år siden havde næsten alle landbrug kvæg eller får der afgræssede store arealer. I dag er antallet af husdyr der afgræsser marker, enge og overdrev faldet drastisk og dermed er antallet af naturtyper som opretholder deres værdi via afgræsning mindsket. Helleristningerne findes mange steder på Nordbornholm, og der ligger fortsat en stor opgave i at registrere dem og fremhæve deres kulturhistoriske vigtighed.

29 27 Lokaliseringen af små og store stenbrud på Nordbornholm Moseløkkens stenbrud Havgus trækker ind over øen Klippeløkke Mountainbiking Klippekyst Cykelferie Helleristning

30 LANDSKABSSTRATEGI for NORD Mulige handlinger, projekter og initiativer Stenbrud, klippeløkker og helleristninger har kulturhistorisk, naturhistorisk og rekreativ værdi. For den enkelte lodsejer kan værdien afspejle sig i at de nyder at besøge arealerne, bruge dem rekreativt eller at arealerne indgår i landbrugsdriften. Det kræver en vis naturpleje i form af afgræsning, kratrydning eller lignende at holde stenbrud og klippeløkker lysåbne. For at få råd til at gennemføre naturplejen kan det være nødvendigt for lodsejerne at søge støttemidler eller at offentlige myndigheder medvirker til plejens gennemførelse. En anden måde at få råd til naturplejen er at antallet af brugere bliver så højt at der kan skabes indtægter via den rekreative brug af stenbrud og klippeløkker. Mulige handlinger for private aktører er at udnytte stenbrud og klippeløkker i en større turismemæssig sammenhæng. Dette tema kalder en række landskabsarkitektstuderende Oplev granitten i deres rapport Transformation Studio 2015 Fremtidens Landskab på Nordbornholm. De indleder deres forslag til udvikling af et netværk af stenbrud i en stærkere rekreativ sammenhæng således: Gennem vandreture i det Nordbornholmske klippelandskab, opdagede vi utallige stenbrud såvel som historiske og industrielle spor i granitten. At vandre på Nordbornholm var som at være opdagelsesrejsende. Vi var alene i landskabet og vidste aldrig hvad der ventede os bag den næste busk. Konkret går deres forslag ud på at knytte stenbruddene tættere sammen i landskabet ved at formidle dem som et netværk. Hertil kommer en række forslag til, hvordan man kan udvikle enkelte større stenbrud i en mere rekreativ retning. Illustration fra Transformation Studio 2015 Fremtidens Landskab på Nordbornholm Det vil/kunne Bornholms Regionskommunes gøre Kommunen kan søge fortsat at udvikle de rekreative muligheder på Nordbornholm. Et godt eksempel på dette er Stenhuggerstien i Sandvig, der blev etableret i 2017 i et samarbejde mellem Foreningen Sandvig, Naturstyrelsen Bornholm og Bornholms Regionskommune (se stikortet på side 29). Idéen til stien kom via en sandvigborgers kendskab til Hammerknudens natur og fortidige stenbrugsindustri. Stien bidrager til Hammerknudens og Sandvigs attraktioner således at mulighederne for opleve landskabet forøges. Det markante klippeparti Høje Meder, hvor nogle af Hammerknudens ældste stenbrud findes, og hvorfra der er en flot udsigt, er nu blevet tilgængeligt. Får på slotslyngen Et af de tre Udsigts- og opholdssteder på Hammersholtruten

31 29 Kort over klippeløkker kommunen udfører naturpleje på samt øvrige klippeløkker Kortet viser Naturstyrelsens store arealer på Nordbornholm. Arealerne består primært af natur- og skov Kommunen prioriterer at indgå i lignende samarbejder om projekter, der styrker den rekreative anvendelse af landskabet og formidlingen af Bornholms natur- og kulturhistorie. Gode samarbejdspartnere i sådanne projekter vil være lokale foreninger, private lodsejere, Naturstyrelsen Bornholm samt virksomheder med relation til turisme. I samarbejde med Naturstyrelsen Bornholm, bidrager kommunen til naturplejen på en række klippeløkker i det nordbornholmske landskab. Den væsentligste naturpleje er afgræsning. Da næsten alle klippeløkker oprindeligt har været brugt til afgræsning, har deres plantesamfund igennem hundredevis af år tilpasset sig dette. Hvis afgræsningen stoppes og klippeløkkerne springer i skov, medfører det en lavere artsdiversitet og derved en forringelse af klippeløkkernes naturværdi. Kommunen kan bidrage til at registrere og klassificere stenbrud, klippeløkker og helleristninger. Formålet med registreringerne er at skabe overblik til gavn for de aktører der arbejder med de forskellige temaer og kommunen selv. Omkring stenbrudene kan registreringen omfatte størrelse, placering, naturmæssige og rekreative potentialer. Omkring klippeløkker kan registreringen omfatte biologisk og landskabelig værdi. Lodsejernes ønsker for fremtiden det pågældende sted er altid relevant uanset om det gælder stenbrud, klippeløkker eller helleristninger. Og dialog med disse er derfor væsentlig. Via registreringerne kan kommunen medvirke til at prioritere indsatsen mod de mest værdifulde stenbrud, klippeløkker og helleristninger. Kort 14: Stikort Kort over den nordligeste del af Bornholm, med stier, veje og stedsnavne. En stor del af dette område ejes og forvaltes af Naturstyrelsen Bornholm. Stenhuggerstien Hammersholmruten Udsigtsplatauer Veje Stier 1 km

32 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 5.2 Naturen i balance Dette tema drejer sig om naturens omfattende tilstedeværelse på Nordbornholm og har særligt fokus på: Sprækkedalene et væsentligt naturelement på Nordbornholm Naturpleje med omtanke sikres, hvor der er behov, og undlades hvor naturen sættes løs Sammenhæng i naturen store sammenhængende naturområder og grønne korridorer forbedrer dyr og planters leve- og spredningsvilkår Naturen i balance underbygges som tema ved at zoome ind på balancen mellem den vilde natur og den plejede natur, og de landskabsrum, der er, og kan skabes på Nordbornholm. Dette skaber også rum for overvejelser om, hvordan naturen integreres i landskabet og hvor naturen separeres fra øvrige funktioner. De mange sprækkedale på Nordbornholm rummer måske den mest vilde natur vi har på øen. Med sine ofte stejle skråninger har de været svært tilgængelige for både landmænd og skovdyrkere. Naturen har derfor ofte fået lov at passe sig selv. Resultatet er at der i mange sprækkedale har udviklet sig skove med god plads til naturlig dynamik. Tillige er der områder, som har været i drift i mange århundrede, typisk via afgræsning, og hvor den lysåbne natur trives. I naturplejen er det vigtigt at zoome ind på balancen mellem den vilde natur, hvor man skal holde sig fra unødvendig pleje, og så de områder, hvor en høj naturværdi sikres ved hjælp af naturpleje. Det kræver indsigt i naturværdierne og omtanke i forhold til valg eller fravalg af plejeindsats. Måder at udføre naturpleje kan være afgræsning med husdyr som afspejler tidligere tiders landbrug eller koncentrerede indsatser på små værdifulde naturarealer, hvor man holder lysåbne naturtyper fri for tilgroning, fordi man gerne vil passe på sjældne plante- og dyrearter. I de senere år er der blevet mere opmærksom på at naturplejen kan søge at afspejle den dynamik der opstår mellem vilde græssende dyr og de arealer de lever på. En form for efterligning af naturen før der kom mennesker til. På Bornholm ses dette på Naturstyrelsens arealer i Almindingen, hvor en bisonflok er hegnet ind på 200 ha natur med en blanding af skov, eng og mose. Der findes allerede stærke konturer af en grøn korridor eller et stort sammenhængende naturområde ned gennem Bornholm. Området består af et netværk af småmarker, skove og naturarealer på øens gamle højlyngsområder. Korridoren kunne styrkes yderligere ved at arbejde målrettet mod at skabe sammenhæng mellem netværket af naturarealer en grøn bølge. Mulige handlinger, projekter og initiativer Mere og bedre naturpleje: Vilkårene for naturplejen er ændret. At bruge græssende dyr er en klassisk naturplejeaktivitet. Landbruget har historisk set haft en nøglerolle, da græsningsarealer har haft en høj værdi i landbruget. Enge, overdrev og heder er skabt ved græsning og høslæt. For myndighederne har samspillet med landmænd, der sørgede for afgræsning af disse naturarealer, været et vigtigt redskab i naturplejen. Rewilding-område. Bisonokse i Almindningen

33 31 Naturpleje med får Høsletlaug. Frivillige giver engen en hånd Med de seneste 20 års udvikling i landbruget er græsningsarealernes betydning for landbruget dog blevet mindre og mindre. Derfor skal myndighederne håndtere afgræsning og prioritering af naturplejen anderledes end tidligere. Hvor en eng tidligere kunne indbringe penge for afgræsningen, må man i dag mange steder betale landmænd for at sørge for afgræsning. Det presser økonomien i naturplejen og tvinger myndighederne til løbende at revidere deres naturplejeindsats. Etablering af mere vild natur og (gen) etablering af vådområder: Vild natur og vådområder udgør et vigtigt element i udviklingen af områder med stor naturmæssig og rekreativ værdi. Desuden kan vådområderne medvirke til at tilbageholde overfladevand efter kraftige regnskyl. Private lodsejere har en central rolle, hvis disse projekter skal realiseres. Se desuden afsnittet Nordbornholm som landskabs-læringsrum for yderligere forslag vedrørende etablering af Bornholms Center for Landskabsforskning. Det vil/kunne Bornholms Regionskommune gøre Øget prioritering af naturplejeindsatsen: Sikre at der fortsat udføres den nødvendige naturpleje, hvor der er størst behov i forhold til at beskytte og øge den biologiske mangfoldighed. Om muligt forøge og tilpasse den samlede indsats så flere plejekrævende naturtyper fx kan blive afgræsset. Understøtte natur i fri dynamik: En mulighed er at overlade flere kommunalt ejede skovarealer til rewilding-områder, hvor vildtvoksende skov upåvirket af menneskelig indgriben søges genskabt. Det kræver bl.a. at stoppe skovhugst og dræning på de valgte arealer og sikre lysåbne skovarealer med en rigere biodiversitet ved at genindføre store græssende dyr som bison, vildhest og elg. Udpegning af større uforstyrrede landskaber: Den nordligste del af Bornholm, herunder det varierede mosaiklandskab mellem Slotslyngen og Rutsker højlyng, er kendetegnet ved, at påvirkningen fra tekniske anlæg og bebyggelser, der har en betydelig visuel og støjmæssig virkning er begrænset, se kort 6 på side 13. Områderne foreslås udpeget som større uforstyrrede landskaber, der så vidt muligt skal friholdes for etablering af nye større tekniske anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. Større anlægstyper omfatter fx store vindmøller, master, solenergiparker, nye store vejanlæg, skydebaner, ny større råstofindvinding, motorsportsbaner o. lign. Landbrugs- og skovdrift vil fortsat kunne ske i området under hensyntagen til områdets natur- og landskabsværdier. Dele af området er allerede udpeget som særlige naturområder med samme formål. Etablering af Den Grønne Bølge: En virkeliggørelse af idéen om at skabe et stort sammenhængende naturområde gennem Bornholm for at forbedre naturens vilkår og samtidig skabe bedre adgang til at udnytte naturen rekreativt, vil bl.a. kræve politisk og folkelig opbakning samt massiv fondsstøtte. Det vil desuden kræve en analyse af, hvor der skal sættes ind med initiativer for at sikre en reel sammenhæng. Ved at bibeholde og nogle steder fortætte mosaiklandskabets varierede struktur og friholde dele af landskabet for etablering af nye større tekniske anlæg og støjkilder, er man godt i gang med at realisere idéen på Nordbornholm. Udpegning af Grønt Danmarkskort: I henhold til planloven skal kommunen udarbejde et grønt danmarkskort, som skal indgå i kommuneplanen. Det grønne danmarkskort skal bestå af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder eller bidrage til andre formål fx klimatilpasning.

34 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 5.3 Oplev og sans landskabet Dette tema beskæftiger sig med relationen mellem naturen og mennesket, bl.a. ved at arbejde med: Outdoor-muligheder forbedring af støttepunkter, faciliteter og infrastruktur for både det aktive og det stille friluftsliv De bynære hverdagslandskaber mulighed for at opleve naturen dagligt tæt på hvor man bor Grøn livsstil formidling af landskabet som rum for sund hed, trivsel og det gode liv Det nordbornholmske landskab benyttes allerede i stor stil til rekreative oplevelser, både af de lokale beboere og af gæster, såvel danske som internationale turister. Landskabet og naturen er et trækplaster for Nordbornholm, og dette kan styrkes yderligere ved at skabe bedre muligheder for at komme ud i naturen. Her skal forskellige brugergrupper tilgodeses, hvilket også leder til overvejelser om, hvordan landskabet bedst opdeles, så det både kan benyttes og beskyttes til gavn for naturen og fremtidige generationer. Et særligt fokus her er, at naturen også kan benyttes med vinding for egen sundhed, trivsel og helse for øje. Naturen kan fx være rammen for sundhedsindsatser, der bidrager til at fremme folkesundheden. At tilbringe tid i naturen bidrager til en række positive, fysiske, psykologiske og sociale sundhedsfordele. Forskning viser at naturen kan have betydning i forhold til forebyggelse og rehabilitering, relationer og social kontakt, afslapning og ro, håndtering og refleksion over egen livssituation, stress og kriser, fysisk aktivitet samt motorik. Gennem borgeres deltagelse og fællesskab i sundhedsfremmeindsatser kan naturen bidrage til at fremme borgernes mentale såvel som fysiske og sociale sundhed. Klatring i Ringebakkebruddet

35 33 Mulige handlinger, projekter og initiativer Bornholm oplever vækst i outdoorturismen i disse år. Denne trend søger turisterhvervet at underbygge via formidling og markedsføring af de eksisterende muligheder. For at udvikle friluftsliv og outdoor-turisme kræver det investeringer fra det private erhvervsliv i flere faciliteter og i udvikling af landskabets opholdsrum. Få skabt overblik over eksisterende og historiske sti- og vejnet og på den baggrund styrke adgangsmulighederne til oplevelser i det nordbornholmske landskab. Dette initiativ om et fremtidigt stinet skal ses i snæver sammenhæng med udviklingen af Den Grønne Bølge. I forbindelse med arbejdet med Helhedsplan for Folkemødet og Allinge blev der oprettet en infrastrukturgruppe bestående af lokale borgere. Deres forslag til at styrke hverdagslandskabet var et stisystem, der både tog udgangspunkt i de naturgivne og historiske forhold, fx stier langs vandløb og via de gamle hulveje. Udpege et antal hovedudgangspunkter (konkrete startpunkter/støttepunkter) for oplevelser i landskabet. Hovedpunkterne kan eksempelvis tage udgangspunkt i forskellige temaer, eksempelvis sundhed, smag på landskabet, natur- og kulturformidling. Det vil/kunne Bornholms Regionskommune gøre Bornholms Regionskommune har indgået partnerskab med Naturstyrelsen, Destination Bornholm samt Dansk Kyst og Naturturisme om at udvikle outdoor-oplevelser til gavn for både borgere og turister. Projektet er bakket op af regeringen. I første omgang handler samarbejdet om at udvikle og markedsføre mountainbikespor i Almindingen. På sigt vil partnerne omdanne den gamle forvaltergård over for Hammershus og besøgscentret til et outdoor udviklings- og informationscenter. Også Nordlandshallen i Allinge er på vej til at rumme faciliteter til aktiv sport og kultur. Partnerskabet vil skabe rammerne for en dialog om at tildele zoner, opsætte skilte eller iværksætte andre tiltag, der gør, at alle brugergrupper kan føle sig trygge når de færdes i naturen. Skiltning med angivelse af hvor nærmeste borde/bænke, toiletter og/eller kiosker, cafeer eller andet kan tillige være med til at gøre oplevelsen i naturen bedre. Det er også en muligt at iværksætte sundhedsfremmende indsatser på Havkajak langs de bornholmske kyster Nordbornholm. Det kan med fordel ske med inddragelse af blandt andet borgere og frivilligforeninger i ideudviklingen, design og valg af aktiviteter. Naturen bliver således rum og ramme for aktiviteter, der gør det muligt at, få en pause fra hverdagen, være i nuet og have det rart i eksisterende og nye fællesskaber.

36 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 5.4 Nye strømninger - nye relationer Dette tema tager fat i landskabet og de initiativer, der kommer fra borgerne, herunder fra de alternative kræfter i lokalområdet med fokus på bl.a.: Andelsinitiativer hvordan kan de ressourcer, der findes i landskabet, deles på nye måder? Forandringer og nye funktioner i det åbne land på forskellige niveauer, fx i anvendelsen af den enkelte ejendom og i forhold til det nære lokalsamfund. Det okkulte, spirituelle og alternative de underjordiske og jordens energifelter. Nordbornholm har en tiltrækningskraft på mange, og kan karakteriseres som en bosætningsmagnet for mange forskellige befolkningsgrupper. På Nordbornholm er der således opstået nye fællesskaber omkring produktion, nye boformer og levemåder. Alternative landskabsbenyttelser peger i retning af en række landskabsforandringer væk fra den traditionelle landbrugsmæssige benyttelse. Tidligere var landbefolkningen primært tilknyttet landbrugserhvervet, men i takt med, at landbrugsstrukturen har ændret sig, har en ny type beboere bosat sig i de overflødige landbrugsejendomme. De medbringer nye idéer til, hvordan jorden og bygningerne kan udnyttes, og ofte i en mere bæredygtig retning. Fx til skovrejsning, outdoor-aktiviteter, kursusvirksomhed, festivaller, alternativ behandling og bofællesskaber. På nogle mindre ejendomme på Nordbornholm ses etablering af permakulturarealer, som sætter fokus på næringsstofbalance og bæredygtig produktion kombineret med et særligt fælleskab omkring drift og bosætning i relation til ejendommene. En anden tendens er en stadig større bevidsthed eller overbevisning i befolkningen, som omfatter en spirituel opfattelse af, at jorden indeholder forskellige energifelter, som mennesker kan registrere og blive påvirket af. Energifelterne kan fx knytte sig til historiske steder som helleristningsfelter, gravhøje etc. eller områder i naturen, hvor granitten stikker op, særligt kraftfulde træer, vand eller simpelthen blot en særlig plads eller rum i naturen. Typisk oplever man på disse steder en særlig energi, sitren eller ro og måske en form for forbundethed og balance. Oplevelsen fremmes af lys, lyd og dufte. Således kan åbne vidder på heden og overdrevet skabe en særlig stemning, mens lysningen i den mørke granskov kan fremme andre følelser. Disse nye strømninger og relationer kan danne udgangspunkt for nye fællesskaber og erhvervsaktiviteter på Bornholm og er derfor vigtige at have med i overvejelserne, når fremtiden på Nordbornholm diskuteres og planlægges. Omringet, men aldrig forknyt. De underjordiske forsvarer en gravhøj mod påtrængende traktorer Rundvisning på feriegården Soldalen

37 35 I Polen flere andre europæiske lande inddrages energifelter (Places of power) aktivt i naturforvaltningen som steder af særlig interesse. Her et eksempel fra Bialowieza Nationalpark i grænselandet mellem Polen og Hviderusland. De bornholmske bisoner stammer i øvrigt fra samme nationalpark. I området findes en stor samling af træer med mærkelige krogede former (billedet t.v.). Af skiltet fremgår det bl.a. at: Energifelter er steder, hvor positiv stråling er til stede i form af små vibrationer, som er gode for mennesker. Strålingen får os til at føle os bedre tilpas, slappe hurtigere af, genvinde energien og vores intuition forstærkes. Energifeltet i dette reservat (Bialowieza Nationalpark, Polen) er særligt mystisk og fascinerende. Det er tilgroet med ege, fyr og gran i bizarre former, der ofte danner flere stammer eller gror sammen. Her findes en ualmindelig samling af hvidtjørn og vilde pærer, hvilket ifølge nogle forskere, beviser at en lejrplads for hyrder, der lod deres kvæg græsse i skoven, fandtes her i det 19. århundrede. Man kan se en gruppe af kampesten i forskellige størrelser og former placeret på en bemærkelsesværdig måde. Et andet system, der udgøres af mindre sten findes lige under muldjordslaget. Sensitive mennesker, der står det rigtige sted kan mærke de mange småvibrationer, som renser sindet og giver ro, men kan medføre ubalance og svimmelhed. Alene den måde stenene er arrangeret på kan forhindre særligt sensitive mennesker i at træde ind imellem dem. Det formodes, at stedet i antikken blev anvendt til dyrkelse af rituelle handlinger. En gammel legende fortæller, at der engang eksisterede et sted i skoven, hvor indviede samledes for at afværge fjender og onde kræfter ved hjælp af stenenes kræfter. Det er sandsynligt, at disse tidlige ritualer foregik på dette sted. Et nærtliggende område blev før i tiden kaldt Djævlens sump. Her findes en enestående stor samling af træer i bizarre former, som om de sprænges af de energier, der strømmer ud fra jordens indre.

38 LANDSKABSSTRATEGI for NORD Mulige handlinger, projekter og initiativer Forskellige former for "imarksætteri" på Nordbornholm, kan medvirke til at skabe bedre og mere liv på landet. Fx gennem fællesskabsgårde som ramme for bofællesskab, maskinfælleskab og småproducent-fællesskab. Småskala fødevaredyrkning kan medvirke til at fremme udviklingen af kvalitetsprodukter, sikre bæredygtighed og give biodiversitetsforøgelse. Der fortælles mange myter og sagn, der knytter sig til det bornholmske landskab og særlige lokaliteter. I forlængelse af denne tradition bør der tages initiativ til at finde og udpege eventuelle energifelter på Nordbornholm og afdække stedernes historie med henblik på at formidle denne i ekstra dimension i vores landskabsforståelse. Det vil/kunne Bornholms Regionskommune gøre I forvaltningen af det åbne land vil kommunen så vidt muligt understøtte initiativer og muligheder for nye fællesskaber omkring produktion, nye boformer og levemåder. Afklare muligheden for at iværksætte et projekt mhp. kortlægning af eventuelle energifelter. Desuden sørge for information ved energifelter i områder med offentlig adgang. Produktion af æblemost i Soldalen 5.5 Nordbornholm som landskabs-læringsrum Dette tema fokuserer på aktiv brug af landskabet som rum for nye erkendelser, der støtter op om ovenstående temaer, eksempelvis inden for: Naturpleje og rewilding hvorfor plejes naturen, og hvordan gøres den mere vild? Natur- og landskabsforståelse at blive klogere på den lokale natur i landskabet. Bæredygtig udvikling set i relation til fx biosfærebeskyttelsestankegangen. Det nordbornholmske landskab rummer mange muligheder for at lære nyt. Nogle af de temaer, der kan fremhæves, har relation til de øvrige temaer for eksempel naturpleje, som der er behov for at blive klogere på og sikre de rette steder i landskabet. Fåreavler og hyrde Jan Seerup og hans dyr plejer fx kulturlandskabet omkring Hammershus, så vegetationen ikke får frit løb. Ligeledes bliver et begreb som rewilding stadig mere populært, og ses mange steder brugt som et aktivt værktøj i en større naturstrategi. Naturstyrelsens udsætning af bisoner i Almindingen er et godt eksempel på rewilding. Dette leder også til overvejelser om bredere perspektiver på landskabets bæredygtighed. I dette tema vil der også kunne skabes en kobling mellem den eksisterende viden inden for både etablerede og nye vidensområder. Her kunne man forestille sig, at tilflyttere med ny viden i samarbejde med eksisterende lokale kræfter (kommune, museer, vidensinstitutioner) igangsatte temaaftener, hvor eksempelvis biosfære-tankegangen bliver udforsket med afsæt i det fysiske landskab. Eller, at der blev inviteret til inspirationsmøde hos dem, der arbejder med nye arealanvendelsesformer, eksempelvis permakultur. Sådan et møde mellem forskellige vidensområder og -former sigter mod at skabe rum for nye erkendelser og på den måde bakke op om de øvrige foreslåede initiativer i ovenstående temaer.

39 37 Mulige handlinger, projekter og initiativer Afsøge muligheden for, at Nordbornholm kan udpeges som naturpark, nationalpark, geopark, biosfæreområde eller lignende og derigennem at skabe yderligere interesse for det nordbornholmske landskab og understøtte tanken om området som landskabs-læringsrum. Arbejde på at tiltrække videns-institutioner og uddannelser til Nordbornholm, fx indenfor biologi, geologi, friluftsliv, turisme og eventskabelse. En mulig handling for private aktører i samarbejde med offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner kunne være at etablere Bornholms Center for Landskabsforskning. Denne mulighed bearbejder en række landskabsarkitektstuderende i deres rapport Transformation Studio 2015 Fremtidens Landskab på Nordbornholm. Fire forskellige typer arealer i nærheden af en feltstation med forskningsfaciliteter kunne udgøre et samlet forskningsmiljø. Ved at favne naturen bredt og have et vådområde, et skovareal, et landbrugsareal og et græsningsområde kunne forskellige aspekter af naturpleje afprøves i realistiske scenarier. Dette kunne kombineres med naturskolevirksomhed og servicere de forskere, der alligevel kommer til Bornholm for at udføre deres arbejde. Det vil/kunne Bornholms Regionskommune gøre Understøtte ovenstående idéer i det omfang der er folkelig og politisk interesse og opbakning til eventuelle konkrete projekter. Naturstyrelsens nye besøgscenter ved Hammershus Vild natur i Døndalen Eksempel på skovgræsning fra Sverige

40 LANDSKABSSTRATEGI for NORD 6 fra strategi til handling 6.1 Identifikation af handlinger Med baggrund i de landskabelige aspekter og de strategiske temaer, søges visionen for det nordbornholmske landskab virkeliggjort gennem en række konkrete handlinger. Identifikation af disse handlinger er næste skridt i processen og søges gjort på en kommende workshop i et samarbejde mellem Bornholms Regionskommune, Københavns Universitet og de lokale interessenter, som skal være med til at virkeliggøre visionen. Billeder af rørt og uberørt natur, outdoor-aktivitet og seværdigheder

41 39 7 forudsætninger for strategien 7.1 Planproces for landskabsstrategi Det er centralt for arbejdet med landskabsstrategien, at den tager sit udgangspunkt i de ønsker borgere (og andre) har udtrykt i forbindelse med inddragelsesprocessen i løbet af efteråret I overskrifter har procesforløbet omkring tilblivelsen af landskabsstrategien bestået af tre faser; en afklaringsfase, en workshopfase og en strategifase. Afklaringsfase (24 måneder inkl. rapportering): I denne fase har både Bornholms Regionskommune og Københavns Universitet foretaget en række analyser og undersøgelser, som har til formål at skabe et mere velinformeret grundlag for udviklingen af landskabsstrategien: Aktøranalyse samtaler og drøftelser med foreninger, statslige myndigheder og institutioner om den nuværende landskabelige situation Landskabskarakteranalyse en struktureret analyse af natur- og kulturgeografiske karakteristika, som leder frem til en regionalisering i landskabskarakterområder Ejendomsundersøgelse en interviewundersøgelse med 85 lodsejere på Nordbornholm om deres landbrugsdrift, arealanvendelse, brug af området, fremtidsperspektiver mv. Transformation Studio kursus på landskabsarkitektuddannelsen på Københavns Universitet med fokus på at stille forslag til ny brug af delområder på Nordbornholm med afsæt i de stedbundne ressourcer og potentialer Studieopgaver studerende fra Københavns Universitet har undersøgt mulige udpegninger som UNESCO Verdensarv, Naturpark, Nationalpark, Geopark samt arbejdet med Den Grønne Bølge som en ramme for udvikling af mere sammenhængende natur Nationalpark-forundersøgelse Bornholms Regionskommune, Naturstyrelsen Bornholm og Bornholms Museer har arbejdet med mulighederne for at skabe en nationalpark på Bornholm. Dette arbejde er fulgt af projekt gruppen for Fremtidens Landskaber Nordbornholm.

42 LANDSKABSSTRATEGI for NORD Billeder fra workshop Strategiworkshopfase (6 måneder inkl. planlægning): Denne fase er gennemført som den centrale del af den aktive involvering af aktørerne mht. formuleringen af strategien. Workshopfasen blev igangsat med en ekskursion i området efterfulgt af et sammenhængende forløb på tre workshops inden for 3 måneder: Ekskursion bustur rundt i området med indbudte borgere, lodsejere og foreningsrepræsentanter med fokus på at skabe kendskab til og ejerskab for udviklingen af landskabsstrategien. På ekskursionen besøgte gruppen bl.a. hemmelige steder på Nordbornholm og disse blev sat i relation til det forestående arbejde med strategien. Workshop 1 Afdækning af hvilke trusler, værdier og potentialer workshopdeltagerne ser på Nordbornholm. En åben proces for både at finde generelle forhold og landskabelige værdier, trusler og potentialer. Workshop 2 Med baggrund i de identificerede trusler og værdier, fokuserede denne workshop på udfordringer og muligheder i forhold til at finde løsninger på problemer og understøtte de eksisterende værdier. Workshop 3 Med afsæt i de to forudgående workshop blev workshopdeltagerne bedt om at formulere deres visioner og identificere projekter, der kan understøtte opnåelse af visionerne. Output af denne workshop, og dermed det samlede workshopforløb, var bruttolister over visioner og projektforslag til videre bearbejdning. Strategifase (12 måneder inkl. planlægning): Denne fase startede med en ekspertopsamling, hvor Københavns Universitets strategideltagere arbejdede på at omsætte de samlede workshop-input til en samlet vision for Nordbornholm, som udmøntes i en strategi. Landskabsstrategi-forslaget blev formuleret i samarbejde med Bornholms Regionskommune og blev præsenteret på en workshop for de involverede i projektet. Herefter blev den endelige strategi formuleret færdig. Strategi-færdiggørelsesfase (6 måneder): Præsentation af forslag til landskabsstrategi for Nordbornholm for de involverede i projektet. Workshop 4 I en fjerde workshop med deltagelse fra de involverede i projektet og andre interessenter, blev forslag til landskabsstrategi for Nordbornholm præsenteret og diskuteret. Strategiske projekter og andre aktive handlinger, der kan bidrage til strategiens iværksættelse samt potentielle nye aktører, blev diskuteret.

43 41 Billeder fra workshop 7.2 Planforudsætninger Af yderligere forudsætninger for landskabsstrategien ligger en række planmæssige bindinger af kommunal og statslig karakter. Disse er kortfattet præsenteret her: Planloven Planloven fastsætter de overordnede rammer for planlægning i Danmark, herunder myndighedernes regulering af anvendelsen af arealer. Loven har til formål at sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø, og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand. Det åbne land er bl.a. reguleret af planlovens landzoneregler. Bright Green Island - Bornholms Udviklingsstrategi 2016 er Bornholms Regionskommunes overordnede strategi for Bornholms udvikling. Strategien bygger på kommunalbestyrelsens fire visioner: - Et godt og aktivt liv for alle. - Bornholm som vidensamfund. - Grøn bæredygtig ø. - Økonomisk bæredygtig ø. Bornholms udviklingsstrategi er et strategisk værktøj, som dækker mere overordnede aspekter af relevante forhold for Bornholms udvikling. Derudover fungerer udviklingsstrategien som et inspirationskatalog og en paraply for udviklingsinitiativer. Kommuneplan 2013 indeholder en række temaer, hvor det særligt er temaet Natur, kulturmiljø og landskab der er relevant for landskabsstrategien. Undertemaerne er Naturbeskyttelse og landskab, Lavbundsområder, Kystnærhedszone, Geologiske interesser, Kulturmiljøer og bevaring. Desuden er temaet Rekreation og fritid relevant i relation til undertemaet Rekreative områder og friluftsliv. For hvert undertema er der formuleret målsætninger, som harmonerer rigtig godt med landskabsstrategiens vision og strategiske handlinger. Særligt værdifulde landbrugsområder for Bornholm gælder det, at meget store arealer i kommuneplanen er udpeget som særligt værdifulde landsbrugsområder. På Nordbornholm er stort set alle marker og åbne arealer særligt værdifulde landbrugsområder. Det er et statsligt mål, at der i områder, som har denne udpegning, udvises tilbageholdenhed i forhold til at inddrage landbrugsjorden til ikke-jordbrugsmæssige formål.

44 LANDSKABSSTRATEGI for NORD Kort 15: Eksisterende natur- og landskabsbeskyttelse Kortet til højre viser de væsentligste arealmæssige bindinger indenfor natur- og landskabsbeskyttelse. Natura 2000-områder (Internationale beskyttelsesområder), beskyttede naturtyper ( 3-områder) og fredninger. Grønt Danmarkskort I henhold til planloven skal der udarbejdes et grønt danmarkskort, som vil indgå i den kommende kommuneplan Det grønne danmarkskort skal bestå af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder eller bidrage til andre formål f.eks. klimatilpasning. Med Grønt Danmarkskort under støttes opfyldelsen af FN s og EU s mål for biodiversitet i Grønt Danmarkskort skal tjene som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj, der kan anvendes af både kommuner, staten, foreninger og fonde som grundlag for en prioritering af kommende naturindsatser. EU's naturbeskyttelsesdirektiver (Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet) disse direktiver på lægger EU s medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske. Dette sker på baggrund af områdeudpegninger, de såkaldte Natura 2000-områder, som der findes to af på Nordbornholm. Det ene område er Hammeren og Slotslyngen (N2000-område 184) og det andet er Spællinge Ådal, Døndal og Helligdomsklipperne (N2000-område 210), som lige rammer den østlige del af Nordbornholm. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven har til formål at beskytte de vilde dyr, planter og deres levesteder samt de landskabelige og kulturhistoriske værdier, herunder befolkningens adgang til at færdes i naturen. Planlægning i det åbne land er bl.a. reguleret af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelse og fredning samt beskyttede naturtyper, de såkaldte 3-områder. De omfatter søer, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, og er alle beskyttet mod tilstandsændringer medmindre der kan gives dispensation. Museumsloven Museumsloven har bl.a. til formål at sikre beskyttelsen af sten- og jorddiger og fortidsminder. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og fortidsminder medmindre der kan gives dispensation.

45 43