Plantekongres 2013 Planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land

Transkript

1 Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 92 Offentligt Plantekongres 2013 Planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land januar i Herning Kongrescenter

2 Hør Figur 2: fremtiden gro! Mød andre med interesse for planteproduktion og det åbne land. SKAL DU MED? Vælg mellem 88 forskellige sessioner, og sammensæt et program, hvor du også hører om noget helt nyt. Få en god snak med dem, du kender og ikke mindst med de andre. Det er ofte i dialogen med de andre, der opstår noget nyt! Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Plantekongres 2013 arrangeres af: AARHUS AU UNIVERSITET 2 Plantekongres 2013

3 Velkommen til 10 års jubilæums-plantekongres I 2003 blev den første Plantekongres afholdt i Herning Kongrescenter. Den daværende formand for Landsudvalget for Planteavl Henrik Høegh sagde bl.a.: Ideen med kongressen er at skabe et forum, hvor alle interesserede landmænd og andre med relation til planteproduktion kan komme og vælge blandt et sandt overflødighedshorn af udbud. Siden er ambitionerne for kongressen vokset. Hvor det for 10 år siden primært handlede om planteproduktion, har kongressen i dag også stor fokus på natur, miljø og planlægning i det åbne land. Og hvor det for 10 år siden hovedsageligt var landmænd og planteavlskonsulenter, som drog til Herning for at blive fagligt opdaterede, besøges plantekongressen nu også af en mangfoldighed af personer, som arbejder med planteproduktionens betydning for miljø, natur og landskab. Det unikke ved plantekongressen er, at man mødes på tværs af professioner, lytter til faglige indlæg sammen og debatterer med de andre. Her møder landmanden forskeren, den studerende får en snak med rådgiveren og den offentlige ansatte udveksler synspunkter med de privatansatte. Det skaber dynamik, udvikling, nye løsningsmuligheder og værdifulde kontakter for den enkelte deltager. To dage med stort program De seneste to år har plantekongressen varet tre dage, hvor der tredje dag har været fokus på natur, miljø og planlægning. Vi har valgt igen at koncentrere kongressen over to dage med otte parallelle spor, velvidende at nogle vil savne den tredje dag, mens andre er glade for at kunne få det hele med, fordi de kun kan være hjemmefra i to dage. Glæd dig til at nærlæse programmet, som byder på mange spændende sessioner, samt dygtige og inspirerende indlægsholdere. Vi håber at se rigtig mange til en forrygende plantekongres i Herning Kongrescenter. Formand for Landbrug og Fødevarer, Planteproduktion Torben Hansen Direktør for DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Jørgen B. Jespersen, Aarhus Universitet Vice-Dean for Private and Public Sector Services Erik Bisgaard Madsen, Københavns Universitet Plantekongres

4 Om Plantekongres 2013 Et spændende program På de følgende sider kan ses hele programmet for Plantekongres På side 6-7 får du det store overblik, og på de følgende sider kan du læse mere om de enkelte sessioner og indlæggene. For at gøre det nemmere for den enkelte at vælge de rigtige sessioner har vi forsynet alle sessioner med ikoner. For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. For alle. Du kan møde... Plantekongressen er stedet, hvor der netværkes på livet løs - på tværs af fagområder, geografi og uddannelse. Du kan bl.a. møde: Landmænd, rådgivere, forskere, undervisere, natur- og miljømedarbejdere, planmedarbejdere, landdistriktskonsulenter, maskinforhandlere, aftagere af planteprodukter, ansatte i forvaltninger i kommuner og stat, ansatte i gødnings- og kemikalievirksomheder, finansfolk, studerende, landbrugselever, nordiske forskere, rådgivere og landmænd. Årets tema: Planter til salg TEMA Det er godt at være en dygtig planteavler, som kan levere højkvalitetsprodukter af alle slags. Men det er ham eller hende, som også tænker anderledes, spotter nye tendenser i markedet og begår sig godt i handelssituationen, som for alvor scorer kassen. Få inspiration til at gøre bedre handler. Hør bl.a. om salgsstrategier, handelspsykologi, forbrugeradfærd og svensk kreativitet. Læs mere side 26. Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Kåring af Årets grønne landmand På Plantekongres 2013 kåres Årets grønne Landmand. Det er en landmand som med innovative løsninger og dygtigt landmandskab har fuld fokus på såvel produktionsøkonomien som miljøet. Læs mere på Vi opfordrer landmænd og rådgivere til at foreslå egnede kandidater. Foto: Colourbox 4 Plantekongres 2013

5 Program Landsplanteavlsmødet 15. januar 2013 Kl Ankomst Kaffe og rundstykker i Kongressalen Kl Velkomst og åbning af Plantekongres 2013 Sektorbestyrelsens beretning - Planteproduktion i Danmark i 2013 Gårdejer Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Faglige udfordringer og resultater Direktør Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Status for arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen Direktør Jørn Jespersen, formand for kommissionen Samfundets prioritering af miljø kontra sundhed og velfærd. Hvor stor er den samlede kage? Professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet Gårdejer Torben Hansen Direktør Carl Åge Pedersen Direktør Jørn Jespersen Professor Torben M. Andersen Landsplanteavlsmødet er årsmøde for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion. Gratis adgang Plantekongres

6 Programoversigt for tirsdag d. 15. januar 2013 Kl Kl Kl Kl Kl Landsplanteavlsmødet Frø Læs mere side 8 Ankomst 1. Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs 2. Udbytteoptimering i markfrø 3. Årsmøde i Frøsektionen I 4. Årsmøde i Frøsektionen II Kaffe og rundstykker i Kongressalen Velkomst og åbning af Plantekongres 2013 Grovfoder Læs mere side 11 Emner: Sektorbestyrelsens beretning - Planteproduktion 12. Den bedste og billigste foderforsyning 13. Sikker majsdyrkning! 14. Nye slætstrategier i kløvergræs 15. Indstil kløvergræsmotoren rigtigt i Danmark i 2013 Faglige udfordringer og resultater Status for arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen Samfundets prioritering af miljø kontra sundhed Planteværn Natur og miljø på bedriften 23. Det vigtigste fra planteværnsforsøgene Nyt om plantebeskyttelsesmidler 25. Nyt om svampesygdomme Læs mere side Use of insecticides and effect on bees og velfærd. Hvor stor er den samlede kage? Læs mere side 5 Inspiration på tværs Læs mere side British farming conditions 35. Hightech planteproduktion 36. Velkommen til Forebyg stress Der er gratis adgang til Landsplanteavlsmødet Bioenergi 45. Økonomi i biogas 46. Experiences with crops for biogas in Germany 47. Nyt om energiafgrøder Læs mere side Højværdi-produkter fra bioraffinering Teknik Læs mere side Få fuldt udbytte af sensorstyring 57. Skal der bælter på? 58. Smart registrering 59. Autostyring - muligheder og faldgruber TEMA Planter til salg! Læs mere side Salgsstrategier 68. Urmennesket beslutter for dig 69. Ram forbrugerne 70. Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringsliv Natur og miljø på bedriften Læs mere side Fakta om randzoner 79. Pas på vandløbene 80. Sådan lykkes tiltag for markvildtet 81. Naturpleje med succes 6 Plantekongres 2013 For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.

7 Programoversigt for onsdag d. 16. januar 2013 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kartofler Læs mere side Precision farming in potatoes - Dutch experiences 6. Nyt om virus Y og om lagersygdomme 7. Nyt om jordløsning og om rodfiltsvamp 8. Årsmøde for kartofler I 9. Årsmøde for kartofler II 10. Aktuelt om skadegørere i kartofler 11. Udfordringer i praksis Raps Læs mere side 12 Økologi Læs mere side Nedsæt dryssespildet i raps 17. Gylle til raps - sådan! 18. Raps som grisefoder 19. Nyt fra økologiske markforsøg i Kan reduceret jordbearbejdning og økologi forenes? 21. Gulrust og økologi 22. Økologi på svensk Økonomi og driftsledelse Læs mere side 15 Korn Læs mere side Forventninger til økonomien i planteproduktionen 28. Et budget er til at styre økonomien efter 29. Rettidighed og tilpasning af maskinkapacitet 30. Lagring og tørring af korn 31. Korndyrkning i Skåne 32. Korndyrkning - tilbage i topform 33. Den bedste handel med korn og raps Inspiration på tværs Læs mere side Se guldkornene i de sociale medier 39. Gør modspilleren til medspiller 40. Ny sprøjtemiddelstrategi Danish Agros internationaliseringsstrategi og dens betydning for danske landmænd 42. Min afrikanske farm 43. Højaktuelt emne 44. Mødet med mikrofonen Jord Læs mere side 21 Gødskning Læs mere side Svenske erfaringer med minimeret jordbearbejdning 50. Jordpakning og plantevækst 51. Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold 52. Det vigtigste fra gødningsforsøgene How do we improve nitrogen utilization in winter wheat? 54. Sidste nyt fra rodzonen 55. CULTAN - a new method for application of fertilizers Biologi Læs mere side 24 Landskab Læs mere side Plantetoksiner - muligheder og risici 61. Gen-duplikation i udvikling og forædling af afgrøder 62. Fremtidens medicin fra planter 63. Kommuneplan 2013 til debat 64. Nye metoder til planlægning i det åbne land 65. Lokaldrevet udvikling 66. Nye produktionsmuligheder baseret på bæredygtighed og samspil Natur Læs mere side De gode naturplejeprojekter 72. Værdifuld natur eller blot en gammel græsmark? 73. Naturindhold i vandhuller 74. Naturværdier i randzonerne 75. Pleje af enge til gavn for landbrug og natur 76. Anvendelse af biomasse fra engarealer 77. Sådan plejes habitatnaturtyper optimalt Miljø Læs mere side Kvælstof i drænvand 83. Det juridiske vandmiljø 84. Nye virkemidler til at reducere kvælstoftabet 85. Lokal kortlægning af kvælstofretentionen 86. Vandrammedirektivet i andre lande 87. På vej mod en ren Østersø 88. Efter vandplaner kommer handleplaner For alle Plantekongres

8 Frø Tirsdag 15. januar Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs Kl Forsøg fra New Zealand viser positive resultater i forhold til bl.a. vækstregulering og udbytte. Hvorledes kan vi omsætte disse resultater til dansk praksis? Højere udbytte med nedsat vækstregulering lyder næsten for godt til at være sandt. Fremlæggelse af de nyeste udenlandske og danske forsøgsresultater. Sådan kan vi få et højere frøudbytte i rajgræs Forskningsleder Birte Boelt, AU Skal vi afpudse alm. rajgræs om foråret? Specialkonsulent Barthold Feidenhans l, VFL 2. Udbytteoptimering i markfrø Kl Frøgræs kvitterer ofte positivt på vækstregulering, og der er nye midler, som er interessante. Med fokus på rødsvingel og alm. rajgræs bliver resultaterne af forsøgene i 2012 gennemgået. Højere pesticidafgifter kræver højere udbytter i bl.a. hvidkløver. Hvad kan vi lære af de avlere, som altid gør det godt? Nye resultater med vækstregulering i frøgræs Specialkonsulent Barthold Feidenhans l, VFL Vejen til størst muligt udbytte i hvidkløver Inspektør Søren Jespersen, Krenkerup Gods 3. Årsmøde i Frøsektionen I Kl Formandens beretning og debat. Valg af formand. Præsentation af den samlede bestyrelse, der er valgt i de lokale frøavlerforeninger. Kom med forslag til emner, som bestyrelsen skal arbejde med i Formandens beretning Formand, Frøsektionen Thor Gunnar Kofoed, Knarregård 4. Årsmøde i Frøsektionen II Kl Få et bud på, hvordan den kommende sæson tegner sig. Der tages udgangspunkt i frøpriser, forsyningsbalancer på verdensmarkedet og prognoser for de kommende år. Hør om, hvordan innovation og nye logistik- og forædlingsteknikker samt nye kundeløsninger er med til at fastholde en vigtig position i markedet. Det kræver tilpasning til hvert enkelt marked. Verdensmarkedet for frø Korncernsalgs- og marketingsdirektør Søren Halbye, DLF-TRIFOLIUM A/S 8 Plantekongres 2013 For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.

9 Kartofler Onsdag 16. januar Precision farming in potatoes - Dutch experiences Kl Precision farming is a growing trend in Dutch potato production. It includes an increased use of e.g. soil analyses, mapping of soil fertility, use of sensors, controlled traffic farming, irrigation, disease support systems, and a lot more. Come and be inspired! Precision farming in potatoes - Dutch experiences Potato grower Jacob van den Borne, Van Den Borne Aardapplen Sessionen holdes på engelsk. 6. Nyt om virus Y og om lagersygdomme Kl Kartoffelvirus Y (PVY) forekommer som forskellige linier. Hør om udbredelsen af fem linier i Danmark, deres indflydelse på udbytte og udviklingen af symptomer i fem kartoffelsorter. Lagersygdomme er ofte et komplekst problem. Norge har startet et stort projekt omkring betydningen af de enkelte skadegørere. Hvad kan vi lære af det? Status for kartoffelvirus Y i Danmark Sektionsleder Steen Lykke Nielsen, AU Forekomst af Fusarium og Phoma på norske kartoffellagre Cand. agro. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst, Apelsvoll 7. Nyt om jordløsning og om rodfiltsvamp Kl Jordløsning og bejdsning mod rodfiltsvamp er fortsat i fokus for at sikre en sund fremspiring og plantevækst. Jordløsning er dyr, men hvad siger nettoøkonomien? Der er nye spændende forsøg med effekten af både flydende og pulverformulerede bejdsemidler. Jordløsning i stivelseskartofler Konsulent Annette Dam Jensen, KMC Bekæmpelse af rodfiltsvamp Konsulent Henrik Pedersen, AKV-Langholt Derfor tager jeg til plantekongres... Kl Frøavler Lars Korsholm Hansen, St. Heddinge Jeg tager til Plantekongres for at udvide min horisont inden for planteavl og mere generelle emner. Jeg vælger først og fremmest sessioner, hvor der er noget spændende nyt, eller hvor jeg fornemmer, der er kant i indlæggene. Jeg tager de relevante sessioner om frø og får samtidig lejlighed til at udvide mit netværk inden for frøbranchen. For alle Plantekongres

10 Kartofler Onsdag 16. januar Årsmøde for kartofler I Kl Beretning og diskussion af aktiviteter i Specialudvalget for Kartofler og Danske Kartofler. Aktiviteter i Specialudvalget for Kartofler og Danske Kartofler Formand Carl D. Heiselberg, Specialudvalget for Kartofler 9. Årsmøde for kartofler II Kl Beretninger fra NaturErhvervstyrelsen og Kartoffelafgiftsfonden. Beretning fra NaturErhvervstyrelsen En repræsentant fra NaturErhvervstyrelsen Kartoffelafgiftsfonden efter omlægning af produktions- og pesticidafgift Gårdejer og formand Thyge Thoustrup, Thoustrup Landbrug I/S 10. Aktuelt om skadegørere i kartofler Kl Bladplet er et stigende problem ved udfasning af svampemidler med mancozeb. Hvilke bekæmpelsesstrategier skal der fokuseres på? Cikader kan bekæmpes ved brug af både bejdse- og sprøjtemidler. Hvad er den bedste løsning? Bladplet (Alternaria) - bekæmpelsesstrategier og risiko for resistens Seniorforsker Bent J. Nielsen, AU Bejdsning mod cikader - effekt af midler og bejdseteknik Landskonsulent Lars Bødker, VFL 11. Udfordringer i praksis Kl Brugen af plantebeskyttelsesmidler bliver vanskeligere i kraft af højere afgifter og færre midler. Hvorfor selv satse på udvikling af alternativer? Økonomien i produktion af stivelseskartofler er under pres efter afkobling af EU-støtten og omlægning af pesticidafgifterne. Hvem klarer sig stadig godt og hvorfor? Udvikling af kartoffellægger og kartoffelvasker, hvorfor nu det? Landmand Henning Thybo Benchmarking i kartofler efter afkobling af EU-støtten og stigning i pesticidafgifter Konsulent Jannie Renbæk Sørensen, LandboNord 10 Plantekongres 2013 For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.

11 Grovfoder Tirsdag 15. januar Den bedste og billigste foderforsyning Kl De høje priser på korn og protein samt en stigende afsætning af afgrøder til bioenergi presser foderprisen op på kvægejendomme over det meste af landet. I hvilken grad skal det påvirke mit valg af de forskellige typer grovfoder i foderplanen og i markplanen - nu og i fremtiden? De bedste strategier for foder til malkekøer Specialkonsulent Rudolf Thøgersen, VFL Sådan påvirker energiafgrøder prisen på foder, jordleje og jord Analytiker Troels Schmidt, LandboSyd 13. Sikker majsdyrkning! Kl De seneste års mindre gode majsmarker understreger betydningen af behovet for optimering af sortsvalg, etablering og strategi for planteværn med kemiske og mekaniske løsninger. En ny udfordring er såning af efterafgrøder i majs. Hør, hvor din indsats skal gøres i majsdyrkningen! Vælg de bedste sorter og den optimale etablering af majs Landskonsulent Martin Mikkelsen, VFL Sikker strategi for planteværn i majs Landskonsulent Poul Henning Petersen, VFL 14. Nye slætstrategier i kløvergræs Kl Der er meget fokus på at optimere kvaliteten af 1. slæt, men de senere slæt har stor betydning for den samlede kvalitet af ensilagestakken. Nye slætstrategier kan tilpasses i forhold til ønsker om energi og protein i ensilagen. Det belyses ud fra forsøg og beregninger for indkøbt protein og den samlede økonomi. Slætstrategiens indvirkning på energiog proteinproduktion Seniorforsker Karen Søegaard, AU Indvirkning af energi- og proteinproduktion på økonomi og mælkeydelse Konsulent Vibeke Duchwaider, VFL 15. Indstil kløvergræsmotoren rigtigt Kl Store prisstigninger på protein og især sojabønner har i kombination med nogle særdeles gode år for kløvergræs øget interessen for dyrkning af kløvergræs. En grøn revolution er på vej med hensyn til udnyttelse af græsmarkens bælgplanter og valg af blandinger til slæt, staldfodring og afgræsning. Det hele skal spille sammen med den bedste anvendelse af kvælstof i handelsgødning og gylle. Strategier for valg af kløvergræs-blanding sammen med kvælstofgødskningen Landskonsulent Karsten A. Nielsen, VFL Strategi for gylle til kløvergræs - nedfældning, forsuring mv. Specialkonsulent Annette V. Vestergaard, VFL For alle Plantekongres

12 Raps Onsdag 16. januar Nedsæt dryssespildet i raps Kl Dryssespild i vinterraps koster udbytte, og det bør derfor have stor fokus. Der er flere forhold, som du selv kan gøre noget aktivt ved. Det er bl.a. sortsvalg, høstteknik, svampebekæmpelse og anvendelse af additiver. Undgå skulpeopspring via sortsvalget Technical development manager Dorthe Kappel, Monsanto Crop Sciences Betydning af svampebekæmpelse og spildreducerende midler for dryssespildet Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, VFL 17. Gylle til raps - sådan! Kl Ifølge de gældende regler skal gylle, som tildeles før såning af vinterraps, nedfældes. Det giver nogle udfordringer med optimering af virkningen, når der samtidig skal sikres en god og rettidig etablering. Hvad viser de nyeste forsøg? Hør også om praktiske erfaringer med nedfældning af gylle i forbindelse med grubbesåning. Få den bedst mulige virkning af gylle i raps Planteavlskonsulent Torben Føns, Sønderjysk Landboforening Sådan nedfælder jeg gylle ved grubbesåning Medejer Mads Rasmussen, Brdr. Rasmussen Maskinstation 18. Raps som grisefoder Kl Rapsfrø anvendes til produktion af både olie og foder. Men hvordan udnyttes rapsen bedst muligt som foder? Et spændende samarbejdsprojekt mellem Videncenter for Svineproduktion, Aarhus Universitet og oliemøllerne har vist, at både sortsvalg og proces er vigtige forhold for foderkvaliteten. Grisenes foretrukne rapskage Chefforsker Hanne Maribo, Landbrug & Fødevarer Sortsforskelle og optimering af processen på oliemøllen Indlægsholder på vej... Se, hvem det bliver på plantekongres.dk Derfor tager jeg til plantekongres... Planteavlskonsulent Jens Berge Lauersen, Agri Nord Jeg har været på plantekongres hvert år, siden den startede i Jeg vælger både emner, jeg ikke har berøring med i det daglige og emner, jeg arbejder meget med. Jeg synes også, det er spændende med de meget forskningsprægede indlæg. Og så er det godt at møde gamle studiekammerater og kolleger fra hele landet. 12 Plantekongres 2013 For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.

13 Økologi Onsdag 16. januar Nyt fra økologiske markforsøg i 2012 Kl I forsøgene er der fokus på dansk produktion af bælgsæd og øgede udbytter på de økologiske planteavlsejendomme. Hør bl.a. om dyrkning af hestebønne og lupin, udbyttestabilitet i blandsæd af vårhvede og lupin, øgede udbytter i vårbyg og dyrkning af efterafgrøder som biomasse til biogasproduktion. Ø Dyrkning af hestebønne og lupin Souschef Inger Bertelsen, VFL Blandsæd og højere udbytter i vårbyg og efterafgrøder Specialkonsulent Kathrine Hauge Madsen, VFL 20. Kan reduceret jordbearbejdning og økologi forenes? Kl Fra USA og Canada høres det ofte, at man ikke behøver herbicider for at dyrke pløjefrit. Fra Europa høres det sjældent og fra Danmark (næsten) aldrig. Hvad er det, de kan i USA og Canada, som vi ikke kan - og hvad kan vi lære af dem? Hvilke erfaringer er der med pløjefri dyrkning og økologi i Tyskland? Ø Hvad kan vi lære af de udenlandske erfaringer? Planteavlskonsulent Christian Petersen, Økologisk Landsforening Kan ukrudtet styres, når ploven parkeres? Seniorforsker Bo Melander, AU 21. Gulrust og økologi Kl Gulrust har vist sig som et alvorligt problem i vintertriticale. Økologerne har kun meget begrænsede muligheder for at gøre noget, når afgrøden angribes. Der gives en status og et bud på fremtidsperspektiverne. Ø Status på gulrust - hvad er fremtidsscenariet? Seniorforsker Mogens Støvring Hovmøller, AU Hvilke muligheder har du som økologisk landmand? Landskonsulent Peter Mejnertsen, VFL 22. Økologi på svensk Kl Ø Hør om de største udfordringer for de svenske økologer og buddene på, hvordan de skal løses. Hør også om Cameleon, som er en kombineret såmaskine og radrenser med kamerastyring. Maskinen stammer fra Sverige, hvor de har afprøvet dens muligheder. De svenske økologers udfordringer og løsninger. Erfaringer med Cameleon Per Ståhl, Hushållningssälskapet, Rådgivning Agri For alle Plantekongres

14 Planteværn Tirsdag 15. januar Det vigtigste fra planteværnsforsøgene 2012 Kl Præsentation af de nyeste resultater fra landsforsøgene, herunder tilpasning af bekæmpelsesstrategierne til de nye pesticidafgifter. Er der grundlag for at ændre strategierne og middelvalget i korn, raps og majs? Resistensudvikling mod midlerne er en alvorlig trussel, der skal forebygges. Ukrudtsbekæmpelse Landskonsulent Jens Erik Jensen, VFL Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, VFL 24. Nyt om plantebeskyttelsesmidler Kl De senere år er der godkendt færre og færre nye midler. Det betyder, at der skal findes nye veje inden for planteværn. Sker der fremskridt inden for formuleringer af kendte aktivstoffer? Med et begrænset antal midler til rådighed er der meget stor fokus på, hvorledes resistens kan forebygges. Giver nye formuleringer en forbedret effekt? Agronomy Manager Jakob Skodborg-Jensen, BASF A/S Forebyggelse af resistens Teknisk chef Morten Nygaard, NORBARAG/Dansk Planteværn 25. Nyt om svampesygdomme Kl Nye resultater fra forsøg fra ind- og udland med bejdsning af korn mod udsædsbårne svampesygdomme præsenteres. Herunder: effekt på svampesygdomme i jorden via bejdsning og anvendelse af bejdsebehovsanalyser. Optimering af bekæmpelse af skoldplet via behovsvurdering og anvendelse af integreret plantebeskyttelse (IPM). Bejdsning af sund og svampeangrebet udsæd Seniorforsker Bent J. Nielsen, AU Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, AU 26. Use of insecticides and effect on bees Kl The number of bees in Denmark has decreased for many years. It has been discussed whether the use of insecticides and in particular the use of neonicotinoids could be a cause? In Denmark we spray with neonicotinoids and we use seed treated with neonicotinoids. Trials and investigations from Europe with the effects of neonicotinoids on bees are presented here. Sessionen holdes på engelsk. Introduction to insecticides and their effect on bees with focus on the neonicotinoids Seniorforsker Per Kryger, AU Does neonicotinoids have any effects on bees? Dr. Christian Maus, ECPA 14 Plantekongres 2013 For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.

15 Økonomi og driftsledelse Onsdag 16. januar Forventninger til økonomien i planteproduktionen Kl Efter en årrække med rimeligt stabile markeder for planteprodukter er der kommet noget større udsving. Der gives en vurdering af, om tendensen er generel eller forbigående. Der vurderes på perspektiverne for planteavlerens økonomi - både på kortere og på længere sigt, og dette sættes i et aktuelt globalt perspektiv. Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år Erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, VFL Analyser af prisudvikling globalt Konsulent Martin Bach Andersen, Landbrug & Fødevarer 28. Et budget er til at styre økonomien efter Kl Der er stigende volatilitet på landbrugspriser og vanskeligere finansieringsvilkår. Det gør det endnu vigtigere at have et velfunderet budget og at reagere aktivt ved kritiske afvigelser. Ofte kan et finansieringsbehov reduceres ved at frigøre likviditet og fokusere på arbejdskapital og finansielt beredskab. Sådan får du et budget til at styre efter Driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, Kolding Herreds Landbrugsforening Likviditetsstrategier i en turbulent tid Virksomhedsrådgiver Casper Steenfeldt Møller, LMO 29. Rettidighed og tilpasning af maskinkapacitet Kl Flere overvejer at investere i større maskinkapacitet for at kunne udføre markarbejdet rettidigt. Det kan vise sig at være en dyr sikring i de nemme år, når f.eks. antallet af høstdage gøres op. Hør om rettidighedseffekter, hvordan de estimeres samt hvordan du beregner omkostningerne hertil. Desuden gives eksempler på tilpasning af maskinparken under hensyntagen til rettidighedsomkostninger og usikkerheder. Rettidighed og værdisætning af den rettidige indsats Konsulent Thyge Lauge Jørgensen, VFL Sådan optimerer du maskinstrategien i forhold til rettidighed Specialkonsulent Michael Højholdt, VFL Derfor tager jeg til plantekongres... Regulatory Manager Nis C. J. Schmidt, Dow AgroSciences Jeg kommer på kongressen stort set hvert år, fordi jeg her kan få det brede overblik over, hvad der kommer af ny viden. Programmet er spændende, og jeg får plejet mit netværk, fordi jeg møder kolleger fra branchen, planteavlskonsulenter, forskere og tidligere studiekammerater. Jeg slutter ofte kongressen af med at gå ind og høre et af de ikke strengt faglige indlæg, hvor jeg får inspiration til noget helt andet. For alle Plantekongres

16 Korn Onsdag 16. januar Lagring og tørring af korn Kl Meget kan mistes ved dårligt management i forbindelse med lagring og tørring af korn. Der er mange løsninger, men der er stor forskel på effektivitet og pris. Der er nu hjælp at hente med moderne teknologi. Hør mere om mulighederne, så værditab undgås. Den optimale lagring og tørring af korn Konsulent Henning Sjørslev Lyngvig, VFL Overvåg kornkvaliteten med sensorer i lageret Chef for strategisk udvikling Ole Green, Kongskilde Industries A/S 31. Korndyrkning i Skåne Kl Hvordan optimerer landmændene i Skåne sædskiftet, og hvilke kornafgrøder har de største perspektiver? Hør også, hvordan svenske landmænd sikrer den fremtidige konkurrencedygtighed. Sådan optimerer jeg min avl af korn! Indlægsholder på vej... Se, hvem det bliver på plantekongres.dk Sessionen holdes på svensk. 32. Korndyrkning - tilbage i topform Kl Dansk korndyrkning har ikke oplevet en udbyttefremgang i de seneste år. Hvert år reklameres med nye og højere ydende sorter, men den forædlingsmæssige fremgang ser ikke ud til at medføre en udbyttestigning i praksis. Dyrkningsteknikken kan være en vigtig del af løsningen, men en fokusering på nettoudbyttet kan også være en del af forklaringen. Sådan optimerer jeg nettoudbyttet på min bedrift Gårdejer, cand. agro. Karl Martin Schelde, Terpsminde Dyrkningsteknikkens betydning for udbyttets udvikling Landskonsulent Morten Haastrup, VFL 33. Den bedste handel med korn og raps Kl Det kan være meget svært at gennemskue grovvareselskabernes afregningsbetingelser og takster. Her sætter vi fokus på de reelle omkostninger og afregningen af korn og raps. Der kan opnås fordele for begge parter ved direkte handel mellem landmænd. Hvad er standardtakster, og hvilke firmaer afregner bedst? Konsulent Ole Schou, Gefion Det vigtigste at huske når du handler med naboen Driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, Kolding Herreds Landbrugsforening 16 Plantekongres 2013 For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.

17 Inspiration på tværs Tirsdag 15. januar British farming conditions Kl British farmers view on the political climate for farming in Britain today. What are the most important regulations, and how do they influence daily farming activities? How do farming regulations work, and how is interaction with the authorities? British farming conditions Adviser James Copeland, NFU, Food & Farming Sessionen holdes på engelsk. 35. Hightech planteproduktion Kl Præsentation af de nyeste og fremtidige teknologier og systemløsninger, som kan få stor betydning i planteproduktionen. Fokus på datakommunikation, nye sensorer, robotter, IT-løsninger og beslutningsstøttesystemer. Hightech planteproduktion Chef for strategisk udvikling Ole Green, Kongskilde Industries A/S 36. Velkommen til 2023 Kl Vi er i 2023, hvor medierne jævnligt bringer indslag om landbrugets evne til at finde gode løsninger på tidens udfordringer. Dansk landbrug er et forbillede for andre erhverv, og danskere er stolte af verdens førende fødevareproducenter. Glemt er de svære år, hvor politikerne regulerede med vandmiljøplaner, pesticidplaner, vandplaner og kontrollerede alt, mens landbruget protesterede og følte sig gjort til syndebuk. Efter korte oplæg er der debat. Ordstyrer: Anders Søgaard, Landbrug & Fødevarer De tre vigtigste ting, vi har gjort i for at give landbruget gode produktionsforhold Miljøminister Ida Auken, Miljøministeriet De tre vigtigste ting, vi har gjort i for at fremme naturen og miljøet Formand, Landbrug & Fødevarer Martin Merrild 37. Forebyg stress Kl Tiden er inde til at tage stressen i hånden, så den enkelte bliver bedre til at tackle, håndtere, forebygge og give mere plads og rum til trivsel og gode timer. Få teknikker til at forebygge stress og finde arbejdsglæden. Forebyg stress Psykolog og direktør Birgitte Jepsen, Axept For alle Plantekongres

18 Inspiration på tværs Onsdag 16. januar Se guldkornene i de sociale medier Kl Facebook, Twitter, blogs, debatfora. Flere og flere virksomheder oplever, at brugerne kommunikerer direkte med hinanden og henter deres rådgivning dér. De sociale medier er blevet et helt centralt omdrejningspunkt for kommunikation, problemløsning og research. Det gælder både let social kommunikation og videnstung rådgivning. Er den traditionelle rådgivning truet? Eller kan de sociale medier være en ny platform for bedre kommunikation og problemløsning? Se guldkornene i de sociale medier Innovationsekspert Lars Lundbye, Blå Himmel 39. Gør modspilleren til medspiller Kl Involvering og dialog flytter mere end envejs-kommunikation. Derfor ser vi i disse år nye alliancer, hvor organisationer, som tidligere ikke talte direkte sammen, finder nye samarbejdsflader. Landmænd, myndigheder, lokale medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening, rådgivere og forskere arbejder sammen om at finde løsninger til et rent vandmiljø. BASF har sat fokus på biodiversitet og samarbejder bl.a. med ornitologer. Hør, hvilke oplevelser og resultater samarbejdet giver. Landmændene, myndigheder, Danmarks Naturfredningsforening m.fl. Projektchef Irene Asta Wiborg, VFL Planteværnsindustrien og ornitologer Agronomy & Stewardship Manager Jørgen Lundsgaard, BASF 40. Ny sprøjtemiddelstrategi Kl Danmark har fået sin femte pesticidhandlingsplan, nemlig Sprøjtemiddelstrategi Hør, hvad strategien indeholder, og hvad det betyder for dig. Der sættes bl.a fokus på nye initiativer til beskyttelse af natur og miljø, nye pesticidafgifter, pointsystemer og belastningsindikatorer. Den nye sprøjtemiddelstrategi Kontorchef Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen Derfor tager jeg til plantekongres... Ph.d.-studerende Tine Thach, Århus Universitet Jeg har været på plantekongres 3-4 gange. Kongressen giver mig gode muligheder for at netværke med andre. Især når jeg går rundt på egen hånd, møder jeg mange nye mennesker og har på den måde fået kontakter til firmaer. Der er et stort udvalg af indlæg, og jeg bliver opdateret med det nyeste inden for planteavl og landbrug - både på et videnskabeligt og praktisk niveau. 18 Plantekongres 2013 For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.

19 Inspiration på tværs Onsdag 16. januar Danish Agros internationaliseringsstrategi og dens betydning for danske landmænd Kl De store danske andelsejede grovvarefirmaer har de seneste år ekspanderet stærkt i udlandet og er nu meget betydende aktører i det meste af Nordeuropa. På det seneste har Danish Agro og Vestjyllands Andel købt 60 procent af aktierne i Hankkija-Maatalous Oy, der dækker 50 procent af det finske grovvaremarked. Danish Agros internationaliseringsstrategi og dens betydning for danske landmænd Administrerende direktør Christian Junker, Danish Agro a.m.b.a. 42. Min afrikanske farm Kl Mød to danskere med erfaringer i at drive landbrug i Uganda. Søren Næsborg driver 400 ha med ris, majs og soja og har planer om at udvide til 1200 ha. Hans Otto Sørensen har mange års erfaring med rådgivning af såvel Ugandas landbrugsminister som danske landmænd, der har etableret sig i Uganda. For folk med tålmodighed og udlængsel Landmand og maskinhandler Søren Næsborg, Horsens Maskiner A/S Muligheder og begrænsninger for at etablere landbrugsproduktion i Uganda Planteavlskonsulent Hans Otto Sørensen 43. Højaktuelt emne Kl Denne session planlægges først umiddelbart før kongressen, og den vil omhandle et emne, der er i fokus på dette tidspunkt.? 44. Mødet med mikrofonen Kl Et tv-interview er den ultimative test, når det handler om at kommunikere klart og tydeligt. Her skal dit budskab, den sproglige aflevering og dit kropsprog gerne gå op i en højere enhed - og du har kun få sekunder til at trænge igennem. Få bl.a. syv gode råd, som kan hjælpe dig. Mødet med mikrofonen Journalist Trine Sick, Trine Sick Kommunikation For alle Plantekongres

20 Bioenergi Tirsdag 15. januar Økonomi i biogas Kl Kan biogas blive en god forretning? Energiforliget har givet nye muligheder for produktion af biogas i Danmark. Driftsøkonomien på kort og lang sigt er afgørende for finansieringsmulighederne. Økologisk biogas skal være med til at sikre en udvikling af den økologiske sektor i Danmark. Der er meget fokus, og det kan svare sig. Økonomi i biogasanlæg Konsulent Karen Jørgensen, VFL Økologisk biogas Landskonsulent Erik Fog, VFL 46. Experiences with crops for biogas in Germany Kl Germany has for a number of years been growing and using various crops for the production of biogas. Which crops have the greatest potential for biogas production? What are the quality aspects of different crops at harvest and how is the quality maintained during storage and transportation? Experiences with crops for biogas in Germany Dr. Hans Oechsner, Universität Hohenheim Sessionen holdes på engelsk. 47. Nyt om energiafgrøder Kl Flerårige afgrøder som slætgræs, pil og poppel er blevet interessante til energiproduktion - også på grund af miljøeffekt og økonomi. Hvad er tidshorisonten og afsætningsmulighederne? Arealet med roer til biogas stiger markant i Danmark - hvad er de foreløbige erfaringer med dyrkning, opbevaring og anvendelse? Flerårige energiafgrøder Seniorkonsulent Søren Ugilt Larsen, AgroTech Roer til biogas Konsulent Kasper Stefanek, AgroTech 48. Højværdi-produkter fra bioraffinering Kl Hør om de tekniske muligheder og praktiske erfaringer med at skabe højværdi-produkter og energi ud af danske afgrøder i fuldskala-faciliteterne i Holstebro. Ved bioraffinering skabes højværdi-produkter som aminosyrer og protein samtidig med, at biomassen indgår i den bæredygtige forsyning med vedvarende energi. Der er store muligheder for synergi mellem forskellige processer og produktionsformer. Fuldskala bioraffinering - Maabjerg Bioenergy Concept Projektudviklingschef Søren Holm Pedersen, Vestforsyning A/S Produktion af højværdige produkter fra biomasse Direktør Anne Grete Holmsgaard, BioRefining Alliance 20 Plantekongres 2013 For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.

21 Jord Onsdag 16. januar Svenske erfaringer med minimeret jordbearbejdning Kl Minimeret jordbearbejdning (reduceret eller ingen) er blevet grundigt undersøgt i forsøg og praksis i Sverige gennem de seneste 40 år. Johan Arvidsson har været med i undersøgelserne gennem flere år, og han giver et overblik over resultater og erfaringer. Svenske erfaringer med minimeret jordbearbejdning Professor Johan Arvidsson, SLU 50. Jordpakning og plantevækst Kl Jordpakning kan hæmme planters vækst betydeligt og dermed nedsætte udbyttet. Effekten på plantevækst kan ske meget hurtigt som en direkte følge af plantehormoner. Forsøg med jordpakning viser, at rodvækst kan påvirkes meget kraftigt. Plant hormonal and growth response to soil compaction Lektor Fulai Liu, KU Jordpakning og rodvækst Seniorforsker Lars J. Munkholm, AU Det 1. indlæg afholdes på engelsk. 51. Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Kl Efter måling af kulstofindholdet i jorden i Kvadratnettet i 1987, 1997 og 2008 er det nu muligt at give nogle bud på de faktorer, der betyder mest for landbrugsjordens kulstofindhold. Her indgår forhold som afgrøder, husdyrgødning, jordtype og klima. Fra en række markforsøg kender vi en del til de dyrkningsfaktorer, som kan flytte på jordens kulstofindhold. Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Professor Bent Tolstrup Christensen, AU Derfor tager jeg til plantekongres... Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Landmand Finn Pedersen, Klovborg Kongressen er et eminent sted at blive faglig opdateret, fordi der er så mange sessioner at vælge mellem. Her kan jeg vælge det, jeg har brug for på min bedrift her og nu, mere smalle emner som f.eks. piledyrkning eller blive inspireret af de ikke-faglige sessioner. Jeg kommer også på plantekongressen for at være sammen med kolleger og andre, f.eks. natur og miljøkonsulenter fra kommunerne. For alle Plantekongres

22 Gødskning Onsdag 16. januar Det vigtigste fra gødningsforsøgene 2012 Kl I 2012 er der bl.a. gennemført forsøg med fastlæggelse af kvælstofbehov, fosfor til vinterhvede, mikronæringsstoffer og med mellem- og efterafgrøder. For husdyrgødning er der særlig fokus på virkningen af nye forsuringsteknikker i såvel stald, lager og under udbringning på forskellige afgrøder. Hør også om miljøforhold, økonomi og de praktiske forhold. Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder Chefkonsulent Leif Knudsen, VFL Resultater af forsøg med husdyrgødning - specielt forsuring Specialkonsulent Annette V. Vestergaard, VFL 53. How do we improve nitrogen utilization in winter wheat? Kl There is a great need for improving nitrogen utilization in winter wheat and the genetic improvement and choice of variety is of significant importance. A number of UK research projects have focused on genetic reduction of energy use and on N emissions in wheat production. The presentation summarizes the results and gives perspectives. Improving nitrogen efficiency through genetic selection and breeding Dr. Malcolm Hawkesford, Rothamsted Research Sessionen holdes på engelsk. 54. Sidste nyt fra rodzonen Kl Næringsstofoptagelse og -dynamik i rodzonen er rimeligt kendt. Men optager afgrøderne næringsstoffer fra dybere jordlag, fordi rødder går dybere end hidtil antaget, og påvirker det i så fald næringsstofudnyttelsen og kulstoflagringen? Og hvordan er kvælstofdynamikken på drænede jorder i zonen omkring drænene med kvælstofoptagelse, denitrifikation og udvaskning? Hvad kontrollerer den effektive roddybde for næringsstofoptagelse? Professor Kristian Thorup-Kristensen, KU Reduktion af nitratudvaskningen ved optimering af jordens denitrifikationskapacitet Seniorforsker Christen Duus Børgesen, AU 55. CULTAN a new method for application of fertilizers Kl A new fertilization method termed CULTAN has been developed in Germany. Liquid fertilizer containing ammonium is injected into the soil with a special technique which also allows application in growing crops or no-tillage fields. The method may reduce N losses and promote yields, and is now becoming commercially available. The presentation will highlight the latest research results and perspectives for the future. Sessionen holdes på engelsk. Results and agro-environmental perspectives of the CULTAN-method Dr. Martin Kücke, Institute of Crop and Soil Science 22 Plantekongres 2013 For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.

23 Teknik Tirsdag 15. januar Få fuldt udbytte af sensorstyring Kl Flere og flere landmænd har en sprøjte med sensorstyring, eller bruger teknikken til gødskning. Hør, hvordan sensorerne virker, og hvordan målingerne bedst omsættes til dosering af pesticider og gødninger. Gødskning efter Yara-sensor Chefkonsulent Leif Knudsen, VFL Gradueret sprøjtning med Green-Seeker Konsulent Jens Elbæk Andersen, LandboNord 57. Skal der bælter på? Kl Efter den våde høst 2011 gjorde flere landmænd og maskinstationer sig erfaringer med brug af bælter på bl.a. mejetærskere og frakørselsvogne. Hør om fordele og ulemper, herunder strukturskader ved kørsel på våd og tør jord, transporthastighed, omkostninger og risiko for nedbrud. Risiko for strukturskader ved brug af bæltekøretøjer Professor Johan Arvidsson, SLU Praktiske erfaringer ved kørsel med bæltekøretøjer Maskinstationsejer Anders Gad, Gad Maskinstation 58. Smart registrering Kl Flere firmaer leverer grej, som gør det nemmmere at lave registreringer i marken. Hør bl.a. om systemer til maskinovervågning og registrering af maskinoperationer. Repræsentanter fra firmaerne fortæller om udstyret. Værktøjer til registrering i markbruget Fordele og faldgruber ved registreringer i marken J. Martin Møller, LetFarm A/S Produktkonsulent Per Andersen, Datalogisk ApS Afdelingsleder Jens Bligaard, VFL Specialkonsulent Michael Højholdt, VFL 59. Autostyring - muligheder og faldgruber Kl Autostyring er efterhånden et must ved nyindkøb, men det kan også eftermonteres. Hvilke anvendelsesmuligheder har planteavleren særlig gavn af, og hvor er der faldgruber? Hør om nøjagtighed, korrektionssignaler, dataoverførsel og samarbejde om data med maskinstationen. Resultater fra fra FarmTest om autostyring Chefrådgiver Flemming Hedegaard, Byggeri og Teknik I/S Mine erfaringer som bruger af forskellige systemer Maskinstationsejer Danny Bonn Pedersen, Mosegaarden ApS For alle Plantekongres

24 Biologi Onsdag 16. januar Plantetoksiner - muligheder og risici Kl Planter producerer en lang række toksiske stoffer, som kan beskytte dem mod angreb. Dette gør det muligt at bruge planteekstrakter som naturlige bejdsemidler. Nogle af stofferne har dog en uheldig effekt på de dyr og mennesker, der fejlagtigt indtager dem. Her skal der findes nye veje, så forsvaret i planterne bevares, og planteprodukterne kan indtages uden problemer. Har plantebaserede bejdsemidler en fremtid i jordbruget? Centerleder Ole Søgaard Lund, KU Udvikling af raps fri for glucosinolater Associate professor Hussam Hassan Nour El Din Auis, KU 61. Gen-duplikation i udvikling og forædling af afgrøder Kl I alle plantearter er der i udviklingen sket gen-duplikationer, og dette ser ud til at have været en drivende faktor i udviklingen af plantearter. Dette gælder også for en del af vores kulturafgrøder, hvor de er benyttet til selektion og i forædlingsøjemed. Gen og genom duplikation - en drivende kraft i evolutionen Forskningsprofessor Søren Bak, KU Gen-duplikationer - evolutionens eksperimentarium med et eksempel fra hvede Post. Doc. Claus Krogh Madsen, AU 62. Fremtidens medicin fra planter Kl Planter indeholder en række stoffer, som i tidens løb er benyttet som medicin. Mange af disse arter er udryddelsestruede, og derfor er det nødvendigt at finde frem til, hvordan planter laver stofferne. Thapsia garganica er en nær slægtning til vild gulerod, der indeholder medicin mod prostatakræft. Allelopatiske stoffer fra visse planter hæmmer ukrudt og stimulerer menneskers sundhed. Thapsia garganica - er der realistiske muligheder? Lektor Henrik Toft Simonsen, KU Allelopatiske stoffer - potentiale og fremtid Seniorforsker Inge Fomsgaard, AU Derfor tager jeg til plantekongres... Biolog Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Jeg har oplevet spændende indlæg og ikke mindst debatter om vandplanerne, hvor tingene bliver belyst fra både ministeriets og landbrugets side. Når synspunkterne står skarp over for hinanden, bliver det nemmere at forstå, og jeg bliver klædt på til at svare på de spørgsmål, som politikerne i min kommune stiller. Det er også rart med den tværfaglighed, som er på kongressen. Jeg taler med mange, jeg kender, men også med mennesker fra forskellige faglige miljøer, som jeg ikke har mødt før. 24 Plantekongres 2013 For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.

25 Landskab Onsdag 16. januar Kommuneplan 2013 til debat Kl Kommunerne er ved at have afsluttet deres arbejde med kommuneplaner, der skal være færdig i Hvordan kommer de til at se ud, og hvad kan landbruget forvente? Efterfølgende dialog og diskussion om, hvordan den enkelte landmand kan forholde sig til planlægningen, og hvilken betydning det kan få for bedriften. Endelig blev jordbruget en del af kommuneplanen Planlægger Christina Lohfert Rolandsen, Faaborg-Midtfyn Kommune De store virksomhedslandbrug i planlægningen Afdelingsleder Anders Mosbæk Nielsen, Faxe Kommune 64. Nye metoder til planlægning i det åbne land Kl Integrerede og dialogbaserede projekter i kulturlandskabet kan skabe grundlag for løsninger for udvikling og forvaltning i det åbne land. Hør om erfaringer fra projektet DiaPlan (Dialogbaseret planlægning), hvor der bl.a. har været fokus på lokal inddragelse og samspillet mellem landbrug, natur og kultur. Dialogbaseret planlægning - perspektiver og metode Lektor Lone Kristensen, KU Erfaringer fra landsbyen Karby på Mors Urban designer Ann Sophie Øberg, Morsø Kommune 65. Lokaldrevet udvikling Kl Der sættes fokus på begreberne lokalpark og naturpark. Skive Kommune arbejder aktivt med at lave en sammenhængende planlægning for et område med udgangspunkt i koblingen mellem de lokale ressourcer som erhverv, natur og landskab. Friluftsrådet har i deres mærkningsordning Danske Naturparker fokus på borgerinddragelse og naturparkens rolle i udvikling af f.eks. landdistrikter. Lokalparker - udviklingspotentiale i lokalområdet Udviklingskonsulent Sune Schmidt, Skive Kommune Naturparker - Hvad kan de bruges til? Sektionsleder Mads Ellegaard, Friluftsrådet 66. Nye produktionsmuligheder baseret på bæredygtighed og samspil Kl Klimatilpasning og strategier for bæredygtighed skaber nye driftsgrene og muligheder for synergier mellem landbrugsproduktion, byen og det åbne land. Samspillet mellem by og land bliver derfor igen mere og mere aktuelt og skaber grobund for nye positive relationer og historier, der kan være med til at tegne fremtiden. LoCaRe - et projekt fra Vejle Landskonsulent Kræn Ole Birkkjær, VFL Synergi og nabosamarbejde - landbruget som drivkraft Landmand Knud Christensen, Viftrupgård For alle Plantekongres

26 Planter til salg! Tirsdag 15. januar Salgsstrategier Kl Mød to landmænd, som er dygtige til at handle, men følger to vidt forskellige strategier. Den ene sælger primært traditionelle planteprodukter og handler efter en forud fastlagt strategi for afsætningen af årets produktion. Den anden sælger primært frugt og grønt direkte til detailhandlen, og en enkelt kunde aftager en stor del af produktionen. Salg af traditionelle landbrugsprodukter Gårdejer Peter Buhl, Fredericia Salg af specialafgrøder og direkte afsætning til kunden Adm. direktør Torben Balling Lund, Gyldensteen Gods 68. Urmennesket beslutter for dig Kl Hvilke mekanismer er i spil i en handelssituation. Hvis du tror, økonomi handler om penge, kan du godt tro om igen. Økonomi handler i høj grad om adfærd og beslutninger. Også om beslutninger, som ikke altid er lige rationelle. Urmennesket beslutter for dig Adjunkt Jens Martin Bramsen, KU 69. Ram forbrugerne Kl Hør, hvilke forbrugertrends der tegner sig, bl.a. bundling, ansvarlighed, fragmentering, ægthed og indhold af sundhedsfremmende stoffer. Vil det økologiske marked vokse, vil danskproducerede fødevarer være i høj kurs, og vil vi skulle producere mere perlespelt til salater eller andre kornarter til brød og grød? Ram forbrugerne Livsstilsekspert og strategisk direktør Anne Glad, Envision 70. Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringsliv Kl I Sverige har de vist stor kreativitet i anvendelsen af planter, og der er en lang tradition for et konstruktivt samarbejde mellem fødevareindustrien og forskerne. Mange nye plantebaserede produkter udvikles i et samarbejde mellem forskerne og fødevareindustrien. Partnerskap Alnarp, Sveriges Lantbruksuniversitet Agronom Dave Servin, Sveriges Lantbruksuniversitet Ideon Agro Food, Lund Lennart Lindahl, Ideon Agro Food Sessionen holdes på svensk. 26 Plantekongres 2013 For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne.