FORSKNINGSSTRATEGI HCA FORSKNING H.C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

Transkript

1 FORSKNINGSSTRATEGI HCA FORSKNING H.C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

2 INDHOLD 1 INTRODUKTION 2 FORSKNINGSENHEDEN 3 SAMARBEJDE 4 VISION 5 FORSKNINGSOMRÅDER 6 SATSNING 7 ALLERGI OG LUNGESYGDOMME 8 HORMONELLE SYGDOMME 9 MAVE-TARM SYGDOMME 10 SYGDOMME HOS NYFØDTE 11 MÅLSÆTNINGER 12 TVÆRFAGLIGE FORSKNINGSINITIATIVER 13 KONTAKT

3 1 INTRODUKTION Formålet med strategien for Forskningsenheden på H.C. Andersen Børnehospital (HCA Forskning) er at beskrive enhedens vision og mål for perioden 2018 til Strategien skal fastlægge rammer og retning for enhedens fortsatte udvikling og skærpe kursen mod målsætningerne. Den skal styrke de satsningsområder indenfor pædiatrisk forskning, hvor vi er stærke og kan skabe vigtige resultater på et højt niveau samt understøtte forskning inden for alle fagområder. På den måde har pædiatri en vigtig og udfordrende mission, nemlig at virke både i højden og i bredden. Det kan vi kun gøre i kraft af et udstrakt samarbejde på tværs af specialer og forskningsmetoder og på tværs af geografi. I en større sammenhæng slutter vi op om forskningsstrategien for Odense Universitetshospital (OUH), ikke mindst med hensyn til internationalisering og tværfagligt samarbejde. Et stort forskningsinitiativ er Odense Børnekohorte, startet i 2009 som et samarbejdsprojekt mellem OUH og Odense Kommune, der nu har en eksponentielt stigende publikationsrate. Som et nyt resultat af vores samarbejde er HCA Børnekirurgisk Center oprettet, med deltagelse af H.C. Andersen Børnehospital og en række kirurgiske afdelinger på OUH. Formålet er på forskningssiden at skabe en synergieffekt samt nye produktive forskningsfelter. Målgruppen for strategien er ansatte i forskningsenheden og på Børnehospitalet, potentielle nye forskere, eksterne samarbejdspartnere, bevillingsgivere samt andre interessenter. Det er hensigten, at medarbejdere gennem deres engagement skal kunne se sig selv - og hver især med egne initiativer og idéer bidrage til, at strategiens målsætninger bliver opfyldt.

4 2 FORSKNINGSENHEDEN HCA Forskning er en enhed på H.C. Andersen Børnehospital på OUH. På Børnehospitalet er der ca. 400 ansatte fordelt på ambulatorium/daghospital, akut børnemodtagelse, seks sengeafsnit og forskningsenhed. Børnehospitalet behandler alle typer sygdomme hos børn og unge i alderen 0-18 år og har årligt ambulante besøg og indlæggelser. Medarbejdere Forskningsenheden hører desuden under Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet (SDU). Enheden består af forskningsleder, professorer, adjungeret professor, overlæger, kliniske lektorer samt post.doc. s, projektkoordinator, ph.d. studerende, medicinstuderende, bioanalytikere, projektsygeplejerske og sekretærer. HCA Forskning har optimale betingelser for at drive klinisk forskning, idet enheden er fysisk placeret i samme hus som klinikken på H.C. Andersen Børnehospital. Det giver mulighed for daglig kontakt og et tæt tværfagligt samarbejde. Forskningsudvalg Enhedens forskningsudvalg består af ledende overlæge, oversygeplejerske, forskningsleder, to professorer, to ph.d. studerende og en post.doc. Fra 2018 vil 1-2 patienter/forældre/pårørende også deltage i forskningsudvalget med henblik på eksterne inputs til forskningsenhedens arbejde. Forskningsudvalget mødes cirka fire gange årligt og drøfter strategi, igangværende og nye projekter, økonomi samt andre forskningsaktiviteter. Inddragelse af patienter og pårørende i forskningen I HCA forskning ønsker vi at inddrage patienter og deres pårørende i forskningen, da det kan skabe merværdi. Patienter og pårørende medtænkes i alle forskningsprojekter, fra de eksperimentelle til de klinisk praksisnære projekter. Patienter og pårørende tiltænkes rådgivende roller, da det er forskningsledelsen og forskere, der skal drive selve forskningsprocessen. Patienter og pårørende skal være med til at sætte prioriteringer for hvad der skal forskes i inden for vores forskningsområder. Patienter og pårørende inviteres med til forskningsudvalgsmøderne og yderligere medtænker vi metoder som observation, interviews og workshops med pårørende og patienter for at afdække deres behov og synspunkter for prioriteringen af vores forskning.

5 2 FORSKNINGSENHEDEN Børnekirurgisk Center I 2017 blev HCA Børnekirurgisk Center etableret. Der er tale om et murstensløst center på OUH, bestående af ni afdelinger, som samarbejder omkring de højtspecialiserede behandlinger inden for børnekirurgi, hvor det giver fagligt og patientmæssig mening. Formålet er at styrke samarbejde og forskning, give kvalitetsløft gennem tværfaglige patientforløb og forbedret gennemslagskraft nationalt og internationalt. Der er oprettet en række arbejdsgrupper, hvoraf én er om forskning. Større forskningsansøgninger om fælles projekter er blevet indsendt. Centret vil blive støttet med flere kliniske databaser, der kan danne basis for nye projekter. Hyperinsulinisme Center H.C. Andersen Børnehospital er nationalt center for diagnostik og behandling af kompliceret hypoglykæmi særligt for kongenit hyperinsulinisme (CHI) med mange årlige udenlandske patienter. Forskningen koncentrerer sig om de kliniske aspekter (diagnostik, behandling) med fokus på personlig medicin, dvs. en individualiseret tilgang på baggrund af især de genetiske årsager. Endvidere forskes i hjerneskader som følge af hypoglykæmi. Centret arbejder multidisciplinært med bl.a. Afd. for Klinisk Genetik, Nuklearmedicin, Abdominal Kirurgi og Patologi, og med internationale samarbejdspartnere. På Klinisk Genetisk Afdeling foregår exomscanning og funktionelle studier til påvisning af nye genetiske forklaringer på såvel CHI som idiopatisk ketotisk hypoglykæmi. Vi er en del af OPAC, Odense Pancreas Center. Centret har afsluttet flere PhD projekter og talrige prægraduatprojekter. Fremadrettet ønskes en styrkelse af de nævnte forskningsområder med såvel prægraduatstuderende, PhD og post doc forløb. Odense Børnekohorte HCA Forskning har siden 2010 været base for Odense Børnekohorte (OBK), som er en prospektiv fødselskohorte, der følger ca familier fra tidlig graviditet til barnets 18. år. Formålet er at finde ny viden om miljømæssige, arvelige, sociale og biologiske faktorer, der påvirker børns sundhed og trivsel. Familierne har været fulgt tæt under graviditeten og børnene tilbydes løbende en lang række undersøgelser og spørgeskemaer. Odense Børnekohorte er et samarbejdsprojekt mellem OUH, Odense Kommune, Syddansk Universitet og Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark. Indsamlede data opbevares i Odense data Patient Explorative Network (OPEN), som i 2017 rummer mere end rør med biologisk materiale. Samarbejdet med Odense Kommune giver endvidere mulighed for at tilgå data fra sundhedsplejerskerne og institutioner samt skoler. Der er på nuværende tidspunkt 17 delprojekter tilknyttet OBK, som har hvert deres forskningsområde. Desuden forefindes også flere studier, som kombinerer data på tværs af delprojekterne. Der er fokus på hormonforstyrrende stoffer, vitamin D s rolle, amning og anden ernæring, knogler, udvikling af ADHD og autisme, fysisk og motoriske kunnen samt børns kognitive udvikling.

6 3 SAMARBEJDE HCA Forskning prioriterer samarbejde på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau meget højt. Lokalt samarbejde På OUH samarbejder vi tæt med andre hospitalsafdelinger om blandt andet obstetrik/føtalmedicin, genetik, diabetes, kirurgi, nuklearmedicin, endokrinologi, allergi, psykiatri og patologi. På SDU samarbejder vi tæt med Institut for Molekylær Medicin om translationelle projekter inden for mavetarmområdet, og med andre institutter om idræt, knoglesundhed og miljømedicin. med Mayo Clinic i USA via samarbejdet med vores adjungerede professor Joseph Murray. Der er planer for udlandsophold i et postdoc-forløb på Mayo Clinic og der vil kunne kobles et twin-ph.d. forløb på. Regionalt samarbejde På regionalt niveau samarbejder vi i Region Syddanmark med andre pædiatriske afdelinger om projekter vedrørende astma og allergi, hypoglykæmi, gastroenterologi og neonatalogi. Odense Børnekohorte har desuden et tæt samarbejde med Psykiatrien i Region Syddanmark og med Odense Kommune. Nationalt samarbejde På nationalt niveau samarbejder vi med Rigshospitalet vedr. leukæmi, mucositis og mikrobiomforskning, med Københavns Universitet vedrørende ernæring af børn og cøliaki samt med børneafdelinger i Region Sjælland vedrørende neonatal hypoglykæmi. Vi har desuden samarbejde med forskellige private virksomheder som Arla Foods, Thermo Fisher og Novozymes. Internationalt samarbejde På internationalt niveau deltager vi i forskellige typer af samarbejder om blandt andet fødevareallergi, anafylaksi, kongenitte mave-tarmsygdomme, kongenit hyperinsulinisme, insulinomer, vitamin D og cøliaki. Vi er med i de europæiske faglige selskaber EAACI, ESPGHAN og samarbejder derudover med Charité Universitätsmedizin i Berlin, Oslo Universitet, München Universitet og

7 4 VISION Vores vision er, at skabe forskningsresultater, der kan medvirke til at øge børns sundhed og udvikling, familiens trivsel samt forbedre forebyggelse og behandling af børns sygdomme. Den centrale værdi i vores forskning er at sætte barnet og familien i centrum. Dette sker i et samarbejdende og gensidigt understøttende forskningsmiljø på tværs af faggrupper, interne afdelinger, eksterne sundhedsorganisationer og internationale landegrænser. Forskning i børns udvikling og sundhed stiller krav til en grundlæggende forståelse for en række aspekter omkring børn, herunder fysiologiske, psykologiske, etiske og sociale forhold. Forskning i børns sygdomme er en forudsætning for forbedringen af vores patientbehandling. Forskning i forebyggelse er et vigtigt indsatsområde, primært i Odense Børnekohorte, hvor vi fokuserer på betydningen af ernæring, miljø og livsstil, herunder tidlig identifikation af biologiske risikofaktorer med mulighed for forebyggende interventioner. HCA Forskning deltager i forskning indenfor stort set alle pædiatriske fagområder. Der er potentiale i at forske i udvikling, sygdom og forebyggelse hos børn og unge indenfor hvert fagområde med udgangspunkt i kliniske problemstillinger. De mange samarbejdsflader i HCA Forskning muliggør endvidere, at børnene kan ses fra nye vinkler og i nye sammenhænge, hvilket har stor værdi.

8 5 FORSKNINGSOMRÅDER Gastroenterologi/ ernæring Kardiologi Immunologi Reumatologi Allergi/astma Onkologi Innovation og teknologi Neonatologi Infektion Nefrologi Hæmatologi Endokrinologi Socialpædiatri Neurologi

9 6 SATSNING HCA Forskning har udpeget fire satsningsområder, som repræsenterer forskningen bredt. Det er på disse områder, vi er særligt stærke, og hvor vi ønsker at skabe stor synlighed. Allergi og lungesygdomme (allergologi og pulmonologi) Hormonelle sygdomme (endokrinologi) Mave-tarm sygdomme (gastroenterologi) Sygdomme hos nyfødte (neonatologi) Alle satsningsområder samarbejder på tværs og mange projekter involverer ofte flere fagområder, således at enhedens ressourcer udnyttes bedst muligt.

10 7 ALLERGI OG LUNGESYDGOMME Astma og allergi er kroniske folkesygdomme, der udvikler sig i barnealderen på baggrund af en interaktion mellem genetiske faktorer og miljøfaktorer. Der er forskningsmæssigt tilkommet særlig opmærksomhed på graviditet og de tidlige barneårs betydning for senere sygdommes opståen og udvikling af disse sygdomme. Gode prospektive kohorteundersøgelser med valide data vedrørende maternelle faktorer, neonatalperioden og hele barndom- men er derfor essentielle. Der er initieret et betydeligt europæisk samarbejde blandt andet vedrørende kohorte- undersøgelser inklusiv design, metoder og diagnostiske kriterier, så data fra forskellige kohorter kan sammenholdes og diskuteres og dermed muliggøre bedre og bredere konklusioner som også omfatter forklaring af kontroversielle fund. Vi gennemfører flere store prospektive fødselskohorteundersøgelser med langtidsopfølgning. Der er en pågående udvikling af nye diagnostiske tests, som medfører, at man nu kan identificere enkelte komponenter i forskellige allergener, som kan relateres til forskellige allergiske reaktioner og mønstre, og som kan forklare nogle forskellige krydsreaktioner. Derved åbnes også mulighed for at individualisere og forbedre behandlingsmæssige tiltag og vejledning af allergiske patienter. Der er stigende fokus på astmasygdommens og behandlingens langtidseffekt på væksten inklusiv sluthøjde samt den mulige prædiktive værdi af biomarkører, hvoraf flere er udviklet på Institut for Molekylær Medicin, SDU, med hensyn til sværhedsgrad og varighed af astmasygdommen. For at belyse dette gennemfører vi forskellige projekter inklusiv to ph.d. studier. Nonfarmakologisk behandling af allergisk astma adresseres i et multicenter- projekt, hvor vi sammen med blandt andre børneafdelingen i Skejby, Århus Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut undersøger mulig effekt af øget ventilation hos børn med astma og husstøvmideallergi. Udover stadig forbedring af symptomatisk behandling og non- farmakologisk behandling udvikles behandlingsmetoder, som har potentiale til at ændre det naturlige forløb af allergiske sygdomme ved at nedsætte risikoen for progression og udvikling af andre manifestationer, f.eks. risikoen for at børn med allergisk høfeber også får astma. Der forskes i bedre metoder til allergenspecifik immunterapi til behandling af allergisk høfeber og astma, f.eks. sublingual administration i stedet for subkutan, ligesom der pågår undersøgelser af forskellige regimer for immu terapi til behandling af fødevareallergi. Vi deltager i internationale undersøgelser af sublingual immunterapi både som behandling af allergisk rhinitis og som mulig forebyggende behandling med hensyn til udvikling af astma. Der er et behov for forskning vedrørende udvikling af luftvejsproblemer og lungefunktion hos børn, som er født meget for tidligt og børn med alvorlige medfødte mave-tarmmisdannelser, som i neonatalperioden har gennemgået store mave -tarmoperationer. Vi har en patientpopulation og et tværfagligt samarbejde som muliggør initiering af en sådan undersøgelse.

11 8 HORMONELLE SYGDOMME Et nationalt og internationalt Center for Hyperinsulinisme (CHI) er etableret for både diagnostik (inklusiv genetik og PET/CT-skanning) og medicinsk og kirurgisk behandling med tilhørende forskningsaktiviteter. Afdelingen er endvidere blevet landscenter for kompliceret hypoglyklæmi. I tre afsluttede, internationale ph.d. projekter har CHI-Centret fokuseret på genetiske forandringer ved kongenit hyperinsulinisme ved hjælp af microarray teknik, henholdsvis dyre- eksperimentelle studier om betacellefunktionen inklusiv vitamin D s betydning, og cerebrale komplikationer efter lavt blodsukker. Der pågår et internationalt ph.d. studie om kongenit hyperinsulinisme i et samarbejde med Klinisk Genetisk afdeling på OUH. Flere forskningsprojekter er planlagt. Der vil her også blive forsket i transitorisk neonatal hypoglykæmi og ketotisk hypoglykæmi hos børn. Et klinisk forskningscenter for Calcium, D-vitamin og Knogler ( CDK-Centret ) er under opbygning. Tre ph.d. projekter har fokuseret på vitamin D s betydning under graviditeten, hos den nyfødte, og for lunger og infektion. Dertil er der gennemført en lang række prægraduate projekter. Data indhentes fra Odense Børnekohorte, og der samarbejdes med bl.a. obstetrisk afdeling, afd. M, børnepsykiatrien, institut for miljømedicin og institut for Idræt. I et andet igangværende studie beskrives effekten af D-vitamin-intoxikation hos spædbørn på kort såvel som længere sigt med udgangspunkt i den accidentielle intoxicationsskandale i Knogleudviklingen hos raske børn undersøges i et pågående ph.d.-studie, som afdækker tracking i knogleudvikling henover pubertet og undersøger sammenhængen mellem sukkerstofskifte og knogleudvikling. Endvidere arbejdes på et normalmateriale over knogleomsætningsmarkører hos raske. Der påtænkes projekter, der skal undersøge sammenhængen mellem fedtstofskifte og knogleudvikling. Desuden planlægges et ph.d.-projekt forankret i OBK, som skal afdække betydningen af sukkerstofskiftet hos den gravide for barnets senere sukkerstofskifte, knogler, vækst og kropssammensætning. Endelig planlægges projekt til vurdering af knoglestatus hos nyretransplanterede børn, som ikke har fået binyrebarkhormon i forbindelse med transplantationen sammenholdt med børn, som har fået binyrebarkhormon. Der forskes i interaktionen mellem sukkerstofskifte og knogler hos diabetespatienter aktuelt et kandidatspeciale, som måske udbygges til et ph.d.-projekt. Der arbejdes med et kvalitativt studie om oplevelsen hos familier, som indlægges pga. nyopdaget diabetes. Fremadrettet er der planer om deltagelse i Innodia, som er et meget stort EU-financieret multicenterstudie, som grundlæggende stiler mod at forklare sygdomsmekanismen bag og derigennem at forebygge T1DM. Lokalt planlægges mindre studie, der skal undersøge sammenhængen mellem diabetisk ketoacidose og hypercalcæmi. Endelig planer om en undersøgelse af betydningen af unge T1DM-patienters psykologiske habitus og profils indflydelse på deres diabetesregulation. Der er planlagt ph.d.-projekt i samarbejde med endokrinologisk afd. M som et registerbaseret studie omkring langtidskonsekvenserne af juvenil thyrotoksikose. Endvidere er der fremadrettet planer om et ph.d-projekt, der gennem et landsdækkende prospektivt studie skal beskrive aspekter omkring symptomatologi, behandling, risikofaktorer, knogler, QOL m.v. ved juvenil thyrotoksikose. Edelig gennemføres i samarbejde med SSI en undersøgelse, der skal evaluere de seneste knap 10 års neonatal screening for adrenogenitalt syndrom.

12 9 MAVE-TARM SYGDOMME Vi udfører kliniske undersøgelser af medfødte misdannelser i et samarbejde med Det Børnekirurgiske Center ved OUH, blandt andet bugvægsdefekt og spiserørsdefekt (oesophagus atresi). Esofagusatresi har hyppige senfølger, dels spiserørskatar (gastroesofageal reflukssygdom) og dels astma-lignende symptomer, som påvist i et ph.d. studium, der nu følges op af undersøgelse af genetikken ved spiserørsdefekt. Cøliaki er en autoimmun præget inflammatorisk sygdom. Vi har sammen med Oslo Universitet og Københavns Universitet startet et projekt, der ud fra den nationale danske og norske fødselskohorte og nationale patientregistre skal belyse, hvorvidt fødselsmåde, antiboitikaforbrug, infektioner og ernæringsforhold (amning) i den tidlige barnealder er medvirkende årsager til cøliaki. I den natonale mor-barn kohorte (Bedre Sundhed i Generationer) undersøges indflydelsen af mikrobiomet og omstændigheder i den tidlige barndom på den senere udvikling af cøliaki. Vi udfører også kliniske og basale projekter, der belyser diagnosen og patogenetiske forhold ved cø- liaki i samarbejde med Klinisk Immunologisk Afdeling på OUH, Institut for Molekylær Medicin og i et europæisk samarbejde (ESPGHAN) med bidrag til nye retningslinier for diagnostik af cøliaki hos børn og unge. En alvorlig følge af præmaturitet (for tidlig fødsel) er nekrotiserende enterocolitis (NEC), der er en tarmbetændelse, der leder til betydelig sygelighed - af og til med senere tarmsvigt (korttarmssyndrom). I samarbejde med Københavns Universitet undersøges nye behandlingsprincipper ved korttarmsyndrom. I et samarbejde med Århus Universitet undersøges hos børn med ileostomi metabolismen af vitamin B12 og dets eventuelle senere betydning for barnets udvikling. Børn med medfødte misdannelser i mavetarmkanalen og deres familier har ofte langvarige indlæggelser. I et participatory design vil vi belyse de problemstillinger der hos forældrene opfattes som mest relevante for familierne og tilbyde telemedicin under og efter indlæggelsen i et randomiseret, forsøgsdesign. Børn i behandling for akut lymfatisk leukæmi (ALL) får ofte slimhindeskade i mavetarmkanalen. Vi undersøger effekten af behandling med bovint colostrum i et snarligt afsluttet projekt og arbejder translationelt med eksperimentelle modeller for slimhinde- beskadigelse ved kemoterapi sammen med en forskergruppe ved Institut for Molekylær Medicin på SDU. Ydermere udfører vi kliniske og patogenese-orienterede undersøgelser ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom (kronisk tarmbetændelse, IBD) hos børn især med vægt på ny diagnostiske undersøgelser.vi er partner i det nyetablerede Excellencecenter for IBD i Region Sydannmark fra 2018 med projekter vedr. nye diagnostiske mtoder, inkl. PET scanning, samt undersøgelse af tidligt indsættende IBD, såkaldt VeryEarlyOnset-IBD. Vi deltager desuden i registerstudier af udviklingen af inflammatorisk tarmsygdom hos børn og unge. Undersøgelser af knoglevækst og inflammation ved IBD og ved kroniske gigtsygdomme hos børn vil blive igangsat. I juni 2020 bliver der afholdt verdenskongres i børne-gastroenterologi, hepatologi og ernæring i Bella-centret i København med det tilsvarende danske selskab som lokal vært og med Steffen Husby som lokal præsident for kongressen.

13 10 SYGDOMME HOS NYFØDTE Et ph.d. studie om ernæring med tilskud til modermælk hos præmature børn efter indlæggelsen på neonatalafsnittet og eventuel senere udvikling af allergisk sygdom er afsluttet, og videreføres i et igangværende ph.d. projekt med hensyn til vækst og den fysiske og mentale udvikling hos disse børn i 6-7 års alderen. Et andet afsluttet ph.d. studie omhandlede betydningen af overvægt hos gravide for deres børn ved fødslen og ved 3 års follow up. Den neonatale forskning samarbejder med forskningsenheden på Obstetrisk Afdeling og Medicinsk- endokrinologisk Afdeling på OUH, om perinatale emner, f.eks. konsekvenserne af gestationel diabetes, præeklampsi, og infektioner for de nyfødte. Den tidlige spædbarnsernæring består væsentligst af amning, og vi har inden for rammerne af Odense Børne- kohorte iværksat en undersøgelse af hyppighed og varighed af amning, med anvendelse af ny SMS-baseret teknologi. Disse data anvendes til yderligere undersøgelser af brystmælkens egenskaber og betydning for barnets udvikling. Den neonatale sektion deltager løbende i multicenter studier bl.a. om respiratorisk distress syndrom hos ekstremt præmature og blodtransfusioner. I Odense Børnekohorte (OBK) har vitamin D gruppen haft flere PhD forløb og talrige prægraduate projekter om vitamin D s betydning for en række tilstande i graviditet og for børnene. Nogle af PhD projekterne er blevet suppleret med dyrestudier. Lav vitamin D status er hyppig, også i OBK, og især de mulige ekstra-skeletale effekter mangler stadigt at blive belyst. Forskningen indbefatter som ved alle associationsstudier multipel regressionsanalyser af store datamængder. De næste 3 år vil der bllive fokuseret på 5-7 års børn inkl. kognitive og psykomotoriske forhold, skelet, muskler, dexa scanning, blodtryk og andre aspekter. Der pågår endvidere studier i knoglestyrke ved diabetes hos børn og unge, og i sjældne arvelige knogle- og knoglemineraliseringssygdomme.

14 11 MÅLSÆTNINGER Nye projekter Vi vil etablere og iværksætte nye projekter indenfor ernæring, mavetarmsygdomme, allergi og lungesygdomme, hormonelle sygdomme, og ernæring og sygdomme hos nyfødte. Projekterne skal fokusere på relevante tværfaglige emner, som omfatter vækst, kropssammensætning, livskvalitet, kommunikation og miljø. Formålet med nye projekter er at skabe forskningsresultater af høj international standard med udgangspunkt i kliniske problemstillinger. Større videnskabelig produktion Vi går efter at få artikler pr. år i peer-reviewede tidsskrifter. Det er fremover særlig vigtigt at fokusere på tidsskrifter med høj impact factor, også gerne ud over fagområdet pædiatri, der generelt har lav impact factor. Et systematisk fokus på vejlederfunktionen af kandidatspecialestuderende og ph.d. studerende samt ansættelse af flere adjungerede professorer og post.doc. s skal medvirke til at sikre de forventede publikationer. Flere eksterne midler Vi vil øge tilgangen af økonomiske midler, hvilket vil være medvirkende til at styrke forskningsenhedens position indenfor pædiatrisk forskning på både et nationalt og et internationalt niveau. Vi har fokus på fundraising og gør en stor indsats for at skaffe forskningsmidler fra både nationale, offentlige og private fonde og fra EU især Horizon Vores mål er at søge ti større fonde om året og opnå en indtjening på 5 mio. kr. fra eksterne fonde. Flere forskere Vores mål er 7-10 ph.d. studerende, 2-3 post.docs, 2-3 adjungerede professorer, 6 kliniske lektorer og 4-8 kandidatspecialestuderende om året. Vi rekrutterer kandidatspecialestuderende ud fra personlig henvendelse og fra den årlige Forskerdating og vi motiverer læger på forskningstræningsmodulet i hoveduddannelsesforløbet til at forske. Vi vil udvikle et forskningsmiljø, der motiverer alle læger, studerende, biomedicinere, sygeplejersker og andre med tilknytning til H.C. Andersens Børnehospital til at indgå i forskning. Den synergi, der allerede i dag er mellem OUH og SDU, ønskes styrket og udvidet med forskere fra flere fakulteter og institutter på SDU.

15 12 TVÆRFAGLIGE FORSKNINGSINITIATIVER På H.C. Andersen Børnehospital prioriteres samarbejde på tværs af specialer (kirurgi, psykiatri, genetik m.m.) og på tværs af faggrupper (læger, sygeplejersker, psykologer m.fl.), hvilket er medvirkende til at skabe et dynamisk og produktivt forskningsmiljø på både regionalt, nationalt og internationalt niveau. Knogler, kropssammensætning og vækst Forskning i både den langsigtede forebyggelse af knoglebrud hos raske og forebyggelse af knoglebrud hos syge børn er vigtigt pædiatrisk forskningsfelt. I samarbejde med Institut for Idræt og Biomekanik på SDU udfører vi en undersøgelse af effekten af fysisk aktivitet på knogle- vækst i et projekt, hvor skolebørn får ekstra idræt og kostvejledning (Svendborg-projektet). Projektet er startet i 2008 og der udføres en opfølgende undersøgelse med vægt på pubertetens indflydelse på knoglevækst. og modning i Enheden råder over en DEXA- skanner, der giver mulighed for andre fremtidige projekter med fokus på vækst, knogler og kropssammensætning hos både syge og raske børn, og netop i Odense Børnekohorte er et større projekt med DXAscanning af 7-årige børn i gang. Inden for alle de pædiatriske fagområder gennemføres større og mindre forskningsprojekter. Det drejer sig bl.a. om internationale multicenterstudier inden for børneonkologi og diabetes, og mindre opgørelser og kasuistikker. HCA Forskning ønsker både at inddrage yngre læger og studerende i mindre forskningsopgaver indenfor disse fagområder og at styrke ekspertområdernes forskning systematisk. HCA Forskning holder derfor årlige møder med fagområderne for bredt at styrke forskning indenfor alle fagområder. Livskvalitet, kommunikation og miljø Livskvalitet, kommunikation og miljøpåvirkninger er kommet i fokus i forskningen indenfor pædiatri og viser sig at have stor betydning i mange henseender. Eksempelvis forskes der i livskvalitet hos syge børn og kommunikation med forældre til indlagte børn. Et studie af tidligt hjemmeophold hos præmature er afsluttet og et studie af børn med medfødte gastrointestinale misdannelser og langvarige hospitalsophold er sat i gang i 2017, se ovenfor. I Odense Børnekohorte forskes i betydningen af forældrenes brug af miljøskadelige stoffer som f.eks. alkohol, nikotin og desuden i hormonforstyrrende stoffer. Anden forskning

16 13 KONTAKT Odense Universitetshospital H.C. Andersen Børnehospital HCA Forskning Sdr. Boulevard Odense C Forskningssekretær Stine Hanghøi Jespersen Stine.hanghoi.jespersen@rsyd.dk Forskningsbioanalytiker Mette Vogn Hviid Mette.vogn.hviid@rsyd.dk Forskningssygeplejerske Louise Rønning-Bæk Louise.roenning.baek@rsyd.dk Projektkoordinator Henriette Boye Kyhl Henriette.kyhl@rsyd.dk Professor og forskningsleder Steffen Husby Steffen.husby@rsyd.dk Professor Henrik Thybo Christesen Henrik.christesen@rsyd.dk Professor Susanne Halken Susanne.halken@rsyd.dk Professor Jane Clemensen Jane.clemensen@rsyd.dk