Reklameidentifikation skjult reklame. Forbrugerombudsmandens vejledning, juli 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reklameidentifikation skjult reklame. Forbrugerombudsmandens vejledning, juli 2006"

Transkript

1 Reklameidentifikation skjult reklame Forbrugerombudsmandens vejledning, juli 2006

2 Reklameidentifikation - Skjult reklame Forbrugerombudsmandens vejledning juli Forord En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes. Ellers er reklamen en såkaldt skjult reklame i strid med markedsføringslovens 4. Anvendelse af skjult reklame er strafbart. En skjult reklame er kendetegnet ved, at afsenderen af reklamen bevidst ønsker at kamuflere reklamen og dens hensigt, nemlig at påvirke til fx køb af en bestemt vare. Denne form for reklame er effektiv, fordi modtagerne ikke er opmærksomme på, at der er tale om reklame. De har ikke paraderne oppe og er derfor nemme at manipulere med og påvirke i den retning, som afsenderen ønsker. Vejledningen er først og fremmest ment som hjælp til virksomheder, reklamebureauer, advokater og andre rådgivere. Den gengiver, hvorledes Forbrugerombudsmanden vil fortolke markedsføringslovens 4 og giver udtryk for de synspunkter, som Forbrugerombudsmanden vil lægge til grund i sin administration af bestemmelsen. Vejledningen kan således betragtes som en generel "forhåndsbesked" i relation til typisk forekommende markedsføringssituationer. Den indeholder eksempler på reklamer, som efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke lever op til kravet om klart at kunne identificeres som reklamer. Det vil i sidste ende være domstolene, der konkret afgør, om markedsføringslovens bestemmelser er overtrådt, herunder om der er begået et strafbart forhold. Vejledningen er en opdatering af Forbrugerombudsmandens vejledning fra maj Vejledningen er ikke udtømmende. 2. Love og regler 2.1. Markedsføringsloven Markedsføringslovens 4 har følgende ordlyd: En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes. Overtrædelse af 4 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning jf. lovens 30, stk.3. Det vil sige, at en virksomhed, som reklamerer på en måde, så det ikke kan ses, at det er reklame, kan få en bøde. Ingen, der ser en reklame eller bliver udsat for reklamepåvirkning, må være i tvivl om, at der er tale om reklame. Det gælder uanset, hvor reklamen findes, om det fx er i aviser, blade, tv, radio, på 2

3 Internettet, i spillefilm eller i helt andre sammenhænge, hvor det er muligt for en virksomhed at formidle budskaber typisk om deres produkter. Det gælder også uanset, hvilket produkt eller hvilken tjenesteydelse der bliver reklameret for, og uanset om reklamen retter sig mod en forbruger eller en erhvervsdrivende. Kravet om reklameidentifikation betyder ikke, at det nødvendigvis skal fremgå af reklamen, hvem der står bag den, altså hvem der er annoncør. Men i de allerfleste tilfælde vil denne oplysning fremgå af reklamen som en naturlig og praktisk oplysning, fx ved angivelse af navn, logo eller varemærke. Selv om oplysningerne ikke er der, vil det næsten altid være klart for forbrugeren, at der er tale om en reklame. Fx er man ikke i tvivl om, at der er tale om reklame, når der på en reklamestander er en plakat, der kun afbilder en kendt reklamefigur. Det er overladt til afsenderen af reklamebudskabet selv at beslutte, hvordan denne sikrer, at reklamen fremstår som reklame, så længe det sker på en klar måde, så modtageren opfatter, at der er tale om et reklamebudskab. En manglende oplysning om adressat kan dog betyde, at den, der ser reklamen, ikke opfatter den som reklame eller tror, den kommer fx fra en offentlig myndighed. Der kan da efter omstændighederne være tale om en overtrædelse af markedsføringslovens 4. Lovens krav om identifikation er ikke til hinder for, at man benytter den særlige reklameform, der kaldes teasere, det vil sige en reklameform, hvor det ikke umiddelbart afsløres, at et billede eller en genstand i det offentlige rum er et led i en reklamekampagne. Et eksempel kunne være en husgavl, som males i en bestemt farve, og hvor der først på et senere tidspunkt bliver gennemført en reklamekampagne, hvori farven indgår på en måde, så man bliver klar over, at den farvede husgavl var et led i kampagnen. Der skal tages særligt hensyn til børn og unge som målgruppe for en reklame jf. markedsføringslovens 8, stk. 1, og 1 om god markedsføringsskik. 8, stk. 1 har følgende ordlyd: Markedsføring rettet mod børn og unge skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge. Børn og unge har ikke den samme erfaring og kritiske sans som voksne. Virksomhederne må derfor være særlig omhyggelige med, at reklamen bliver præsenteret, så målgruppen ikke er i tvivl om, at det er reklame. De må tage hensyn til, at jo mere sofistikeret en markedsføring er, jo sværere kan det være for børn og unge at identificere reklamen. Virksomhederne skal også være opmærksomme på, at helt små børn ikke kan skelne reklame fra andre meddelelser. Endvidere skal de først lære, hvad reklamens formål er nemlig at fremme salget af et produkt. Se også punkterne 5, 6, 8 og 9.3. Der henvises endvidere til Forbrugerombudsmandens vejledning om børn, unge og markedsføring. Af punkt 3.0. i den vejledning fremgår, at der ikke er fastlagt en absolut aldersgrænse for begrebet "børn og unge", når der er tale om markedsføring, men at grænsen som udgangspunkt er 18 år. 3

4 En skjult reklame kan efter omstændighederne tillige være i strid med markedsføringslovens 3, stk. 1 og 3, om vildledende og utilbørlige angivelser og fremgangsmåder. Overtrædelse af markedsføringslovens 3 straffes med bøde, jf. 30, stk. 3. 3, stk. 1 og 3, har denne ordlyd: " 3. Der må ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser. Stk. 3. Der må ikke anvendes vildledende fremgangsmåder af lignende betydning for efterspørgsel og udbud som angivet i stk. 1 eller fremgangsmåder af tilsvarende betydning, såfremt de på grund af deres særlige form, eller fordi de inddrager uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende eller forbrugere." De ansvarlige efter markedsføringsloven er først og fremmest annoncørerne, der er forpligtet til at sørge for, at en reklame kan identificeres som reklame. Det vil sige den erhvervsdrivende, som markedsfører sine produkter eller tjenesteydelser. Men det udelukker ikke, at andre erhvervsdrivende, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til den ulovlige reklame, vil kunne ifalde et ansvar efter straffelovens generelle regler om medvirken. Fx kan reklamebureauer og andre rådgivere have et ansvar for medvirken, jf. straffelovens 23. De kan ifalde strafansvar, hvis de indser eller bør indse, at en reklame indebærer en overtrædelse af markedsføringsloven fx ved selv at have medvirket til at skjule reklamebudskabet. Det kan fx være et medium, som vælger at bringe en uidentificeret reklame. Det forudsætter dog, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at mediet selv har medvirket til at skjule reklamebudskabet. Indikationer på, at dette er tilfælde kan eksempelvis være, at der foreligger en nærmere aftale mellem den erhvervsdrivende og mediet om, hvordan reklamebudskabet skal bringes, eller at der er betalt et honorar eller ydet andre modydelser for at viderebringe det skjulte. Omvendt vil man ikke kunne straffe personer eller virksomheder, som uden at vide det viderebringer skjulte reklamebudskaber. Medieansvarslovens 27 har følgende ordlyd: " 27. Den, der har ladet en annonce indrykke, er ansvarlig for indholdet heraf efter lovgivningens almindelige regler. Det samme gælder den, der har bistået hermed. Stk. 2. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af annoncer efter lovgivningens almindelige regler. Opfylder redaktøren ikke sin oplysningspligt efter 4 og 6, er denne ansvarlig for annoncens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom." Oplysningerne, som redaktøren skal give efter medieansvarslovens 4 og 6, er oplysninger, der kan identificere de personer, der er ansvarlige efter lovens 27. 4

5 2.2. Særregulering, retningslinjer mv. Reklame, der ikke kan identificeres, kan også være i strid med andre love alt afhængig af, hvilket medie reklamen gemmer sig i og / eller, hvilket produkt eller tjenesteydelse, der bliver reklameret for. Flere særlove, bekendtgørelser, vejledninger mv. har udtrykkelige bestemmelser om identifikation af reklame / markedsføring: E- handelsloven (Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel) 9, se Internettet er behandlet under punkt 5. Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed 72 og 80, se Kulturministeriets hjemmeside Radio- og tv-programmer er behandlet under punkt 4. Lov om forbud mod tobaksreklame m.v. 2, stk. 2, se Bekendtgørelse om reklame for lægemidler 1, se Lægemiddelstyrelsens hjemmeside Bekendtgørelse om sundhedsydelser 4, se Sundhedsstyrelsens hjemmeside Forbrugerombudsmandens vejledning "Børn, unge og markedsføring" afsnit 4 (identifikation af reklame), afsnit 6 (skolesponsorering mv.) og afsnit 8.2 (Internettet), se De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til handel og markedsføring på Internettet punkt 2 og 8, se Vejledende regler for god presseskik, som er grundlaget for det nærmere indhold af begrebet god presseskik, jf. 34, stk. 1, i medieansvarsloven, se bilag 1. Tekstreklameudtalelse, afgivet i 1980 af Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund, og indskærpet på ny i 1999, se bilag 1. International Kodeks for Reklamepraksis artikel 12 I det følgende behandles de skrevne medier (punkt 3), Tv- og radioprogrammer (punkt 4), Internettet mv. (punkt 5), spillefilm (punkt 6), kunstværker (punkt 7), sponsorering (punkt 8), personer som reklamesøjler og anden form for medvirken i reklame (punkt 9), duftmarkedsføring (punkt 10) og andet (punkt 11). 5

6 3. Aviser, blade og andre skrevne medier Redaktionelt stof og reklamer i aviser og blade skal klart være adskilt fra hinanden, så der ikke er tvivl om, hvornår der er tale om redaktionelt stof, og hvornår der er tale om reklame. Det er vigtigt, fordi læserne stoler på og har tillid til, at redaktionel omtale er rigtig journalistik, der udspringer af journalistisk idéudvikling, research og grundig kildekritik. De stoler på, at såvel aviser/blade som de ansatte journalister er professionelle og uafhængige af uvedkommende interesser. Den erhvervsdrivende, der annoncerer i fx en avis, er ansvarlig for, at annoncen klart fremstår som reklame, jf. markedsføringslovens 4. Avisen har et tilsvarende ansvar for, at annoncen fremtræder som en annonce og ikke indgår i eller bliver sammenblandet med det redaktionelle stof, jf. medieansvarslovens bestemmelse om god presseskik ( 34, stk. 1) - se herved "Vejledende regler for god presseskik" (bilag 1). Klager over pressen på dette område kan indgives til Pressenævnet eller til mediet, hvis det er et trykt medie (klages der til mediet, kan dettes afgørelse derefter indbringes for Pressenævnet). Det kræves, at den pågældende har en retlig interesse. Ifølge nævnet betyder det, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Nævnet kan endvidere tage sager op til behandling af egen drift, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. I praksis sker dette dog yderst sjældent. På baggrund af en klage udtalte Pressenævnet i 2003 kritik af en annonce i et brancheblad, der i sit indhold og sin opsætning klart fremstod som redaktionel tekst. Hvis de presseetiske regler er overtrådt, kan dette også indebære en overtrædelse af markedsføringslovens 1, som naturligt forudsætter, at erhvervslivet - som led i overholdelsen af god markedsføringsskik overholder andre regler for deres virksomhed. Forbrugerombudsmanden har længe været bekymret over udviklingen på området og har opfordret pressen til at udvise selvjustits. Det kan ske på baggrund af "Vejledende regler for god presseskik", se bilag 1. I det følgende gennemgås eksempler fra de skrevne medier, hvor der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse har været tale om skjult reklame Aftale mellem fx en avis / et blad og en virksomhed om omtale af virksomheden og / eller dets produkter Der er tale om skjult reklame, når et blad træffer aftale med en virksomhed om, at bladet skriver en artikel om et produkt / om virksomheden mod betaling eller anden ydelse, fx at virksomheden køber en annonce i bladet, giver en rejse, en middag eller et hotelophold for en journalist. Skjult reklame er det også, når et blad træffer aftale med en virksomhed om, at bladet udformer en produktannonce på en måde, så annoncen fremstår som en artikel om produktet. Denne sammenblanding af redaktionelt stof og reklame kaldes "ludderjournalistik" og kendes blandt andet fra husstandsomdelte, gratis ugeaviser. Artiklerne er typisk kendetegnet ved rosende og detaljeret omtale af en virksomhed eller et produkt. Forskellige navngivne personer udtaler sig ofte 6

7 om produkternes fortræffelighed og fortæller om deres positive erfaring med produkterne, og omtalen kan være ledsaget af billeder af de tilfredse brugere. En del helseprodukter og naturlægemidler bliver markedsført på denne måde, men der kan være tale om mange andre former for produkter og virksomheder. En artikel/omtale, der er aftalt mellem et blad og en virksomhed, som reelt er reklame for et specifikt produkt eller tjenesteydelse, og som ikke umiddelbart er udformet som en annonce, skal i det mindste tydeligt suppleres med ordet "annonce". Ordet "annonce" skal stå klart og tydeligt, så læseren ikke kan undgå at se det. Ordet må fx ikke skrives med små bogstaver, placeres diskret eksempelvis i et hjørne eller på en farvet baggrund, der eliminerer skriften. Er der tale om flere sider, skal ordet "annonce" som udgangspunkt anføres på alle sider. Forbrugerombudsmanden har behandlet flere sager, hvor virksomheder har indgået aftale med fx en avis om redaktionel omtale. Fx kom Forbrugerombudsmanden i besiddelse af en ordrebekræftelse, der bekræftede en aftale mellem et nyt fitnesscenter og en avis - om en helsides annonce og en samtidig kvartsides redaktionel omtale af centret på en anden side i avisen. Den redaktionelle omtale var skjult reklame. Avisen beklagede det skete og tog sine forholdsregler for fremtiden. En række lokalaviser arbejdede for år tilbage på et udkast til egne retningslinier "De 10 bud om produktomtale". Hovedreglen var, at der skulle opretholdes en klar skillelinie mellem annoncering og redaktionelt tekst. Men en undtagelse foreskrev, at hovedreglen kunne fraviges i "enkeltstående tilfælde", og hvis der er tale om trussel mod bladets velfærd". Bladet skulle da tænke "kreativt" og give produktomtalen en "(gerne utraditionel) maskering". Forbrugerombudsmanden meddelte, at denne undtagelse efter hans opfattelse ikke var forenelig hverken med markedsføringsloven eller de almindelige journalistiske presseetiske regler. Det er først og fremmest vigtigt for en bedømmelse af, om der er tale om skjult reklame, om den redaktionelle omtale sker som led i en specifik aftale mellem den erhvervsdrivende og det medie, som bringer omtalen. En redaktionel omtale af et produkt, som sker på mediets egen foranledning, fordi man finder, at der er klare journalistiske kriterier, som taler for en offentliggørelse, vil ikke være omfattet af markedsføringslovens 4, heller ikke selvom journalisten har fået kendskab til produktet i forbindelse med en event arrangeret af producenten. Det samme er tilfældet i de situationer, hvor en virksomhed stiller et produkt til rådighed for en journalist eller en anden person. Det forhold, at den erhvervsdrivende giver en gave eller stiller en vare til rådighed for andre, uden at modtageren forpligtes til at bruge produktet på en bestemt måde, vil ikke kunne betegnes som reklame. Eksempelvis vil der ikke være tale om en reklame, hvis en avis anmelder en ny bilmodel, som journalisten har fået stillet til rådighed for at kunne prøvekøre denne, med mindre bilfabrikanten som betingelse for at stille bilen til rådighed har fået indflydelse på udformningen af anmeldelsen Annoncer udarbejdet af fx en avis / et blad efter aftale med en annoncør. "Promotions" / "Advertorials" Annoncer, der er bestilt af annoncører, og som bliver udarbejdet af det blad, der bringer annoncerne, kaldes "advertorials" eller "promotions". 7

8 Hvis en sådan annonce får en udformning, der gør, at den ikke umiddelbart bliver opfattet som en annonce, men kan blive forvekslet med det redaktionelle stof, skal den i det mindste tydeligt suppleres med ordet "annonce", jf. under punkt 3.1. Brug af ord som fx "advertorial" og "promotion" er ikke tilstrækkeligt, idet det ikke er alle læsere, der vil opfatte disse ord og andre lignende fremmedord som en oplysning om, at der er tale om en annonce. Et blad kan på eget initiativ få en idé til en artikel eller en billedserie i relation til en virksomhed eller et bestemt produkt. Såfremt bladet præsenterer idéen for virksomheden/virksomheden bag produktet for helt eller delvist at få dækket artiklens omkostninger, skal den endelige artikel/omtalen/billedserien markeres, så det klart fremgår, at virksomheden har ydet økonomisk støtte, og at der således er tale om reklame. Forbrugerombudsmanden behandlede en sag, indbragt af Forbrugerrådet, om en annonce for en hårfarve i et modeblad. Annoncen, der fyldte 4 sider med tekst og billeder, fremstod i opsætning og indhold som redaktionel tekst og kunne blive forvekslet med bladets modekommentar eller modeanmeldelse. Annoncen var et eksempel på såkaldt "promotion" eller "advertorial", idet annoncen var udarbejdet af bladet efter aftale med annoncøren. Annoncen var markeret med bladets navn og ordet "promotion". Denne markering fandt Forbrugerombudsmanden ikke var tilstrækkelig, da det ikke kan tages for givet, at alle læsere vil opfatte ord som "promotion" og "advertorial" og andre lignende fremmedord som en oplysning om, at der er tale om en annonce. Der var derfor efter forbrugerombudsmandens opfattelse tale om skjult reklame. Forbrugerombudsmanden behandlede en sag om et gratis magasin, der lå fremme fx i mode- og designbutikker, caféer, kulturinstitutioner. Grundlaget for bladet var dels annoncørerne i bladet, dels samarbejdspartnerne, som betalte for at stå i bladets indeks og for at få stillet bladet til rådighed til gratis uddeling. De var også sikret redaktionel dækning i bladet, hvis de havde nyheder, der var relevante for mediet. Forbrugerombudsmanden fandt, at bladets koncept indeholdt en fare for, at der kunne komme til at foreligge skjult reklame i bladet. Dette var bestyrket af udtalelser i pressen fra bladets side om, at bladet udmærkede sig ved, at der ikke var nogen grænser mellem redaktionel omtale og annoncering. Bladet tilkendegav over for Forbrugerombudsmanden, at man ville sikre, at der i bladet ikke sker sammenfald af redaktionel stof og markedsføring Pressemeddelelser Pressemeddelelser fra erhvervsdrivende er typisk udformet som redaktionel tekst og kan derfor ofte uden videre indgå som en nyhed i medierne. Som udgangspunkt er der tale om markedsføring. Hvis en avis eller et andet medie ønsker at bringe en pressemeddelelse eller at omtale nyheden fra pressemeddelelsen, må mediet sørge for, at et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse, jf. bilag 1. I modsat fald kan der blive tale om skjult reklame, jf. ovenfor under Svøbannoncer En svøbannonce er en annonce, der udgør en avis omslag. Forsiden, side 2 samt næstsidste side og bagsiden er således én, stor annonce. Forsiden af en avis er jo ellers traditionelt forbeholdt de 8

9 redaktionelle hovedoverskrifter og nyheder. En svøbannoncen betyder imidlertid, at avisens forside i stedet er blevet en annonce og med overskrifter, der er budskaber fra en virksomhed En svøbannonce, der var indrykket af et teleselskab, var udformet på en måde, så annoncen umiddelbart fremstod som en del af avisen. Forsiden af annoncen havde avisens hoved, og den dominerende overskrift var en fødselsdagslykønskning til et medlem af kongehuset. Forbrugerombudsmanden tilkendegav, at en svøbannonce skal præsenteres på en måde, så den af læserne umiddelbart bliver opfattet som reklame. Overskrifterne og annoncens øvrige tekst og billeder må ikke være egnet til at vildlede læserne til at tro, at der er tale om redaktionelle overskrifter og tekst og billeder. Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at svøbannoncer om nødvendigt må mærkes klart og tydeligt med "annonce" Tema i aviser og blade mv. Aviser og blade udgiver med mellemrum temanumre eller tematillæg. Hvis det gennemgående tema er en kommerciel begivenhed som fx en filmpremiere, en udstilling eller et storcenters åbning, skal der være en klar adskillelse mellem artikler og annoncer. Udformningen af et sådant blad må ske med en særlig omhu, således at bladet ikke reelt bliver én stor kampagne/reklame for den kommercielle begivenhed. Hvorvidt, der i sådanne situationer er tale om skjult reklame, afhænger blandt andet af, om der er indgået aftaler med erhvervsdrivende om udformningen af temanummeret, herunder om indholdet af det redaktionelle stof, og om der er truffet aftale om vederlag fra erhvervsdrivende, som ikke kan henføres til betaling for de traditionelle annoncer. Forbrugerombudsmanden behandlede en sag, hvor et blad havde lavet et slags temanummer i anledning af en forestående filmpremiere. Filmen og den kommende premiere fik i avisen en betydelig redaktionel omtale i adskillige artikler samtidig med, at avisen indeholdt et større antal annoncer for filmen. Artiklerne og annoncerne var spredt rundt om i avisen. En særlig baggrund fra filmens reklamer blev også brugt flere steder i forbindelse med avisens sidehenvisninger og i forbindelse med to faste temarubrikker. To andre faste rubrikker indeholdt spørgsmål i relation til filmen, og rubrikken "vejret" indeholdt et billede af en af personerne fra filmen. Det fremgik af en redaktionel tekst, at avisen den følgende dag ville indeholde en gratis plakat for filmen. Forbrugerombudsmanden meddelte avisen, at præsentationen af den nye film i form af annoncer og artikler efter hans opfattelse var i strid med god markedsføringsskik, idet de egentlige annoncer blev understøttet af artiklerne, så det hele gik op i en højere enhed som en kampagne for den nye film. Avisen underskrev et tilsagn i henhold til markedsføringslovens Selvstændige annoncetillæg til blade og aviser Det er almindeligt, at selvstændige annoncetillæg følger med dagbladene. Der er tale om livsstilstillæg og særtillæg om fx have, biler, mode og rejser. Tillæggene skal tydeligt markeres på forsiden med "annoncetillæg". Denne markering betyder ikke, at tillægget herefter frit kan indeholde dels annoncer i de sædvanlige kendte former, dels reklame maskeret som redaktionel tekst. Omtaler, som er reklame, må ske på en måde, så ingen læser kan være i tvivl om, at der er tale om reklame. Overskrifter, tekst og billede må ikke være egnet til at vildlede læserne til at tro, at der er tale om redaktionelle overskrifter, 9

10 tekster og billeder. At en omtale af virksomheder og / eller af produkter i et annoncetillæg bliver sat med en anden typografi end den, der bliver anvendt til avisens redaktionelle tekst, vil ikke nødvendigvis være tilstrækkelig til, at omtalen vil blive identificeret som reklame. Se også punkt 3.1. I en sag mod et dagblad gjorde Forbrugerombudsmanden bladet opmærksom på, at annoncetillægget, "Mode Bolig Livsstil", der fulgte med bladet, ikke var mærket "annoncetillæg". Samme tillæg fulgte med et andet dagblad, der havde sørget for markeringen Gratis aviser og blade Gratis aviser og gratis blade, som ligger fremme til fri afbenyttelse på offentlige steder, baserer hele økonomien på annoncer. Denne tætte samhørighed mellem medier og annoncører betyder, at parterne skal være særlig påpasselige med at bibeholde en skarp adskillelse mellem det redaktionelle stof og annoncerne, helt i overensstemmelse med såvel god presseskik som god markedsføringsskik Aviser og blade, hvor målgruppen er erhvervsdrivende Kravet om en klar adskillelse mellem artikler og annoncer gælder også aviser og blade, hvor målgruppen / læserne er virksomheder. Forbrugerombudsmanden behandlede en sag mod en avis for detailhandlere. Avisen tilbød annoncører at købe "redaktionelle profilløsninger", således at annoncørerne ved siden af en annonce fik redaktionel omtale i avisen. Avisen tilbød også test af produkter, som så kunne blive bragt som redaktionelt stof med fotos. Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der var tale om skjult reklame i strid med god markedsføringsskik. Avisen var enig i Forbrugerombudsmandens vurdering, og konceptet blev ændret Blade, som udgives af erhvervsdrivende til forbrugere Det er blevet almindeligt, at virksomheder udgiver blade til forbrugerne som led i virksomhedens markedsføring. I udseende og indhold ligner disse blade almindelige uge- og månedsblade. indholdet er ofte både artikler om emner, der interesserer den almindelige forbruger, og artikler der handler om og omtaler virksomheden og virksomhedens produkter. Bladene er typisk gratis og ligger fremme hos virksomheden eller bliver husstandsomdelt eller udsendt til virksomhedens kunder. Forbrugerombudsmanden finder, at virksomhedens navn og/eller logo klart bør fremgå på en måde, så modtageren ikke er i tvivl om, at der er tale om et reklameblad for den pågældende virksomhed. Forbrugerombudsmanden tog en sag op om et blad, der i det hele lignede et almindeligt tidsskrift med temaet "pejse". Bladet indeholdt artikler om pejse og artikler med rådgivning om pejse, men der var tale om rene anprisninger. Bladet indeholdt også annoncer for forskelligt pejsetilbehør. Udgiveren af bladet var imidlertid producenten af de pejse, der blev rosende omtalt i bladets artikler. Forbrugerombudsmanden udtalte, at bladet var et reklameblad for pejseproducenten. Ved at lade markedsføringen fremtræde som et tidsskrift og ved at blande artikler, der havde karakter af 10

11 forbrugerrådgivning med artikler, der indeholdt rene anprisninger af udgiverens produkter, forelå der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse skjult reklame. Forbrugerombudsmanden behandlede en sag om et gratis magasin til børnefamilierne i et amt. Magasinet indeholdt oplysninger fra amtet og fra forskellige foreninger og institutioner. Det indeholdt også artikler om virksomheder og deres børneprodukter. Det viste sig, at udgiveren ikke var amtet, men en virksomhed. Forbrugerombudsmanden meddelte udgiveren, at han opfattede magasinet som et annonceblad, der indeholdt annoncer for både det offentlige, for foreninger og for private virksomheder. De involverede parter havde betalt for indlæggene og havde helt eller delvist medvirket til, hvad de enkelte indlæg skulle indeholde. Forbrugerombudsmanden udtalte, at et sådant magasin skulle markeres med betegnelsen "annonceblad", og de enkelte indlæg skulle påføres ordet "annonce" i det omfang en privat erhvervsvirksomhed eller en offentlig virksomhed, som kan sidestilles hermed, står bag. Forbrugerombudsmanden udtalte videre, at problemstillingen ville blive aktuel i takt med den øgede adgang for borgerne til frit valg ved levering af serviceydelser i kommuner og amtskommuner. Det ville blandt andet betyde øget frihed til selv at vælge offentligt finansierede ydelser som fx sygehuse, skoler, daginstitutioner og ældrehjælp. De enkelte indlæg skulle endvidere være påført tydelig oplysning om, hvilken offentlig myndighed, forening eller privat virksomhed, der stod bag annoncen, fx ved angivelse af navn, logo eller varemærke Offentligt informationsmateriale Flere offentlige myndigheder, blandt andet kommuner og amtskommuner, udgiver informationsmateriale til borgerne i form af fx pjecer eller blade. Der er som udgangspunkt ikke noget i vejen for, at offentligt informationsmateriale indeholder annoncer. Men også her gælder det, at informationsmaterialet/det redaktionelle stof og annoncer skal være skarpt adskilt. Ved offentligt informationsmateriale er der den særlige omstændighed, at omtale af et bestemt produkt eller en virksomhed af læserne kan blive opfattet som myndighedens blåstempling af produktet eller virksomheden. Forbrugerombudsmanden skrev til et amt i anledning af en pjece, som amtet havde udgivet om skadeklinikker. I en artikel om transport til sygehuset var det i sidste punktum anført "Hvis du gerne vil have sikkerhed for at kunne blive transporteret, kan du tegne et abonnement hos X". Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der var tale om sammenblanding af informationsmateriale og reklame. Informationen kunne opfattes som en anbefaling fra amtets side eller som en information om, at et X abonnement faktisk ikke kunne undværes. Denne opfattelse blev forstærket af, at der umiddelbart efter artiklen fulgte en reklame for X. I en anden sag skulle en virksomhed, der producerede en bestemt slags sikkerhedsudstyr, være sponsor for en offentlig pjece, der orienterede om brug af den slags sikkerhedsudstyr. Forbrugerombudsmanden udtalte, at det klart og tydeligt måtte fremgå af pjecen, at virksomheden var sponsor. Endvidere måtte orienteringen om brug af sikkerhedsudstyret ikke ensidigt i teksten og / eller billeder fremhæve sponsorens produkt. 11

12 4. Radio- og tv-programmer Det fremgår af 72 i radio- og fjernsynsloven, at reklamer i radio og fjernsyn klart skal kunne identificeres som sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra ordinære programmer. Sponsorerede programmer skal klart kunne identificeres ved, at sponsorens navn eller mærke (logo) er angivet ved programmets begyndelse, slutning eller begge steder, jf. lovens 80. Det skal fremgå af reklamer i radio og fjernsyn, hvem der er annoncør, eventuelt ved varemærker eller andre forretningskendetegn, jf. 8, stk. 3 i bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn. Programledelsen har ved tilrettelæggelsen af programmer mv. ansvaret for, at reglerne i radio- og fjernsynsloven bliver overholdt, herunder for at reklamer kan identificeres og ikke indgår i det redaktionelle stof. Radio- og tv-nævnet er myndighed i forhold til radio- og fjernsynsforetagenders virksomhed. Nævnet træffer således blandt andet afgørelse om, hvorvidt radio- og fjernsyns-foretagender har overtrådt radio- og fjernsynslovens bestemmelser om identifikation af reklame samt identifikation af sponsor og sponsorerede programmer. Reglerne i radio- og fjernsynsloven om identifikation af reklame har baggrund i direktivet om "Fjernsyn uden grænser". EU-kommissionens meddelelse af 28. april 2004 indeholder en beskrivelse af, hvilke overvejelser der bør indgå i bedømmelsen af sager om skjult reklame i radioog fjernsyn. Denne meddelelse indgår i radio- og tv-nævnets bedømmelsesgrundlag af sådanne sager. Der henvises i det hele til: Kulturministeriet (www.kum.dk) og Mediesekretariatet (www.mediesekretariatet.dk). Radio- og tv-nævnet har behandlet adskillige sager om identifikation af reklame i radio og fjernsyn. Afgørelserne i de konkrete sager er tilgængelige her. Her følger to eksempler: Radio- og tv-nævnet behandlede en klagesag om skjult reklame for en cd med Monrad og Rislund i "Go aften Danmark". Komikerparret medvirkede i programmet i anledning af deres 30 års jubilæum, som blev fejret med udgivelsen af en ny cd. I den forbindelse blev cd en ofte omtalt og coveret blev vist flere gange. Herudover fik Monrad lov til at overtage studieværtens stol og omtale cd en. I løbet af udsendelsen blev vist nogle fakta-bokse nederst på skærmen med informationer om cd en. Den sidste fakta-boks stod på skærmen i 49 sekunder. Nævnet fandt det naturligt og uundgåeligt, at cd en ville få en del omtale i løbet af indslaget, uden at denne omtale fik karakter af skjult reklame, idet der var tale om almindelig, dagsaktuel forbrugerinformation af kulturel karakter. Radio- og tv-nævnet fandt imidlertid, at fakta-boksenes gentagne indrykninger og informationer om udgivelsen af cd en gik ud over grænsen for lovlig forbrugerinformation. Dels fokuseredes der i unødig grad på udgivelsen af cd en frem for jubilæet, dels stod navnlig den sidste fakta-boks uforholdsmæssigt længe på skærmen. 12

13 Radio- og tv-nævnet behandlede en klage over skjult reklame for Marsbar i et indslag i aktualitetsprogrammet "Søndagsavisen". I indslaget skulle en reporter besøge en forsker i planeten Mars, og til turen købte han to Marsbars. Marsbarerne optrådte flere gange i løbet af indslaget og blev fremhævet ved, at kameraerne zoomede ind på dem. På trods af brugen af Marsbar ikke var nødvendig for at formidle udsendelsens historie, fandt Nævnet, at fremhævelsen ikke var tilsigtet i reklameøjemed. "Søndagsavisen" benyttede ikke sponsorer og fik således ikke nogen økonomisk gevinst ud af at benytte Marsbars i programmet. Nævnet fandt, at der burde gives stationerne et vist spillerum for kreativitet og humor. Den erhvervsdrivende, der reklamerer i radio eller fjernsyn, er efter markedsføringsloven ansvarlig for, at annoncen klart fremstår som reklame. Forbrugerombudsmanden kan påtale skjult reklame i radio- og tv, men kun over for annoncøren, jf. markedsføringslovens 4. Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig koordination vedrørende sager om skjult reklame har Radio- og tv-nævnet og Forbrugerombudsmanden besluttet at etablere et uformelt koordinationsforum om behandlingen af sådanne sager efter henholdsvis radio- og fjernsynsloven og markedsføringsloven. De vejledende regler for god presseskik kan læses i bilag 1. For så vidt angår medansvar for udformningen af reklamen, henvises der til punkt 2.1. ovenfor. For så vidt angår pressemeddelelser: Se punkt 3.3. ovenfor. Forbrugerombudsmanden, som på tidspunktet var medlem af det daværende Radio- og tvreklamenævn, blev opmærksom på et program på en lokal tv-station, der var angivet at være et forbrugeroplysende program om elektroterapibehandling. I udsendelsen på halvanden time medvirkede en forhandler af et elektroterapiapparat. Hele udsendelsen vedrørte denne forhandlers virksomhed og salg af elektroterapiapparater og -behandlinger. Forhandlerens adresse, telefonnummer og åbningstider blev nævnt og vist adskillige gange. Forhandleren havde betalt kr. for at medvirke i programmet. Forbrugerombudsmanden rejste efter Rigsadvokatens beslutning tiltale ved Sø- og Handelsretten over for forhandleren og redaktøren for lokal-tv-stationen efter medieansvarsloven for overtrædelse af markedsføringslovens 2, stk. 3, jf. stk. 1, ved at have produceret og bragt en tv-udsendelse, der fremtrådte som et journalistisk redigeret tv-program, uanset at tv-programmet i realiteten var reklame for et elektroterapiapparat. Retten fandt, at udsendelsen i starten fremtrådte som forbrugeroplysende for herefter hurtigt at gå over til i det væsentlige at reklamere for apparatet, og at den anvendte fremgangsmåde måtte betegnes som vildledende og utilbørlig over for andre erhvervsdrivende og forbrugere, jf. markedsføringslovens 2, stk. 3 og stk. 1. De tiltalte blev imidlertid frifundet på grund af formelle problemer med anklageskriftet. 5. Internettet mv. På dette område er der en særlig regulering. Det følger af 9, stk. 1 i e-handelsloven (lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel), at al kommerciel kommunikation, der er en del af eller udgør en informationssamfundstjeneste, skal udformes og 13

14 præsenteres, så det tydeligt fremgår, at der er tale om kommerciel kommunikation. Det skal tydeligt fremgå, på hvis vegne den kommercielle kommunikation udsendes. Internettet bliver i vid udstrækning brugt i virksomhedernes markedsføring. Det er et medie, der giver muligheder for en mere aktiv og kreativ markedsføring end andre medier. Hjemmesiderne indeholder fx spil, film, levende reklamer og bannerreklamer. Brugen af levende billeder og lyd og interaktiviteten betyder en mere intens og direkte påvirkning af brugerne, og grænsen mellem information og reklamer, underholdning og spil bliver mere flydende. Reklamer på Internettet skal klart kunne identificeres som reklamer, jf. lovbestemmelsen, ligesom det tydeligt skal fremgå, på hvis vegne reklamen udsendes. Når reklamering retter sig mod børn og unge, stilles der skærpede krav til, at reklamen klart kan identificeres af målgruppen. Se punkt 2.1. ovenfor. Sammenholdes kravene i markedsføringslovens 4 med bestemmelsen om børn og unge i lovens 8, skærpes kravene til reklameidentifikationen. Det betyder fx, at man ved reklamer i interaktive medier rettet mod børn og unge skal udvise særlig agtpågivenhed for ikke at sløre markedsføringen. Spil på nettet, hvori der undervejs i spillet dukker mærkevarer op som rekvisitter, kan således være i strid med de nye bestemmelser. Omvendt er et markedsføringsspil på en virksomheds hjemmeside, hvor det er åbenlyst, at reklamerne angår virksomhedens produkter, tilladt. Det er i forarbejderne til lovbestemmelsen oplyst, at det her vil være klart for børn og unge, at de er trådt ind i et reklameunivers, og at det vil være klart, hvad der bliver reklameret for. Derimod må der i sådanne lege og spil ikke indgå reklamer for produkter, logoer, reklamefigurer mv. fra andre virksomheder. Det vil være i strid med markedsføringslovens 8, stk.1, og 1 og efter omstændighederne 4, hvis virksomheder fx kan købe sig ind og være en del af chatrum og legesteder for børn i form af reklamer, der med mellemrum indgår på forskellig vis i chatten og legen. Børn og unge er flittige brugere af de nye medier både som arbejdsredskab og som underholdning. Når de opsøger hjemmesider med underholdning, leg og spil, vil de hurtigt blive opslugt af underholdningen /legen /spillet. Derfor er det særlig vigtigt, at der, når der er tale om markedsføring rettet mod børn og unge, som udgangspunkt er en klar adskillelse mellem underholdning, spil, legeaktiviteter mv. og egentlig markedsføring i interaktive medier. Forbrugerombudsmanden behandlede en sag om et frit tilgængeligt chatrum og legested for unge, der viste sig også at være et avanceret reklameunivers, hvor virksomheder kunne købe sig ind og være en del af chatten. Fx dukkede der med jævne mellemrum mærkevarer op som rekvisitter i legen. Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at denne sammenblanding af chat, leg, spil og markedsføring af forskellige virksomheders produkter på denne hjemmeside var skjult reklame i strid med god markedsføringsskik. 14

15 6. Spillefilm Der indgår mange produkter i spillefilm i form af såkaldt produktplacering. Produkterne indgår i film for at beskrive miljøet i filmen på naturlig vis og for at skabe et spejlbillede af virkeligheden. I l den forbindelse vises der ting, som findes i hverdagen, herunder mærkevarer. Det er typisk rekvisitøren, der henvender sig til virksomhederne og køber, låner eller får produkterne. I bemærkningerne til markedsføringslovens 4 er følgende anført: Der stilles ikke et ubetinget krav om, at identifikationen skal ske i eller sammen med reklamen, selv om det typisk vil være naturligt. Fx vil identifikationskravet i tilfælde, hvor der er indgået aftale om særlig eksponering af produkter i film, kunne være opfyldt, såfremt det af rulleteksterne før eller efter filmen fremgår, at der har været anvendt produkter efter aftale med en eller flere erhvervsdrivende. En aftale med en virksomhed om eksponering af produkter i børnefilm, harmonerer efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke som udgangspunkt med det hensyn til børn og unge, som virksomhederne skal tage til denne gruppe, jf. markedsføringslovens 8, stk.1, og det uanset om aftalen fremgår af rulletekster. Børn og unge er nemme at påvirke. De vil sjældent læse rulleteksterne, og de yngste målgrupper kan slet ikke læse. Se punkt 2.1. Mange voksen film appellerer også til børn og unge og ses af dem og virksomhederne bør derfor nøje overveje, om sådanne film bør behandles på samme måde som børnefilm mht. produktplacering. Forbrugerombudsmandens opfattelse omkring produktplacering fremgår af høringssvar til Kulturministeriet om revision af direktivet om tv uden grænser. Svaret kan læses her: 7. Kunstværker (bøger, malerkunst, musik mv.) En aftale mellem en erhvervsvirksomhed og fx en forfatter, en musiker eller en billedkunstner om at reklame for virksomheden og / eller virksomhedens produkter skal indgå i fx en kommende bog, et kommende musikværk eller billede, er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse skjult reklame, hvis det ikke fremstår klart og tydeligt, at der er indgået en reklameaftale, og med hvem aftalen er indgået. Læserne af en bog, den, der lytter til musik, eller den, der ser på kunst, stoler på, at kunstværket er et resultat af kunstnerens personlighed og kunstneriske evner og idéudvikling. De stoler på, at en kunstner er uafhængig. Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på, at en virksomhed ville tilbyde kunstnere et beløb for, at virksomhedens produkt kom til at indgå i kunstnernes værker. Det drejede sig blandt andet om forfattere, musikere og kunstmalere. Forbrugerombudsmanden meddelte, at der var tale om skjult reklame, hvis virksomheden indgik sådanne aftaler med kunstnere. 15

16 8. Sponsorering Sponsorering er en særlig form for markedsføring, hvor en virksomhed giver støtte i form af fx penge til idrætsudøvere, sportsklubber og andre klubber, udstillinger, museer, teatre, skoler, børneinstitutioner mv. i reglen mod, at virksomheden - efter aftale med modtageren af sponsorstøtten - får en eller anden form for reklame/kreditering til gengæld. En sådan sponsorering kan under særlige omstændigheder fremstå som skjult reklame. Forbrugerombudsmanden har ikke behandlet konkrete sager på området. Skolesponsorering, hvor virksomheder typisk giver skolerne gratis undervisningsmateriale og undervisning, kan medvirke til at skabe en ubevidst sympati for den sponsorerende virksomhed og dens produkter hos skoleeleverne. Denne indirekte, skjulte reklameeffekt i forhold til børn og unge i skolen, herunder i daginstitutioner, har fået Forbrugerombudsmanden til i vejledningen "Børn, unge og markedsføring", afsnit 6, at fremkomme med nogle anbefalinger og principper omkring sponsorering i skoler og daginstitutioner, som skal være med til at eliminere reklameeffekten om den så er skjult eller ikke skjult. Se punkt Personer som reklamesøjler og anden form for medvirken i reklame Problemstillingen har ofte været behandlet i pressen. Forbrugerombudsmanden har endnu ikke behandlet konkrete sager på området, men er af den opfattelse, at der kan være tale om skjult reklame. Dette forudsætter dog, at der foreligger en aftale mellem den erhvervsdrivende, hvis produkt der reklameres for, og den person, som står for eksponeringen. Det forhold at en erhvervsdrivende giver en gave eller stiller en vare til rådighed for andre, uden at modtageren forpligtes til at bruge produktet på en bestemt måde, kan ikke betegnes som en reklame Kendte personer Det sker, at en virksomhed forærer kendte personer gaver i form af mærkevarer fx tøj, smykker, tasker eller ure, som virksomheden producerer. Hvis virksomheden i den forbindelse indgår en aftale med den pågældende om at eksponere produktet på en bestemt måde, bliver de kendte levende reklamesøjler, når de viser sig offentligt iført gaverne. Det har utvivlsomt reklameeffekt, at de kendte som fremtrædende rollemodeller bærer produktet. Der er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse tale om skjult reklame. Det sker også, at kendte personer indgår aftale med en virksomhed om at reklamere for et produkt mod et nærmere aftalt vederlag. Reklameringen må selvfølgelig udformes, så alle kan se, at der er tale om reklame Ikke kendte personer Også ikke kendte mennesker kan komme ud for at blive tilbudt at få mærkevarer forærende eller tilbud om at erhverve varer til en favorabel pris mod, at de bruger varen i dagligdagen efter nærmere instruktion/anbefaling. Der er i disse situationer efter Forbrugerombudsmandens opfattelse tale om skjult reklame. De bliver levende reklamesøjler, når de viser sig - først og fremmest til inspiration i forhold til familie, venner og arbejdskolleger. 16

17 9.3. Børn og unge Børn og unge påvirker hinanden med hensyn til mad, drikkevarer, slik, tøj, legetøj, musik, mobiltelefoner mv. Nogle virksomheder udnytter dette ved eksempelvis at træffe aftale med unge mennesker om at opsøge andre unge på steder, hvor de unge færdes på cafeer, diskoteker mv. Aftalen kan så gå ud på, at den unge skal være iført mærketøj, som virksomheden sælger, eller skal bruge en bestemt mobiltelefon, så de andre unge ser, hvad den kan. Der er her efter Forbrugerombudsmandens opfattelse tale om skjult reklame. Samtidig er det en skærpende omstændighed, at den skjulte reklame retter sig mod unge mennesker jf. markedsføringslovens 8, stk.1. Der henvises til punkt 2.1. og til Forbrugerombudsmandens vejledning "Børn, unge og markedsføring". 10. Duftmarkedsføring Duftmarkedsføring betyder, at dufte bruges til at påvirke forbrugerens underbevidsthed med det formål at øge salget af en vare. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at et sådant koncept som udgangspunkt er i strid med god markedsføringsskik, hvis forbrugerne ikke er klar over, at de udsættes for duftpåvirkningen, idet den så er skjult reklame. Brugen af dufte, der understreger eller illustrerer et produkts egenskaber - eksempelvis udsendelse af appelsinduft i frugtafdelingen kan derimod ikke generelt siges at være i strid med god markedsføringsskik. Men anvender den erhvervsdrivende duftpåvirkningen til at vildlede forbrugerne, vil det kunne indebære en overtrædelse af bestemmelserne i markedsføringslovens 2, hvis forbrugerne forledes til at tro, at en vare har egenskaber, den rent faktisk ikke har. Forbrugerombudsmanden finder det rimeligt, at forbrugerne ved skiltning i forretningen oplyses om, at den anvender udsendelse af dufte som led i markedsføringen. 11. Andet De ovenstående problematikker og eksempler på skjult reklame er ikke udtømmende. Der findes mange andre markedsføringsformer, hvor den skjulte reklame indgår helt eller delvist i et markedsføringskoncept. Det kan fx være: forhandlerpræmiering, hvor en sælger over for en forbruger fremhæver en vare frem for en anden, fordi sælgeren har fået lovning af fx producenten på en gave eller præmie afhængig af salget af netop denne vare, vennehvervning, hvor en forbruger mod en belønning hjælper erhvervsdrivende med at finde aftaleparter i vennekredsen, gode råd fra en specialist, en sagkyndig eller en ven evt. med en anbefaling af et bestemt produkt, hvor baggrunden for rådet eller anbefalingen er egen vinding i form af fx personlig rabat, gave eller lignende, 17

18 konferencer, undervisning herunder rejser, der arrangeres fx af producenter, til bestemte faggrupper, hvor det egentlige formål er, at deltagerne i deres professionelle virke bliver påvirket til at vælge arrangørens produkter og markedsundersøgelser, der i virkeligheden er salgsfremmende foranstaltninger. I alle de nævnte tilfælde er der efter omstændighederne tale om skjult reklame. Fælles for de anførte eksempler er, at forbrugeren stoler på, at anbefalingen/rådgivningen sker på grundlag af personlig erfaring fra rådgiverens side, og således stoler på den andens uafhængighed. 12. Henvisninger Læs International Kodeks for Reklamepraksis: Læs Vejledende regler for god presseskik: Læs Forbrugerombudsmandens redegørelse om reklameidentifikation skjult reklame fra december 2001 : Læs Forbrugerombudsmandens vejledning børn, unge og markedsføring se blandt andet afsnit 4 (identifikation af reklame), afsnit 6 (Skolesponsorering mv.) og afsnit 8.2 (Internettet): Læs om Forbrugerombudsmandens undersøgelse af omfanget af skjult reklame/produktplacering i spillefilm fra 1995: Læs om Forbrugerombudsmandens afgørelser i sager om skjult reklame: Taler: Læs Forbrugerombudsmandens indlæg "Ska` det være en artikel?" (Dansk Journalistforbunds fagfestival den 6. november 2000, Nyborg Strand ): Læs Forbrugerombudsmandens oplæg og afslutning til temadebat om samspillet mellem reklamerne og pressen (Eigtveds Pakhus den 20. januar 1999): Se også her: 18

19 Læs Identifikation af reklame i forhold til børn og unge på ICPEN- møde den 9. oktober 2003: Radio- og TV-Reklamenævnet udfærdigede i november 1998»Redegørelse om Radio- og TV- Reklamenævnets erfaring med behandling af sager om skjult reklame : Læs omtale af rapport om skjult reklame (Udarbejdet af lektor Ph.d. Roy Langer, Handelshøjskolen i København (nu professor ved sydfynske universitet) og lektor, cand.jur. Anne-Dorte Bruun Nielsen, Århus Universitet, på Forbrugerstyrelsens initiativ.) Rapporten er ikke tilgængelig på Særregulering: "God Presseskik" Bilag 1: Medieansvarslovens 34, stk. 1 har denne ordlyd: "Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik." Det er Rigsadvokaten, der træffer beslutning om at rejse tiltale efter medieansvarsloven ( 28). Det betyder, at Rigsadvokaten vurderer spørgsmålet om eventuel tiltalerejsning mod fx et dagblad efter medieansvarsloven for overtrædelse af fx markedsføringslovens 2 om vildledning. Vejledende regler for god presseskik. Under "Grundlæggende synspunkter" er bl.a. anført: Reglerne omfatter det redaktionelle stof (tekst og billeder), som offentliggøres i den trykte presse, radio og fjernsyn samt i de øvrige massemedier. Reglerne omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og i de øvrige massemedier i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler herom. Det er bl.a. også anført, at under brud på god presseskik henhører eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på massemediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om massemediernes frie og uafhængige stilling. Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis en journalist pålægges opgaver, som er i strid med de presseetiske regler. Under "Reglernes indhold" punkt A "Korrekte meddelelser", er bl.a. anført under nr. 1, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt information. Under punkt B "Adfærd i strid med god presseskik", er anført under nr. 4: 19

20 "Der bør opretholdes en klar skillelinie mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse". Tekstreklameudtalelse, afgivet i 1980 af Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund, og indskærpet på ny i 1999: Det fastslås indledningsvis, at aviserne har to hovedopgaver: at bringe redaktionel tekst og at bringe betalte annoncer. Dernæst anfører man, at det er vigtigt for bladene og for deres forhold til offentligheden, at disse to opgaver holdes skarpt adskilte. Teksten bringer oplysninger og kommentarer, som har almen interesse, dvs. interesserer læserne som læsere. Ansvaret for tekstens pålidelighed og objektivitet påhviler redaktionen. Annoncer kan normalt indrykkes af enhver, der ønsker at gøre opmærksom på forhold, som annoncøren selv har interesse i at få frem. "Adskillelsen mellem redaktionel tekst og annoncer er af afgørende betydning for offentlighedens og læsernes tillid til pressen og til det enkelte blads uafhængighed. Redaktionel behandling af tilbud om varer og tjenesteydelser kan derfor rejse mistanke mod bladene for at tage uvedkommende hensyn. Krav om redaktionel omtale som betingelse for annoncering må klart afvises. Tilbud om betaling af redaktionelle omkostninger, frirejser o.l. bør afvises, hvis de har eller kan antages at have forbindelse med forsøg på at få reklamebetonede meddelelser indføjet i den redaktionelle tekst. Gaver bør ikke modtages. Hvor annoncer i udstyr eller indhold har lighed med redaktionel tekst, skal det markeres, at der er tale om annoncer. Når avisen for at opfylde sin opgave som nyheds- og informationsorgan bringer redaktionelle omtaler, der indirekte kan virke som reklame, må der bag sådanne meddelelser ligge en klar journalistisk motivering." I december 1999 fandt Danske Dagblades Forening tekstreklameudtalelsen fra 1980 som det fortsat mest egnede udgangspunkt for bladenes interne evaluering af grænsefladen mellem tekst og reklame. Samtidig pegede man på to tillægstyper, der i hovedsagen var kommet til siden 1980: "Det gælder særlige annoncetillæg som f.eks. virksomhedsportrætter og tillæg med holdningspåvirkede foreninger el.lign. som afsender. I disse tilfælde bør der udvises særlig agtpågivenhed med de redaktionelle virkemidler og forholdet mellem tekst og reklame." 20

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Dato: 16. september 2015 Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Bloggeres omtale af produkter på de sociale medier kan være reklame for produkterne. Det gælder både omtale af fysiske

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 6. marts 2007 Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND Kirsten Sparre har ved mail af 14. september

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 6. februar 2012 Sagsnr. 2009-004115 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg. København den 20. marts 2006. Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg. København den 20. marts 2006. Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg København den 20. marts 2006 Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1 Peter Niels har ved mail af 15. december 2004 indgivet en

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 7. juni 2007

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 7. juni 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura København den 7. juni 2007 Klage over tv-reklame for hjemmesiden www.stophepatitis.dk indrykket af GlaxoSmithKline

Læs mere

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV 2/Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 22. december 2004

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV 2/Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 22. december 2004 TV 2/Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup RADIO- OG TV-NÆVNET København den 22. december 2004 Klage over tv-reklame for Debitel 1 øre sendt på TV 2 Michael Jørgensen har ved mail af 3. november 2004

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr.: 2013-013880 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand. jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET 10. februar 2010 Sagsnr: 2009-016994 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

Reklame- og sponsorpolitik.

Reklame- og sponsorpolitik. Reklame- og sponsorpolitik. Nærværende retningslinjer omhandler Ringsted kommunes muligheder og begrænsninger i forbindelse med salg af reklamer og sponsering. Formålet med reklameloven er at give kommunerne

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 29. januar 2013 Sagsnr: 2012-020676 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.:

Læs mere

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Version 1.0 Spillemyndigheden 14. juni 2013 Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Der gælder særlige regler når en spiludbyder tilbyder sine spillere bonus for

Læs mere

2.1 Markedsføringsloven (lov nr. 839 af 31. august 2009 om markedsføring med senere ændringer til forskriften)

2.1 Markedsføringsloven (lov nr. 839 af 31. august 2009 om markedsføring med senere ændringer til forskriften) Vejledning om børn, unge og markedsføring Vejledning Særlige regler gælder for markedsføring over for unge mennesker, og især børn, der er letpåvirkelige og har svært ved at forholde sig kritisk til informationer.

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 23. august 2007

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 23. august 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura København den 23. august 2007 Klage over tv-reklame for inkclub AB sendt på TV 2 Per Rasmussen har ved mail af

Læs mere

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring Version 2 Senest redigeret i september måned 2014 Notat Spillemyndigheden Jura Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonustilbud Der gælder særlige regler, når en spiludbyder

Læs mere

28. maj 2015. TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro. Att.: Mikael Justesen

28. maj 2015. TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro. Att.: Mikael Justesen 28. maj 2015 TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Mikael Justesen Klage over den fortsatte

Læs mere

Københavns Byret. Adv. AS 0100-91190-00012-08. Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 1. december 2009 i sag. NN og NN

Københavns Byret. Adv. AS 0100-91190-00012-08. Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 1. december 2009 i sag. NN og NN Københavns Byret Adv. AS 0100-91190-00012-08 Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 1. december 2009 i sag NN og NN Sagens baggrund og parternes påstande. Anklageskrift er modtaget den 17. februar 2009. Principalt

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over vildledende tv-reklame for Boxer sendt på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over vildledende tv-reklame for Boxer sendt på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-000877 Søren F. Jensen Juridisk konsulent sfj@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3337

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Dato: 19. december 2014 Sag: FO-12/12069-28 Sagsbehandler: /tmn Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Gennem de seneste

Læs mere

Børn, unge og markedsføring. Forbrugerombudsmandens vejledning, juli 2006

Børn, unge og markedsføring. Forbrugerombudsmandens vejledning, juli 2006 Børn, unge og markedsføring Forbrugerombudsmandens vejledning, juli 2006 Børn, unge og markedsføring Forbrugerombudsmandens vejledning, juli 2006 Indhold: 1.0 Forord 2.0 Love og regler 2.1 Markedsføringsloven

Læs mere

Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup. København den 22. marts 2004

Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup. København den 22. marts 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/REKLAME Arne M. Eike Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup København den 22. marts 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Hørecenter udsendt på TV 2 MEDIESEKRETARIATET

Læs mere

SBS Radio H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V. Att.: Anne Schyum. Klage over reklamer for 3F sendt på NOVA fm og på Radio 100

SBS Radio H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V. Att.: Anne Schyum. Klage over reklamer for 3F sendt på NOVA fm og på Radio 100 SBS Radio H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Anne Schyum Radio- og tv-nævnet 21. marts 2013 Sagsnr: 2012-017748 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus Der gælder særlige regler, når en spiludbyder tilbyder sine spillere en bonus for at deltage i spil. Bl.a. skal alle vilkår være oplyst på en

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura. Klager over skjult reklame for Danske Spil A/S under sportskampe sendt på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura. Klager over skjult reklame for Danske Spil A/S under sportskampe sendt på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 27. august 2009 Sagsnr: - 2009-006663 - 2009-003384 - 2009-012046 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig,

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 3. september 2012 Sagsnr: 2012-007952 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand. jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for produkter fra Ole Henriksen i Nyhederne sendt på TV 2 Peter W. Rasmussen

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Klage over skjult reklame for Cocio i Go morgen Danmark sendt på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Klage over skjult reklame for Cocio i Go morgen Danmark sendt på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 1. oktober 2012 Sagsnr: 2012-009024 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand. jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Content marketing. - det nye sort eller bare helt sort?? 14/1 2014 Pressens Hus

Content marketing. - det nye sort eller bare helt sort?? 14/1 2014 Pressens Hus Content marketing - det nye sort eller bare helt sort?? 14/1 2014 Pressens Hus Program Intro Hvad må man? Hvad er content marketing egentlig? Hvad kan man? I FORM, Anne Skov Public Impact, Berlingske Media,

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET Radio og TV 7. december 2011 Sagsnr: 2011-010742 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

29. august 2014. DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

29. august 2014. DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 29. august 2014 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 33 73 33 51 Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 31. januar 2012 Sagsnr: 2011-014198 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 21. oktober 2004

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 21. oktober 2004 TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. RADIO- OG TV-NÆVNET København den 21. oktober 2004 Reklameafbrydelser og skjult reklame i Forunderlig forandring sendt på TV Danmark

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over vildledende tv-reklame for Nutella sendt på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over vildledende tv-reklame for Nutella sendt på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 03. april 2012 Sagsnr.: 2011-023744 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 194 af 20. marts 2003 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn

Bekendtgørelse nr. 194 af 20. marts 2003 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn Bekendtgørelse nr. 194 af 20. marts 2003 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn I medfør af 77, 85 og 93, stk. 2, i lov nr. 1052 af 17. december 2002 om radio- og fjernsynsvirksomhed, fastsættes:

Læs mere

19. juni 2015. Radio24syv Vester Farimagsgade 41, 2. sal 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov

19. juni 2015. Radio24syv Vester Farimagsgade 41, 2. sal 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov 19. juni 2015 Radio24syv Vester Farimagsgade 41, 2. sal 1606 København V Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Jørgen Ramskov

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Klage over ny version af tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Klage over ny version af tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 6. februar 2012 Sagsnr. 2009-003987 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013.

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Bilag 1 Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Markedsføring af bredbåndsforbindelser Indledning: De generelle krav, der

Læs mere

Politik og retningslinier for salg af reklameplads og sponsering i Sorø Kommune

Politik og retningslinier for salg af reklameplads og sponsering i Sorø Kommune Politik og retningslinier for salg af reklameplads og sponsering i Sorø Kommune INDLEDNING Med ikrafttræden den 1. juli 2006 er vedtaget lov nr. 490 om kommuners anvendelse af fast ejendom og løsøre til

Læs mere

Københavns Miljø TV Allégade 12, st. 2000 Frederiksberg. Att. Peter Marsling

Københavns Miljø TV Allégade 12, st. 2000 Frederiksberg. Att. Peter Marsling Københavns Miljø TV Allégade 12, st. 2000 Frederiksberg Att. Peter Marsling RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 2. juli 2009 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over henvisning til Sputnik.dk i en udsendelse på TV 2 NEWS.

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over henvisning til Sputnik.dk i en udsendelse på TV 2 NEWS. TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 2. juli 2012 Sagsnr.: 2011-027308 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

TV 2 SPORT A/S Jenagade 22 2300 København S. Klage over produktplacering i NFL-programmer sendt på TV 2 SPORT

TV 2 SPORT A/S Jenagade 22 2300 København S. Klage over produktplacering i NFL-programmer sendt på TV 2 SPORT TV 2 SPORT A/S Jenagade 22 2300 København S Radio- og tv-nævnet 2. juli 2012 Sagsnr: 2012-000227 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3335 Klage over produktplacering

Læs mere

Europaudvalget 2006 2762 - Uddannelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2006 2762 - Uddannelse m.v. Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2006 2762 - Uddannelse m.v. Bilag 4 Offentligt Kulturministeriet Att. specialkonsulent Vibeke G. Petersen E-mail: kum@kum.dk 4. april 2006 Anette Høyrup Dok. 41380/mh/ph Høring om revision

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Hanne Bolbjerg. København den 4. juni 2008

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Hanne Bolbjerg. København den 4. juni 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Hanne Bolbjerg København den 4. juni 2008 Klage over skjult reklame i radioprogrammet "Vinmagasinet" sendt på P1 Olav Willadsen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 Sag 132/2011 (2. afdeling) Post Danmark A/S (advokat Frank Bøggild) mod Forbrugerombudsmanden (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

SBS TV A/S v. Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1 1570 København V

SBS TV A/S v. Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1 1570 København V SBS TV A/S v. Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1 1570 København V RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 30. april 2009 Sgsnr. 2009-005653 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 12. juni 2012 Sagsnr: 2012-006222 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Politik og retningslinier for sponsering og brug af reklamer i Stevns Kommune

Politik og retningslinier for sponsering og brug af reklamer i Stevns Kommune Politik og retningslinier for sponsering og brug af reklamer i Stevns Kommune Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 20. december 2007 1 INDLEDNING Til ikrafttræden den 1. juli 2006 er vedtaget en lov om kommuners

Læs mere

6. februar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

6. februar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 6. februar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 27. marts 2009 Sagsnr: 2009-004249 Att. Reklamejura Lill-Jana Vandmose Larsen Fuldmægtig, cand. jur. lvl@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om markedsføring

Bekendtgørelse af lov om markedsføring Bekendtgørelse af lov om markedsføring Herved bekendtgøres lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 1. juli 1999 med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 164 af 15. marts 2000 og 2 i lov

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over tv-reklame for Waoo! sendt på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over tv-reklame for Waoo! sendt på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 2. juli 2012 Sagsnr: 2012-008980 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.:

Læs mere

Reklameplads udlejes. Retningslinjer for brug af reklamer og sponsorater i Vordingborg Kommune

Reklameplads udlejes. Retningslinjer for brug af reklamer og sponsorater i Vordingborg Kommune Reklameplads udlejes Retningslinjer for brug af reklamer og sponsorater i Vordingborg Kommune Gældende fra april 2013 Retningslinjer for brug af reklamer og sponsorater i Vordingborg Kommune Udgivet af

Læs mere

TV SYD Elbyvej 2b 6000 Kolding. Att.: Redaktionschef Ernst Møller. Klage over sponsorering i Gæt en by sendt på TV SYD

TV SYD Elbyvej 2b 6000 Kolding. Att.: Redaktionschef Ernst Møller. Klage over sponsorering i Gæt en by sendt på TV SYD TV SYD Elbyvej 2b 6000 Kolding Att.: Redaktionschef Ernst Møller Radio- og tv-nævnet 08. marts 2012 Sagsnr: 2011-010098 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.:

Læs mere

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Vi har pålagt os selv et særligt ansvar Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Alle har krav på ordentlig markedsføring - børn har krav på særlig beskyttelse Danske læskedrikproducenter har pålagt

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Cult i programmet Cultpigerne

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Cult i programmet Cultpigerne DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. august 2013 Sagsnr: 2013-007734 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret.

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 26. juni 2014 Mads Lund Larsen 13 Reklamer på busser for kosmetiske operationer Indstilling: Administrationen indstiller, At Movias nuværende udbudsbetingelser

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. juni 2006 Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S Jan Lauridtsen har den 8. marts 2006 indgivet

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 16. oktober 2007. Klage over ulovlig reklame på TV 2 News

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 16. oktober 2007. Klage over ulovlig reklame på TV 2 News RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 16. oktober 2007 Klage over ulovlig reklame på TV 2 News Hans-Peter Degn har ved mail af 19. januar 2007 indgivet en klage

Læs mere

MARKEDSFØRING PÅ GOOGLE

MARKEDSFØRING PÅ GOOGLE MARKEDSFØRING PÅ GOOGLE MARKEDSFØRING PÅ GOOGLE Google Adwords 2 1. Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene

Læs mere

Baunegårdsvej 73 Parkgade 10 2900 Hellerup 6400 Sønderborg. København den 22. december 2004. Reklame for CopyGene udsendt på TV 2

Baunegårdsvej 73 Parkgade 10 2900 Hellerup 6400 Sønderborg. København den 22. december 2004. Reklame for CopyGene udsendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame StemCare ApS Baunegårdsvej 73 Parkgade 10 2900 Hellerup 6400 Sønderborg København den 22. december 2004 Reklame for CopyGene udsendt på TV 2 StemCare har i brev af 2. september

Læs mere

E-handel og varemærkeret i lyset af bl.a. Google AdWords og ebay-sagerne

E-handel og varemærkeret i lyset af bl.a. Google AdWords og ebay-sagerne E-handel og varemærkeret i lyset af bl.a. Google AdWords og ebay-sagerne Advokat, Head of Trademarks, Lisbet Andersen, Bech-Bruun 7. december 2011 Oversigt 1. Søgeordsbaseret reklamering 2. Lovgrundlaget

Læs mere

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr UDKAST Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr I medfør af 2 c, stk. 4, 2 d, stk. 1, 2 e, stk. 2, og 6, stk. 2, i lov nr. 1046 af 17. december 2002 om medicinsk udstyr, som ændret ved lov nr.

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Case: Hvorfor slå tiden ihjel? Et par indledende spørgsmål. Reklamereguleringen

Case: Hvorfor slå tiden ihjel? Et par indledende spørgsmål. Reklamereguleringen Case: Hvorfor slå tiden ihjel? Et urfirma udsendte en reklameavis, hvor man anvendte selvmord som blikfang for reklamen for ure. Reklameavisen, der var emballeret i en»ligpose«, indeholdt billeder af 8

Læs mere

Orientering om de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt vedrørende markedsføring på sociale medier

Orientering om de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt vedrørende markedsføring på sociale medier Orientering om de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt vedrørende markedsføring på sociale medier 1. Indledning 2. Generelt om uanmodet elektronisk kommunikation og spam-forbuddet 2.1 Facebook - elektronisk

Læs mere

Alkoholreklamenævnet. Retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer

Alkoholreklamenævnet. Retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer Alkoholreklamenævnet Retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer Alle har krav på ansvarlig markedsføring Producenter, erhvervsdrivende, forbrugere og myndigheder er enige om, at markedsføringen

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Markedsføring i computerspil

Markedsføring i computerspil Markedsføring i computerspil Af adjunkt, ph.d. Jan Trzaskowski, Juridisk Institut, Copenhagen Business School Spiludviklere, mediebureauer og virksomheder har fået øjnene op for mulighederne i at anvende

Læs mere

Nyhedsbrev. IP & Technology. Nyt standpunkt om markedsføring og handel på nettet

Nyhedsbrev. IP & Technology. Nyt standpunkt om markedsføring og handel på nettet Nyhedsbrev IP & Technology Nyt standpunkt om markedsføring og handel på nettet Internettet som markedsplads er gennem de sidste 10 år gået fra at være en vision for fremtiden til at være en del af de fleste

Læs mere

Jan Trzaskowski !"#$%$$%

Jan Trzaskowski !#$%$$% Jan Trzaskowski!"#$%$$% & Internetjura 280-289 Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Direktivet om vildledende reklame (direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 og direktiv

Læs mere

Beskytter lovgivningen vores børn og unge godt nok?

Beskytter lovgivningen vores børn og unge godt nok? Beskytter lovgivningen vores børn og unge godt nok? Forbrugerombudsmand Henrik Øe Alkoholkonference 2012 Markedsføring og drikkepres på børn og unge Fællessalen, Christiansborg Mandag den 26. november

Læs mere

Bilag 15: Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn

Bilag 15: Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn Bilag 15: Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn BEK nr 1368 af 15/12/2005 (Gældende) I medfør af 77, 85 og 93, stk.

Læs mere

Markedsførings i computerspil og andre virtuelle verdener

Markedsførings i computerspil og andre virtuelle verdener Markedsførings i computerspil og andre virtuelle verdener Danske IT Advokater, 15 May 2007 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Trends i spilindustrien Kreativitet og interaktion Ingen foruddefineret

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. oktober 2006 Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark Lise Broe har ved mail af 21. august 2006 indgivet

Læs mere

De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier

De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier Indholdsfortegnelse Indledning 1. Afgrænsning 2. Markedsføringsbudskaber skal kunne identificeres som markedsføring 3. Forbud

Læs mere

De juridiske og rettighedsmæssige perspektiver ved anvendelse af sociale medier i markedsføringen

De juridiske og rettighedsmæssige perspektiver ved anvendelse af sociale medier i markedsføringen De juridiske og rettighedsmæssige perspektiver ved anvendelse af sociale medier i markedsføringen Advokat Peter Lind Nielsen BvHD IT-Forum Midtjylland Silkeborg, den 4. september 2012 Markedsføring på

Læs mere

Sonny Kristoffersen. Forbrugerretten I. Markedsforingsretten i en civilog offentligretlig kontekst FORLAGET THOMSON

Sonny Kristoffersen. Forbrugerretten I. Markedsforingsretten i en civilog offentligretlig kontekst FORLAGET THOMSON Sonny Kristoffersen Forbrugerretten I Markedsforingsretten i en civilog offentligretlig kontekst FORLAGET THOMSON Kapitel 1 Lovens formal og anvendelsesomräde 13 1.1. Revision af markedsforingsloven 13

Læs mere

TV 2 er en uafhængig og selvstændig medievirksomhed, som arbejder ud fra et publicistisk udgangspunkt.

TV 2 er en uafhængig og selvstændig medievirksomhed, som arbejder ud fra et publicistisk udgangspunkt. TV 2s programetik Programetiske værdier og journalistisk etik på TV 2 TV 2 er en uafhængig og selvstændig medievirksomhed, som arbejder ud fra et publicistisk udgangspunkt. TV 2s programmer skal være troværdige,

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 Reklameafbrydelse i Reportagen sendt på TV Danmark A/S Niels Kjølhede har

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Klage over tekst-tv reklame for Fotovogn vist på TV 2 s tekst-tv side 751.

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Klage over tekst-tv reklame for Fotovogn vist på TV 2 s tekst-tv side 751. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura RADIO- OG TV-NÆVNET 8. november 2011 Sagsnr. 2011-010737 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 7. februar 2006

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 7. februar 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 7. februar 2006 Klage over tv-reklame for Hi3G Denmark ApS Happy Music sendt på TV 2/Danmark A/S Claus Kurtzmann har den 18.

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1.

Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1. Dato: 20. september 2013 Sag: FO-13/05672-28 Sagsbehandler: /AZN Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1. Afgrænsninger 2.

Læs mere

Markedsføring og mobil e-handel

Markedsføring og mobil e-handel Markedsføring og mobil e-handel IT Universitetet, 22. marts 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Markedsføringsloven Formål Beskytte mod illoyal konkurrence Konkurrencehensyn, forbrugerbeskyttelse

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere