fodterapi på kinesisk

Transkript

1 Medlemsblad for statsautoriserede Fodterapeuter september fodterapi på kinesisk klinikbesøg i beijing portræt af dr. howard j. dananberg status på overenskomstforhandlingerne fokus på dine fødder og knæ i stående stilling

2 leder Af Tina Christensen, Formand Fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. Udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. Oplag: stk. Udgiver Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund, tlf Redaktion Afsluttet: 23. august Tina Christensen, ansvarshavende redaktør Mikael Horup, redaktør Tlf Abonnement: 625 kr. pr. år. eksklusiv moms. Forside Foto: Kari Udby. Tekstsideannoncer Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon eller Rubrikannoncer: Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon eller Annoncepriser Tekstsideannoncer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/3 side: kr. 1/4 side: kr. Rubrikannoncer: Medlemspris: 15,50 kr. pr. spaltemillimeter Ikke-medlem: 37 kr. pr. spaltemillimeter Alle priser er ekskl. moms. Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Grafisk produktion LasF Tryk Rosendahls Deadline for indhold og annoncer Nr. 8/10: 10. september. Udkommer omkring 1. oktober Nr. 9/10: 10. oktober. Udkommer omkring 1. november Kontrolleret oplag: eksemplarer i perioden 1. juli juni For rigtig mange er sommerferien veloverstået, og sensommeren står for døren og venter med massere af udfordringer. Her tænker jeg ikke på de enorme vandmasser der har ramt landet, men selvfølgelig først og fremmest på, at vores overenskomstforhandlinger træder ind i en afgørende fase, hvor det gælder om at have is i maven. Ydelsesudvalget og sygesikringsudvalget har hen over sommeren arbejdet fortrøstningsfuldt. Det store stykke arbejde de har blevet lagt for dagen kan vi se resultaterne af nu. Jeg vil løbende informere om udviklingen af de forhandlinger, der i de næste måneder vil tage meget af min og sekretariatets tid. Så følg godt med på Tina's Hjørne og her i Fodterapeuten. Nogle andre kolleger, der har arbejdet hårdt og som snart kan høste frugten af det hårde slid, er kursusafdelingen. Det flotte program, som det er lykkedes at stable på benene til Fagdagene, fortjener al mulig støtte. Det er der heldigvis også flere end 100 fodterapeuter, der har valgt at gøre. Ikke alene får de udvidet deres faglige horisont, de får også knyttet de kontakter til kolleger, der er så vigtige i en travl hverdag. Jeg glæder mig i hvert tilfælde til at deltage i Fagdagene. Den 23. september er det Fodens Dag, og det er der rigtig mange af os, der skal deltage i. Vi nærmer os omkring 200 klinikker på landsplan. Nogle har valgt at holde klinikken ekstra åbent, mens andre er gået sammen og har skabt store events med telte på byens torve og pladser. Mange har selv fået produceret T-shirts til dagen, en idé, som sekretariatet vil tage til sig og forsøge at medtage i markedsføringspakken til næste års Fodens Dag. Materialet til Fodens Dag er ved at komme i hus og vil blive udsendt til de deltagende klinikker i løbet af uge 35. Endelig vil jeg gerne slå på tromme for det nye nummer af Gå Godt. Det kan I godt glæde jer til at læse. Så hvis du endnu ikke har tegnet et abonnement på Gå Godt skulle du tage en tur rundt om Landsforeningens hjemmeside og få bestilt et abonnement. Forsat god sommer til jer alle. Tina Christensen formand. udfordringer 2

3 i dette nummer: side 8 dr. howard j. danenberg Vi bringer et længere portræt af Dr. Howard J. Danenberg. Et portræt der fortæller om manden og hans arbejde. Nyheder 4 Status på overenskomstforhandlingerne 6 Nyt fra bestyrelsen 7 side 14 fodterapi på kinesisk Fodterapeut Kari Udby har besøgt en af Kinas største klinikker for fodterapi. Læs om en oplevelse udover det sædvanlige. Dr. Howard J. Danenberg 8 Fodterapi på kinesisk 14 LasF informerer 17 Læserbreve 18 side 23 Jeg blev fyr og flamme Bestyrelsens nyeste medlem Mona Mikkelsen kom ind som suppleant i stedet for John Kaubak Petersen Vi har talt med Mona. Fokus på dine fødder og knæ i den stående stilling 20 Jeg blev fyr og flamme 23 Vedtægter, venskaber og varme vokaler 24 Kursuskalender 26 side 24 Velkommen til Generalforsamling 2010 Programmet for årets generalforsamling er nu helt færdigt og venter bare på, at du skal tilmelde dig. Kollegamøder 29 Ledige stillinger 30 Kontaktpersoner 31 3

4 Nyheder nyheder nyheder nyheder Autorisation og overenskomst ifølge DAP I forsommeren 2010 fik Psykomotorikuddannelsen en ny bekendtgørelse. Med bekendtgørelsen følger også en ny fagbetegnelse som psykomotorisk terapeut. DAP har skiftet navn til Danske Psykomotoriske Terapeuter (tidligere Danske Afspændings Pædagoger), som følge af den ny fagbetegnelse. Man har dog valgt at beholde forkortelsen DAP af praktiske hensyn. Efter at fagtitlen er kommet på plads, stiller foreningen sig et nyt spørgsmål. Skal faget bevæge sig endnu mere i en sundhedsfaglig retning med autorisation, ydernumre og overenskomst med sygesikringen. Det emne har DAP s fagblad valgt at behandle som et langt tema i deres august nummer. Temanummeret gør det klart, at der er en lang række betingelser der skal opfyldes for at et fag kan blive et sundhedsfag med autorisation. Til at belyse den lange vej, fordele og ulemper ved autorisation og overenskomst, er der et meget langt interview med LasF s formand Tina Christensen. I det hele taget har DAP kigget meget på, hvordan Landsforeningen har grebet sagen an i gennem tiden. Det kan anbefales at tage et kig i DAP s augustnummer, hvis du skulle falde over det. Desværre er det ikke muligt at læse bladet på deres hjemmeside, men du kan få mere at vide på Det uretfærdige nummer I omtalen af P1 s debatprogram Det uretfærdige nummer lyder det: Vi valfarter til fysioterapi, kiropraktor, fodterapeut og psykolog. Men selvom du kommer med en henvisning i hånden fra lægen, er det langt fra sikkert, at du kan få det tilskud, du er berettiget til. Flere og flere klinikker arbejder uden overenskomst med den offentlige sygesikring - og det betyder dyrere behandlinger for patienterne. Fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, psykologer og patienter kræver nu et opgør med et gumpetungt, uretfærdigt og konkurrenceforvridende sundhedssystem. Et system baseret på de såkaldte ydernumre. Programmet, der blev sent på DRs P1 tidligere i år, behandler ydernummersystemet, der bliver grundigt forklaret og diskuteret. Et af de centrale punkter i udsendelsen er spørgsmålet om, hvordan man kan rette op på ydernummersystemet, så det hverken er konkurrenceforvridende eller for dyrt for patienterne. Du kan høre udsendelsen på DR s P1 på adressen: Udsendelser/ 2010/03/ Alternativ amputation Kiko, en Jack Russel Terrier, er en helt. For uden hundens indgriben havde dens ejermand formentlig ikke levet i dag. Den kvikke hund opdagede nemlig, at amerikanske Jerry Douthett havde en betændt storetå, som manden havde 4

5 nyheder nyheder nyheder nyheder skjult for omverdenen. Og den resolutte hund nøjedes ikke med at gø, Kiko havde, til ægteparrets store overraskelse, bidt mandens storetå af. Tema om fødder Samvirke, som er et af Danmarks mest læste magasiner, havde i august fødder som tema på deres hjemmeside. Læserne blev underholdt med artikler om fødder, viden om fodsygdomme, gode råd om sko samt konkurrencer med flotte præmier. Undersøgelse om sundhedsordninger Flere statsautoriserede fodterapeuter har deltaget i artiklerne, og generelt omtales de statsautoriserede fodterapeuter positivt i temanumret. Og det var til mandens store held, selvom de færreste har lyst til at få bidt en storetå af. For betændelsen havde bredt sig og nået helt ind på knoglen i tåen. Jerry Douthett havde, indtil hunden tog affære, skjult sin betændte tå for omverdenen, da tåen lugtede fælt. End ikke ægtefælden Rosee, der er sygeplejerske, fik besked om tåen. Hvis betændelsen ikke var blevet opdaget af andre end manden, kunne sygdommen have udviklet sig til en dødelig blodforgiftning. Du kan læse resten af historien på article ece I forbindelse med udarbejdelsen af temaet, har Samvirke også lavet en undersøgelse om danskernes forhold til smerter i fødderne. Undersøgelsen viste faktisk, at hver tredje dansker havde mere eller mindre ondt i deres fødder. Du kan se temaet om fødder på: fodtema/sider/forside.aspx Sundhedskartellet har i samarbejde med Danske Regioner og KTO gennemført en undersøgelse af sundhedsordninger. Fokus i undersøgelsen er på kost og ernæring, motion og fysisk aktivitet samt behandlingsordninger som f.eks. massage og fysioterapi. De overordnede resultater viser, at hovedparten af de regionale arbejdspladser tilbyder sundhedsordninger til medarbejderne. Mere end ni ud af ti adspurgte svarer, at der på deres arbejdsplads tilbydes en madordning (f.eks. en kantine). I forhold til motion og fysisk aktivitet er de mest udbredte sundhedsordninger deltagelse i enkeltstående idrætsarrangementer (f.eks. DHL-stafetten), mens de mest udbredte behandlingsordninger er psykologhjælp, sundhedstjek og fysioterapi. Du kan læse mere om rapporten på: text.asp?id=46&newsid=

6 Overenskomst status på overenskomst forhandlingerne Forhandlingsudvalget har netop haft første møde efter sommerferien med Danske Regioner Af Tina Christensen Landsforeningens forhandlingsudvalg har netop haft første møde efter sommerferien med Danske Regioner. På mødet blev der aftalt en ramme for, hvordan de kommende forhandlinger skal forløbe. Det er aftalt, at der skal holdes et møde i september og to møder i oktober, hvor de tekniske rammer for en overenskomst skal drøftes. Det er ligeledes aftalt, at forhandlingerne i oktober også skal indeholde drøftelser af de økonomiske rammer. Forhandlinger ind i november Det er både Danske Regioners og bestyrelsens forventning, at det bliver nødvendigt at forsætte de økonomiske forhandlinger i november måned, hvor vi håber, at kunne afslutte forhandlingerne. Så kan vi kan invitere medlemmerne til møder om overenskomsten sidst i november eller i begyndelsen af december. For at vi kan tage fat på de økonomiske forhandlinger skal ydelsesudvalget være færdige med deres arbejde. Dette arbejde forventes at være færdigt til oktober. Baglandet skal være på plads Når vi forhandler med Danske Regioner, har de et stort bagland, som de løbende skal afstemme deres resultater med. Det er Finansministeriet, Sundhedsministeriet og Kommunernes Landsforening. Dette medfører, at vi >> Den enkelte fodterapeut tiltræder først overenskomsten, hvis vedkommende søger et ydernummer << må forvente, at de økonomiske forhandlinger tager mere end en måned og vi først kan afslutte forhandlingerne til november. Resultat til afstemning Når vi forhåbentligt har nået et resultat, skal dette sendes til afstemning blandt alle aktive medlemmer. Der skal stemmes om foreningen skal tiltræde overenskomsten. Dette forpligtiger ikke den enkelte fodterapeut. Den enkelte fodterapeut tiltræder først overenskomsten, hvis vedkommende søger et ydernummer. IT på klinikkerne Bestyrelsen er ikke i tvivl om, at vi kun får en overenskomst, hvis vi indfører IT på klinikkerne og elektronisk afregning. Vi er den eneste faggruppe, der ikke har dette. Det vil lette regionernes arbejde, hvorfor de stiller det som et ultimativt krav. Dette er selvfølgelig et forhold, som vi efterfølgende må forholde os til, når vi når til den økonomiske del af forhandlingerne. højnelse af faget Det er bestyrelsens opfattelse, at en ny overenskomst vil indeholde flere elementer, der vil medvirke til at højne den faglige del af vores fag, og den faglige anerkendelse fra andre sundhedsfaglige grupper. Der venter os derfor et spændende arbejde i de kommende måneder mod et forhåbentligt godt resultat til november. 6

7 nyt fra bestyrelsen Generalforsamlingen. Generalforsamlingen afholdes som bekendt i forlængelse af fagdagene den 30. oktober på Nyborg Strand. Bestyrelsen har drøftet dagsordenen og forslag til vedtægtsændringer. Dagsordenen med bilag sendes ud omkring den 1. oktober. I forbindelse med drøftelse af dagsordenen for generalforsamlingen har bestyrelsen godkendt forslag til budget for de kommende år. Budgetforslaget sendes ud sammen med dagsordenen. It på klinikkerne. Da en ny overenskomst vil indeholde krav om anvendelse af it, har bestyrelsen besluttet at rette henvendelse til en række udbydere af IT-systemer for at sikre, at medlemmerne får flere kvalificerede alternativer, når de skal stå overfor valg af IT-system. Undersøgelsesskema til indlæg Bestyrelsen har besluttet at udarbejde et skema, der kan anvendes i forbindelse med undersøgelse af patienter, der evt. skal have indlæg. Skemaet skal indarbejdes i fremtidige kurser i fremstilling af indlæg. Tegnsystemet. Der er sket meget med vores fag, siden tegnsystemet blev indført. Det er derfor bestyrelsens opfattelse, at der skal ske en revision af tegnsystemet. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med en sådan revision. Health & Rehab. Det er besluttet at deltage i Health Rehab Messen, der foregår fra den 5. til 8. maj 2011 i Herning. Vi håber ved deltagelse i messen at komme i kontakt med andre faggrupper for på denne måde at markere vores fag. Kliniske retningslinjer. Retningslinjerne er blevet testet hos 30 fodterapeuter, der har indsendt deres evalueringer til sekretariatet. Arbejdsgruppen omkring de kliniske retningslinjer vil gennemgå disse i september måned og udarbejde et endeligt forslag. Indlejerkontrakt. Sekretariatet arbejder sammen med vores advokat på en ny indlejerkontrakt, som vi håber, kan være færdig i løbet af efteråret. SKO FOR LIVET Vi passer ekstra godt på dine patienters fødder Dr. Comforts skokoncept er udviklet til mennesker med problemfødder som følge af diabetes, gigt og kredsløbssygdomme Sko fra Dr. Comfort er opbygget efter samme principper som håndfremstillede sko og er uden generende indvendige syninger. Der er lagt vægt på bio-funktionelle kombinationer af åndbare, temperaturregulerende, fugttransporterende og allergi-neutrale kvalitetsmaterialer. Dr. Comforts sko fås i halve skonumre fra og i op til 4 læstebredder. Ekstra dybde i hele skoen giver samtidig unik mulighed for individuel tilpasning og perfekt modtagelse af specialindlæg. Dr. Comforts sko forhandles kun gennem autoriserede behandlere og medicare centre. Download Dr. Comforts 2010 katalog på drcomfortsko.dk Mere information: eller på tlf

8 portræt Dette er et sammendrag af forskning og tanker fra Dr. Howard J Dananbergs arbejde med biomekanik og fodproblemer. Tekst: Osteopat og fysioterapeut Erik Tønnesen Foto: Vasyli Oversættelse: Pia Bondorph Bragt med tilladelse fra Fotterapeuten Dr. Howard J. Dananberg Dananberg er blevet udnævnt af Podiatry Management Magazine som en af de 100 mest indflydelsesrige inden for fodterapien i Amerika i løbet af de seneste 20 år. I 1994 modtog han Scholl s Award for Outstanding clinical paper of the year for flere artikler om emnet Dysfunktion i foden samt hvorledes dysfunktioner påvirker gangart og kropsholdning. Han er en internationalt anerkendt keynote foredragsholder, og er medlem af Vasyli Think Tank (TM ). 8

9 Howard Dananberg blev født i New York City i 1949 og gik på Stuyvesant High Schooll samt Queens College før han i 1971 begyndte på Ohio College of Podiatric Medicine i Cleveland. I 1975 fik han sin doktorgrad i Podiatric Medicine og begyndte efter eksamen i privat praksis i Manchester, New Hampshire, USA. Han blev interesseret i at studere og afprøve fordelingen af trykket under foden, og hvorledes dette påvirkede fodens funktion. Denne viden brugte han til behandling af langvarige muskel og skelletlidelser. De erfaringer der her fremkom, førte til yderligere undersøgelser for at udvikle teknikker og produkter, der kunne forbedre en række gangrelaterede problemer i hele kroppen. Han er mest kendt for sit arbejde og artikler om bevægelighed og restriktioner i Sagitalplanet om Funktionel Hallux Limitus (FHL) og gangrelaterede rygsmerter. Hans patenterede Kinetic Wegde og hans patenterede opfindelse, Insolia, er anerkendt i hele verden. Bevægelse i sagitalplanet Teorien om bevægelse i sagitalplanet flytter fokus fra bagfodens bevægelser i frontalplanet til bevægelse af foden i sagitalplanet. Bevægelsen i subtalarleddet er vigtig, men den største bevægelse i foden og anklen, har vi i sagitalplanet. Denne bevægelse giver os mulighed for effektivt at komme videre, når vi går. Disse tanker blev først beskrevet i Rocker Theory i begyndelse af 1970 erne af en amerikansk ortopædkirurg, Jacqueline Perry. En dansk lektor i anatomi, Finn Bojsen-Møller, udviklede teorien yderligere i slutningen af 1970 erne og Howard J. Dananberg fokuserede på nogle aspekter af denne teori samt hvordan man behandler dysfunktioner i sagitalplanet. Rocker Teori "Rocker Teori" beskriver en række omdrejningssakser i fod og ankel som ændrer placering i forskellige dele af standfasen under gang. Ved anlægsfasen er omdrejningsaksen lokaliseret til hælen, når foden har fuld kontakt med underlaget flytter aksen sig til anklen, og i afsætsfasen er aksen placeret i Metatarso phalangealleddet (MTP leddet). De vigtigste omdrejningspunkter i underekstremiteten ved fremadrettet bevægelse er : MTP-leddet, anklen, knæet og hoften. Alt i alt meget mere bevægelse i sagitalplanet end i både frontal- og transversalplanet. Finn Bojsen-Møller udviklede denne teori yderligere. Han forstod det faktum, at anden metatars ofte er længere end den første og dette fører til, at der var to mulige akser i afsætsfasen: den transversaleakse og den skrå. Den transversale akse gennem første og andet metatarso phallangealled, mens den skrå akse går gennem 2, til og med 5. metatarso phallangealled. Det betyder, at vi har to valg i afsætsfasen, man kan enten afvikle over den transversale eller den skrå akse. Det er Musculus Gastrocnemius, som gennem achillessenens tilhæftning på calcaneus giver os et effektivt afsæt og skridt. Da afstanden fra achillessenens tilhæftning på calcaneus fra den tværgående akse er længere end afstanden til den skrå akse, vil afsættet blive mere kraftfuld, hvis man afvikler over denne akse. Når den tværgående akse bruges i gangafviklingen sker en række mekanismer i foden, der sørger for, at foden bliver en stiv og stabil vægt arm. Dette gør gangafviklingen mere effektiv. WindLass effekten" Den første mekanisme er " Windlass effekten", der blev beskrevet af JH Hicks for første gang i Den mediale del af plantarfascien er den stærkeste del og bliver mere effektivt strammet op, når 1 MTP-led dorsalflekteres. Når 1 MTP-led dorsalflekteres vil plantarfascien strammes op, Bevægelse i sagitalplanet 9

10 Plantar-fasciitis Funktionel Hallux Limitus (FHL): FHL er en ren dynamisk dysfunktion, hvor du har normal bevægelighed i 1 MTP-led, ved den passive test i ikke-vægtbærende stilling. Når man får belastning på foden i standfasen under gang, er dorsalfleksionen derimod nedsat. Der er ofte ingen smerter forbundet med FHL, og patienterne har sjældent problemer fra storetåen og 1 metatars. Smerterne vil ofte sidde i andre dele af foden eller proksimale strukturer grundet overbelastning, når man kompenserer for denne dysfunktion. højden af den mediale længdebue øges og subtalarleddet suppineres. Suppinationen af subtalarleddet, medfører igen en udadrotation af tibia. For at "Windlass effekten" skal fungere optimalt, skal der ske en plantarfleksion af 1 Metatars ( bevægelsen sker i leddet mellem 1 Metatars og cuneiforme mediale), og der skal være god bevægelse i dorsalfleksionen af storetåen og 1 MTP led. Den anden mekanisme, som sker ved gangafviklingen gennem den tværgående akse, er, at leddet mellem calcaneus og cuboideum bliver stabiliseret, da det går ind i en "closed pack position". Dette sker, når foden roteres således den mediale del af forfoden kan komme i kontakt med underlaget. Den tredje mekanisme er relateret til plantarfleksionen af 1 metatars. Når 1 metatars plantarflekteres vil trækretningen af muskulus fibularis longus ændres. Trækket fra fibularis longus er en vektor, der peger nedad. Det betyder, at 1 metatars bliver stabiliseret mod underlaget og tillader en effektiv afvikling af den tværgående akse. God funktion af fibularis longus er vigtig for at 1 MTP-led skal kunne tåle de kræfter, der udvikles i afsætsfasen. Får man begrænsninger i sagitalplanet vil man kompensere ved at få mere bevægelse i frontal eller transversalplanet. Når vi går vil svingfoden "trække" kroppen fremad. Svingfoden påvirker derfor standfoden til at bevæge sig ind i ekstension. For en normal bevægelse af kroppen kan finde sted, må knæ og hofte bevæge sig i extension, mens rotationaksen for sagitalbevægelse i foden bevæger sig fremad, fra hælen til MTP-leddene. Dette gør det muligt at få overkroppen lige under gang. Begrænsninger i sagitalplanet Hvis bevægelsen i sagitalplanet ikke forløber normalt, vil det forårsage kompenserende bevægelser andre steder. Vigtigste årsager til begrænsninger i sagitalplanet er ifølge Dananberg: Funktionel Hallux Limitus (FHL) Strukturel Hallux Limitus (SHL) Ankel equinus (AE) Forfods equinus (FE) Artrose / artrit i hoften Smerter i for- eller midtfod. Da FHL er en funktionel dysfunktion, vil et indlæg der tager højde for dette, virke godt. Test af FHL bør ske i både stående (Jack s test) og ikke vægtbærende stilling. Ved begge tests vil dorsalfleksion af 1. MTP led på mindre end 15 grader være lig med en positiv test for FHL. Strukturel Hallux Limitus (SHL): SHL skyldes en degenerativ forandring af 1 MTP led. Bevægelsen kan være delvis begrænset eller helt forsvundet (= Hallux rigidus). Klassisk behandling af SHL var at forhindre for meget bevægelse i 1 MTP led, da det giver smerter. Dananberg mener, man kan overveje dette på en anden måde: Er det muligt, at smerterne i 1 MTP leddet kommer fordi leddet ikke bevæger sig, når det skal? SHL kan være et resultat af gentagen fejlbelastning af 1. MTP led. Man kan så anse 10

11 portræt FHL som forløber for SHL. Når 1. MTP led ikke dorsalflekterer i afsætsfasen fører det til en komprimering af leddet. Gentagne kompressioner af leddet kan føre til degenerative forandringer. Brug af indlæg kombineret med manuel mobilisering og taping teknikker kan forbedre tilstanden. Ankel equinus Gravitylinje vil under gang bevæge sig fremad på standfoden fra hæl isæt/anlægsfasen til afsætsfasen, som tidligere beskrevet. For at dette kan ske, skal anklen kunne dorsalflekteres. Dorsalfleksion i anklen giver kroppen mulighed for at komme videre på en fod, der har fuld kontakt med underlaget. Restriktioner i dorsalfleksionen af anklen er blevet beskrevet som ankel equinus. Dette kan behandles med mobilisering (manipulation) af det proksimale tibiafibularled og talus samt taping. Forfod equinus Forfoden equinus er til stede på hulfod (Pes cavus). Ved en forfods equinus danner metatarserne en større vinkel mod underlaget, dvs. der er en større plantarfleksion i leddet mellem cuneiforme mediale og 1 Metatars. Caput af metatarserne står derfor "lavere" end calcaneus, når benet står lodret på Talus. I fuld vægtbærende del af standfasen, vil der derfor være større dorsalfleksion i anklen hos en med en forfods equinus (Pes cavus) end hos en med "normal" fod. For at behandle, er det mest hensigtsmæssige at hæve hælen lidt, samtidig med forfoden aflastes. Slidgigt i hoften. Er et almindeligt problem. Har du fået slidgigt, kan du ikke komme af med det igen, men du kan måske lindre problemet med et indlæg. Andre vigtige behandlingsmetoder er taping og mobilisering af hofte samt øvelser for mobilitet og styrke. Smerter i forfoden eller mellemfod Smerter i forfoden, bl.a. forkalkninger, hård hud samt smerter i mellemfoden betyder, at du ikke kan belaste forfoden tilstrækkelig og hindrer dermed hælløft ved gang. Der kan være mange grunde til dette, og det er derfor vigtigt med en god undersøgelse. Nedsat bevægelse i fodrodsknoglerne er en årsag, manipulation og mobilisering af disse er ofte effektive. Degenerative ændringer er vanskeligere at gøre noget ved. Funktionel Hallux Limitus (FHL) Funktionel Hallux Limitus er ofte overset i kliniske undersøgelser. Årsagen er, at der ofte ingen smerter eller symptomer er i eller omkring 1 MTP led, men patienten har problemer fra andre steder i foden eller underekstremiteten. Som beskrevet tidligere er 1 MTP-leddet det vigtigste omdrejningspunkt for en ekstension i underekstremiteten og god funktion i dette led er afgørende for en effektiv gang. De spørgsmål, Dananberg mener, at du er nødt til at stille dig selv, er : Kan problemerne andre steder i kroppen stamme fra at 1 MTP-led ikke fungerer optimalt - medførende "Windlass effekten" ikke fungerer ordentligt? Hvad kan du forvente at se, hvis ikke mekanismen fungerer? Er den traditionelle måde at rette foddysfunktioner bare behandling af sekundære bivirkninger? Bør du ikke i stedet behandle den primære dysfunktion? Hvis "Windlass effekten" ikke fungerer på grund af FHL, er der fire kompensationer, der sker i foden: 1. Forsinket hælløft 2. Intet hælløft når der er fuld vægtbæring under gang 3. Inversions kompensation 4. Abduksions kompensation 1. Forsinket hælløft For du skal have en effektiv gang, skal hælen løftes fra jorden, FØR det andet ben har kontakt med underlaget. Denne del af skridtet beskrives som den aktive fremdriftsfase. Jo senere hælen løfter sig, og jo tættere hælløftet er i tid - set i forhold til hælisættet på den modsatte fod - jo mindre fremdrift vil du have. Da hælløftet direkte vedrører 1 MTPleds evne til at dorsalflektere, vil nedsat dorsalfleksion i 1 MTP-led kunne forårsage forsinket hælløft. Desuden tager det længere tid før "Windlass effekten" bliver aktiveret, og foden bliver stabiliseret i suppineret position. En mulig kompensation for dette kunne være sammenbrud af mellemfoden. MTP-leddet bliver da ikke omdrejningspunktet, og hele foden "forvandles" til en gynge. Dette medfører stor vægt på leddene i tæerne og fødderne samt strukturerne i fodsålen. 11

12 portræt 2. Intet hælløft når der er fuld vægtbæring under gang Dette er en variation af ovenstående kompensation og er slutresultatet efter for lang tids kompensation. Du ser det som oftest hos ældre mennesker. Tabet af hælløft medfører fremdriften bliver sværere. Når gangtempoet reduceres, påvirker det balancen negativt. Man bliver ustabil, og det bliver en ond cirkel, hvor balancen bliver stadig dårligere. 3. Inversionskompensasion Man inverterer foden for at undgå belastning af 1 MTP-led. Dette medfører gentagne belastninger af laterale fodrand. Konsekvensen kan være problemer og symptomer fra den laterale del af foden og laterale strukturer længere oppe i underekstremiteten. For at opdage denne kompensation, er det vigtigt at undersøge patientens sko. Hvis du ser slid på ydersiden af den midterste del af skoen, og patienterne samtidigt har foden proneret, når de står barfodet, er det sandsynligvis tale om en inversionskompensation. Hvis du i dette tilfælde opbygger med varuskiler på forfoden eller bagfoden vil smerterne sandsynligvis blive forværret. 4. Abduksionskompensation Man abducerer foden for at undgå at måtte dorsalflektere så meget i 1 MTPled. Ligesom med den klassiske pronations fod, som også har et abduktionsmønster i stående stilling, kan dette medføre lidelser og symptomer fra den mediale del af knæ og hofte. Det er vigtigt at huske, at adduction af foden kan være relateret til "alignment" af knæ og hofte, og det skal derfor også undersøges. Sædvanlige symptomer forbundet med FHL er : Symptomer fra laterale del af foden Neuroma. Kroniske smerter fra den laterale del af foden. Gentagne inversionstraumer af anklen. Symptomer fra bagsiden af foden: Plantar fascitis (tendinose). Achilles Tendonitis / tendinose. Postural symptomer: Kroniske knæsmerter / patello femorale smerter (PFS). Kroniske smerter fra lænden Kronisk daglig hovedpine med eller uden periodisk migræne. Gangrelaterede smerter i lænden Vi tager i gennemsnit skridt om dagen. En dysfunktion i underekstremiteten kan føre til gentagne belastninger af strukturer i underekstremiteten og columna. Traditionelt har man troet, at gentagne stød er årsag til smerter og symptomer i ryggen. Dananberg mener, at der er andre faktorer, der er vigtigere. Der er tre hovedårsager til de gentagne belastninger af ryggen ved gang. Disse dysfunktioner er: Lumbal fleksion i den midterste del af standfasen, hvor du er fuldt vægtbærende på den ene fod (singel support fase), øget aktivitet af Musculus Iliopsoas og lateral fleksion af kroppen ved afsæt. Hver af disse dysfunktioner kan forekomme hver for sig, men er bedst at forstå, hvis man ser dem under et. Den ene dysfunktion bidrager ofte til eller forværrer andre dysfunktioner. Som tidligere beskrevet, er det svingbenet der er "motor" og " trækker" kroppen frem under gang. Svingbenet føres frem foran kroppen, mens det vægtbærende standben bevæger sig baglæns i ekstension. Ekstensionen af standbenet sker, mens man har fuld vægtbæring på standbenet (single support fase). Når det forreste ben kommer i kontakt med jorden, og begge fødder har kontakt med jorden samtidigt (dubble support fase), standser ekstensionen af standbenet. Når begge fødder er i jorden samtidig (double support phase), vil standbenet starte bevægelsen fremad. Det accelererer fremad, indtil du får afsæt af det andet ben. Når standbenet føres bagover under gang, lagrer der sig potentiel energi i bl.a. Musculuc Iliopsoas, som frigøres til kinetisk energi, når benet atter svinges fremefter (sammenligning med at føre en arm bagover, før du kaster en bold). Hvis du tager i betragtning, at et gennemsnitligt ben vejer 15 procent af kropsmassen er denne mekanisme vigtig for at undgå overbelastning af muskler og væv. For at hoften skal kunne ekstenderes under gang må storetåen, ankelen og knæet fungere optimalt og tillade, at hoften kan ekstenderes. Nedsat bevægelse i et af disse led vil således påvirke hoften (og de andre led). Hvis ikke hoften tillades ekstension, kompenserer man ofte med at flektere i selve kroppen / truncus. På den måde flytter man tyngdepunktet fremefter og sikrer fremdrift, selv med ringe ekstension i hoften. Bliver hoften ikke ekstenderet tilstrækkeligt under gang, vil man ikke få lagret nok potentiel energi i Musculus Iliopsoas. Man må da bruge Musculus 12