Grønt Miljø 1 / JANUAR 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 1 / JANUAR 2010"

Transkript

1 4 Global tøven kræver lokal handling 10 Naturens sundhedseffekt bruges aktivt 14 Isbræen i Bjørvika 20 Den digitale legeplads første beep 26 Hårdføre stauder til hårde bymiljøer 36 Lænken mellem forskeren og praktikeren 38 Taggartnernes tag bliver snart grønt 46 Vær kritisk med vinterspil på greens Grønt Miljø 1 / JANUAR 2010 GRØNT MILJØ 1/2010 1

2 Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke ODENSE: T F Peder Wessels Vej Odence SØ KALUNDBORG: T F Flakagervej Kalundborg Kvalitet året rundt! P. Kortegaards Planteskole PER STAHLSCHMIDT & VIBEKE NELLEMANN METODER TIL LANDSKABSANALYSE KORTLÆGNING AF STEDETS KARAKTER OG POTENTIALE FORLAGET GRØNT MILJØ NY REVIDERET UDGAVE Per Stahlschmidt og Vibeke Nellemann: METODER TIL LANDSKABSANALYSE. Kortlægning af stedets karakter og potentiale. Når man planlægger, forvalter eller forsker i det fysiske miljø har man brug for landskabsanalyse. Bogen giver et overblik ved at præsentere principielt forskellige analysetyper, karakterisere og gruppere dem i forhold til hinanden. Bogen anviser hvordan analysearbejdet kan tilrettelægges, udføres og anvendes. Pris: 312 kr. ekskl. moms. Bestil på 2 GRØNT MILJØ 1/2010

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR MOVIUMS KUNSTSTYKKE Mark och växter i urban miljö. Sådan hed det, men det blev snart forkortelsen Movium der blev brugt og kendt. I år fylder den svenske forsknings- og formidlingsinstitution 30 år. Den blev den reelle begyndelse til den grønne faglige forskning i Skandinavien som i dag er en selvfølge. Sådan var det ikke dengang. I Danmark var den væsentligste målrettede forskning den selektion af pryd- og landskabsplanter som det daværende Statens Planteavlsforsøg udførte. Ellers handlede det om at overføre og tilpasse den forskning der fandt sted i tilgrænsende fag og andre lande. Det skete bare ikke ret meget, for hvem skulle gøre det? Det var typisk at paradigmaet Plant & Plej fra 1975 blev anset som en stor ting i tiden. Det var også fremsynet og godt lavet, men mere end en norm udarbejdet af en frivillig gruppe fagfolk var det trods alt heller ikke. Det svenske projekt lykkedes takket være initiativrige folk som Eivor Bucht og Mårten Carlsson. Takket være deltagere som Kommunförbundet, boligselskaber, den svenske anlægsgartnerforening og Sveriges Lantbruksuniversitet som så perspektiverne. Og takket være de midler det lykkedes at få overført fra gødningsafgifterne. Forskningen fik snart et omfang som gjorde at danske fagfolk så mod øst for at kapere den forskning der - på den billige baggrund - forekom ganske overvældende. Ikke mindst forskningsprojekterne om naturpræg i friarealerne, nye kultur- og plantningsmetoder og projekteringens betydning for plejen vakte berettiget interesse. Det kunne også ses i Grønt Miljø dengang. Movium var den primære inspirationskilde da det danske fagmiljø forsøgte at skabe noget tilsvarende. De noget anderledes vilkår skabte dog en anden model, nemlig Parkteknisk Institut der først lå i kuvøse hos skovforskningen, men siden voksede sig større og efter flere fusioner nu er en del af Skov & Landskab på Københavns Universitet. I dag er den danske og den svenske grønne forskning på mange velkørende og supplerer hinanden godt. Den svenske forskning har stadig den markante praktiske og vegetationsorienterede profil som den begyndte med. Og Movium er stadig en del af den, ikke så meget i selve forskningens udførelse, men mere som igangsætter og formidler. Stort tillykke til Movium, også fra Danmark. FORSIDEN. Efter snart mange års varme vintre har det været velgørende at opleve rigtig vinter med sne og frost. Nu kan man gå på vandet. De grønne områder er blevet hvide og opleves på en uvant måde. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C. Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). Tlf Abonnement: Anne Marie Poulsen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S. Drift: Gror ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk, der i privat eller offentlig virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 1/2010 3

4 Global tøven kræver lokal handling Verdenslederne kunne ikke blive enige om at bekæmpe klimaforandringerne. Nu er det tid til at de lokale kræfter i stedet spænder musklerne. Af Lars Thorsen Halli, halli, hallo! Vi vinder i Mexico! Sådan sang hele landet i 1986 da vi heppede på fodboldlandsholdets dynamitdrenge, og nu skal vi til at heppe på resultater i Mexico igen. Det lykkedes i hvert fald ikke verdens lande at blive enige om en stor klimaaftale til det såkaldte COP15-møde i København i december, og derfor må verden vente til COP16 i Mexico med at få en global aftale. Men bare fordi verden venter, behøver vi andre jo ikke gøre det. Det understreger formand for Danske Park- og Naturforvaltere Lene Holm, der også er kontorchef i Park og Natur, Odense Kommune. Resultatet af klimatopmødet viser jo med al tydelighed at alle mulige andre må på banen og gøre noget. Man kan ikke bare læne sig tilbage og sige: Det må politikerne klare. Både erhvervslivet og embedsmændene ude i kommunerne og de private borgere skal spørge sig selv hvad de kan gøre, siger Lene Holm. Lokal handlekraft Derfor er det vigtigt at huske at det ikke er nødvendigt at DET BESLUTTEDE DE PÅ KLIMATOPMØDET Op mod stats- og regeringschefer, ministre, delegerede, pressefolk og personer fra ikke-offentlige organisationer fra 192 lande deltog i klimatopmødet i København december. Efter 12 dages forhandlinger måtte deltagerne dog gå slukøret hjem da det stod klart at det ikke var lykkedes verden at komme til enighed om en ambitiøs aftale. Det såkaldte COP15-topmøde endte nemlig ikke med nogen bindende aftale om at begrænse landenes CO 2 -udslip, hverken på mellemlangt sigt (inden 2020) eller på langt sigt (2050). Selv om det altså ikke lykkedes at blive enige om nogle konkrete forpligtelser, lovede de store lande som Kina, USA, Brasilien og Indien dog at reducere deres udledning af drivhusgasser. 192 lande deltog, men kun 26 underskrev den endelige erklæring, hvor man bl.a. lover at arbejde for at holde de globale temperaturstigninger på under 2 grader, og at det er vigtigt at begrænse træfældning og ødelæggelse af skov. Det mest konkrete resultat af topmødet blev de 55 milliarder kroner som udviklingslandene vil modtage fra EU, USA og Japan til klimateknologi. Inden den 1. februar i år skal landene sende papirer ind til FN om hvor store CO 2 -reduktioner de frivilligt vil indfør Når man ser denne erklæring, er der ikke meget at sige til at kritikken er haglet ned over det højt profilerede topmødes resultater. Floppenhagen kaldte tyske Bild topmødet, på Google findes der nu mere end sider, hvor ordet Brokenhagen indgår. Så forskellige parter som Dansk Industri, Bjørn Lomborg og oppositionen har ærgret sig over aftalen. En stor del af skylden for fiaskoen i København skal ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægges hos diktaturerne i Sudan og Venezuela der modarbejde forhandlingerne hele vejen igennem. Også Kinas modvillighed over for at lade sit CO 2 -udslip kontrollere af FN satte en kæp i hjulet for en bindende aftale. Mexico 1986: Jesper Olsen lægger tilbage. vente på at USA s præsident Barack Obama og Kinas premierminister Wen Jiabao bliver enige, før man begynder at handle. Det viste landets seks største kommuner tidligere på året da det såkaldte 6-by samarbejde i fællesskab tog fat på klimaudfordringen og modsat COP15-deltagerne skrev under på en lang række forpligtelser. Således har Aalborg Kommune lovet at begrænse CO 2 - udslippet fra energiforsyningen med 33%, København vil reducere kommunens drivhusgasser med 20% inden 2015 og arbejder på at være CO 2 - neutral inden 2025, mens Århus satser på at blive CO 2 -neutral fem år senere. Samtidig er der overalt i landet klimaplaner på vej. Århus har allerede deres klimaplan, og i Odense og Randers er klimaplanerne allerede i høring. I klimaplanen for f.eks. Randers Kommune lyder en del af forslaget at CO 2 -udledning fra 1990 skal reduceres med 75%, og at kommunens energiforsyning skal baseres på 75% vedvarende energi. Det er altså ikke mangel på politisk vilje til at arbejde meget konkret med klimaforandringerne på lokalt plan. Men det er langt fra kun kommunerne som har benyttet klimatopmødet i København som en affyringsrampe til en række klimatiltag. Et af de mest omfattende projekter er Genplant Planeten hvor mere end børn fra hele landet har plantet omkring træer i november og december Netop skovrejsning er en effektiv måde at begrænse CO 2 - udslippet på, og derfor sprang Danske Park- og Naturforvaltere også til med en håndfuld penge da Genplant Planeten blev så stor en succes at de løb tør for træer. Men selv om nye skovrejsningsområder er godt for klimaet, er jeg godt klar over at det ud fra en samfundsmæssig betragtning ikke er inden for park- og naturområderne at de lavest hængende frugter er i forhold til CO 2 -reduktion. Det er i langt højere grad inden for transport og byens bygningsmasse at man i kommunerne kan opnå en stor effekt, forklarer Lene Holm. Klimatilpasning At reducere drivhusgasserne er dog kun halvdelen af arbejdet. Lige meget hvad vi gør, er en lang række klimaforandringer allerede på vej, og den anden halvdel af klimaudfordringen bliver derfor at tilpasse os de forandringer vi ikke undgår. Derfor venter der også en lang række opgaver rundt omkring i landet med at tilpasse byerne de øgede vandmængder, stormene og det generelt varmere vejr - som vi dog ikke mærker meget til for tiden. Det aktualiserer vådområderne der kan være en buffer i forhold til hele vandkredsløbet. Og måske skal også byens træer gennemgås. Mange eksisterende bytræer er i virkeligheden ikke så robuste over for et ændret klima. I Odense har vi for eksem- 4 GRØNT MILJØ 1/2010

5 GHOST FOREST Under klimatopmødet voksede en spøgelsesskov op ikke langt fra Christiansborg på pladsen foran Thorvaldsens Museeum. Det var kunstinstallationen Ghost Forest som bestod af ti enorme træstubbe, mange komplette med rødder, hentet fra en tropisk regnskov i Vestafrika. Træstubbene stammede alle fra Suhumaskoven der ligger i det vestlige Ghana. Tre af træstubbene er blevet skovet konventionelt, mens de resterende syv træstubbe stammer fra træer der er blevet væltet af storm, heriblandt et 20 tons tungt denyatræ komplet med intakt rodsystem. For at få tilladelse til at importere træstubbene fra Ghana til Europa blev man på grund af sundhedsreglerne nødt til at blotlægge træstubbenes rødder og rense dem for jord. Da de ankom blev træstubbene lagt på siden og placeret på hver deres podie på Thorvaldsens Plads. Udstillingen har endvidere en interessant historisk forbindelse til Danmark. Fra 1650 til 1850 var Ghana nemlig styret af Danmark fra Fort Christiansborg nu kendt som Osu Castle eller hovedsæde for den ghanesiske regering i Accra. Ifølge kunstneren Angela Palmer er det sandsynligt at nogle af disse træer som nu udstilles ved siden af Christiansborg, har været del af den ghanesiske skov under det danske styre. pel mange bøgetræer. Bøgetræerne har den sårbarhed at de har et meget overfladisk rodnet. Det lover jo ikke godt når vi får flere og flere storme. Til gengæld har egetræer en pælerod, og når de først står der, er de ikke lige sådan at vælte. Det er bare et eksempel, men man kan sagtens finjustere sit træartsvalg, også i forhold til biodiversiteten. Egen har jo den fantastiske charme at der er knyttet rigtig mange insekter til den i for- hold til bøgen, så den er ikke noget ringe valg, siger Lene Holm. Helhed giver synergi Politisk vilje kan pege i mange retninger. Den ene dag er klima højest på dagsordenen, næste gang er det kvælstof, friluftsliv, kulturmiljøet, sundhed eller noget helt andet som politikerne vil have. Derfor mener Lene Holm at embedsmændene og alle ildsjælene rundt omkring i landet må sørge for at se igennem de mange visioner og skabe holdbare løsninger. Det handler om at se på tværs af de mange udfordringer inden for området og søge at slå flere fluer med ét smæk. Måske kan vi lave vådområder eller plante nye skove og derved gavne flere af fokusområderne på én gang. Samfundet har ikke råd til andet end at vi tænker på helheden når vi laver noget derude, understreger Lene Holm. Med al den aktivitet rundt om i landet, er det måske lige meget om Jesper Olsen laver en utilgivelig tilbagelægning i Mexico. KILDER Interview med formand for Danske Park- og Naturforvaltere og kontorchef i Park og Natur i Odense Kommune, Lene Holm, GRØNT MILJØ 1/2010 5

6 Golfbanernes vandhuller skal laves og plejes rigtigt Skandinavisk STERF-projekt munder ud i en manual om den rigtige etablering og pleje Mere end hver fjerde af alle vandhuller i Stockholmregionen ligger på golfbaner. Som sådan er golfbaner en vigtig lokal naturressource når det gælder vådområder, ikke bare i den svenske hovedstad, men alle steder. I hvert fald hvis søerne etableres og plejes på den rigtige måde. Det viser en undersøgelse i Stockholm hvor det skandinaviske græsforsøgscenter STERF (The Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation) har medvirket. Ifølge undersøgelsen er golfbaner en af de få arealan- KRAV TIL ETABLERING Tag ikke kun hensyn til spillet, men sørg også for at søen fungerer økologisk så den f.eks. får naturlig tilstrømning. En rigtigt udformet bane kan virke som et naturligt renseanlæg for f.eks. drænvand og udløb fra rensningsanlæg. Man skal skelne mellem søer beregnet til rensning (f.eks. sedimentation) og søer til biologisk mangfoldighed. Søens areal bør passe med afstrømningsområdet, normalt 0,5-1,5% af området. Søen placeres så ønskede arter selv kan sprede sig fra nærmeste bestand. For vandsalamanderen er det højst 500 m. Der bør være midlertidige vandhuller, især i forår og forsommer. Det gavner padder mv. med hurtig larveudvikling. Søen bør ikke placeres så den helt beskygges. Den skal hver dag have mindst 5-6 timers direkte sollys for at få en naturlig balance med tilpas lys og vandtemperatur. Af hensyn til flora og fauna er det en fordel med svagt skrånende bredder og en bred zone med grundt vand. Søens størrelse er ikke afgørende, bare den er over 25 m 2. I mindre søer bliver konkurrencen stor, og rovdyr fanger let de få overlevende larver. En del af søen bør være op til 1½ meter dyb for at give larver bedre chancer mod rovdyr, udtørring og frost. Eksisterende lavvandede søer bør delvist uddybes. Variationer i vanddybde og bevoksning gavner variationen i flora og fauna og muliggør gode forhold for både salamandre og padder samtidig. Flere dyr som f.eks. salamandre kræver et habitatområde på land hvor de overvintrer. Mindst ½ ha pr. sø. Sten og døde stammer i bredzonen forbedrer habitaten. Plant ikke. Bevoksning indfinder sig spontant. Går det for trægt, kan man tage planter fra søer nærved. I den grunde bredzone kan plantes arter der som iris når op over vandet. KRAV TIL PLEJE Opvækst holdes nede så man bevarer en lysåben vandflade og bred. Man behøver dog ikke at fjerne al vegetation fra søen, men hellere holde visse delområder fri for tilgroning. Vandflader der hurtigt vokser til, bør ryddes jævnligt. Dunhammer, tagrør, søkogleaks mv. bør slås motormanuelt eller med le, og helst om efteråret hvor padder forstyrres mindst. Bredden bør holdes åben så den f.eks. præges af græs og urter, men man bør samtidig bevare en del af bredden uplejet eller nøjes med at slå den om efteråret. Græsset over for bredden slås maskinelt en eller to gange i vækstsæsonen, første slæt tidligst midt i juli af hensyn til blomstringen. Afklippet samles til kompostering. Undgå at gøde græsset nærmest søen for at dæmpe udvaskning. Overvåg bestanden af f.eks. padder, gerne hvert år, så man kan se om man når de fastlagte miljømål. Tjek bestandene på bredden en aften eller nat om foråret eller forsommeren. Der bør ikke være fisk i søen. Man kan eventuelt tørre søen ud for at få dem væk. Karper og græskarper kan eventuelt modvirke tilgroning, men skader det øvrige dyreliv. De bør i hvert fald ikke findes i alle søer. Luftning af vandet er normalt ikke nødvendig hvis søen er i økologisk balance med lav tilførsel af fosfor og kvælstof. I nyanlagte søer opstår let algeopblomstringer. Problemet aftager normalt i takt med at den øvrige vandvegetation udvikler sig, forudsat man ikke gøder nær søen. Gode plantearter er f.eks. åkander, svømmende vandaks, tornfrøet hornblad, akstusindblad, hestehale og liden andemad. Til de invasive arter, som bør undgås, hører andre andemadsarter samt vandpest. vendelser hvor man får et nettotilskud af nye vandhuller når der anlægges nye baner. Der er ofte tale om permanente vandhuller med ferskvand, men søerne kan også være midlertidige, f.eks. i forbindelse med små diger. Søerne kan tjene flere funktioner. De kan danne forhindringer, hazards, i golfspillet. De kan være magasiner for vandingsvand. Og de kan være habitater for mange planteog dyrearter. Afgørende er det at de forskellige formål godt kan kombineres. STERF s del af undersøgelsen tyder faktisk på at man med fordel kan kombinere golfspil af høj standard med en praktisk naturpleje. Undersøgelsen bekræfter at mange vandhuller på golfbanen er vigtige habitater for padder, guldsmede og andre små dyr der er afhængige af ferskvand. Den truede vandsalamander er fundet i golfbanesøer i selv bynære golfbaner i Stockholm og Göteborg. Men for at dyrene kan etablere sig på golfbaner er det ikke nok at der er vandhuller. Dyrene skal også have leve- og spredningsmuligheder på land. Men så er der også gode forudsætninger for at golfbanerne kan hjælpe ferskvandsdyrene til at overleve og formere sig. En praktisk manual er et vigtigt resultat af undersøgelsen. Den forklarer golfbanens biologiske muligheder og indeholder enkle, men målrettede plejevejledninger der fremmer banens biologiske værdier. Manualen der er refereret i de to bokse, henvender sig til greenkeepere og andre som vil fremme praktisk naturpleje på golfbanen. Den svensksprogede manual er nævnt i kildefortegnelsen herunder og hentes på sh KILDER Johan Colding; Stefan Lundberg (2009): Golfbanan som våtmarksresurs. Manual för att främja biologisk mångfald i dammar och småvatten på golfbanan. The Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF), Johan Colding; Maria Strandberg (2009): Golfbanen som vådområderessource. Greenkeeperen 4/09. STERF (2009): The role of golf courses for the support of wetland organisms in greater metropolitan Stockholm. 6 GRØNT MILJØ 1/2010

7 Komplet hjelm med høreværn og visir kan let indstilles Slidstærkt, smidigt og åndbart materiale gør arbejdet mere behageligt Slidstærke og smidige bukser eller overalls med skæreindlæg beskyttelse der, hvor det tæller TrioBrake hjælper dig med at arbejde mere sikkert, effektivt og ergonomisk rigtigt Varme, komfortable handsker med forstærket håndflade. Fås også med skæreindlæg Sikkerhedsstøvle med skæreindlæg og stålnæse. Fremstillet i slidstærkt materiale Vi tænker på din sikkerhed! Husqvarna 346 XP G med TrioBrake Skovjakke, Technical Sikkerhedsbukser, Technical Handsker Sikkerhedsstøvle, Functional 24 Fluorescerende hjelm husqvarna.dk GRØNT MILJØ 1/2010 Copyright 2010 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. 7

8 Nyt klima giver kommuner nye udgifter Rambøll påviser investeringsbehov, især for at afbøde oversvømmelser På grund af klimaændringer vil kystkommuner opleve en øget risiko for oversvømmelser. I alle kommuner skal kloakkers kapacitet forøges. Bygninger skal tilpasses klimaændringer. Og mere end km kommunale veje behøver nye afvandingssystemer. Det får stor betydning for kommunernes fremtidige investeringsbehov inden for kloakker, bygninger og veje, viser en analyse som Rambøll har udarbejdet for Kommunernes Landsforening. Analysen tager udgangspunkt i FN s klimapanel IPCC s klimascenarie A2. Alene klimasikring af kommunale bygninger, investeringer i pumpeanlæg og vandafledningssystemer vil medføre et ekstra investeringsbehov på 450 mio. kr. om året. Det ekstra investeringsbehov til forbedring og udbygning af kloakker er 490 mio. kr. om året. Hertil kommer vejene hvor kommunerne ifølge en tillægsanalyse har et efterslæb på cirka 12 mia. kr. set over en tiårig investeringsperiode. De klimarelaterede investeringsbehov skyldes flere forhold. Den højere vandstand i havene medfører hyppigere oversvømmelser. Mere vand i åer og vandløb nødvendiggør pumpeanlæg på udsatte steder. Større regnmængder øger presset på kloakkerne som ventes at skulle håndtere 30% mere regnvand i fremtiden. De kommunale veje får behov for øget afvanding ved hjælp af grøfter og dræn. Øget fugt og varmere somre stiller desuden strengere krav til byggematerialer og til afkøling af bygnuinger om sommeren. Når det gælder kloakken er der er flere muligheder for at håndtere de kraftige regnskyl hedder det. Man kan udvide rørene, i givet fald så de kan klare 30% mere. Eller man kan reducere belastningen ved at tilbageholde vandet i bassiner og kanaler eller ved hjælp af lokale systemer, f.eks. søer i byerne og nedsivning i haverne. De fornyelser der er nødvendige på grund af klimaændringer, betyder at investeringen i kloakkerne skal øges 10-40%. Det skønnes i rapporten at 20% af det offentlige kloaknet på km i alle tilfælde skal renoveres inden for kort tid. sh KILDE Ramboll (2009): Kommunernes investeringsbehov i forbindelse med klimatilpasning. Ikke nok at udvide kloakken De fleste kommuner er ved at planlægge initiativer Udsigten til stigende vandstand, mere nedbør og langt flere ekstreme regnskyl har allerede fået 65% af kommunerne til at planlægge investeringer der kan dæmme op for vandet. Investeringer der går ud over den almindelige renovering. Det viser en ny rundspørge som Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum har gennemført til de kommunale teknik- og miljøchefer. Og det er ikke nok at udbygge kloakker, understreger cheferne. Alternative løsninger som store bassiner og flere parker, kanaler og søer er også nødvendige. Ifølge Peter Steen Mikkelsen, Institut for Vand og Miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet, ser det ud til at klimaforandringerne i øjeblikket går hurtigere end de nuværende klimamodeller spår. Og han understreger at man ikke bare skal udbygge kloakkerne. Det er både en dyr og en dårlig løsning. Det offentlige kloaknet i Danmark er så stort at det kan nå mere end én gang rundt om Jorden, og det er helt urealistisk at udbygge det hele. Det er heller ikke altid smart at gøre det hvis man har nogle forholdsvis nye kloakrør som er i god stand. Det vil også skabe meget besvær for både borgere og erhvervsliv hvis man skal grave hele veje op for at udbygge kloakker, siger Peter Steen Mikkelsen. Han mener at kommunerne også bør tænke i alternative løsninger som kan hindre vandet at nå kloakken eller forsinke vandet i at gøre det. Per Jacobsen, forsyningsdirektør i Københavns Energi: Hvis vi skulle indrette vores kloaksystem sådan at det kan rumme selv de værste tropiske skybrud, ville det koste i størrelsesordenen 10 mia. kr. svarende til kr. pr. københavner. Det kan være langt billigere og mere fornuftigt at tænke i alternativer så vi leder noget af vandet helt uden om kloaksystemet, siger han. F.eks. kan husejere få op til kroner i tilskud hvis de leder tagvandet i jorden via en faskine. Odense Kommune og Odense Vandselskab har opkøbt syv huse i Sanderum der har været hårdt plaget af oversvømmelser. Husene blev revet ned, og i sommer blev der i stedet anlagt to nye søer. De fungerer som regnvandsbassiner med op til m 3 vand. Det er nok til at klare så kraftige regnskyl at de statistisk set kun forekommer med 50 års mellemrum. Samtidig har området fået et nyt og grønt rekreativt område. sh Søren Kudahl (2009): Til kamp mod monsterregnskyl. Momentum. Kommunernes Landsforening GRØNT MILJØ 1/2010

9 GRØNT MILJØ 1/2010 9

10 Naturens sundhedseffekt bruges aktivt Den første nationale konference om natur og sundhed viste at dansk forskning er godt med, og at resultaterne sætter sig spor i praksis. Af Tilde Tvedt Grønt er godt for sundheden. Mange udenlandske projekter har allerede vist det, og i de senere år har danske undersøgelser underbygget sammenhængen. Efter en del års tilløb bruges denne viden nu i kommunernes forebyggende sundhedsarbejde og snart også i behandlingen af stress. Det fremgik af Skov & Landskabs konference Fra verdens viden til praksis i Danmark om natur og sundhed i november For små 30 år siden begyndte især amerikanske forskere at interessere sig for hvad natur og grønne områder betyder for folk fysiske og mentale velbefindende. I 1984 viste Roger Ulrich at patienter kom sig hurtigere efter operationer når de havde udsigt til et grønt område. Siden er fulgt en perlerække af undersøgelser der har cementeret den positive sammenhæng. I de seneste 4-5 år er Danmark for alvor kommet i gang med forskning i natur og sundhed med Skov & Landskab og Statens Institut for Folkesundhed som hovedaktører. På Skov & Landskab arbejder et team af forskere og ph.d.-studerende med lektor Ulrika Stigsdotter i spidsen. På konferencen gav vicedirektør Kjell Nilsson, Skov & Landskab, et overblik over forskningen i Europa. Afsættet er det EU-finansierede projekt Forests, Trees and Human Health and Well-being hvor 160 forskere fra 23 lande har indsamlet viden. Motivet er de stigende problemer med velfærdssygdomme som sundhedsvæsenet ikke kan løse alene. Derfor har samarbejde mellem sundhedssektoren og den grønne sektor været en vigtig del af projektet. Traditionelt fokuserer sundhedssektoren mest på hvad der gør os syge. Forskerne opfordrer til at man fremover interesserer sig mere for de faktorer der holder os raske, f.eks. et godt nærmiljø. Projektet fremhæver også at der er brug for evidensbaserede undersøgelser af sammenhængen mellem natur og sundhed. Det er målinger før og efter naturpåvirkning som man kender det fra den medicinske forskning. Sundhed og sygelighed Statens Institut for Folkesundhed spørger med jævne mellemrum danskerne om deres sundhed og sygdom. I den seneste undersøgelse havde man for første gang tre spørgsmål om grønne områder: Hvor langt er der fra Deres bolig til nærmeste grønne område eller naturområde? Hvor ofte kommer De i sommerhalvåret ud i et grønt område eller i et naturområde? Hvad er de væsentligste grunde til at De kommer ud i grønne områder eller naturområder? I alt mennesker svarede på de tre spørgsmål. Ideen er så at forskerne kan kæde svarene sammen med alle de svar folk har givet om deres sundhed og sygelighed. Resultaterne viser bl.a. at jo oftere folk besøger grønne områder, jo mindre stressede er de. Blandt dem der bor mere end en kilometer fra et grønt område, er der desuden flere med BMI over 30 (tegn på fedme) end blandt dem der bor mindre end 300 meter fra et grønt område. Måske et tegn på forskelle i motionsmuligheder? Statens Institut for Folkesundhed har også gennemført en undersøgelse med fokus på kost, rygning, alkohol og motion, de såkaldte KRAM-faktorer. En bus med undersøgelsesfaciliteter har været rundt i 13 kommuner hvor udvalgte personer har deltaget i fem forskellige undersøgelser. Resultaterne på motionssiden viser ifølge videnskabelig assistent Mette Toftager bl.a. at folk mest træner for at komme i bedre form, og at de fleste selv organiserer deres træning. Udendørs motion foregår oftest i et grønt område i nærheden af hvor folk bor. Grønne områders udtryk Der er stor enighed om at natur og grønne områder er en fordel for sundheden. Men hvad tiltrækker folk? Det har forstkandidat Jasper Schipperijn fra Skov & Landskab set på i sit ph.d.-projekt om Odense Kommunes grønne områder. Over halvdelen af de spurgte fremhæver f.eks. at det er meget vigtigt at de grønne områder er renholdte. Træer er vigtige for lidt under halvdelen. Omvendt er grill- og bålpladser og springvand ikke i ret høj kurs. Undersøgelsen dokumenterer, at områdets udtryk har stor betydning for hvordan områderne bliver brugt. BMI BMI, Body Mass Index, er det mest udbredte mål til at vurdere overvægt. Formlen er: BMI = vægt / højde x højde. Vægt måles i kg, højde i m. Hvis ens BMI er 18,5-24,9 er man normal. Er BMI under, er man undervægtig. Er BMI over, er man overvægtig. BMI over 29,9 kaldes fedme. BMI skal tages med forbehold. Hvis man f.eks. er muskuløst bygget som et egetræ kan man have en BMI på 30 uden at være overvægtig. I statistisk sammenhæng ophæves forbeholdene. Det er bedre at motionere meget end at have en god BMI. Kombinationen af lidt motion og høj BMI er farlig. Grønt Miljøs redaktør har et BMI på 25,5. Han er naturligvis bygget som et egetræ! Foto: Tine Mårtensen. Konferencedeltagerne i naturen, bl.a. for at se det område i Arboretet hvor der snart etableres en terapihave. 10 GRØNT MILJØ 1/2010

11 sterende muligheder mere synlige og sætte nye aktiviteter i gang. Opbakningen er i orden da næsten 90% af borgerne mener at det er vigtigt eller meget vigtigt at være fysisk aktiv. Skov- og Naturstyrelsen bidrager også her med arealer og erfarne naturvejledere. For Danske Gymnastikog Idrætsforeninger har projektet givet flere medlemmer, og der har været basis for at danne nye idrætsforeninger. Statens Institut for Folkesundhed undersøger jævnligt danskernes sundhed og sygelige, nu også set i forhold til grønne områder. Blandt dem der bor mere end 1 km fra et grønt område, er der flere med BMI over 30 (tegn på fedme) end blandt dem der bor mindre end 300 meter fra et grønt område. Foto: Ulrika Stigsdotter. Jasper Schipperijn præsenterede også projektet Natur og sundhed hvor Skov & Landskab har undersøgt de grønne områders udtryk i forhold til borgernes sundhed. Undersøgelsen er lavet sammen med grønne forvaltninger og sundhedsforvaltninger i fem kommuner. Den viser hvordan grønne områder kan karakteriseres ved hjælp af et indeks for oplevelsesværdier. Borgerne efterspørger først og fremmest stille, rolige og trygge områder hvilket svarer til de oplevelsesværdier der er mest afstressende. Forebyggelse Med strukturreformen overtog kommunerne også det forebyggende sundhedsarbejde. Det har fået mange til at kaste blikket på naturen som en mulighed. Cirka 10% af alle kommuner har ifølge afdelingsleder Thomas Randrup fra NIRAS sundhed som et af de primære temaer i kommuneplanen. Opmærksomheden er også nået helt ind i regeringsgrundlaget fa Her hedder det bl.a.: Regeringen vil i samarbejde med kommunerne arbejde for, at byplanlægningen understøtter en aktiv livsstil, fx ved bedre cykelstier, motionsfremmende arealer og grønne områder i byerne. Sammen med skoven På baggrund af kommunernes interesse har Skov- og Naturstyrelsen iværksat et treårigt projekt der sætter fokus på hvordan deres arealer kan bruges til at forbedre sundheden. Skovrider Claus Jespersen nævnte bl.a. naturformidling til svage grupper og strategisk placering af ny skov. I Vordingborg Kommune har naturvejlederen nu sin gang både i sundhedscentret og jobcentret for at indtænke naturen i de to centres aktiviteter. Perspektivet er at skabe forståelse for at naturen er en vigtig arena for bedre livskvalitet. I Fredensborg Kommune arbejder Center for Forebyggelse og Sundhedsfremme på at få flere til at bevæge sig mere. Det sker i samarbejde med de lokale afdelinger af Skov- og Naturstyrelsen og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Ideen er at gøre de eksi- Grøn sundhedspolitik Vejle Kommune har valgt at udforme sundhedspolitikken i tæt samarbejde med borgerne. Aktiviteterne har bl.a. været livstilscafeer, vægaviser og en aktiv hjemmeside med mulighed for at sende forslag direkte til kommunens sundhedschef, fortalte bevægelseskonsulent Linda Kruse. Borgerne pegede bl.a. på at kommunen skulle synliggøre og forbedre mulighederne for fysisk aktivitet i byen og naturen. Derfor er et af de nye sundhedspolitiske mål at indtænke motion på en kreativ måde i kommunens naturområder for at skabe gode og inspirerende rammer for fysisk aktivitet. Det har nu udmøntet sig i 12 ruter i skovene med aktivitetsmuligheder undervejs. Samtidig forpligter den nye politik alle forvaltninger til at arbejde med sundhed med Sundhedsafdelingen som dem der samler trådene. Helbredende haver USA har været pionér i helbredende haver ved hospitaler. Til forskel fra terapihaver er det ikke haver til behandling, men omgivelser der har positiv indflydelse på patienternes velbefindende. Derfor er de med til at gøre folk hurtigere raske, fortalte en af veteranerne, tidligere professor Clare Cooper Marcus. Grundlaget er at naturen ikke forventer noget af os og accepterer os som vi er. I 1994 havde amerikanske forskere resultaterne af den første større undersøgelser af effekten af hospitalernes udearealer. Næsten 80% af patienterne følte sig mere afslappede når de havde været ud i haven. I 1999 kom rapporten Healing Gardens der beskriver fordelene ved helbredende GRØNT MILJØ 1/

12 haver, og giver forslag til hvordan de bedst udformes. Clare Cooper Marcus foreslog også at indrette andre grønne områder med et helbredende perspektiv, f.eks. i fængsler, i lufthavne og i indkøbscentre. Hun refererede bl.a. til Skov & Landskabs undersøgelse fra 2005 Danskernes brug af grønne områder - i et sundhedsperspektiv der viser at folk ofte søger udendørs for at stresse af. Behandling i terapihaver Sveriges Lantbrugsuniversitet i Alnarp har siden 2002 drevet en terapihave for at undersøge terapiens effekt. Nu følger Skov & Landskab trop med en terapihave i Arboretet i Hørsholm designet af lektor Ulrika Stigsdotter. Haven er projekteret, men endnu ikke etableret, da de sidste penge mangler. Planen er at lave naturbaseret terapi for stressramte. Det vil ske i samarbejde med stresscentret Kalmia der allerede er etableret i Arboretet. Ligesom i Alnarp bliver resultaterne kortlagt af forskerne. Ulrika Stigsdotter fremhævede at ikke alle haver uden videre kan fungere som terapihaver. Indholdet skal passe til den sårbare mentale tilstand patienterne er i. Derfor er haven f.eks. lukket for andre. Haven i Arboretet bliver lavet efter en konceptmodel for terapihaver og haveterapi, udarbejdet af Skov & Landskab. Både nye og gamle elme i Holland Dutch Elm Disease hedder elmesygen på engelsk fordi sygdommer blev opdaget i Holland hvor Amsterdam samtidig kaldes elmens hovedstad. Det navn kan byen stadig bære, for der er - trods elmesygens rasen - endnu elmetræer i byen, skriver Ewa Wildmark i Utemiljö 8/2009. Det årlige udfald blandt elmene er nede på ½ procent, især fordi man opsætter fangstplader ved træerne så man omgående kan se hvornår elmebarkbillerne angriber træet - og derefter skære de angrebne dele bort. Samtidig er man begyndt at plante elme igen, især klonerne Groeneveld og Lobel som viste sig som stærke sorter dengang elmesygen greb om sig. Resistente er de dog ikke. Ulmus x hollandica Groeneveld. Fra Wikipedia.org. Groeneveld er en klon af Ulmus x hollandica der igen er en krydsning af Ulmus carpinifolia (småbladet elm) og Ulmus glabra (storbladet elm). Lobel er baseret på en krydsning af Ulmus glabra og Ulmus wallichiana. Fra USA kommer til gengæld kloner der synes at være resistente, bl.a. New Horison og Rebona. De ligner bare ikke vores traditionelle elmetræer lige så meget. Begge er baseret på en krydsning af sibirisk elm (Ulmus pumila) og japansk elm (Ulmus davidiana var. japonica). Konference igen i 2011 Konferencen præsenterede også andre indlæg - se www. sl.life.ku.dk > nyheder. På dag 2 var der parallelle sessioner om det helbredende og forebyggende perspektiv. Her kunne man høre indlæg om projekter i praksis, f.eks. naturens potentiale i forhold til kræftpatienter og socialt udsatte. Skov & Landskab holder en ny konference med aktuelle forskningsresultater om natur og sundhed i 2011, muligvis med særligt fokus på børn. KILDER Præsentationer fra konferencen på > nyheder. Kommunikation med Jasper Schipperijn, Skov & Landskab, og Ulrika Stigsdotter, Skov & Landskab SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og videnskabsjournalist. Ulmus New Horison. Antages at være resistent for elmesyge, men ligner ikke vores elmetræer, storbladet og småbladet elm. Foto fra Wikipedia.org. Sorte fodgængerpletter står i kø ved værtshusene Hvor der er værtshuse og mange socialt udsatte personer, er der mange fodgængerulykker. Den næppe overraskende sammenhæng er domumenteret i en analyse fra Vancouver i Canada, oplyser Nyhedsbrevet fra Statens Institut for Folkesundhed. I analysen blev ulykker mellem fodgængere og køretøjer fra 2000 til 2005 plottet ind på GIS-kort og sammenholdt med de fysiske omgivelser. Ulykkerne var koncentreret i 32 sorte pletter. De 31 lå ved større veje. Ved de 21 lå der værtshuse. Ved de 11 af dem var der tilmed tætpakket med værtshuse. De to værste sorte pletter lå i minefeltet The down town eastside der samtidig opsøges af mange socialt udsatte personer på grund af servicetilbud til alkoholikere, narkomaner og hjemløse. Analysen konkluderer at der er uforholdsmæssig mange fodgængerulykker i bymidten - og at det hænger sammen med de mange værtshuse. Men det hænger også sammen med dårlig trafiksikkerhed som det er analysens mål at forbedre, bl.a. ved hjælp af bedre eller nye signalstyrede fodgængerovergange, midterrabatter og heller. sh KILDE. Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse. Center for Ulykkesforskning, december GRØNT MILJØ 1/2010

13 BEST WALKING CITY I USA er det blevet sundere at bo inde i byerne end ude i forstæderne Levealderen stiger i storbyer hvor man er tvunget til at gå meget. Det er i hvert fald blevet sundere at bo midt i New York end i byens forstæder der er designet til bilkørsel. Og det skal man som byplanlæggere tage alvorligt, forklarer Bente Klarlund Pedersen der er professor i Danmarks Grundforskningscenter for Imflammation og Metabolisme ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Siden 1990 erne er middellevetiden i USA steget med 2½ år, men inde i New York er den steget med over 6 år. Noget kan forklares med mindre rygning, færre mord og mindre dødelighed blandt HIV-positive. Men hvilken faktor er det der stiller New York så meget bedre end hele landet? Ifølge sundhedskommissær Thomas Frieden i New York er det at man går så meget i byen der da også er kåret som Best Walking City. Det er meget besværligt at køre bil. Så man går. Gade og og gade ned. Ned og op ad trapper. Og man går til. Det siges at man kan genkende indfødte newyorkere på gangarten. De går hurtigere end andre. Byplanlæggere i USA er i dag enige om at det er farligere at bo på landet end i byen. Og mere usundt at bo i forstæderne end i byen. I en undersøgelse af demografisk sammenlignelige bydele viste det sig f.eks. at forstadsmennesker vejer 5 kg mere end byfolk. Det kommer dog også an på byen. Folk i smukke og oplevelsesrige bydele går mere og længere end andre - selv om en del af forklaringen er at folk der gerne vil gå meget tit slår sig ned hvor der er godt at gå. Der er i alle tilfælde en nær kobling mellem hvor meget vi går og hvor vi bor. I Japan hvor levetiden er Fart på i New Yorks gader. Foto: Colourbox. meget lang, er der lang tradition for at gå meget. Skridttæller, gåklubber og kampagnen skridt om dagen stammer herfra. Nu bruger man intervalgang hvor hurtig og langsom gang skifter i 3 minutters intervaller styret af en beepende skridttæller. Effekten kan måles i bl.a. vægt, blodtryk, taljemål og kondi. Gevinsten er ikke kun længere, men også bedre levetid. Rundt regnet kan man sige at hvis man forlænger livet med tre år som følge af ændret livsstil, så får man fem år mere uden sygdom eller fem år mere hvor helbreddet er som i 30 erne, forklarer Klarskov Pedersen der også finder problematikken aktuel i Danmark selv om vores byer generelt er mere bevægelsesvenlige end de amerikanske. Vi har noget der er værd at bevare, men der er så sandelig rum for forbedring. Det var livgivende i ordets egentlige betydning at årets byplanmøde havde valgt temaet byer i bevægelse. sh KILDE Bente Klarlund Pedersen (2009): Byer til at gå i. Weekendavisen 42/09. Hako Citymaster 2000 E hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor Vedligeholdelsesfrit sod- og partikelfilter i helt lukket system - som det kendes fra personbiler Reducér CO 2 og dieselpartikler! Ingen udgifter til at vedligeholde partikelfilter Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster Rustfri beholder 2,0 m 3, tiphøjde 1,45 m Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste Miljørigtig fejning i din by Leveres også i en version med 3 børster NYHED! Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax GRØNT MILJØ 1/

14 Isbræen i Bjørvika Operahuset i Oslo er et hvidt landskab og et studie i marmorbelægninger Det nye operahus i Oslo er ikke bare en bygning. Det er et stor hvidt landskab, en isbræ der skvulper i vandkanten som om det er ved at glide ned i havnen. Ja, faktisk ligger de nederste rum under scenetårnet 16 meter under havoverfladen. Og man kan gå rundt på isbræen, vandret og skråt, og få nye synsvinkler og udsigter over byen, havnen og fjorden eller finde læ og sol og en siddeplads et eller andet sted på et trin bag en passende væg eller skråning. Operahuset som det officielt hedder, er blevet et udflugtsmål. Og så er huset et studie i naturstensfliser. Hvid marmor der ligner is og hård sne og nogle steder næsten lige så glat og stejl som ude på de rigtige løjper. Og så er marmoren ikke engang norsk, men italiensk, hvilket naturligvis vakte kritik i landet der har så mange slags natursten, men ikke den rigtige hvide marmor. Projektet var næste ti år undervejs. Stortinget vedtog byggeriet i Arkitektkonkurrencen blev udskrevet i 2000, og den norske tegnestue Snøhetta - opkaldt efter et norsk fjeld - vandt. Med Statsbygg som bygherre blev byggeriet indledt i Det blev gradvist taget i brug fra 2007, men først 12. april 2008 åbnede hele herligheden som huser Den Norske Opera & Ballett. Bygningen er ikke kun til opera, men er nemlig også hjemsted for den norske Nasjonalballetten og den norske balletskole. Operahuset er med sine m 2 i bruttoareal og en hovedscene med 1364 tilskuerpladser en smule mindre end Operaen i København. Og næsten en halv gang dyrere, 3,18 milliard mod 2,5 målt i danske kroner. Men pengene ser ud til at være givet godt ud. I modsætning til Operaen i København blev Operahuset modtaget af lutter positiv kritik og har vundet flere nationale og internationale priser. Ikke kun for det ydre, men også for det egetræsdominerede indre og den akustik der er kommet ud af det. Ved hjælp af en grøft undgår man at gesimsen indskrænker udsigten. Havnecontainerhjørnet Beliggenheden i Bjørvika er en del af kvaliteten. Her lå det ældste Oslo, men området har i mange år været et havnecontainerhjørne ved siden af den motorvej der førte trafikken ind til bykernen sydfra. Vejen er nu ved at blive lagt i tunnel og efter et styret nybyggeri bliver Operahuset fysisk integreret med bykernen. Placeringen i havnen blev valgt fordi man ville have en central placeret bygning der også kunne være med til at udvikle en hengemt del af byen. Byggeriet hviler på 28 kilometer pæle der er piloteret ned i vigen. Man måtte fjerne ton forurenet slam og jord som stammede fra gamle fabrikker og beskidt sne der gennem årene var dumpet i havnebassinet. Med sine usædvanlige form og farve tiltrækker Operahuset blikket når man nærmer sig. Men med sin landskabelige inspiration er huset alligevel diskret. Ankomsten sker af en lille marmorbeklædt bro over Operakanalen der danner en halvø. Der er ingen parkeringspladser. Det forudsættes af man kommer med offentlig transport. Man kan gå eller cykle over operahalvøen hen til en kommende bro i den anden side. Indgangen til Operahuset er nærmest gemt i en sprække i isfjeldet. Men selv om man kan gå på bygningen, kan man ikke bruge den til alt. Det er den for Folk på spadseretur, turister og kondiløbere bruger Operahuset som et landskab, selv en grå novemberdag. 14 GRØNT MILJØ 1/2010

15 Et stort islandskab er ved at skride i havnen. Den hvide belægning er af hvide marmorfliser. I havnebassinet er der lavet en skibsbarriere indtil to meter under overfladen. En kollision med et skib teoretisk set er sandsynlig inden for år, vurderer Norske Veritas. Foto: Operahuset. stejl og glat til, og der er mange meters frit fald hvis man kommer ud over kanterne. Skilte oplyser at det er forbudt at køre på skateboard og cykle på selve bygningen, og at færdsel er på egen ansvar. Nogle stejle områder er hegnet med fodhegn. Tagfladerne ender i gesimser, men før gesimsen forsænker belægningen sig med et par. Derfor begrænser gesimsen ikke synsfeltet når man står lidt inde på belægningen. Den hvide marmor Operahusets ydre, vandret, lodret og skråt består overvejende af hvid marmor. Den er så hvid at Dagbladet i Oslo kort efter indvielsen skrev den kan give sneblindhed lige som Jostedalsbræen i påskesolen. Marmoren hedder La Facciata og er fra Carrara i Italien. Det kontroversielle valg af den italienske marmor skete efter et internationalt udbud. Det er ifølge arkitektfirmaet Snøhetta en sten der - ligesom anden marmor - beholder sin glans og farve selv om den er våd. Stenen har samtidig de nødvendige tekniske egenskaber om formstabilitet, tæthed og vandindtrængning. De vandrette og skrå belægningen omfatter m 2 fordelt på forplads, ramper og tag. Heraf er de m 2 tilgængelige. En mindre del, 700 m 2, er norsk Ice Green-granit der ligger i overgangen mellem vand og land. Navnet og svagt grønlige farvetone passer til det. Formatet er store fliser, men i varierende størrelser. Ofte meget store, op til 6 m 2 og 2,5 ton pr. flise. Fliserne er for det meste 10 cm tykke. Nogle steder er de tykkere. Granitten ned mod vandet er oppe på 15 cm. Gesimserne rundt om taget er dækket af op 18 cm tykke elementer. Trin og kanter optages af massive blokke. De forskellige formater er blandet mellem hinanden i det man på norsk kalder et rubbelmønster. Her er fugerne højst gennemgående for 2-3 fliser ad gangen. Hver flises størrelse placering er planlagt på forhånd før fliserne er produceret. Samme principielle løsning kan også ses på den nært liggende Rådhusplads. Mønstret på operahusets belægningen går på tværs af de mange knæk, vinkler og trin som også er med til at variere belægningen. Det har været med til komplicere arbejdet som blev planlagt i en 3D-model. Stenproducenten arbejdede direkte ud fra disse 3D-modeller hvor hver enkelt flise kunne ses som en tredimensionel tegning. De fleste fliser er fremstillet med CNC-teknik, dvs. en computerstyret maskinudskæring i tre planer. Mange Operaen er 207 meter lang og 110 meter bred. Det hvide belægning dominerer. Det grønne er meget diskret i kanten. Illustration: Snøhetta. Trinene dannes af massive blokke. Rubbelmønstret går på tværs af trinet - ligesom det går på tværs af alle forskydninger. Foto: Sten. GRØNT MILJØ 1/

16 specialelementer måtte dog håndhugges. Fem slags overfladebehandlinger er med til at variere belægningen. Det meste er stokhugget på maskine, krydshamret som man siger på norsk og svensk. Stokhugningen er udført både i en grov og en fin grad. Som kontrast til består dele af belægningen af savede overflader, slebne overflader eller overflader der er slebne og riflet i smalle spor. Den slebne marmor er f.eks. brugt til at forestille en issø. Den skulle være en rigtig sø, men af tekniske grunde måtte man lade sig nøje med den stiliserede løsning. Med de mange skrå flader, knæk og riller giver belægningen et delvis krakeleret indtryk. Det er også meningen. Det var en æstetisk grundtanke at man skulle fornemme hvordan det musiske tryk ne- Fem slags overfladebehandlinger skaber variation. defra nærmest brød gennem belægningen. Hvidt vinder over grønt På den svagt hældende forplads ligger fliserne på et 3 cm afretningslag af 2-8 mm skærver. Herunder er der drænasfalt og et bærelag på cm pukk (grove skærver) eller Leca for at reducere vægten. Et felt med en slebet overflade skal illudere end lille sø. Mønstret går på tværs af knæklinjerne. Fotos: Sten. Herunder igen beton. Fugerne er knust marmor. Vandet løber gennem fugerne og dræner væk i de underliggende lag. På de flader som også er tag, består fugerne af en elastisk fugemasse der er ret tæt, men næppe helt. Derfor kan vand også dræne væk i lagene mellem fliserne og membranen længere nede. Elkabler og LED-belysning er indfældet i fliserne og der lagt gulvvarme under forpladsen og i nogle gangstrøg på taget. Belægningsarbejdet var formentligt det hidtil største af sin art i Norge. Prisen var cirka 70 millioner norske kroner. I 16 måneder havde entreprenøren Naturstein AS i gennemsnit mand på pladsen. Belægningen rengøres hyppigt, hyppigere end ventet, på grund af det store besøg. Der er da også de velkendte problemer med at fejesugemaskiner suger fugematerialet op. Væggene er delvist i samme materiale og farve som belægningerne, og fugerne passer sammen hvor væg og belægning mødes. Nordfacaden er i slebet Ice Green-granit, mens andre dele er udført i lys aluminium. Ellers er det også her den hvide marmor der dominererer. Inde i foyéen fortsætter den hvide marmor og rubbelmønstret, blot med lidt mindre og slebne fliser. På en isbræ er der ikke andet end is. Det er der næsten heller ikke på Operahuset. Og alligevel. Da der hurtigt kan opstå store sætninger rundt om Operahuset er der langs tre sider - uden for Operakanalen - grusbelægninger hvis niveau let kan justeres. Det er mørkt for at skabe maksimal kontrast til det hvide anlæg. Minsandten om man ikke også finder nogle træer her, opstammede rødel, og i et møbleringsfelt er der også cykelstativer, bænke og pullerter med lys. Ellers er det den hvide natursten det handler om. Oslos nye seværdighed. sh Bygherrer: Statsbygg. Arkitekt: Snøhetta AS. Landskabsarkitekt: Snøhetta AS. Stenproducent: Campolonghi Italia SRL Stenentreprenør: Naturstein AS. OPERAHUSETS ARKITEKTURPRISER: State Building Tradition Award, Culture Category, World Architecture Festival, Brit Insurance Architecture Awards, T+L Design Awards, Nordic Selected Awards, Mies van der Rohe Award, Den Norske Opera & Ballett, Kirsten Flagstads pl. 1N-0150 Oslo. Når man ankommer med færgen fra København, ligger bygningen øst for færgelejet, og man kan gå derhen på under ti minutter. Fra Oslo Sentralstasjon er der kun 5 minutters gang. Fra den første produktion: balletten Et moderne sted med norsk landskab som kulisse. Foto: Operahuset. KILDER Sten 2/2008 og 4/ Diverse aviser i forbindelse med åbningen af komplekset. Besøg Korrespondance med Kari Stensrød, Snøhetta, GRØNT MILJØ 1/2010

17 Altanens rækværk er solcellepaneler Der er små tegn på at energiproduktion i en lokal skala bliver integreret med byggeriet - og derfor også får følger for udemiljøet. Et lille eksempel er elproducerende altaner som i december er monteret i Folehaven, Valby. Her har 12 sydvendte altaner fået udskiftet rækværkerne med solcellepaneler med et samlet areal på 20 m 2. Ifølge leverandøren Altan.dk kan de lave mindst kwh om året. Anlægget skal drive ejerforeningens kælder- og opgangsbelysning som tæller cirka 15 elpærer samt yde tilskud til energiforbruget af den fælles vaskemaskine og tørretumbler. En fin vandtåge der binder støvet Vandtågekanoner kan dæmpe generende støv på byggepladser, nedrivningssteder, genbrugsanlæg, grusgrave mv. Dansk Grusgrav Materiel importerer nu sådant grej af mærket Dedust fra hollandske Dehaco. Vandtågekanonen spreder en vandtåge af meget fine dråber på my. 1 my (um) er en milliontedel af en meter, 1 x 10-6 meter. På grund af den fine dråbestørrelse bindes støvet og trækkes med ned før det spredes. Teknikken er vandbesparende, og man undgår det mudder der kan opstå med spray- og sprinkleranlæg. Vandtågekanonerne fås i flere størrelser, enten som stationære eller mobile modeller. Parkdiplomets forårsmodul i 2010: ANLÆGSSTYRING Faglig ledelse af nyanlæg og renoveringsopgaver Kursussted: Skovskolen i Nødebo Kursusstart: 28. januar. Pris: kr. inkl. 4 x internat. På modulet præsenteres sammenhængende temaer inden for anlægsstyring. Gennem et selvvalgt projekt omsættes modulets teorier og metoder til lokal handling. Projektet skal løse en konkret og praksisnær problemstilling inden for nyanlæg eller renovering. Modulet er en del af Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed (TDP). Det er en efteruddannelse i parkforvaltning og parkvirksomhed til ledende medarbejdere inden for have, park, skov og natur i offentlige og private virksomheder. Du kan tage en hel diplomuddannelse eller enkeltmoduler. Læs mere på GRØNT MILJØ 1/

18 John Deeres trimog områdeklipper Endnu en treleds cylinderklipper til golfbaner fra John Deere, nemlig 7200 Precision Cut, lillebror til model 7400 fra Begge er hvad importøren Nellemann Agro kalder trim- og områdeklippere. Føreren kan ændre klippebredden under kørslen blot ved at trykke på en kontakt. Klippeledene kan være 66 eller 76 cm hvilket giver klippebredder på 182 eller 213 cm. De forreste skjolde kan skydes ud med op til 38 cm så man kan klippe sikkert omkring bl.a. bunkers. Klipperen er i øvrigt udstyret med en Yanmar dieselmotor på 25 hk. En firkantet og en rund pullertlampe David Super-Light A/S har udvidet sit sortiment til udendørs belysning med to nye vandalsikre pullertlamper, Bob og Oscar. Begge er udført i varmtgalvaniseret stål og begge har et 24 W kompaktlysrør som lyskilde. Den firkantede Bob har afskærmning af satineret, slagfast plast så lyset ikke blænder. Den fås i fire varianter med forskellige lysvinkler. Den runde Oscar har indvendige reflektorer der leder lyset nedad så det heller ikke blænder. Fik vejmiljøpris for ny vegetabilsk asfalt Japa klar til at save brænde i Danmark Med den finske Japa introducerer Interforst en ny brændemaskine på det danske marked. Sortimentet omfatter model 375 (Basic), 450 (Expert) og 700 (Pro). Tallene modsvarer den stammediameter de kan klare. Basic og Expert er udstyret med kædesav. Pro har rundsav og er desuden udstyret med sorteringstromle der gør det muligt at rense brænde for smuld og spåner der Til asfalt behøver man ikke nødvendigvis at bruge bitumen som bindemiddel. Man kan også bruge et mere miljøvenligt vegetabilsk bindemiddel som Vegecol der er lanceret af Dansk overfladebehandling og Colas. Bindemidlet har nu fået Nordisk Vejforenings miljøpris for det mest miljøvenlige vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde Prisen blev offentliggjort på vejbranchens årlige konference Vejforum i Nyborg 2-3. december. Det er ikke helt nyt med vegetabilske bindemidler i asfalt, men Vegecol er ny fordi det er baseret på planter der ikke bruges til fødevarer. Miljøfordelen er bl.a. at hver ton Vegecol binder 1,3 tons CO 2 og at asfaltarbejdernes arbejdsmiljø forbedres. Teknisk set har Vegecol de fordele at bindemidlet er gennemsigtigt og dermed er velegnet til overflader hvor farve er vigtig, enten som overfladebehandling eller farvet asfalt. kan opsamles og anvendes. Alle maskiner leveres enten eleller traktordrevne eller som kombimaskiner med muligheder for begge drivkræfter. Den glemte kniv i bilen Efter højesterets principielle afgørelse udløser gult kort kun bøde - ikke fængsel Anlægsgartnere og mange andre har tit kniv med i arbejdet. Og kan glemme den når arbejdet slutter. Det kan man også når man har kniv med til jagt, fiskeri og spejder. De kan alle ånde lettet op. Lidt i hvert fald. Det kan de efter at højesteret 15. december nøjedes med at give bøde på 3000 kr. i to knivsager hvor landsretten ellers havde givet 7 dages ubetinget fængsel. Siden 1987 har det efter våbenloven nemlig været forbudt at bære kniv eller dolk på offentligt tilgængelige steder. Det gælder dog ikke hvis kniven bæres som led i erhvervsudøvelse, jagt, lystfiskeri, sport eller lignende, og knive med højst 7 cm blad er i alle tilfælde undtaget blot klingen ikke kan fastlåses i udfoldet position. Forbuddet angik oprindeligt kun det at bære en kniv, men blev i 2008 udvidet til at gælde for enhver form for besiddelse af kniv. Det er nu også strafbart f.eks. at have en kniv liggende i en bil på et offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelsesværdigt formål. Man kan derfor overtræde loven hvis man f.eks. har lagt en kniv i arbejdsbilen og smutter omkring børnehaven - som jo ikke har noget med arbejdet at gøre. Den ene sag vedrørte den 19-årige tankpasser Haris Cehic fra Middelfart der havde to hobbyknive i bilen da han hentede en ven ved et diskotek. Den anden sag vedrørte den 24-årige Peter Søbygge fra Nørresundby der blev taget med et multiværktøj hvor knivbladets klinge var 3 mm for langt. I begge tilfælde var det i situationer hvor kniven blev brugt på arbejdet. Ærindet havde bare ikke noget med arbejdet at gøre. Højesteret lagde vægt på de Det var disse to hobbyknive som politiet fandt i Haris Cehic bil uden for et diskotek. Foto: Sonny Munk Carlsen, Scanpix. særligt formildende omstændigheder som ifølge våbenloven betyder at der kun straffes med bøde. Her er det afgørende at man kommer fra en situation hvor der er et anerkendelsesværdigt formål og kun på grund af en forglemmelse eller et svinkeærinde havner i en situation hvor det ikke længere er lovligt at have kniven. Det spiller også en stor rolle at det er et førstegangstilfælde. Desuden spiller det en rolle hvor og hvornår det sker, hvordan kniven er, hvor den ligger, hvilket tøj man har på mv. Det er f.eks. en fordel hvis kniven ligger i værktøjskassen og ligner en arbejdskniv, at man er i arbejdstøj og bliver taget på et sted og tidspunkt hvor det er sandsynligt at man kommer fra arbejdet. Der har siden lovstramningen i 2008 været mange sager der er endt med fængsel. Andre sager er blevet udskudt til den principielle afgørelse der nu er truffet. Ifølge rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen drejer det sig om over 100 sager. Det er dog ikke sikkert at alle disse sager nu skal afgøres med bøde. Nogle kan stadig ende med fængselsstraf, oplyser han. Det afhænger af domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, som det hedder i forarbejderne til våbenloven. sh 18 GRØNT MILJØ 1/2010

19 Septiktanke der virker Takket være for svage krav er tankene tit for svære at tømme og kan også være for små. Septiktanke har været brugt i over 100 år, så man skulle tro det var umuligt at lave en tank der ikke fungerer. Men sådan er det ikke desto mindre, lyder det fra Rørcentret, Teknologisk Institut. Tankene - der også kaldes bundfældningstanke eller slamudskillere - kan være meget besværlige at tømme, men kan simpelt hen kan også være for små. Septik kommer af græsk septikos der betyder rådden. Spildevandet løber gennem tanken hvor faste partikler bundfældes og delvist rådner til septikslam som fjernes fra tanken med mellemrum. I Danmark tømmes septiktanke som regel efter regler som kommunalbestyrelsen har besluttet, ofte en gang om året. Tankene bruges til forbehandling af spildevand fra enkeltejendomme eller mindre bebyggelser der ikke er tilsluttet kloaknettet. Fra septiktanken løber spildevandet videre til et lokalt renseanlæg, f.eks. et minirenseanlæg, sandfilteranlæg eller pileanlæg. I 1983 blev der i forbindelse med den indførte VA-godkendelse indført en række krav til septiktanke. For at effektivisere bundfældningen skulle tankene have 2-3 kamre og ikke kun ét, ligesom tankens samlede volumen skulle passe til behovet, f.eks. mindst 2 m 3 til en enkelt ejendom. Der var desuden krav om et t-stykke i udløbet, og at tanken skulle være let at tømme. VA-godkendelsen bortfaldt imidlertid i Den er erstattet af CE-mærkningen der ikke stiller de samme krav, men lader det være op til hver enkelt land at stille egne krav til effektiviteten. Og det er endnu ikke sket i Danmark. Derfor stilles der heller ikke krav til at tanken skal være til at tømme. Der er etableret 3-kammertank fra Watercare. Producenten fremhæver bl.a. den lave indbygningsdybde på 80 cm fra bund til indløb. Den skal derfor ikke graves ret dybt ned. Desuden anføres at der er god adgang til slamtømning! mange anlæg hvor bundfældningstanken næsten er umulig at tømme, og så er det helt sikkert at renseanlægget bagefter ikke fungerer, klager Rørcentret. Resultatet er at dårligt renset spildevand havner i naturen. Det er ifølge Rørcentret også et problem at de kommunale tømningsordninger er udbudt til så lave priser at man kan tvivle på om tankene tømmes ordentligt. Rørcentret har derfor lavet en vejledning som kommunerne kan bruge i deres udbudsmateriale. Her er det også angivet hvad man bør kontrollere. Og så skal man være opmærksom på de krav som producenter af renseanlæg stiller. Fabrikanter af minirenseanlæg anbefaler f.eks. at der bruges 3 m 3 bundfældningstanke foran minirenseanlægget. sh KILDE Rørcentret. Teknologisk Institut. (2009): Ved vi nok om septiktanke. Kloaktuelt nr. 133, december Royal Victoria Docks, London Passion for Trees For yderligere information kan du gå ind på: VAN DEN BERK BOOMKWEKERIJEN DONDERDONK VJ SINT-OEDENRODE HOLLAND TLF. +31 (0) FAX +31(0) GRØNT MILJØ 1/

20 Den digitale legeplads første beep Omkring årtusindskiftet så de elektroniske legeredskaber dagens lys, men vi kan - og bør - forvente os meget mere af de bippende konstruktioner i fremtiden. Af Lars Thorsen Det er længe siden at tøndebånd og hønseringe var nok til at tilfredsstille legesyge børn. Udbuddet af mulige legeredskaber er i hvert fald blevet større. Især i de seneste år hvor såkaldt interaktive legepladser og elektroniske legeredskaber er begyndt at finde vej til skolegårde og offentlige rum landet over. Men betyder teknologiens indtog at vi snart må vinke farvel til de gamle, klassiske legeredskaber som rutchebanen, gyngen og vippen? Absolut ikke, siger Mads Thimmer der er medstifter af Innovation Lab, som rådgiver om den teknologiske udvikling. Det er ikke et spørgsmål om at noget er på vej ud, men snarere at teknologien er på vej ind. I dag har du bare mulighed for at tilføje nogle flere dimensioner til legepladsen, hvor man normalt leger med enten fantasien, tyngdekraft eller g-kraft. Så de traditionelle aktiviteter bliver ikke fortrængt men udviklet, så du f.eks. kan måle på dine egne og andres resultater, og der opstår mere spænding, forklarer Mads Thimmer. Konservative redskaber Der er mange producenter og forhandlere som har givet sig i kast med dette nye område, og flere kender nok allerede f.eks. PlayAlives Spider, Kompans Icon eller Elverdals Neos. Fælles for disse elektroniske legeredskaber er at de får brugerne til at flintre rundt, trykke på knapper og udfordre sig selv og hinandens evner. Selv om elektroniske legepladser måske er fremtiden, betyder det dog langt fra at netop de ovennævnte produkter er fremtiden. Vi befinder os nemlig stadig på babystadiet, når det gælder computerens indtog på legepladserne, og vi vil med tiden se udviklingen bevæge sig i mange forskellige retninger. Det er jo altid sjovt at se hvad der sker når teknologien bevæger sig ind på et nyt område. Den første tv-reklame var eksempelvis bare et stilbillede der var på skærmen i 15 sekunder. På samme måde vil teknologien til at starte med også blot bygge videre på det eksisterende. Vi skal igennem en periode hvor teknologien finder sig tilrette i det nye element, som legepladsen jo er, lyder det fra Mads Thimmer. Fremtidsforskeren er ikke den eneste som regner med at vi har det bedste til gode endnu. Også Lise Specht Petersen der forsker i leg og legemiljø ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet, har et godt eksempel på hvor Her ses den såkaldte Spider fra PlayAlive. Den er klassisk for den første tid med elektroniske legeredskaber med sit fokus på høj aktivitet, men ikke så meget reel interaktivitet. Foto: Høje Taastrup Kommune. 20 GRØNT MILJØ 1/2010

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt 414 Skoven 10 2010 Nyt hus med træ til Skov & Landskab Forskning og akademiske uddannelser inden for skovbrug og landskab er

Læs mere

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.

Læs mere

Forskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Nordre Munkegårds ekskursion til boligområderne Augustenborg og Bo01 i Malmø 6. oktober 2013

Nordre Munkegårds ekskursion til boligområderne Augustenborg og Bo01 i Malmø 6. oktober 2013 Nordre Munkegårds ekskursion til boligområderne Augustenborg og Bo01 i Malmø 6. oktober 2013 For at indhente inspiration til Nordre Munkegårds LAR-projekt tog projektgruppe og bestyrelsesmedlemmer til

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Singapore 2016- en by med vand

Singapore 2016- en by med vand Singapore 2016- en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger.

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Notat. Notat til udvalgsbehandling Teknisk Udvalg. Kopi til: Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 17. september 2012.

Notat. Notat til udvalgsbehandling Teknisk Udvalg. Kopi til: Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 17. september 2012. Notat Emne: Til: Kopi til: Notat til udvalgsbehandling Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 17. september 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 13. september 2012

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere