Klimasikring. med 100% medfinansiering. 32 september sid sid sid sid

Transkript

1 Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København 32 september 2015 Klimasikring med 100% medfinansiering Hvem har ansvaret for glatførebekæmpelse... side 3 Lokal 100 års regn i Vanløse... side 4-5 Ekspert: Vi bygger for små faskiner... side 6 Klimamøde... side 7 Sidste chance for 100% medfinansiering... side 8-9 Hvor meget regn falder der i min have... side Affaldssortering i villahaverne... side Huspriserne i 2015 stiger endnu mere... side 14 Bedre indeklima - Gratis inspirationsaften... side 15 Nye p-zoner i Vanløse og ved Lergravsparken... side Repræsentantskabsmødets beretning side Så er den gal igen! igen... side 20 sid sid sid sid sid sid

2 Fakta om grundejeren.dk Formand: Birgit Philipp Valgt i 2015 for GF Søndre Hanssted Jura bp@grundejeren.dk Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2014 for GF Sundbyvang Vand og kloak ph@grundejeren.dk Næstformand Jørn Palm Valgt i 2014 for GF Søndervang Vedtægter jp@grundejeren.dk Hanne Skovsgaard Valgt i 2014 for GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Arrangementer & redaktionsudvalg hs@grundejeren.dk Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2015 for Brønshøj Præstegårds GF Skilte, veje & snerydning gss@grundejeren.dk Steen A. S. von Lorenzen Parkering, skiltning & veje sl@grundejeren.dk 1. Per Rahbek Valgt i 2014 for Valby og Omegns Byggeforening Bestyrelsen Valgt på repræsentantskabsmødet: Erik Jønsson Valgt i 2014 for Kirkestiens Villakvarter Forsyningsvirksomhed ej@grundejeren.dk Hans-Christian Preene Valgt i 2015 for GF Søndre Hanssted hcp@grundejeren.dk Suppleanter 1. suppleant Leif Pedersen Valgt i 2015 for GF Søndervang lp@grundejeren.dk 2. suppleant Jørgen Tetzschner Valgt i 2015 for Brønshøjgaards Haveby jt@grundejeren.dk 3. suppleant Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2015 for Valby & Omegns Byggeforening hjl@grundejeren.dk Særligt udpegede bestyrelsesmedlemmer: Valgte revisorer: 2. Jens Kolind Valgt i 2015 for GF Søndervang Hans Aage Zabel Vejsyn & renovation hz@grundejeren.dk Suppl. Ib Vilhelmsen Valgt i 2015 for GF Søndre Hanssted Sekretariat Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Erik Honoré Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse Tlf.: sekretariat@grundejeren.dk Juridisk Hot-line Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. Forsikring Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb. 950 kr. årligt Medlemsblad Redaktionsudvalget: Erik Honoré, Hanne Skovsgaard og Birgit Philipp redaktoer@grundejeren.dk Forsidefoto: Per Stengade Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Erik Honoré Tryk: Lasertryk ISSN: Medlemsforeninger 2100 Østerbro 2500 Valby 2700 Brønshøj 2720 Vanløse Ny Ryvang Villakvart. Vejlaug Solvænget m.v., Ejerlaug vedr. rækkehuse Strandpromenade Kvarterets Grundejerlaug 2300 Sundbyerne Fredenshøj GF Lykkehøj GF Møllely GF Odin GF Strandengen GF Sundbyvang GF Ulrick Birchs Allé Vejlaug Valhal GF Vestre Solvang GF 2400 NV Dortheavejs Vejlaug Enebærvej GF Utterslevhøj GF Ankeret GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Frilands Allé GF Dæmningen GF Gl. Østengaard GF Hestehaven GF Højmark GF Kløverbladet GF Lyset GF Nordre Hanssted GF Nybovej GF Ny Østergaard Villaby GF Strandlyst GF Søholm GF Søholm Parkby GF Søndervang GF Søndre Hanssted GF Trekantens Vejlaug Ulriksdal GF Valby Bakkes Vejlaug Valby og Omegns Byggef. Vigerslev Haveforstad GF Boeslunde GF Brønshøjgårds Haveby GF Brønshøj Kirkevejs Vejlaug Brønshøj Parcelforening Brønshøjs Præstegård GF Brønshøj Præstegårdsø Danas Park GF Enighedens Vejlaug Frederikssundsvej 333 EF Godthaab GF Holcks Plads Husum Haveby GF Håbets Allé Vejlaug m.fl. Kirkemosens Haveby GF Lille Husum GF Solhøj GF Søgaard GF Vejforeningen af 11/ Bakke Allé GF Bakkedal GF Damhussøen GF, Fossgården GF Frederiksgårds Allé Vejlaug Hasselvængets Ejerlaug Holmestien GF Katrinedal GF Kildeåens Haveby GF Kirkestiens Villakvarter GF Kæragervej GF Langkærvej/Ledagersti GF Løvholmens Vejlaug Morsøvej af 1945 GF Ofea Plads GF Slotsherrens Bro GF Thorupgårdens Haveby GF Toftøjevejens Vejlaug Tornestykkets Vejlaug Vanløse Haveby GF Vanløse Ny Villakvarter GF Vanløse Stationsby GF Aabakken GF 2

3 Hvem har ansvaret for glatførebekæmpelse? Af Advokat (L) Morten Mark Østergaard, Forum Advokater Den 10. april 2015 afsagde Vestre Landsret en dom, som må formodes at interessere de fleste grundejere og grundejerforeninger. Landsrettens dom er med den særlige 3. instansbevilling anket til Højesteret, hvor den i skrivende stund verserer. Sagen drejede sig om et erstatningskrav rejst af en grundejer, der var faldet på et isglat fortov en februar morgen. Under sagen var spørgsmålet, hvorvidt kravet kunne rejses overfor grundejeren, der ejede det areal, hvorpå den tilskadekomne var faldet, og/eller overfor grundejerforeningen, herunder om grundejerforeningen havde påtaget sig at friholde grundejeren for kravet. I en lokalplan havde kommunen bestemt, at der skulle etableres en grundejerforening i hvilken grundejeren var forpligtet til at være medlem. I lokalplanen var det bestemt, at grundejerforeningen skulle forestå snerydning og glatførebekæmpelse, og der var i grundejerforeningens vedtægter indsat en bestemmelse om snerydning m.v. Under sagen kom det frem, at vedtægterne var udstukket af kommunen. Det var under sagen ubestridt, at der ikke var blevet glatførebekæmpet på det areal, hvor den skadelidte var faldet. Såvel byretten som landsretten fandt herefter, at grundejeren var erstatningsansvarlig, idet det efter kapitel 7 i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje samt i et af kommunen udstedt regulativ påhvilede ejeren af ejendomme, der grænsede op til en privat fællesvej eller sti, at renholde vejen. Spørgsmålet var herefter, om grundejerforeningen på baggrund af formuleringen i lokalplanen og grundejerforeningens vedtægter havde påtaget sig pligten til snerydning og anden glatførebekæmpelse. På tidspunktet for faldulykken var det efter lov om vintervedligeholdelse alene muligt at overdrage grundejerens forpligtigelser til en fysisk person og ikke en juridisk person. Et flertal på to af landsrettens tre dommere fandt, at der ikke var hjemmel i planlovens 15, stk. 2, nr. 13 til at optage bestemmelser i en lokalplan omkring vedligeholdelse og vinteromsorg for vej og stiarealer. Disse dommere fandt derfor, at der ikke var hjemmel til at overlade ansvaret til grundejerforeningen og fandt derfor modsat byretten at grundejerforeningen skulle frifindes for grundejerens påstand om, at foreningen skulle friholde denne for erstatningskravet. En dommer fandt, at der var hjemmel i planlovens 15, stk. 2, nr. 13 til at optage bestemmelser i en lokalplan omkring vedligeholdelse og vinteromsorg for vej og stiarealer. Denne dommer fandt under henvisning til foreningens vedtægter, at foreningen havde påtaget sig at overtage snerydning og glatførebekæmpningsopgaven fra grundejeren. Herefter fandt denne dommer, at grundejerforeningen skulle friholde grundejeren for erstatningskravet. Dommen er anket til Højesteret med procesbevillingsnævnets tilladelse. Efter min opfattelse er tilladelsen givet med rette, eftersom resultatet må anses for at være af stor betydning for grundejere og grundejerforeninger rundt omkring i landet. Hertil kommer, at dommen synes at være en ændring i forhold til tidligere praksis, herunder Vestre Landsrets dom af 25. februar 2004 og 30. maj 2007, hvor det blev anført af landsretten, at grundejerforeningerne i disse sager havde overtaget de enkelte grundejeres forpligtigelse til vintervedligeholdelse. Det kan ydermere oplyses, at der med den nye privatvejslov blev indsat en bestemmelse i 84, der gav mulighed for at overdrage vedligeholdelsespligterne til en anden fysisk eller juridisk person, og det fremgik eksplicit, at dette kunne være en grundejerforening. Imidlertid blev denne bestemmelse ophævet pr. 1. juli Ifølge forarbejderne til ændringen skete dette, idet lovgiver ikke længere ønskede, at kommunerne skulle godkende aftaler, der bliver indgået om overdragelse af opgaverne. Vejvedligeholdelsesloven blev ophævet den 1. januar 2012, hvilket umiddelbart efterlader et spørgsmål om, hvordan og til hvem en pligt om vintervedligeholdelse af vej kan overdrages.der er derfor grund til at se frem imod Højesterets dom, der må forventes at blive retsskabende for spørgsmålet. 3

4 Lokal 100 års regn i Vanløse Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell udløste et 100 års skybrud i Vanløse Fotos: Jan Mørch Faskinerne ved Bangsbo plads er etableret af KPK Regnvandsteknik i tæt samarbejde med Vanløse Lokaludvalg, Københavns Kommune, HOFOR, Grundejeren.dk og Teknologisk Institut. D. 17. august kl blev udløst et kæmpe lokalt skybrud i Vanløse. Heldigvis gjorde skybruddet ingen skade. Det blev nemlig udløst under helt kontrollerede forhold af Teknik og Miljøborgmester Morten Kabell, der var kommet til bydelen for at skybrudsteste en af faskinerne ved Bangsbo Plads. Lokaludvalget har fokus på klimasikring og håndtering af regnvand. Vi er derfor rigtig glade for, at de forsøgsfaskiner, som vi var med til at få etableret, viser lovende resultater og fortsat tiltrækker sig stor opmærksomhed, siger Bent Christensen, formand for Vanløse Lokaludvalg. Formålet med forsøget var at teste, hvor hurtigt vandet nedsiver i bydelens lerede jorde, og hvor meget den lokale grundvandsstand stiger omkring faskinen efter et stort skybrud. Begge elementer er vigtige for at vurdere, i hvilket omfang faskiner bliver en af de fremtidige regnvandsløsninger. Faskineforsøgene på Bangsbo Plads har virkelig fået opmærksomhed blandt grundejerne - også uden for Vanløse. Når jeg er til møder på vegne af Grundejeren.dk, mærker jeg en stor interesse for vore faskiner. Det gør mig faktisk lidt stolt, smiler Erik Honoré, sekretariatsleder i Grundejeren.dk, og tilføjer, Vi har rigtig mange interesserede delegationer på besøg i villahaverne i øjeblikket. Jeg er rigtig stolt over, at Vanløse er kommet helt i front med regnvandsløsninger. Det skyldes et utrætteligt engagement fra en lang række lokale ildsjæle og ikke mindst flinke borgere, der lader os afprøve løsningerne i deres haver, siger den lokale civilingeniør Kåre Press-Kristensen. 4

5 Skybrudsforsøget blev gennemført i bedste Storm P stil via et stort badebassin fyldt med lige så meget vand, som der falder på et hustag på 100 kvadratmeter ved en 100-års regn - svarende til det store skybrud d. 2. juli Der var endda kommet ekstra liter vand i bassinet for at fylde faskinen helt op. I alt var derved hele liter vand i bassinet. De blev tømt ned i faskinen på ca. 25 min. via en stor rørventil. Via pejlerør omkring faskinen vil grundvandsstigningen blive fulgt de efterfølgende uger. Ud over en frisk og veloplagt Teknik- og Miljøborgmester var der mødt interesserede borgere frem for at følge forsøget. Jeg er rigtig glad for den her slags jordnære forsøg, hvor man både kan få en fornemmelse for, hvor meget vand, der falder ved de store skybrud, og samtidig får afklaret en masse tekniske forhold vedrørende faskiner, sagde Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell. T il arrangementet blev desuden nævnt, at Københavns Kommune i samarbejde med HOFOR d. 27. august kl afholder et stort informationsmøde om klimasikring på private fællesveje for byens grundejerforeninger. Projekter der indmeldes i år får 100 % medfinansiering. Læs mere på: De første målinger efter skybruddet foretages af Mathias Pape og Kåre Press Kristensen (billedet) i et af de 12 pejlerør, der er placeret rundt om faskinen i en afstand af hhv 1,5-3,0 og 5,0 meter. Forsøgene på Bangsbo Plads startede med jordbundsundersøgelser i 2012 støttet af Vanløse Lokaludvalg, Grundejeren.dk og Arbejdernes Landsbank. I 2013 støttede Vanløse Lokaludvalg og Grundejeren.dk etableringen af en testfaskine. Senere i 2013 støttedes yderligere 3 testfaskiner af Københavns Kommune i samarbejde med Teknologisk Institut og HOFOR. Morten Kabell åbner for hanerne... -og klemmer de sidste dråber ud af det store bassin. Ud over at undersøge nedsivningshastigheden i de lerede jorder er der blevet målt på udledningen af tungmetaller fra f.eks. zinktagrender, hvor der eksperimenteres med belægninger i tagrenderne, der dels kan minimere udledningen - og dels forlænge zinktagrendens levetid. KPK Regnvandsteknik har stået for forsøgene med stor entusiasme siden starten, og Grundejeren.dk har stået for at finde forsøgshaverne og har indgået aftalerne med grundejerne i forsøgshaverne. Der fortsættes pt med overfladenedsivningsløsninger i både villahaver og i karréejendomme. 5

6 Ekspert: Vi bygger for små faskiner Mange faskiner i danske haver kan ikke klare et massivt skybrud, siger miljøingeniør Kåre Press-Kristensen, der mener, at kommunerne anbefaler for små faskiner. Regn ud, om din faskine er stor nok. Faskiner kan kun klare 10 års regn Kåre Press-Kristensen har regnet og set på de anbefalinger, der ligger af faskiner, efter det store skybrud i Han opdagede, at mange faskiner normalt kun dimensioneres til en 10årshændelse, hvilket i meteorologisk forstand svarer til en kraftig regn. - Jeg ser igen og igen til min store skræk, at kommunerne anbefaler dimensionering af LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand; en fælles betegnelse for både grønne og tekniske løsninger til afledning af regn, red.) efter 10-årshændelser. Faskiner skal kunne klare stort skybrud - Men det er uforsvarligt set med mine øjne. LAR-løsninger skal kunne klare en 100-årsregn, så boligejerne kan sove roligt om natten. Min egen faskine og testfaskinerne i Vanløse viser, at det uden videre er muligt og ikke er vanvittig meget dyrere, siger Kåre Press-Kristensen til Bolius boligmagasin Bedre hjem Faskiner kan være en god sikring mod oversvømmelse af huse ved skybrud. Men mange danske faskiner er for små, mener miljøingeniør Kåre Press-Kristensen. Privatfoto. - Det værste er, at disse løsninger godkendes og etableres for i sidste ende er det grundejeren, der står med alle problemerne, når faskinen er for lille, og regnen vælter ned. Og så er vi lige vidt det er simpelthen hul i hovedet for alle parter, mener Kåre Press-Kristensen. Mange danske faskiner er for små og kan ikke klare massive skybrud. I stedet er der risiko for, at have og huse vil blive oversvømmede. Det mener miljøingeniør Kåre Press-Kristensen, chefkonsulent i PKP Regnvandsteknik og freelance på DTU. Han har selv har etableret og testet, om 4 store faskiner på almindelige parcelhusgrunde i Vanløse kan klare et skybrud, der statistisk set optræder hvert 100 år. Små faskiner kan give oversvømmelser ved skybrud Han frygter oversvømmelser i de mange underdimensionerede faskiner, næste gang et massivt skybrud rammer, og at det vil skabe mistillid til faskinen som klimatilpasningsløsning og sætte udviklingen generelt mange år tilbage. Beregning af størrelse på skybrudssikker faskine Følg dette eksempel og regn ud, hvor stor din faskine skal være for at kunne klare et skybrud. Du skal kende størrelsen på dit tag og befæstelsesgraden (områder med belægning, fx terrasse, indkørsel osv.) og dernæst sætte værdierne ind i regnestykket. - Det er ærgerligt, for boligejeren eller grundejerforeningen kan lige så godt dimensionere korrekt og ambitiøst fra starten. Det, der koster ved et faskineanlæg, er jo etableringen, altså afpropning af kloak, rørføring, det omfattende gravearbejde i haven og faskinekassetterne. Så hellere gøre det ordentligt en gang for alle, råder han. Jord: Leret jord Grund: 800 m2 Tagflade: 150 m2 Befæstning herudover (stenterrasse, skur, carport): 50 m2 Afvandet areal: 150 m m2 = 200 m2 Dimensioneres til en 100-årsregn, her svarende til 65 mm på min. Regn, omregning: 65 mm = 6,5 cm = 0,065 m Regn x afvandet areal: 0,065 m x 200 m2 = 13 m3 vand Plastkassetter har en hulrumsandel på ca. 95 % Faskinestørrelse for håndtering af dette: 13 m3/0,95 = 13,6 m3 så stor skal din faskine være. Kåre Press-Kristensens konklusion: En sådan skybrudssikker faskine kan trods afstandskrav til skel være i næsten enhver parcelhushave. Kåre Press Kristensen (siddende), demonstrerer en af de skybrudssikre faskiner i Vanløse. 6

7 Skab plads til regnvand Møde med HOFOR og Københavns Kommune Af Birgit Philipp, formand Den 27. august deltog jeg sammen med andre fra GRUND- EJEREN.DK S bestyrelsen sammen med ca. 200 andre grundejerforeningsmedlemmer i København i ovenstående møde, hvis formål var at orientere om muligheden for 100% medfinansiering til at klimasikre vores private fællesveje. Fra kommunen deltog Jeppe Tolstrup og Lykke Leonardsen og fra HOFOR, Sara Kirstine Bastholm. Projektet blev præsenteret og der blev redegjort for, at ifølge Naturstyrelsens bekendtgørelse om medfinansiering er det muligt for ejere af private fællesveje at søge HOFOR om 100% medfinansiering til etablering af et privat klimatilpasningsprojekt. Hvis projektet godkendes, dækker HOFOR løbende alle udgifter til anlæg, drift og vedligehold knyttet til den valgte regnvandshåndtering. Grundejerforeningens medlemmer skal naturligvis fortsat dække alle andre omkostninger til vedligehold. Der er forskellige løsningsmodeller, som skal afpasses de konkrete forhold, og som man kan få indsigt i, hvis man er interesseret, bl.a. hos diverse private firmaer, således som der redegøres for andetsteds i bladet. Ansøgning om 100% medfinansiering skal senest indgives den Det er en meget kort frist. Efter denne dato vil der være mulighed for 75% medfinansiering. Ansøgningsformularer og andet findes på HOFOR s hjemmeside hvor der efter det oplyste ligeledes skulle forefindes kort over København med angivelse af de enkelte vejes status i forhold til regnvand. Mødedeltagerne efterlyste massivt et udspil fra kommunen og HOFOR, så vi kunne få et billede af, hvad myndighederne sig i de enkelte områder, så vi ude i grundejerforeningernes bestyrelse kunne have et udgangspunkt for de nødvendige drøftelser. Myndighederne henviste alene til det oven for nævnte kort, hvor det bl.a. er angivet, hvilke veje der er skybrudsveje. Det er altså op til den enkelte grundejerforening at finde ud af, om nogle af deres veje er i farezonen. Muligvis kan man også ved en direkte kontakt til kommunen eller HOFOR opnå konkret rådgivning. En vigtig konklusion, som man kunne drage af mødets indhold, var, at det faktisk er helt gratis at indgive en ansøgning om godkendelse af et regnvandsprojekt, sådan at forstå, at vel skal man nok regne med udgifter til hjælp fra et konsulentfirma til at udarbejde de overordnede retningslinjer for et projekt, men hvis dette projekt så godkendes af HOFOR, er der ingen forpligtelse til rent faktisk at gennemføre det. På den måde kan man sige, at der er alt at vinde og intet (eller meget lidt) at tabe. Som sagt haster det, hvis man ønsker at få del i den 100% medfinansiering. 7

8 Sidste chance for 100 % medfinansiering af skybrudssikring Regnvandsbassin på Tåsinge Plads på Østerbro Regnvand kender ikke forskel på kommunal og privat vej København skal rustes til fremtidens klima. De seneste års skybrudshændelser - i både Danmark og udlandet - har efterhånden vist at ændringerne i det globale klima vil få betydning for det danske vejr - vi vil opleve mere og kraftigere regn. København har især været hårdt ramt af skybrud. Det er nu sidste udkald, hvis grund- og vejejere ønsker at opnå 100 % medfinansiering til skybrudssikring af private veje. Københavns Kommune og HOFOR har i kampagnen Skab plads til regnvand udsendt breve til grundejerforeningernes formænd, sat annoncer i lokalaviser og afholdt et informations-møde d. 27. august i år. Københavns Kommune er klar over udfordringen med regnvand og er derfor i samarbejde med HOFOR begyndt klimatilpasningen af de kommunale arealer. Men regnvand kender ikke forskel på kommunal eller privat vej. Hvis byen skal klimatilpasses optimalt, må også de private veje medtænkes i den samlede løsning. Næste skridt er derfor at sikre klimatilpasning af de private veje, og særligt hos dem, der har haft vand i kælderen flere gange, er efterspørgslen på løsninger stor. Formålet med kampagnen har været at gøre opmærksom på, at forsyningsselskabets medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter fra nytår nedsættes fra 100% til 75%. Grundejeren.dk og Klimavej.dk er derfor gået sammen for at tilbyde alle en gratis vurdering af mulighederne for at skybrudssikre offentligt tilgængelige veje og grønne områder. Samarbejde mellem Klimavej.dk og Grundejeren.dk For at finde de bedst mulige løsninger til de Københavnske grundejere var det nærliggende for Klimavej.dk at starte et samarbejde med Grundejeren.dk. Samarbejdet med Grundejeren.dk giver god mening for os som virksomhed, da den store viden, Grundejeren.dk besidder om deres medlemmer, er vigtig, når den enkelte forening skal klimatilpasses. Hos Klimavej.dk lægger vi stor vægt på at finde den rette klimatilpasningsløsning i samarbejde med de enkelte grundejerforeninger og vejlaug, sådan at medlemmernes ønsker og interesser afspejles i den endelige løsning, forklarer Signe Thora Larsen. Vi tilbyder hjælp gennem hele processen - fra start til slut, hvilket b.la. indebærer udformning af skitseprojekter, hydrauliske beregninger, indsendelse af ansøgning til HOFOR, endelig udarbejdelse af projektet, udbud og aftale med entreprenør, styring af selve anlægsprojektet samt finansiering af projektet. Sammen med samarbejdspartnerne COWI og LEF - Langfristet ErhvervsFinansiering har vi lavet en attraktiv pakke, der sørger for, at I som grundejere får den bedst mulige vejledning, mens vi sammen udvikler det projekt, der passer til lige netop jeres vej, siger Signe Thora Larsen, der er partner i Klimavej.dk. 8

9 Løsningsmodeller Klimavej.dk arbejder ud fra to løsningsprincipper. En minimumsløsning, der udelukkende har til formål at håndtere regnvandet, hvor HOFOR afholder alle udgifterne. Og en udvidet løsning, hvor grundejerforeningen kan kombinere egne ønsker med klimatilpasningen og derigennem få en unik løsning, designet og udviklet i samarbejde med foreningens medlemmer. Den udvidede løsning forudsætter dog, at foreningen selv dækker differencen fra minimumsløsningen til den udvidede løsning. Det er altså muligt at give veje eller fællesarealer et markant løft, samtidig med at de skybrudssikres. En finansieringsmodel i fællesskabets ånd Toftevang Vejlag har allerede søgt om statslig godkendelse af deres klimatilpasningsprojekt. De gik i gang uden særlige forudsætninger og uden vished om, hvorvidt projektet kunne gennemføres. Processen har indtil nu været ressourcekrævende, både arbejdsmæssigt og økonomisk. Projektet gik i stå, da bankerne sidestiller lån til skybrudssikring med et lån til en bil eller legeplads. Alle på vejen skal således kreditvurderes og stille sikkerhed, og trods stor sikkerhed kræver bankerne en høj rente og solidarisk hæftelse. Pakkeløsningen fra Klimavej.dk kom derfor som sendt fra himlen. Vi behøver ikke længere at stille sikkerhed i vores huse, som de banker, vi snakkede med, krævede, siger Morten Overgård Nielsen, medlem af bestyrelsen i Toftevang Vejlag. Det betyder, at den enkelte grundejerforening ikke selv skal ud og finde dyr finansiering hos bankerne med krav om, at der stilles sikkerhed i de enkelte grundejeres huse. I Klimavej.dk mener vi heller ikke, at grundejerforeningerne skal være nødsaget til at betale høje rådgiverhonorarer, inden projektet med sikkerhed kan godkendes af forsyningssekretariatet. I Klimavej.dk s pakkeløsning indgår en gratis vurdering, hvorefter alle involverede parter arbejder på baggrund af et mindre depositum. Parterne modtager på den måde først betaling, når projektet står færdiganlagt, og HOFOR begynder sin årlige tilbagebetaling af projektet. Grundejerforeningen har altså ingen større udlæg, før det er klart om projektet kan realiseres. På denne måde bliver det altså nu muligt at komme i gang med klimatilpasningen af private veje på en overskuelig og professionel måde. Flere grundejerforeninger har af samme årsag vist stor interesse for Klimavej.dk s løsninger. Næste skridt Hvis du er interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Signe Thora Larsen på stl@klimavej.dk eller på telefon: Vi kommer også gerne ud og fortæller om vores løsning på et bestyrelsesmøde. Du kan også besøge hjemmesiden Klimatilpasning af byen kommer os alle til gode. Derfor arbejder Klimavej.dk ud fra en tanke om, at grundejerforeningerne ikke skal udsættes for store økonomiske risici ved at klimatilpasse. Vi har i Klimavej.dk lavet en finansieringsmodel, hvor forsikringsog pensionskasser investerer i projekterne. Regnvandsbassiner med stiovergang, Tåsinge Plads Lørenskogvej, Rødovre Grøftløsning fra, Portland, Oregon, USA 9

10 Hvor meget regn falder der i min have? Under et skybrud kan der let havne liter vand i din have på under en halv time. Læs, hvordan du regner ud, hvor meget regn der falder på din grund. Der kan falde meget regn på din grund, og nu kan du selv regne ud hvor meget nedbør, der kommer. Hver gang der falder 1 mm regn i din have, svarer det til 1 liter på hver kvadratmeter af grunden. Så hvis din have er på 800 m2, giver det 800 liter vand. Areal: 1 dm2 = 0,01 m2 100 dm2 = 1 m2 Rumfang: 1 dm3 = 1 liter 1 m3 = liter Under et kraftigt regnvejr - som ifølge DMI betyder, at der falder mere end 24 mm regn i løbet af 6 timer - kan der let havne mere end liter vand på en time på en grund på 800 m2. På 6 timer bliver det til over liter. Under et skybrud - hvor der falder over 15 mm regn på højst en halv time - kan der snildt havne over liter vand på under en halv time i en have på 800 m2. Sådan regner du nedbørsmængden i din have ud Hvis du vil udregne mængden af vand på et vist areal, får du tallet ud i liter, hvis du omregner længde og areal til decimeter - dm. Regneeksempel: Hvis der falder 15 mm regn på din grund på 800 m2, er der faldet: 0,15 dm x dm2 = liter Omregningstabel: Længde: 10 mm = 1 cm = 0,1 dm 100 mm = 10 cm = 1 dm Mængden af regn varierer i Danmark I 2013 faldt der i gennemsnit 669 mm regn i Danmark i løbet af året - i haven på 800 m2 svarer det til liter regnvand. 10

11 Men mængden af nedbør varierer meget, alt efter hvor du bor i landet. I 2013 faldt der i Syd- og Sønderjylland mest regn - i gennemsnit omkring 810 mm. I København og Nordsjælland kom der mindst regn mm. Nedbør varierer også efter årstiden - generelt regner det mest i efteråret og mindst i de sene vintermåneder og tidligt forår. Stigende nedbør i Danmark de sidste 140 år I de sidste 140 år, som er den periode, DMI har vejrdata fra, er der en tendens til en stigende mængde nedbør, da den gennemsnitlige regnvandsmængde er steget 100 mm siden 1874 fra ca. 650 mm til 750 mm regn om året. Men der har været store udsving mellem de enkelte år - med en lille nedbørsmængde på 466 mm i 1947 og en stor på 905 mm i Mål regn på din grund med regnvandsmåler eller vejrstation. Hvis du gerne vil vide, hvor meget vand der falder i din have - eller på dit tag - skal du kende mængden af nedbør inden for et udvalgt tidsrum og størrelsen på det areal, du undersøger. Du kan måle mængden af nedbør på flere måder: Med en manuel regnmåler i egen have. Bruge tallene for en lokal vejrstation på DMI. Med din egen automatiske vejrmåler. Selvom Danmark er et relativt lille land, varierer mængden af nedbør en del i de forskellige områder. Glas med millimetermål eller beholder med tommestok Stil en glasbeholder med en måleskala i millimeter op i din have og aflæs, hvor meget nedbør der falder i netop din have. Aflæs regnmåleren regelmæssigt, skriv resultaterne op eller husk at tømme efter hver aflæsning, som du også skriver ned. Et måleglas med millimetermål kan du bl.a. købe hos isenkræmmeren. Du kan også købe en særlig regnvejrsmåler af kobber eller stål, som koster kr. Du kan også selv lave en simpel regnvandsmåler: Tag en spand eller en beholder og stik en tommestok ned ved hver aflæsning. Husk, at det ikke skal kunne sprøjte op i beholderen fra underlaget, og det må heller ikke dryppe ned fra noget omkringliggende. Det gælder for alle typer regnmåling. Brug DMI s målinger fra private vejrstationer DMI har på sin hjemmeside samlet informationer fra et stort antal private, automatiske vejrstationer rundt om i landet som supplement til DMIs egne målerstationer. Det giver borgerne mulighed for at aflæse vejret endnu mere lokalt med hensyn til nedbør, luftfugtighed, temperatur og vindhastighed. Dog garanterer DMI ikke for kvaliteten af de private målinger. Både DMI og de private vejrstationer viser vejrdata for hvert 10. minut og et døgn tilbage. Din egen vejrstation Du kan også købe din egen, radiostyrede vejrstation, der løbende kan sende mange slags klimadata til din computer om bl.a. nedbør og temperatur. Hvis du ønsker, at DMI skal vise data fra din vejrstation, kræver det et softwareprogram, der sender data til DMI, hvorfor din computer skal være tændt hele tiden og have en fast, opkoblet internetforbindelse. En automatisk vejrstation med en senderrækkevidde på 300 meter kan fx fås for kr. Men du kan også få nogle meget billigere og simplere modeller med kortere rækkevidde for omkring 500 kr. Nedbør i Danmark i 2013 Herunder ser du mængden af nedbør i Danmark for 2013, som giver et godt billede af, hvor meget det regner i forskellige dele af landet. Syd- og Sønderjylland: 810,6 mm Midt- og Vestjylland: 770,5 mm Bornholm: 637,6 mm Fyn: 636,4 mm Nordjylland: 631,8 mm Østjylland: 630,0 mm Vest- og Sydsjælland og Lolland/Falster: 550,2 mm København og Nordsjælland: 527,0 mm Hele landet: 669,3 mm Kilde: DMI Mængden af regnvand på areal er afhængig af afstrømningsveje. Hvor meget vand, der reelt lægger sig på overfladen af din have, er afhængig af, hvilke nedsivnings- og afløbsveje vandet har - og hvor hurtigt det bliver ledt væk (fx via faskiner og kloakker). Risikoen for oversvømmelse er i høj grad afhængig af afstrømningsveje. Hvor meget vand, der havner i din have, når det regner, afhænger også af det omgivende opland og afstrømningsvejene herfra. Hvis din have fx ligger i bunden af en afstrømningsvej - fordi den ligger lavest i området eller tæt på noget, der virker som en dæmning - fx en jernbaneforhøjning eller et vejbump - kan der havne endnu mere regnvand, og så meget, at det ikke kan nå at løbe af, hvorfor du får opstuvning af vand. Antallet af og typen af træer og planter har også betydning for, hvor meget vand der bliver suget op. Kilde: Bolius.dk 11

12 Affaldssortering i villaer og rækkehuse Nu kommer der en obligatorisk todelt beholder til hård plast og metal samt to frivillige beholdere til hhv. bioaffald og småt pap. Ordningen er allerede i gang på Østerbro og indfases i den øvrige del af København inden sommeren Mere service Som noget nyt henter skraldemanden de nye beholdere inde på matriklen, så du er fri for at have styr på, hvilken dag beholderne bliver tømt. Det kommer også til at gælde papirbeholderen, men først når ordningen med de nye beholdere træder i kraft. Den nye renovationsvogn med todelt opsamling Villaejernes repræsentanter i København var inviteret til orienteringsmøde i forvaltningens Center for Miljø/Affaldsservice, hvor vi blev præsenteret for en ny ordning for villaer. I efteråret vedtog TMU, at villaer og rækkehuse skal have endnu bedre mulighed for at komme af med hård plast, metal og småt pap. Samtidig besluttede politikerne, at Københavnerne i lighed med stadig flere andre kommuner i landet - skal tage hul på at genanvende organisk affald fra husholdningerne. Udrulning af beholdere Bydel: Østerbro Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Indre By (Chr.havn og Vesterbro) Amager Øst Amager Vest Tilmelding fra: Juli 2015 September 2015 Oktober 2015 December 2015 Februar 2016 april 2016 Maj 2016 Juni 2016 Levering af beholdere Etageejendommene i København fik leveret nye beholdere til hård plast, metal og elektronik i , og indsamlingen af det genanvendelige affald er gået over al forventning. Københavnerne vil rigtig gerne sortere deres affald fra til genbrug. Men der er alligevel et stykke vej endnu, før man når Københavns Kommunes mål om at øge sorteringen af det genanvendelige husholdningsaffald fra 27% i 2012 til 45% i I 2014 nåede man 30%. Derfor er det nu villaerne og rækkehusenes tur til at få nye beholdere og dermed bedre muligheder for at sortere. Fra sommeren 2015 til efteråret 2016 bliver der rullet en obligatorisk, todelt beholder til hård plast og metal, en frivillig beholder til organisk affald og en frivillig beholder til småt pap ud til villaer og rækkehuse i København. Det er ikke alle villaer og rækkehuse, der har plads til beholderne, og derfor er pap- og biobeholderen frivillig. Du skal derfor tilmelde dig på kk.dk/affald, når det er din tur til at få nye beholdere. Det koster ikke ekstra med de nye beholdere, da de bliver betalt via det nuværende affaldsgebyr. De tre nye beholdere, hvoraf de to er frivillige. SMS-service til haveaffald Er du en af dem, som indimellem glemmer, hvornår du skal køre beholderen til haveaffald frem, så er der godt nyt. Du kan tilmelde dig en sms-service, og så får du besked, når vi kommer og henter affald lige præcis hjemme hos dig. Du tilmelder dig inde på Nem Affaldsservice på kk.dk/affald - begynd med at taste din adresse ind i feltet, der hedder Find din ejendom. 12

13 Spørgsmål og svar i forbindelse med nye affaldsbeholdere i villaer og rækkehuse Hvorfor får vi nye beholdere nu? Sortering starter i hjemmet, og erfaringerne viser, at jo nemmere det er at komme af med affaldet, jo flere vil gerne sortere. Hård plast, metal, småt pap og bioaffald udgør en stor del af husholdningsaffaldet, så derfor ruller Københavns Kommune nu nye beholdere ud til villaer og rækkehuse i hele byen. Hvordan tilmelder jeg mig? Du tilmelder dig via Nem Affaldsservice på kk.dk/affald. I tilmeldingsperioden for den enkelte bydel er der i Nem Affaldsservice en knap, der hedder TILMELD PAP OG BIO. Her kan man tilmelde sig henholdsvis bioaffald og pap eller begge to. Når man tilmelder sig, sker der en automatisk registrering af affaldsordningen i vores system og en automatisk bestilling af beholderen. Hvad hvis jeg har glemt at tilmelde mig i tilmeldingsperioden? Du kan godt tilmelde dig papbeholderen eller biobeholderen udenfor tilmeldingsperioden, men så vil tilmeldingsknappen TILMELD PAP OG BIO være væk, og du skal i stedet gå ind via den knap, der hedder BESTILLING, og tilmelde dig en ny affaldsordning. Hvis du tilmelder dig efter tilmeldingsperioden, kan der være ekstra ventetid på levering af beholderne. Hvad hvis jeg fortryder? Hvis du skulle fortryde dine valg, kan du altid både framelde eller tilmelde de frivillige beholdere i Nem Affaldsservice. Koster de nye beholdere ekstra? Nej, alle der bor i villa eller rækkehus betaler en fast pris pr. boligenhed for genanvendelsesordningerne, herunder også de nye beholdere til bio, pap, hård plast og metal. Hvornår får vi de nye beholdere? Der kan gå mellem 8 og 18 uger fra du har tilmeldt dig, til de nye beholdere bliver leveret af skraldemændene, afhængigt af, hvor stor en bydel du bor i, og hvor mange villaer og rækkehuse, der er i området. Det påvirker selvfølgelig også leveringstiden, hvor mange der siger ja tak til bio og pap. Jo flere beholdere der skal køres ud, jo længere tid tager det Hvor store er beholderne? Papbeholderen og den todelte beholder til hård plast/metal er begge 240 liter. De er 1,10 m høje, 0,58 m bredde og 0,73 dybe. Beholderen til bio er kun 140 liter og er altså mindre (minus 10 cm i bredden og 20 cm mindre i dybden). Må man dele beholder med fx nabo eller genbo? Ja, det må man godt. Du skal blot være opmærksom på, at ansvaret for korrekt sortering mv. ligger hos den, som har tilmeldt beholderen og har den stående på sin grund. Ønsker du og naboen at dele den obligatoriske beholder til hård plast/metal, er I nødt til at vente, til den er blevet leveret, og efterfølgende gå i Nem Affaldsservice via Ændringer > Afmelding af affaldsordning og give besked om, hvilken husstand den deles med. Kan vi få de nye beholdere i andre størrelser? Nej, beholderne til bio, pap og hård plast/metal leveres kun i én størrelse. Kan jeg få en mindre papirbeholder? Ja, hvis du har en 240, som de fleste villaer har, så kan du få en 140 liter. Det koster det samme, da det er en del af den faste pris for genanvendelsesbeholderne. Ændring af din beholder skal ske via Nem Affaldsservice > Ændringer > Ændring af Materiel. Kan jeg få en mindre beholder til dagrenovation (billigere)? Ja, men kun hvis du ikke allerede har en 140 liters beholder, som er den mindste og billigste beholder til dagrenovation. Har du en 180 liters eller en 240 liter beholder (eller en større) kan du få en mindre til et lavere gebyr bemærk, at ændring i beholderstørrelse i løbet af året først får betydning for beregningen af gebyret for det efterfølgende år. Ændring af din beholder skal ske via Nem Affaldsservice > Ændringer > Ændring af Materiel. Hvor skal beholderne stå? De nye beholdere skal stå ved siden af beholderne til dagrenovation og papir. Som noget nyt vil skraldemanden komme ind og hente beholderne, når de skal tømmes. Derfor skal de stå samlet. Hvad er kravene til standpladsen? Der, hvor beholderne skal placeres (den såkaldte standplads), skal der være fast køreunderlag, så beholderne kan trækkes ud til skraldebilen uden besvær. Der må ikke stå cykler, barnevogne eller haveredskaber og spærre adgangen for skraldemanden. Heller ikke grene eller buske må være i vejen eller til gene for skraldemandens arbejde. Beholderhåndtaget skal altid vende ud mod adgangsvejen, så det er nemt for skraldemanden at få fat i beholderen. Bemærk, at de nye beholdere til hård plast/metal, bio og pap har såkaldt dobbeltlåg, så de kan åbnes fra begge sider. Må jeg lade beholderne stå forskellige steder? Som udgangspunkt nej, da skraldemanden skal ind og hente beholderen på grunden og derfor nemt skal kunne finde dem. Haveaffaldsbeholderen behøver ikke stå sammen med de andre beholdere, da den stadig skal køres frem til fortovet, når den skal tømmes. Hvad hvis jeg kører beholderne frem til tømning? Hvis du selv kører beholderne ud, når de skal tømmes, må du selvfølgelig lade dem stå, hvor du vil. Så kan du med fordel tilmelde dig vores sms-service på Nem Affaldsservice, så du får et praj, når du skal køre beholderne frem til tømning. Hvor tit tømmes beholderne? Bioaffald tømmes hver 14. dag Pap tømmes hver 8. uge Plast/metal tømmes hver 8. uge Det er ikke muligt at ønske oftere tømning eller flere beholdere til at starte med. Hvor kan jeg se, hvornår beholderne bliver tømt? Når dine nye beholdere er leveret, kan du se datoerne og hente en tømmekalender i Nem Affaldsservice. Hvad sker der med bioaffaldet? Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Bioaffaldet omdannes til miljørigtig biogas og kompost fuld af næring på modtageanlæg. Hvordan kan jeg bedst sortere bio-affaldet fra i mit køkken? Samtidigt med din nye biobeholder får du en køkkenspand med låg og en rulle med 100 bionedbrydelige poser, som du kan opbevare dit bioaffald i. Poserne nedbrydes sammen med bioaffaldet. På den måde har vi gjort det nemt for dig at sortere dit bioaffald. Jeg er ved at løbe tør for bioposer hvad gør jeg? Bio-poserne leverer kommunen kvit og frit, og du skal bare binde en af de sidste poser fast på håndtaget på biobeholderen, så sørger skraldemanden for, at du får en ny rulle med 100 bionedbrydelige poser i din postkasse. Hvis du er løbet tør og ikke har fået en ny rulle, må du ikke bruge en almindelig plastpose til bioaffaldet, da den ikke kan nedbrydes. 13

14 Huspriserne i 2015 stiger endnu mere Huspriserne er steget meget i de 5 første måneder af 2015, og nu forventes det, at priserne kan stige op til 7 procent i I 2016 vil huspriserne stige noget mindre. Journalist Kim Gregersen i Bolius Huspriserne har allerede haft fart på i 2015, og ifølge regeringens Økonomisk Redegørelse august 2015, vil de fortsætte med at stige året ud. Samlet forventer regeringen, at huspriserne vil stige med 6,5 % i år. Det er langt mere, end den daværende regering og andre aktører på boligmarkedet regnede med, da Bolius i december 2014 samlede deres forventninger til huspriserne i Her forventede regeringen fx, at huspriserne ville stige med 3,5 %, Nationalbanken regnede med 3 %, mens Nykredit troede på en stigning på 2 %. Bud på huspriserne Danske Bank (juli 2015): 7,1 % Regeringen (august 2015): 6,5 % Nationalbanken: 5,9 % Nykredit (august 2015): 5,8 % De økonomiske vismænd (maj 2015): 3,0 % Kilder: Nykredit og Bolius Huspriser er allerede steget 8,2 % i 2015 Men efterhånden som huspriserne er steget i løbet af 2015, har forventningerne gjort det samme. Fx forventer Nationalbanken nu, at huspriserne samlet stiger 5,9 % i 2015, mens Nykredit regner med en stigning på 5,8 %. Men spørgsmålet er, om huspriserne vil stige endnu mere i 2015 end forudsigelserne? I hvert fald er huspriserne allerede vokset 8,2 % fra december 2014 til maj 2015 ifølge tal fra Danmarks Statistik, og det betyder altså, at huspriserne skal stige mindre i resten af 2015, hvis fx regeringens bud skal blive til virkelighed. Lave renter og vækst får huspriser til at stige Det er bl.a. lave renter og den begyndende økonomiske vækst, der har hjulpet boligpriserne på vej efter mange år med begrænset vækst eller direkte fald. Det har fået danskerne selv til at tro, at priserne vil gå op, og alene troen kan også være med til at gøre huspriserne højere. Ifølge Nykredits Huspristillid har danskerne aldrig tidligere været så optimistiske med hensyn til stigende huspriser. I maj 2015 forventede 65 %, at huspriserne vil være højere om et år, mens 5 % troede på lavere huspriser. I maj 2015 blev et gennemsnitligt hus solgt til 2,118 millioner kr. Ingen boligboble på lejligheder - endnu Fra marts-maj 2014 til marts-maj 2015 steg huspriserne ifølge Danmarks Statistik med 7 %. I maj 2015 blev et gennemsnitligt hus solgt til 2,118 millioner kr. Priserne på ejerlejligheder er dog steget endnu mere. I samme periode med 10,6 %. Ingen boligboble - endnu Bud på huspriserne i 2016 Danske Bank (juli 2015): 5,8 % Regeringen (august 2015): 4,0 % Nationalbanken: 3,1 % Nykredit (august 2015): 2,5 % De økonomiske vismænd (maj 2015): 2,3 % Kilder: Nykredit og Bolius Priserne på ejerlejligheder er dog steget endnu mere. Fra december 2014 til maj 2015 er lejlighedspriserne i gennemsnit steget med 9,6 %. Det har fået flere til at frygte en boligboble, hvor priserne stiger mere, end der er baggrund for. Specielt i København, hvor lejlighedspriserne er steget mest. Priserne i København vurderes dog fortsat at være i overensstemmelse med fundamentale forhold, herunder høje og stigende indkomster, befolkningstilvækst, de lave renter og et begrænset udbud af nye boliger, om end tempoet i prisstigningerne har været højt særligt siden årsskiftet, skriver regeringen i Økonomisk Redegørelse august Huspriser stiger over hele landet Huspriserne er steget over det meste af landet, men mest i København og i og omkring andre store byer. - Vi vurderer dog, at fremgangen i større dele af landet ikke bør forveksles med, at et nyt boligopsving har ramt hele det danske boligmarked. Det er rettere en indikation på, at bunden er rundet, og at huspriserne har stabiliseret sig i mange landdistrikter, mener Joachim Borg Kristensen, boligøkonom i Nykredit. Lavere stigninger i huspriser i 2016 Næste år forventer aktørerne på boligmarkedet noget lavere prisstigninger. Det skyldes bl.a., at de forventer, at renterne vil begynde at stige og dermed gøre det dyrere at finansiere bolig. 14

15 Gratis inspirationsaften: Få et bedre indeklima Du får bl.a.: At vide hvordan du sikrer dig mod - eller retter op på skader fra skimmelsvamp. Nyt om den seneste udvikling inden for indeklima: ventilation, radonsikring, allergi og velvære samt isolering. Mulighed for at tale med fageksperterne fra Bolius og en række af de førende virksomheder inden for indeklima løsninger. En lækker sandwich og en forfriskning. Dem kan du møde: Bolius klæder dig på med viden til jeres egen byggesag, og du får samtidig masser af inspiration til en bedre bolig. Bolius gennemgår case, hvor alt gik galt. I bliver her klædt på til at håndtere alle faserne i en byggesag og får kendskab til de regler, som skal overholdes, når man bygger. Bolius fageksperter, Jeanette Standly Mikkelsen og Rados Nenadovic, vil gennemgå, hvor det især kan gå galt, og hvad I gør, hvis det går galt. Dansk produceret dansk kvalitet og design Ideal-combi er Danmarks største vinduesproducent og fremstiller branchens bredeste produktprogram inden for vinduer og døre i kombineret træ/aluminium. Med vores 5 individuelle og stærke produktserier tilbyder vi desuden markedets bedste energiløsninger i høj kvalitet til alle former for byggeri. Vi tilbyder vinduer og døre i klassisk, tidløst og moderne design. Vi er kendt for innovative løsninger i forhold til konstruktion og materialer, og vores produkter ligger i den absolutte top af energivinduer på det europæiske marked. Omdrejningspunkterne for vores udvikling er ud over energi - kvalitet, holdbarhed, styrke, lang levetid, og at vores produkter er så godt som vedligeholdelsesfrie. Idealcombi er en danskejet familievirksomhed med hovedkontor og produktion i Hurup Thy og afdelinger i Århus, København, London og Dublin. STO Isolering viser, hvordan både nye og gamle huse kan facadeisoleres økonomisk, effektivt og fugtsikkert. Samtidig øges komforten, varmeregningen sænkes, og energimærket får et markant løft. Som ekstra bonus får huset en helt ny facade, så det fremstår flot, og vedligeholdelsen fremover bliver minimal. Overvejer du at skifte til en varmepumpe, der kan hente energi ud af jorden eller luften, kan du få hjælp hos Danfoss. Du vil få gode tips og råd, så du har et bedre grundlag for at træffe beslutning om din fremtidige varmekilde. Danfoss fortæller bl.a. også, hvordan deres nye radiatortermostater, living by Danfoss, kan give besparelser på omkring 23 procent på varmeregningen. Alene ved at skifte dine gamle termostater ud med Danfoss nye elektroniske termostater. Tilmeld dig ét af arrangementerne: Ballerup: 28. oktober Ballerup: 29. oktober Sted: Wihlborgs konferenscenter, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup Tidspunkt: Kl Dørene åbnes kl og der vil være mulighed for at besøge stande frem til kl Kontakt: event@bolius.dk 15

16 Nye p-zoner ved Vanløse og Lergravsparken 3-timers p-zoner ved Vanløse Station og Lergravsparkens Metrostation, Amager Øst vedtaget i BR Den 20. august 2015 vedtog Borgerrepræsentationen den af Teknik- og Milkjøudvalget indstillede indførelse af en zone med 3-timers parkeringsrestriktion ved Vanløse Station og Lergravsparken Metrostation med stemmerne 38 for og 15 imod. Herunder ses referatet fra behandlingen i TMU 3-timers zoner i Vanløse og Lergravsparkens Metrostation, Amager Øst ( ) Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal oprettes parkeringszoner med 3-timersrestriktion i Vanløse og ved Lergravsparken Metrostation. Indstilling og beslutning Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der i Vanløse oprettes en parkeringszone med 3 timersrestriktion på hverdage ml at der ved Lergravsparken Metrostation oprettes en parkeringszone med 3-timersrestriktion på hverdage ml at forvaltningen justerer alle de eksisterende parkerings-zoner med 2-timerrestriktion til parkeringszoner med 3-timersrestriktion m.h.p. at skabe ensartede og gennemskuelige parkeringsvilkår i København. Problemstilling Under behandlingen af indstilling om parkeringszoner med 2- timersrestriktion i Vanløse og ved Lergravsparken Metrostation i mødet den 27. april 2015 godkendte Teknik- og Miljøudvalget følgende ændringsforslag: 1. at forvaltningen fremlægger en indstilling der muliggør, at der laves en 3-timers zone ved Vanløse Station og Lergravsparken Station. 2. at forvaltningen går i dialog med de lokale grundejerforeninger ved metrostationerne Øresund, Amager Strand og Femøren med henblik på eventuel udvidelse af 3-timerszonen. Teknik- og Miljøudvalgets ændringsforslag om parkeringszoner med 3-timersrestriktion vil omgøre Borgerrepræsentationens beslutning fra den 3. juni 2010 vedrørende principper for etablering af 2-timers zoner. Løsning På baggrund af henvendelser fra borgere og lokaludvalg ved henholdsvis Vanløse station og ved Lergravsparken Metrostation, har forvaltningen oprindeligt udarbejdet konkrete forslag til en geografisk afgrænsning af to parkeringszoner med 2-timers restriktion. Forslagene har været i høring på kommunens høringsportal i fem uger over årsskiftet, og der har været afholdt borgermøde om parkeringszoner med 2-timersrestriktion ved Lergravsparken Metrostation. Indkomne høringssvar findes i bilag 3 og 4. Både effekten og de problemer, der er forbundet med en parkeringszone med 3- timersrestriktion, er uændrede i forhold til en parkeringszone med 2- timersrestriktion. Teknik- og Miljøudvalgets ændringsforslag vurderes derfor ikke at medføre behov for en ny høring. Parkeringszonerne vil fortrænge pendlere og langtidsparkanter. De vil dog samtidig lede til forskydning af parkeringspresset til tilstødende områder og ikke levne mulighed for, at gæster, håndværkere m.fl. kan parkere udover de 3 timers tids-begrænsning. Sidstnævnte er blandt de væsentligste bekymringer blandt borgere og lokaludvalg i begge områder. Konsekvenserne af at etablere de to parkeringszoner, er yderligere uddybet i den oprindelige indstilling fra TMU den 27. april Ændringen til 3-timers restriktion er en ændring i den struktur, som kommunen anvender for parkering. Forvaltningen anbefaler ensartede og gennemskuelige parkeringsforhold, så det er nemmest muligt for borgere og besøgende at anvende parkeringen korrekt. For at sikre, at parkeringsforholdene i København er gennemskuelige, vurderer forvaltningen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at ændre alle eksisterende parkeringszoner med 2-timersrestriktion til parkeringszoner med 3-timersresriktion. Nye parkeringszoner med tidsbegrænsning vil fremover blive oprettet som parkeringszoner med 3-timersrestriktion. Dermed sikres gennemskuelige forhold med ens tidsbegrænsning i alle zoner, og parkanterne kan vænne sig til, at det er denne løsning, der gælder i parkeringszoner med tidsbegrænsning. Forvaltningen anbefaler, at udvidelserne følger de gældende principper for parkeringszoner med 2-timersrestriktion, som blev godkendt på BR mødet den 3. juni 2010 (dog undtaget tidsbegrænsningen på to timer) - dvs.: at restriktionerne ikke gælder for køretøjer med licens til parkeringszonen at der tildeles gratis licens til beboere og erhverv med adresse i parkeringszonerne at licensen gælder til alle veje (både private og kommunale) at der ikke udstedes gæstelicenser, dagsbilletter eller lignende. Ændring af de eksisterende parkeringszoner vil blive gennemført med en oplysningskampagne og klistermærker, der ændrer 2-tallet til et 3- tal på de eksisterende skilte i parkeringszoner, hvor 2-timerrestriktion i dag er gældende.. Sideløbende med oprettelsen af parkeringszonen i Vanløse ændres eksisterende parkeringszoner med 2-timerrestriktion, og der gennemføres en dialogproces med de lokale grundejerforeninger ved metrostationerne Øresund, Amager Strand og Femøren omkring ønsker og behov for yderligere udvidelse af 3-timers parkeringszonen ved Lergravsparken Metrostation. Hvis dialogen med grundejere samt belægningsprocenter og trafikforhold taler for en udvidelse af parkeringszonen, vil forvaltningen fremlægge en ny indstilling med et samlet forslag til udvidelse af parkeringszonen ved Lergravsparken Metrostation. Er dette ikke tilfældet etableres parkeringszonen ved Lergravsparken Metrostation primo Økonomi Forvaltningen vurderer, at skiltningen i de to nye parkeringszoner med 3-timersrestriktion samt ændring af de eksisterende parkeringszoner med 2-timersrestriktion til parkeringszoner med 3-timersrestriktion 16

17 kan gennemføres med driftsmidler til parkeringsskiltning afsat i 2015 og Etablering har ikke konsekvenser for forvaltningens øvrige driftsopgaver. Udgifterne til oprettelse af parkeringszoner med tidsrestriktion kan ikke indgå i modregningen med staten, da de - på lige fod med anden parkeringsskiltning - hverken bidrager til etablering af ekstra kapacitet, til drift af parkeringsanlæg eller til husleje vedr. parkering. Borgerservice, som administrerer p-licenser, har ikke stillet krav om yderligere ressourcer i forbindelse med den let forøgede administration, som følger af udstedelse af parkeringslicenser til bilejere i de to nye parkeringszoner. Da licenserne er gratis, vil indstillingen ikke få betydning for parkeringsindtægterne. Videre proces Etablering af parkeringszoner med 3-timersrestriktion ved Vanløse station og Lergravsparken Metrostation kræver omfattende skiltning, som skal passes ind i driftens øvrige opgaver. Det forventes, at skiltningen kan gennemføres senest ultimo 2015 i Vanløse og primo 2016 ved Lergravsparkens metrostation. Ændring af de eksisterende parkeringszoner med 2-timersrestriktion gennemføres sideløbende med etablering af parkeringszonen i Vanløse. Der vil blive udarbejdet en konkret skilteplan for begge parkeringszoner, som sendes til obligatorisk godkendelse hos Københavns Politi. Borgere og besøgende varsles via flyers påsat de parkerede køretøjer i området og ved annoncering i lokalpressen. Pernille Andersen / Lis Napstjert Beslutning Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 8. juni 2015 A stillede ændringsforslag (ÆF1) om, at 1. at-punkt ændres til: At der i Vanløse oprettes en parkeringszone med 3-timersrestriktion på hverdage ml (bilag 1). Samt at parkeringszonen i Vanløse udvides med Hyltebjergvej fra Ålekistevej til Linde Allé. Ændringsforslaget (ÆF1) blev godkendt med 8 stemmer mod 2. 1 medlem undlod at stemme. For stemte: A, B, F og Ø Imod stemte: C, og V Undlod at stemme: I I stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) til erstatning af 3. at-punkt: at forvaltningen justerer alle de eksisterende parkeringszoner med 2-timersrestriktion til parkeringszoner med 5-timers restriktion m.h.p. at skabe ensartede og gennemskuelige parkeringsvilkår i København. Ændringsforslaget (ÆF2) blev ikke godkendt med 3 stemmer mod 8. Ingen undlod at stemme. For stemte: C, I og V. Imod stemte: A, B, F og Ø. C stillede følgende ændringsforslag (ÆF3) til erstatning af 3. at-punkt: at forvaltningen justerer alle de eksisterende parkeringszoner med 2-timersrestriktion til parkeringszoner med 4-timersrestriktion m.h.p. at skabe ensartede og gennemskuelige parkeringsvilkår i København. Ændringsforslaget (ÆF3) blev ikke godkendt med 3 stemmer mod 8. Ingen undlod at stemme. For stemte: C, I og V Imod stemte: A, B, F og Ø Det således ændrede 1. at-punkt blev anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med 8 stemmer mod 2. 1 undlod at stemme. For stemte: A, B, F og Ø Imod stemte: C, og V Undlod at stemme: I 2. at-punkt blev anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med 8 stemmer mod 3. Ingen undlod at stemme. For stemte: A, B, F og Ø Imod stemte: C, I og V. Indstillingens 3. at-punkt blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med 11 stemmer mod 0. Ingen undlod at stemme. For stemte: A, B, C, F, I, V og Ø Imod stemte: Ingen C, I og V afgav følgende protokolbemærkning: Vi har behov for en løsning af parkeringsproblemet ved Lergravsparken Metrostation, fx ved at lave flere parkerings-pladser, så parkeringsbehovet ikke blot flyttes til næste Metrostation. A, B, F, og Ø afgav følgende protokolbemærkning: Teknik- og Miljøforvaltningen har med Parkering 2015 lagt op til en udvidelse af betalingsområdet samt etablering af lokale betalingszoner omkring trafikknudepunkter. Udvidelsen kan igangsættes allerede med budget Partierne vil arbejde for en sådan udvidelse, og etableringen af zoner med 3-timersrestriktion skal derfor ses som en midlertidig løsning. Økonomiudvalgets beslutning Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til det planmæssige aspekt af sagen, eller at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme. Indstillingen blev anbefalet over for BR uden afstemning. Borgerrepræsentationens beslutning Der ønskedes afstemning om indstillingens 1. og 3. at-punkt, Indstillingens 1. og 2. at-punkt blev godkendt med stemmerne 38 for 16 imod. Ingen undlod at stemme. For stemte A, B, F og Ø. Imod stemte C, I, O og V. Indtillingens 3. at-punkt blev godkendt uden afstemning. Indtillingen var dermed godkendt. 17

18 Repræsentantskabsmødets beretning 2015 Birgit Philipp bød velkommen til de 23 fremmødte repræsentanter repræsenterende 19 foreninger - og foreslog Steen Lorenzen, Vanløse Stationsby, som dirigent. Valg af dirigent: Steen Lorenzen takkede for valget og erklærede repræsentantskabsmødet for lovligt indvarslet og beslutningsdygtigt. Steen gav herefter ordet til formanden. Beretning Der har været 3 store emner, som har kendetegnet det forløbne år: Dong De seneste 12 måneder er for mange foreninger gået med at forholde sig til Dongs arbejde i vores områder. Det har været en blandet fornøjelse og har også været meget tidskrævende for de enkelte bestyrelser. I nogle foreninger har man været utilfreds med arbejdets kvalitet, men heldigvis har der været andre tilfælde, hvor det ikke er gået så galt. Det er vores indtryk, at det i mange tilfælde har været tilfældigheder, der har været afgørende for resultatet, f.eks. hvilke konkrete projektledere og arbejdshold, der har været på banen. Gennem pres fra G (Grundejeren.dk) har TMF ydet støtte til vores medlemmer. I nogle tilfælde har man været utilfreds med den konkrete opbakning i andre er det gået bedre. G s bestyrelse besluttede at give en pris til Dan Boye fra TMF som tak for, at han gjorde det lidt bedre, og fordi han opfatter sig som vores mand! G har løbende rådgivet vores medlemsvirksomheder, primært pr. mail. Rockerborge Et andet stort emne har været vores kamp mod rockerborge. Den har været løbende beskrevet i vores medlemsblade. Vi har mødt i samråd med justitsministeren i Folketingets retsudvalg i april 2014, deltaget løbende i debatten, været medarrangør af fakkeltog i efteråret. Som I ved, lykkedes det os endeligt i 2015 at formå justitsministeren til at nedsætte et udvalg til forbedring af lovgivningen, og G fik sæde i dette udvalg. Det arbejder på fuldt tryk der kan ikke refereres fra arbejdet, som forventes afsluttet over sommeren. Oprindeligt fik G tildelt en plads, som skulle deles med Danske Udlejere. De var temmelig overraskede over dette og har da også efterfølgende besluttet at træde ud pga de økonomiske omkostninger, så nu er pladsen vores alene. Det er vores advokat, Morten Mark Østergaard, der repræsenterer os i udvalget, og som i samarbejde med mig kommer med bidrag til det juridiske arbejde, der pågår. Ejendomsskatter Parallelt hermed har vi deltaget i debatten omkring ejendomsskatter. Helt tilbage til oktober 2014 sendte vi første brev til skatteministeren uden at opnå noget brugbart svar. Herefter er der sendt endnu et brev til skatteministeren, til Skats retssikkerhedschef og til Ombudsmanden. Nøgleordene har hele tiden været: systemfejl retssikkerhedsproblem manglende tillid Ingen har villet gå ind i debatten om systemfejl. Alle henholder sig til, at Engberg-udvalget vil fremkomme med en konklusion i 2017 og oplyser, at såfremt nogen har betalt for meget, vil dette blive refunderet (!). Problemet er bl.a., at beregningssystemet hviler på et skøn: grundskylden skal beregnes ud fra værdien af ubebyggede grunde, og da der ikke findes mange, skønner man en værdi ud fra værdien af bebyggede grunde. Vi mener, at det ville være langt bedre at benytte en faktuel værdi, nemlig værdien i handelssituationen. Ingen politikere har indtil videre villet forholde sig til G s synspunkt om, at det ville være mere rimeligt at beskatte fast ejendom, når værdistigningen er realiseret. Skats retssikkerhedschef kan ikke se, at der er et retssikkerhedsmæssigt problem i, at grundejere behandles skønsmæssigt og vilkårligt og vil ikke tage sagen op. Vi har i alle sammenhænge påpeget, at det er et stor problem, at grundejeres tillid til systemet kan ligge på et meget lille sted. Grundejere er pr. definition lovlydige borgere, men det er jo ikke sikkert, at det varer ved? Ombudsmanden har endnu ikke besvaret vores henvendelse, hvori vi påpeger alle 3 ovenstående problemstillinger, men har besluttet af egen drift at tage den lille del af problematikken op, der vedrører det forhold, at Skat ikke vil omberegne ejendomsskatten for de omkringliggende grundejere, når én grundejer har fået medhold i sin klage. Journalist Hans Drachmann, Politiken, som er til stede, har løbende og grunddigt behandlet emnet. 18

19 TMF Vi lægger stor vægt på at bevare og udbygge et godt forhold til TMF, som jo er vores vejmyndighed, og vi kan konstatere, at det går fint fremad. Her i foråret har vi holdt endnu et møde, hvor der blev lyttet til og ageret på vores ønsker, og hvor vi aftalte konkrete samarbejdsmåder. Rådgivning generelt Vi får løbende henvendelser fra vores medlemsforeninger, som beder om råd om stort og småt. Det klares for det meste pr. mail, og det er vores indtryk, at man er meget tilfreds med rådgivningen og den tætte og hurtige dialog. Bestyrelsen og sekretariatslederen stiller også op ude i grundejerforeninger, hvis man ønsker, at vi er til stede og bidrager med rådgivning. Medlemsmøde Den 13. november holdt vi medlemsmøde i Vanløse med emnerne: Fortætning i Villaområder (Jørn Palm) Dong-nedgravning af el og lysmaster ved Dan Boye og Jonas Stræde, TMF Rockerborge Parkering Sekretariat Der er i perioden udkommet 4 blade, nr. 28, 29, 30 31, og det er nok det antal, der vil være gældende fremover, med mindre noget særligt sker. Regnvandsprojekter Vores sekretariatsleder, Erik Honoré, har været primus motor i de regnvandstiltag, der er i gang i København, og har fint formået at synliggøre G i mange sammenhænge. Medlemstal Nogenlunde uændret. Vi har en plan om sammen med TMF at gennemføre en kampagne i efteråret i forbindelse med lanceringen af den Håndbog for Grundejere, som vi har bidraget til (Hanne Skovsgaard og Erik Honoré), så vi får endnu flere til at oprette vejlaug/grundejerforeninger, og så vi får endnu flere grundejerforeninger som medlemmer. Birgit Philip, Formand 19

20 Så er den gal igen! På baggrund af flere henvendelser til Grundejeren,dk - om utilfredshed med de passerede og igangværende arbejder med opsætning af gadelamper - afholdtes i sommer et møde med TMF. Med nedentående henvendelse som arbejdspapir - lovede TMF at indskærpe kravene over for entreprenørene. I forbindelse med DONG s jordlægning af el startede man arbejdet i Brønshøj, hvor retableringen af fortovene var under lavmålet, hvilket medførte en stærk kritik fra grundejerne. Efter megen parlamenteren fik grundejeren.dk s formand foretræde i TMU med krav om, at grundejerne blev inddraget aftalerne med entreprenøren om betingelserne for opgravning og ikke mindst retableringen. Alternativt at forvaltningen intensiverede tilsynet. Resultatet blev ansættelsen af en ekstra tilsynsinspektør, hvilket da også hjalp noget på sagen, men nu er den altså gal igen. Ved arbejdet med opsættelse af gadelamper er der mange steder lavet et ualmindeligt ringe retableringsarbejde, der langt fra lever op til forvaltningens egne krav. Formand for Grundejeren.dk Birgit Phillip Idet jeg henviser til telefonsamtale i sidste uge, skal jeg hermed, i kort form, frembringe vores observationer og vores holdninger, vedrørende lysmaste-projektet: Vejsyn (indledende) Meget kort frist for indkaldelse til vejsyn, som flere gange bliver aflyst med kort frist, p.g.a. manglende tegninger. Der indkaldes til vejsyn, som ikke afholdes Vejsyn afholdes før indkaldelses tidspunktet Grundejerforening opdeles i mange dele, så vi har været indkaldt til 8 vejsyn. Der er ikke noget tegningsmateriale til grundejerforeningen, hvorfor vi ikke har kunnet forholde os til indholdet /masteplacering. Tegningsmateriale opfatter tilsyneladende ikke område, som der er indkaldt til Partshøring Grundejerne bliver ikke partshørt om konkret placering af master mv Grundejeren bliver ikke partshørt om gravetilladelser Grundejeren bliver ikke partshørt om råden over vejen Kommunikation Beslutninger fra vejsyn laves om uden GF orienteres, eksempelvis langgravning ændres til punktgravning, og visa versa. Tidsplaner skrider, og der informeres ikke herom GF får ikke indblik i organisering af arbejdet Tilsyn I KK er der tilsyneladende afsat 2 ressourcer til vejsyn, tilsyn, ibrugtagning mv. Der udføres ikke løbende tilsyn, ej heller med reetablering Der udføres ikke tilsyn i perioden for gravetilladelsen, som går udover normal arbejdstid Området ligger i total mørke i flere uge. Vi blev stillet i udsigt at det kun drejede sig om maksimalt én uge, for enkelte veje. Sikkerhed Containere mv. uden lys placeres på mørklagte vej Fliser med 5 cm kant efterlades på mørklagt vej, Områder mørkelagt mere end 1. måned Arbejdsklausul og brug af underleverandører Der er en formodning om at der ikke i kontrakten med Bravida Danmark A/S er en arbejdsklausul/fairforhold. Dette kan være årsagen til, at entreprisekontrakten ikke rummer plads til at arbejdet udføres efter almindelige faglige DS standarder. Citelum Denmark ApS CVR-nr gør brug af danske underleverandører, som igen gør brug af udenlandske underleverandører. Denne konstruktion kan føre til fejl. Fx at ledninger lægges i 20 cm dybde i fortovet og ved lysmasten i stedet for den krævede dybde på 45 cm dybde. Denne fejl kan formentlig tilskrives manglende faglige kvalifikationer eller fejl i kommunikation gennem de mange led om den faglige standard samt sprogbarrierer mv. Det siger selv, at det er til stor ulempe for Grundejerforeningen, at fortovet skal opgraves en gang til for at ledninger placeres i den krævede dybde på 45 cm. Kvalitet I hovedparten af de åbne grave, blev det konstateret, at den i DS475 ( 4.5.2) omtalte banket ikke fandtes. Flere steder ses asfalten og/eller fliser egentligt undermineret. Der er ingen grund til at antage at det ikke også forholdt sig tilsvarende på huller, som var genlukket. Materialer bliver ikke afdækket for vejrlig (også DS475), hvorfor genindbygning kan være problematisk. Hvordan sikres komprimeringen? Materialer bliver ikke sorteret (jord/grus), og ses genindbygget usorteret. Der ses flere trykskader på asfalt og kantsten, som følge af tungt løft, uden nødvendig aflastning. Der mangler fugemateriale i hovedparten af fuger. Der ses mange kantafskalninger på fliser. Der ses anvendt brækjern til fliseløft. Bagkant ses mange steder fyldt med uvedkommende byggematerialer. Asfaltforkant er flere steder ødelagt unødigt, muligvis som følge af forkert løft af fortovsflise. Grundejerforeningen finder det uacceptabelt, at der laves lappeløsninger på nylagt asfalt, og at fortov/asfalt i givet fald ikke vil være i mindst samme stand som før. Arbejdet udføres som om det er en byggeplads, og ikke et boligkvarter, hvor borgerne passer på deres ting og investeringer. Der parkeres (unødvendigt og ulovligt) på fortove. Middeltid rådighed over vej Der er tilsyneladende givet tilladelse til 4 åbne containere på vores vej/plads. TMF partshører ikke i denne forbindelse Der bliver tilsyneladende ikke ført tilsyn med tilladelsen, og hvorvidt brugen er i overensstemmelse med tilladelsen. Jørgengen Tetzschner G/F Brønshøjgaards Haveby 20