Nyt ejendomsskattesystem

Transkript

1 FÆLLESFORENINGEN AF GRUNDEJERFORENINGER I KØBENHAVN Hvem har ansvaret for glatførebekæmpelse? side 3 Brænderøg er vores største miljøproblem side 4 Nyt ejendomsskattesystem Flere og flere går sammen om at passe deres veje side 6 Status på klimaveje side 5 GRUNDEJEREN.DK NR 35 NOVEMBER 2016

2 2 GRUNDEJEREN.DK NR 35 NOVEMBER 2016 INDHOLD Hvem har ansvaret for glatførebekæmpelse? side 3 Brænderøg er vores største miljøproblem side 4 Nyt ejendomsskattesystem I grundejeren.dk har vi tæt fulgt offentliggørelsen af et nyt system til beregning og opkrævning af ejendomsskatter: For det første er det naturligvis positivt, at vores politikere nu gør noget det har længe været tiltrængt, hvilket vi fra Grundejeren.dk s side løbende har påpeget. På den positive side kan det også nævnes, at det ser ud til, at der fra 2019 vil foreligge et konkret grundlag for beregning af ejendomsværdiskat og grundværdi, fordi man vil tage udgangspunkt i handelspriserne. Dette princip har Grundejeren.dk i hele forløbet været talsmand for, så det kan vi være tilfredse med, især fordi man derved undgår den usikkerhed og urimelighed, der er kommet til udtryk i det nuværende system, hvor beregningen beror på et skøn. Det er også positivt, at forslaget tager højde for en mere korrekt beregning af grundværdien for etageboliger. Det negative efter vores mening er: At vi skal vente helt til 2021 inden vi slipper for det usikre beregningsgrundlag som vi i mange år har været underkastet. At regeringen ikke har haft mod til grundlæggende at ændre systemet. Man kunne f.eks. have besluttet at have en samlet vurdering af grund og bygning. At man alene foreslår en indefrysning af ejendomsskatterne for alle boligejere (ikke kun for pensionister). Grundejeren.dk har været talsmand for en avanceskat mod lavere ejendomsskatter, så der først sker en væsentlig beskatning, når værdierne realiseres. En indefrysning betyder ikke, at man kan blive længere i sin bolig, den æder af friværdien og skal i øvrigt forrentes år for år. Dette er blot et meget kort resumé. Lad os se, hvordan forslaget ser ud, når det er kommet igennem forhandlingerne i Folketinget. Birgit Philipp formand MEDLEMSMØDE Status på klimaveje side 5 Flere og flere går sammen om at passe deres veje side 6

3 3 GRUNDEJEREN.DK NR 35 NOVEMBER 2016 Hvem har ansvaret for glatførebekæmpelse? Føljetonen om ansvaret for glatførebekæmpelse fortsætter her. Højesteret har afgjort, om det er grundejeren eller grundejerforeningen der skal betale erstatning, når mangelfuld glatførebekæmpelse er skyld i personskade. AF ADVOKAT (L) MORTEN MARK ØSTERGAARD BUUSMARK ADVOKATFIRMA I Grundejeren nr. 32 skrev jeg om ansvaret for glatførebekæmpelse på baggrund af Vestre Landsrets dom af 10. april Jeg sluttede artiklen af med bemærkningen om, at der var grund til at se frem imod Højesterets afgørelse. Denne afgørelse fik vi den 21. juni Grundejeren bestred ikke for Højesteret, at det i første række er grundejeren, der er ansvarlig for glatførebekæmpelsen ud for grundejerens ejendom. Spørgsmålet for Højesteret var derfor alene, om grundejerforeningen skulle friholde grundejeren for det erstatningskrav, som grundejeren var blevet afkrævet af skadelidte, der var faldet som følge af manglende glatførebekæmpelse. Højesteret fandt ikke, at den dagældende vejrenholdelseslov var til hinder for, at en grundejer indgik aftale med en juridisk person, herunder en grundejerforening om udførelse af vintervedligeholdelse. Dette ville ikke fritage grundejeren for sin pligt, men ville give mulighed for at rejse regreskrav overfor den, som grundejeren havde indgået aftale med. Herefter udtalte Højesteret, at den pågældende grundejerforenings vedtægter var formuleret, så de omfattede vintervedligeholdelse;..herunder..ren og vedligeholdelse af fællesanlæg og fællesarealer.. snerydning, glatføregrusning etc. På veje, stier og fællesarealer.. Højesteret fandt derfor, at grundejeren med rette kunne forvente, at foreningen udførte glatførebekæmpelse på den private fællesvej ud for hendes ejendom, og at foreningen derfor skulle friholde hende for kravet fra skadelidte. Under landsretssagen blev det tillige prøvet, hvorvidt vintervedligeholdelse kunne rummes i en lokalplan i henhold til planlovens 15, stk. 2. Højesteret fandt ligesom mindretallet i landsretten, at kommunens bestemmelser i lokalplanen om vintervedligeholdelse havde hjemmel i 15, stk. 2. Som jeg beskrev i den tidligere artikel, er privatvejsloven i skrivende stund tavs omkring muligheden for at indgå aftale om vedligeholdelsespligten med juridiske personer. Det er min vurdering, at Højesteretsdommen selvom den tager udgangspunkt i den tidligere vejrenholdelseslov vil være retningsgivende for spørgsmålet om, hvorvidt en grundejerforening eller et vejlaug, der i sine vedtægter har påtaget sig vintervedligeholdelsen, vil kunne blive forpligtet til at friholde en grundejer, der bliver mødt af et ersatningskrav fra en person, der er kommet til skade på grund af manglende opfyldelse af vedligeholdelsespligten. Grundejerforeninger bør som følge af dommen fremadrettet være endnu mere opmærksomme på formuleringen af de vedligeholdelsesbestemmelser, der fremgår af foreningens vedtægter. Husadvokaten skifter adresse. Grundejeren.dk har igennem flere år haft et tæt samarbejde med advokat Morten Mark Østergaard. Dette samarbejde fortsætter med fuld styrke blot fra en ny adresse. Fremadrettet kan Morten kontaktes på telefon og [email protected] Morten Mark Østergaard. partner (L) har speciale i fast ejendom og miljøret, herunder vejlovgivning og har ført en række sager for grundejere og offentlige myndigheder indenfor disse områder. Herudover er Morten en flittig foredragsholder indenfor disse områder. Læs mere på

4 GRUNDEJEREN.DK NR 35 NOVEMBER behov, så står de for 30 % af den samlede partikeludledning. Elle med andre ord: Ved at erstatte lidt brændefyring med fjernvarme kan udledningen af skadelige fine partikler reduceres lige så meget som ved at forbyde alle biler i byen. Det er en konklusion, der burde få politikernes fulde opmærksomhed. Brænderøg er vores største miljøproblem Forureningen fra brændeovne er villaområdets mest helbredsskadelige miljøproblem. Vi har alle et ansvar for at løse problemet. Nu kan borgerne i Vanløse få målt luftkvaliteten. Voldsom forurening Den voldsomme forurening fra brændeovne skyldes, at selv en helt ny miljømærket brændeovn, der fyres helt optimalt, udleder over 25 gange flere partikler pr. energienhed end en 10 år gammel lastbil uden partikelfilter. Og alle nye lastbiler har i dag partikelfiltre. Ældre ovne eller ovne der fyres galt forurener endnu mere. Men nye ovne og korrekt fyring løser ikke problemet. Til trods for den voldsomme forurening, så er brændeovne forsat fritaget for afgifter og fremstår derfor som økonomisk attraktive sammenholdt med miljørigtig fjernvarme. I figuren er vist forurening fra varmekilder under optimal fyring. Til sammenligning er vist forureningen fra en lastbil fra Forurening med fine partikler AF KÅRE PRESS-KRISTENSEN, SENIORRÅDGIVER, DET ØKOLOGISKE RÅD Landets førende eksperter fra Aarhus Universitet har i foråret udgivet rapporten: Helbredseffekter og helbredsomkostninger fra emissioner i Danmark. Det er den hidtil mest detaljerede opgørelse af dødsfald og sygdom knyttet til brændefyring. Rapporten konkluderer, at forureningen med fine partikler fra brændefyring forårsager ca. 550 for tidlige dødsfald, ca luftvejslidelser og ca sygedage i Danmark hvert eneste år. Det Økonomiske Råd har i forlængelse heraf i deres årsrapport (Økonomi og Miljø 2016, Kapitel II Luftforurening) beregnet, at forureningen fra brændefyring koster det danske samfund ca. 5,7 mia. kr årligt. Et beløb vi alle betaler via skatter og et dårligere helbred. Derfor konkluderer Det Økonomiske Råd, at der er akut behov for regulering af forureningen. I praksis er sundhedsskaderne sandsyn- ligvis væsentligt større, da opgørelserne ikke inkluderer indeklimaforurening, de særlig skadelige ultrafine partikler, det høje indhold af giftigt sod og en række kroniske lidelser relateret til luftforurening fra brændefyring. København er også ramt Selv om næsten alle boliger i København er forsynet med billig fjernvarme, så viser en detaljeret opgørelse fra Aarhus Universitet i 2015, at brændefyring også er et voldsomt forureningsproblem i København. Opgørelsen viser, at de brændeovne i København i gennemsnit brænder væsentlig mindre træ af end i resten af landet. Men at brændeovnene alligevel udleder lige så mange fine partikler i en fyringssæson som al biltrafikken i byen forurener på et helt år. Til trods for, at brændeovnene kun dækker sølle 0,5 % af byens energi- 5,5 Gammel lastbil fra ,05 Gasfyr 5,5 Oliefyr 1,3 Fjernvarme (inklusiv kraftværk) 155 Ny miljømærket brændeovn (2015>) 320 Miljømærket brændeovn (2004>) Nyere brændeovn (1990>) Partikler (g/gj)

5 GRUNDEJEREN.DK NR 35 NOVEMBER Slemt i villaområderne Forureningen fra brændefyring er særlig koncentreret i villaområderne, hvor mange paradoksalt nok forventer, at der er ren luft. Men udledningen af partikler, tjærestoffer og dioxiner fra egen eller naboens brændeovn er villaområdernes mest helbredsskadelige miljøproblem. Modsat fjernvarme udledes den voldsomme forurening endda i lav højde. Brug næsen Det Økologiske Råd har foretaget en lang række målinger af ultrafine partikler fra brændeovne. Målingerne viser, at der er tydelig sammenhæng mellem røglugt og luftforurening fra brændeovne. Selv en svag røglugt indikerer, at luftforureningen typisk er 5-10 større end røgfri steder i samme villaområde, mens forureningen kan være over 50 gange større ved stærk røglugt, hvor niveauet ligger væsentligt over byens mest forurenede gader i myldretiden. Snak med din nabo, hvis du lugter røg fra hans brændeovn i din have. Hvis det ikke hjælper, så klag til kommunen. Jo flere klager desto flere ressourcer kan kommunen bruge på at løse forureningsproblemet. Røgfri boligområder Mange danskere er ikke opmærksomme på den voldsomme forurening fra deres brændeovn og de fyrer derfor i bedste mening. Derfor er behov for et grundlæggende oplysningsarbejde, der f.eks. kunne kører via en kampagne kalder Røgfri boligområder. Som led i kampagnen kunne holdes et stort informationsmøde for grundejerbestyrelsesmedlemmer, hvor der fordomsfrit informeres om forurening fra brændefyring f.eks. i samarbejde med Astma-Allergi Danmark, Lungeforeningen eller Kræftens Bekæmpelse. Efterfølgende kunne den enkelte grundejerforening overveje at træffe en principbeslutning om, at der ikke anvendes brændeovne i foreningen. Selv om beslutningen ikke kan håndhæves, så vil en sådan beslutning alligevel have en positiv effekt på luftkvaliteten. Samarbejde om målinger I samarbejde med Grundejeren.dk og Vanløse Grundejersammenslutning vil Det Økologiske Råd her i november måned gennemføre målinger i fem villaområder i Vanløse, hvor der er brænderøg og indeklimamålinger samt miljøregnskaber for fem familier i Vanløse, der anvender brændeovn. Derved kan det afklares, hvor høje forureningsniveauer der er i villaområderne, og i stuerne hos de familier, der bruger brændeovn. Alle i undersøgelserne forbliver naturligvis anonyme. Hvis du har forslag til, hvor i Vanløse vi skal måle luftforurening fra brændefyring eller du gerne vil have målt luftforureningen i din stue, når du anvender brændeovnen, så skriv til: [email protected] Tilbuddet gælder desværre kun personer bosiddende i Vanløse. Projektet er støttet af EU LIFE-programmet og Vanløse Lokaludvalg. Nye publikationen Som led i det store EU-projekt Clean Heat udgiver Det Økologiske Råd nu et nyt hæfte med al den nyeste viden om forurening fra brændefyring og nogle print-selv foldere, der kan runddeles af grundejerforeninger eller af personer, der gerne vil informere om forureningen. Materialer kan frit downloades på Det Økologiske Råds hjemmeside fra uge 44: Det Økologiske Råds arbejde med brændefyring er støttet af det store EU LIFE projekt: Clean Heat og af den amerikanske klimafond: Climate Works Foundation. MEDLEMSMØDE Status på klimaveje Mandag, den 28. november 2016 holder GRUNDEJEREN.DK medlemsmøde, hvor der skal gøres status på situationen rundt om i København, hvor man er i gang med under én eller anden form at etablere klimaveje. Kom med og stil spørgsmål til Hofor, Teknik og Miljøforvaltningen og rådgivere Vi tager udgangspunkt i konkrete cases, og vi hører gerne fra jer, hvis I sidder i en situation, som kunne egne sig. Send en kort beskrivelse til [email protected], så kontakter vi jer. Mødet finder sted på Kulturstationen Vanløse kl Når vi er nået længere i den konkrete planlægning, vil der gå et elektronisk nyhedsbrev om mødet ud til alle, som vi har mailadresser på så sørg derfor venligst om at sikre, at jeres bestyrelse er opdateret i vores sekretariat. På gensyn!

6 GRUNDEJEREN.DK NR 35 NOVEMBER Københavnske grundejere sætter rekord: Flere og flere går sammen om at passe deres veje Privatvejsgruppen i Københavns Kommune udpeger 2016 til rekordår: I 57 % af årets vejprojekter har grundejerne selv håndteret istandsættelsen og har derved sparet penge og skænderier over hækken. AF MIA JØRGENSEN, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE Når en privat fællesvej trænger til istandsættelse, medfører det ofte uenighed ikke kun mellem grundejerne og kommunens tilsynsfolk, men også mellem ellers fredsommelige naboer. Men takket være en stor indsats fra grundejerne selv er det lykkedes at skabe en positiv udvikling, hvor stadig flere grundejere enes om istandsættelsen, uden at kommunen er nødt til at rykke ind for at gennemføre den nødvendige istandsættelse på grundejernes regning. Positiv udvikling Privatvejsgruppen i Københavns Kommune udpeger 2016 til rekordår: I 57 % af årets vejprojekter har grundejerne selv håndteret istandsættelsen og har derved sparet penge og skænderier over hækken. Den positive udvikling er startet for et par år siden, da Privatvejsgruppen kontaktede de to københavnske grundejerorganisationer Grundejeren. dk og Sundbyernes Grundejerfællesskab for at få løst op for de ved-varende udfordringer. Organisationerne nåede sammen med kommunen frem til, at en bedre dialog måtte være vejen frem. Ros til grundejerne Grundejerne har i den grad har taget arbejdstøjet på og haft indstillingen om, at det her skal vi nok klare. Så jeg vil gerne rose grundejerne. De er virkelig trådt i karakter, har taget opgaven på sig og løftet den helt frem til mål. Vi kan selvfølgelig ikke helt afskaffe utilfredsheden med istandsættelserne, for vejene skal jo laves og koster stadig grundejerne penge. Men ved at forberede og oplyse dem grundigt, kan vi hjælpe dem videre til nogle gode løsninger, hvor de har fuld indflydelse både på økonomien, de vejtekniske løsninger, belægningen, valg af entreprenør og omfanget af istandsættelsen, siger Søren Kastoft. Enkelt grundejer kan spænde ben På dialogmøderne er det kommet frem, at det i praksis har været svært for grundejerne at nå til enighed, fordi det fx har været nemt for en enkelt grundejer at spænde ben for resten. Derfor går kommunen nu aktivt ind og hjælper i de situationer, hvor nogle af grundejerne ikke vil være med i et fælles projekt. Hjælpen består i at dele påbuddene op, så de grundejere, der stiller sig uden for fællesskabet, sagsbehandles særskilt. På den måde står de ikke i vejen for dem, der gerne vil arbejde sammen for en fælles løsning. De rette sidder med om bordet Ud over at drøfte istandsættelser, bliver dialogmøderne også brugt på at tale om bl.a. klimasikring, gadebelysning, nabostøj og parkering på de private fællesveje. Derfor er det blevet fast praksis, at kommunen tager en vifte af fagfolk med til møderne alt efter, hvad der står øverst på grundejernes dagsorden. Det er møderne blevet endnu bedre af, for når vi sørger for, at de rette sidder med omkring bordet, kan grundejerforeningerne få svar på en masse af deres spørgsmål via én indgang, så de undgår at fare vild i den kommunale jungle. Vi kan tydeligt mærke, at de føler sig godt behandlet og oplever, at de får nogle gode svar med hjem til deres bagland, siger Søren Kastoft. For mere information kontakt Teknikog Miljøforvaltningen via pressetelefon: Dialogmøder med effekt I dag holder kommunen derfor halvårlige dialogmøder med de to organisationer, som hver gang tager spørgsmål med fra deres eget arbejde og fra medlemmerne. Enhedschef Søren Kastoft fra Teknik- og Miljø-forvaltningen fortæller, at møderne har haft den ønskede effekt er det år, hvor flest grundejere har taget opgaven på sig med at istandsætte deres vej. Ud af de 30 påbud, kommunen har udstedt i år, er 17 blevet fulgt til dørs af grundejerne selv. Det er en succesrate på 57 %.

7 GRUNDEJEREN.DK NR 34 JUNI Bestyrelsen Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København Sekretariat Anne Brix Christiansen Dyssevænget 74,2700 Brønshøj Tlf [email protected] Juridisk Hotline Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. Kontakt: Advokat (L) Morten Mark Østergaard Forum Advokater, Tlf.: Forsikring Kollektiv ledelses og bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb kr. årligt Kontakt: HDIGerling Teamleder Tenna Larsen [email protected] T: M: Medlemsblad Redaktionsudvalget: Poul Hounsgaard, Hanne Skovsgaard, Anne Brix og Birgit Philipp [email protected] Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Michael Mossefin/Paramedia 1839 Forsidefoto: Pexels ISSN: Formand Birgit Philipp Valgt i 2015 for GF Søndre Hanssted Jura [email protected], Tlf Kasserer Poul Hounsgaard Valgt i 2016 for GF Sundbyvang Økonomi & blad [email protected] Næstformand Anne Brix Christiansen Valgt i 2016 for GF Danas Park Hanne Skovsgaard Valgt i 2016 for GF Forfatterkvarteret Arrangementer & redaktionsudvalg [email protected] Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2015 for Brønshøj Præstegårds GF Skilte, veje & snerydning [email protected] Erik Jønsson Valgt i 2016 for Kirkestiens Villakvarter Forsyningsvirksomhed [email protected] Hans Christian Preene Valgt i 2015 for GF Søndre Hanssted [email protected] SUPPLEANTER 1. suppleant Jørgen Tetzschner Valgt i 2016 for Brønshøjgaards Haveby [email protected] 2. suppleant HansJørgen Lykkeboe Valgt i 2016 for Valby & Omegns Byggeforening [email protected] BYDELSUDPEGEDE BESTYRELSESMEDLEMMER Steen A. S. von Lorenzen Udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning Parkering, skiltning & veje [email protected] VALGTE REVISORER 1. Per Rahbek Valgt i 2016 for Valby og Omegns Byggeforening 2. Jens Kolind Valgt i 2015 for GF Søndervang Suppl. Ib Vilhelmsen Valgt i 2016 for GF Søndre Hanssted Medlemsforeninger 2100 Østerbro Ny Ryvang Villakvart. Vejlaug Solvænget m.v., Ejerlaug vedr. rækkehuse Strandpromenade Kvarterets Grundejerlaug 2300 Sundbyerne Fredenshøj GF Lykkehøj GF Møllely GF Odin GF Strandengen GF Sundbyvang GF Ulrick Birchs Allé Vejlaug Valhal GF Vestre Solvang GF 2400 NV Dortheavejs Vejlaug Enebærvej GF Utterslevhøj GF 2500 Valby Ankeret GF Frilands Allés Vejlaug Dæmningen GF Forfatterkvarteret GF Gl. Østengaard GF Hestehaven GF Højmark GF Kløverbladet GF Lyset GF Nordre Hanssted GF Nybovej GF Ny Østergaard Villaby GF Strandlyst GF Søholm GF Søholm Parkby GF Søndervang GF Søndre Hanssted GF Trekantens Vejlaug Ulriksdal GF Valby Bakkes Vejlaug Valby og Omegns Byggef. Valby Nye Villakvarter Vigerslev Haveforstad GF 2700 Brønshøj Boeslunde GF Brønshøjgårds Haveby GF Brønshøj Kirkevejs Vejlaug Brønshøj Parcelforening Brønshøjs Præstegård GF Brønshøj Præstegårdsø Danas Park GF Enighedens Vejlaug Frederikssundsvej 333 EF Godthaab GF Holcks Plads Husum Haveby GF Håbets Allé Vejlaug m.fl. Kirkemosens Haveby GF Lille Husum GF Solhøj GF Søgaard GF Vejforeningen af 11/ Vanløse Bakke Allé GF Bakkedal GF Damhussøen GF, Fossgården GF Frederiksgårds Allé Vejlaug Hasselvængets Ejerlaug Holmestien GF Katrinedal GF Kildeåens Haveby GF Kirkestiens Villakvarter GF Kæragervej GF Langkærvej/Ledagersti GF Løvholmens Vejlaug Morsøvej af 1945 GF Ofea Plads GF Slotsherrens Bro GF Thorupgårdens Haveby GF Toftøjevejens Vejlaug Tornestykkets Vejlaug Vanløse Haveby GF Vanløse Ny Villakvarter GF Vanløse Stationsby GF Aabakken GF