27 november Fokus på Vanløse

Transkript

1 Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København 27 november 2013 Fokus på Vanløse Foretræde i TMU... side 3 Rockerborgen i Vanløse... side 4-5 Beslutnninger i TMU... side 6 Jakob Hougaard... side 7 Jakob Næsager... side 9 De private fællesveje igen... side Faskinetræf på Bangsbo Plads... side Entreprenører sylter vejarbejde... side 14 Naboret - hvad er det?... side 15 Parkeringszoner... side Affaldssortering... side Lokalplan for Godthåbsvej... side Valg til lokaludvalgene... side 24

2 Fakta om grundejeren.dk Bestyrelsen Sekretariat Valgt på repræsentantskabsmødet: Formand: Birgit Philipp Valgt i 2013 for GF Søndre Hanssted Jura bp@grundejeren.dk Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2012 for GF Sundbyvang Vand og kloak ph@grundejeren.dk Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2013 for Valby & Omegns Byggeforening Kommunalplaner hjl@grundejeren.dk Hanne Skovsgaard Valgt i 2012 for GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Arrangementer & redaktionsudvalg hs@grundejeren.dk Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2013 for Brønshøj Præstegårds GF Skilte, veje & snerydning gss@grundejeren.dk Jørn Palm Valgt i 2012 for GF Søndervang Vedtægter jp@grundejeren.dk Michael Christensen Valgt i 2013 for GF Danas Park Snerydning & redaktionsudvalg mc@@grundejeren.dk Bydelsudpegede medlemmer: Steen A. S. von Lorenzen Udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning Parkering, skiltning & veje sl@grundejeren.dk Hans Aage Zabel Udpeget af Brønshøj Grundejerforening Vejsyn & renovation hz@grundejeren.dk Valgte bestyrelsessuppleanter: Leif Pedersen Valgt i 2013 for GF Søndervang lp@grundejeren Valgte revisorer: 1. Per Rahbek Valgt i 2012 for Valby og Omegns Byggeforening 2. Henning Jensen Valgt i 2013 for GF Søndre Hanssted Suppl. Jens Kolind Valgt i 2013 for GF Søndervang Medlemsforeninger Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Erik Honoré Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse Tlf.: sekretariat@grundejeren.dk Juridisk Hot-line Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. Forsikring Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb. 900 kr. årligt Medlemsblad Redaktionsudvalget: Erik Honoré, Hanne Skovsgaard og Michael Christensen. redaktoer@grundejeren.dk Fotsidefoto: Fakkeloptog i Vanløse v/jan Mørch Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Erik Honoré Tryk: Lasertryk ISSN: Østerbro 2500 Valby 2700 Brønshøj 2720 Vanløse Horserødvej Vejlaug Ny Ryvang Villakvarters Vejlaug Solvænget m.v., Ejerlaug vedr. rækkehuse Strandpromenade Kvarterets Grundejerlaug 2300 Sundbyerne Fredenshøj GF Italiensvej Nordøst GF Lykkehøj GF Møllely GF Odin GF Strandengen GF Sundbyvang GF Ulrick Birchs Allé Vejlaug Valhal GF Vestre Solvang GF 2400 NV Dortheavejs Vejlaug Enebærvej GF Utterslevhøj GF Ankeret GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Frilands Allé GF Dæmningen GF Gl. Østengaard GF Hestehaven GF Højmark GF Kløverbladet GF Lyset GF Nordre Hanssted GF Nybovej GF Ny Østergaard Villaby GF Strandlyst GF Søholm GF Søholm Park GF Søndervang GF Søndre Hanssted GF Trekantens Vejlaug Ulriksdal GF Valby Bakkes Vejlaug Valby og Omegns Byggeforening Vigerslev Haveforstad GF Boeslunde GF Brønshøjgårds Haveby GF Brønshøj Kirkevejs Vejlaug Brønshøj Parcelforening Brønshøjs Præstegård GF Brønshøj Præstegårdsø Danas Park GF Enighedens Vejlaug Frederikssundsvej 333 EF Holcks Plads Husum Haveby GF Håbets Allé Vejlaug m.fl. Kirkemosens Haveby GF Lille Husum GF Solhøj GF Søgaard GF Vejforeningen af 11/ Bakke Allé GF Bakkedal GF Damhussøen GF, Fossgården GF Frederiksgårds Allé Vejlaug Hasselvængets Ejerlaug Holmestien GF Katrinedal GF Kildeåens Haveby GF Kirkestiens Villakvarter GF Kæragervej GF Langkærvej/Ledagersti GF Løvholmens Vejlaug Morsøvej af 1945 GF Ofea Plads GF Slotsherrens Bro GF Thorupgårdens Haveby GF Toftøjevejens Vejlaug Vanløse Haveby GF Vanløse Ny Villakvarter GF Vanløse Stationsby GF Aabakken GF 2

3 Foretrædet i TMU angående rockerborgen! Forelagt skriftligt for Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer inden udvalgsmødet den 7. oktober Tak for muligheden for foretræde. Jeg møder på vegne Grundejeren.dk (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København) med knapt 7000 medlemmer. G/F Vanløse Ny Villakvarter er én af vores medlemsforeninger. Københavns kommune har i over et år vidst, at beboerne i G/F Vanløse Ny Villakvarter i Vanløse havde store problemer med den rockerborg, som var blevet etableret i deres område. Beboerne bad for mange måneder siden Københavns kommune om hjælp, men indtil nu har der ingen lydhørhed været fra borgmester Ayfer Baykal. Borgmesteren har anmodet sine jurister om at undersøge, om der er hjemmel til at udstede et forbud. Kommunens jurister når frem til, at når der ikke er en lokalplan, kan KK ikke udstede et forbud. Kommunens jurister mener ikke, at der er bestemmelser i planloven, som kunne finde anvendelse og undersøger ikke domspraksis til bunds. Kommunens jurister undersøger heller ikke, om der i denne konkrete sag er en tinglyst servitut, som kunne anvendes. Det er simpelthen ikke godt nok! Borgerne, altså Vanløse Ny Villakvarter, har derfor været nødt til at betale for advokatbistand. Advokat Morten Mark Østergaard, Forum Advokater A/S, har vurderet sagen og udfærdiget et notat, bilag 1, hvori det påpeges, 1) at kommunen med hjemmel i planlovens 43 kan nedlægge forbud for at sikre overholdelse af servitutbestemmelser, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan, (der er en deklaration på ejendommen, bilag 2, 1, 5 og 10) 2) at der efter planlovens 12, stk. 3 kan nedlægges forbud mod en anvendelse, der er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, jf. UfR H. 3) at det i Retten i Roskildes dom af 1. marts 2012 (sag 11A- 2706/2011) vedr. planlovens 35 fastslås, at en anvendelse til klubformål ikke er forenelig med den almindelige planretlige forståelse af begrebet beboelse. Herudover kunne man have anvendt planlovens 14. Ejendommen er ligeledes omfattet af boligreguleringslovens 46, stk. 1, hvorefter en ændring i anvendelsen til andet end boligformål kræver kommunens tilladelse, jf TfK En sådan tilladelse ses ikke at være givet. Det er det arbejde, som kommunens jurister burde have udført for sine borgere, og det er borgmesterens ansvar, at det ikke er udført godt nok. Dette mangelfulde arbejde har medført, at borgerne, der i forvejen betaler forvaltningens lønninger, herudover skal bruge egne beskattede midler på en advokatundersøgelse! Grundejeren.dk trådte for nogle måneder ind i sagen til støtte for Vanløse Ny Villakvarter og har anmodet professor, dr. jur. Peter Pagh om en udtalelse. Den fremlægges som bilag 3. Heraf fremgår, at det er professor Paghs opfattelse, at anvendelse af ejendommen til rockerklubhus er i modstrid med servitutten. Kommunen vil derfor kunne nedlægge et forbud mod ejendommens anvendelse som klubhus efter planlovens 43. Der vil herved fx kunne henvises til UfR Ø. denne ændrede anvendelse er en planlægningsmæssig relevant forskel. Der vil på dette punkt yderligere kunne henvises til Roskilde Byrets dom af 1. marts 2013, Konklusion: Sammenfattende er det min (altså PP s) opfattelse, at Københavns kommune på grundlag af servitutten kan forhindre, at ejendommen anvendes til klubhus, og at et forbud efter planlovens 43 kan nedlægges, Det er klart, at der er en procesrisiko forbundet med ethvert forbud, men i sidste ende er det jo domstolene og ikke forvaltningen, der skal bedømme, om et forbud er inden for lovens rammer. Faktum er, at borgerne i Vanløse er taget som gidsler af forvaltningen i dennes vurdering af procesrisikoprocenter. Man kan stille det spørgsmål: Hvor lille skal procesrisikoen være, før man som kommune stiller sig på beboernes side frem for på rockernes? Når man bevidst fravælger at benytte de muligheder for at handle, som én af Danmarks førende planretsprofessorer og tidligere konstitueret landsdommer, Peter Pagh, påviser, kan det efter vores opfattelse sidestilles med at give rockerne carte blanche. Hvis kommunen vælger at handle juridisk, altså at udstede et forbud, hvilket man kunne have gjort for længst, er der næppe nogen, der vil kritisere kommunen, ej heller hvis sagen efterfølgende indbringes for domstolene af rockerne. Det er faktisk en win-win situation : Hvis kommunen får medhold, vil en sådan afgørelse danne præcedens for et betydeligt antal ejendomme, hvor københavnerservitutten er tinglyst, og hvis kommunen ikke får medhold, vil det tydeliggøre behovet for en bedre lovgivning. Det må undre, at når det ude i landet, bl.a. i Roskilde og Ringsted, kan lykkes af få rockerne ud med hjemmel i gældende lovgivning, hvorfor kan det så ikke lykkes i København? Svaret er, at det kan det også, og kommunen burde have handlet for længst. Det er fint, at der nu foreligger et forslag fra S og C til konkret handling tak for det! Men vi mener stadig, at det er vigtigt, at der hurtigst muligt nedlægges et forbud mod den aktuelle brug af ejendommen, så det sikres, at naboerne i løbet af meget kort tid igen kan være trygge i eget hjem. Kommunen har hele tiden KUNNET bruge juraen og nedlægge forbud indtil nu har den bare ikke VILLET! Det er simpelthen ikke i orden! Birgit Philipp, cand.jur., mediator Formand for Grundejeren.dk (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København) 3

4 Rockerborgen i Vanløse - sammen er vi stærke! Når politikere i Københavns borgerrepræsentation og Grundejeren.dk står sammen, sker der noget: Den 2. oktober tog Grundejeren.dk problematikken op den 9. oktober blev der nedlagt forbud! Af Birgit Philipp, cand.jur., pens. advokat Formand for Grundejeren.dk Foto: Jan Mørch Den 7. oktober 2013 mødte jeg for Teknik og Miljøudvalget i København. Når man får bevilget foretræde, har man 10 minutters taletid inden selve udvalgsmødet, og den tid blev brugt til at søge at overbevise udvalget om, at der var juridisk grundlag for (hjemmel til) at nedlægge et forbud mod rockerborgen i Vanløse. Kommunens egne jurister havde hele tiden ment, at kommunen ikke kunne gøre noget. Det talepapir, jeg havde udarbejdet til lejligheden, kan ses på forrige side. Heraf fremgår også de juridiske argumenter og den dokumentation, der blev bragt på banen. Professor, dr. jur. Peter Pagh, som er én af vores fremmeste eksperter på området, og som jeg havde rettet henvendelse til, støtter også vores synspunkter. På det efterfølgende møde i udvalget samme eftermiddag vedtog udvalget énstemmigt, både at der skulle nedlægges et forbud mod rockerborgen, og et forslag om, at der skulle etableres en særlig rockerpakke til stessning af rockerne, fremsat af Jakob Hougaard (S) og Jakob Næsager (K) altså en total sejr! Forud var gået et ultrakort forløb: Grundejeren.dk holdt et valgmøde den 2. oktober, hvortil vi havde inviteret alle medlemmer af Teknik og Miljø Udvalget. Jakob Hougaard (S), Jakob Næsager (K) og Karin Storgaard (DF) deltog. Formålet med mødet var at undersøge, hvad politikerne ville gøre for grundejerne i næste valgperiode. Et af de emner, der blev drøftet, var de problemer, som naboerne til rockerborgen på Tudskærvej i Vanløse (som ligger i vores medlemsforening Vanløse Ny Villakvarter), var tvungne til at leve med. Naboerne havde i over et år forsøgt at råbe Teknik og Miljøforvaltningen med borgmester/forvaltningschef Ayfer Baykal (SF) i spidsen, op, men uden held. Hvad sker i fremtiden: Nu fortsætter kampen så mellem Københavns kommune og rockerne, som naturligvis har ankemuligheder, hvis de ikke vil acceptere forbuddet. Sådan er det i en retsstat. Hvis Københavns kommune vinder sagen ved en domstol, vil en sådan dom kunne anvendes andre steder i landet (skabe præcedens). Hvis rockerne skulle vinde, vil en sådan afgørelse være et kraftigt signal til Folketinget om, at der er behov for ny lovgivning på området, fordi der synes at være bred enighed om, at rockerborge ikke hører til i villakvarterer. Der er allerede lydhørhed for dette synspunkt i Folketingets retsudvalg. Særligt om politiets rolle: Når man er så heldig at bo i en retsstat, må man ikke udøve selvtægt. Det overlades til myndighederne (politiet) at skride ind, hvis man bliver udsat for et overgreb. Fint nok, men det forudsætter, at politiet rent faktisk gør noget, ellers risikerer man, at man borgerne føler sig totalt afmægtige som tilfældet er på Tudskærvej. På Grundejeren.dk s valgmøde den 2. oktober deltog et par civilklædte betjente, så politiet havde forudset, at noget kunne ske. Samme aften og efter et TV-interview fik naboen til rockerborgen knust ruder. Når politiet påstår, at man er massivt til stede i området, kunne man måske have forventet, at denne massive tilstedeværelse havde udmøntet sig i nogle brugbare observationer. Hvis massiv tilstedeværelse derimod betyder, at politiet kører i bil gennem området X antal gange dag og nat, vil jeg vove at påstå, at det ikke er godt nok. Alle 3 BR-politikere udtrykte på mødet, at de ville gå ind i sagen, og de fik sagen op i pressen. Få dage efter (6.10.) arrangerede Jakob Hougaard og Jakob Næsager sammen med Grundejeren.dk et fakkeltog til rockerborgen. Her deltog mennesker - mindst. Det var et imponerende syn med den store menneskemængde over for Tudskærvej. Hele forløbet med massiv mediedækning, hvor især formanden for Vanløse Ny Villakvarter og nabo til rockerne Lars Georg Jensen var i front, fakkeltoget og Grundejeren.dk s juridiske og ressourcemæssige støtte, førte så til, at den 9. oktober, kun 7 dage efter valgmødet, blev både den rockerpakke, som Jakob Hougaard og Jakob Næsager havde fremsat forslag om, og rockerforbuddet, krævet af Grundejeren.dk, vedtaget det må vist siges at være noget nær rekord! 4

5 Birgit Philipp, Jakob Næsager og Jakob Hougaard ved demonstrationen i Vanløse Efter at forbuddet blev nedlagt 9.10., fik naboen igen sten gennem ruderne. Også denne reaktion kunne politiet måske have forudset. På medlemmerne af Grundejeren.dk s vegne, ja på alle grundejere i Københavns vegne, må vi kræve, at politiet sikrer vores villaområder effektivt, således at det kan være trygt for voksne og børn at bo der. Det er netop derfor, villaområderne vælges som boform af så mange på trods af stigende ejendomsskatter og den ekstra skat, der ligger i, at vi selv skal betale for vedligeholdelse af de private fællesveje. Det er også netop dette ønske om tryghed, der kommer til udtryk i den såkaldte københavnervedtægt, som er tinglyst på de fleste ejendomme i villaområderne i København. Denne vedtægt forbyder f.eks. udøvelse af erhverv fra parcellen og forbud mod foreningsdrift, fordi disse aktiviteter vil betyde forøget trafik, støj og røg, som vil være til gene for de øvrige beboere i området. Disse servitutter blev oprettet i begyndelsen af 19-hundredetallet, hvor mange af villaområderne blev etablerede. Dengang kendte man ikke til rockere, men selve hensigten med servitutten: at villaområderne skulle være trygge for beboerne, og at de ikke skulle generes af naboer, kom klart til udtryk allerede dengang, og denne norm gælder stadig - så meget desto mere - den dag i dag. Servitutten er altså ikke specielt rettet mod rockere, den er tænkt langt bredere: I et villaområde skal man opføre sig, så man ikke generer sine naboer, men den gælder naturligvis også for rockere. I de områder, hvor man har en sådan servitut, er den tinglyst på de enkelte ejendomme. Det betyder, at man må formodes at kende den, inden man køber/lejer en ejendom, og at man har forstået og accepteret, at den skal overholdes. Hvis man ikke er indstillet på at overholde disse bestemmelser, der gælder for alle beboere i området, skal man måske finde et andet sted at bo. Politiet vil formentligt sige, at der er ressourcemangel. Til det svarer Grundejeren.dk: Det er et spørgsmål om prioritering. Vi kræver, at trygheden i vores villaområder opprioriteres af politiet, så lovlydige familier, der er så uheldige at få en rockerborg som nabo, kan opholde sig i deres eget hjem uden at skulle frygte sten gennem ruderne eller det, der er værre! Specifikt kræver vi, at politiet nu udnytter alle de muligheder, de har, for at stresse rockerne ud af villaområderne, ved effektivt at gribe ind, hvis der foregår ulovligheder, så vi ikke om kort tid skal se en ny rockerborgproblematik et andet sted i et københavnsk villaområde. 5

6 Beslutninger i Teknik- & Miljøudvalget d 7. oktober 15 Beslutningsforslag fra Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti vedr. ophør af rockerborg på adressen Tudskærvej 30 i Vanløse ( ) At udvalget pålægger forvaltningen til øjeblikkeligt at håndhæve den servitut på ejendommen, som bestemmer, at huset kun må bruges til boligformål, herunder at grunden ikke må benyttes til Handel, Fabrik, Værksted eller anden Indretning, der foraarsager Larm eller Lugt, frembyder et ubehageligt Skue eller paa anden Maade efter Magistratens Skøn er til Ulempe for de omboende. I den forbindelse pålægges forvaltningen dels at indhente politiets vurdering af, om adressen ikke anvendes til beboelse, dels foretage en vurdering af, om huset anvendes til anden indretning, som er til ulempe for beboerne. Politiets og forvaltningens vurdering skal indgå som grundlag for bedømmelsen af, om ejendommens anvendelse er lovlig. At udvalget pålægger forvaltningen øjeblikkeligt at nedlægge forbud mod ejendommens anvendelse som rockerklubhus efter planlovens 43, hvis det konstateres, at husets anvendelse er ulovlig. BESLUTNING Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 7. oktober 2013 Udvalget besluttede: At udvalget pålægger forvaltningen til øjeblikkeligt at håndhæve den servitut på ejendommen, som bestemmer, at huset kun må bruges til boligformål, herunder at grunden ikke må benyttes til Handel, Fabrik, Værksted eller anden Indretning, der foraarsager Larm eller Lugt, frembyder et ubehageligt Skue eller paa anden Maade efter Magistratens Skøn er til Ulempe for de omboende. I den forbindelse pålægges forvaltningen dels at indhente politiets vurdering af, om adressen ikke anvendes til beboelse, dels foretage en vurdering af, om huset anvendes til anden indretning, som er til ulempe for beboerne. Politiets og forvaltningens vurdering skal indgå som grundlag for bedømmelsen af, om ejendommens anvendelse er lovlig. At udvalget pålægger forvaltningen øjeblikkeligt at nedlægge forbud mod ejendommens anvendelse som rockerklubhus efter planlovens 43, hvis det konstateres, at husets anvendelse er ulovlig. 16 Beslutningsforslag fra Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti vedr. anti-rockerpakke ( ) At Teknik- og Miljøudvalget pålægger borgmester og forvaltning i samarbejde med de øvrige relevante forvaltninger til hurtigst muligt at fremlægge en plan for udmøntningen af nedenstående antirockerpakke, herunder beder de relevante udvalg træffe beslutning om de konkrete punker: - Kontrolbesøg fra bygningsmyndighederne for at påse, at huset beboes og at bopælspligten overholdes. - Parkerings- og standsningsforbud foran rockerborgen for at undgå hasarderet kørsel gennem villakvarteret, når der foretages razziaer, herunder opsætning af bump m.v. - Besøg fra miljøkontrollen for at kontrollere støjniveauer samt for skadedyr. - Tjek af alle personer til rockerborgen for social snyd og bedrageri, herunder samkøring af registre over sociale ydelser - i samarbejde med Socialforvaltning og Jobcentre - Besøg af bevillingsmyndighederne for tjek for udskænkning af alkohol. - Rette henvendelse til de relevante myndigheder om: Indførelse af visitationszoner (Københavns Politi). - Tjek af alle personer, der kommer til rockerborgen for besiddelse af euforiserende stoffer eller andre ulovlige besiddelser (Københavns Politi) - Tjek af alle biler, der kommer til rockerborgen for at tjekke, at der er betalt skatter og afgifter (SKAT). - Ransagninger for stoffer, våben, tyvekoster m.v. (Københavns Politi) - Besøg af fødevarermyndighederne for kontrol af servering af i klubhus (fødevaremyndighederne). BESLUTNING Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 7. oktober 2013 Udvalget besluttede: At Teknik- og Miljøudvalget pålægger borgmester og forvaltning i samarbejde med de øvrige relevante forvaltninger til hurtigst muligt at fremlægge en plan for udmøntningen af nedenstående antirockerpakke, herunder beder de relevante udvalg træffe beslutning om de konkrete punker: - Kontrolbesøg fra bygningsmyndighederne for at påse, at huset beboes og at bopælspligten overholdes. - Parkerings- og standsningsforbud foran rockerborgen for at undgå hasarderet kørsel gennem villakvarteret, når der foretages razziaer, herunder opsætning af bump m.v.6 Besøg fra miljøkontrollen for at kontrollere støjniveauer samt for skadedyr. - Tjek af alle personer til rockerborgen for social snyd og bedrageri, herunder samkøring af registre over sociale ydelser - i samarbejde med Socialforvaltning og Jobcentre - Besøg af bevillingsmyndighederne for tjek for udskænkning af alkohol. - Rette henvendelse til de relevante myndigheder om: - Indførelse af visitationszoner (Københavns Politi). - Tjek af alle personer, der kommer til rockerborgen for besiddelse af euforiserende stoffer eller andre ulovlige besiddelser (Københavns Politi) - Tjek af alle biler, der kommer til rockerborgen for at tjekke, at der er betalt skatter og afgifter (SKAT). - Ransagninger for stoffer, våben, tyvekoster m.v. (Københavns Politi) - Besøg af fødevarermyndighederne for kontrol af servering af i klubhus (fødevaremyndighederne). 6

7 Kampen mod rockerborge skal fortsætte! Af Jakob Hougaard Medlem af Københavns Borgerrepræsentation Bosat i Vanløse. Nummer 3. på Socialdemokraternes opstillings-liste til valget d. 19. november Hvordan kan vi som samfund beskytte naboer rundt omkring i vores villakvarterer mod rockerbander, som slår sig ned i boligområder og generer naboerne? I flere kommuner beklager borgmestrene, at man har svært ved at smide rockerne ud af boligområderne med den gældende lovgivning. Det er nu blevet højaktuelt i København i forhold til rockerborgen i Vanløse. I udgangspunktet er det en voldsom provokation fra rockernes side, når de vælger at slå sig ned i et villaområde. For rockerne kender på forhånd naboernes indstilling: de er ikke velkomne. Hvem ville også stå med åbne arme og byde velkommen til naboer, som indretter motorcykelklub i en almindelig villa med markedets største og mest larmende motorcykler, som indretter villaen til smugkro med larmende fester hver weekend? Skal vi acceptere naboer, som får salgspriserne på vejen til at dykke, og reelt stavnsbinder naboerne? Jeg siger nej! Derfor er jeg glad for det samarbejde, vi har haft med grundejeren.dk omkring Bandidos klubhus i Vanløse, hvor naboerne turde stille sig op og fortælle om deres oplevelser. Og det er ikke artige ting, som naboerne har måtte finde sig i! Chikane, hensynsløs adfærd og trusler har været dagens orden. Det er for mig helt, helt uacceptabelt. Man føler sig jo retsløs i forhold til, at rockerne som våben anvender den private ejendomsret og har papir på deres hus. Derfor mener jeg, at København skal udfordre den gældende retsstilling. Hvis man fra Christiansborg mener, at vi skal prøve at smide rockerne ud af vores boligområder ved hjælp af Planloven, så skal vi gøre det. I Vanløse viser det sig, at kommunen kan smide Bandidos-rockerne ud af huset i Tudskærvej 30 ved at gøre brug af en servitut fra 1918, som slår fast, at huset skal bruges til beboelse og ikke må genere naboerne. I rockernes tilholdssted i Husumvej 60 er vi i øjeblikket ved at undersøge en tilsvarende servitut fra Hvis vi skan slå to fluer med ét smæk, så skal vi gøre det: rockerne skal ikke slå sig ned i et beboelsesområde. Sammen med Det Konservative Folkeparti har jeg og socialdemokraterne sat en dagsorden for nul-tolerance overfor rockernes hensynsløse adfærd. Vi skal blokere for rocker-klubhuse i alle lokalplaner over boligområder og byudviklingsområder og så skal kommunen iværksætte en anti-rockerindsats sammen med Politi og Skat. En indsats, som vi også håber på vælgerne husker, når de går ned og stemmer. Vi skulle gerne kunne fortsætte med at bekæmpe rockerne i boligområderne i de kommende år. Rockerborgen i Vanløse I Vanløse fik naboen Lars Georg Jensen kastet sten ind ad sine vinduer natten efter, at han fortalte sin historie i TV-Avisen. Men han gjorde det rigtige: stod fast på sin ret til at være tryg i eget hjem og det har heldigvis vist vejen for mange andre naboer, som nu tør sige fra! Det skal samfundet myndigheder og politikere bakke grundejerne 100 % op om. De inviterede paneldeltagere i Grundejeren.dk s valgmøde den 2. oktober (om bl.a. Rockerborgen) blev opfordret til at skrive et indlæg om aktuelle emner - det tilbud tog Jakob Hougaard imod. 7

8 Servicecheck af villa-servitutter Nyt medlemstilbud fra Grundejeren.dk - har vi en rockersikker servitut? Det spørgsmål ved vi, at der er mange, både bestyrelsesmedlemmer og andre i vores medlemsforeninger, der stiller sig selv i disse dage. Hvis det viser sig, at der ikke findes en sådan servitut, skal det i den enkelte sag aftales nærmere, om en egentlig sagsbehandling skal indledes, og hvad der i givet fald skal ske. Når dette ligger fast, kan grundejerforeningens bestyrelse få oplyst en fast pris på opgaven og en redegørelse for, hvilke skridt der skal foretages. Derfor oplyser vi allerede nu, at Grundejeren.dk er i fuld gang med at udarbejde et særligt tilbud et servitutcheck - til vores medlemmer, som kan skitseres som følger: For et fast mindre beløb kan bestyrelser i vores medlemsforeninger hos vores faste advokatforbindelse, advokat Morten Mark Østergaard, Forum Advokater A/S, få foretaget et check af, hvorvidt der på de pågældende ejendomme i grundejerforeningen er tinglyst en servitut, som vil kunne anvendes, hvis der skulle blive etableret en rockerborg i området. Man kan få et forslag til en velegnet servitut og man kan aftale, om grundejerforeningens bestyrelse selv vil sørge for tinglysning, eller om man vil overlade dette arbejde til advokat Morten Mark Østergaard. Når enkelthederne i dette medlemstilbud om kort tid ligger fast, vender Grundejeren.dk tilbage. I mellemtiden kan evt. spørgsmål rettes til Birgit Philipp formand@grundejeren.dk Har I en Rockerborg i jeres område? Det ser nu ud til, at såvel Teknik og Miljø Udvalget som Folketinget er indstillede på at gøre noget generelt for, at vi i fremtiden kan undgå, at der etableres rockerborge i villakvarterer. Derfor vil vi i Grundejeren.dk gerne have et overblik over, hvor der i København findes rockerborge, så meld hurtigt tilbage med oplysning om beliggenhed og en kort beskrivelse af de gener, I oplever. Hvis I kender til en rockerborg, som ligger i en nabogrundejerforening, der endnu ikke er medlemmer af Grundejeren.dk, må I meget gerne også oplyse os om dette. Det haster, så vend tilbage lynhurtigt! Birgit Philipp, formand formand@grundejeren.dk - T: Nyt system for ejendomsvurderinger? Birgit Philipp Pressemeddelelse Når vi nu skal have et nyt system for vurdering af ejendomme i Danmark, så hvorfor ikke kigge på, hvad udlandet gør, og lade sig inspirere?, siger formanden for Grundejeren.dk (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København), Birgit Philipp. Vi mener, at det er et problem, at man fra statens side énsidigt har lagt sig fast på at beskatte fast ejendom på tidspunkter, hvor fortjenesten ikke er realiseret. Når man skruer så kraftigt og uventet op for beskatningen, som det nu sker, medfører det, at mange mennesker vil være nødt til at gå fra hus og hjem tidligere, end de havde planlagt, og det er helt urimeligt. Vi forstår udmærket, at arbejdsfri fortjenester skal beskattes, men der er ingen fortjeneste, før der sker et salg af ejendommen, siger hun. Når vi nu skal have et helt nyt vurderingssystem, som et uvildigt ekspertudvalg skal finde frem til, var det måske på sin plads, at udvalget undersøgte de ordninger, man har i andre lande. Spanien f.eks. har man en forholdsvis lav ejendomsskat, men når ejendommen handles, bliver der opkrævet 7% moms af købesummen. Momsen betales af køber, og uden dokumentation for, at momsen er betalt, kan skødet ikke tinglyses. Sælger betaler en kapitalvindingsafgift på 35% af fortjenesten, altså af forskellen mellem sælgers oprindelige købesum og den aktuelle salgssum. Et koefficientsystem giver en reduktion i afgiften, jo flere år man har ejet ejendommen, og hvis man sælger ejendommen til f.eks. børn, får man også et nedslag. Grundejeren.dk opfordrer derfor til, at skatteminister Holger K. Nielsen i sit opdrag til ekspertudvalget inkluderer, at man skal undersøge de skattemodeller på området, der findes i andre lande, f.eks. inden for EU, således at vi i Danmark kunne nå frem til, at størstedelen af beskatningen lægges på fortjenesten, når den realiseres, slutter Birgit Philipp. 8

9 Vi skal ikke jage folk fra hus og hjem! Efter Grundloven er boligen ukrænkelig, men virkeligheden er, boligejerne udsættes for flere og flere krav. Mange af dem er endda dyre for boligejerne, og kan risikere at tvinge nogen fra hus og hjem. Af Jakob Næsager Medlem af Københavns Borgerrepræsentation Gruppeformand Nr. 2 på den konservative liste d. 19. november Stigende skatter Ikke alle husejere har kr. mere om året til at lægge i kommunekassen. Med den stigende grundskyld skat af grundens værdi vil en husejer i København i gennemsnit skulle betale kr. mere om året til kommunekassen. Det kan jage folk fra hus og hjem. Hverken børnefamilier eller pensionister har kr. ekstra om året til kommunen. Problemet med ejendomsskatterne, herunder grundskylden, er, at selvom ens hus eller grund stiger i værdi, får man ikke flere penge at betale med. Det kan i værste fald betyde, at folk tvinges til at sælge deres hjem. Vi konservative har foreslået, at grundskylden i København sættes ned, så det ikke kommer til at gå ud over den enkelte boligejer, at hans hus eller grund er steget i værdi. Forslaget går ud på, at grundskylden sættes ned i takt med, at vurderingerne stiger. På den måde holdes grundejerne skadesløse og kan forblive boende i deres eget hjem. Forslaget blev fremsat i forbindelse med behandlingen af budgettet for Desværre stemte de røde partier imod. Tværtimod var de så grådige, at de oven i købet valgte at bruge de 168 mio. kr., som grundejerne næste år skal betale mere i grundskyld. Forbud mod rockere I København er der flere rocker-borge. Desværre har flere rockerklubber valgt at slå sig ned i villa-kvarterer og boligområder. Det skaber stor frygt og utryghed hos naboerne. Mange har stadig den store rocker-krig i frisk erindring, og ønsker ikke at blive del i en ny rocker-fejde. I et villa-kvarter i Vanløse har en gruppe Bandidos-rockere desværre valgt at slå sig ned. Mange naboer har følt sig truet, børn har ikke turdet være alene hjemme, og andre igen har været utrygge ved at sove i deres eget hjem. Det er naturligvis uholdbart. Vi er derfor to medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, der har taget initiativ til et forbud mod rocker-borgen på Tudskærsvej i Vanløse. Heldigvis var der enstemmig opbakning på Rådhuset. Det kan tage nogle uger, inden forbuddet og evt. dagbøder bliver effektueret. Der er sendt et klart signal fra Rådhuset om, at rocker-borge i villa-kvarterer og beboelsesområder ikke er acceptabelt. Det må aldrig blive rockerne, der sætter dagsordnen. Heldigvis var der enstemmig opbakning på Rådhuset. Det kan tage nogle uger, inden forbuddet og evt. dagbøder bliver effektueret. Der er sendt et klart signal fra Rådhuset om, at rockerborge i villa-kvarterer og beboelsesområder ikke er acceptabelt. Det må aldrig blive rockerne, der sætter dagsordnen. Heldigvis var der i den konkrete grundejerforening en servitut, der kan bruges til at få sat rockerne på porten. Det er desværre ikke alle steder i København. Derfor har jeg og en kollega taget initiativ til, at vi nu får skrevet ind i alle nye lokalplaner, at rockerborge og rocker-klubhuse ikke må placeres i villa-kvarterer, boligområder og byudviklingsområder. Dette generelle forbud mod rockere håber vi bliver vedtaget i løbet af november. Private fællesveje Også på andre fronter oplever grundejerne at blive chikaneret. Kommunen stiller stigende krav til de private fællesveje, og regningen for disse nye krav havner hver gang hos grundejerne. Vi oplever også, at flere veje bliver lukket, enten helt eller delvist. Det sker bl.a. ved brug af bump og chikaner, ensretninger af veje og ved at gøre veje blinde. Det giver ofte et uhensigtsmæssigt trafikmønster, hvor en del trafik ledes ad private fællesveje. Det giver øget belastning og slid, som grundejerne også kommer til at betale for. Som eksempel kan jeg nævne, at trafikmængden er steget til det tredobbelte i kvarteret omkring Randbølvej, da kommunen valgte at lukke Randbølvej for gennemkørende trafik. Nye tider, nye løsninger Der er behov for at få rusket op i det trafikfjendske flertal på Rådhuset, der ofte sender regningen videre til grundejerne, hvad enten det er nye udgifter, der skal finansieres af grundskylden, eller det er nye chikaner af bilisterne, som ofte giver øgede gener for beboerne i byens villa-kvarterer. Tirsdag den 19. november har du mulighed for at bestemme, hvem der skal være din repræsentant på Rådhuset. Der er behov for et stærkt mandat til de personer og de partier, der vil tale boligejernes sag, så ingen tvinges fra hus og hjem. De inviterede paneldeltagere i Grundejeren.dk s valgmøde den 2. oktober (bl.a. om Rockerborgen) blev opfordret til at skrive et indlæg om aktuelle emner - det tilbud tog Jakob Næsager imod. 9

10 Når private fællesveje skal aflaste de offentlige! De private fællesveje, der løber parallelt med den nu ensrettede Randbølvej i Vanløse får afledningstrafik ind og dermed tredoblet gennemkørslen på de små villaveje. I frustration over, at ingenting sker, spærrede beboerne for gennemkørsel på Ådalsvej, Åbakkevej og Bangsbovej i efterårsferien - så man for en stund kunne nyde fortidens villavejsstemning. Fornøjelsen varede desværre ikke så længe, idet politiet fandt de fornødne ressourcer til at håndhæve den offentlige trafiks gennemkørselsret. Det er besluttet at gøre Flintholm Station med Frederikssundbanen, Ringbanen og Metroen til det store trafikknudepunkt. Her skal der med busser transporteres flere tusinde passagerer til fortrinsvis metroen. Vanløse får dermed mange nye buslinier gennem bydelen, hvilket betyder udvidelse af flere vejkryds. For at øge busfremkommeligheden valgte Københavns Kommune at lukke for udkørsel til Grøndals Park Vej fra Randbølvej. Københavns Kommune og Movia har under planlægningen konsulteret Vanløse Lokaludvalg, der da også har sat forskellige fingeraftryk på Vanløsedelen af Bynet 2018, som planen kaldes. Lokaludvalget gjorde opmærksom på, at lukningen/ensretningen af Randbølvej kunne give afledningstrafik på de paralelle private fællesveje. Kommunen mente ikke det ville blive et problem, men gav dog en garanti for at foretage de fornødne foranstaltninger, hvis der blev genereret mere trafik på sidevejene. Beboerne havde ikke tillid til denne garanti og forlangte foranstaltningerne indført inden en permanent lukning af Randbølvej, idet prøveafspærringen havde vist en voldsom forøgelse af gennemkørende trafik. Dertil kom de mange hundrede forældre, der hver morgen i bil skal aflevere børn på den nærliggende Katrinedal Skole og herefter ud på Grøndals Parkvej. Foranstaltninger Der blev holdt mange møder med beboerne og mange argumenter er føget hen over bordene, hvilket til sidst udvirkede et forslag fra forvaltningen, om at lukke de private fællesveje mod Grøndals Park Vej på samme måde som Randbølvej. Det accepterede beboerne, der så håbede at problemerne var løst. Men ak, politiet kunne ikke godkende lukningen af de små veje under henvisning til, at man ikke havde mandskab til at håndhæve disse lukninger. Jamen har man ressourcer til at håndhæve lukningen af Randbølvej, så ligger de andre veje lige ved siden af. Nu skeler politiet mere til at trafikken skal kunne afvikles og mindre til om det er offentlige eller private veje, der skal besørge en rimelig trafikafvikling i området. De mange vejbump i på vejene afholder åbenbart ikke de gennemkørende bilister fra at tage genvejen, men alligevel er forvaltningens nuværende forslag, at man plastrer vejene til med nogle flere bump. Mens kampen mellem beboere og kommunen raser tager den virkelig tunge trafik et smut ned ad de meget smalle villaveje, hvor de parkerede biler får sig nogle skrammer eller får revet sidespejlet af. Og ungerne har for længst fået forbud mod at opholde sig ved vejen, idet bilerne på de smalle veje ofte inddrager fortovet i kørebanearealet. Hvad er en privat fællesvej Der appeleres kraftigt til politikerne i Teknik- & Miljøudvalget, om at få sat skub i debatten om de private fællesveje. Vi taler jo ikke kun om lokal trafik, men om de mange privatbilister og vareleverancer, der gennem tiden har haft rute på Randbølvej fra Brønshøj-Husum og omegnen på vej til Frederiksberg og City. Det ville være klædeligt om kommunen respekterede begrebet privat fællesvej ved at gøre de nødvendige foranstaltninger - eller skal vi blot betale og samtidig overtage trafikken fra de offentlige veje. 10

11 Sallingvej Sallingvej De smalle private fællesveje bliver sat på noget af en prøve, når de mange og især tunge køretøjer skal passere. Stelerne ved vejbumpene må jævnligt udskiftes, når lastbiler har haft nærkontakt. Forvaltningens forslag er flere bump og nedlæggelse af adskillige p-pladser. Åbakkelvej Katrinedalsvej Ådalsvej Bangsbovej Skole Vanløse Allé Randbølvej Kilholmvej Rebildej Apollovej Grøndals Park Vej Flintholm Grøndals parken Frederiksberg Udkørsel til Grøndals Parkvej ikke tilladt. Indkørsel fra Grøndals Park Vej er tilladt. Offentlig vej Privat fællesvej Eksisterende vejbump Ved udmundingen af bl.a. Ådalsvej - der nu er stærkt trafikeret - opstår der farlige situationer, når de gennemkørende trafikanter skal ud på Grøndals Park Vej (Ring II). Tekst: Erik Honoré Foto: Beboerne 11

12 Faskinetræf på Bangsbo Plads! Grundejeren.dk inviterede, i samarbejde med Ecocon Miljø og en række private aktører, grundejerne til bygning af faskiner på fire forskellige grunde i efterårsferien. Af Erik Honoré Som bekendt har grundejeren.dk fået støtte hos Miljøstyrelsen til at klæde de københavnske grundejere på til at klimatilpasse deres huse. Dette vil foregå ved møder og workshops fra starten af 2014 i samarbejde med civilingeniør Kåre Press-Kristensen fra Ecocon Miljø. Da der har været en del skepsis omkring nedsivningseffekten i den meget lerede københavnske jord, har vi sat os for, at få undersøgt dette forhold inden møderækken med grundejerne. Efter gældende regler må der i øjeblikket ikke nedsives regnvand på egen grund, hvis huset er udstyret med f.eks. zinktagrender eller tagpap. Derfor har Grundejeren.dk og Ecocon Miljø - i samarbejde med Kønenhavns Kommune og Teknologisk Institut - besluttet at etablerer fire testfaskiner i det igangværende grundejerprojekt på Bangsbo Plads, der dels skal måle på vandets vildveje og nedsivningshastighed - og dels på udlening af tungmetaller og tjærestoffer fra zink og tagpap. Foto: Jan Mørch Det er lykkedes at få nogle af de store private aktører med i projektet, og på ideen om, at skabe et koncept til villaejerne. Ikke mindst Zacko-Lind Entreprenørfirma og Norrecco Jordbehandling er gået ind i projektet med stor entusiasme og megen velvilje. Når projektet er afsluttet i uge 45 opstartes målingerne - der foretages frem til foråret og forhåbentlig med de forventede måleresultater - vil de blive offentligjort bl.a. her i bladet. Vi håber også i næste nummer af Grundejeren.dk at kunne give nogle bud på omkostningerne ved etablering af flere faskiner samtidigt, hvad enten man ønsker det etableret af professionelle fra A til Z eller - om man vil gøre en del af arbejdet selv. Selvbyggerprojekt på Bangsbo Plads Fredag den 18. oktober var der gravet ud til de to første faskiner og interesserede husejere var inviteret med til startskuddet samt til overværelse af - eller deltagelse i - etablering af selve faskinerne, sandfang og rørføring. Ved en seance kl. 13 bød Kåre Press-Kristensen velkommen til de mange fremmødte. -I princippet kan grundejerne selv bygge en faskine, sagde Kåre, -men jeg vil anbefale at man lader professionelle foretage udgravningen. Og der kan være mange penge at spare ved at flere grundejere går sammen. Er man alene om det kan faskinen koste over kr. Går man flere sammen kan det måske koste det halve. Medlem af BR og Teknik- & Miljøudvalget Jakob Hougaard, der også er næstformand i HOFORS bestyrelse var meget begejstret for projektet. -I øjeblikket undersøger Københavns Kommune mange muligheder - f.eks. opsamling af regnvand, der hvor der er naturlige vandløb. Faskiner - som folk selv etablerer - er en god måde at sikre sig mod oversvømmelser i kælderen. De fire udpegede grunde til etablering af testfaskiner En del af testfaskine-projektet på Bangsbo Plads betales af Københavns Kommune og Vanløse Lokaludvalg. Samarbejdspartnere Det har været vigtigt - i forbindelse med etableringen af testfaskinerne - samtidig at finde et koncept for, hvordan flere grundejere kan gå sammen om etablering af et regnvandsanlæg med den nødvendige rådgivning og til en overkommelig udgift. I dette projekt har vi valgt at lade fagfolk grave ud til faskine, sandfang og rør - efter vores anvisninger - og bortskaffe jorden. Vi bygger selv faskinerne og etablerer den sammen med rørføringer og sandfang - ved denne lejlighed dog overvåget af fagfolk. En kloakmester skal frakoble regnvandet fra kloakken, som så udløser ca kr. retur til grundejeren fra HOFOR (40% af kloaktilslutningsbidraget). Endelig fjerner fagfolkene evt. restjord og genetablerer haven. Kåre Press-Kristensen (tv) og Jakob Hougaard byder velkommen itl faskinetræf 12

13 Mange grundejere mødte op, da faskinebyggeriet skulle påbegyndes. Kåre Press-Kristensen (siddende på hug) fortalte om processen og satte de involverede ingeniørstuderende i gang med samling af faskinerne i samarbejde med interesserede grundejere. Samarbejdsprojekt ecocon KØBENHAVNS KOMMUNE De fire grunde på Bangsbo Plads, hvor 33 grundejere undersøger mulighederne for et fælles projekt. Bangsbo Plads ligger i GF Katrinedal med 202 villaer og 16 større eller mindre karréejendomme. Der er ca. 3 km. privat fællesvej og 2 grønne fællesanlæg. 13

14 København beskylder entreprenører for at sylte vejarbejder Entreprenører indstiller for ofte vejarbejde, der ikke er færdigt, fordi de får andre opgaver. Det siger Københavns Kommune, der mener, at kaosset i de københavnske gader ville være mindre, hvis sanktionsmulighederne var bedre. Det meget vejarbejde i Danmarks største byer er blevet så om-fattende, fordi entreprenører alt for ofte holder pause, inden arbejdet gøres færdigt. Det har nemlig i årevis været omkost-ningsfrit for dem at lade et vejarbejde overskride tidsfristerne. Københavns Kommune og flere interesseorganisationer efterlyser bedre sanktionsmuligheder, og transportministeren er klar til at gribe ind, men entreprenørerne afviser kritikken. Niels Tørslev, der er centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, siger, at mange forsinkelser skyldes de entreprenører, som står for arbejdet på vejene.»entreprenører har travlt med at optimere deres drift på andre parametre end på at få lukket et stykke vejarbejde. Det betyder, at vi kan opleve, at nogle entreprenører er for længe om at gøre deres arbejde færdigt,«siger Tørslev. Han siger, at Københavns Kommune ikke kan gøre noget, hvis entreprenørerne går over tid.»selv om de f.eks. har en gravetilladelse til at forstyrre trafikken i 14 dage, så kan vi ikke gøre noget, hvis det f.eks. tager tre uger,«siger Niels Tørslev. Nyt lovforslag på vej Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) er klar med et nyt lovforslag med flere initiativer, som skal stoppe det omfattende vejkaos i København.»Jeg er bekendt med, at vejarbejder giver store udfordringer i navnlig København og jævnligt tester tålmodigheden hos dem, der færdes på vejene. Problemet er især ukoordinerede vejarbejder, hvor der bogstaveligt talt graves i øst og vest på samme tid, og når entreprenører overskrider den tidsfrist, der forinden har været aftalt med kommunen,«siger ministeren. I særlige tilfælde er der mulighed for bøder, hvis gravetilladelser ikke bliver overholdt. Men det kræver, at politiet bliver involveret, og det er ifølge Niels Tørslev ikke realistisk. Præcis hvor tit det sker, at entreprenører springer fra opgaver,vil Københavns Kommunene senere kunne oplyse. Men flere andre peger også på, at de manglende sanktionsmuligheder mod entreprenørerne er en del af årsagen til, at vejarbejde hver dag forsinker mange borgere i de store danske byer.»det er vores indtryk, at det er helt normalt, at entreprenørerne springer fra et arbejde midt i processen,«siger Torben Lund Kudsk, der er er afdelingschef i FDM, bilejernes brancheorganisation. Også FDM anbefaler, at der bliver åbnet for skrappere krav til entreprenørerne.»vi skal give entreprenørerne et incitament til at blive færdige og ikke bare lade deres arbejdssjak rende rundt et andet sted, hvor det passer bedre. Det er uheldigt, at der bliver spærret veje af, men at der så ikke sker noget. Derfor skal kommunen have mulighed for at sætte tommelskruen på entreprenørerne,«siger Torben Lund Kudsk, der er er afdelingschef i FDM. Pisk eller gulerod I brancheorganisationen Dansk Transport & Logistik opfordrer adm. direktør Erik Østergaard til, at kommunerne får bedre mulighed for at gribe ind over for entreprenører.»hvis der bliver brugt længere tid på et vejarbejde, kan kommunen ikke gøre noget. Det koster borgerne tusindvis af timer i køer. Derfor støtter vi klart op om, at myndighederne, som på alle andre typer arbejde, får mulighed for at give dagbøder, hvis man ikke er færdig til den aftalte tid,«siger Erik Østergaard. Han sidder i den såkaldte Trængselskommission, der i maj i år blandt andet anbefalede, at myndighederne får bedre muligheder for at skabe økonomiske incitamenter til at få gjort arbejdet færdigt. Niels Tørslev nævner ikke specifikke entreprenører. Det mener Dansk Vejforening, der har en række entreprenører som medlemmer, at kommunen bør gøre.»vi kender ikke til, at der skulle være et generelt problem med, at entreprenørerne hopper rundt. Hvis der er nogle konkrete eksempler, bør Københavns Kommune komme frem med dem,«siger Søren Bülow, der er sekretariatschef i Dansk Vejforening. Han mener, at Københavns Kommune i stedet bør kigge indad og se på, om deres udbudsmateriale indeholder de rette incitamenter for entreprenørerne.»københavns Kommune bør nok også rette blikket mod sig selv og se på, om den måde, de udbyder opgaver på, motiverer entreprenørerne til at blive hurtigt færdige,«siger Søren Bülow. Tidsplan for arbejdet I Dansk Byggeri, der også organiserer entreprenører, tvivler branchedirektør Niels Nielsen på, at entreprenørerne jævnligt springer fra opgaverne.»jeg skal ikke afvise, at man kan finde enkelte tilfælde, hvor det er sådan. Men når man indgår aftaler om et vejarbejde, er der tilknyttet en tidsplan, som sædvanligvis er ganske stram. Den rummer ikke mulighed for, at man midt i forløbet tager en pause. Det vil heller ikke være særlig rationelt for en entreprenør at tage en pause, for hvis han afbryder en opgave, koster det ham penge,«siger Niels Nielsen. Niels Tørslev siger, at Københavns Kommune har tal på, hvor stort omfanget er, men pga. efterårsferien har det ikke været muligt at få tallene i denne uge. Samtidig er kommunen også klar til at give konkrete eksempler på, hvor i København entreprenører har forladt en opgave. Dansk Transport og Logistik (DTL) har tidligere estimeret, at forsinkelserne på vejene koster samfundet op mod 20 mia. kr. om året. En del skyldes generel manglende kapacitet, men en stor del af tabet skyldes vejarbejde. Berlingske har talt med en række større danske entreprenører. De afviser, at det er normalt at springe fra aftaler, men ønsker ellers ikke at kommentere Københavns Kommunes beskyldninger. Kilde: Berlingske Buisness Tak til Frank Jensen Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København (Grundejeren.dk) har erfaret, at overborgmesteren nu i disse kommunalvalgstider har indskærpet over for Teknik- og Miljøforvaltningen, at man skal sørge for at opfylde sin forpligtelse som tilsynsmyndighed over for de bygherrer/ entreprenører, der ansøger om gravetilladelse i kommunen, og ikke alene handle som et ekspeditionskontor. Det betyder konkret, at hvis fristen for et gravearbejdets udførelse overskrides, skal Forvaltningen udstede bøder. Det betyder ligeledes, at Forvaltningen skal koordinere opgravningsopgaver, som skal udføres af forskellige aktører, så man undgår flere opgravninger samme sted på kort tid. Disse to krav har Grundejeren.dk fremsat over for TMF for ca. 1 år siden, og det glæder derfor alle vores ca medlemmer, som lever med opgravninger af vores private fortove, at overborgmester Frank Jensen nu har lyttet, så det fremover kan forventes, at Forvaltningen foretager en egentlig styring af gravearbejderne. GRUNDEJEREN.DK Birgit Philipp, formand 14

15 Naboret - hvad er det... -om den naboretlige tålegrænse! Af advokat Morten Mark Østergaard Forum Advokater mmo@forumadvokater.dk til, at egetræet skyggede så meget på naboens grund, at der store dele af formiddagen ikke var sol på deres terrasse med påvirkning af lysindfaldet i naboens stue og køkkenalrum til følge, var den naboretlige tålegrænse overskredet. Hertil kom gener fra nedfaldne blade, grene og frugter. Retten fandt, at kun en fjernelse af træet ville gøre forholdene på naboens grund acceptable. Naboretten regulerer en grundejers ret til at stille krav over for sin nabo, hvis forholdene på naboens ejendom overskrider den såkaldte naboretlige tålegrænse. Denne ret er ikke fastsat i nogen lov, men er derimod dommerskabt igennem mange års retspraksis. Området fylder heller ikke meget i den juridiske litteratur på trods af, at området ofte giver anledning til tvister. Et naboretligt krav kan gå på, at en nabo skal foretage ændringer på sin ejendom eller undlade med en bestemt anvendelse. Hvis der er lidt tab, og dansk rets almindelige betingelser i øvrigt er opfyldt, vil et naboretligt krav tillige kunne bestå i et økonomisk krav. Det er en forudsætning for, at naboretten finder anvendelse, at den såkaldte naboretlige tålegrænse er overtrådt. Dette betyder kort sagt, at man jo altid må forvente en vis form for gener fra sine naboer. Tålegrænsen kan variere alt efter områdets beskaffenhed. Derfor er der tale om en konkret bedømmelse i hvert eneste tilfælde. I to nyere domme har Vestre Landsret truffet afgørelse i forhold til tålegrænsen. I den første sag havde en husejer et 50 år gammelt stort egetræ, som stod tæt ved skel til naboen. Parterne havde ofte talt om træet, der skyggede på naboens terrasse og mindskede lysindfaldet i naboens stue. Husejeren havde beskåret træet, men på et tidspunkt ønskede naboen træet fældet og anlagde derfor sag med påstand om, at træet skulle fældes og subsidiært, at det skulle beskæres yderligere, således at den del af kronen, der overskred skel, skulle fjernes. Husejeren ankede dommen til landsretten og foretog samtidig beskæring af træet. Der blev afholdt supplerende syn og skøn omfattende skyggegener efter beskæringen. Landsretten lagde til grund, at ejendommen var beliggende i et område, der var præget af megen beplantning og store træer. Efter bevisførelsen fandt landsretten det ikke bevist, at træet medførte så store gener for naboen, at det efter almindelige naboretlige regler kan danne grundlag for krav om, at træet skulle fældes. Landsretten fandt dog stadig, at der var grene, som generede naboen, og tog derfor naboens subsidiære påstand om yderligere beskæring til følge. I den anden sag havde en husejer plantet to birketræer og et asketræ. Blade fra træerne og raklerne fra birketræerne om foråret generede naboen, der jævnligt måtte rense tagrender for at undgå stoppede nedløbsrør. Naboen anlagde sag mod husejeren med påstand om, at træerne skulle beskæres til en højde af ikke over 2,5 meter. Naboen gjorde i den forbindelse gældende, at generne fra træerne havde et sådant omfang, at den naboretlige tålegrænse var overskredet. Under sagen blev der indhentet en skønserklæring, der ikke fandt, at gener i form af skygger og nedfaldne blade var voldsomme. Byretten fandt, at der var gener fra træerne, som medførte krav om rensning af tagrender 1-2 gange mere end normalt om året og større behov for fejning. Men disse gener gik på tidspunktet for rettens afgørelse ikke ud over den naboretlige tålegrænse. Sagen blev anket til landsretten og der blev foretaget yderligere syn og skøn. Landsretten stadfæstede på baggrund heraf byrettens dom Under sagen blev der foretaget syn og skøn, og skønsmanden udarbejdede visualiseringer af skyggegenerne. Byretten lagde vægt på skønsmandens forklaring og visualiseringer, der viste, at der størstedelen af formiddagen ikke var sol på naboens terrasse. Retten fandt på denne baggrund, at henset til, at det store egetræ stod så tæt på skellet til naboens ejendom, at en ikke ubetydelig del af træets krone overskred skellet og henset 15

16 Fra Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden d Nye principper for parkeringszoner med 2-timers restriktion ( ) Borgerrepræsentationen skal godkende ændringer af principperne for at etablere parkeringszoner med 2-timersrestriktion, så der kan etableres zoner, hvor det er et dokumenteret behov. INDSTILLING OG BESLUTNING Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at forslag til reviderede principper for etablering af parkeringszoner med 2-timersrestriktion godkendes (bilag 1) at at Teknik- og Miljøudvalgets bemyndigelse, til at godkende de enkelte zoner med 2-timersrestriktion, fortsætter. PROBLEMSTILLING Borgerrepræsentationen vedtog 3. juni 2010 indstillingen Parkeringsprincipper for randområderne. Forvaltningen har siden 2010 etableret tre zoner med 2-timersrestriktion i hhv. Vanløse (Flintholm), på Vestamager (Grønjord) og i Boyesgade på Vesterbro. Heri fastlagdes principper for etablering af zoner med 2-timersrestriktion, for udstedelse af licenser, samt salg af dagsbilletter, der på de offentlige veje indenfor zonen, gav adgang til parkering i længere tidsrum end to timer. Erfaringerne fra de etablerede zoner har imidlertid vist, at de eksisterende principper ikke, i tilstrækkelig grad, kan løse de parkeringsudfordringer, der er i visse områder lige udenfor betalingsområdet. Der er behov for en højere grad af fleksibilitet, så forvaltningen kan oprette 2-timerszoner, der imødekommer de specifikke forhold, der hersker i områder med udtalt pendlerparkering - heriblandt den varierede fordeling af kommuneveje og private fællesveje. Udvalget skal derfor godkende de reviderede principper, der er beskrevet herunder. Beslutningsforslagene foreslås fortsat fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget. Forvaltningens forslag ledsages af en samlet beskrivelse og vurdering af de trafikale forhold og parkeringsproblemerne, der danner baggrund for det konkrete løsningsforslag. LØSNING Indstillingen fra juni 2010 var et forsøg på at imødekomme problemer med pendlerparkering i områder, der ligger umiddelbart op til betalingsområdet (randzonen) eller nær trafikale knudepunkter. Derfor blev der fastlagt principper for etablering af zoner med 2-timersrestriktion. Baggrunden for at forvaltningen nu foreslår at ændre principperne, er erfaringerne fra de eksisterende 2-timerszoner, og den foreløbige behandling af henvendelser og konkrete ansøgninger fra beboere i andre områder af byen, bl.a. området nær Hellerup St. og i Vanløse, hvor de hidtidige principper har vist sig ikke at være anvendelige, da de ikke åbner op for licens til flere veje. De reviderede principper for 2-timerszonerne vil, såfremt de vedtages, tilvejebringe en mere anvendelig reguleringsmulighed af pendlerparkering, end det hidtil har været tilfældet. 2-timerszoner er en markant regulering af adgangen til parkering, men da restriktionen kun foreslås i dagtimerne på hverdage (mandag-fredag kl. 8-19), er det forvaltningens vurdering, at vurdering i forvaltningen, høring, samt endelig udvalgets godkendelse. Ift. de eksisterende principper foreslås derfor med denne indstilling to overordnede ændringer: Det centrale princip i den nuværende ordning med 2-timerszone er, at beboerne kun kan erhverve licens til egen vej. Det suppleres med mulighed for, at forvaltningen kan etablere 2-timerszoner, hvor alle beboere indenfor zonen kan erhverve licens til alle veje. Særligt i områder med meget uens fordeling af parkeringspladser, ift. antallet af beboere på den enkelte vej, vil dette give mulighed for en langt mere jævn fordeling af parkeringspresset, og dermed samlet set bedre parkeringsmuligheder for alle beboere. Den hidtidige praksis med opkrævning af betaling for licenser og dagbilletter til offentlige veje i en 2-timerszone ophører. Ligeledes fjernes muligheden for, at besøgende, håndværkere m.fl. kan erhverve dagsbilletter (til parkering hele dagen) til disse veje. Det vil dog fortsat være muligt at ansøge om særråden over vej (se bilag 1). Baggrunden for ændringen er todelt. For det første, fordi beboerne på de offentlige veje dermed sidestilles med beboerne på de private veje, idet licensen bliver gratis. For det andet, fordi der har været minimal interesse for at erhverve dagsbilletter, der oprindeligt var tiltænkt besøgende og håndværkere mfl.. Der er således blot solgt 10 stk. i de eksisterende zoner siden Ovenstående ændringer vil betyde, at der fremover kan oprettes to typer 2-timerszoner (se nærmere beskrivelse i bilag 1). Zoner, hvor beboerne alene får licens til egen vej, kan være en hensigtsmæssig løsning, når der er tale om en lokal pendlerproblemstilling, og hvor den pågældende vej ikke bidrager med parkeringsforsyningen for beboere på tilstødende veje. Zoner, hvor beboerne får licens til alle veje indenfor zonen, kan være en hensigtsmæssig løsning, når der er tale om dels et større geografisk område, dels områder, hvor der er meget uens fordeling af parkeringskapaciteten vejene imellem. Endelig vil en sådan zone sikre ligebehandling af beboere på offentlige og private fællesveje. Konsekvensen af at indføre 2-timerszoner vil altid være, at der opstår nye randzoner, hvor pendlere, gæster mfl. med ærinde i 2- timerszonen søger fri parkering. Det er en tydelig erfaring fra de eksisterende zoner. Forvaltningen vurderer dog, at muligheden for at oprette større zoner med licens for beboerne til alle veje vil gøre det mindre attraktivt, særligt for pendlere, at søge udenfor zonen efter parkering. Der vil formodentligt opstå en ikke attraktiv afstand til deres destination, der typisk er S-togs- eller metrostation. Ændringen af principperne forventes kun at have beskedne økonomiske konsekvenser uagtet, at typen af zoner og udbredelsen af disse (jf. bilag 1) kan variere betydeligt fra en-to veje til et større område. Hvis det mod forventning viser sig, at enkelte nye zoner genererer betydelige omkostninger vil den konkrete sag blive indstillet til Borgerrepræsentationen. 16

17 ØKONOMI Udstedelsen af, og omkostningen forbundet hermed til licenser, håndteres i Københavns Borgerservice. Derfor vil Teknik- og Miljøforvaltningen i forbindelse med kommende indstillinger om konkrete forslag til 2-timerszoner, skulle overføre en bevilling til Københavns Borgerservice til udstedelse af licenser eller søge at få dette finansieret via indspil til budget. Oplysninger om bevillingen vil fremgå af de enkelte indstillinger. Omkostningen til oprettelse af en 2-timerszone med udstedelse af tilhørende licenser afgøres af zonens geografiske udstrækning samt antallet af licenser, der skal udstedes. Eksempelvis anslås det, at det i et aktuelt eksempel vedr. evt. kommende zone i området syd for Hellerup St. vil koste ca kr. årligt at udstede licenser. Fjernelsen af beboers hidtidige betaling for licens til offentlig vej medfører desuden et mindre indtægtstab for Teknik- og Miljøforvaltningen på ca kr. årligt. VIDERE PROCES De hidtidige principper for 2-timerszoner, der er beskrevet i indstilling fra 3. juni 2010 var i sin tid i høring hos ældrerådene og lokaludvalgene. Forvaltningen vurderer ikke, at de i denne nye indstilling foreslåede ændringer bør foranledige fornyet høring, da forholdene for beboerne i de berørte områder enten forbliver uændrede eller forbedres i forhold til tidligere. Ift. de eksisterende 2-timerszoner foreslår forvaltningen ikke umiddelbart, at der ændres heri, da de vurderes at fungere hensigtsmæssigt. BESLUTNING Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 21. oktober 2013 Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag til 1. at: At 2-timersrestriktion erstattes af 4-timersrestriktion Der blev stemt om ændringsforslaget: For ændringsforslaget stemte 3 udvalgsmedlemmer: O, C, I Imod ændringsforslaget stemte 7 udvalgsmedlemmer: Ø, F, A Ingen udvalgsmedlemmer undlod at stemme. Ændringsforslaget blev ikke vedtaget. Indstillingen blev anbefalet. Socialdemokraterne afgav følgende protokolbemærkning: Socialdemokraterne mener, at der skal være gratis gæstebilletter til beboerne, således at de kan få gæster på besøg Fortsættes... Dog bortfalder den hidtidige betaling for udstedelse af licens til offentlig vej (pt. 715 kr.), såfremt Borgerrepræsentationen vedtager de reviderede principper for tildeling af licenser. Samtidig bortfalder muligheden for at købe dagbilletter. Teknik- og Miljøudvalget forelægges konkrete forslag til indførelse af 2-timerszone for områder udenfor betalingsområdet i den takt, der kommer ansøgninger, som forvaltningen mener, bør imødekommes inden for de her beskrevne modeller. Inden fremtidige ordninger iværksættes, gennemfører forvaltningen de fornødne høringer af grundejerne. Pernille Andersen /Anders Møller 17

18 Indsamling af organisk affald fra villaer 10 Indsamling af organisk affald fra villaer ( ) Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til indførelse af en obligatorisk genanvendelsesløsning for organisk affald fra villaer. Initiativet skal bidrage til en øget genanvendelse, jf. Ressource- og Affaldsplan INDSTILLING OG BESLUTNING Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, 1. at dagrenovationsordningen for villaer udvides fra 1. marts 2015, så den omfatter indsamling af kildesorteret organisk affald til genanvendelse. 2. at de nuværende beholdere til dagrenovation udskiftes fra 1. marts 2015 til én obligatorisk todelt 240 l beholder til restaffald og organisk affald, samt at tømningsfrekvensen for villaer ændres fra uge- til 14- dagestømning. PROBLEMSTILLING Indsamlingsordning for organisk affald er et initiativ i Ressource- og Affaldsplan 2018, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. december Initiativet skal bidrage til målet om, at genanvendelsen af husholdningsaffaldet skal øges fra de nuværende 27 % til 45 % i Omkostningerne til indsamlingsordningen for organisk affald er indeholdt i den indstilling om fremtidig takstudvikling, som Teknik- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 3. juni Endelig er indsamlingsordningen indeholdt i den oversigt over initiativer, som Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 9. september Af hensyn til de kommende udbud af affaldsindsamlingen skal der på nuværende tidspunkt træffes beslutning om kildesortering af villaernes dagrenovation. Ordningen for genanvendelse af organisk affald fra villaer skal indføres i , jf. Ressource- og Affaldsplan Ordningen vil blive implementeret sammen med eventuelt vedtagne ordninger for hård plast og metal, frivillig beholderordning for pap og øget service ved afhentning af papir, storskrald og haveaffald fra villaer i et samlet sorteringskoncept for villaer. LØSNING Der skal indføres ændret indsamling af dagrenovationen fra villaer, dvs. boliger med fire eller færre boligenheder, så restaffaldet og den organiske del indsamles kildesorteret i to fraktioner. Kildesorteringen vil give mulighed for bedre udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald. I Ressource- og Affaldsplan 2018 samt genopretningsplanen indgår en løsning med to separate beholdere (jf. løsning 1 nedenfor). I forbindelse med implementeringen af planen er der fremkommet et bedre alternativ med todelte beholdere og 14-dagestømning (jf. løsning 2 nedenfor). Todelte beholdere giver mulighed for at reducere antallet af beholdere, der opstilles ved den enkelte husstand og giver et mere ensartet udseende, fordi der benyttes samme beholdertype på den ene side til organisk og restaffald og på den anden side til plast og metal (se særskilt indstilling til Teknik- og Miljøudvalget om indsamling af hård plast og metal mm.). Samtidig mindsker 14-dagestømningen kørslen med skraldebiler. Teknik- og Miljøforvaltningen har desuden gennemført en økonomisk analyse af to indsamlingsmetoder for organisk affald og restaffald set i forhold til den eksisterende løsning. Analysen omfatter alle omkostninger, herunder til indsamling og behandling af det organiske affald fra villaer: To separate beholdere (den nuværende til dagrenovation og en ny til organisk affald) og ugetømning, dog med skiftevis tømning af hhv. restaffald og organisk affald. Denne løsning svarer til den løsning, der er regnet på i Ressource- og Affaldsplan Todelte beholdere og tømning hver 14. dag af begge fraktioner samtidig af tokammer skraldebil. Løsning 1 medfører en investering i nye beholdere på 6,6 mio. kr. og øgede årlige driftsudgifter til tømninger (5,6 mio. kr.). Der tømmes én beholder hver uge. Løsning 2 indebærer en større investering i beholdere, nemlig på 9,2 mio. kr., men kun en mindre stigning i årlige driftsudgifter (1,0 mio. kr.) på grund af en halvering af kørslen. Set over planperioden viser analysen, at løsning 2 er den økonomisk set optimale løsning på grund af lavere årlige driftsudgifter. Både løsning 1 og 2 medfører, at organisk affald henholdsvis restaffald tømmes hver 14. dag fra den enkelte husstand. På baggrund af en samlet vurdering af beholderantal, miljøhensyn og økonomi anbefales løsning 2 med todelte affaldsbeholdere og tømning hver 14. dag. Med den anbefalede løsning (løsning 2) vil der til alle omfattede villaer blive leveret én todelt beholder på 240 l, som er opdelt af en skillevæg. Der er et rum til restaffald på 160 l og et til organisk affald på 80 l. 76 % af husstandene vil få en reduktion i volumen på l per uge, mens 24 % vil få en reduktion på 120 l per uge. Ordningen indføres samtidigt med en eventuel ny ordning for plast, metal og pap i et samlet affaldskoncept for villaer, og volumenreduktionerne til restaffald vil blive opvejet ved, at der leveres beholdere til plast, metal og pap. For at sikre god service for borgerne vil husholdninger med meget restaffald kunne bestille en ekstra beholder. For fast tømning af en ekstra beholder til dagrenovation skal der betales en takst, jf. takstregulativet. Indførelse af tømning hver 14. dag vil muligvis af nogle husholdninger blive oplevet som en forringelse af serviceniveauet i affaldsordningen, da beholderen tømmes sjældnere end i dag. Derfor vil en informationskampagne oplyse om de øgede sorteringsmuligheder og miljøfordelene ved den nye affaldsordning. Villaerne vil også modtage information om mulighederne for mod betaling af få opstillet en ekstra affaldsbeholder. Til orientering vil tømning hver uge af todelte beholdere medføre en stigning i de årlige driftsudgifter på 17,8 mio. kr. i forhold til i dag. De årlige merudgifter er på 1,0 mio. årligt ved den anbefalede løsning 2, hvorfor ugetømning altså vil medføre en yderligere årlig udgift på 16,8 mio. kr. Erfaringer fra andre kommuner viser, at der som hovedregel ikke opstår lugtgener fra affaldsbeholderen ved tømning hver 14. dag, men at der i sjældne tilfælde kan opstå gener (lugt mv.) i meget varme perioder. Disse gener kan afhjælpes af den enkelte husholdning ved, at affaldsbeholderen renholdes, og affaldsposerne lukkes forsvarligt. Der er ingen sundhedsrisiko forbundet med denne tømningsfrekvens. Andre kommuner har gode erfaringer med et særligt affaldsstativ til organisk affald i køkkenerne, som løser en praktisk udfordring i forhold til at opbevare en ekstra affaldsfraktion i køkkenet og kan reducere lugtgener fra affaldet, fordi væsken i det organiske affald kan fordampe frit, så der ikke opstår gæring. Derfor vil der som led i den nye ordning blive omdelt et stativ til det organiske affald i køkkenet. Der vil et par gange årligt blive uddelt bionedbrydelige affaldsposer af papir eller bioplast til det organiske affald. Erfaringer fra andre kommuner viser, at disse poser ofte medfører en bedre sortering og er nemmere at håndtere på biogasanlægget end affaldsposer af plast. Endelig beslutning om valg af posetype afventer resultaterne fra et forsøg, der bliver afsluttet primo Økonomisk set er forskellen på posetyperne marginal. Både poser og stativ til køkkenet er indregnet i omkostningerne for den nye affaldsordning. Genanvendelsesløsning Forvaltningen er i dialog med hhv. I/S Amager Ressourcecenter og I/S Vestforbrænding om behandlingsløsninger. Københavns Kommune har via Vestforbrænding fået tilsagn om, at der er behandlingskapacitet for det organiske affald fra villaer på Biovækst A/S anlæg i Audebo fra 2015 og frem. 18

19 Det forventes, at prisen for genanvendelse vil ligge på niveau med prisen for forbrænding. På Biovækst bliver der produceret biogas, mens fosfor bliver udbragt på landbrugsjord. Biovækst har oplyst, at der er god efterspørgsel efter komposten blandt landmænd i området. Forvaltningen vil følge udviklingen i behandlingsmuligheder, og hvis der viser sig andre behandlingsmuligheder af samme eller bedre kvalitet og pris, vil denne/ disse muligheder blive benyttet. De tekniske muligheder for bioforgasning og genanvendelse af det organiske affald fra villaerne vurderes således at være pålidelige og økonomisk overkommelige. Også de juridiske forudsætninger er til stede, da det organiske affald til genanvendelse ikke er omfattet af leveringsforpligtelsen til affaldsforbrændingsanlæggene. Det forventes, at der i 2018, når villaordningen er fuldt implementeret, vil være ca ton organisk affald til genanvendelse i stedet for forbrænding. For villaerne forventes genanvendelsen at stige med gennemsnitligt 155 kg om året, svarende til 20 % af de ca. 780 kg dagrenovation pr. villahusholdning pr. år, der i dag indsamles til forbrænding med energiudnyttelse. Fremtidig kapacitet for behandling af organisk affald En undersøgelse af mulige biogas-behandlingsløsninger og kapacitet på Sjælland viser, at den eksisterende kapacitet kan håndtere, at organisk affald fra Københavns villahusholdninger medtages. For at dække alle husstande i hovedstadsregionen herunder etageboliger i København - vil der på sigt skulle etableres ny behandlingskapacitet. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at der bør gennemføres en kortlægning af tekniske og økonomiske forudsætninger, og at arbejdet mest hensigtsmæssigt kan foregå i et samarbejde mellem kommunerne og affaldsselskaberne, hvor det blandt andet afklares, hvilken teknologi, der skal anvendes, og om kommunerne skal udbyde opgaven eller deltage direkte i et fælles ejerskab. Der vil blive udarbejdet business-cases for relevante løsninger, herunder for REnescience (enzymbaseret forbehandlingsanlæg til bioforgasning), som vil indgå i et beslutningsgrundlag om organisk affald fra etageboliger. Det er ifølge Ressource- og Affaldsplan 2018 planlagt, at beslutningsoplægget vil blive fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget i Miljøforhold Teknik- og Miljøforvaltningen har fået udført en miljøundersøgelse, som viser, at bioforgasning og genanvendelse af organisk dagrenovation er ligeværdigt eller bedre end forbrænding på affaldsforbrændingsanlæg ud fra en klimamæssig synsvinkel. Miljøstyrelsen har gennemført en gennemgribende miljøundersøgelse om dagrenovation og konkluderer, at genanvendelse generelt er en fordel for miljøet, især for papir, metal, plast og pap. Denne undersøgelse viser også, at bioforgasning og genanvendelse af organisk dagrenovation er ligeværdigt eller bedre end affaldsforbrænding. Ifølge det gældende lovgrundlag skal genanvendelse generelt vælges frem for forbrænding, når genanvendelse er miljømæssigt ligeværdigt med forbrænding. Den nye dagrenovationsordning vil bl.a. betyde, at næringssalte, herunder fosfor, i det organiske affald udnyttes på landbrugsjord. På den måde vil den nye affaldsordning medføre en bedre udnyttelse af ressourcerne i byens affald end i dag. Erfaringer fra andre kommuner viser desuden, at indførelse af kildesortering af organisk affald også har en gavnlig effekt på sorteringen af det øvrige affald, fx papir, metal, plast og pap. ØKONOMI Den anbefalede løsning vil medføre samlede udgifter på 12,7 mio. kr. i perioden Den nye ordning for villaer er takstfinansieret og indeholdt i den fremlagte økonomi for Ressource- og Affaldsplan 2018, men udgifterne med den valgte løsning er væsentligt lavere. De lavere udgifter skyldes primært, at der i den anbefalede løsning omlægges til tømning af både organisk affald og restaffald hver 14. dag i stedet for skiftevis tømning af en beholder hver uge. Desuden vil udrulning og informationsaktiviteter blive koordineret med nye ordninger for hård plast, metal og pap fra villaer samt en bedre service ved afhentning af papiraffald fra villaer, såfremt disse vedtages. Denne koordinering medfører reducerede udgifter til projektledelse og informationsaktiviteter. Informationsindsatsen er tænkt som en forlængelse af Genbrug er guld kampagnen. Samlet set reduceres udgifterne over perioden med 17,2 mio. kr. Udgifterne indgår i de årlige takstberegninger, og da ordningen implementeres fra 1. marts 2015, vil der først i 2014 skulle tages stilling til eventuelle takstændringer. Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen får årligt fremlagt affaldstaksterne til godkendelse. Udvalget får halvårligt fremlagt en status for nedbringelse af underskuddet på affaldsområdet, som besluttet på udvalgsmødet den 9. september VIDERE PROCES Affaldsordningen for genanvendelse af den organiske dagrenovation vil blive indarbejdet i udbudsmaterialet for affaldsindsamling, der er under udarbejdelse. Teknik- og Miljøforvaltningen er bemyndiget til at indgå aftaler om affaldsindsamling efter gennemførelse af udbuddene, jf. beslutning i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 om strategi for affaldsudbud. Affaldsordningen skal indarbejdes i Regulativ for Husholdningsaffald. Regulativet skal vedtages i Teknik- og Miljøudvalget, i offentlig høring og endeligt vedtages i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Regulativet skal træde i kraft senest 1. marts 2015, hvorefter ordningerne implementeres etapevis i bydelene. Pernille Andersen / Lis Napstjert BESLUTNING Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 21. oktober 2013 Udvalget fremsatte følgende ændringsforslag til erstatning for 1. og 2. at: At de nuværende udbud for affaldshåndtering i villaområder forlænges i op til et halvt år, og at forvaltningen vender tilbage til udvalget med ny indstilling på baggrund af udvalgets tilkendegivelser. Ændringsforslaget blev godkendt, hvilket erstatter indstillingen. Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning: Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten mener, at tømningsfrekvensen skal fastholdes til ugetømning Socialdemokraterne og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning: Socialdemokraterne og Enhedslisten finder det problematisk, hvis København alene eksporterer sit affald kort tid efter, at import af affald blev fundet uacceptabelt i forbindelse med sagen om Amager RessourceCenters nye ovne Socialdemokraterne og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning: Socialdemokraterne og Enhedslisten mener, at der først bør iværksættes kildesortering, når der er en konkret plan for, hvordan hovedstadsområdet selv etablerer et anlæg til håndtering af organisk affald Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning: Dansk Folkeparti ønsker at sende sagen tilbage til forvaltningen for besvarelse af diverse spørgsmål herunder om økonomien 19

20 Møde i affaldsbrugerforum Referat fra Brugerforum for husholdningsaffald Dato: Tid: 16:30-18:30 Sted:Njalsgårdens mødecenter Mødedeltagere: Hans Åge Zabel, grundejeren Hans Jørgen Lykkeboe, grundejeren Poul Hounsgaard, grundejeren Hanne Skovsgaard, grundejeren Arne Edelhard, Lejernes Landsorganisation Hovedstaden Anders Wiig Nielsen, fsb Helene Hjort Knudsen, fsb Kjeld Arne Poulsen, Samvirkende Boligselskaber Jan Kello Andersen, 3B Jan Hyttel, Lejerbo København Merete Kristoffersen, Center for Affald og Genbrug Jens Purup, Center for Affald og Genbrug Tonny Pedersen, Center for Affald og Genbrug Jens Borregaard, Center for Affald og Genbrug Mette Ebdrup, Center for Affald og Genbrug (referent) Dagsorden 1. Velkommen 2. Ressource- og affaldsplan Nye takster 4. Drift og økonomi Nye ordninger og kampagne 6. Fremtiden Referat 1. Områdechef for Affald Drift og Udbud bød velkommen og gennemgik aftenens dagsorden Områdechef for Affald Myndighed, Merete Kristoffersen skitserede rammen for Ressource og Affaldsplan 2018, hvor det helt centrale er et paradigmeskift, hvor affald bliver til en ressource i stedet for noget, som vi bare skal af med. Planen som består af en lange række initiativer hænger sammen med andre planer f.eks. kommunens Klimaplan. Planen indeholder bl.a. forslag til nye ordninger for organisk affald. Ifølge planen skal der bl.a. indføres tre nye ordninger for villa og rækkehuse fra 2015, hvor der skal indsamles organisk affald, plast og metal Mødedeltagerne fik efter mødet udleveret en Ressource- og affaldsplan, men den kan også findes i alle tre dele på Specialkonsulent og jurist Tonny Pedersen lavede en kort gennemgang af udviklingen af affaldsgebyrerne tilbage fra Han forklarede bl.a. om udfordringerne med at lave et retfærdigt og fair system i en by som København med dens kompleksitet og brogede boligmasse. Tonny Pedersen skitserede det nye takstsystem, som fremgår af de to udkast til regulativer for henholdsvis husholdningsog erhvervsaffald, der er i høring frem til den 8. oktober og kan findes på I forhold til husholdningsaffaldet betyder regulativet bl.a. en fast grundtakst for dagrenovation, som er afhængig af antallet af boliger i ejendommen og derudover betales et gebyr, som nu igen er afhængig af beholdervolumen. De kommende år vil der kunne skrues på grundgebyret for dagrenovation for at øge incitamentet til sortering og dermed reducere restaffaldet. Fremover beregnes dagrenovationsgebyret på grundlag af det materiel, der er på ejendommen uanset om det bruges af beboere eller erhverv. Det er derfor grundejerens ansvar selv at fordele omkostningerne mellem erhverv og boliger. Som service vil erhvervsandelene fremgå af ejendomsskattebilletten. Tonny Pedersens oplæg er vedlagt som bilag 1, og det blev lovet at der bliver lagt et beregningsmodul på nettet inden for kort tid så ejendomme og boligselskaber selv kan beregne taksterne for 2014 (det bliver medio november, da de endelige takster lige skal endelig fastsættes). Områdechef Jens Purup gennemgik herefter nøgletal fra året der gik Det første hele år, hvor affaldsområdet har haft foden under eget bord efter lukningen af R er det første hele driftsår, hvor kommunen har fået det fulde ansvar. Det betyder, at man har fået valide data på driftsomkostninger helt ned på kiloniveau. Jens Purup gennemgik ordningsøkonomien, indsamlede mængder, antallet af kundehenvendelser og det økonomiske resultatet for Jens Purup orienterede om baggrunden for det negative resultat og om den plan kommunen har sat i værk for at indhente underskuddet uden takststigninger. Jens Purup fremhævede at alle målinger viser at kundetilfredsheden er historisk høj. F.eks. modtog man i hele 2012 kun knap klager over manglende tømninger. Et tal der tidligere var været væsentligt højere. Oplægget ligger som bilag 2. Projektleder Jens Borregaard for udrulningen af tre nye beholdere til henholdsvis hård plast, metal og elektronik i etageejendomme gav en statusrapport for projektet her et år efter at de første beholdere trillede ud på Amager. Se bilag 3. Efterfølgende gav informationskoordinator Mette Ebdrup en kort status for kampagnen Genbrug er guld, som er kørt samtidig med udrulningen af de nye beholdere i hele byen. Kampagnen har i øvrigt netop vundet ISWA Communication Award 2013 foran 48 andre kampagner fra 27 lande. ISWA står for International Solid Waste Association. æg ligger vedhæftet som bilag 4. Afslutningsvis blev det besluttet, at der indkaldes til næste møde i Brugerforum for husholdningsaffaldet i Københavns Kommune allerede maj 2014, og der her vil blive orienteret om eventuelle ændringer i taksterne for husholdningsaffaldet. 20