Status Monitering. Stevns Klint

Transkript

1 Status Monitering Stevns Klint September

2 Indhold 1. Forord Moniteringspunkt 89: Tilbagerykning og erosion Moniteringspunkt 90: Indsamling af geologisk materiale generelt Moniteringspunkt 91: Indsamling af geologisk materiale forskning Moniteringspunkt 92: Udsigtspunkter Moniteringspunkt 93: Flora og Fauna Moniteringspunkt 94: Slitage og affald i naturen Moniteringspunkt 95: Research Moniteringspunkt 96: Communication Moniteringspunkt 97: Lodsejeroplevelser Moniteringspunkt 98: Slitage og affald på besøgsstederne Moniteringspunkt 99: Besøgendes oplevelser Moniteringspunkt 100: Statistik Moniteringspunkt 101: Trafikbelastning Moniteringspunkt 102: Parkering

3 1. Forord I henhold til Forvaltningsplan Stevns Klint 2011 skal moniteres med særligt fokus på klintens geologiske kerneværdier. Formålet med at monitere er at få indikationer på det nominerede områdes aktuelle tilstand, herunder eventuelle ændringer i bevaringstilstanden. Monitering tilvejebringer værdifulde informationer, som skal evalueres og anvendes i forhold til den fremtidige forvaltning af området, således at visionen, målsætningerne og målene for Forvaltningsplan Stevns Klint bliver nået. En velfungerende monitering forudsætter indsamling af opdaterede informationer om de indikatorer, der angiver tilstanden af Stevns Klint, dens værdier og den menneskelige påvirkning heraf. Der er derfor lagt vægt på, at disse informationer er præcise og pålidelige, og det er tilstræbt at etablere en monitering, som kan foretages på baggrund af samme metoder fra gang til gang. Desuden er der lagt vægt på, at moniteringen er realistisk, praktisk og tilfredsstillende i forhold til de til formålet til rådighed værende midler. Forvaltningsplanen Stevns Klint er udarbejdet af Stevns Kommune som et led i ansøgningen om optagelse af Stevns Klint på UNESCOs liste over verdensarv. Det er således målet at etablere grundlaget for en forvaltningspraksis, som lever op til UNESCOs krav til steder på verdensarvslisten. Det er målet for den løbende evaluering, at den skal sætte Styregruppen for Stevns Klint i stand til at vurdere, om forvaltningen af Stevns Klint er effektiv og velfungerende. Monitering og evaluering er med andre ord styringsværktøjer, der er med til sikre Stevns Klints værdier og integritet. Stevns Kommune har som ansvarlig myndighed udarbejdet såvel moniteringen som nærværende evalueringsrapport med bidrag fra bl.a. Østsjællands Museum. Rapporten skal godkendes af Styregruppen Stevns Klint. Når den nye organisation Udviklingsgruppen Stevns Klint er etableret, vil den med midler fra Stevns Kommune overtage funktionen som udøvende og koordinerende kraft i moniteringsarbejdet. Denne rapport er den første samlede evalueringsrapport, der udarbejdes som led i forvaltningen af Stevns Klint og udgør således basis for den videre udvikling af Stevns Klint. Rapportens anbefalinger er godkendt af styregruppen d og vil fremadrettet blive operationaliseret af Udviklingsgruppen Stevns Klint. 3

4 1. Moniteringspunkt 89: Tilbagerykning og erosion 89.1 Målsætning At overvåge betydningen af Stevns Klints naturlige tilbagerykning for kerneværdiens integritet. At udvide forståelsen af de geologiske processer med henblik på at kunne forudsige skred Analyse/metode Geologisk og geomorfologisk fjeldskredsanalyse baseret på kortanalyse og fotogrammetrisk opmåling af Stevns Klint. Foretaget ved GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Årlig indrapportering til Stevns Kommune fra lodsejere ved lodsejermøde for trampesti i november måned. Løbende indrapportering til Østsjællands Museum fra naturvejledere, kommunale medarbejdere, lokalbefolkning og gæster ved klinten. Kun større skred, dvs. over ca. 25m 3 registreres. Ved større skred udarbejdes en skredrapport som arkiveres på Østsjællands Museum. Rapporten omfatter dato, sted, volumen og beskrivelse af risiko for yderligere skred. Inspektion og indrapportering af data sker i forhold til hver enkelt af de 22 afsnit, som klinten er inddelt i jf. rapport om skredanalyse (Pedersen & Strunck 2011) Frekvens Fjeldskredsanalyse: hvert 10. år. Indrapportering og inspektion: løbende Resultat/data a) Fjeldskredsanalyse 2011 Baseret på kortanalyse, der dækker en periode på 120 år og fotogrammetrisk opmålinger i hhv og 2011 er den gennemsnitlige kysterosion beregnet til ca. 15 cm. pr. år. Den højeste rate er på ca. 35 cm (strækningen Lilledal og Storedal) (Pedersen & Strunck 2011). Flere steder langs kysten sker akkumulation, dels på grund af nedfaldne blokke fra skred og dels på grund af aflejring af strandvolde. Strandvoldsdannelse er særligt udtalt ved Korsnæb, hvor det sker en udbygning med ca. 12 cm pr. år. Den højeste erosionsrate langs danske kystklinter findes ved Lønstrup Klint og er på 1,25 meter årligt. På den baggrund kan erosionsgraden langs Stevns Klint beskrives som behersket (Pedersen & Strunck 2011). 4

5 Sandsynligheden for skred er analyseret gennem en samlet vurdering af overhængets størrelse, tykkelse og eksponering. Områderne er angivet på kort 1 nedenfor. Områdebetegnelse Overhæng Tykkelse Eksponering Færdsel Risiko 1 Korsnæb Boesdal Stevnsfort S Stevnsfort N Lille Heddinge Vig Harvig S Harvig C Harvig N Knøsen Kirkevig Vindehuse Stevns Fyr Tommestrup Telemasten Barmhjertigheden Storedal Sigerslev Flagbanken Mandehoved Køgebugt Holtug Bøgeskov Havn Tabel 1: Skredrisiko fra skredrapport (Pedersen & Strunck 2011). Risiko angives på en skala fra 1 til 3, hvor 3 angiver højeste risiko. Kolonnen til højre angiver vurdering af den samlede personrisiko. 5

6 Kort 1: Location map of Stevns Klint with the division into segments indicated by red numbers (GEUS 2011). b) Indrapporteringer større skred (lodsejere, besøgende, inspektører) Flere mindre skred er rapporteret f.eks. ved Korsnæb (sektion 1), Stevnfort N (sektion 4), syd for trappen ved Højerup (sektion 8) samt nord for Holtug (sektion 21). 6

7 6. november 2011 er registreret skred ved Knøsen, m syd for Højerup Gl. Kirke (sektion 9). Indrapporteret af borger til Østsjællands Museum. Skredet indeholdt grænselag. Estimeret volumen 300 m 3. Ingen trussel for bevaring af grænselag, da forekomsten fortsætter i den fastsiddende klippe. Ved skredet blev grænseler indsamlet og prøverne videreformidlet til nationale og internationale forskere. På kort sigt vurderes der at være risiko for mindre skred (et par m 3 ). Det vurderes, at skredet har betydet lokalt reduceret risiko for større nedstyrtning men at strækningens samlede skredrisiko er uændret Konklusion Det konkluderes kerneværdierne i Stevns Klint fortsat er velbevarede, som følge af naturlig erosion. Den gennemførte skredanalyse er et veldokumenteret referenceniveau for den videre tilbagerykning. Det begrænsede antal større skred siden seneste skredanalyse i 2011 tyder på, at den overordnede skredrisiko generelt må anses for uændret. Systematisk indsamling af skreddata fra borgere nær klinten udgør den bedste kilde til løbende registerring af skred, da borgerne færdes ofte og tilsammen dækker store strækninger Anbefaling Det anbefales, at fortsætte programmet med ny analyse i 2021 og fortsat løbende indsamling af data om større skred. I forbindelse med skredanalyse i 2021 bør tilbagerykningshastighed og risiko for skred revurderes. Registreringer af skred fra lodsejere kan med fordel indsamles i regi af den ny referencegruppe, der etableres som del af Udviklingsgruppen Stevns Klint. Det anbefales, at der af hensyn til personsikkerhed årligt foretages en geologisk vurdering af skredrisiko ved de mest besøgte steder bl.a. Kirkevig og strækningen Rødvig-Korsnæb inden sæsonstart. Det anbefales, at stiforløbet over klinten årligt vurderes med henblik på sikkerhedsrisiko som følge af skred. Til slut anbefales det, at der i løbet af det kommende år udarbejdes en samlet rapport for håndtering af personsikkerhed samt en kommunikationsstrategi, der beskriver, hvordan sikkerheden formidles. 7

8 2. Moniteringspunkt 90: Indsamling af geologisk materiale generelt 90.1 Målsætning Systematisk overvågning af om den geologiske værdi og integritet (særligt grænselagene) er truet på nuværende tidspunkt eller på sigt Analyse/metode Særligt udsatte lokaliteter er identificeret: Strækningen Rødvig-Korsnæb, Højerup (Kirkevig), Holtug Kridtbrud og Kulsti Rende. Stederne inspiceres hvert år i maj og oktober hvor klintens tilstand registreres med særligt fokus på spor efter redskaber og med særligt fokus på grænselagene. Registrering kan suppleres med beskrivelse og fotodokumentation og foretages ved en simpel skala fra 1-4, efter kategorierne: 1. Intet at bemærke 2. Ja, men det er ubetydeligt 3. Ja, i skæmmende grad 4. Ja, det er ekstremt Løbende indrapportering fra medarbejdere hos Stevns Kommune, Østsjællands Museum samt lodsejere og øvrig lokalbefolkning Frekvens Visuel inspektion i maj og oktober måned Resultat/data 8

9 Score 2012 Punkt Variabel Rødvig- Korsnæb 90 Fiskelerets tilstand Bemærkninger Højerup Holtug Kridtbrud Kulsti Maj okt maj okt maj okt maj okt /(91) Bemærkninger Spor efter redskaber Klinten Nedfald Hærværk (graffiti, initialer m.v) Bemærkninger Klinten Nedfald /92 Klinten Tilgroning Nedfald Bemærkninger Graffiti i Holtug Kridtbrud er kun et enkelt sted, men til gengæld et af de steder, hvor K-T-grænsen ses tydeligst (ovenfor gryden ) Tabel 2: Inspektion af Stevns klint (Monitering foretaget af naturvejleder Kirsten Føns) Score 2013 Punkt Variabel Rødvig- Korsnæb Højerup Holtug Kridtbrud Kulsti Maj okt maj okt maj okt maj okt 90 Fiskelerets tilstand Bemærkninger Rødvig-Korsnæb: Prøveblok udtaget af KT grænse (ca. 30x40 cm og 5-10 cm dyb) 90/(91) Bemærkninger Spor efter redskaber Klinten Nedfald Klint umiddelbart nord for Holtug: gamle spor efter redskaber ca. 30 cm under K/T grænse 98 Hærværk (graffiti, initialer m.v) Klinten Nedfald

10 Bemærkninger Højerup syd for trappe: Graffiti med spraymaling bortrenset sommer /92 Tilgroning Klinten Nedfald Bemærkninger Tabel 3: Inspektion af Stevns Klint (Monitering foretaget af geolog Tove Damholt) Konklusion Det konkluderes, at tilstanden af de geologiske lag og særligt grænselagene på de udvalgte særligt sårbare lokaliteter generelt er meget god. Spor af redskaber og graffiti er sjældne og små. De forekommer på alle lokaliteter undtagen Kulsti. Det konkluderes, at de to lokaliteter med størst tilgroning af grænselag er grundigt ryddet. Dette skete i Holtug i januar 2013 og i Højerup i sommeren Det konkluderes, at moniteringen er subjektiv. Som følge heraf er der i tredje kvartal foretaget fotodokumentation på de fire udvalgte lokaliteter Anbefaling Det anbefales, at frekvensen for visuel inspektion på baggrund af den lille belastning reduceres til en gang årligt. Det anbefales, at fotodokumentation af de fire udvalgte lokaliteter foretages årligt. Det anbefales, at kriterierne for skalaens kategorier præciseres. Det anbefales, at det forgangne års fotodokumentation medbringes ved den årlige monitering. Det anbefales at data fra lokale beboere vedr. indsamling af materiale med fordel indsamles i regi af den ny referencegruppe, der etableres som del af Udviklingsgruppen Stevns Klint. 10

11 4. Moniteringspunkt 91: Indsamling af geologisk materiale forskning 91.1 Målsætning Overvågning af om den geologiske værdi og integritet (særligt grænselagene) er truet på nuværende tidspunkt eller på sigt i forbindelse med forskningsaktivitet Analyse/metode Monitering af de mest udsatte grænselokaliteter jf. punkt 90 herunder fotodokumentation og registrering af løbende indrapporteringer fra medarbejdere hos Stevns Kommune, Østsjællands Museum samt lodsejere og øvrig lokalbefolkning. Forskere opfordres til at anmelde feltstudier til Østsjællands Museum, som registrerer og anviser område til forskning Frekvens Monitering gennemføres årligt jf. anbefalinger i punkt 90. Opfordring gennemføres løbende Resultat Se punkt 90. Forskningskontakt vedr. indsamling har i 2013 alene omhandlet indsamling i Sigerslev Kridtbrud, som ikke er en del af det nominerede område Konklusion Der er ved monitering ikke set tegn på nyere indsamling af videnskabeligt materiale. Der ses spor efter indsamling af centimenterstore plugs til mikropalæontologi og mineralogi i 1980 erne ved klinten i Boesdal og i mindre omfang i Højerup Anbefaling Det anbefales at følge anbefalinger for monitering jf. punkt 90. Det anbefales, at retningslinjer for indsamling af geologisk materiale ved Stevns Klint gøres offentligt tilgængelige på Stevns Kommunes og Østsjællands Museums hjemmeside og sendes direkte til museets kontaktnet inden for forskningsverdenen med opfordring til videreformidling. 5. Moniteringspunkt 92: Udsigtspunkter 92.1 Målsætning Opretholdelse af frit udsyn til kerneværdi fra udsigtspunkter langs klinten. 11

12 92.3 Analyse/metode Væsentlige udsigtspunkter langs den nominerede del af Stevns Klint er udvalgt (tabel 4 og 5). Systematisk overvågning ved hjælp af nedenstående scoringsredskab, foretages årligt i tredje kvartal. Stevns Kommunes konsulent med ansvar for trampesti besigtiger områder med scoring på tre eller fire med henblik på beskæring. Supplerende indrapporteringer fra lodsejere Frekvens Systematisk vurdering ved scoringsredskab gennemføres årligt i tredje kvartal. Inspektion og vurdering v/kommunens konsulent foretages løbende og på baggrund af indrapporteringer fra bl.a. naturvejledere og lodsejere Resultat Scoringskategorier 1. Intet at bemærke 2. Ja, men det er ubetydeligt 3. Ja, i skæmmende grad 4. Ja, det er ekstremt 2012 Tilgroning set fra klintekant Tilgroning set fra strand Bemærkning Kulsti mod nord Ikke relevant 1 Kulsti mod syd Ikke relevant 1 Foran Stevns Naturcenter 2 Ikke relevant Mandehoved mod syd 1 Ikke relevant Mandehoved fugletårn mod S 2 Ikke relevant Sigerslev mod nord Ikke relevant 1 Sigerslev mod syd Ikke relevant 1 Stevns Fyr (fra fyret mod N) 1 Ikke relevant Bråten (nord for Minde- 2 Ikke relevant Tilgroning på klinten 12

13 lund) foran kirke: 3 Mindelund, mod S 2 3 Klinten foran kirken: 4 I gamle skær på klinten: 3 v. Højerup Gl. Kirke, mod N v. Højerup Gl. Kirke, mod S Højerup syd for trappe mod N 3 2 Udsigt op mod kirken: 4 Ikke relevant 3 Udsigt op mod kirken: Stevnsfort N, mod N 1 1 Stevnsfort, mod N 1 1 Stevnsfort, mod S 1 Ikke relevant Rødvig, v. Flintovn mod N Ikke relevant 1 Tabel 4: Klassifikation af udsigtspunkter 2012 (Monitering foretaget af Tove Damholt) Tilgroning set fra klintekant Tilgroning set fra strand Bemærkning Kulsti mod nord Ikke relevant 1 Kulsti mod syd Ikke relevant 1 Holtug N mod N 1 1 Mindre krat fjernes på sigt Foran Stevns Naturcenter 2 Ikke relevant Mindre busk fjernes på sigt Mandehoved mod syd 1 Ikke relevant Mandehoved fugletårn mod S 2 Ikke relevant Mindre buske Sigerslev mod nord Ikke relevant 1 Sigerslev mod syd Ikke relevant 1 Stevns Fyr (fra fyret mod N) Bråten (nord for Mindelund) 1 Ikke relevant 1 Ikke relevant Evt lille busk midt på klint) 13

14 Mindelund, mod S 2 1 I gamle skær på klinten: 3 Højerup Gl. Kirke, mod N 1 1 Højerup Gl. Kirke, mod S Ikke relevant 1 Højerup syd for trappe 2 Ikke relevant Stevnsfort N, mod N 1 1 Stevnsfort, mod N 1 1 Stevnsfort, mod S 1 Ikke relevant Boesdal Syd, mod S 1 1 Et enkelt lille træ på stranden Rødvig, v. Flintovn mod N Ikke relevant 1 Tabel 5: Klassifikation af udsigtspunkter Nye moniteringspunkter, der ikke var med i 2012 markeret med blå skrift (Monitering foretaget af Tove Damholt) Konklusion Langs Stevns Klint findes mange gode udsigtspunkter med uforstyrret udsyn. Tilgroning er en konstant trussel mod udsyn fra udsigtspunkter fra klintekant til Stevns Klint (dvs. kerneværdien). Tilgroning var i 2012 karakteriseret som skæmmende ved Højerup (omkring trappen ved Højerup Gl. Kirke) hvor den forhindrede udsyn til klinten fra klintekant og fra strand. Kraftig beskæring er foretaget i Højerup i sommeren 2013 af Stevns Kommune. Tilgroning var i 2012 karakteriseret som skæmmende i Holtug Kridtbrud hvor den forhindrede udsyn til bruddets profiler. Kraftig beskæring er foretaget i Holtug Kridtbrud i januar 2013 af Naturstyrelsen. Beskæringer, som øger udsyn til havet er foretaget bla. ved Stevns Fyr i 2012 og 2013, har der på baggrund af indrapporteringer og inspektion været beskåret i varierende omfang i 2012 og I efteråret 2013 beskæres på strækningen mellem Rødvig og Boesdal også her vil det primært betyde øget udsyn til havet og i mindre grad til kerneværdierne. 14

15 92.5 Anbefaling Det anbefales at fortsætte de valgte metoder og procedurer fremadrettet, da de kan medvirke til, at det frie udsyn fra udsigtspunkter bevares. Det kan overvejes at inkludere flere udsigtspunkter, som f.eks. Harvig og Bøgeskov. 15

16 6. Moniteringspunkt 93: Flora og Fauna 93.1 Målsætning Overvågning og registrering af særlige planter og dyr på udpegede kalkoverdrev langs Stevns Klint Analyse/metode Kvantitativ måling af udvikling af biodiversiteten ved konsulentfirma Aglaja Vurdering af om kommunens plejeplaner for området lever op til deres formål ved kommunens konsulenter (Plejeplan for bl.a. marksfirben 1 (jf. Habitatdirektivets bilag IV) Indrapporteringer fra lodsejere, forskere og borgere Frekvens Gennemgang af klintområdet for ændringer i biodiversiteten for nedenstående særlige planter og dyr hvert 5. år ved Aglaja Løbende implementering og vurdering af plejeplan for markfirben 93.3 Resultat Sjældne, karakteristiske og rødlistede arter, beskrevet i Naturregistreringsrapport ved Stevns Klint Botanik Karplanter Bakketidsel, Langbladet* Klokke, Smalbladet Scabiose, Due-* Baldrian, Læge- Knopurt, Stor* Sneglebælg, Humle-* Borst, Stivhåret Limurt, Nikkende* Soløje, Filtet Gyvelkvæler, Stor Merian Star, Blågrøn Hejre, Opret* Mjødurt, Knoldet Star, Vår-* Hjertegræs Mælkeurt, Almindelig Tidsel, Lav Høgeurt, Kvast- Månerude, Almindelig Timian, Bredbladet* Hør, Vild Sandkarse, Kalk-* Vikke, Langklaset Kalkkarse, Stivhåret* *: er arter, der er naturtypekarakteristiske for habitatnaturtypen Kalkoverdrev, typekode 6210 Tabel 6: Karplanter langs Stevns Klint (Aglaja 2011) 1 Handleplan for Markfirben, Stevns Kommune (Godkendt i Kommunalbestyrelsen d ) 2 Rapport: Naturregistrering Stevns Klint 2011 v/aglaja Konsulentvirksomhed (Acadre sagsnr: 10/704). 16

17 Botanik, mosser Skygge-Kalkmos (Seligeria calcarea) Kransbladet Gaffelmos (Eucladium verticillatum) Butbladet Hindemos (Gyroweisia tenuis) Spidsbladet Tøffelmos (Aloina Aloides) Roset-Småmos (Microbryum davallianum) Voksested Holtug Kridtbrud Undergrunden Stevnsfort Holtug Kridtbrud, Boesdal Kalkbrud Holtug Kridtbrud, Boesdal Kalkbrud Stevns Fyr Tabel 7: Mosser langs Stevns Klint (Aglaja 2011) Padder og krybdyr Beskyttelse Bestand og levested Markfirben Habitatdirektivets Bilag IV Adskillige bestande langs klinten Skovfirben Udbredt i hele klinteområdet Hugorm Fredet i Danmark 3-5 bestande langs klinten Stor Vandsalamander Fredet i Danmark, opført på Habitatdirektivets Bilag IV og II Holtug Kridtbrud Lille Vandsalamander Fredet i Danmark Kalkgravene Springfrø Habitatdirektivets Bilag IV Kalkgravene Grøn Frø Fredet i Danmark Kalkgravene Skrubtudse Fredet i Danmark Kalkgravene Tabel 8: Padder og Krybdyr langs Stevns Klint (Aglaja 2011) Pattedyr - Flagermus Dværgflagermus Sydflagermus Vandflagermus Frynseflagermus Brunflagermus Skimmelflagermus Beskyttelse Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV, Rødlistet som sårbar (VU) Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV, Rødlistet som sårbar (VU) Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV Tabel 9: Pattedyr langs Stevns Klint (Aglaja 2011) 17

18 Insekter og edderkopper Klinten og tilgrænsende tidligere råstofgrave er meget værdifulde som levested for insekter. Som naturtype er de varme og eksponerede skrænter med naturlig dynamik, der er sjældne i Danmark. Da både råstofgravene og den egentlige klintflade er uden afgræsning eller anden form for drift, betyder det, at mængden af nektarrige blomster er stor. Klinteområdet er på nuværende tidspunkt ikke velundersøgt for insekter, men ovennævnte forhold medfører en stor artsrigdom af insekter og givetvis en lang række rødlistede arter. Med godt 20 ynglende dagsommerfuglearter, er området væsentligt mere artsrigt end på Sjælland generelt. Af iøjnefaldende dagsommerfugle forekommer Seksplettet Køllesværmer, Blotplet, Rødfrynset Bjørnespinder og Duehale. Disse arter er ualmindelige og lokalt sjældne. Af rødlistede arter findes bl.a. den meget specielle parasit, Snegleblødvinge, der lever af snegle. I gangene under Stevnsfort lever den specielle Grotteedderkop. Den lever i klippehuler, kældre og underjordiske gange. Grotteedderkoppen er ikke rødlistet i Danmark, men er i kraft af sit specielle levested ikke almindelig (Ibid). Fugle Forekomsten af ynglende Vandrefalk er en ornitologisk seværdighed på Stevns Klint. Den ynglende Vandrefalk har siden 2007, fået unger på vingerne langs klinten. Arten var tidligere rødlistevurderet, idet den var forsvundet fra landet. I dag har den ca. fem yngleforekomster i Danmark. Klinten er ligeledes et velegnet observationspunkt for trækfugle på deres vej til eller fra yngle- og rasteområder i Skandinavien og Østeuropa. Af de mest usædvanlige trækfugle, der kan observeres ved Stevns Klint kan Steppeørn, Lærkefalk, Jagtfalk, Rød Glemte, Fiskeørn, Karmindompap, Hvidbrynet Løvsanger og Rødtoppet Fuglekonge nævnes (Ibid) Konklusion Floraen og faunaen: Er et godt udgangspunkt for vurdering af den udvikling, som sker naturmæssigt langs Stevns Klint. Derfor vil en områdemonitering give et godt billede af den botaniske udvikling. Vandrefalken: Udover floraen forventes der at være et godt grundlag for at gennemføre monitering af Vandrefalken (ynglepar). Parret er særlig følsomt overfor stort brugertryk i yngletiden. Markfirben: Arten giver ligesom floraen et godt indtryk af udviklingen af naturen langs Stevns Klint. Dagsommerfugle: Artsgruppen giver et godt billede af den udvikling, der sker i naturen Anbefalinger På baggrund af ovenstående undersøgelser anbefales det, at der fremadrettet fokuseres på tre udvalgte fokusområder, som i dag alle har karakter af naturtypen næringsfattigt kalkrigt overdrev. Men områder, hvor der også stadig er mulighed for at opnå yderligere forbedringer. Ex. i forhold at fremme artsdiversi- 18

19 teten og udbredelsen af de enkelte arter. De udvalgte fokusområder fremgår af kortet nedenfor. A: Stevns Fyr B: Området uden for Koldkrigsmuseum Stevnsfort C: Området syd for Højerup A B C Kort 2: Overdrevsområder langs Stevns Klint, Stevns Kommune 2013 (biolog Steen Roed) For områderne anbefales det, at der sker en kvalitativ monitering ved en årlig undersøgelse efter en tilpasset 3 metode.. For at sikre og fortsat graduere beskyttelse af den lokale natur anbefales det, at der med passende intervaller gennemføres kvantitativ vurdering af de naturmæssige forhold. Dette bør ske ved dialog med lokale / besøgende med naturfaglig baggrund, fx. Dansk Botanisk forening, Dansk Ornitologisk Forening osv. i forhold til problemstillinger, som de rejser. Der kan være akut behov for regulering af færdsel omkring vandrefalkereden (hvilket allerede er tilfældet nu), men også henvendelser om særlige problemer omkring slid på vegetation, registrering af særlige blomster osv. Der kan evt. fokuseres på strækningen fra Højerup til Stevns Fyr. Udover den årlige kvantitative og kvalitative undersøgelse på de udvalgte steder anbefales det, at der foretages en grundigere 3 undersøgelse af overdrevsarealerne langs klinten efter den standardiserede metode fra Miljøstyrelsen hvert femte år. Registreringerne indrapporteres i Miljøstyrelsens naturdatabase. Overvågning af Holtug Kridtbrud som Natura2000-område foretages af Staten og bør indgå i den fremti- 19

20 dige overvågning. Der skal sideløbende arbejdes på, at de politisk vedtagne mål om udvidelse af- og etablering af nye overdrevsområder implementeres 3. 3 Naturpolitik, Stevns Kommune (2013) 20

21 7. Moniteringspunkt 94: Slitage og affald i naturen 94.1 Målsætning Vurdering af om slitage som følge af rekreativ anvendelse udgør et problem (behandles under afsnit 98). Vurdering af mængde og håndtering af affald i naturen 94.2 Metode Affald Inspektion og vurdering ved kommunens affaldsafdeling (Materielgården) Affaldsspande tømmes af medarbejdere på Materielgården en gang om ugen i sæsonen. Hvis affaldsmængden stiger, vil det hurtigt opdages ved den ugentlige tømning, hvilket medarbejderne indrapporterer, når de har været på arealerne. Indrapportering ved lodsejere Survey blandt besøgende langs Trampesti og ved besøgssteder Frekvens Løbende vurdering ved Materielgården Indrapportering ved det årlige lodsejermøde i november Survey en gang årligt i højsæsonen for besøgende 94.3 Resultat Materielgård: Der er ikke indgået rapporteringer om øget affaldsmængde i Lodsejere: Ved lodsejermøderne har affald ikke være indrapporteret som et problem i Tværtimod er der generel tilfredshed med renholdelsen af Trampesti og besøgssteder. Survey d. 4. august 2013: Foretaget blandt besøgende langs Trampestien, viser høj tilfredshed med renholdelsen af stiområder og besøgssteder. Spørgsmål Dårlig Middel God n I hvor høj grad oplever du stiområderne renholdt? 0% 5% 94% 125 I hvor høj grad oplever du startstederne renholdt? 0% 2% 95% 125 Tabel 10: Spørgeskemaundersøgelse Trampesti 2013 (Analyser foretaget af cand.scient Louise Nordgaard) 21

22 94.4 Konklusion De tre anvendte datakilder til vurdering af affaldsmængden vurderes som velegnede og komplementerende. På baggrund af de data vurderes, at affald langs sti og ved startsteder ikke udgør et problem Anbefaling Det anbefales at fortsætte affaldsregistreringerne som foreskrevet. Næste survey foretages i juli Øvrige undersøgelser fortsætter som løbende indrapporteringer. Såfremt der indrapporteres om øgede affaldsmængder, må det vurderes om metoderne skal fortsætte uændrede. 22

23 8. Moniteringspunkt 95: Research 95.1 Objective To maintain an overview of new research and assessment of how this could possibly be communicated to visitors Method Retrieval of published articles from peer reviewed journals. The bibliography of scientific publications concerning the Cretaceous-Tertiary boundary section at Stevns Klint presented in the nomination of Stevns Klint (Damholt and Surlyk, 2012) has been updated using the same method as in the nomination. The databases GeoRef and Web of Science were used in July 2013 where the Web of Science database changed name to Web of Knowledge. In GeoRef, which dates back to the year 1785, 534 publications were found using Stevns Klint as keyword and 350 were found using Stevns as keyword. In Web of Knowledge, dating back to the year 1900, 133 publications were found using Stevns Klint as keyword and 145 were found using Stevns as keyword. Many of these publications only present references to earlier work by other authors. In both the updated bibliography and the bibliography in the nomination only papers presenting original work at the Stevns Klint locality are included. The updated bibliography is available from the Østsjællands Museum website Frequency Annually (July) 95.3 Result The updated bibliography comprises 49 publications on Stevns Klint which are not on the bibliography in the nomination. Thirteen publications are from 2011 to 2013 which dates after the bibliography in the nomination, conducted in May The remaining 36 publications are published before 2011 and may not have been found due to updates of the two databases since The updated bibliography comprises refereed journal papers, book chapters, and textbooks/memoirs whereas government and museum reports, conference papers, and abstracts are not included. A total of 279 publications on Stevns Klint are published between 1759 and July The average annual number of publications since the year 2000 is 7.3 publications pr. year. Nine publications were found published in 2011 and four were found published in

24 14 Publications pr. year Tabel 11: Number of publications/year (Analyser foretaget af geolog Anne Mehlin Sørensen) 95.4 Conclusion Although some publications from 2012 may still not have been recorded in the databases it is concluded that the number of publications pr. year was above average in 2011 and below average in No long term trend in number of publications pr. year is recorded. The bibliography is now publicly available Recommendations It is recommended that the survey is continued. 24

25 9. Moniteringspunkt 96: Communication 96.1 Objective Quantitative and qualitative assessment of whether the communication meets visitors present and future needs Method As all information signs along the entire Stevns Klint was redesigned into one coordinated sign-program during 2012 no survey of communication was performed. 1. Survey among visitors along the footpath The survey was carried out on the 4th of August 2013 between am and 5.00 pm. A sunny and warm Sunday in the end of the holiday season. Questionnaires were handed out to all adults passing three spots along the footpath. Two of the spots were placed near Højerup at the footpath just north and south of Højerup respectively. The third spot was placed along the trail between Rødvig and Boesdal. A total of 164 adults passed and were all contacted. 130 questionnaires were completed corresponding to a response rate at 79%. 2. Survey among participants at the guided tours. The survey was carried out over a period of three weeks in July. 33 questionnaires were completed Frequency Annually (July) 96.3 Results Survey 1: Information Signs at the Starting Points Please evaluate your experience today on a scale Poor Medium Good Don t n know The ability to find your way along the trail 3% 14% 80% 3% 127 The information on the signs at your starting point 3% 18% 68% 11% 117 The information on the signs along the trail 2% 8% 82% 8% 119 The Stevns Cliff App 3% 1% 4% 91% 115 Tabel 12: Results from the survey What do you think? Stevns Cliff and Walking Trail, August 2013 (Analyser af cand.scient Louise Nordgaard) 25

26 Which description best summarizes why you are at Stevns Cliff today? n=124 Introspection I am here to find a second wind as well as peaceful and quiet inspection 51 % Professional/Hobbyist I am here because I have a specific professional interest 4 % Experience Seeker I am here to experience the main sites. I do not need to see everything 29 % Host/Guide I am here to make a great experience for the people I am with 11 % Explorer I am curious and interested. I am here today to gain new knowledge and inspiration 16 % Tag-along I am here because I am with others 12 % Other 4 21% Tabel 13: Results from the survey What do you think? Stevns Cliff and Walking Trail, August 2013 (Analyser cand.scient Louise Nordgaard) Survey 2: Guided tours Question Poor Medium Good N Please give an overall assessment of your experience of the guided tour on a scale from % 6 % 94 % 33 Tabel 14: Results from the survey: What do you think? Stevns Cliff Guided Tour, July 2013 (Analyser af cand.scient Louise Nordgaard) Undersøgelserne tyder på, at der generelt er høj tilfredshed med formidlingen på informationstavler og de guidede ture.langt størstedelen af de adspurgte er ikke bekendte med Stevns Klint App. Det kan hænge sammen med målgruppens alder, motivation for besøget, eller andet. Undersøgelsen viser bl.a., at over halvdelen besøger Stevns Klint denne dag for at lade op, få ny energi og finde ro til fordybelse. En tredjedel svarer, at de er her som oplevelsesjægere og ikke behøver at se alting. Kun 16 % besøger Stevns Klint denne dag for at få ny viden. Begge undersøgelsers stikprøver er små og ikke repræsentative. Resultaterne kan derfor være udtryk for en tilfældighed Konklusion De gennemførte undersøgelser tyder på høj grad af brugertilfredshed med informationstavler og guidede ture. Der skal dog tages forbehold for, at det indsamlede materiale er begrænset, og resultaterne skal derfor betragtes som indikationer. Surveymetoden med manuel uddeling af spørgeskemaer vurderes som værende effektiv, hvilket understøttes af den høje svarprocent. 4 *Other: Exercise, dog walker, loves hiking, nature lover 26

27 De tre udvalgte uddelingssteder er ikke repræsentative for hele klinten, men for den del, som formodes at være den mest brugte del af turister Anbefaling Det anbefales, at surveymetoden fastholdes og undersøgelsen gentages i sommerferien For at styrke stikprøvestørrelsen og dækningsgraden af området anbefales det at inkludere flere uddelingsstrækninger (f.eks. strækningen mellem Boesdal og Stevnsfort og/eller områderne ved Stevns Fyr og Mandehoved) samt at udvide undersøgelsen over flere dage. Det anbefales, at resultater fra nye persontællinger langs Trampestien lægges til grund for udvælgelse af steder til evaluering. Øget information om Stevns Klint App bør være et fokuspunkt i det kommende år, ligesom uddybende spørgsmål i næste års survey bør tilføjes for at afklare, om besvareren er bekendt med, at der findes en app og har downloadet app en. Endelig kan det anbefales, at der på baggrund af dette års survey udvikles en interviewguide og foretages en supplerende interviewundersøgelse blandt besøgende på stien i juli Det vil styrke undersøgelsens kvalitative del. 27

28 10. Moniteringspunkt 97: Lodsejeroplevelser 97.1 Målsætning At sikre overvågning af turismens påvirkning på lodsejernes velfærd i det nominerede område Analyse/metode Indrapportering ved lodsejermøde som eventuelt suppleres med fokusgruppemøde. Survey blandt lodsejere langs det nominerede område. Det sikres, at alle lodsejere får tilbud om udfyldelse af spørgeskema fx ved fremsendelse på mail eller med post Frekvens Årligt (november) 97.3 Resultat Trampestien er ikke er en del af det nominerede område, men har stor betydning for lodsejerne, der ejer den jord, som Trampestien forløber på. Lodsejerne har frivilligt stillet en del af deres jord til rådighed for offentligheden 5. Et stigende antal besøgende langs stien vil kunne påvirke dagligdagen. Derfor er det naturligt, at Trampestien er et vigtigt fokuspunkt for lodsejerne og på samme baggrund et centralt punkt på de årlige lodsejermøder. Ligeledes har lodsejere udtrykt bekymring for, at antallet af turister, der besøger landsbyen Højerup, vil stige. En gang årligt afholdes lodsejermøder, hvor naturvejleder fra Østsjællands Museum og naturkonsulent fra Stevns Kommune deltager. Det er Stevns Kommune, der er vært ved møderne. Der er svingende fremmøde til møderne og ikke alle lodsejere deltager. Dog er der gennemgående et tilfredsstillende fremmøde. Ved lodsejermøder afholdt i november 2010 for lodsejere langs Stevns Klint, blev der informeret om den kommende verdensarvsproces, ligesom bekymringer og fordele blev drøftet. Generelt var der en positiv holdning til Stevns Klints kandidatur, som mange anså for at indeholde stort potentiale for Stevns. Bekymringerne drejede sig særligt om lokalområdets kapacitet i forhold til at håndtere et eventuelt øget turistpres. Det handler bl.a. om udfordringer forårsaget af manglende skiltning. Både på lodsejermøde i 2010 og 2012 er der indrapporteret problemer med, at manglende skiltning bl.a. har resulteret i, at besøgende er gået ind i lodsejeres haver. Der har været problemer med hunde uden snor samt cyklister og knallerter på nogle strækninger. Skiltning og øvrige gener, som er indrapporteret fra lodsejerne, har løbende været søgt afhjulpet med opsætning af flere skilte og piktogrammer. Aftaler mellem lodsejere og kommune om beskæring af vegetation på tiltrængte områder er også løbende indgået. Ligeledes er der i samarbejde med lodsejerne i 2013 udarbejdet en folder målrettet besøgende langs klinten. Denne indeholder bl.a. en introduktion til Trampestien, stiens ejerforhold og regler om færdsel langs stien. Det er en prioriteret og fortløbende 5 Aftale om stiforløb langs Stevns Klint, 2003 (lodsejeraftale om Trampesti) 28

29 proces at få fundet løsninger og håndterer udfordringerne i fællesskab, og overvejende er der generel enighed om, at Trampestien er en succes Konklusion Blandt lodsejerne er der generelt en positiv opfattelse af Stevns Klints kandidatur til verdensarvslisten. I forhold til et eventuelt stigende turistpres har lodsejerne særligt fokus på Trampestien og området omkring den lille landsby, Højerup (afsnit 101 og 102). Der afholdes årligt et fælles møde mellem lodsejere, Østsjællands Museum og Stevns Kommune. Her drøftes udfordringer og løsninger bl.a. i forhold til besøgende langs Trampestien og lokalområdet. Drøftelse og afhjælpning af gener er en fortløbende proces, der foregår i dialog. Det er ikke alle lodsejere, der deltager ved møderne, men fremmødet er gennemgående tilfredsstillende. Samarbejdet med lodsejerne vil fremadrettet styrkes, da der etableres en lodsejerfølgegruppe i den nye verdensarvsorganisation (Udviklingsgruppen Stevns) jf. afsnit 1 i forvaltningsplanen Anbefaling Det anbefales at fastholde det årlige lodsejermøde med dialog og samarbejde omkring udfordringer og løsninger i forbindelse med Trampestien og området omkring Stevns Klint. Ligeledes kan det anbefales, at der udarbejdes et spørgeskema målrettet lodsejerne til besvarelse hvert eller hvert andet år. Dette kan supplere de besøgendes oplevelser jf. afsnit 99 og fungere som en væsentlig indikator for lodsejernes oplevelser. En sådan undersøgelse kan med fordel placeres i september, så resultaterne kan drøftes ved lodsejermødet i november. Til slut kan det anbefales at fastholde planerne om en lodsejerreferencegruppe i den nye organisation Udviklingsgruppen Stevns Klint. Derigennem kan samarbejde og dialog mellem parterne styrkes og udvikles fremadrettet. 6 Stevns Klint Forvaltningsplan

30 11. Moniteringspunkt 98: Slitage og affald på besøgsstederne (Jf. punkt 94) 98.1 Målsætning Vurdering af om slitage på sti og vegetation som følge af rekreativ anvendelse udgør et problem Vurdering af mængde og håndtering af affald i naturen 98.2 Metode Slitage på stier og vegetation Systematisk monitering af stiens og vegetationens fysiske fremtræden med henblik på vurdering af eventuel slitage. Undersøgelsen foretages på syv udvalgte spots med størst besøgspres ved hjælp af nedenstående slitageparametre v/ Stevns Kommunes naturkonsulent. Samtidig fotoregistrering på de syv udvalgte steder Der suppleres med indrapporteringer fra lodsejere og besøgende. Der findes i Danmark ikke validerede slidparametre, der moniterer slid fremkommet som følge af rekreativ anvendelse. De parametre, der anvendes her, er udvalgt og vurderet som veldokumenterede og bedst egnede til monitering af slitage langs Stevns Klint. Parametrene er velunderbyggede på baggrund af udenlandske undersøgelser, beskrevet og afprøvet af Skov & Landskab, Københavns Universitet i forbindelse med registrering af slitage som følge af rekreativ anvendelse ved danske vandløb. Der er udvalgt syv spots for slidvurdering. De syv spots er som udgangspunkt de samme steder som der, hvor besøgstællerne er placeret. Dels fordi man på disse steder kan sammenholde slitagen med udviklingen i besøgstal og dels fordi de fleste besøgstællere netop er opsat på steder, hvor besøgstallet antages at være stort. Der er dog få afvigelser fra besøgstællerne. Besøgstællerplaceringen ved Holtug Kridtbrud nord er fravalgt som spot, da der er få passager på dette sted. Fravalgt er også de to besøgssteder Stevns Fyr (p-plads) og Højerup (trappen), der som udgangspunkt har hårdfør belægning. I steder er to andre steder vurderet relevante at inddrage, da de kan være ekstra slidudsatte. Det er trappen ved Holtug Kridtbrud, der fører op til Trampestien og udkigspunktet Brudesengen nær Stevnsfortet. Undersøgelsessteder fremgår af tabellen nedenfor. Affald Inspektion og vurdering ved kommunens affaldsafdeling (Materielgården). Affaldsspande tømmes af medarbejdere på Materielgården 1 gang om ugen i sæsonen. Hvis affaldsmængden stiger, vil det hurtigt opdages af ved den ugentlige tømning, hvilket medarbejderne vil melde tilbage, når de har været på arealerne Indrapportering ved lodsejere Survey blandt besøgende langs Trampesti og ved besøgssteder 30

31 Frekvens Slitage Systematisk monitering ved slitageparametre inkl. fotos: Årligt (september) Indrapporteringer: Ved lodsejermøde årligt (november) samt løbende Affald Løbende vurdering ved Materielgården Indrapportering ved det årlige lodsejermøde i november Survey en gang årligt i højsæsonen for besøgende September 2013 Stibredde meter Overfladenedslidning 98.3 Resultat Slitage Langs Stevns Klint er det særligt stiforløbet, der vurderes udsat for slid. Mange steder slås græsset løbende i sæsonen på ca. en meters bredde. En del steder dannes der alligevel en gangfure på mellem 0,3-0,4 meter. Det er tilsyneladende ikke et pladsproblem, men snarere et spørgsmål om den måde, stien betrædes på (en og en). Alle spots er dokumenteret ved fotos og placering på kort. Hjulspor Forurening/ affald Rødvig Nej 1,8 Nej ganske lidt Nej Nej Nej Æstetiske forstyrrelser Hærværk Boesdal Nej 1,4 Ja græs slidt af + slidfure Nej Nej Nej Brudeseng Nej 0,3-0,4 Ja- græs slidt af + slidfure Nej Nej Nej Højerup nord Stevns Fyr syd Stevns Fyr nord Nej 1,0 (0,4) Ja, græs slidt af både på det smalle og brede stykke Nej 1,2 (0,4) Ja, græs slidt af på det smalle stykke Nej 1,3 (0,4) Ja, græs slidt af på det smalle stykke Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 31

32 Holtug Kridtbrud Nej 0,4 - ved siden af trappe Sti dannet ved siden trappe+græs slidt af+slidfure. Belægning i trappetrin udhulet. Nej Nej Nej Bemærkninger: Varm og tør sommer med meget lidt nedbør. Dagen for scoring regn + regn om natten. Ingen af stederne vurderes kritiske. Dog ses trappen ved Holtug Kridtbrud med udhulet belægning på trin og dermed ikke god at gå på. Antageligt årsagen til stidannelsen. Tabel 15: Slitagescoring, september 2013 (Monitering og fotos af cand.scient Louise Nordgaard) Billede: Stevns Fyr syd, (sept. 2013) Billede: Holtug Kridtbrud trappe (sept. 2013) Affald Materielgården: Der har ikke været indrapporteret øgede affaldsmængder i perioden Lodsejere: Ved lodsejermøderne har affald ikke være rapporteret som et problem. Tværtimod er der tilfredshed med renholdelsen af Trampesti og besøgssteder. 32

33 Spørgeskemaundersøgelse d. 4. august 2013, foretaget blandt besøgende langs Trampestien: Spørgsmål Dårlig Middel God n I hvor høj grad oplever du stiområderne renholdt? 0% 5% 94% 125 I hvor høj grad oplever du startstederne renholdt? 0% 2% 95% 125 Tabel 16: Spørgeskemaundersøgelse Trampesti 2013 (Analyser af cand.scient Louise Nordgaard) 98.4 Konklusion. På baggrund af baselineregistreringerne af slitagegraden ovenfor må slitage på sti og vegetation på nuværende tidspunkt generelt anses for uproblematisk. Enkelte steder som Brudesengen ved Stevnsfort, stistykket ved Boesdal er præget af overfladenedsliding, men i acceptabel grad. Trappen ved Holtug Kridtbrud vurderes som slidt med udhuling af belægning på trin. På grund af trappens konstruktion gør det den ikke god at gå på. Det er muligvis årsagen til den utilsigtede stidannelse, der er sket ved siden af trappen. Systematisk monitering ved hjælp af slitageparametrene vurderes som et velegnet værktøj. Suppleret med fotos og løbende indrapporteringer fra lokalbefolkning giver det et godt udgangspunkt for vurdering af slitage, særligt af stisystemet i området. De tre anvendte datakilder til vurdering af affaldsmængden vurderes som velegnede og komplementerende. De tilgængelige baselinedata tyder på, at affald langs sti og ved startsteder ikke udgør et problem Anbefaling Det anbefales at fastholde de beskrevne slitage- og affaldsregistreringer. Næste slitagemonitering foretages i september 2014 og spørgeskemaundersøgelsen i juli Øvrige undersøgelser fortsætter som løbende indrapporteringer. Det kan til næste år overvejes, om der skal inkluderes flere spots for slitagevurdering, ligesom det fremadrettet kan overvejes at inddrage slitagespørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen. Det anbefales, at trappen ved Holtug Kridtbrud besigtiges i løbet af det kommende år. 33

34 12. Moniteringspunkt 99: Besøgendes oplevelser 99.1 Målsætning At sikre løbende viden om besøgendes vurdering af Stevns Klint, besøgsstederne, faciliteter, service og informationer. (Jf. punkt 96) 99.2 Metode Der udføres en spørgeskemaundersøgelse af besøgende langs Stevns Klint. I 2011 fik Stevns Klint et skilt ved motorvej E20 afkørsel 34 sydgående og afkørsel 37 nordgående. Efterfølgende er der opsat skilte ved landeveje fra motorvejsafkørslen frem til Stevns Klint. Dette skilteprogram blev gennemført i løbet af I samme periode blev alle markeringer af Trampestien gennemgået efter dialog med lodsejere og efterfølgende blev nye markeringer tilføjet og gamle forbedret. Skiltene blev koordineret med det nye program for informationsskilte langs Stevns Klint. På grund af de mange ændringer blev der ikke udført en tilfredshedsundersøgelse i Første spørgeskemaundersøgelse blev udført søndag d. 4. august 2013 mellem kl og 17.00, hvilket var den sidste dag i turisthøjsæsonen. Spørgeskemaet blev uddelt manuelt til voksne forbipasserende på tre udvalgte steder langs stien. To uddelingssteder var omkring Højerup (Højerup nordlig retning og Højerup sydlig retning). Et uddelingssted på strækningen mellem Rødvig og Boesdal Frekvens Årligt i juli måned 99.3 Resultat Questions Poor % Medium % Good % Don t Know % 1. Overall assessment of Stevns Cliff as experience Evaluation of the road signs leading to Stevns Cliff n 3.1 The ability to find your way along the trail The information on the signs at your starting point The information on the signs along the trail The Stevns Cliff App Please evaluate the number of benches and tables Please evaluate the number of public toilets

35 4.3 Please evaluate the condition of benches and tables Please evaluate the tidiness along the trail Please evaluate the tidiness at the starting points Please evaluate the parking conditions Tabel 17: Resultater fra survey: Trampesti 2013 (Analyser af cand.scient Louise Nordgaard) 78 % var fra Danmark. Heraf var 24 % bosat lokalt. 22 % var udenlandske turister. Omtrent halvdelen af de adspurgte var dermed ikke-lokale danskere. Af de adspurgte startede 55 % deres vandrertur i Højerup og 24 % startede i Rødvig. Disse tal kan være præget af en vis skævhed, da undersøgelsen netop blev foretaget disse to steder. Fx startede kun 1,5 % (2 personer) deres tur ved Stevns Fyr. Det vil sige, at de der passerede uddelingsstedet Højerup - nordlig retning, langt overvejende kom fra Højerup og ikke fra Stevns Fyr. Dette til trods for, at Stevns Fyr antages at være blandt de mest besøgte steder. Det peger på, at et uddelingssted nærmere Stevns Fyr, havde givet en mere repræsentativ fordeling. Vedrørende parkeringsdata må det på samme baggrund antages, at det primært er parkeringspladsen ved Højerup, der vurderes. Fordelingen af udfyldte spørgeskemaer på de tre uddelingssteder var følgende: Højerup, nordlig retning: 73 Højerup sydlig retning: 32 Rødvig Boesdal: 25 Besøgstællere langs Trampesti Antal passager uge Rødvig Boesdal (syd) Boesdalsvej (syd) Stevns Fyr nordlig retning (nord) Højerup - nordlig retning (midt) Holtug Kridtbrud nordlig retning (nord) 88 35

36 Besøgstællere ved besøgssteder 6. Stevns Fyr p-plads (midt) Højerup trappe (midt) 3464 Tabel 18: Besøgstæller-data uge 33, 2013 (Analyser af cand.scient Louise Nordgaard) Denne fordeling stemmer godt overens med data fra besøgstællere, der blev opsat umiddelbart efter undersøgelsen (jf. afsnit 100). Dataanalyser derfra understøtter, at antallet af passager er størst på strækningen Højerup, nordlig retning, mens næstflest passerer på strækningen Rødvig-Boesdal. Samtidig understøtter tallene også, at et uddelingssted ved Stevns Fyr kunne have været en fordel. Tallene skal dog tages med forbehold, da tællerne ikke differentierer højre og venstre. Det er antal passager, der tælles og ikke pesoner. Det må antages, at et ukendt antal er gået tilbage samme vej og dermed er talt to gange Konklusion Undersøgelserne indikerer, at besøgende generelt vurderer Stevns Klint, faciliteter og information med stor tilfredshed. Surveymetoden og manuel uddeling vurderes som velegnet og effektiv, hvilket den høje svarprocent understøtter. Undersøgelsesdesignet indeholder også enkelte svagheder, særligt er stikprøvens størrelse for lille til kunne drage konklusioner på. De tre valgte spots for uddeling af spørgeskemaer kan være mangelfuldt dækkende for området. Uddeling af spørgeskemaer over en enkelt dag kan endvidere resultere i et skævt billede grundet den relativt store dagsvariation af antallet af besøgende. Den kvalitative del af moniteringen udgøres af åbne spørgsmål i spørgeskemaet, som kun er sporadisk besvaret, hvilket gør den kvalitative dækning svagere Anbefaling Det anbefales, at surveymetoden forsætter med næste undersøgelse i juli For at styrke stikprøvestørrelsen og dækningsgraden af området anbefales det, at den foretages tidligere i højsæsonen og udvides med flere uddelingssteder. Fx strækningen mellem Boesdal/Stevnsfort, området ved Stevns Fyr og evt. Mandehoved. Det anbefales ligeledes at udvide undersøgelsen med en dag. Endelig kan det anbefales, at der med baggrund i dette års undersøgelse, udvikles en interviewguide og foretages en supplerende interviewundersøgelse blandt besøgende på stien i juli En sådan vil kunne styrke undersøgelsens kvalitative del. Øget information om Stevns Klint App anbefales som et fokuspunkt i det kommende års undersøgelse. 36