MONITERING. Stevns Klint 2016

Transkript

1 MONITERING Stevns Klint

2 Indhold Baggrund... 3 Tilbagerykning og erosion... 4 Indsamling af geologisk materiale generelt Indsamling af geologisk materiale forskning Udsigtspunkter Flora og fauna Affald i naturen Forskning Formidling Lodsejeroplevelser Slitage på besøgsstederne Besøgendes oplevelser Besøgstal Trafikbelastning Parkering

3 Baggrund Formålet med moniteringen af verdensarvsområdet Stevns Klint, er at følge den aktuelle tilstand på en systematisk måde over tid. Den årlige moniteringsrapport giver et vigtigt overblik, da den sammenholder en række vigtige informationer om områdets tilstand. Disse data evalueres løbende og anvendes i forhold til den fremtidige forvaltning af området, så visionen, målsætningerne og målene for den aktuelle forvaltningsplan Stevns Klint bliver nået. Det er målet for moniteringen, at resultaterne skal kunne bruges aktivt i forvaltningen af verdensarven, bl.a. til at vurdere, om forvaltningen af Stevns Klint er effektiv og velfungerende. Monitering og evaluering er med andre ord styringsværktøjer, der er med til sikre Stevns Klints værdier og integritet. En velfungerende monitering forudsætter indsamling af opdaterede informationer om de indikatorer, der viser tilstanden af Stevns Klint, dens værdier og den menneskelige påvirkning. Der er derfor lagt vægt på, at disse informationer er præcise og pålidelige, og det er tilstræbt at etablere en monitering, som kan foretages på baggrund af samme metoder fra gang til gang. Desuden skal moniteringen er realistisk, praktisk og tilfredsstillende i forhold til de ressourcer, der er til rådighed. Organisationen omkring Stevns Klint som verdensarv er beskrevet i den gældende forvaltningsplan. Moniteringen udføres på vegne af Stevns Kommune som ansvarlig for Stevns Klint Verdensarv jf. Forvaltningsplanen). Verdensarv Stevns (tidligere Udviklingsgruppen Stevns Klint) er udøvende og koordinerende ansvarlig for udarbejdelsen af moniteringen, som gennemføres i samarbejde med Stevns Kommune og Østsjællands Museum. Rapporten skal godkendes af bestyrelsen for Verdensarv Stevns og sendes til orientering til Stevns Kommune, Verdensarvsrådet samt de eksisterende referencegrupper. Verdensarv Stevns er ansvarlig for koordinering af opfølgning på rapportens anbefalinger. Rapporten er afsluttet i oktober

4 Tilbagerykning og erosion Målsætning At overvåge betydningen af Stevns Klints naturlige tilbagerykning for kerneværdiens integritet. At udvide forståelsen af de geologiske processer med henblik på at kunne forudsige skred. Analyse/metode Geologisk og geomorfologisk fjeldskredsanalyse baseret på kortanalyse og fotogrammetrisk opmåling af Stevns Klint. Foretages af GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) på vegne af Stevns Kommune. Løbende indrapportering til Østsjællands Museum fra naturvejledere, kommunale medarbejdere, lokalbefolkning og gæster ved klinten. Kun større skred, dvs. over ca. 25m 3 registreres. Ved større skred udarbejdes en skredrapport, som arkiveres på Østsjællands Museum. Rapporten omfatter dato, sted, volumen og beskrivelse af risiko for yderligere skred og indgår i den årlige moniteringsrapport. Inspektion og indrapportering af data sker i forhold til hver enkelt af de 22 afsnit, som klinten er inddelt i jf. rapport om skredanalyse (Pedersen & Strunck 2011). Frekvens Stevns Kommune har indgået aftale med GEUS om Fjeldskredanalyse (overflyvning) hvert 5. år og geologisk feltgennemgang hvert 5. år Indrapportering og inspektion: løbende. Resultat/data Skredanalyse 2016 På baggrund af flere klinteskred blev det i 2016 besluttet at foretage en samlet skredanalyse af hele Stevns Klint hvert 5. år i stedet for hver 10. år. GEUS udarbejdede derfor i sommeren 2016 en omfattende risikoanalyse af hele klinten for Stevns Kommune. Se skemaet på næste side. Skredrisikoen er størst ved Harvig, Knøsen, Kirkevig, Stevns Fyr og Flagbanken. Ud over disse steder er der grund til særlig opmærksomhed ved Storedal, da der er relativ høj stor risiko ved færdsel både oppe på og under klinten. Området mellem Storedal og Lilledal vurderes fortsat at have den største erosionsrate på Stevns Klint (ca. 38 cm/år). Rapporten er tilgængelig på Fjeldskredsanalyse 2011 Baseret på kortanalyse, der dækker en periode på 120 år og fotogrammetrisk opmålinger i hhv og 2011 er den gennemsnitlige kysterosion beregnet til ca. 15 cm. pr. år. Den højeste rate er på ca. 35 cm (strækningen Lilledal og Storedal) (Pedersen & Strunck 2011). 4

5 Flere steder langs kysten sker akkumulation, dels på grund af nedfaldne blokke fra skred og dels på grund af aflejring af strandvolde. Strandvoldsdannelse er særligt udtalt ved Korsnæb, hvor det sker en udbygning med ca. 12 cm pr. år. Den højeste erosionsrate langs danske kystklinter findes ved Lønstrup Klint og er på 1,25 meter årligt, så erosionsgraden langs Stevns Klint kan beskrives som behersket (Pedersen & Strunck 2011). 5

6 Kort over lokaliteter der omtales i fjeldskredsanalyserne (GEUS). 6

7 Skredanalyse 2016 Områdebetegnelse Størrelse overhæng Tykkelse overhæng Eksponering kystklint Færdsel 1 Korsnæb Boesdal Stevnsfort S Stevnsfort N Lille Heddinge Vig Harvig S Harvig C Harvig N Knøsen Samlet person risiko 10 Kirkevig (1) 3 (1) 11 Vindehuse (2) 1 12 Stevns Fyr Tommestrup Telemasten Barmhjertigheden Storedal (2) 2(2) 17 Sigerslev Flagbanken Mandehoved Køgebugt Holtug Bøgeskov Havn Skredrisiko fra skredrapport (Pedersen & Gravesen, GEUS, 2016). Risiko angives på en skala fra 1 til 3, hvor 3 angiver højeste risiko. Tal i parentes angiver skredfare ved klintetoppen. Der er forhøjet personrisiko i forhold til 2011 ved Harvig N, Kirkevig og Storedal. Særlige opmærksomhedspunkter er markeret med gult. 7

8 Skredanalyse 2011 Områdebetegnelse Overhæng Tykkelse Eksponering Færdsel Risiko 1 Korsnæb Boesdal Stevnsfort S Stevnsfort N Lille Heddinge Vig Harvig S Harvig C Harvig N Knøsen Kirkevig Vindehuse Stevns Fyr Tommestrup Telemasten Barmhjertigheden Storedal Sigerslev Flagbanken Mandehoved Køgebugt Holtug Bøgeskov Havn Skredrisiko fra skredrapport (Pedersen & Strunck 2011). Risiko angives på en skala fra 1 til 3, hvor 3 angiver højeste risiko. Kolonnen til højre angiver vurdering af den samlede personrisiko. 8

9 Indrapporteringer større skred (lodsejere, besøgende, inspektører) 2016 Højerup Vinteren 2015/16 skete der et større pladefald ved Alvarez lokaliteten i Højerup. En plade på ca. 53 m2 løsnede sig fra udhænget og fald ned ved det tidligere meget besøgte sted. GEUS blev anmodet om at om at lave en risikovurdering af området, se bilag GEUS notat 05-VA-16-2 ( ). Pladefaldet kan skyldes udgravning af Fiskeler på lokaliteten, og vurderer at hele udhænget på sigt kan styrte ned. Derfor anbefales afspærring af det pågældende område ovenfor klinten (udsigtspunktet syd for Gl. Højerup Kirke, ved tænkebænken) samt advarsel mod færdsel under klinten. Denne afspærring er blevet opsat i form af et lavt fodhegn. Besøgende frarådes fortsat at bevæge sig i området gennem skilte og piktogrammer. Pladefaldet ved Alvarez-lokaliteten. På billedet ses den 16,5 m lange og op til 4 m brede plade, der har mistet kontakten med den overliggende bryozokalk og faldet ned fra undersiden af overhænget. Faldhøjden er vurderet til ca. 2 m, og den samlede vægt af pladen omkring 65 tons (GEUS) Højerup 5. juni 2016 skete der et stort skred i Kirkevig, nord for Højerup ud for Klintegården, i forlængelse af et tidligere skred. GEUS har vurderet skredet til at have et omfang på ca. 700 m3. Årsagen var formodentlig at udhænget var meget bredt, op til seks meter, samt at lokaliteten er domineret af udsivende kildevand. 9

10 Der er fortsat skredfare i området, da et tilbageværende overhæng på stedet formodes at blive udløst i nærmeste fremtid (skred af størrelsesordenen m3). Pressen og relevante brugergrupper er orienteret om den fortsatte skredfare og færdsel i området frarådes. Illustration fremstillet i forbindelse med pressemeddelelse omkring fortsat skredfare i Kirkevig, juni Stevns Fyr og Kirkevig 21. december 2015 er der sket et mindre skred umiddelbart neden for Stevns Fyr (sektion 12). Det har ikke været muligt at besigtige skredet fra stranden, men det antages at være bunden af et gammelt kridtskær, der er faldet ned. Skredet blev opdaget af de ansatte ved Stevns Fyr. Estimat af volumen er 50 m januar 2015 er der rapporteret et mindre skred (1-2 m 3 ) ved Stevns Fyr, hvor en del af overjorden og et større træ er faldet ned på stranden. Skredet blev opdaget af de ansatte ved Stevns Fyr. Der vurderes at være risiko for yderligere skred i området i vinterperioden. Af sikkerhedsmæssige hensyn har Stevns Kommune opsat et midlertidigt hegn. Der laves relevante geologiske undersøgelser forud for et kommende trappeprojekt ved Stevns Fyr. 30. juni 2015 faldt en mindre blok (ca. 2 m 3 ) ned fra udhænget i Kirkevig. Tidspunktet er atypisk for årstiden, og skyldes formentlig store mængder regn. Der var heldigvis ingen personskade, selv om der var besøgende i området. 10

11 Foto af skredet ved Stevns Fyr, 21. december 2015, Jesper Milán Sigerslev Kridtbrud 29. december 2014 er der registreret et skred 200 meter nord for udskibningsmolen ved OMYA AS, Sigerslev Kridtbrud (sektion 17). Skredet blev opdaget af ansatte ved OMYA. Den nedskredne del udgør bunden af et gammelt kridtskær. Estimeret volumen 300 m 3. Skredet indeholdt en mindre mængde grænselag med Fiskeler. Ingen trussel for bevaring af grænselag, da forekomsten fortsætter i den fastsiddende klippe. Ved skredet blev grænselag indsamlet af en repræsentant for Statens Naturhistoriske Museum til forskningsbrug. På kort sigt vurderes der at være risiko for mindre skred (et par m 3 ). Det vurderes, at skredet har betydet lokalt reduceret risiko for større nedstyrtning, men at strækningens samlede skredrisiko er uændret Kirkevig og Korsnæb I sommeren 2014 er to mindre blokke (ca. 2 x 1 m) er faldet ned i Kirkevig lige syd for trappen i Højeruplund ved det sted hvor Alvarez samlede de historiske prøver i 1978 (sektion 10). 11

12 Østsjællands Museum har i 2014 indstillet offentlige ture på strækningen mellem Rødvig og Korsnæb (sektion 1) pga. hvad der vurderes som forøget skredfare Knøsen 6. november 2011 er registreret skred ved Knøsen, m syd for Højerup Gl. Kirke (sektion 9). Indrapporteret af borger til Østsjællands Museum. Skredet indeholdt grænselag. Estimeret volumen 300 m 3. Ingen trussel for bevaring af grænselag, da forekomsten fortsætter i den fastsiddende klippe. Ved skredet blev grænseler indsamlet og prøverne videreformidlet til nationale og internationale forskere. På kort sigt vurderes der at være risiko for mindre skred (et par m 3 ). Det vurderes, at skredet har betydet lokalt reduceret risiko for større nedstyrtning, men at strækningens samlede skredrisiko er uændret 3. Konklusion Det konkluderes, at den naturlige erosion som sikrer kerneværdierne i Stevns Klint fortsat er aktiv. De gennemførte skredanalyser er et veldokumenteret referenceniveau for den videre tilbagerykning og den overordnede skredrisiko anses for uændret. Systematisk indsamling af skreddata fra borgere og ansatte nær klinten udgør den bedste kilde til løbende registrering af skred, da disse grupper færdes i området ofte og tilsammen dækker store strækninger. Verdensarvsudnævnelsen og den øgede besøgstal har medført øget fokus på publikumssikkerheden i området. Der arbejdes pt. på udarbejdelse af beredskabsplan samt en kommunikationsplan, der beskriver, hvordan sikkerheden formidles, som følge af et samarbejde mellem Stevns Kommune, Østsjællands Museum og Verdensarv Stevns. Stevns Kommune er ansvarlig for dette arbejde. Anbefaling På baggrund af moniteringen og det ændrede besøgsmønster anbefales: - Vedholdende fokus på klintens tilstand med henblik på at kunne identificere øget risiko for skred særligt ved etablering af publikumsfaciliteter. - Lokale vurderinger af skredrisiko ved de mest besøgte steder, bl.a. Kirkevig og Alvarez-lokaliteten ved Højerup, samt strækningen Rødvig-Korsnæb hvert år inden sæsonstart. - Årlig vurdering af stiforløbet over klinten (forår) i forhold til om Trampestien skal rykkes ind af sikkerhedshensyn. - Det bør overvejes om skredrapporter fremover skal arkiveres på både Østsjællands Museum og i Verdensarv Stevns. 12

13 Indsamling af geologisk materiale generelt Målsætning Systematisk overvågning af om den geologiske værdi og integritet (særligt grænselagene) er truet på nuværende tidspunkt eller på sigt. Analyse/metode Særligt udsatte lokaliteter er identificeret: Strækningen Rødvig-Korsnæb, Højerup (Kirkevig), Holtug Kridtbrud og Kulsti Rende. Stederne inspiceres i slutningen af hvert år, hvor klintens tilstand registreres med særligt fokus på spor efter redskaber og på grænselagene. Registrering kan suppleres med beskrivelse og fotodokumentation og foretages ved en simpel skala fra 1-4, efter kategorierne: 1. Intet at bemærke 2. Ja, men det er ubetydeligt 3. Ja, i skæmmende grad 4. Ja, det er ekstremt (forsvinder ikke naturligt) Løbende indrapportering fra medarbejdere hos Stevns Kommune, Østsjællands Museum samt lodsejere og øvrig lokalbefolkning. Frekvens Visuel inspektion én gang årligt (efterår/vinter) Resultat 13

14 Moniteringspunkt Rødvig-Korsnæb Højerup Holtug Kridtbrud Kulsti Fiskelerets tilstand Spor efter redskaber Klint Nedfald Hærværk (fx graffiti) Klint Nedfald Tilgroning Klint Monitering af indsamling af geologisk materiale foretaget af Site Manager Naja Habermann og Geolog Jesper Milàn. 1: Intet at bemærke. 2: Ubetydeligt 3: Skæmmende 4:Ekstremt. Særlige opmærksomhedspunkter er markeret med gult. Konklusion Det konkluderes, at tilstanden af de geologiske lag og særligt grænselagene på de udvalgte særligt sårbare lokaliteter generelt er god, men at der er tegn på øget aktivitet langs hele klinten. Graffiti 1,5 x 3 m på klinten ved Boesdal/Korsnæb er fjernet, sættes i forbindelse med en stigning i antallet af festivaler i Boesdal. Problemet er drøftet med Stevns Kommune, der har strammet op på kontrakter, tilsyn og erstatningsansvar i forhold til events afholdt i Boesdal Kalkbrud. I Holtug Kridtbrud ses der fortsat eftersøgningsaktiviteter på kanten af Gryden i Holtug nord, hvilket tilskrives lukningen af Sigerslev Kridtbrud for offentligheden. Problemet drøftes allerede med Naturstyrelsen, der er ejer af området, og en række nye tiltag (bl.a. skiltning og opsyn) er under udarbejdelse. Det undersøges om Sigerslev Kridtbrud igen kan blive tilgængeligt for fossilindsamlere. Baggrund Der blev iværksat en større kommunikationskampagne omkring fossilindsamling og prøvetagning ved Stevns Klint i juni Konklusion Det konkluderes, at tilstanden af de geologiske lag og særligt grænselagene på de udvalgte særligt sårbare lokaliteter generelt er god, men at der er tegn på let øget aktivitet langs hele klinten. Kommunikationskampagnen i 2015 har sandsynligvis haft den ønskede effekt, i det graffiti og fjernelse af Fiskeler ikke i lige så høj grad som tidligere år er et problem ved de mest besøgte lokaliteter. Belastningen i Holtug er stigende. 14

15 Anbefaling Det anbefales - at fortsætte med visuel monitering af særligt udsatte lokaliteter en gang årligt, gerne med et hold på minimum to personer gerne tre, der har lavet moniteringen før, for at styrke kvaliteten. - at indstille årlig fotomonitering, da billederne er svært sammenlignelige pga. forskellige kameraer, fotografer, vejrlig osv. og samtidig meget tidskrævende at optage og systematisere. - at der indhentes data fra lokale beboere f.eks. gennem den lokale referencegruppe. - at involvere flere frivillige kræfter i overvågningsarbejdet, fx eksisterende interessegrupper. - At nedskreddet i Kirkevig fortsat ryddes for vegetation en gang om året med afgræsning af geder. - at dialogen med Naturstyrelsen vedrørende Holtug Kridtbrud fortsættes - at fokus på oplysning omkring fossilindsamling fastholdes 15

16 Indsamling af geologisk materiale forskning Målsætning Overvågning af om den geologiske værdi og integritet (særligt grænselagene) er truet på nuværende tidspunkt eller på sigt i forbindelse med forskningsaktivitet. Analyse/metode Monitering af de mest udsatte grænselokaliteter herunder fotodokumentation og registrering af løbende indrapporteringer fra medarbejdere hos Stevns Kommune, Østsjællands Museum samt lodsejere og øvrig lokalbefolkning. Forskere opfordres til at anmelde feltstudier til Østsjællands Museum, som registrerer og anviser område til forskning. Frekvens Monitering gennemføres årligt. Opfordring gennemføres løbende. Resultat Der er ikke kendskab til nye forskningsprojekter i 2015 eller I 2015 har der været forskningskontakt ved posterfremvisning på to videnskabelige konferencer: The Palaeontological Association Annual Meeting 2015 Cardiff. Milàn, J., Schrøder, A.E., Damholt, T., The Cretaceous-Paleogene boundary section at Stevns UNESCO World Heritage and the future of palaeontological research.: Poster Abstracts. 1 st International Carbonate Mound Conference, November 1st - 5th 2015 Monte Verità, Locarno, Switzerland. Schrøder, A.E., Milàn, J., Damholt, T Maastrichtian-Danian boundary section at Stevns Klint, Denmark - UNESCO World Heritage and the future of scientific research. Programme and Abstract Book, p. 56. Samt personlig kontakt med forskere fra GEUS, Statens Naturhistoriske Museum og Geologisk Institut (Jesper Milàn). Forskningskontakt vedr. indsamling har i 2013 alene omhandlet indsamling i Sigerslev Kridtbrud, som ikke er en del af det nominerede område. Konklusion Der ses spor efter indsamling af centimenterstore plugs til mikropalæontologi og mineralogi i 1980 erne ved klinten i Boesdal og i mindre omfang i Højerup. Der er ved monitering ikke set tegn på nyere indsamling af videnskabeligt materiale. 16

17 Anbefaling Det anbefales: - at fortsætte visuel monitering af de udlagte lokaliteter en gang årligt (jf. ovenstående moniteringspunkt). - at gældende retningslinjer for indsamling fortsat blive kommunikeret til forskningsverdenen og offentligheden, gennem igangværende kommunikationskampagne omkring fossilindsamling og prøvetagning ved Stevns Klint. 17

18 Udsigtspunkter Målsætning Opretholdelse af frit udsyn til kerneværdi fra udsigtspunkter langs klinten. Analyse/metode Væsentlige strækninger med udsigtspunkter langs den nominerede del af Stevns Klint er udvalgt (se herunder). Systematisk overvågning ved hjælp af nedenstående scoringsredskab, foretages årligt i tredje kvartal af Site Manager og Stevns Kommunes konsulent med ansvar for trampesti. Supplerende indrapporteringer fra lodsejere og andre brugere af området. Frekvens Systematisk vurdering ved scoringsredskab gennemføres årligt i tredje kvartal. Inspektion og vurdering v/kommunens konsulent foretages løbende og på baggrund af indrapporteringer. Resultat Scoringskategorier 1. Intet at bemærke 2. Ja, men det er ubetydeligt 3. Ja, i skæmmende grad 4. Ja, det er ekstremt Udsigtspunkter Tilgroning klintekant Tilgroning strand Bemærkninger Kulsti mod nord IR IR IR IR Slet ingen problematisk vækst Kulsti mod syd IR IR IR IR Slet ingen problematisk vækst Holtug N Nyt moniteringspunkt fra 2015 Stevns Naturcenter IR IR IR IR Mandehoved- Sigerslev Kridtbrud IR IR IR IR Sigerslev strand nord IR IR IR IR Sigerslev strand syd IR IR IR IR Lilledal-Sigerslev Kridtbrud IR IR Nyt moniteringspunkt fra 2015 Storedal-Lilledal IR IR Mindre buske Barmhjertigheden-Lilledal IR IR Nyt moniteringspunkt fra 2015 Telemasten-Barmhjertigheden IR IR Nyt moniteringspunkt fra

19 Stevns Fyr-Telemasten IR IR IR IR Stevns Fyr IR IR IR IR Bråten (N for Højeruplund) IR IR IR IR Højeruplund Gamle skær på klinten 3 Højerup Gl. Kirke mod N Højerup Gl. Kirke mod S IR IR IR IR Højerup Gl. Kirke nedskred IR IR IR Højerup S for trappen Stevnsfort N, mod N Stevnsfort, mod N Stevnsfort, mod S IR IR IR IR Boesdal S, mod S, Hylde S Rødvig ved flintovn mod N IR IR IR IR Monitering af udsigtspunkter , Naja Habermann, Verdensarv Stevns og Tine Jensen, Stevns Kommune. IR = ikke relevant. 1: Intet at bemærke 2: Begyndende tilgroning 3: Middel tilgroning 4: Skæmmende tilgroning/ lukker helt for udsyn. Særlige opmærksomhedsområder er markeret med gul. Konklusion Langs Stevns Klint findes mange gode udsigtspunkter med uforstyrret udsyn. Tilgroning er dog en konstant trussel mod udsyn fra udsigtspunkter fra klintekant til Stevns Klint (dvs. kerneværdien) og jævnlig rydning er derfor nødvendig I 2016 viste moniteringen, at opvæksten langs trampestien mellem Højerup og Stevnsfortet var ved at blive massiv. Desuden foreslås det at rydde en del træer omkring Stevns Fyr for at forbedre udsynet til fyret fra omgivelserne og udsigten over havet. Der er fortsat særlig opmærksomhed på klinten og nedskreddet under Højerup Gl. kirke I 2015 viste moniteringen opvækst af beskæmmende grad på følgende lokaliteter: Højerup (især på strand/nedskred under kirken) samt strækningen Stevns Fyr-Lilledal og ved Stevns Naturcenter Ingen udsigtsmonitering pga. ekstrem travlhed efter verdensarvsoptagelsen og 2013 Tilgroning var i 2012 karakteriseret som skæmmende ved Højerup (omkring trappen ved Højerup Gl. Kirke) hvor den forhindrede udsyn til klinten fra klintekant og fra strand. Kraftig beskæring er foretaget i 19

20 Højerup i sommeren 2013 af Stevns Kommune. Tilgroning var i 2012 karakteriseret som skæmmende i Holtug Kridtbrud hvor den forhindrede udsyn til bruddets profiler. Kraftig beskæring er foretaget i Holtug Kridtbrud i januar 2013 af Naturstyrelsen. Beskæringer, som øger udsyn til havet er foretaget bl.a. ved Stevns Fyr i 2012 og 2013, har der på baggrund af indrapporteringer og inspektion været beskåret i varierende omfang i 2012 og I efteråret 2013 blev strækningen mellem Rødvig og Boesdal beskåret, hvilket har betydet øget udsyn til havet og i mindre grad til kerneværdierne. Anbefaling Det anbefales: - at fortsætte de valgte metoder og procedurer fremadrettet, da de medvirker til, at det frie udsyn fra vigtige udsigtspunkter bevares. - at arbejde for nye udsigtspunkter ved de mest besøgte områder, dvs. Harvig-Højerup- Stevns Fyr, Telemasten og Barmhjertigheden. - at arbejde for afgræsning af klinten frem for maskinel/manuel rydning, som er meget ressourcekrævende. Afgræsning af nedskred under Højerup Gl. Kirke fandt sted i forår og efterår 2016 og bør fortsættes i hvert fald en gang årligt fremover (forår). En workcamp med naturpleje langs klinten blev afholdt første gang i 2016 og planlægges for at vegetationen fjernes langs kanten af klinten efter følgende principper: ikke al vegetation fjernes, men ved klintens kant klippes den blot ned i en meters højde af sikkerhedsmæssige årsager. Klipning skal foretages så naturligt som muligt, dvs. uden lige overkant. Steder med skovlignende partier bibeholdes, men ryddes for krat eller blot en lille sti ud til et udsigtspunkt. 20

21 Flora og fauna Målsætning Overvågning og registrering af særlige planter og dyr på udpegede kalkoverdrev langs Stevns Klint. Analyse/metode Kvantitativ måling af udvikling af biodiversiteten Indrapporteringer fra lodsejere, forskere og borgere Frekvens Løbende gennemgang af klintområdet for ændringer i biodiversiteten for nedenstående særlige planter og dyr i forbindelse med kommunens øvrige tiltag i området Løbende implementering og vurdering af plejeplan for markfirben Resultat 2011 Sjældne, karakteristiske og rødlistede arter, beskrevet i Naturregistreringsrapport ved Stevns Klint Botanik Karplanter Bakketidsel, Langbladet* Klokke, Smalbladet Scabiose, Due-* Baldrian, Læge- Knopurt, Stor* Sneglebælg, Humle-* Borst, Stivhåret Limurt, Nikkende* Soløje, Filtet Gyvelkvæler, Stor Merian Star, Blågrøn Hejre, Opret* Mjødurt, Knoldet Star, Vår-* Hjertegræs Mælkeurt, Almindelig Tidsel, Lav Høgeurt, Kvast- Månerude, Almindelig Timian, Bredbladet* Hør, Vild Sandkarse, Kalk-* Vikke, Langklaset Kalkkarse, Stivhåret* *: er arter, der er naturtypekarakteristiske for habitatnaturtypen Kalkoverdrev, typekode 6210 Kilde: Karplanter langs Stevns Klint (Aglaja 2011) Botanik, mosser Skygge-Kalkmos (Seligeria calcarea) Kransbladet Gaffelmos (Eucladium verticillatum) Butbladet Hindemos (Gyroweisia tenuis) Spidsbladet Tøffelmos (Aloina Aloides) Roset-Småmos (Microbryum davallianum) Voksested Holtug Kridtbrud Undergrunden Stevnsfort Holtug Kridtbrud, Boesdal Kalkbrud Holtug Kridtbrud, Boesdal Kalkbrud Stevns Fyr 1 Rapport: Naturregistrering Stevns Klint 2011 v/aglaja Konsulentvirksomhed (Acadre sagsnr: 10/704). 21

22 Kilde: Mosser langs Stevns Klint (Aglaja 2011) Padder og krybdyr Beskyttelse Bestand og levested Markfirben Habitatdirektivets Bilag IV Adskillige bestande langs klinten Skovfirben Udbredt i hele klinteområdet Hugorm Fredet i Danmark 3-5 bestande langs klinten Stor Vandsalamander Fredet i Danmark, opført på Habitatdirektivets Holtug Kridtbrud Bilag IV og II Lille Vandsalamander Fredet i Danmark Kalkgravene Springfrø Habitatdirektivets Bilag IV Kalkgravene Grøn Frø Fredet i Danmark Kalkgravene Skrubtudse Fredet i Danmark Kalkgravene Kilde: Padder og Krybdyr langs Stevns Klint (Aglaja 2011) Pattedyr - Flagermus Dværgflagermus Sydflagermus Vandflagermus Frynseflagermus Brunflagermus Skimmelflagermus Beskyttelse Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV, Rødlistet som sårbar (VU) Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV, Rødlistet som sårbar (VU) Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV Kilde: Pattedyr langs Stevns Klint (Aglaja 2011) Insekter og edderkopper Klinten og tilgrænsende tidligere råstofgrave er meget værdifulde som levested for insekter. Som naturtype er de varme og eksponerede skrænter med naturlig dynamik, der er sjældne i Danmark. Da både råstofgravene og den egentlige klintflade er uden afgræsning eller anden form for drift, betyder det, at mængden af nektarrige blomster er stor. Klinteområdet er på nuværende tidspunkt ikke velundersøgt for insekter, men ovennævnte forhold medfører en stor artsrigdom af insekter og givetvis en lang række rødlistede arter. Med godt 20 ynglende dagsommerfuglearter, er området væsentligt mere artsrigt end på Sjælland generelt. Af iøjnefaldende dagsommerfugle forekommer Seksplettet Køllesværmer, Blotplet, Rødfrynset Bjørnespinder og Duehale. Disse arter er ualmindelige og lokalt sjældne. 22

23 Af rødlistede arter findes bl.a. den meget specielle parasit, Snegleblødvinge, der lever af snegle. I gangene under Stevnsfort lever den specielle Grotteedderkop. Den lever i klippehuler, kældre og underjordiske gange. Grotteedderkoppen er ikke rødlistet i Danmark, men er i kraft af sit specielle levested ikke almindelig (Ibid). Fugle Klinten er ligeledes et vigtigt observationspunkt for trækfugle på deres vej til eller fra yngle- og rasteområder i Skandinavien og Østeuropa. Forekomsten af ynglende Vandrefalk er en ornitologisk seværdighed på Stevns Klint. Den ynglende Vandrefalk har siden 2007, fået unger på vingerne langs klinten. Arten var tidligere rødlistevurderet, idet den var forsvundet fra landet. I 2015 og 2016 har der ynglet to par Vandrefalk ved Stevns Klint. I 2015 fik disse to par seks unger på vingerne. Der blev i 2015 i alt registeret 20 ynglepar i hele Danmark, hvoraf de 13 fik i alt 30 unger på vingerne. Af de mest usædvanlige trækfugle, der kan observeres ved Stevns Klint kan Steppeørn, Lærkefalk, Jagtfalk, Rød Glemte, Fiskeørn, Karmindompap, Hvidbrynet Løvsanger og Rødtoppet Fuglekonge nævnes (Ibid). Flagermus En grundig undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune blev i 2015 udført af Thomas W. Johansen. Følgende arter blev fundet ved Stevns Klint: Vandflagermus, Troldflagermus, Sydflagermus, Skimmelflagermus, Leislers Flagermus, Langøret Flagermus, Dværgflagermus, Brunflagermus, Bredøret Flagermus, Brandts- eller Skægflagermus (den brugte metode kan ikke adskille disse to arter). Konklusion Floraen og faunaen: Er et godt udgangspunkt for vurdering af den udvikling, som sker naturmæssigt langs Stevns Klint. Derfor vil en områdemonitering give et godt billede af den botaniske udvikling. Vandrefalken: Ud over floraen vil det være relevant at gennemføre monitering af Vandrefalken (ynglepar, lokaliteter og antal unger på vingerne pr. år). Parret er særlig følsomt overfor stort brugertryk i yngletiden. Markfirben: Arten giver ligesom floraen et godt indtryk af udviklingen af naturen langs Stevns Klint. Dagsommerfugle: Artsgruppen giver et godt billede af den udvikling, der sker i naturen. Anbefalinger På baggrund af ovenstående undersøgelser anbefales det, at der fremadrettet fokuseres på tre udvalgte fokusområder, som i dag alle har karakter af naturtypen næringsfattigt kalkrigt overdrev. De udvalgte fokusområder fremgår af kortet nedenfor. 23

24 A B C A: Stevns Fyr B: Området syd for Højerup C: Området uden for Koldkrigsmuseum Stevnsfort Overdrevsområder langs Stevns Klint, Stevns Kommune 2013 (biolog Steen Roed) For områderne anbefales det, at der sker en kvalitativ monitering ved en årlig undersøgelse efter en tilpasset 3 metode. Desuden anbefales det, at der udpeges et række nye lokaliteter som i dag indgår i alm. landbrugsdrift eller som på anden måde ikke har været driftet med henblik på udpining. De konkrete lokaliteter skal være med til at dokumentere den fremadrettet udvikling, hvis en fredning træder i kraft og der udlægges en 25 m gødningsfri bræmme langs hele klinten til næringsfattigt kalkrigt overdrev. For at sikre og fortsat graduere beskyttelse af den lokale natur anbefales det, at der med passende intervaller gennemføres kvantitativ vurdering af de naturmæssige forhold. Dette bør ske ved dialog med lokale / besøgende med naturfaglig baggrund, fx. Naturentusiasterne ved Stevns Klint, Dansk Botanisk forening, Dansk Ornitologisk Forening osv. i forhold til problemstillinger, som der rejses. 24

25 Der tages løbende kontakt til arrangører af aktiviteter, hvor der kan være behov for regulering af færdsel omkring vandrefalkereden, men også henvendelser om særlige problemer omkring slid på vegetation, registrering af særlige blomster osv. Der kan evt. fokuseres på strækningen fra Højerup til Stevns Fyr. Ud over den årlige kvantitative og kvalitative undersøgelse på de udvalgte steder anbefales det, at der løbende foretages en grundigere 3 undersøgelse af overdrevsarealerne langs klinten efter den standardiserede metode fra Miljøstyrelsen. Registreringerne indrapporteres i Miljøstyrelsens naturdatabase. Overvågning af Holtug Kridtbrud som Natura2000-område foretages af Staten og bør indgå i den fremtidige overvågning. Der skal sideløbende arbejdes på, at de politisk vedtagne mål om udvidelse af- og etablering af nye overdrevsområder implementeres 2. Desuden anbefales det at Stevns Kommunes naturkonsulent årligt moniterer antallet af ynglende vandrefalkepar ved Stevns Klint samt redelokaliteter og antal levedygtige under. 2 Naturpolitik, Stevns Kommune (2013) 25

26 Affald i naturen Målsætning Vurdering af mængde og håndtering af affald i naturen langs Stevns Klint, ved startstederne og langs Trampestien. Metode Inspektion og vurdering ved kommunens affaldsafdeling (Materielgården). Affaldsspande tømmes af medarbejdere på Materielgården en gang om ugen i sæsonen. Hvis affaldsmængden stiger, vil det hurtigt opdages, når de har været på arealerne. Indrapportering ved lodsejere Løbende observationer og samtaler med brugere ved Site Manager Afholdelse af årlig publikumsundersøgelse blandt besøgende langs Trampesti og ved besøgssteder Resultat Baseret på løbende observationer og samtaler med brugere af området vurderer Site Manager at der er en let stigende mængde affald ved de mest besøgte steder. Publikumsundersøgelsen blev afholdt over to dage, for at indsamle flere data, d. 31. juli og 1. august 2016 blandt alle besøgende langs Trampestien. Undersøgelsen viser generelt rimelig tilfredshed med besøget ved Stevns Klint, herunder med renholdelsen af stiområder og besøgssteder. Dog opleves der også her en stigning af affaldsmængden over tid. Site Manager foretager løbende observationer og taler med brugerne af området, og vurderer på baggrund af dette at udviklingen endnu ikke er alvorlig, men bør følges tæt fremover. 26

27 Affald på Trampestien 100% 80% 60% 40% 20% 0% Dårlig Middel God Ved ikke/ ikke besvaret De besøgendes opfattelse af renholdelse af stiområder, primært Trampestien. Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. Affald på startstederne 100% 80% 60% 40% 20% 0% Dårligt Middel Godt Ved ikke/ ikke besvaret De besøgendes opfattelse renholdelse af startområder, dvs. de lokaliteter man typisk parkerer og begynder sin tur. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. 27

28 Konklusion De anvendte datakilder til vurdering af affaldsmængden vurderes som velegnede og give et retvisende billede. Dog savnes systematisk indsamling af observationer fra lodsejerne. På baggrund af data vurderes, at affald langs sti og ved startsteder er svagt stigende. Anbefaling Affaldsmængden i området bør fremover være et særligt observationspunkt, da problemet er moderat stigning -en naturlig følge af et stigende besøgstal. Det er vigtigt at reagere inden problemet bliver udtalt, da der er en tendens til at nogle besøgende mener det er legitimt at smide mere affald, hvis der først ligger lidt. Det anbefales: - at afholde et årligt møde med hhv. referencegruppe og/eller lodsejerne for at sikre indsamling af input herfra til moniteringen. - at fortsætte affaldsregistreringerne som foreskrevet. Dog kan tilbagemeldinger fra Materielgården udelades, da det skønnes at de kun vil registrere meget store ændringer. Publikumsanalysen anbefales fortsat, men kun såfremt der kan sikres nok data til at undersøgelsens resultater er valide. - at der holdes særligt fokus på området og at det vurderes om metoderne er tilstrækkelige og om forebyggende tiltag skal iværksættes. 28

29 Forskning Formål At opretholde et overblik over ny forskning om Stevns Klint med henblik på evt. formidling til publikum. Metode Registrering af artikler publiceret i videnskabelige tidsskrifter med peer-review. Bibliografien over videnskabelige publikationer vedrørende Kridt-Tertiær grænsen på Stevns Klint der præsenteres i Verdensarvs ansøgningen (Damholt og Surlyk, 2012) er blevet opdateret ved hjælp af den samme metode som i nomineringen. Databaserne GeoRef og Web of Science blev brugt i juli 2013, hvor Web of Science-database skiftede navn til Web of Knowledge. I GeoRef, som daterer sig tilbage til år 1785, blev der fundet 534 publikationer med Stevns Klint som søgeord og 350 blev fundet med Stevns som søgeord. I Web of Knowledge, der går tilbage til år 1900, blev der fundet 133 publikationer med Stevns Klint som søgeord og 145 blev fundet med Stevns som søgeord. Mange af disse publikationer er imidlertid kun henvisninger til tidligere arbejder af andre forfattere. I både den opdaterede litteraturliste og i bibliografien i Verdensarvs ansøgningen er kun medtaget artikler der præsenterer originale forskningsprojekter på Stevns Klint. Den opdaterede bibliografi er tilgængelig på Østsjællands Museum hjemmeside. Frekvens Årligt (december). Resultat Videnskabelige artikler 2016 Miyano, Y. Yoshiasa, A., Tsubasa, T., Isobe1, H., Hongu, H., 1, Okube, M., Nakatsuka, A., Sugiyama, K Weathering and precipitation after meteorite impact of Ni, Cr, Fe, Ca and Mn in K-T boundary clays from Stevns Klint. Journal of Physics: Conference Series 712, Morou, J., Boussaha, M., Nielsen, L., Thibault, N., Ullmann, C., Stemmerik, L Early diagenetic evolution of Chalk in eastern Denmark. The Depositional Record 2, Premovića, P.I., Đorđevića, N.R., Miljkovićb, S.M Silver and Silver Microparticles of the Cretaceous-Paleogene Boundary Sediment of Fish Clay Hojerup (Stevns Klint, Denmark). Geochemistry International, 54, Sial, A.N., Chen, J., Lacerda, L.D., Frei, R., Tewari, V.C., Pandit, M.K., Gaucher, C., Ferreira, V.P., Cirilli, S., Peralta, S., Korte, C., Barbosa, J.A., Pereira, N.S Mercury enrichment and Hg isotopes in Cretaceouse Paleogene boundary successions: Links to volcanism and palaeoenvironmental impacts. Cretaceous Research 66,

30 Thibault, N., Harlou, R., Schovsbo, N.H., Stemmerik, L., Surlyk, F Late Cretaceous (late Campanian Maastrichtian) sea-surface temperature record of the Boreal Chalk Sea. Climate of the Past 12, Kear, B.K., Lindgren, J., Hurum, J.H., Milàn, J., Vajda, V An introduction to the Mesozoic biotas of Scandinavia and its Arctic territories. Geological Society of London Special Publications 434, I 2015 blev der publiceret fem videnskabelige artikler vedr. Stevns Klint: Classification of flints for drill wear potential Aliyu, MM, Murphy, W, Collier, REL and Lawrence, JA (2015) Schubert, W and Klunckner, A (eds.) Future Development of Rock Mechanics. EUROCK 2015 & 64 th Geomechanichs Symposium. Austrian Society for Geomechanics, ISBN FIRST RECORD OF A VERTEBRATE COPROLITE FROM THE UPPER CRETACEOUS (MAASTRICHT- IAN) CHALK OF STEVNS KLINT, DENMARK JESPER MILÀN, Geomuseum Faxe, Natural History Museum of Denmark ADRIAN P. HUNT, Flying Heritage Collection, JAN SCHULZ ADOLFSSEN Geomuseum Faxe, Natural History Museum of Denmark, BO W. RASMUSSEN, Natural History Museum of Denmark and MORTEN BJERAGER Geological Survey of Denmark and Greenland. AN UNUSUAL TAPHOCOENOSIS OF A SEA URCHIN AND A RECTALLY INSERTED TURRIFORM GASTROPOD FROM THE LOWERMOST PALEOCENE OF STEVNS KLINT, DENMARK JESPER MILÀN, Geomuseum Faxe, Denmark & BO W. RASMUSSEN, Natural History Museum of Denmark, and LOTHAR H. VALLON, Geomuseum Faxe. Digital models based on images taken with handheld cameras examples on land, from the sea and on ice Erik Vest Sørensen, Morten Bjerager and Michele Citterio 2014 I 2014, blev der publiceret fem videnskabelige artikler baseret på materiale der er indsamlet direkte fra Stevns Klint. Af de fem artikler beskæftiger de fire sig specifikt med faunaændringer hen over grænsen, hvilket understøtter netop Stevns Klints vigtighed som international videnskabelig lokalitet der også i fremtiden skal være tilgængelig for både nationale og internationale forskere. Den opdaterede bibliografi indeholder 49 publikationer om Stevns Klint, som ikke er på bibliografien i verdensarvsansøgningen. Den opdaterede bibliografi omfatter Videnskabelige artikler, bogkapitler og læ- 30

31 rebøger. Interne rapporter og abstracts fra konferencer samt populærvidenskabelige artikler er ikke medtaget. I alt er der fra publiceret 279 publikationer om Stevns Klint. I perioden er det gennemsnitlige årlige antal publikationer 6,5 pr. år Videnskabelige publikationer, antal pr. år Antal videnskabelige publikationer om Stevns Klint pr. år (Jesper Milán, Østsjællands Museum) Konklusion Der har været lidt færre videnskabelige publikationer i 2016 end gennemsnittet for Der er ikke beregnet tendenser for en længere periode. Bibliografien er offentlig tilgængelig. Anbefalinger Det anbefales at fortsætte registreringerne af videnskabelige publikationer om Stevns Klint. 31

32 Formidling Formål Indsamling af kvantitative og kvalitative data omkring formidlingen af Stevns Klint til de besøgende, herunder identificering af hvilke behov de besøgende har i dag og fremover. Metode Publikumsundersøgelsen blev udført søndag d. 31. juli og mandag d. 1. august 2016 mellem kl. 10 og 17. Alle voksne fik udleveret spørgeskemaer ved hhv. Rødvig, Højerup Syd, Højerup Nord og Stevns Fyr. Vejret var endnu dårligere end det foregående år, så kun 172 spørgeskemaer blev besvaret, mod 228 spørgeskemaer i Svarprocenten estimeres til ca. 85% I 2015 blev spørgeskemaundersøgelsen udført søndag d august 2015 mellem kl. 10 og 17 -som noget nyt to dage (søndag og mandag) i stedet for én dag for at få flere data, og i starten af august i stedet for i juli, for at dække de tyske besøgende. Alle voksne fik udleveret spørgeskemaer ved hhv. Rødvig, Højerup Syd, Højerup Nord og Stevns Fyr. Vejret var dog dårligt, så kun 228 spørgeskemaer blev besvaret. Estimeret svarprocent 90%. Det begrænsede antal respondenter har betydning for undersøgelsens validitet. I 2014 fandt spørgeskemaundersøgelsen sted søndag d. 20. juli kl Tidspunktet blev rykket frem for at ramme både dansk og udenlandsk højsæson. Uddelingssteder: Højerup (Højerup nordlig retning og Højerup sydlig retning) samt på strækningen mellem Rødvig og Boesdal og Stevns Fyr. 222 besvarelser, anslået svarprocent 95% I 2013 blev spørgeskemaundersøgelsen udført søndag d. 4. august kl (sidste dag i turisthøjsæsonen). Uddelingssteder: Højerup (Højerup nordlig retning og Højerup sydlig retning) samt på strækningen mellem Rødvig og Boesdal. 130 besvarelser. Østsjællands Museum har ikke foretaget publikumsundersøgelse på de guidede ture i 2015 og Frekvens Årlig (juli/august). 32

33 Resultater Vejvisning langs Trampestien 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dårlig Middel God Ved ikke/ ikke besvaret Hvor nemt er det at finde vej langs Trampestien? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. Information skilte startsteder 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dårlig Middel God Ved ikke/ ikke besvaret Hvordan er informationen på oplysningsskiltene ved startstederne? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. 33

34 Information skilte langs Trampestien 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dårlig Middel God Ved ikke/ ikke besvaret Hvordan er informationen på oplysningsskiltene langs Trampestien? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. Hvordan fungerer Stevns Klint App'en 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dårligt Middel Godt Ved ikke/ ikke besvaret Hvordan fungerer Stevns Klint App en? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. 34

35 60% Publikumstype -hvilken beskrivelse passer bedst på dit besøg ved Stevns Klint idag? 50% 40% 30% 20% 10% Oplader - jeg er her for at få ny energi og for at finde ro og tid til fordybelse Fagligt jeg er her på grund af en særlig faglig interesse Oplevelsesjæger - jeg er her for at opleve det vigtigste. Jeg behøver ikke at se alt. Vært - jeg er her for at skabe en god oplevelse for dem jeg er sammen med. Videbegærlig - jeg er nysgerrig og interesseret. Jeg er her for at få ny viden. Vedhæng - jeg er her, fordi jeg følges med andre. Andre 0% De besøgendes beskrivelse af deres egen type/ årsag til besøg. Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. 35

36 Betydning status UNESCO Verdensarv 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Lav Middel Høj Ved ikke/ ikke besvaret Hvilken betydning har Stevns Klints status som UNESCO Verdensarv for dit besøg? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. Undersøgelserne tyder på, at der generelt er tilfredshed med formidlingen på informationstavler og de guidede ture. Tilfredsheden er dog nedadgående, formodentlig i takt med indholdet forældes/ikke opdateres. En stor del af de adspurgte er ikke bekendte med Stevns Klint App. Interviewerne angiver at mange ikke kender til app en og at nogle har haft problemer med at downloade den pga. dårlig mobilt bredbånd i området. Undersøgelsen viser bl.a., at der efter optagelsen på UNESCOs verdensarvsliste skete en markant ændring i gæsternes besøgstype, fra den såkaldte Oplader (få ny energi og finde ro til fordybelse) til de såkaldte Videbegærlige (nysgerrig og interesseret i ny viden). I 2016 ser man dog Opladerne vende tilbage igen, mens antallet af Oplevelsesjægere (trofæturister) er nedadgående. I 2014 begyndte man at spørge om verdensarvsstatussen betydning for gæsterne, ca. en tredjedel angiver fortsat at den har høj betydning for deres valg af Stevns Klint som besøgsmål. Datamængden fra publikumsundersøgelsen er dog ikke tilstrækkelig til at være valid. Resultaterne kan derfor være udtryk for en tilfældighed. 36

37 Konklusion De gennemførte undersøgelser tyder på brugertilfredshed med informationstavler og guidede ture er rimelig, men faldende, hvilket kan hænge sammen med at materialet forældes fra år til år. Der skal dog tages forbehold for, at det indsamlede materiale er begrænset, og resultaterne skal derfor betragtes som indikationer. Surveymetoden med manuel uddeling af spørgeskemaer vurderes som værende god, hvilket understøttes af den høje svarprocent, men antallet at svar er ikke tilfredsstillende i forhold til det store arbejde, der er forbundet med undersøgelsen. De fire udvalgte uddelingssteder er ikke repræsentative for hele klinten, men for den del, som formodes at være den mest brugte del af turister. Anbefaling Det anbefales at - publikumsundersøgelsen indstilles midlertidigt i 2017, da data ikke er valide og selve undersøgelsesgrundlaget skal revideres. - publikumsundersøgelsen gentages i sommerferien antallet af respondenter øges for at øge undersøgelsens validitet. - der udvikles en indsamlingsmetode, der kan sikre den fornødne mængde datainterviewguide, hvilket vil styrke undersøgelsens kvalitative del. - Østsjællands Museum genoptager indsamling af publikumsvurdering på guidede verdensarvsture. 37

38 Lodsejeroplevelser Målsætning At sikre overvågning af lodsejernes velfærd i det nominerede område, herunder i forhold til turismens påvirkning. Analyse/metode Drøftelser i lokal referencegruppe. Løbende indrapportering fra lodsejere og gennem referencegruppemøder. Frekvens Løbende. Baggrund Moniteringen omfatter lodsejere inden for bufferzonen med særlig fokus på lodsejere, som lægger jord til trampestien. Trampestien er ikke en del af det nominerede område, men har stor betydning for besøgende og ikke mindst for de lodsejere, der frivilligt stiller en del af deres jord til rådighed for offentligheden. Et stigende antal besøgende langs stien vil kunne påvirke dagligdagen. Derfor er det naturligt, at Trampestien er et vigtigt fokuspunkt for lodsejerne og har på samme baggrund været et centralt punkt på de årlige lodsejermøder, der blev afholdt til og med Resultat 2015 og 2016 Stevns Kommune har ikke afholdt Lodsejermøde i 2015 og 2016, da Stevns Klint blev indstillet til fredning januar 2015 og den frivillige lodsejeraftale omkring Trampestien ophørte. En del af lodsejerne har organiseret sig i en forening, der dog ikke repræsenterer alle lodsejere. Trampestien forløber som hidtil, indtil der er truffet en beslutning om fredning. Kommunen har oprettet særskilt til henvendelser fra lodsejere: stevnsklint@stevns.dk. På denne mail er indkommet 27 unikke forespørgsler i 2016 (mod 21 i 2015), til kommunens medarbejder med ansvar for Trampesti og fredningssag. Dertil henvendelser pr. telefon og personlige fremmøder, som ikke er registreret. Trappen på Trampestien ved Hærvejen 32 og i Holtug Kridtbrud blev renoveret i

39 På lodsejermødet blev der nævn at der fortsat var mindre problemer på enkelte steder med skiltning af stiens forløb, samt problemer med cyklister på stien særligt ved Boesdal og Stevns fyr, kommunen opsatte efterfølgende tydeligere skiltning. Der meldes om overnattende teltcampister langs Trampestien flere steder (bl.a. Holtug Kridtbrud) I 2013 blev gennemført et omfattende projekt med skiltning og gennemgang af stiforløb samt udarbejdelse af folder målrettet besøgende herunder information omkring stiens ejerforhold og regler for færdsel langs stien Både på lodsejermøde i 2010 og 2012 er der indrapporteret problemer med, at manglende skiltning af Trampestiens forløb samt hunde uden snor samt cyklister og knallerter på nogle strækninger. Skiltning og øvrige gener, som er indrapporteret fra lodsejerne, har løbende været søgt afhjulpet med opsætning af flere skilte og piktogrammer. Aftaler mellem lodsejere og kommune om beskæring af vegetation på tiltrængte områder er også løbende indgået. Det er en prioriteret og fortløbende proces at få fundet løsninger og håndterer udfordringerne i fællesskab. Konklusion I november 2014 blev, som beskrevet i Forvaltningsplanen, nedsat en lokal referencegruppe med lodsejere, foreninger og andre interessenter som medlemmer, der mødes ca. hver anden måned og drøfter aktuelle temaer for Stevns Klint verdensarv, bl.a. i forhold til besøgende langs Trampestien. De jævnlige møder i den lokale referencegruppe fungerer godt og drøftelse og afhjælpning af gener er en fortløbende proces, der foregår i dialog. Lodsejerne angiver overfor site manageren, at de mangler et sted at drøfte positive såvel som negative input med myndighederne. Blandt lodsejerne er der generelt en positiv opfattelse af Stevns Klint som verdensarv, trods modstand mod fredningsforslaget. I forhold til et eventuelt stigende turistpres har lodsejerne særligt fokus på Trampestien og området omkring landsbyen Højerup. Anbefaling Det anbefales at: Det overvejes, hvordan mulighederne for dialog mellem lodsejere og myndigheder kan udbygges, ud over referencegruppemøder og muligheden for personligt fremmøde og skriftlig kontakt via stevnsklint@stevns.dk. der udarbejdes et spørgeskema målrettet lodsejerne til besvarelse hvert eller hvert andet år. 39

40 Slitage på besøgsstederne Målsætning Vurdering af om slitage på sti og vegetation som følge af besøgstrafik i verdensarvsområdet udgør et problem Metode Slitage på stier og vegetation Systematisk monitering af stiens og vegetationens fysiske fremtræden med henblik på vurdering af eventuel slitage. Undersøgelsen foretages på syv udvalgte spots med størst besøgspres ved hjælp af nedenstående slitageparametre v/ Stevns Kommunes naturkonsulent. Fotoregistrering på de syv udvalgte steder Supplerende indrapporteringer fra lodsejere og besøgende. Der findes i Danmark ikke validerede slidparametre, der moniterer slid fremkommet som følge af rekreativ anvendelse. De parametre, der anvendes her, er udvalgt og vurderet som veldokumenterede og bedst egnede til monitering af slitage langs Stevns Klint. Parametrene er velunderbyggede på baggrund af udenlandske undersøgelser, beskrevet og afprøvet af Skov & Landskab, Københavns Universitet i forbindelse med registrering af slitage som følge af rekreativ anvendelse ved danske vandløb. Der er udvalgt syv spots for slidvurdering. De syv spots er som udgangspunkt de samme steder som der, hvor de 11 besøgstællerne langs Stevns Klint er placeret. Dels fordi man på disse steder kan sammenholde slitagen med udviklingen i besøgstal og dels fordi de fleste besøgstællere netop er opsat på steder, hvor besøgstallet antages at være stort. Der er dog få afvigelser fra dette princip. Besøgstællerplaceringen ved Holtug Kridtbrud nord er fravalgt som spot, da der er få passager på dette sted. Fravalgt er også de to besøgssteder Stevns Fyr (p-plads) og Højeruplund (trappen), der som udgangspunkt har hårdfør belægning. I steder er to andre steder vurderet relevante at inddrage, da de kan være ekstra slidudsatte. Det er trappen ved Holtug Kridtbrud, der fører op til Trampestien og udkigspunktet Brudesengen nær Stevnsfortet. Undersøgelsessteder fremgår af tabellen nedenfor. Frekvens Systematisk monitering ved slitageparametre inkl. fotos: Årligt (september) Løbende indrapporteringer 40

41 Resultat Langs Stevns Klint er det særligt stiforløbet, der vurderes udsat for slid. Mange steder slås græsset løbende i sæsonen på ca. en meters bredde. En del steder dannes der alligevel en gangfure på mellem 0,3-0,4 meter. Det er tilsyneladende ikke et pladsproblem, men snarere et spørgsmål om den måde, stien betrædes på (en og en). Der er ikke foretaget systematisk slitagemonitering i 2014/15, men baseret på løbende observationer vurderes det, at nedslidning ikke er et problem på nogle af de udpegede lokaliteter. Site Manager bemærker dog et vist forøget slid ved Højerup Nord mod fyret, dog ikke i en grad der kræver særlige tiltag. Der er i 2015 opsat nye trappetrin og gelænder ved trappen fra Holtug kridtbruds parkeringsplads, hvilket formodes at mindske kørsel med mountainbike ved siden af trappen. Resultat fra 2013 Alle spots er dokumenteret ved fotos og placering på kort. September 2013 Stibredde Meter Overfladenedslidning Hjulspor Forurening/ affald Rødvig Nej 1,8 Nej ganske lidt Nej Nej Nej Æstetiske forstyrrelser Hærværk Boesdal Nej 1,4 Ja græs slidt af + slidfure Nej Nej Nej Brudeseng Nej 0,3-0,4 Ja- græs slidt af + slidfure Nej Nej Nej Højerup nord Stevns Fyr syd Stevns Fyr nord Holtug Kridtbrud Nej 1,0 (0,4) Ja, græs slidt af både på det smalle og brede stykke Nej 1,2 (0,4) Ja, græs slidt af på det smalle stykke Nej 1,3 (0,4) Ja, græs slidt af på det smalle stykke Nej 0,4 - ved siden af trappe Sti dannet ved siden trappe+græs slidt af+slidfure. Belægning i trappetrin udhulet. Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Bemærkninger: Varm og tør sommer med meget lidt nedbør. Dagen for scoring regn + regn om natten. Ingen af stederne vurderes kritiske. Dog ses trappen ved Holtug Kridtbrud med udhulet belægning på trin og dermed ikke god at gå på. Antageligt årsagen til stidannelsen. 41

42 Slitagescoring, september Stevns Fyr syd, (sept. 2013) Holtug Kridtbrud trappe (sept. 2013) Konklusion Systematisk monitering ved hjælp af slitageparametrene kan være et godt værktøj, men kræver en del ressourcer. Data fra fotomonitering er tider svært sammenligneligt, da fotomaterialet ofte afhænger af fotograf, kamera, vejrlig og tid på dagen. Anbefaling Det anbefales at - fastholde de beskrevne slidtageregistreringer, men fotoregistreringen bør ske med større intervaller, så de kun foretages hvert 5 år. Næste slitagefotoregistrering foretages i september Desuden suppleres med fokusgruppemøder/interviews. - fortsætte løbende indrapporteringer - det overvejes, om der skal inkluderes flere spots for slitagevurdering. 42

43 Besøgendes oplevelser Målsætning At sikre løbende viden om besøgendes vurdering af Stevns Klint, besøgsstederne, faciliteter, service og informationer. Metode Spørgeskemaundersøgelse udført som beskrevet under kapitlet Formidling. Der udføres en spørgeskemaundersøgelse blandt besøgende langs Stevns Klint. Spørgeskemaet uddeles manuelt til alle voksne forbipasserende. I 2016 (to dage, dårligt vejr, anslået besvarelsesprocent 80%) blev 172 spørgeskemaer besvaret, men 228 i 2015 (to dage, halvdårligt vejr, anslået besvarelsesprocent 85%) og 220 i 2014 (én dag, godt vejr, anslået besvarelsesprocent 90%). I 2012 blev der opsat skilte ved landeveje fra motorvejsafkørslen frem til Stevns Klint. I samme periode blev alle markeringer af Trampestien gennemgået efter dialog med lodsejere og efterfølgende blev nye markeringer tilføjet og gamle forbedret. Skiltene blev koordineret med det nye program for informationsskilte langs Stevns Klint. På grund af de mange ændringer blev der ikke udført en tilfredshedsundersøgelse i Frekvens Årligt i juli/august måned. 43

44 Resultat spørgeskemaundersøgelse Samlet vurdering af oplevelsen ved Stevns Klint 100% 80% 60% 40% 20% 0% Lav Middel Høj Ved ikke/ ikke besvaret Hvad er din samlede vurdering af din oplevelse på Stevns Klint? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. Betydning status UNESCO Verdensarv 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Lav Middel Høj Ved ikke/ ikke besvaret Hvilken betydning har Stevns Klints status som UNESCO verdensarv for dit besøg? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. 44

45 2016 Gæsternes nationalitet Hvilket land bor du i? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. 70% Ferieadresse 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Kom du hertil fra en ferieadresse? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. 45

46 Hvilket postnummer bor du i (Danmark) % 5% 10% 43% 25% 10% Region Hovedstaden Sjælland ekskl. Stevns Stevns Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hvilket postnummer bor du i? (Danmark). Årlig publikumsundersøgelse OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. Hvilket postnummer bor du i (Danmark) % 5% 5% 38% 31% 21% Region Hovedstaden Sjælland ekskl. Stevns Stevns Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hvilket postnummer bor du i? (Danmark). Årlig publikumsundersøgelse OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. 46

47 Hvilke steder har du/skal du besøge i dag? (flere svar mulig) 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Rødvig Boesdal Kalkbrud Stevnsfort Højerup Stevns Fyr Mandehoved Holtug Kridtbrud Bøgeskov Havn Hvilke steder har du besøgt/skal du besøge i dag? (flere svar mulige). Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. Vejskiltningen til Stevns Klint (motorvej, landevej, lokalt) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dårlig Middel God Ved ikke/ ikke besvaret Hvordan var vejskiltningen til Stevns Klint? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. 47

48 Hvor er du startet din gåtur og hvor regner du med at slutte? % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hvor er du startet din gåtur og hvor regner du med at slutte? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. 60% Trampestiens tilstand 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dårlig Middel God Ved ikke/ikke besvaret Hvordan vurderer du Trampestiens tilstand? (fx rute, pleje, sikkerhed). Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. 48

49 Antallet af borde og bænke langs Trampestien 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dårligt Middel Godt Ved ikke/ ikke besvaret Hvordan vurderer du antallet af borde og bænke langs Trampestien? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. Antallet af toiletter langs Trampestien 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dårligt Middel Godt Ved ikke/ ikke besvaret Hvordan vurderer du antallet af toiletter langs Trampestien? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. 49

50 Tilstanden af borde og bænke langs Trampestien 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dårlig Middel Godt Ved ikke/ ikke besvaret Hvordan vurderer du tilstanden af borde og bænke langs Trampestien? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. Tilstanden af toiletter langs Trampestien 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dårligt Middel Godt Ved ikke/ ikke besvaret Hvordan vurderer du tilstanden af toiletterne langs Trampestien? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. 50

51 Konklusion Undersøgelserne indikerer, at besøgende generelt vurderer Stevns Klint, faciliteter og information med stor tilfredshed. Surveymetoden og manuel uddeling vurderes som relativt velegnet, men har også svagheder, særligt er datamængdens størrelse for lille til kunne drage konklusioner på og svarene i nogen grad må forventes at blive påvirket af mødet med spørgeren. Da mange besvarelser er mangelfulde på side to af spørgeskemaet konkluderes det at spørgeskemaet er for langt. De tre valgte spots for uddeling af spørgeskemaer kan være mangelfuldt dækkende for området. Anbefaling Det anbefales at: - publikumsundersøgelse indstilles midlertidigt i at det overvejes hvordan der kan opnås valide data gennem flere respondenter. - at det overvejes, om der skal indsamles over hele året og på flere lokaliteter. - at antallet af spørgsmål mindskes. 51

52 Besøgstal Målsætning Overvågning af antal besøgende, fordeling og overnatninger med henblik på løbende vurdering af om områdets kapacitet overbelastes. Metode Samlet skøn af antallet af besøgende langs Stevns Klint. Her indgår data fra besøgssteder med entre, parkeringsanlæg og besøgstællere. Vurdering i udvikling i antallet af besøgende i Højeruplund på baggrund af data fra parkeringsanlægget. Tallet anvendes som løbende indikator for besøgstallet. Kvantificering af antallet af besøgende langs Trampesti på baggrund af antal passager ved besøgstællere. Tallene anvendes løbende som indikator for udvikling af besøgstallet. Frekvens Et samlet skøn over besøgsantallet foretages årligt. Antallet af solgte parkeringsbilletter registreres løbende af Selskabet Højeruplund Data fra besøgstællere langs Trampestien indhentes løbende og mindst tre gange årligt. Resultat Samlet skøn over besøgstal: Det årlige besøgstal for Stevns Klint har tidligere ofte været angivet som Det har ikke været muligt at opspore, hvor dette tal stammer fra, hvilket svækker tallets troværdighed betydeligt. En nøjagtig opgørelse er vanskelig at lave, da Stevns Klint er en besøgsattraktion der er et åbent naturområde med mange tilkørselsveje og få attraktioner med billetsalg. Tilgængelige registreringer af besøgende ved Stevns Klint udgøres af diverse tal fra besøgssteder med billetsalg og persontællere langs klinten. 3 F.eks. Turistpolitisk redegørelse 2011:5 52

53 Estimerede besøgstal langs Stevns Klint Persontællere langs klinten, samlet besøgstal estimat Estimerede besøgstal beregnet ud fra persontællertal, salg af entrébilletter og parkeringsbilletter. Kilde: Lars Persson, Skåne Naturaktiviteter, Østsjællands Museum og Selskabet Højeruplund. Estimat 2016: Tove Damholt og Naja Habermann. Besøgstal Højeruplund Solgte billetter p-anlæg Personer estimat (solgte billetter *3,2) Personer i bus 3.500* * Medlemmer Årskort 89 Traktørbilletter 4.500* Antal biler total Tæller trappe Kirkevig (korrigeret for dobbeltpassage) Data fra parkeringsanlægget i Højeruplund, kilde: Bo Henriksen, Selskabet Højeruplund. Busoptælling i 2015 er dog foretaget af frontpersonalet på Stevns Museum. Tæller aflæst af Naja Habermann. * betyder at tallet er et estimat. 53

54 Besøgssteder uden entre, cirkatal afrundet Bøgeskov Havn Klintens nordlige del, uden for alfarvej Holtug Kridtbrud 5 Rekreativt område i nedlagt kridtbrud Flagbanken 6 Rekreativt område Stevns Fyr Boesdal 11 Stevns Klint ved Rødvig 12 Rekreativt område. Fyr, fyrmesterbolig og udkig Rekreativt område i nedlagt kalkbrud Trampesti startsted udkant Rødvig Besøgssteder med entre Stevns Naturcenter 13 Naturvejleder, Offentlige Ca ture inkl. Verdensarvsture Stevns Museum 14 Kulturhistorisk museum Koldkrigsmuseum Stevnsfort, undergrunden 15 Museum Ny persontæller fra Tal fra persontæller 6 Tallet stammer fra tælleren i den gratis udstilling. Der er sandsynligvis flere besøgende udendørs 7 Tallet er estimeret af kulturkonsulent Carsten Grønholt, Stevns Kommune før der kom tællere 8 Tallet er estimeret af serviceleder Stevns Fyr, Dan Christensen, Stevns Kommune (50 % af persontællertal p-plads) 9 Tallet er estimeret af site manager, Naja Habermann, Stevns Kommune (50 % af persontællertal p-plads) 10 Tallet er estimeret af site manager, Naja Habermann, Stevns Kommune (50 % af persontællertal p-plads) 11 Ny persontæller i Boesdal syd fra Tal fra persontæller 13 Tal fra Østsjællands Museum 14 Tal fra Østsjællands Museums Årsrapport 15 Tal fra Østsjællands Museums Årsrapport/Karina Maimann Madsen. 54

55 For det centrale besøgssted Højeruplund kan besøgstal beregnes ud fra hhv. antal solgte parkeringsbilletter og antal passager gennem tæller ved nedgangen til klinten. Fra det sammenlignelige besøgssted Høje Møn ved Møns Klint, er antallet af passagerer i hver personbil optalt til 3,2 (Niels Natorp, 2013). Det anslås at busserne ved Stevns Klint i gennemsnit medtager 35 personer i hver. Parkeringsbilletter Antal solgte parkeringsbilletter Højerup ekskl. gæster traktørsted og årskort Antal solgte parkeringsbilletter i parkeringsanlægget ved Højeruplund (inkl. gæster til Stevns Museum, ekskl. gæster til Traktørstedet Højeruplund og årskort). Bo Henriksen, Selskabet Højeruplund. Antallet solgte billetter i parkeringsanlægget i Højerup er udjævnet siden UNESCO-optagelsen i Besøgstællere Der blev i sommeren 2013 opsat syv besøgstællere langs Trampestien. I 2015 blev opsat yderligere fire tællere ved Bøgeskov Havn, Mandehoved, Stevns Fyr syd og Boesdal syd. 55

56 Placering af besøgstællere 2015, i alt 11 stk.: Bøgeskov Havn Holtug Kridtbrud Mandehoved/Stevns Naturcenter Stevns Fyr (p-plads, nord og syd) Højerup (trappe strand og Klintegård) Boesdal (nord og syd) Rødvig Besøgstal tællere Rødvig Boesdal syd Boesdal nord Højerup trappe Højerup Nord Stevns Fyr syd Stevns Fyr p-plads Stevns Fyr nord Mandehoved Holtug Bøgeskov Total Total antal passager forbi persontællerne, korrigeret for fejlkilder som fx at flere personer går forbi på samme tid eller naturgivne forhold som betyder at alle personer skal gå samme vej tilbage og bliver talt to gange. 56

57 Persontællere Stevns Klint, antal passager Antal passager forbi persontællerne der er placeret langs Trampestien i hele Stevns Klints udstrækning. Bemærk at der er tale om antal passager, ikke antal personer, da nogle besøgende fx vil passere flere tællere. Tællere i Rødvig, Boesdal syd, Mandehoved og Bøgeskov blev opsat i Besøgstællerne angiver antal passager pr. time/døgn og fungerer året rundt. Det giver mulighed for at måle løbende variationer over dage, årstider og år. Persontællerne registrer ikke hvilken retning den besøgende bevæger sig. Det er derfor antal passager og ikke antal personer, der tælles. Det må antages at en ukendt antal personer går tilbage samme vej som de kom, og dermed tælles to gange. Tallene skal derfor tages med forbehold, men er over tid en anvendelig indikator for større udsving i besøgstallet. Det fremgår, at antallet af passager varierer en del mellem nord, midt og syd. Det sydlige og midterste tælleområde er langt mere besøgt end det nordlige, ligesom besøgsstederne Højerup og Stevns Fyr de mest besøgte besøgssteder. Mange vandrer de ca. 1,3 km mellem Højerup og Stevns Fyr, som er en overkommelig tur. Overnatninger Der er ikke indsamlet overnatningstal siden 2014, pga. oprettelsen af det nye destinationssamarbejde VisitSydsjælland-Møn, herunder nedlæggelsen af Stevns Turistbureau, de stod for sammentællingerne. 57

58 Stevns er ikke nogen stor turistdestination i forhold til de omgivende destinationer. Turismeforbruget er beregnet til 179 mio. kr. i 2014, hvilket gør Stevns til en af de mindste turismekommuner i VisitSydsjælland-Møn (Næstved, Vordingborg, Faxe, Stevns). Af den turismeforbrugte omsætning på 179 mio. kr. er 70 mio. kr. knyttet til kommerciel overnatning. De 109 mio. kr. er knyttet til ikke-kommerciel overnatning og endagesrejsende, som altså udgør den største turismeomsætning. Turismen i Stevns Kommune skaber 207 årsværk eller en beskæftigelsesandel på 3,7% af alle årsværk i kommunen. Det er den højeste andel i den nye destination, men lavere end landsgennemsnittet på 4,4%. 16 Turistmæssigt er Stevns Klint hovedattraktionen. Turismen på Stevns har været i stor fremgang gennem det seneste tiår. Målt på antal overnatninger er Stevns Kommune (sammen med Odsherred) den kommune i Region Sjælland, der har haft størst fremgang i antal af overnatninger 17. Stevns Turistbureau melder om en stor stigning i overnatninger over de sidste 10 år, indtil 2012, hvor der er oplevet et fald, hvilket også fremgår af tabellen herunder. Faktorer som dårligt vejr, økonomisk krise m.v. antages at spille ind. Overnatningsform Bed & Breakfast Lystbåde (Rødvig, Bøgeskov, Fiskerihavn) Vandrehjem Rødvig Camping Stevns Camping Rødvig Kro Konferencecenter Klinten Stevns Naturcenter Feriehus udlejet ved Stevns Turistbureau Rødvig Ferieby Feriehuse, øvrige Overnatninger i alt Antal overnatninger på vigtigste overnatningssteder i Stevns Kommune. Bemærk at der ikke foreligger tal fra områdets Bed & Breakfaststeder. Kilde: Stevns Turistbureau. 16 Turismepolitisk redegørelse Stevns Kommune Turistpolitisk redegørelse

59 Konklusion Faktuelle besøgstal for Stevns Klint er vanskelige at beregne, da området er åben natur og de fleste besøgssteder er uden entre. Et skøn over besøgstallet er tidligere sat til ca årligt, i 2014 og 2015 estimeres besøgstallet til ca årligt og i 2016 til ca , beregnet på data fra besøgstællerne. Parkeringsdata fra parkeringsanlægget i Højerup har vist en stigende tendens i antallet af biler fra Denne tendens understøttes af trafiktællinger i Højerup og af indrapporteringer fra borgere i Højerup. De forskellige datakilder er ikke entydige. Således ses der tendens til stigninger i besøgstallet fra visse kilder og tendens til fald fra andre. Overordnet set vurderes besøgsantallet på nuværende tidspunkt ikke at overstige områdets kapacitet. Besøgstællerne langs Trampestien vurderes som en anvendelig og lettilgængelig indikator på udviklingen i besøgstallet langs klinten året rundt. Det betyder, at udviklingen kan følges tættere end hidtil. Anbefaling Det anbefales at: - finde en løsning på indsamling af overnatningstal efter oprettelsen af det nye destinationssamarbejde VisitSydsjælland-Møn - fortsætte registrering af faktuelle besøgsdata fra besøgssteder med entre, parkeringsanlæg og overnatninger en gang årligt. Disse tal suppleres med registrering af data fra besøgstællerne. - udarbejde en grundigere undersøgelse af, hvordan de besøgende bevæger sig i området, så persontællertallene kan give et mere retvisende billede af det samlede besøgstal. - besøgstællere tilses mindst fire gange årligt. - det overvejes at opsætte nye besøgstællere ved Højerup syd og ved nedgangen til Holtug Kridtbrud, der oplever et øget besøgstal. 59

60 Trafikbelastning Målsætning Sikre løbende vurdering af, om trafikafviklingen er velfungerende for alle typer af trafikanter, særligt i Højerup, som er et trafikalt knudepunkt. Metode Trafiktælling i Højerup og andre lokaliteter langs Stevns Klint Indrapporteringer fra lodsejere og borgere Resultat Trafiktællinger og indrapporteringer A:Hærvejen 21 E: Højerup Bygade 2 D: Højerup Bygade 9 C: Korsnæbsvej B: Højerup Bygade 33 Kort 4: Placering af trafiktællere i Højerup 60

61 Variabel Uge/år A B C D E Årsdøgnstrafik 31/ Hverdagsdøgntrafik Ugedøgnstrafik Æ10 (lastbiler) Årsdøgnstrafik 29/ * Hverdagsdøgntrafik * Ugedøgnstrafik * Æ10 (lastbiler/busser) 17 6* *Fejlbehæftede data pga defekt tælleledning Antal biler i Højerup, Trafiktælling (Vejteam Stevns Kommune 2013) Højerup by er et særligt trafikalt opmærksomhedspunkt, idet den lille landsby er gennemkørselsby for trafikanter til et af de mest besøgte attraktioner langs Stevns Klint. Landsbyen ligger meget tæt på og smelter nærmest sammen med besøgsstedet. Indrapporteringer fra borgere og lodsejere i Højerup om trafikale udfordringer og høje hastigheder gennem byen har skærpet behovet for handling. I 2011 besluttede Stevns Kommune at starte en proces om udarbejdelse af lokalplan for Højerup by samt en helhedsplan for området Stevns Klint. I 2015 blev denne proces ændret. Dels er det besluttet at besøgscentret skal placeres i Boesdal, og dels er det besluttet at der skal laves en trafikplan for hele Stevns Klint området, der omfatter adgangen til alle perlerne langs klinten. I 2016 lavede Stevns Kommune i samarbejde med borgerne i Højerup en række trafikale forbedringer i byen, hvilket skønnes at have afhjulpet mange af problemerne Konklusion Trafikbelastningen langs Stevns Klint er generelt velfungerende med undtagelse af Højerup. Anbefaling Det anbefales - at trafiktællinger fremover planlægges grundigt i samarbejde mellem de forskellige parter og udføres på særlige fokusområder - at fokusområder udpeges som led i lokalplanlægning f.eks. v. Boesdal, Højerup og Stevns Fyr. 61

62 Parkering Målsætning Vurdere om parkeringsforholdene ved besøgsstederne er velfungerende. Metode Publikumsundersøgelse af besøgende Indrapportering ved medarbejdere på besøgssteder og lokale borgere Observation og foto ved medarbejdere på besøgsstederne Frekvens Løbende indrapporteringer Publikumsundersøgelse årligt i juli/august Fotos ved spidsbelastninger Resultat Parkeringsforhold langs Stevns Klint 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dårligt Middel Godt Ved ikke/ ikke besvaret Hvordan er din oplevelse af parkeringsforholdene? Årlig publikumsundersøgelse. OBS: Data kan ikke betragtes som valide, da antallet af respondenter i undersøgelsen er ca. 200 pr. år. Indrapporteringer Højerup Borgere i Højerup landsby indrapporterer jævnligt om parkeringsproblemer. Der rapporteres om episoder, hvor besøgende ved Stevns Klint har parkeret på uhensigtsmæssige steder i landsbyen, fx på privatområder. Det antages at skyldes betalingsanlægget i Højerup og/eller pladsproblemer. 62