Temadag. Vejle april Tekst og foto: Lene Outzen Foghsgaard. klokken. klokken 9:55 10:15. De offentlige tandlæger NR.

Transkript

1 Tekst og foto: Lene Outzen Foghsgaard klokken 9:55 klokken 10:15

2 Godt 150 repræsentanter for den kommunale tandpleje anno 2012 var samlet til temadag i Vejle tirsdag den 17. april under overskriften I sundhedens tjeneste Dilemmaer og veje i forebyggelse og sundhedsfremme. Klinikassistenter, tandplejere, tandlæger og overtandlæger hele det samarbejdende team var der. I alt fire foredragsholdere gik på podiet, indbudt af dagens arrangører Anne Christensen, ledende tandlæge, MSA, SKT i Aarhus, og Anne Kaae-Nielsen, formand for foreningen og overtandlæge i Herlev. Som afrunding og opsummering fordelte Anne Christensen temadagens pointer i tre kategorier: Med andres briller. Bredere samarbejde. Dokumentation. En fjerde katagori må dog også på papiret, Definitioner på sundhed, dem kom der også flere bud på undervejs. Velkommen til fragmenter af temadagen I sundhedens tjeneste. Tandplejen må arbejde på tværs, ikke på højkant 1. ; Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. adm. direktør i Sundhedsstyrelsen. 2., ph.d. i sociologi, kandidatgrad I antropologi, lektor ved Copenhagen Business School Institute for Organisation. 3. Morten Ebbe Juul Nielsen, lektor, ph.d. Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. 4., CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, ekstern lektor Aarhus Universitet MPH, uddannet tandlæge. De to arrangører Anne Christensen og Anne Kaae-Nielsen. med virkende

3 IND gangsbøn For mig er sundhedsfremme og forebyggelse det fornemste og allervigtigste af dét, vi gør i vores hverdag i den offentlige tandpleje. Det er med sundhedsfremme og forebyggelse, vi har skabt de store sundhedsmæssige resultater i den offentlige tandpleje. Og det er også sundhedsfremme og forebyggelse, vi skal bygge fremtidens indsats på. Anne Kaae-Nielsen Forebyggelse: Begrænse risikofaktorer og hindre opståen og udvikling af sygdomme. Sundhedsfremme: Aktiviteter, der fremmer sundheden ved at skabe rammer og muligheder for at styrke den enkeltes ressourcer.

4 Når andre faggrupper ser på vores Sundhedsfremme og forebyggelse Når vi arbejder med sundhedsfremme Som kommunal tandpleje kan I gøre system, ser de ofte noget, vi ikke selv hvordan gør vi det bedst? Sådan lyder og forebyggelse, tager vi som givet, at det, at I er opmærksomme på de tidli- kan få øje på. Den indsigt kan vi bruge overskriften til det indlæg, jeg skulle det har en positiv effekt, men der er gere tegn. Det handler ikke kun om at til at blive bedre til at samarbejde med holde for jer i dag. En journalist hos De også skadevirkninger. reagere på sygdomstegn, men også om andre. Andre faggrupper kan være Offentlige Tandlæger stillede mig i den 1: Bekymringsskabelse. Listen af de adfærdsændringer, alkohol, rygning, andre sundhedsprofessionelle, og det forbindelse provokerende spørgsmålet: ting, vi kan blive bekymrede for kan vægt. Er man sundhedsprofessionel har kan være samfunds- og sundhedsfor- Hvordan kan du tro, at du har patent på være uendelig lang. Det kan fylde rig- de fleste borgere i dag en forventning skere. Det kan også være borgeren sandheden? Og dertil vil jeg sige: Det tig meget i folks hverdag og bliver en om, at man tager det op. Gør man ikke selv. har jeg heller ikke. Jeg tror ikke på, at vogn, man med sundhedsfremme det, så tænker borgeren, nå men så tyk Anne Christensen, afrundingstale der kun findes én sandhed, én side af kommer til at skubbe til. er jeg nok heller ikke, så meget drikker den samme sag. Det faktum kan være 2: sygeliggørelse: Folk opfatter sig som jeg nok heller ikke. 1kategori MED ANDRES BRILLER Omkring jul røg jeg 14 dage på sygehuset med streptokokker. Jeg var ubetinget syg med høj feber, fik operative indgreb, antibiotika og bagefter følte jeg mig utrolig lettet, sund og rask. Jeg var nærmest helt euforisk, men lige bagef- svært at leve med, men der findes flere måder og flere anskuelser. Tandplejen har en væsentlig rolle i forhold til at bidrage til den samlede folke- syge, selvom de ikke er det, når vi knytter risikofaktorer til alting. 3: Patientgørelse. Man begynder at opfatte sig som en patient og en passiv spiller i livet, andre må klare det for mig, der er en forventning om, at andre fikser en. Alle områder i samfundet er reguleret af en ide om risici man kan se det som en grundmodel af samfundet. Videnssamfundet fungerer sådan, at vi ter kom så tankerne: Skulle jeg måske sundhed og også vove at konstatere 4. stigmatisering: Nogle begynder at hele tiden er nysgerrige og opsøger nye begynde at drikke mindre for at ramme andet end lige et hul i en tand. se på én som en andenrangsborger, områder, vi vil vide noget om, og hver de 21 genstande, fik min datter rørt sig som én, der er uansvarlig. Man bliver gang opstår der nye risikoområder. Hver nok, skulle jeg smide de kilo, jeg havde mærket som en negativ stereotyp og gang vi bliver klogere på nogle områ- for meget osv. Jeg fandt på et nyt ender med at se sig selv som min- der, åbner det op til mere ukloghed og begreb: Sunddom! Vi er skabt til sund- Den sundhedsprofessionelle i dag træ- dreværdig flere risikoområder. Der bliver derfor dom. Vi er dømt til at bekymre os om, der frem med sin egen krop og sin egen 5: Medikalisering og sundhedisme: Måske større og større behov for professionel- hvorvidt vi er syge eller raske. Vi er sundhed i forhold til de usunde patien- det mest omfattende af de fem fæno- le, der guider os. aldrig helt raske. ter. Det stiller også nogle særlige krav mener. Flere og flere af livets aspekter Morten Ebbe Juul Nielsen til de sundhedsprofessionelle. ses som nogle, der relaterer sig til sundhed. Man nyder f.eks. ikke mad, men ser det som noget, der relaterer sig til sin sundhed. Morten Ebbe Juul Nielsen

5 Tandplejen bør indgå i partnerskaber Er man sundhedsprofessionel er ens ten på vejen, som vi ikke selv har Ændringer er ikke bare noget, man med andre institutioner, lige fra dag- mål jo sundhed og forebyggelse af kontrol over, har vi ikke bekostnings- går ud og gør i morgen. Hvis man vil institutioner og skoler til universite- sygdomme, men i mange andre sek- ansvar for. arbejde med en stærk grad af invol- ter. Vi bør indgå i forpligtende afta- torer, som f.eks. på skoleområdet, er Morte Ebbe Juul Nielsen vering og inddragelse forudsætter ler, der øger muligheden for, at børn sundhedsfremme snarere midlet til det nogle ting, de skal læres og ind- og unge opnår de sundhedsgevinster, at nå målet, når skolerne f.eks. foku- øves. Når man arbejder på en anden som sundhedsfremme og forebyg- serer på kostens betydning for bedre Sygdom har et hus, også hos jer. måde, er man ikke længere ekspert gelse skal hjælpe dem på vej til. Vi indlæring. Der, hvor I arbejder med de mere på samme måde. Man skal lytte og kan være stolte af vores indsats, og sundhedsfremmende tiltag, har I dele sin viden. Viden er jo magt, så vi har brug for at fortælle andre, ikke et hus. Her skal I ind i systemer, hvis man sidder på viden, så sidder hvad vi kan og vil. der ikke har sundhed som deres pri- man også på magten til at bestem- Anne Christensen, afrundingstale En undersøgelse i ugebrevet Man- mære forhold. Det kræver en me. dag Morgen viste, at 82 % af dan- ydmyghed og en forståelse for skerne mener, at sundhed er den andres udgangspunkt. Dialog er nøg- 2kategori BREDERE SAMARBEJDE Hvis forebyggelse og sundhedsfremme er dét, der sker i hverdagen, så er det et fælles anliggende at arbejde på tværs, og ikke en enkelt persons eller institutions ansvar. Det enkeltes eget ansvar, men kun 8 % er enige i, at man selv skal bekoste sin sundhed. Hvad forklarer den diskrepans mellem de 82 og 8 %? Vi bruger begrebet ansvar i flæng, men len. Så snart man skal arbejde med sundhed, skal man bevæge sig ud af sygdomshuset. Overordnet set er ulighed i sig selv ikke forkert, men vi skylder personer, der står dårligt, et større hensyn end dem, der står bedre, når vi skal prio- gælder ikke alene internt i vores ansvaret optræder på to måder. Jeg ritere. Med andre ord, en lille gevinst egne systemer, men også eksternt kan være kausalt ansvarligt, hvis jeg Det er rigtig vigtigt, at man som for de dårligere stillede kan opveje på tværs af fagligheder og myndig- er med i en kæde af situationer, det sundhedsprofessionel påtager sig det en større gevinst for de bedre stille- heder, på tværs af alder og sam- kan være på ski, hvis jeg selv er rejst ansvar, at man henviser til de eksi- de. fundsgrupper og på tværs af formel- derned og er uheldig at brække sterende tilbud og skriver til andre Morte Ebbe Juul Nielsen le og uformelle aktører. benet. En anden betydning er at sundhedsprofessionelle, hvilke fore- være omkostningsansvarlig. Jeg er byggelsestiltag, man kunne forestille f.eks. kausalt ansvarlig for min kat, sig. Da jeg var læge, for tyve år til- Det kan tage frygtelig lang tid. I men ikke hvis den løber ud foran en bage, kunne man spørge patienten. skal igennem en række overvejelser, Dét, der også er interessant er, når bil, og bilen bliver ødelagt, og jeg Hvor meget drikker du, hvor meget I skal kunne forklare dem, argumen- vi tager fat på os selv som målgrup- skal erstatte. Vi skal skelne mellem ryger du? Ti bajere og 40 smøger tere for dem, hvad har I har besluttet pe, hvis andre skal ændre sig, skal vi valg og omstændigheder. Dét, vi om dagen, lød svaret måske, og så og hvorfor? I dag er det sådan: Vi får også selv ændre os. selv vælger, skiferien f.eks., har vi gjorde man ikke mere ved det. en god ide, og så farer vi ud over også ansvar for økonomisk, men det stepperne. der følger omstændighederne, kat-

6 workshop Om eftermiddagen blev de 150 deltagere, delt i mindre grupper, bedt om at udveksle erfaringer omkring forebyggelse og sundhedsfremme. Noterne indgår i foreningens videre arbejde.

7 Vi har gennem årene dokumenteret vores effekt- Nykøbing, hvis ikke det bliver dokumenteret? Hvad skal systematiseres og formidles. Alice i eventyr- mål og kunnet dokumentere, at tandsundheden er lykkes for jer, hvad lykkes ikke og hvorfor, når I land møder katten og spørger, hvilken vej skal jeg stadig stigende hos børn og unge. Med hensyn til arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme? gå? Katten svarer: Det kommer sandelig an på, vores indsatser og metoder har vi ikke en tilstræk- hvor du skal hen. kelig viden om, hvad der egentlig virker og hvordan. Vi vil med fordel kunne beskrive vores indsatser og metoder, så vi bliver i stand til at bruge dokumen- For mig er dokumentationen en slags bøn. Det er tationen til at foretage fornuftige valg, når vi af for- så vigtigt, at vi dokumenterer dét, vi arbejder med, Få foreningen til at udvikle noget, som I kan doku- 3kategori dokumentation skellige årsager ændrer praksis. Anne Christensen, afrundingstale Jeg er optaget af, at det ikke bare sker, mens vi er så vi kan udbrede alle de fornuftige erfaringer og undgår de fejl og mangler, som også opstår. Vi er ikke helt opmærksomme på, at vi faktisk er dårlige til at udbrede viden i lille Danmark. mentere ud fra, så I sikrer, når I sætter aktiviteter i gang, at I arbejder systematisk, hvilket er en forudsætning for, at I kan gøre det nogenlunde ens - naturligvis med udgangspunkt i jeres forskelligheder. færdige, men at tiden, før vi går i gang, opleves som mindst ligeså vigtig. Den skal få os til at afgøre, om vi skal lave forskningsforsøg og udvikling Når I tilrettelægger aktiviteter, så vær helt klar på eller politikker, strategier og handleplaner. Skal dét, jeres målsætning, hvad kan de? Hvilke mål er de vi gør, monitoreres og kvalitetsudvikles? Jeg synes, knyttet op på? Jeg synes, vi skylder hinanden og tandplejen skal blive langt, langt bedre til at doku- samfundet, at vi bliver bedre til dokumentation. mentere, hvad I laver. Hvordan skal man f.eks. Der ligger så meget viden, og den er overhovedet vide, hvad I laver i Lemvig, i Viborg, på Møn eller i ikke tavs. Det vælter ud med erfaringer, men det

8 Det samfund vi lever i som vester- Hvorfor reagerer vi f.eks. ikke imod Sygdom er noget, der bliver for- Det er eliten og middelklassen, der lændinge har utrolig meget fokus på fænomenet Ironman? De menne- handlet. Selv inden for samme pro- definerer, hvem der lever det sunde, sundhed, og hvis vi antager, at vi sker ødelægger deres kroppe. Hvor- fession, er man ikke nødvendigvis gode liv. Folk, der er lavtuddannede, lever i et risikosamfund, kan det for sætter Sundhedsstyrelsen ikke enig om, hvornår nogen er syg. kan for eksempel godt have andre have den negative konsekvens, at ind mod skiferie, hvor folk kommer opfattelser af, hvad det gode, sunde den raske går og ser sig som poten- hjem på stribe med brækkede arme liv er, end folk, der er højtuddanne- 4kategori DEFINITIONER PÅ SUNDHED tiel syg. Jeg kan blive syg. Jeg er egentlig kun rask, fordi jeg ikke er blevet undersøgt godt nok. Forebyggelsen kan få den ulykkelige udvikling, at vi bliver meget optaget af, hvad der kan ske og af at holde sygdom fra døren. Vi jager det raske og ben. Der er risikogrupper, der bare får lov at være det, uden at der bliver gjort noget ved det, hvorimod f.eks. gruppen af overvægtige provokerer vores fundamentale værdier om at kunne tage ansvar og vise kontrol. Regeringen har sat mål for sundhed. Alle skal sikres adgang til sundhed, ulighed skal mindskes, og det væsentlige middel er forebyggelse. Det kan ske i form af en national indsats, der er understøttende, de. Sundhed og det gode liv er blevet et makkerpar, der ikke kan adskilles, og derfor kommer vi til at sige, at dem der ryger for meget og er overvægtige, de har det dårlige liv. Det er dybt problematisk og stigmatiserende. liv. Sundhed erstatter det religiøse. men det er lokalt, i hverdagen, at sundheden skabes. Sundhed er jo ikke noget, man får Når det gælder danskernes sund- ordnet i fitnesscenteret en time hver hed er det sådan, at danskere på søndag. Det handler om at holde den ene side personligt vælger den sundheden ved lige i hverdagen, livsstil, de ønsker. Men det offentli- langt væk fra sundhedsvæsnet. ge har også et ansvar for at hjælpe Man kan sagtens være rask selvom dem, der har brug for det. Vi har en man lever usundt, og man kan blive grundlæggende solidarisk holdning ramt af sygdom, selvom man lever til, at vi skal støtte hinanden. sundt.

9 UD gangsbøn Det handler om at bidrage til, at hvert eneste barn går ud fra vores klinik med en opfattelse af, at det var til at forstå, hvad der skete, at de kan dét, der skal til for at have styr på det, og at det giver mening. Vi skal sende børn og forældre styrkede fra mødet med den kommunale tandklinik. Anne Christensen