Gladsaxe Musik- og Billedskole. Læringsplan

Transkript

1 Gladsaxe Musik- og Billedskole Læringsplan 1

2 Indholdsfortegnelse Musikundervisningen Gladsaxe Musik- og Billedskole... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Forord - Musik... 3 Overordnet beskrivelse af niveaudelingen...4 Den instrumentale udvikling... 5 Sammenspil... 5 Sammenspil... 6 Læringsplan E førskole... 6 Læringsplan E førskole... 7 Læringsplan D Grundskole... 8 Læringsplan C2 Generelle færdigheder... 9 Læringsplan C1 Generelle færdigheder Læringsplan B Generelle færdigheder Læringsplan A Generelle færdigheder Læringsplan Strygere Læringsplan Harpe Læringsplan Guitar, akustisk Læringsplan El-guitar Læringsplan El-bas Læringsplan Sang Læringsplan - Tangentinstrumenter Læringsplan Blokfløjte, tværfløjte, klarinet og saxofon Læringsplan Obo og fagot Læringsplan Messingblæseinstrumenter Læringsplan - Slagtøj Sammenspilsplan Bønnespirer Sammenspilsplan Kor Sammenspilsplan Steelband Sammenspilsplan Strygerorkester...27 Sammenspilsplan Harmoniorkester Sammenspilsplan Bands, rytmiske orkestre Sammenspilsplan Bands, rytmiske orkestre, fortsat Koncerter Oversigt over typer og medvirkende Billedkunstundervisningen Billedkunst - forord Billedkunst - Overordnet beskrivelse af niveaudelingen Billedkunst, Læringsplan Niveau C Billedkunst, Læringsplan Niveau B og A

3 Forord - Musik Beskrivelse og indhold af musikundervisningen i Gladsaxe Musik- og Billedskole Dette er en beskrivelse af hvilke færdigheder en elev har på forskellige udviklingstrin i musikundervisning. Der er tale om bevidste og ubevidste færdigheder, og der arbejdes hele tiden med processen fra ubevidst til bevidst til benyttelse af musikalske færdigheder. Teknisk er der forskel på hvad man skal kunne i de forskellige instrumentgrupper. Der er f.eks. stor forskel på hvad der kræves for at spille violin og marimba. Derfor er de tekniske beskrivelser vidt forskellige, hvor der på de øvrige mere teoretiske områder er stor lighed. Ligeledes er der forskelle på hvor stor vægt der lægges på de teoretiske færdigheder. Dette er især genre bestemt, men instrumentgruppen spiller også ind. En el-guitarist med hang til heavy rock har nok ikke så stor glæde af at kunne skrive en H dur skala i basnøglen som en pianist der spille store sonater, men på den anden side er det ikke skadelig viden. En trommeslager koncentrerer sig nok umiddelbart mest om rytme notation, men selv inden for denne instrumentgruppe er der brug for at læse og høre noder, intervaller m.m.. En violinist bruger meget energi på at arbejde med intonation, og derfor kommer rytme læsning ofte i anden række. Sammenspil tilrettelægges meget forskelligt afhængigt af elevens alder, niveau og genreønsker. I starten (især unge C2 og C1 elever) lægges vægt på det social og det legende element i sammenspillet. Eleverne skal gøres fortrolige med deres instrument, og med at arbejde sammen i en gruppe. Det er en vigtig proces der sker på dette trin, og mange gode færdigheder og vaner grundlægges her. Derfor lægges der ikke så stor vægt på at skabe et decideret orkester med bestemte stemmegrupper, derimod større grupper med børn på samme alder og niveau vi kalder det for Bønnespirer. I hæftet findes en beskrivelse af sammenspilstilbud og hvordan de hænger sammen. Dette hæfte indeholder en beskrivelse af niveauerne for elevens udvikling, både den generelle og den instrumentale. Der vil altid være tale om en flydende overgang fra det ene niveau til det andet, da udviklingen i de forskellige færdigheder foregår i forskellige tempi. Derudover er der ikke tale om et karaktergivnings system, vigtigere er det at fokusere på udviklingsmuligheder og områder for den enkelte elev, og bruge læringsplanen som et redskab til at skabe et fælles billede for elev, forældre og lærere af, hvor langt den enkelte elev er kommet i sin udvikling. For at der skal ske en mærkbar og fortsat udvikling skal eleven gå til undervisning 2-3 gange om ugen fordelt på instrumental og teori undervisning, sammenspil og kor. Men den største forudsætning for at der sker en udvikling er at DET SKAL VÆRE SJOVT at gå til musik. 3

4 Overordnet beskrivelse af niveaudelingen Færdighederne beskrevet i læringsplanen er elevernes niveau ved afslutning af niveauet. Førskole - E Elevgruppe: Børn i alderen 3 mdr. til 5 års alderen. Forældrene forventes at deltage aktivt i undervisningen i de tidligste år. Det musikalske arbejde foregår i grupper, og der arbejdes med at forberede elever til den instrumentale undervisning. Grundskole - D Elevgruppe: Elever der går i børnehaveklasse til og med 2. klassetrin. Forældrene forventes at deltage aktivt i undervisningen i de tidligste år. Det musikalske arbejde foregår i grupper, og der arbejdes med at forberede elever til den instrumentale undervisning. Instrumental indskoling - C2 Elevgruppe: Instrumentale begyndere naturlig fortsættelse af grundskolen, men begyndere med anden baggrund og alder starter fra dette trin. Instrumental indskoling - C1 Elevgruppe: Elever der er blevet mere bevidste om musikalske færdigheder og teknisk kunnen på deres instrument. Instrumental øvet B Elevgruppe: Elever der har en god forståelse for instrument og kropsholdning. Eleven kan derudover udtrykke sig musikalsk med fraseringer og dynamik. Instrumental videregående A Elevgruppe: Elever der har et højt teknisk niveau på deres instrument, og som med lethed kan overskue et stort stykke musik/et langt nummer. Desuden har elever på dette trin en bevidst teoretisk viden, og kan bruge denne instrumentalt. 4

5 Den instrumentale udvikling Harmoniorkester Golden fingers Strygerorkester Mini bandet Bandet The Dafters Charlies blåhval No name wednesday Juke blox Knock n woods Niveau A og B Instrumental øvet og videregående Steelband Megabox Klaverbox Wongesege Junior harmoniorkester Junior marimbaorkester Junior strygere Niveau C1 og C2 instrumental indskoling Junior steelband Afrikansk sang, dans og tromme Bønnespirer Niveau D Musikalsk værksted 2 kl. Musikalsk forskole 1 kl. Musik og bevægelse - bh.kl. Niveau E Musikalsk legestue 4 år Musikalsk legestue 3 år Musikalsk legestue 2 år Musikalsk legestue 1 år Babymusik 9 mdr. Babymusik 6 mdr. Babymusik 3 mdr. 5

6 Sammenspil Junior steelband: C1, B Blokfløjtesammenspil: Juke blox: B,A Mega blox:, C1, B, A Steelband: B, A Junior harmoniorkester: C1, B Harmoniorkester: B, A Blæserstævne, C1, B Guitarsammenspil: Spillelopperne: B,A De ukendte: B, A Golden fingers: B, A Klaverbox: C1, B, A Junior strygere: C1, B Bønnespirer: C2, C1 Junior marimbaorkester: C1, B Knock n woods, B, A Strygerstævne, C1, B, A Afrikansk sang, dans og tromme: C2, C1 Strygerorkester: B, A Wongesege: C1,B, A Børnekor: C1, C2 Ungdomskor: C2, B, A Rytmisk sammenspil: Mini bandet: B,A Bandet: B, A No name wednesday: B, A Charlies blåhval: A The Dafters: A 6

7 Læringsplan E førskole Eleven har arbejdet med Kroppen Instrumentet At holde koncentration om musiktimen At tromme og klappe puls til sange Koordination, balance og motorik Forskellige rytmeinstrumenter Tonedannelse Teknik Hørelære/teori Nodelæsning Sammenspil Stemmens brug til forskellige lyde og registre At spille korrekt på de instrumenter, der bruges i undervisningen At holde en grundrytme Periodefornemmelse og form At veksle mellem imitation og improvisation At læse enkle rytmer At synge efter håndtegn (solmisation) At starte og slutte samtidig i sanglege eller sammenspil At indgå i et socialt fællesskab med de andre børn på holdet At veksle imellem at være solist og medspiller 7

8 Læringsplan D Grundskole Eleven har arbejdet med Kroppen Instrumentet At holde koncentration om musiktimen At tromme og klappe puls til sange At koordinere frit og skifte mellem venstre og højre side af kroppen Navnen og brug af de instrumenter, der har været præsenteret i undervisningen Tonedannelse Teknik Hørelære/teori Nodelæsning Sammenspil At danne en fri og fin klang med stemmen At danne en fri og fin klang på de instrumenter der arbejdes med i undervisningen At spille korrekt på de instrumenter, der bruges i undervisningen At holde en grundrytme Grundtonefornemmelse Periodefornemmelse og form At veksle mellem imitation og improvisation At læse enkle rytmer Begyndende nodelære At synge efter håndtegn (solmisation) At starte og slutte samtidig i sanglege eller sammenspil At indgå i et socialt fællesskab med de andre børn på holdet At veksle imellem at være solist og medspiller At synge og spille flerstemmigt 8

9 Læringsplan C2 Generelle færdigheder Eleven kan Kroppen Tonedannelse Hørelære/teori Nodelæsning Sammenspil Gå i puls Klappe rytme i ekko Udføre en bevægelse til venstre eller til højre for kroppens centrum Holde øjenkontakt i længere intervaller Høre forskel imellem en god og en dårlig klang Efterligne en god klang på flere forskellige toner Spille afslappet med korrket kropsholdning Spille med enkel kontraster Høre op og nedadgående bevægelser i melodiliner Synge en dur skala (solmisation eller andet system) Klappe enkle rytmiske mønstre samtidig med de læses Synge repertoire melodier med rene toner Gå på jagt på eget instrument for at finde melodier Identificere og Musikalfabetet Spille med rytmerne,,, Læse enkle melodier, der passer til de første toner på eget instrument Begynder at genkende noder på nodesystemet Bønnespire 3 med eget instrument og rytmeinstrumenter i begyndelsen Kan vente med andre elever instrueres Lytte efter og tilpasse sig det generelle lydniveau Spille duetter med lille toneomfang Huske enkle formmønstre 9

10 Læringsplan C1 Generelle færdigheder Eleven kan Kroppen Tonedannelse Hørelære/teori Nodelæsning Sammenspil Beholde den gode kropsholdning med lærerens fortsatte vejledning Nuancere klangen Spille forte, piano, crescendo og diminuendo med god klang Efterligne enkle melodier både med instrumentet og med stemmen Genkende dur og mol skalaer, treklange og akkorder Klappe og læse punkterede rytmer, trioler og synkoper Skrive skalaer med op til 2 fortegn Kan placere taktstreger i 4/4, 3/4, 2/4 og 2/2 takter Læse becifringer svarende til skala kendskab Læse enkle melodier fra bladet Læse sin egen stemme fra bladet i enkle duoer Bruge noder til en vis grad til selv at indstudere repertoire Bønnespirer 4 og juniororkestrene Lave enkel Improvisationer inden for formskemaet Stige på og af musikken Spille lidt mere komplicerede rytmefigurer Holde styr på udtryk som: andante, ritardando Læse og udføre,,$,,f, p Spille sammen uden dirigent hjælp 10

11 Læringsplan B Generelle færdigheder Eleven kan Kroppen Tonedannelse Hørelære/teori Nodelæsning Sammenspil Har fået en god naturlig kropsholdning skal nu blot vedligeholdes Er motorisk frigjort, hænder og fødder arbejder let og upåvirket af hinanden Bruge en frasering til at danne musikalske billeder Variere spillet ved brug af dynamik, staccato, legato m.v. Har en god grundklang, både i langsomt og hurtigt spil Høre følgende intervaller: sekund, stor og lille terts, kvart, kvint og oktav Synge dur og mol treklange i grundform Lave enkle auditive analyser med T, S, D samt afledninger, eller tilsvarende trinanalyse. Begyndende kendskab til andre skalatyper: harmonisk og melodisk mol samt kirketonearter afpasset efter genrevalg Skrive skalaer med op til 4 fortegn Læse becifringer med tilføjede toner samt sus og dim Læse alle rytmeværdier, noder og pauser op til sekstendedelsværdier Kan udføre enkle tostemmige rytmeøvelser alene Bladspilstræning er i gang og fortsætter med duetter, orksterstemmer og sammenspilsmateriale Læse og benytte de forskellige musikalske symboler Tælle takter og falde ind efter pauser i et længere musikalsk forløb Flytter efterhånden fra junior orkestrene til A orkestrene Arbejder med større musikalsk selvstændighed og kreativitet 11

12 Læringsplan A Generelle færdigheder Eleven kan Kroppen Tonedannelse Har fået en god naturlig kropsholdning skal nu blot vedligeholdes Holde fokus på om kroppen udsætte for slid, der kan give langvarige skader. Spiller naturligt med en god klang i alle dynamiske områder, og kan let udføre alle fraserings, accentuerings og dynamiske forskrifter. Skal vedligeholdes Hørelære/teori Nodelæsning Sammenspil Høre, synge og identificere følgende intervaller: lille og stor sekund, lille og stor terts, kvart, kvint, lille og stor sekst og oktav i akkord og brudt Kan høre forskel på dur og mol treklange i grundform, 1 og 2 omvending Lave auditive analyser, der indeholder septimakkorder og andre akkorder med dissonanser Læse og opbygge akkorder efter alle becifringstegn Lave rytmediktat med noder og pauser op til sekstendedelsværdier Kan skrive skalaer i dur og 3 moltonearter i alle 3 nøgler Læse adagio noteringer Kan taktere i 2/4, 3/4, 4/4 og 6/8 og sige rytmeøvelser samtidig Kan læse noder fra B og C niveau fra bladet. Kan følge sin egen stemme i et partitur eller leadsheet Rytmiske orkestre og sammenspilsgrupper fungerer uden lærerens medvirken Rytmiske orkestre er ved at frigøre sig fra undervisningen og kan sluses ud til f.eks. øvekælderen eller andre øve foreninger Alle orkestre spiller mange koncerter Orkestrene besøger og modtager besøg fra venskabsbyerne 12

13 Læringsplan Strygere Violin/bratsch Cello Kontrabas C2 (de første lektioner) C1 (1-2 års B (2-3 års A (Videregående) Melodi instrument Mange genrer klassisk, folkemusik, jazz m.m. Stort behov for forældrestøtte i starten, øve, transport, stævner Både melodi og bas instrument Meget karakter- og klangfuldt Dybt instrument, spiller musikkens bas figurer Mange genrer jazz, folkemusik, klassisk m.m. Stort instrument, svært at håndtere Stort behov for forældrestøtte i starten Instrument håndtering. Klargøring af instrument, pakke ud, spænde bue Rejse, lægge, putte ind i bil og bære bassen (kontrabas) Placering af instrumentet i forhold til kroppen Holde på buen Ramme strengene én ad gangen med buen Fingerøvelser, motorisk frigørelse Stryge på løse strenge med rytmer og puls Introduktion til instrumentets naturlige musikalske område 1, 2, 3 og 4 finger på 1. position 1, 2 og 4 finger på 1. position (kontrabas) Høj og lav finger (violin/bratsch/cello) Begyndende melodispil Buehåndtering Håndstilling, både venstre og højre hånd Intonation Arbejde med frasering og dynamik Begynder sammenspil Følge direktion indsatser, dynamik Klangdannelse Flere positioner Bevidstgørelse af tonearter gennem fingerpositioner Begyndende kendskab til tonearter og tonenavne Udvikling af rytmefigurer Positions skift Mere repertoire Stemme instrumentet selv (flageoletter) Flere positioner (kontrabas, alle op til tommelfinger) Oktavering af stemmer (kontrabas) Skifte imellem positioner Vibrato Alle tonearter + kromatik Indgående kendskab til forskellige genrer og stilarter fra barok til ny musik 13

14 Læringsplan Harpe Harpe C2 (de første lektioner) C1 (1-2 års B (2-3 års A (Videregående) Både melodisk og akkompagnerende instrument Der skal være plads i hjemmet til et forholdsvis stort instrument Lån af instrument i begyndelsen, men man skal investere i eget instrument efter 2 år. Mange genrer, men bruges primært til klassisk musik Præsentation af instrumentet, lære de forskellige farver på strengene Korrekt sidde- og håndstilling Enkle melodier med pege- og tommelfinger (1. & 2. finger) Hold puls Toneartskift (betjening af klapper) Spil med alle fingre Arbejde med frasering og dynamik (forte/piano) Arbejde med positioner Motorisk udvikling, hurtigere tempo i melodispil Enkle duetter Akkordspil, arpeggio Skifte toneart mens der spilles Spil med effekter (andre lyde på instrumentet) Spille egalt (lige godt med alle fingre) Videreudvikling af klang Stemning af instrumentet (brug af tuner og stemmenøgle) Udvikling af rytmefigurer Etudespil og udvikling af teknik Sammenspil med andre instrumentale elever Opbygning og vedligeholdelse af repertoiret Indgående kendskab til forskellige genrer og stilarter fra renæssance til ny musik Stærkere fokusering på det personlige kunstneriske udtryk inden for rammerne Tekniske studier og etudespil Målrettet træning i prima vista spil Sammenspil med originalrepertoire i forskellige besætninger 14

15 Læringsplan Guitar, akustisk Guitar C2 (de første lektioner) C1 (1-2 års B (2-3 års A (Videregående) Et meget alsidigt instrument Kan bruges i mindre sammenspilgrupper, ensembler og som akkompagnementsinstrument Alle genrer klassisk, jazz, swing, folkemusik, rock Meget arbejde med fingerteknik og afspænding af hænder og arme, så man senere nemt kan tilegne sig becifringsspil Præsentation af instrumentet Korrekt sidde- og håndstilling Enkle (både kendte og ukendte) melodier på de 4 første strenge Improvisation Hold puls Spille unisont med andre elever eller lærer Fingerspil af 1 og 2 stemmige melodier akkompagneret af lærer eller dygtigere elever Arbejde med frasering og dynamik (forte/piano) ved hjælp af sang og efterspil Introduktion til neglespil for de elever, der er parate til det. Motorisk udvikling flytte fingrene (positioner?) Akkordspil - indlæring via arpeggio, først løse strenge siden med fingre Sammenspil med andre guitarelever Klanglig forfinelse gennem neglespil Bevidstgørelse af klangeffekter ponticello-sulla (anslag i guitarens yderområder) 2 og 3 stemmigt spil, både solo og akkompagnement Bevidstgørelse af tonearter gennem positionsspil Becifringer og akkordspil som en naturlig del af repertoiret hvis der er interesse for det Udvikling af rytmefigurer Etudespil og udvikling af teknik Sammenspil med andre instrumentale elever Opbygning og vedligeholdelse af repertoiret Indgående kendskab til forskellige genrer og stilarter fra renæssance til ny musik Stærkere fokusering på det personlige kunstneriske udtryk inden for rammerne Tekniske studier og etudespil Målrettet træning i prima vista spil Sammenspil med originalrepertoire i forskellige besætninger 15

16 Læringsplan El-guitar El-guitar C2 (de første lektioner) Udpræget egnet til rytmisk musik Orkesterinstrument, optræder sjældent solo Hurtige skift imellem akkompagnement, melodispil og improvisationer Omfattende og konstant voksende repertoire, der indbefatter de sidste års rytmiske musik. Instrumentet er afhængigt af elektrisk forstrækning Bedst at begynde i klassetrin, når eleven har de fornødne motoriske færdigheder Kendskab til instrumentet og forstærkerudstyr De første akkorder (D, A 7, G, Em) med enkle rytmer som akkompagnement Stemning (enkel metode, lytte efter interferenssvingninger) Læse rytmer, C1 (1-2 års B (2-3 års A (Videregående) Enkel højrehåndsteknik, primært uden plekter Find selv på rytmer Syng med på sange Alle 5 moderakkorder (C, A, G, E, D samt Am, Em, Dm og septimakkorder) Stemning ved hjælp af flageoletter Powerakkorder orientering på de 2 dybe strenge Arbejde med højrehåndsteknik (synkoperede rytmer, lifts, swing) Højrehåndsteknik overføres til plekter Tonenavne halv og heltonetrin Melodispil (A bluesskala i 5. pos.) Lav selv numre Barreakkorder Lyse akkorder på streng Akkordteori tre- og fireklange Læse mere komplicerede rytmer, samt tilhørende højrehåndsteknik Bluesskala i 5 forskellige positioner Improvisation ud fra bluesskala Fem- og syvklange med tilhørende teori og konventioner for becifringsnotation Praktisk anvendelse (udeladelse af toner/voicing) Durskala og kirketonearter i 5 (7) positioner Improvisation i ex. dorisk og skiftende tonearter Jazz og beslægtede stilarter indføres Formindsket skala samt 8 toneskala Udvidet brug af pentatone skalaer 16

17 Læringsplan El-bas El-bas Orkester instrument, kun til rytmiske og nyere genrer Fundamentet i alle rytmiske orkestre Lidt stort og tungt instrument og udstyr, så det er bedst at begynde efter 5. klassetrin. Instrumentet stiller krav til elevens musikalske modenhed. C2 (de første lektioner) C1 (1-2 års B (2-3 års A (Videregående) Kendskab til instrumentet og forstærkerudstyr Enkle figurer/ostinater med typiske rytme og nodeforløb, for at etablere en bevidsthed om bassen som orkesterinstrument. Nodenavne, nodelæsning Stemme instrumentet med tuner Becifringer og musikalsk lim grundtone, kvint, ledetoner, gennemganstoner Pentatone og bluesskala improvisationer, find selv på Anslag, klang Bevidstgørelse af instrumentets pulsfunktion Stemme instrumentet uden tuner Præsentation af forskellige stilarter Udvikling af personlig stil Slapping, tapping og andre effekter/teknikker Overtone/flageolet spil 17

18 Læringsplan Sang Sang C2 (de første lektioner) C1 (1-2 års B (2-3 års A (Videregående) Kroppen er instrumentet, der er intet at gemme sig bag Personlig udvikling stemme udvikler sig i forskellige tempi, og på forskellige tidspunkter Meget personligt og individuelt udtryk Det eneste instrument, hvor både musik og tekst er med Forskel på medfødte og tillærte egenskaber Stemmen udvikles sundt ved at der lege fantasifuldt med lyde, og ved at synge i behageligt leje. Der arbejdes meget i billeder, stemninger og indlevelse Kropsholdning stå naturligt på begge ben uden spændinger eller sammensynkning Forbindelsen mellem stemme og krop. Vejrtrækning Trække vejret naturligt og fylde lungerne maksimalt uden at hæve skuldre Fortælle/formidle en historie Dynamik. Opvarmningsøvelser både i randregister og nedefter til dybt fuldregister. Vejrtrækning Disponering af udåndingsluften i forhold til frasering og musikalitet Rytme og puls indføres med øvelser, bevægelse mens man synger og evt. klapper til. Centrering af stemmen, stemmeflow (sprog stemme udtryk) Vejrtrækning Videre bearbejdning og fastholdelse af færdighederne Imitation Dialog: Hvilket udtryk ønsker eleven at formidle? Oplevelse af egen stil og sound Opvarmning af instrumentet Forsat arbejde med stil og sound Alt det ovenstående Forbedre teknik - petitessearbejde 18

19 Læringsplan - Tangentinstrumenter Klaver El-klaver Keyboard C2 (de første lektioner) C1 (1-2 års B (2-3 års A (Videregående) Et utroligt alsidigt instrument med anvendelsesmuligh eder i alle genrer. Sammenspil muligt på alle niveauer Lidt ensomt hvis man ikke deltager i sammenspil Alsidigt instrument, men i sær velegnet til rytmiske musikgenrer Anden mekanisk opbygning end klaver Særdeles velegnet til sammenspil Præsentation af instrumentet og et kig indvendigt Siddestilling, justering af højde i forhold til instrumentet Overblik over tangenter Kropsholdning ryg/ben/skuldre/hænder Bevægelser fra side til side Lette pentatone improvisationer og gehørspil Akkorder venstre hånd Kende forskel på og Puls og rytme Klangdannelse Balance Dynamik Frasering og form Artikulation (betonet/ubetonet) Fingersætninger Positionsspil Skala og treklange Transponering Pedalbrug Frasering af melodiliner Agogik (accelerando, ritardando) Improvisation Opbygning og vedligeholdelse af repertoiret Stærkere fokusering på det personlige kunstneriske udtryk inden for rammerne Tekniske studier og etudespil Målrettet træning i prima vista spil Supplement til klaver og el-klaver Kan spille med forskellige lyde og styles (akkompagnements rytmer) som er godt til improvisations arbejde Kan sammen med computer bruges til kompositioner og arrangementer Undervisningen foregår på klaver eller el-klaver Undervisningen foregår på klaver eller el-klaver Brug af styles Udvidet brug af styles Improvisation Kendskab til alle funktioner Udbygning af brugsmuligheder inden for sammenspil 19

20 Læringsplan Blokfløjte, tværfløjte, klarinet og saxofon Blokfløjte/Tværfløjte Klarinet/Saxofon C2 (de første lektioner) C1 (1-2 års B (2-3 års A (Videregående) Melodi instrument, især diskant Lille instrument, let at transportere og det kræver ikke mange kræfter at holde Mange genrer inden for især klassisk musik, men også folkemusik Instrumentet findes i mange størrelser (sopranino, sopran, alt, tenor og bas blokfløjte piccolofløjte, tværfløjte, altfløjte og basfløjte) Holde korrekt på instrumentet Kropsholdning Vejrtrækning og blæseteknik Tungeteknik Fingerbevægelser Udvikling af fingerteknik hvordan ligger fingrene, dække huller og klapper, greb Motorisk udvikling Koordination af blæseteknik og fingerteknik Frasering Artikulation legato, staccato Begynder sammenspil Større toneomfang Udvikling af blæseteknik og støtte Dynamik Forsiringer Skala og treklange op til 2 fortegn Etudespil Hjælpegreb, genveje på instrumentet Kromatisk skala Repertoire kendskab Start på alt- og tenorblokfløjte (blokfløjteelever) Melodi instrument Bedst at begynde i 3 4 klassetrin, hvor den nødvendige fysiske udvikling er opnået. Kendskab til blokfløjte og klaver en stor fordel. Mange genrer jazz, folkemusik, klassisk m.m. Mange sammenspils muligheder - orkester, bands, ensembler Instrumentet findes i mange størrelser (sopran, alt, tenor og baryton sax Bb, A, Eb, alt og bas klarinet) Instrumentkendskab. Samle og skille, vedligeholdelse af træ og mekanik. Blæseteknik, embouchure Vejrtræknings teknik Enkle melodier med lille toneomfang Skalaer med op til 2 fortegn i 1-2 oktaver startende i det dybe register Treklangsøvelser Oktavering, legatospil og fraseringer Etuder og udvidelse af melodiernes toneområde Begyndersammenspil Skalaer med op til 4 fortegn i 2-3 oktaver Etuder, lettere litteratur, kompositionsmusik Duetter, trioer og sammenspil Udvidet vedligeholdelse af instrumentet Skalaer og treklange i alle tonearter Gennemgang af litteraturen sonater, fantasier, koncerter (klarinet) Becifringer og improvisation (saxofon og klarinet) 20

21 Læringsplan Obo og fagot Obo Fagot C2 (de første lektioner) C1 (1-2 års B (2-3 års A (Videregående) Melodi instrument, især diskant Lille instrument, let at transportere og det kræver ikke mange kræfter at holde Mange genrer inden for især klassisk musik, pop, musical Holde korrekt på instrumentet Kropsholdning Vejrtrækning og blæseteknik Fingerbevægelser Udvikling af fingerteknik hvordan ligger fingrene, dække huller og klapper, greb Motorisk udvikling Koordination af blæseteknik og fingerteknik Begynder sammenspil Større toneomfang Udvikling af blæseteknik og støtte Dynamik Forsiringer og artikulation Hjælpegreb, genveje på instrumentet Repertoire kendskab Basinstrument men har fra tid til anden vigtige soloer i orkestret Lidt tung og stor, så man skal helst være min. 13 år Der er altid brug for en fagot. Bassen kan man ikke undvære! Stå og sid rigtigt med fagotten Blæseteknik og embouchure (måden at holde læberne på) Mellemgulvsstøtte Ansats (med tungen) Dække hullerne med fingrene, så der ikke slipper luft ud Skratte på rør Udvikling af fingerteknik, lære næsten alle toner undtagen de øverste Alternative greb Frasering, form og teori Duetter og sammenspil Rørskrabning Dynamik Udvikling af blæseteknik og støtte Genrekendskab Orkesterspil og kammermusik Alle toner, også de øverste Repertoirekendskab Fif og gode råd Rørfremstilling 21

22 Læringsplan Messingblæseinstrumenter Trompet/althorn/valdhorn Baryton/trombone/tuba C2 (de første lektioner) C1 (1-2 års B (2-3 års A (Videregående) Diskant melodi og akkompagnerende instrument Ikke så stort, nemt at håndtere og transportere Kan bruges i alle musikalske genrer - harmoniorkestre, big bands og symfoniorkestre Mellemtone og dybt melodi og akkompagnerende instrument Noget større instrumenter, kan være lidt vanskelige at håndtere Tuba elever begynder med baryton Kan bruges i alle musikalske genrer - harmoniorkestre, big bands og symfoniorkestre Håndtering af instrument udpakning, vedligeholdelse Stå naturligt med instrumentet Frembringe lyd ved at spille på mundstykket Skifte mellem naturtoner Kende forskel på dybe og høje toner Vejrtrækning Brug af ventiler og træk Evaluering af instrument valg lille eller stort mundstykke, hvad passer eleven bedst fysisk Ansats og enkelt stød Spille melodier på mundstykket Forskel på legato og staccato Kendskab til diminuendo, crescendo, f, p Skalaer og treklange op til 2 fortegn Repertoire: Duetter med samme rytme forskellige toner Dobbelt- og trippelstød Skalaer og treklange op til 4 fortegn Klangdannelse, klangforståelse, egalisering Afbenyttelse af dynamiske angivelser Repertoire: Duetter med selvstændig stemmer, lettere etuder og koncerter, orkesterstudier Stilkendskab f.eks. barok, senromantik, swing, jazz Kendskab til hele instrumentfamilien Fuld kontrol spilleteknik Fuld bevidsthed om vejrtrækning evt. øvelser med redskaber Beherskelse af alle registre Egal klang og skift imellem forskellige klangtyper/effekter Brug af improvisation skalaer og becifringer (Genrebestemt ud fra elevens musikalske smag) Eleven kan arbejde selvstændigt, og tager musikalske initiativer Transponering (Især for trompet og valdhorn) Læse og spille efter tenor- og basnøgle (Især for trombone elever) Repertoire: Hovedværker, de store koncerter og etuder med akkompagnement 22

23 Læringsplan - Slagtøj Trommesæt Percussion Marimba Olietønde Puls og drive i musikken Kan bruges i alle slags sammenspil fra rock til harmoniog symfoniorkestre Pladskrævende i hjemmet, og der skal laves aftaler med naboer om øvetider Eleven skal fysisk være stor nok til at kunne håndtere instrumenterne før undervisning kan begynde Melodi og akkompagnerende instrument Pladskrævende i hjemmet, og der skal laves aftaler med naboer om øvetider Eleven skal fysisk være stor nok til at kunne håndtere instrumenterne før undervisning kan begynde C2 (de første lektioner) C1 (1-2 års B (2-3 års A (Videregående) Præsentation af instrumentet Holde på stikker, køller Slagteknik, hvordan og hvor slår man på instrumentet Koordinering højre, venstre, fødder og hænder Spille efter notation/noder Kropsholdning Motorisk udvikling Rytme moduler, opbygning af repertoire Begyndende improvisation på marimba og olietønder Kan deltage i bønnespirer og juniororkestre Mar/olie begyndende kendskab til tonearter Fungerer selvstændigt i sammenspilssituation Begyndende stil-/genrekendskab Begyndende formforståelse Dynamik Frasering og timefornemmelse Formforståelse Dynamik Sight-/sidereading (trommesæt = formlæsning med markeringer) Mar/olie Improvisation. Blues/jazz Indgående stilkendskab Mar 4-kølleteknik Stemning af, samt ergonomisk rigtig opsætning af trommesæt Skæve taktarter I øvrigt viderudvikling af emner i C2, C1, B og A!! 23

24 Sammenspilsplan Bønnespirer Bønnespire 3 Bønnespire 4 Besætning Instrumental elever der går i 3. klasse Instrumental elever der går i 4. klasse I timerne arbejdes der med Deltager i koncerter Sammenspil og hørelære undervisning for instrumentalelever, der går i 3. og 4. klasse Holdene er en fortsættelse af grundskoletilbuddet Musikalsk værksted Eleverne skal gå til instrumentalundervisning i musik- og billedskolen Bønnespire 3 foregår så vidt muligt på egen skole Bønnespire 4 foregår på musikskolen Undervisningens indhold og de sociale aktiviteter fastholder elevernes interesse for at gå til instrumental undervisning Undervisningen kan veksle imellem sammenspilstimer og hørelæretimer Tilbuddet er gratis Sammenspil Starte samtidig Slutte samtidig Lytte til de andre Periode- og formfornemme Balance Fælles puls Improvisation Sang Intonation Rytmetræning Motorisk træning Læse noder og rytmer Præsentationskoncert Café koncerter Lokalt på skolerne i samarbejde med grundskolen Til morgensang på den skole hvor holdet bliver undervist Bønnespiretræf for alle bønnespire elever 24

25 Sammenspilsplan Kor Børnekor Juniorkor Ungdomskor Findes på nogle af kommunens skoler. Oprettes alt efter behov og økonomi af de enkelte skoler Intet optagelses krav Korprøverne foregår på skolerne Optager medlemmer fra 3. klassetrin såfremt der ikke findes et egnet tilbud på elevens skole Intet optagelses krav Korprøverne foregår på musikskolen Optager primært egnede medlemmer fra Juniorkoret, men også medlemmer uden tidligere kontakt til korene. Optagelsesprøver for alle medlemmer Korprøverne foregår på musikskolen Besætning og alder/klassetrin Deltager i koncerter Ved prøverne arbejdes der med klassetrin Piger og drenge der har lyst til at synge Niveau D A Lokalt ved arrangementer på skolerne Store fælles arrangementer med andre skolekor Stemmeopvarmning Sæsons sange, børnesange og populære sange Minimusicals Følge enkel direktion Møde til tiden, melde afbud m.m klassetrin Piger og drenge, der har lyst til at synge, og som måske også går til instrumentalundervisning Niveau C - A Ved musikskolens store koncerter Ved mindre kommunale arrangementer Musikskolernes dage tivoli Koncerter på andre musikskoler 7. klassetrin 25 år Piger med god sangstemme, og med et godt sikkert gehør. Niveau B - A Ved egne koncerter Ved musikskolens koncerter Ved større kommunale arrangementer Musikskolernes dage tivoli Besøg i venskabsbyer Konkurrencer 25

26 Sammenspilsplan Steelband B orkester A orkester Besætning og alder/klassetrin Deltager i koncerter Ved prøverne arbejdes der med Der optages elever som går til trommesæt eller olietønde Der er intet optagelseskrav Elever fra 3. klasse og op Niveau B, C1 og C2 Både trommesæt elever og olietønde elever optages Egne koncerter Musikskolens koncerter, skolernes musikdag, præsentationskoncerter m.m. Som regel en årlig koncertturne inden for landets grænser Få et orkester til at fungere både musikalsk og socialt. Prøve flere instrumenter (percussion, alt tønder, sopran tønder, bas tønder mm.) Der arbejdes med at få en fælles puls fornemmelse, teknik og frasering Der arbejdes med det visuelle ved en koncertoptræden. Orkesterspil Der optages elever fra B- orkesteret, der er nået til niveau A, og som udviser interesse for at yde en ekstra indsats med øvning og arbejde med orkester numre Elever fra 7. klassetrin og op. Niveau A. Både trommesæt elever og olietønde elever optages Egne koncerter Musikskolens koncerter Besøg i Gladsaxe kommunes venskabsbyer over hele europa Diverse koncerter i indland.(vejfester, DM i Steel Band, Jazz festival og lign.) Punkterne fra B-orkester videreudvikles Derudover arbejdes der med teknik, pulsfornemmelse og svære rytmiske figurer Indlæring af forskellige stilarter Soca, Salsa, Bossa Nova osv. Improvisation Akkord kendskab 26

27 Sammenspilsplan Strygerorkester Junior strygere Strygerorkester Stævneorkester Elever på niveau C som har spillet mindst 6 måneder. Eleven kan læse noder med fingersætning på og har øvet lidt sammenspil med sin lærer. Elever på niveau B/A eller som har spillet mindst 3 år. Eleven læser noder uden fingersætning Eleven kan spille i 4-5 dur og mol tonearter For elever på alle niveauer Ved stævnet inddeles eleverne i orkestre efter niveau Eleverne møder og spiller sammen med strygerelever fra andre musikskoler Besætning Violin, bratsch, cello, bas akkompagneret af klaver Violin, bratsch, cello, bas + evt. klaver akkompagnement. Violin, bratsch, cello, bas Ved prøverne arbejdes der med Indstudering af noder Intonation spille for hinanden div. opvarmnings øvelser skala og buestrøg øvelser finpudsning af de musikalske udtryk dynamik tempo og puls Indstudering af repertoiret avancerede skala, rytme og buestrøgøvelser klangdannelse og balance mellem grupperne i orkestret Større vægt på det musikalske udtryk. At kunne spille efter en dirigent og aflæse instruktionerne Intonation, rytmisk sammenhæng, klang og balance musikalsk udtryk. Deltager i koncerter Mindst 2-3 gange om året. 2-3 gange om året 2 stævner per år. 27

28 Sammenspilsplan Harmoniorkester Besætning Ved prøverne arbejdes der med Deltager i koncerter Junior harmoniorkester Optager elever, der har modtaget instrumentalundervisning i mindst et år niveau C elever Besætningen er opbygget efter den amerikanske Concert band model: Træblæsere: Fløjte, obo, klarinet, saxofon og fagot Messingblæsere: Kornet, trompet, horn, basun, baryton og tuba. Slagtøj: Trommesæt (lille tromme) stortromme, bækken, klokkespil, xylofon, pauker og forskelligt percussion Der arbejdes grundlæggende efter et contemporary band course, som i sammenspil i forskellige stilarter udvikler medlemmernes embrochure, teknik, frasering, klang og intonation. Orkestret medvirker ofte ved musikskolen koncerter. Harmoniorkester Optager elever, som har en teknik, intonation, frasering og klang som sætter dem i stand til at læse og udføre en orkesterstemme Niveau A og B elever Orkestrets besætning er det amerikanske band system ligesom juniorharmoniorkestret Der indstuderes værker af vidt forskellige komponister og fra mange forskellige genrer. Fra mindre klassiske kompositioner over underholdnings-musik, operette, musical, pop til jazz arrangementer. Orkestret giver meget ofte medlemmerne lejlighed til at optræde som solister. Harmoniorkestret afholder flere faste årlige koncerter og ligeledes talrige koncerter ved orkestrets mange udenlandsrejser bl. a. til Gladsaxe kommunes 16 venskabsbyer. Orkestret har foruden disse byer på sine koncertrejser bl. a. besøgt London, Moskva, Prag, Dresden og Amsterdam. 28

29 Sammenspilsplan Bands, rytmiske orkestre Besætning Ved prøverne arbejdes der med Deltager i koncerter No name Wednesday Rockband repertoire fra de sidste 30 års rytmiske musik Består af elever fra musikskolen Består i øjeblikket af elever på B niveau. bas, guitarer, trommer, keyboard og sangere evt. blæsere indstudering af nye numre sammenspil lytte til hinanden, rette sig ind, være omstillingsparate hvis formen på nummeret ændres Improvisation De enkelte instrumenters rolle samt forholdet til resten af gruppen. Musikskolens egne koncerter Tivoli Charlies Blåhval Jazz/funk/fusionsband meget bredt repertoire fra de sidste 60 års instrumentalmusik. Består af elever fra musikskolen. Rytmegruppen er elever på A niveau Blæsergruppen er i øjeblikket elever på B niveau. Bas, guitar, trommer, vibrafon, olietønde samt blæsergruppe bestående af: altsax, tenorsaxer, klarinet, trompet, basun Blæsergruppen arbejder separat i ca. 1 time med intonation, klang og rytme samt med at indstudere nye numre. Rytmegruppen arbejder samtidig med udvalgte numre ift. groove, sammenspil, form, improvisation Hele gruppen samles og spiller de indstuderede numre samt numre fra repertoiret. Her er formålet at sammenspille blæsersektion og rytmegruppe så musikken fremstår som en helhed på trods af den relativt store niveauforskel i grupperne. Musikskolens egne koncerter Tivoli Cafeaftener mv. på gymnasier, seminarier o. lign. 29

30 Sammenspilsplan Bands, rytmiske orkestre, fortsat Besætning Ved prøverne arbejdes der med Deltager i koncerter Mini bandet Eleverne har et elementært kendskab til deres instrument (niveau B)og har gerne erfaring med samspil. Det er et band i konstant udvikling og niveauet afhænger af besætningen. Elever med et tydeligt engagement og god musikalitet optages i Mini bandet. Der vil altid være en rytmegruppe trommer bas keyboard/piano guitar og så gerne et par sanger og evt. blæser og perkussion. Alderstrinet er omkring år Vi spiller sange og kompositioner som eleverne selv er med til at udvælge og vi arbejder med forskellige genrer inden for rytmiskmusik pop-rock-soul.m.m. Vi arbejder med form og fraseringer, grooves og improvisationer og forbereder os på at spille koncerter og andre arrangementer. Der lægges vægt på det personlige og kreative udtryk i musikken. Det sociale samvær betyder meget for Mini bandet Mini Bandet spiller til musikskolens cafekoncerter og andre arrangementer præsentations koncerter og musikskolernes dag og besøg på andre musikskoler i regionen. Og vi samarbejder med andre elever i musikskolen. Bandet Eleverne er videregående og de har et grundigt og godt kendskab til deres instrument (niveau A) og har stor erfaring i samspil. Niveauet er højt og der forventes at eleverne er velforberedte og engageret. Der er en rytmegruppe og sanger samt andre solister. Alderstrinet er omkring år. Eleverne har stor indflydelse på valg af repertoire og vi spiller eksperimenterende stilarter men overvejende rytmisk som : pop, rock, soul, funk, reggae, jazz og evt. egne arrangementer. Vi øver målrettet og disciplineret og vi vil altid være klar til at spille et arrangement på minimum 2 sæt. Positivt samvær en selvfølge. Bandet spiller til de sammen koncerter og arrangementer som Mini Bandet - men Bandet er også gearet til optræden udover dette! 30

31 Koncerter Oversigt over typer og medvirkende Beskrivelse Medvirkende Lokale koncerter Biblioteks koncert Cafékoncerter Syng og spil dansk Kirkekoncerter Rytmisk nytårskoncert Rytmiske cafékoncerter Stjernekoncerter Præsentations koncert Præsentations koncert for børnehaver Øvrige koncerter Deltagelse i koncerter er et element i musikalitetsudviklingen af den enkelte elev og det enkelte orkester Koncerter er endvidere en vigtig del af musikog billedskolens udadvendte virksomhed Koncerter betragtes som et supplement til den normale undervisning Eleverne tilmelder sig koncerterne i samråd med deres lærere Se i øvrigt musik- og billedskolens årsplan Arrangeres i et samarbejde mellem musik- og billedskolen og folkeskolernes kontaktlærere eller én af den pågældende skoles musiklærere Foregår hovedsagelig på elevens hjemskole Arrangeres af musik- og billedskolen i samarbejde med Gladsaxe Hovedbibliotek Foregår på Gladsaxe Hovedbibliotek i januar eller februar måned Foregår fortrinsvis på Aktivcentret eller på Gladsaxe Hovedbibliotek Foregår i Stengård kirke i december og juni måned Arrangeres af musik- og billedskolen i samarbejde med KLUB 144 Foregår på skift i KLUB 144 og på Aktivcentret Foregår på Aktivcentret. Bands fra nabomusikskoler inviteres Foregår i Stengård kirke i november måned. Tidligere elever inviteres Alle elever kan deltage uanset genre Afholdes i Høje Gladsaxe skoles festsal. Afvikles i april måned for alle kommunens 3. og 4. klasser Afholdes i Høje Gladsaxe skoles festsal Afvikles i april måned for børnehaver specielt rettet mod de kommende børnehaveklasseelever De større orkestre arrangerer og afholder egne koncerter både i ind- og udland. Elever på niveau A arrangerer egne koncerter Alle Alle Alle C1 B A Orkestre Orkestre A C1 B A C1 B A Orkestre og solister 31

32 Billedkunst - forord Beskrivelse og indhold af billedkunst undervisningen i Gladsaxe Musik- og Billedskole Gladsaxe Billedskole har til formål at udvikle den enkelte elevs evner og viden indenfor faget billedkunst. Undervisningen er differentieret i forhold til den enkelte elevs niveau og tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og er i praksis baseret på individuelle - og fællesopgaver. De stillede opgaver udspringer naturligt af elevens erfaringsprogression. En undervisningssæson forløber i praksis med bl.a. følgende materialer: Indenfor det skulpturelle og 3 dimensionelle: Modellering i ler, voks, figurer i papmaché, plastilina, opbygning af figurer i limet træ og andre materialer. Indenfor det 2 dimensionelle: Tegning med blyant, kul, farveblyant, pastelkridt mm, akvarelmaling, forskellige collageteknikker, decoupage, linoliumsnit og blandformer af materialer. Maleri på lærred og papir. Alle elever får udleveret en tegnebog i A3-format(med syrefrit papir), som dokumenterer deres udvikling med tegneøvelser i løbet af sæsonen. Typisk for en undervisningsæson er, at der i længere perioder er et særligt fokus på et tema (f.eks. eventyr), eller en kunstner (f.eks. Picasso) eller en kunsthistorisk periode(f.eks. barokken). 32

33 Billedkunst - Overordnet beskrivelse af niveaudelingen Færdighederne beskrevet i læringsplanen er elevernes niveau ved afslutning af niveauet. Indskoling - C Elevgruppe: Begyndere og øvede, som kan tegne og som interesserer sig for at lære male- og tegneteknikker, men som ikke har kendskab til teori og særlig erfaring med at arbejde målrettet med billedkunst Øvet B Elevgruppe: Naturlig fortsættelse af niveau C og begyndere som vil arbejde videre med tegne- og malefærdigheder samt skulpturelle færdigheder. Videregående A Elevgruppe: Talentfulde elever med en vis teoretisk viden, som de kan anvende i deres arbejde, og som viser interesse for at vedligeholde og forfine teknikker indenfor maleri, tegning og skulptur. 33

34 Billedkunst, Læringsplan Niveau C Farver Skulptur og formforståelse Geometri og rumlig forståelse Tegning Hvordan farver virker i forskellige relationer. Farvelære generelt: primær - og sekundærfarver(farvecirkelen), kolde og varme farver, lys-mørke værdier. Eleverne trænes i at blande og blive fortrolige med farverne. Det sker konkret gennem farveskalaøvelser og ved den erfaring de løbende får, når de maler med tubefarver og bruger pastelfarveblyanter mm. Modellering med ler som brændes i ovn og voks, opbygning af figurer i hønsenet med påklistring og papmaché hører til de rumlige, tredimensionelle øvelser. Eleven får erfaring gennem 3- dimensionelle konstruktioner i forskellige materialer og soklens betydning og funktion. Introduktion til grundlæggende geometriske former gennem øvelser i både 2- og 3 dimensioner: cirkler, kvadrat, rektangel, trekanter, cylinder, oval mm. Eleven lærer at genkende og skelne former og identificere dem. Hvad er flade og hvad er form eleven introduceres til rum og flade og perspektiv. Da tegningen er et af fagets grundelementer er der særlig fokus på denne del af undervisningen. Eleven hjælpes til at gengive rette proportioner i f.eks portrættegninger af hinanden, hvor ansigtets anatomi gennemgås. Desuden gennemgås hvordan stregen kan bruges, tryksvag og trykstærk, at (gen)kende sin blyant som blød eller hård. En forståelse af nuancer i tegninger. Skaveringsteknikker. Lys og skyggeforståelse. Liniens betydning. Tegning med forskellige tegneredskaber: kul, kridt, pasteller, tusch mm. 34

35 Billedkunst, Læringsplan Niveau B og A Farver Skulptur det 3 dimensionelle Maleri og tegning det 2 dimensionelle Figuration/Nonfiguration Kunsthistorie og æstetik Udover den generelle farvelære får eleven kendskab til farveperception og optik, farvesymbolik- og psykologi og lysets betydning for farveoplevelsen. Eleverne trænes i at blive bevidste om, hvordan farver kan virke forskelligt, f.eks gennem farvens viskositet og stoflighed: der er forskel på pastos(tyk) og laserende(gennemsigtig farve i flere påførte lag) farve. Måden at bruge penslen på og penslens størrelse mm. Har betydning for farvens karakter. Eleverne bygger i træ og andre materialer som stof og pap mm., modellerer i ler og plastilina, og har desuden kombinationer af skulptur og billede som emner, fx som bemalet skulptur eller som relief. Arkitektur og skulptur tæt forbundet. De skulpturelle projekter er ofte blandingsprojekter hvad materialer angår og bygges op over længere tid, og har udpræget proceskarakter. Individuelle og gruppeprojekter. Eleven afprøver forskellige male og tegneteknikker. Forskellige ismer og teknikker introduceres og afprøves. Metoder til at gengive dyr og mennesker anatomisk korrekt trænes. Motiver: Der tegnes efter opstillinger for at træne den rumlige gengivelse og få erfaring af skala. Eleven parafraserer ofte malerier fra kendte mestre for derigennem at lære noget om både komposition og måden at påføre farve på lærred. Bevidstgørelse i terminologien omkring tegningen: liniens formkurver, konturtegning, krydsskravering, lavering mm. Blandingsteknikker afprøves. Disse to kategorier er tilbagevendede fundamentale temaer i billedkunstens historie og eleven forventes at kunne skelne og sprogliggøre forskellen, som kræver en vis abstrakt tankegang. Introduktion af genrer og stilarter, principper indenfor æstetik. 35