Referat Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato: Onsdag den 27. november 2013 Mødetidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 17:50 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: William Leedgaard (V) Betina Svinggaard (A) Jens Bertram (C) Christian Saggau (F) John Christensen (A) Morten Westergaard (C) Ib Kirkegaard (O) Fraværende: Rød 3, Prøvestenen Kl : sag nr 2 og 3. Kl : sag nr. 4. Kl : sag nr. 5. Forventet sluttidspunkt: kl Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Vedtaget budget for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget - orientering Vedtaget budget for Budgetområde 826, Job og Arbejdsmarked - orientering Ansøgning om godkendelse af Helhedsplaner mv Årsrapport fra UU-Øresund - orientering Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal Status på særligt tilrettelagte projekter 4. kvartal Aktiveringsindsats som følge af kontanthjælpsreformen 1. januar Sager til behandling på kommende møde i Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt...29 Bilagsliste...30

2 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Dagsorden godkendt.

3 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Vedtaget budget for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/5030 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budgetprocessen for budget blev det besluttet, at udvalgene skal forelægges en sag, der beskriver de væsentligste elementer i budgettet. Sidsel Oksbjerg, Center for Økonomi og Styring deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I nedenstående tabeller vises ændringerne i budgettet på de enkelte budgetområder siden sidste forelæggelse i fagudvalget. Tabel 1: Drift på budgetområde 722, Beskæftigelse I kr Budgetforslag 2014 ved fagudvalgets behandling i juni ring Pl-ændring juni ring Lov- og Cirkulæreprogram Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen Budgetaftale i alt inkl. pl (sum af nedenstående): ring 2 eksisterende opgaver Pl-ændring juni ring Ændringer til eksisterende ring 2 opgaver Yderligere forslag drift: - Generelle besparelser på servicedrift Ungeindsats En indgang for unge Beskæftigelsesindsats rigtige job Vedtaget budget på budgetområde I budgetaftalen er alle eksisterende ring 2 opgaver tilvalgt. Dog er det eksisterende budget på beskæftigelsesindsats på budgetområde 722 nedjusteret med 3,6 mio. kr.

4 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 4 I forbindelse med budgetaftalen er følgende større opgaver blevet vedtaget. Ungeindsats er i 2014 blevet bevilliget 1,9 mio. kr. Da det er et tværfagligt projekt er 0,4 mio. kr. placeret på budgetområde 512, 1,3 mio. kr. placeret på budgetområde 826 og 0,2 mio. kr. til budgetområde 722. Omplaceringerne mellem budgetområderne vil blive søgt om i Økonomisk Nyhedsbrev. En indgang til unge med 1,3 mio. kr. i 2015 og i årene frem. Beskæftigelsesindsats rigtige job med 5,0 mio. kr. i 2014 og Den samlede ændring til budgetområde 722 som følge af budgetforliget udgør i alt 21,6 mio. kr. i 2014, 22,8 mio. kr. i 2015 og 17,7 mio. kr. i Tabel 2: Drift på budgetområde 723, Erhverv I kr Budgetforslag 2014 ved fagudvalgets behandling i juni - ring Pl-ændring juni ring Lov- og Cirkulæreprogram Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen Budgetaftale i alt: Ring 2 eksisterende opgaver Pl-ændring juni ring Ring 2 nye opgaver: - Boligsocial Helhedsplan Tibberupparken Yderligere forslag drift: - Generel besparelse på servicedrift Vedtaget budget på budgetområde I budgetaftalen er alle eksisterende ring 2 opgaver tilvalgt. På nogle budgetområder er det eksisterende budget dog blevet nedjusteret. I forbindelse med budgetaftalen er følgende større opgaver blevet vedtaget: Generel besparelse på Servicedrift for 2014 på 0,0 mio. kr. stigende til 0,2 mio. kr. for Besparelsen skal fordeles forholdsmæssigt på budgetområdets totalrammer. Boligsocial Helhedsplan Tibberupparken: Der er blevet afsat 0,2 mio. kr. i budget 2014 og frem til Boligsocial helhedsplan for Tibberupparken til Rådet for Almene boliger. Som følge af budgetforliget øges budgettet for budgetområdet med 0,1 mio. kr. i 2014, hvor det for øges med 0,1 mio. kr. i 2015, øges marginalt i 2016 og reduceres marginalt i Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgets samlede budget på udvalgets 2 budgetområder er for 2014 på i alt 472,9 mio. kr., jf. tabel 3. Tabel 3: Samlet budget for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget I kr Budgetområde Budgetområde Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i alt Udvalget vil senere få forelagt en sag vedrørende den konkrete udmøntning af de besluttede besparelser på driften.

5 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 5 Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked, Center for Kultur, Plan og Erhverv og Center for Økonomi og Styring indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Orientering foretaget.

6 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Vedtaget budget for Budgetområde 826, Job og Arbejdsmarked - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/5030 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Med budgetprocessen for budget er det besluttet, at udvalgene skal forelægges en sag, der beskriver de væsentligste elementer i budgettet. Sidsel Oksbjerg, Center for Økonomi og Styring deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I nedenstående tabeller er vist ændringerne i budgettet på budgetområde 826 Job og Arbejdsmarked. Tabel 1, Budgetområde 826 Job og Arbejdsmarked Budgetforslag 2014 ved fagudvalgets behandling i juni ring 1 I kr Pl-ændring juni ring Lov- og Cirkulæreprogram Budgetaftale i alt inkl. pl (sum af nedenstående): ring 2 eksisterende opgaver Pl-ændring juni ring Ring 2 nye opgaver: - Jobrotation der virker Yderligere forslag drift: - Ungeindsats 2 årsværk Ungeindsats (inventar og til kulturfremmende foranstaltninger i den nye organisation) Vedtaget budget 2014 på budgetområde JA I budgetaftalen er alle eksisterende ring 2 opgaver tilvalgt. På nogle budgetområder er det eksisterende budget dog blevet nedjusteret. I forbindelse med budgetaftalen er følgende større opgaver blevet vedtaget. Jobrotation der virker

7 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 7 Ungeindsats er i 2014 blevet bevilliget 1,9 mio. kr. Da det er et tværfagligt projekt er 0,4 mio. kr. placeret på budgetområde 512 til udvidelse af UU-indsatsen til også at gælde de årige, 1,3 mio. kr. placeret på budgetområde 826 og 0,2 mio. kr. til budgetområde 722. Omplaceringerne mellem budgetområderne vil blive søgt om i Økonomisk Nyhedsbrev. Den samlede ændring til budgetområde 826 Job og Arbejdsmarked som følge af budgetforliget udgør i alt 2,6 mio. kr. i 2014, 2,2 mio. kr. i 2015 og 1,3 mio. kr. i Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked og Center for Økonomi og Styring indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Orientering foretaget.

8 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Ansøgning om godkendelse af Helhedsplaner mv. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/24190 Byrådet Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune final version.pdf Overordnet tidsplan Tibberupparken ENDELIG november 2013.pdf Budget Tibberupparken ENDELIG november 2013.pdf Helhedsplan Tibberupparken ENDELIG udgave november 2013.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har i de senere år været med til at medfinansiere boligsociale helhedsplaner i Ellekildehave, Lerbakken, Nøjsomhed og Vapnagaard. Tilsvarende har der været en selvstændig helhedsplan for Områdesekretariatet i Helsingør. Ellekildehave udløb 2012 Lerbakken udløb medio 2014 Nøjsomhed udløb 2013 Vapnagaard udløb 2013 Områdesekretariatet udløb 2013 I forbindelse med at helhedsplanerne for henholdsvis Nøjsomhed, Vapnagaard og Områdesekretariatet stod foran udløb, har Boliggården med støtte fra Helsingør Kommune forhandlet med Landsbyggefonden om at få finansieret en ny fireårig periode for disse to boligområder. Helhedsplanerne for Ellekildehave og Lerbakken søges ikke videreført. Samtidig har Boligselskabet Nordkysten via selskabets administrator, Boligkontoret Danmark, forhandlet om at få finansieret en boligsocial helhedsplan for bebyggelsen Tibberupparken i Espergærde, der kan understøtte effekterne af den vedtagne, fysiske helhedsplan, der skal sikre en gennemgribende renovering af området og som iværksættes primo På nuværende tidspunkt har Landsbyggefonden prækvalificeret alle tre boligområder til nye helhedsplaner for perioden Samtidig har Landsbyggefonden ændret praksis, således at Områdesekretariatet ikke fremover skal finansieres via en selvstændig helhedsplan. I stedet skal udgifterne til Områdesekretariatet indregnes forholdsmæssigt i de øvrige helhedsplaner. Imidlertid har det vist sig, at der er tilstrækkeligt med uforbrugte midler i de nuværende helhedsplaner for Nøjsomhed, Vapnagaard og Områdesekretariatet til, at det er muligt at finansiere det første år af den nye fireårige helhedsplanperiode for disse tre områder med gamle midler. Teknisk får det den konsekvens, at Tibberupparken her og nu skal have godkendt en ny helhedsplan, mens Nøjsomhed, Vapnagaard og Områdesekretariatet skal have godkendt en etårig forlængelse af de gamle helhedsplaner under forudsætning af, der i første kvartal 2014 fremlægges nye helhedsplaner for disse tre områder for perioden Landsbyggefonden har overfor Boliggården bekræftet, at denne løsning samlet set stiller helhedsplanerne i Helsingør Kommune økonomisk på samme måde, som havde man fået nye midler til hele perioden Derudover kræver Landsbyggefonden, at der i forbindelse med godkendelse af de nye boligsociale helhedsplaner for at styrke indsatsen i helhedsplanerne indgås en

9 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 9 partnerskabsaftale mellem boligorganisationerne bag helhedsplanerne og den stedlige kommune. Da Tibberupparken er en ny helhedsplan, skal der derfor på nuværende tidspunkt godkendes en partnerskabsaftale gældende for de kommende helhedsplaner i Helsingør Kommune. Boligkoordinator Per Korup-Lauridsen, Center for Kultur, Plan og Erhverv deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om almene boliger Relation til vision og tværgående politikker Helhedsplanerne medvirker til at sikre attraktive boliger for familier og til, at borgerne er i stand til at tage ansvar for deres eget liv. Sagsfremstilling 1. Forlængelse af helhedsplaner for Vapnagaard og Nøjsomhed Det har vist sig, at der er tilstrækkeligt med uforbrugte midler i de nuværende helhedsplaner for Nøjsomhed, Vapnagaard og Områdesekretariatet til, at det er muligt at finansiere det første år af den nye fireårige helhedsplanperiode for disse tre områder med gamle midler. 2. Helhedsplan Tibberupparken Som det fremgår af vedhæftede helhedsplan for Tibberupparken, er der taget initiativ til en boligsocial helhedsplan i Tibberupparken, fordi det er et boligområde med udfordringer på grund af beboersammensætningen. Her er der bl.a. en større andel af enlige forsørgere, indvandrere og efterkommere og beboere, som er på offentlig forsørgelse, end der er i de øvrige almene boliger i kommunen og i Helsingør Kommune under ét. Visionen for den boligsociale helhedsplan er, at gøre Tibberupparken til et attraktivt boligområde. Det skal være et boligområde, beboerne er stolte af at bo i. Det skal være et sted, hvor man som beboer, har lyst til at gøre en indsats og bidrage med, hvad man har og kan. Det skal være et område, hvor man kender hinanden, tager hånd om hinanden og har lyst til at være sammen på tværs af kulturer og generationer. Den boligsociale helhedsplan skal spille sammen med den vedtagne fysiske helhedsplan, der sikrer en gennemgribende renovering af Tibberupparken, og som igangsættes i foråret Tibberupparkens boligsociale helhedsplan har fokus på følgende indsatsområder: Børn, unge og familier Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, inddragelse og demokrati Udsatte grupper 3. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftalen om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune har til formål at sikre den bedst mulige gennemførelse af de boligsociale helhedsplaner i de deltagende boligafdelinger i Helsingør. fastlægge rammerne for og indholdet i samarbejdet omkring de boligsociale helhedsplaner mellem boligorganisationerne, afdelingerne og kommunen, herunder at fastlægge rammerne for Områdesekretariatets aktiviteter. Samarbejdsaftalen har følgende overordnede vision for samarbejdet omkring

10 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 10 helhedsplanerne og Områdesekretariatet: At beboerne i de almene boliger, der omfattes af helhedsplanerne i Helsingør Kommune, er trygge og glade for at bo i deres bebyggelse. At beboerne hver dag tager ansvar for udviklingen i deres eget boligområde og bidrager med egne ressourcer, så de oplever sig som en del af et velfungerende, lokalt boligområde i Helsingør. Rådet for almene boliger drøftede på sit møde den 4. december 2012, organiseringen af arbejdet med Helhedsplanerne. Der blev fremlagt et forslag til omorganisering, med det formål, samlet at få et bedre overblik over, hvad der sker i den enkelte helhedsplan. Dette forslag er indarbejdet i den fremtidige organisering af arbejdet med helhedsplanerne, jf. samarbejdsaftalen. Arbejdet med helhedsplanerne er organiseret således, at der er en styregruppe for hver helhedsplan. Derudover nedsættes der også en styregruppe for områdesekretariatet. Lokalt gennemføres helhedsplanen af en projektleder i tæt samarbejde med lederen af områdesekretariatet. Der er det seneste halve år arbejdet med at udvikle indholdet i de nye helhedsplaner. På nuværende tidspunkt er det aftalt, at Områdesekretariatet skal stå for koordineringen af et antal tværgående indsatser, der efterfølgende skal indarbejdes i de enkelte helhedsplaner. Økonomi/Personaleforhold Det er som en del af budget besluttet, at Helsingør Kommune årligt bidrager med følgende til den lokale medfinansiering af helhedsplanerne i Kommunen kr. til Tibberupparken kr. til koordineringsopgaver (via Boligkoordinatoren i KPE) kr. til Klub Tetriz og kr. til Vapnagaard Dertil kommer Områdesekretariatets brug af SSPK s lokaler. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, 1. at det godkendes, at de gamle helhedsplaner for Nøjsomhed, Vapnagaard og Områdesekretariatet forlængelse med et år med uændret bidrag fra Helsingør Kommune, under forudsætning af, at der i første kvartal 2014 fremlægges nye helhedsplaner for disse tre områder for perioden at Tibberupparkens helhedsplan godkendes. 3. at Samarbejdsaftalen om de boligsociale helhedsplaner mellem boligorganisationerne og Helsingør Kommune godkendes. Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Indstillingerne anbefales.

11 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Årsrapport fra UU-Øresund - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22578 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget UU-Øresund Årsberetning 2013.pdf Indledning/Baggrund Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU-Øresund, er et tværkommunalt samarbejde med Fredensborg Kommune. UU-Øresund havde frem til 2011 en selvstændig bestyrelse med politisk deltagelse, som løbende blev informeret om udviklingen på ungdomsuddannelsesområdet. Da denne styregruppe blev nedlagt, blev det samtidig besluttet, at UU skulle deltage i udvalgsmøder i relevante udvalg mindst 1 gang årligt om udviklingen på området. UU har for at imødekomme dette udarbejdet en årsrapport. Årsrapporten er tænkt som en fast udgivelse fremover tilrettet efter de mulige ønsker, de forskellige udvalg måtte have. Jens Christy, centerleder UU-Øresund, deltager under punktet. Retsgrundlag Vejledningsloven (LBK 671 af 21/06/2010). Relation til vision og tværgående politikker Indsatserne i UU-Øresund relaterer sig til Vision 2020 Livslang Læring. I Center for Børn, Unge og Familiers strategikort arbejdes der konkret med Børn, Unge og Familier og Dagtilbud og Skoler intensiverer kendskab og samarbejde mellem skole og ungdomsuddannelse, så flere bliver uddannelsesparate. Sagsfremstilling Årsrapporten indeholder oplysninger om UU-Øresund og vores indsats, herunder det tværfaglige samarbejde. Årsrapporten indeholder ligeledes oplysninger om de unges uddannelsesveje og resultater. Det centrale spørgsmål er naturligvis opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år. Med tal fra Undervisningsministeriet kan vi sige, at Helsingør fra 2006 til 2011 er rykket fra 85,9 % til 91,5 %. Det går derfor klart den rigtige vej, men vi er ikke i mål endnu. Udviklingen svarer til landsgennemsnittet. Ved overgangen til ungdomsuddannelse direkte fra grundskolerne ser vi på andre tendenser. Søgningen til gymnasiet er stigende i Helsingør, som i resten af landet. Men søgningen til erhvervsuddannelserne fra 9. klasse, der har været svagt stigende i Helsingør fra 2006 til 2011, faldt markant i 2012 og Forklaringen skal formodentlig findes i usikkerhed på baggrund af den økonomiske krise. Flere unge har valgt de nye erhvervsrettede 10. klassetilbud, der er etableret i samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland. En særlig opmærksomhed bør rettes mod søgningen til de erhvervsrettede gymnasiale tilbud HHX og HTX. Her ligger Helsingør markant under landsgennemsnittet. Det område vil derfor være et indsatsområde i vejledningen fremover. Erhvervsgrunduddannelsen, EGU, har fungeret gennem mange år i Helsingør. Den retter sig mod unge, der ikke kan følge en ordinær ungdomsuddannelse og foregår hovedsagelig som

12 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 12 praktik i en virksomhed. Vi udvider langsomt antallet, men har særligt på det område været påvirket af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU, henvender sig til unge med komplekse udfordringer og særlige behov. Aktuelt er 31 forløb i gang i Helsingør. Samarbejdet med grundskolerne er omfattende. Ikke mindst fordi UU-Øresund altid har varetaget undervisningen i Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering, UEA. Fra klasse får alle elever 69 skemalagte lektioner. I den sammenhæng har Helsingør Kommune gennem mange år været forud for den kommende folkeskolereform. Med ungepakke 1 og 2 i 2011 fulgte pligten til uddannelse for unge mellem 15 og 17 år. Kommunen fik samtidig en forpligtelse til at stille relevante tilbud til rådighed for de unge. Denne opgave varetages af Helsingør Ungdomsskole i samarbejde med UU-Øresund. Resultaterne findes i en selvstændig rapport fra Helsingør Ungdomsskole. I fremtiden vil et styrket samarbejde med ungeindsatsen i jobcenteret også få positiv indflydelse på denne opgave i forhold til praktikmuligheder mm. Indsatsen for unge over 18 har to spor: 1. Den generelle opsøgende vejledningsindsats for alle, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. For en udvalgt årgang (1992) drejer det sig om 22 % af de unge. 2. Samarbejdet med jobcenteret om unge, der søger kontanthjælp, og mangler en ungdomsuddannelse. Byrådets nylige beslutning om en styrket ungeindsats retter sig mod det sidste spor. Fra årsskiftet udvider vi indsatsen for unge mellem 25 og 30 år. Det har ikke tidligere været en målgruppe for UU. UU-Øresund er involveret i to mentorordninger: 1. Vores egen med overgangsmentorer fra grundskolen til ungdomsuddannelse. Den bygger på frivillige mentorer og fungerer godt. 2. En erhvervsmentorordning, der drives af Foreningen Nydansker på opdrag af Nordsjællands Håndbold. Målgruppen er ældre og ret selvkørende. Ordningen er administrativt tung og effekten begrænset. Uddannelse og vejledning er centrale områder i disse år. UU-Øresund deltager derfor løbende i udviklingsprojekter af forskellig slags. De aktuelle er omtalt i rapporten. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen forelægges også til orientering i Børne- og Ungeudvalget samt relevante udvalg i Fredensborg Kommune. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard, Jan Ryberg

13 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Orientering foretaget. Mødedato Side 13 Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Orientering foretaget.

14 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/24166 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Status på 3 kvartal 2013 Indledning/Baggrund Status på Beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i Beskæftigelsesplanen. Dette er den 3. status for Beskæftigelsesplan De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Jobcentrets egen udvikling samt i forhold til udviklingen i de 5 sammenlignelige Jobcentre, kaldet Klyngen. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr af 4. oktober 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik Relation til vision og tværgående politikker Sagen understøtter vision i forhold til Tidlig Indsats og Livslang læring og Beskæftigelsesplanen Sagsfremstilling I Beskæftigelsesplanen for 2013 er der, på baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, fastlagt et overordnet mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere, med at vende tilbage til beskæftigelse. Udover det overordnede mål er ministerens mål for 2013: Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse Øget indsats overfor borgere på kanten af arbejdsmarkedet Styrket indsats over for borgere med lang ledighed Styrket virksomhedsrettede indsats Der er fastsat resultatkrav for de enkelte indsatsområder. Nedenfor gennemgås Jobcentrets resultater for 3. kvartal Resultatkrav 1: Udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for Klyngen Med udgangspunkt i det gennemsnitlige antal af personer på offentlig forsørgelse i 2011, ses det, at Jobcenter Helsingør samlet set har haft en mindre positiv udvikling i antallet i 2012, denne negative udvikling er dog vendt i Det gælder for både Jobcentret og Klyngen, at det samlede antal af borgere på offentlig forsørgelse viser en faldende tendens i Antallet af borgere på offentlig forsørgelse i september 2013 i forhold til antallet i december 2011 viser, at Jobcenter Helsingør har et samlet fald i antallet af borgere på forsørgelsesydelser på 9,6 procent, udviklingen i Klyngen viser et fald på 8,7 procent. Jobcentret har en mere gunstig udvikling af ledige på A-dagpenge og førtidspension i forhold til Klyngen, hvorimod antallet af kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere

15 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 15 udvikler sig mindre positivt i forhold til Klyngen. Jobcentret forventer at nå det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 2.1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret, skal i december 2013 (år til dato) være på 21 pct., svarende til en stigning på 3 procentpoint fra december 2011 til december 2013 Der er ingen nye målinger vedr. uddannelsesgraden siden den seneste status for 2. kvartal 2013, hvor resultatet var som følger: Jobcentret havde kontakt med i alt 581 ledige unge uden en kompetencegivende uddannelse i perioden januar april Det var 133 flere unge end i samme periode i Langt den største andel af dem er unge på kontanthjælp. I de første 4 måneder af 2013 var de 581 unge ledige i en kompetencegivende uddannelse i 9 pct. af perioden (til og med april 2013). Det er 1,1 procentpoint færre end i samme periode i Det skal bemærkes, at Jobcenter Helsingør har konstatereret, at der er et stort misforhold mellem antallet af a-dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i Jobcentres eget it- system og Jobindsats.dk, hvilket er udslagsgivende for Helsingør kommunes resultater. I Jobcenter Helsingør er der registreret 20 unge a- dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse pr. januar 2012, hvorimod tallet i Jobindsats pr. januar 2012 er 56. Beskæftigelsesregionen er opmærksom på problemet og vender snarest tilbage med en løsning af problemet. Jobcentret forventer at nå det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 2.2: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Jobcentret, skal i december 2013 være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen I måleperioden fra januar april 2012 har Klyngen en uddannelsesgrad for de unge ledige borgere, der er marginalt større end i Jobcenter Helsingør. Klyngen har et fald på 1,7 procentpoint og Jobcenter Helsingør har et fald på 1,1 procentpoint, set i forhold til samme måleperiode i Jobcentret forventer at nå det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 3.1: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 95 personer i december 2013 (rullende år), svarende til fald på 50 % fra december 2011 til december 2013 Jobcenter Helsingør har i september 2013 (rullende år) reduceret tilgangen til førtidspension med i alt 92 personer svarende til 48 pct. set i forhold til december Jobcentret forventer at nå det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 3.2: Tilgangen af personer til førtidspension, skal være den samme eller færre end gennemsnittet for Klyngen I Jobcenter Helsingør har tilgangen til førtidspension været på i alt 92 færre borgere, svarende til 48 procent færre, i forhold til tilgangen til ydelsen i Klyngen har reduceret tilgangen til ydelse med i alt 67 borgere svarende til 30,5 procent. Jobcentret har altså haft en mere positiv udvikling end Klyngen. Jobcentret forventer at nå det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 4.1: Antallet af langtidsledige - dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden indenfor de seneste 52 uger - skal begrænses til 425 personer (antal personer) i

16 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 16 december 2013, svarende til et fald på 18 pct. fra december 2011 til december 2013 Der var i december 2011 i alt 548 langtidsledige borgere i Jobcenter Helsingør, heraf var 422 a-dagpengemodtagere og 126 var jobklare kontanthjælpsmodtagere (matchkategori 1). I september 2013 er det samlede antal faldet med 79 borgere svarende til et fald på 14,4 pct. Antallet af langtidsledige på a-dagpenge er faldet med i alt 222 borgere i alt 52,6 procent, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 143 borgere svarende til en stigning på 113,5 procent. Jobcentret forventer at nå det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 4.2: Udviklingen i antallet af langtidsledige, skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for Klyngen Udviklingen i antallet af langtidsledige borgere i Klyngen er i forhold til december 2011 reduceret med i alt 11,3 procent. Altså et mindre fald end i Jobcenter Helsingør. I Klyngen udgøres det samlede fald ligeledes af et fald i antallet af borgere på a-dagpenge, svarende til 47,4 procent og en stigning i antallet af borgere på kontanthjælp, svarende til 149 procent. Jobcentret har en mere positiv udvikling, både når det drejer sig om borgere på a-dagpenge og borgere på kontanthjælp. Jobcentret forventer at nå det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 5: Jobcentret vil forbedre sin service overfor virksomhederne ved at: 1. Sikre hurtigere blanketgang ved bestilling af løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser 2. Jobcentrets henvendelser til virksomheden er koordinerede 3. Øge informationsniveauet, så virksomhederne ved, hvilke muligheder der er for at få den rette arbejdskraft, og hvilke regler der gælder ved brug af forskellige beskæftigelsesordninger 4. Besvare alle henvendelser fra virksomheder indenfor 24 timer på hverdage. 5. I de tilfælde henvendelserne fra virksomhederne vedrører rekruttering af arbejdskraft, forpligter Jobcentret sig derudover til, indenfor 1 uge, at kontakte virksomheden for at følge op. Ad 1: Sikre hurtigere blanketgang ved bestilling af løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser. Der er sket en generel effektivisering af blanketgangen af blanketgangen i 1. kvartal 2013, som forventes yderligere effektiviseret ved indførslen af EDH (Elektronisk data håndtering) i Jobcentret. Ad.2: Jobcentrets henvendelse til virksomheden er koordinerede Der er etablereret en mere målrettet koordinering mellem alle virksomhedskonsulenterne i Jobcentret, ligesom opdatering af de forskellige nye lovgivninger bliver formidlet mere systematisk til alle f.eks. de nye ansættelsesregler i forhold til fleksjob. Derudover har halvdelen af virksomhedskonsulenterne deltaget i kurset Den professionelle Virksomhedsservice, der er udviklet af One Stop midler. Deltagerne i kurset kommer fra Center for Teknik og Miljø, Center for Ejendomme, Center for Kultur, Plan og Erhverv og Center for Job og Arbejdsmarked. Kurset har bidraget til, at virksomhedskonsulenterne nu også har kendskab til kolleger og deres opgaver fra de øvrige centre, og dermed hurtigere kan sikre en koordinering og bedre service overfor de virksomheder, der måtte have behov for afklaring inden for de øvrige centres områder.

17 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 17 Ad 3: Øge informationsniveauet så virksomhederne ved, hvilke muligheder der er for at få den rette arbejdskraft, og hvilke regler der gælder ved brug af forskelige ordninger Jobcentret er begyndt at sende et elektronisk nyhedsbrev ud med det formål at synliggøre Jobcentret og gøre opmærksom på de forskellige beskæftigelsesordninger. Ledelsen har derudover besluttet, at alle etableringer af og afslutninger på praktikker og løntilskud, som hovedregel skal foregå ved et personligt møde mellem en virksomhedskonsulent og virksomheden. Udover at sikre den gode etablering og afslutning er formålet også at give virksomheden den rette information og råd og vejledning. Ad 4: Besvare alle henvendelser fra virksomheder indenfor 24 timer på hverdage Alle henvendelser fra virksomheder er besvaret inden for 24 timer, hvilket primært er sikret ved, at virksomhederne altid kan komme i kontakt med Jobcentret på Jobcentrets virksomhedstelefon. I 3. kvartal har der været 62 henvendelser: 17 praktikpladser, 14 løntilskud, 26 ordinære job. Ad 5: I de tilfælde henvendelserne fra virksomhederne vedrører rekruttering af arbejdskraft, forpligter Jobcentret sig derudover til, indenfor 1 uge, at kontakte virksomheden for at følge op Alle henvendelser fra virksomhederne vedrørende rekruttering af arbejdskraft er fulgt op inden for 1 uge. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ingen afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked indstiller, at status på beskæftigelsesindsatsen for 3. kvartal godkendes. Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Indstillingen godkendt.

18 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Status på særligt tilrettelagte projekter 4. kvartal 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/24010 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Center for Job og Arbejdsmarked og Center for Kultur, Plan og Erhverv har siden august 2012 haft et samarbejde, der skal bidrage til, at flere ledige, der har problemer udover ledighed (match 2), får mulighed for at komme tættere på arbejdsmarkedet i form af aktive individuelle tilrettelagte forløb. Helt konkret har Frilandskulturcenteret Flynderupgård og Helsingør Kommunes Museer oprettet et antal beskæftigelsestilbud ved institutionerne efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 32, hvortil Center for Job og Arbejdsmarked kan visitere ledige borgere. Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget godkendte på sit møde den 25. januar 2012 at oprette de særligt tilrettelagte projekter ved Frilandskulturcenteret og ved kommunens museer. På Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgsmødet den 23. januar 2013 blev der givet en orientering og det blev ligeledes besluttet, at der senere skulle tages stilling til udvidelse af pladser på Toldkammeret og Kulturværftet. I nedenstående sagsfremstilling gives en status på samarbejdet og effekterne af forløbene. Derudover angives anbefalinger i forhold til et samarbejde med Toldkammeret og Kulturværftet. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 32, stk. 1, nr. 2: 32. Personer, der er omfattet af 2, nr. 1-5, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering. Tilbuddene henvender sig til ledige borgere, der er omfattet af 2, stk. 1, nr. 3 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (match 2). Lovens formål er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved bl.a. at støtte ledige, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. De foreslåede beskæftigelsestilbud opfylder lovens intention ved gennem individuelle tilrettelagte forløb at afdække den ledige borgeres faglige, sociale og sproglige kompetencer og opstille konkrete læringsområder for den enkelte. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 42 (praktikker) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 51 (løntilskud) Relation til vision og tværgående politikker Sagen understøtter visionen i forhold til Besøgende og Livslang læring. Derudover understøtter indsatsen Beskæftigelsesplanen 2013 og 2014 i forhold til at begrænse tilgangen af personer på permanent offentlig forsørgelse. Endvidere bidrager sagen til, at Helsingør Kommune selv påtager sig et beskæftigelsesansvar, og at Helsingør kommune arbejder som én kommune på tværs af centre.

19 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 19 Sagsfremstilling Der har fra august 2012 været tilknyttet 30 borgere til de særligt tilrettelagte projekter. Flynderupgård tilbyder løbende 8 pladser - 5 i landbruget og 3 i folkekøkkenet. Opgaver på Flynderupgård er mark- og havearbejde, bygningsvedligeholdelse, pasning af dyrehold samt madlavning og rengøring. Bymuseerne stiller 3 pladser til rådighed. Opgaverne her er digital arkivering, telefonpasning, lettere kontoropgaver samt serviceopgaver i forbindelse med publikumsbetjening. For begge projekter gælder det overordnede formål, at borgeren skal bringes i stand til at rykke sig fra en personlig- og arbejdsrelateret isolation og ind i en fase, hvor selvværd og motivation styrkes. Målet er at borgerne begynder at tage ansvar for eget liv og samarbejder om mulighederne for at begynde et arbejds- eller uddannelsesforløb. Forløbene har haft en varighed på mellem 8/13 uger og 6 måneder. De seneste 3 måneder har belægningsgraden været tæt på 100 procent. 1. Effekter efter endt forløb Tilbagemeldingerne fra borgerne og kulturinstitutionerne har været positive og alle involverede parter er tilfredse med ordningen, der fungerer efter hensigten. Ud af de 30 forløb er 11 borgere ikke længere på offentlig forsørgelse. Af de 11 borgere er 2 kommet i ordinært arbejde, og 2 i uddannelse. De øvrige 7 er ophørt til andet (f.eks. flyttet, selvforsørgelse). De resterende 19 borgere modtager fortsat kontanthjælp, men har gennemgået en positiv udvikling, da forløbene i høj grad har bidraget til, at borgeren: Skaber et socialt netværk og venskaber Bliver mødestabil Er mindre syg Bliver aktiv Får faglige færdigheder Reducerer eller stopper et evt. misbrug Kan deltage i en virksomhedsrettet praktik 2. Udvidelse af pladser til Toldkammeret og Kulturværftet I forhold til overvejelserne om at udvide med et antal pladser på Toldkammeret og Kulturværftet, anbefaler Center for Job og Arbejdsmarked, at et samarbejde med disse institutioner etableres efter reglerne om praktikker og løntilskud. Der vil kunne etableres ca. 6 pladser. Formålet med at etablere praktikker og løntilskud frem for et 32 tilbud er at: give jobparate kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige muligheder for at komme i praktik/løntilskud. sikre at rimelighedskravet gælder, således at der ikke opstår bekymringer i forhold til, at de to steder subsidieres af støttet beskæftigelse. kommunen får høj refusion, da der er tale om virksomhedsrettede indsatser. Praktikkerne vil have en varighed på mellem 4 og 13 uger afhængig af målgruppen. Løntilskudsforløbene vil have en varighed mellem 13 uger og 6 måneder og kan ikke forlænges.

20 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 20 Økonomi/Personaleforhold Der er ikke økonomi mellem jobcentret og kulturinstitutionerne. Helsingør Kommune modtager 30 procent refusion på forsørgelsesydelsen, når der er tale om et 32 tilbud og 50 procent refusion, når der er tale om virksomhedsrettede indsatser. De henviste borgere til 32 tilbuddene kan imidlertid ikke henvises direkte til private eller offentlige virksomheder grundet fysiske eller psykiske årsager. Borgerne, der henvises til institutionerne efter 32, vil derimod være aktive fremfor passive, hvorved kommunes andel af aktive match 2 borgere vil stige. Derudover vil disse borgere efter forløbene forventeligt kunne henvises til virksomhedsrettede tilbud, hvorved Helsingør kommune vil opnå høj refusion (50 procent). I forhold til de borgere, der henvises til Kulturværftet og Toldkammeret, vil kommunen opnå 50 procent refusion. Der vil ikke være merudgifter for kulturinstitutionerne forbundet med forløbene, ligesom der ej heller i Center for Job og Arbejdsmarked vil være merudgifter. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked indstiller, 1. at samarbejdet med Flynderupgård og Helsingør Kommunes Museer fortsætter som 32 tilbud. 2. at der etableres samarbejde med Toldkammeret og Kulturværftet efter reglerne i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 42 og 51 (praktikker og løntilskud). Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Indstillingerne godkendt.

21 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Aktiveringsindsats som følge af kontanthjælpsreformen 1. januar 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/24159 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti har indgået en aftale om en reform af kontanthjælpssystemet, med det formål at flere får mulighed for at få en uddannelse og for at blive en del af arbejdsmarkedet. Den lovgivning, der udmønter aftalen, træder i kraft den 1. januar På landsplan er der ca personer, der modtager kontanthjælp. Heraf er mere end unge under 30 år. Det svarer til, at mere end 37 % af alle kontanthjælpsmodtagere på landsplan er under 30 år. I Helsingør Kommune er der pr. 8. november kontanthjælpsmodtagere, heraf er knap 600 unge under 30 år. Det svarer til, at ca. 31 % af alle kontanthjælpsmodtagere i Helsingør Kommune er under 30 år. Over 90 % af de unge kontanthjælpsmodtagere på landsplan har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket svarer til niveauet i Helsingør Kommune. Reformen medfører, at kommunerne, herunder Helsingør Kommune, i vidt omfang skal omlægge sin aktiveringsstrategi. Hovedpunkterne i reformen blev gennemgået på Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgsmødet den 31. oktober I nedenstående sagsfremstilling præsenteres reformens intentioner i forhold til hvilke aktive tilbud, kommunerne skal og kan give. Endvidere fremlægges Center for Job og Arbejdsmarkeds oplæg til principper for den fremadrettede aktiveringsindsats. Retsgrundlag Lov nr. 894 og 895 af 4. juli Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats og Livslang læring. Sagsfremstilling Med reformen af kontanthjælpssystemet følger der store ændringer for Jobcentrene, Ydelsescentrene og borgerne på kontanthjælp. Unge skal have en målrettet uddannelsesindsats. Borgere, der kan arbejde, skal mødes med klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde eller arbejde for deres ydelse. Udsatte borgere skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, så de på sigt kan komme i gang med en uddannelse eller komme i arbejde. Lovgivningen angiver fra 1. januar 2014 forskellige frister for aktivering af de forskellige målgrupper, men aktivering kan iværksættes tidligere, hvis kommunen vurderer, at det er relevant. Aktiveringsindsatserne vil fortsat bestå af Vejledning og Opkvalificering, Virksomhedspraktik, Løntilskud, Mentor og Nytteindsats. De forskellige indsatser benyttes differentieret afhængig af målgruppe og ledighedslængde.

22 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 22 I tabellen nedenfor fremgår, hvornår aktivering er ret og pligt og hvilke indsatser, der primært skal anvendes. Senest efter 3 måneder Personer over 30 år, der er jobparate Personer over 30 år, der er aktivitetsparate Personer under 30 år, der er åbenlyst uddannelsesparate Personer under 30 år, der er uddannelsesparate Personer under 30 år, der er aktivitetsparate Virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats Senest efter 6 måneder Læse-, skrive- og regnerkurser, virksomhedspraktik, løntilskud, vejledning/opkvalificering og mentor Senest efter 1 måned Jobsøgning og nytteindsats Senest efter 1 måned Læse-, skrive- og regnerkurser, virksomhedspraktik og vejledning/opkvalificering Senest efter 1 måned Læse-, skrive- og regnerkurser, Virksomhedspraktik, løntilskud, vejledning/opkvalificering og mentor Center for Job og Arbejdsmarkeds principper for aktivering Virksomhedsrettet indsats Erfaringerne for tidligere års aktiveringsindsats har vist, at Helsingør Kommune har været blandt landets bedste kommuner til at aktivere borgere i virksomhedsrettet aktivering, herunder praktik og løntilskud. Den virksomhedsrettede aktivering skal fremadrettet fortsat prioriteres højt med endnu større fokus på opfølgning på virksomhederne, så flere borgere bliver selvforsørgende efter endt forløb i praktik og løntilskud. Nytteindsats Nytteindsats vil i det omfang, det giver mening, anvendes til at motivere borgerne til hurtigst muligt selv at finde et job og vende de borgere, der ikke står til rådighed for arbejde, således at de hurtigst muligt bliver selvforsørgende. Nytteindsatsen vil primært foregå i Projekt Ren By, der i dag alene anvendes i ungeindsatsen. Center for Job og Arbejdsmarked er i dialog med Center for Teknik og Miljø angående udvidelse af antallet af pladser, så indsatsen i højere grad også kan dække målgruppen over 30 årige. Flere samtaler Der er stor erfaring for, at hyppige samtaler, herunder håndholdt indsats, med borgerne kan have stor beskæftigelseseffekt. Med den nye kontanthjælpsreform skal der indenfor de 3 første ledighedsmåneder holdes flere samtaler med borgerne end hidtil. Jobcentret vil udover de lovpligtige samtaler prioritere en hyppig kontakt med borgerne for at fastholde borgerne i de planer, som de har lagt, sammen med jobkonsulenten, i forhold til uddannelse eller job. Uddannelse Ungeindsatsens altoverskyggende mål er at øge andelen af unge med en

23 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 23 erhvervskompetencegivende uddannelse. Der vil være massivt fokus på, at unge uden uddannelse fra første kontakt med Jobcentret mødes med krav om at starte i uddannelse, hvilket er i tråd med intentionen i kontanthjælpsreformen. Nogle unge vil kunne starte i uddannelse med det samme. Disse unge skal vendes i døren og bringes ind i uddannelsessystemet med det samme. Der sættes indsatser i værk, så den unge hurtigst muligt kommer i gang med sin uddannelsesplan. Indsatserne er direkte rettet mod uddannelse, enten ved at opkvalificere den unge fagligt i form af kurser, kortere uddannelsesforløb eller for unge, der er i tvivl om uddannelsesvalg ved virksomhedspraktikker, der skal hjælpe med at afklare den unge i forhold til uddannelsesvalg Aktivitetsparate Borgere med andre udfordringer end manglende uddannelse eller job skal mødes med indsatser, som nedbringer de barrierer, der hindrer dem i at komme i gang med en egentlig uddannelsesplan eller jobplan. Indsatserne er derfor ikke nødvendigvis direkte rettet mod uddannelse eller job, men skal søge at afhjælpe sociale, personlige, helbredsmæssige udfordringer, som har afgørende betydning for borgernes fremtidige uddannelses- og jobmuligheder. Samarbejdet med eksterne aktører Jobcentret vil fremadrettet neddrosle samarbejdet med eksterne aktører. Kontanthjælpsreformen lægger op til mindre brug af vejlednings- og afklaringsforløb, som de eksterne aktører primært har stået for, og effekterne fra flere samarbejder er ikke tilstrækkelige gode og erstattes derfor af en mere målrettet brug af Jobcentrets egne virksomhedskonsulenter og mentorer. De aktører, der har gode effekter og bidrager med en merværdi til Jobcentrets egen indsats, vil Jobcentret fortsat samarbejde med. Mentorer Brug af mentorer er gennemgående i hele kontanthjælpsreformen, og der skal og kan anvendes mentorer i store dele af aktiveringsindsatsen. Jobcentret opnormerer brugen af mentorer primært over for borgere langt fra arbejdsmarkedet og for unge, der mangler en ekstra støtte for at komme i gang med eller gennemføre en uddannelse. Læse-, skrive- og regne test og undervisning Jobcentret vil i langt højere grad sikre, at borgere, der kun har en grundskole bag sig allerede inden for den første måned får en læse-, skrive-, regne- og ordblindetest. Opgør med aktivitetsgraden Helsingør Kommune har tidligere arbejdet med en aktivitetsgrad på 36 procent. Aktivitetsgraden viser, hvor stor en andel af tiden det samlede antal ydelsesmodtagere i gennemsnit har deltaget i aktivering og revalidering. Aktivitetsgraden var fastsat ud fra et ønske om, at kommunens aktiveringsbudget skulle balancere ud fra den daværende beskæftigelseslovgivning, hvor der var høj refusion fra dag et og en tro på, at aktivering hos Anden Aktør havde en god effekt. Erfaringerne i Helsingør Kommune viser nu imidlertid, at effekten hos Anden Aktør generelt er begrænset og at straksaktivering, hvor alle ny ledige bliver henvist til samme aktivitet, ikke giver resultater. Da refusionsreglerne derudover er ændret, er der således heller ikke et økonomisk incitament i forhold til at aktivere meget. Center for Job og Arbejdsmarked anbefaler således, at aktivitetsgraden på 36 procent afskaffes, da målet for beskæftigelsesindsatsen skal ledes hen imod de indsatser, der virker

24 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget og ikke en aktivitetsgrad. Prioritering af principperne Mødedato Side 24 Helsingør Kommunes aktiveringsindsats vil overordnet set fortsat være baseret på principperne om, at vi skal øge adgangen til ordinære job og uddannelse gennem en målrettet virksomhedsrettet indsats og opkvalificerings indsats. Det vil sige, at praktikker, løntilskud, læse-, skrive-, regne undervisning og uddannelse bliver højt prioriteret. Vi sikrer rette tilbud til rette tid gennem en differentieret individuel vurdering. Denne prioritering er desuden i overensstemmelse med de indsatser, der giver høj refusion, hvilket kan ses i tabellen nedenfor. Økonomi/Personaleforhold Der er i forbindelse med kontanthjælpsreformen kommet tilpasninger i refusionsreglerne. I nedenstående tabel fremgår refusionssatserne for de forskellige aktiveringsindsatser. Indsats Refusion på aktiveringsudgifter/driftsudgifter Virksomhedspraktik og løntilskud 50 procent Mentor 50 procent inden for en særskilt økonomisk ramme. I Helsingør Kommune kr. ca. 8 mio. Læse-, skrive-, regne- og ordblinde test/undervisning 50 procent Uddannelse 50 procent dog først efter 9 måneder for jobparate og åbenlyst uddannelsesparate Vejledning og opkvalificering 50 procent dog først efter 24 måneder for jobparate og åbenlyst uddannelsesparate Øvrige 50 procent Nytteindsats Ingen Center for Job og Arbejdsmarked forventer, med den ovenstående prioritering, at aktiveringsindsatsen kan indeholdes i aktiveringsbudgettet for Kommunikation/Høring Sagen giver ikke aktuelt anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget drøfter og beslutter principperne for

25 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 25 aktiveringsindsatsen for at Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget beslutter at afskaffe aktivitetsgraden på 36 procent. Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Indstillingen godkendt.

26 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møde i Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/29039 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Puljen til at fremme kreative klynger - Evaluering Kultur, Plan og Erhverv Status på projekt One Stop Kultur, Plan og Erhverv Afrapportering om fagentrepriser Center for Ejendomme Hvert kvt. ( ) Status på ungeindsatsen Job og Arbejdsmarked Vækst og Viden Helsingørs strategi Kultur, Plan og Erhverv 2014 Strategi for HH-samarbejdet orientering Kultur, Plan og Erhverv Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Konkrete udmøntninger af de besluttede besparelser på driften Økonomi og Styring Kultur, Plan og Erhverv Job og Arbejdsmarked Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller, at sagen forelægges til orientering.

27 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 27 Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Orientering foretaget.

28 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/16252 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Intet.

29 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 29 Bilagsliste 4. Ansøgning om godkendelse af Helhedsplaner mv. 1. Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune final version.pdf (113449/13) 2. Overordnet tidsplan Tibberupparken ENDELIG november 2013.pdf (113448/13) 3. Budget Tibberupparken ENDELIG november 2013.pdf (113446/13) 4. Helhedsplan Tibberupparken ENDELIG udgave november 2013.pdf (114388/13) 5. Årsrapport fra UU-Øresund - orientering 1. UU-Øresund Årsberetning 2013.pdf (108816/13) 6. Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal Status på 3 kvartal 2013 (113004/13)

30 Bilag: 4.1. Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune final version.pdf Udvalg: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato: 27. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

31 Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens løbetid, som er fra d. 1. januar 2014 til d. 31. december

32 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale er, at: sikre den bedst mulige gennemførelse af de boligsociale helhedsplaner i de deltagende boligafdelinger i Helsingør fastlægge rammerne for og indholdet i samarbejdet omkring de boligsociale helhedsplaner mellem boligorganisationerne, afdelingerne og kommunen, herunder at fastlægge rammerne for Områdesekretariatets aktiviteter. 2. Gyldighedsområde Samarbejdsaftalen gælder for alle boligorganisationer og boligafdelinger i helhedsplanen og alle relevante kommunale centre i Helsingør Kommune. Samarbejdsaftalen beskriver organiseringen af samarbejdet og samarbejdets indhold. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem helhedsplanerne og lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører kan fastlægges i særskilte delaftaler. Sådanne delaftaler vil fortløbende blive optaget som bilag til nærværende samarbejdsaftale. 3. Vision og mål Den overordnede vision for samarbejdet omkring helhedsplanerne og Områdesekretariatet er: At beboerne i de almene boliger, der omfattes af helhedsplanerne i Helsingør Kommune, er trygge og glade for at bo i deres bebyggelse At beboerne hver dag tager ansvar for udviklingen i deres eget boligområde og bidrager med egne ressourcer, så de oplever sig som en del af et velfungerende, lokalt boligområde i Helsingør. De overordnede mål for arbejdet er: At børn, unge og familier i de almene boliger støttes til at indgå og fungere i det omkringliggende samfund At uddannelses- og beskæftigelses niveauet blandt beboerne i de almene boliger højnes At beboerengagementet i afdelingerne øges såvel i beboerdemokrati som i beboeraktiviteter At forebygge hærværk og mislighold af fællesarealer og boliger At forebygge at børn og unge i afdelingen ender i kriminalitet At de almene boligers image styrkes og tiltrækker flere ressourcestærke beboere til området. 2

33 4. Samarbejdets organisering Det boligsociale samarbejde foregår på flere niveauer gennem nedenstående organisering: Områdesekretariatet varetager dels opgaver på et mere overordnet niveau og er dels udførende i forhold til aktiviteter, der går på tværs af helhedsplanerne, mens arbejdet i de enkelte helhedsplaner primært foregår på det udførende niveau. Såvel de enkelte helhedsplaner som Områdesekretariatet har egne styregrupper. De er centralt for organiseringen af de lokale styregrupper, at der indgår personer med stærkt tilhørsforhold til lokalområdet. Både faglig ledelse og personaleledelse af projektlederne i helhedsplanerne forestås af lederen for Områdesekretariatet. Som udgangspunkt forestår projektlederne ledelsen af øvrige boligsociale medarbejdere i de de enkelte helhedsplaner. Projektlederne og medarbejderne i helhedsplanerne har som udgangspunkt deres daglige arbejdsplads i boligområderne, men kan under Områdesekretariatets ledelse have opgaver, som går på tværs af boligområderne. Områdesekretariatet og de boligsociale medarbejdere kan desuden - i samarbejde med kommunalt ansatte medarbejdere - understøtte indsatser i afdelinger uden egentlige Helhedsplaner. Områdesekretariatets opgaver kan overordnet beskrives således: Koordinering af boligorganisationernes boligsociale indsatser i Helsingør Koordinering af samarbejdet med Helsingør kommune omkring boligsociale indsatser 3

34 Ansvar for boligsocial kursusaktivitet for beboerdemokrater og ansatte samt udvikling af rammer for erfaringsudveksling Udarbejdelse af analyser, brugerundersøgelser, evaluering og rapportering til Landsbyggefonden Ansvar for faglig ledelse og personaleledelse af projektlederne i helhedsplanerne. Styregruppen for Områdesekretariatet består af repræsentanter fra Helsingør Kommune og fra boligorganisationerne og Områdesekretariatets leder. Styregruppen vedtager et kommissorium, hvori det præciseres, hvem der deltager i styregruppen. Hver af de tre lokale styregrupper for helhedsplanen består af repræsentanter fra Helsingør Kommune og for boligorganisationerne samt af afdelingsudpegede beboerdemokrater og Områdesekretariatets leder. Herudover deltager den lokale projektleder fra helhedsplanen. Hver styregruppe vedtager et kommissorium, hvori det præciseres, hvem der deltager i styregruppen. Styregrupperne kan på forskellig vis involvere flere beboere i beslutningerne og i det frivillige arbejde. F.eks. kan de uddelegere kompetencer og delbudgetter til udvalg, projektgrupper eller arbejdsgrupper, eller de kan beslutte at iværksætte workshops for at involvere flere frivillige. De kan også bevillige aktivitetsmidler til frivillige beboere, der henvender sig med en god ide. Såfremt en lokal styregruppe for en helhedsplan træffer beslutninger om ændringer i helhedsplanen på egne aktiviteter, så skal styregruppen for Områdesekretariatet påse, at disse ændringer behørigt godkendes af øvrige parter, hhv. Helsingør Kommune og Landsbyggefonden. Der kan kun ske ændringer i de tværgående aktiviteter efter godkendelse i såvel styregruppen for den enkelte helhedsplan som for områdesekretariatet, samt i Helsingør Kommune og i Landsbyggefonden. Rådet for almene boliger og Direktørforum for almene boliger Helsingør Kommune har nedsat Rådet for almene boliger der mødes to gange om året. Rådets har 6 medlemmer, hvoraf fire er valgt af Byrådet og 2 udpeget af boligorganisationerne. Rådets møder forberedes af Direktørforum, der består af ledende embedsmænd fra kommunen og boligorganisationerne. På Rådets møder drøftes helhedsplanerne som en integreret del af de almene boligforhold i kommunen. Bl.a. orienteres Rådet for almene boliger og Direktørforum om fremdriften i arbejdet med helhedsplanerne, jfr. pkt. 6 nedenfor. 5. Samarbejdets indhold Som det fremgår af helhedsplanen stiller følgende parter lokal medfinansiering til gennemførelsen af den boligsociale helhedsplan. Kommunens årlige medfinansiering udgøres af følgende poster: kr. til Tibberupparken kr. til koordineringsopgaver kr. til Klub Tetriz og kr. til Vapnagaard 4

35 5. Derudover stilles lokaler til rådighed for Områdesekretariatet i SSPK s lokaler Boliggården og Nordkysten medfinansierer arbejdet i henhold til budgetterne for de respektive helhedsplaner. Medfinansiering indbetales forud til Områdesekretariatet ved begyndelsen af hvert år med første rate i januar Det samlede budget for findes i de boligsociale helhedsplaner for Vapnagaard, Nøjsomhed og Tibberupparken. De aktiviteter, der konkret samarbejdes om, er ligeledes beskrevet i helhedsplanerne og i eventuelle delaftaler. Parterne er enige om, at samarbejdet bygger på et ønske om at opnå konsensus at der skal være åbenhed for at invitere andre parter ind i partnerskabet, hvis det kan bidrage til at nå målene. at der i perioder kan være behov for et ekstraordinært intensivt samarbejde mellem et boligområde og Kommunen. at en dynamisk proces fordrer åbenhed over for at gå ud over de oprindelige indsatsområder, hvis det viser sig hensigtsmæssigt for at nå målsætningerne. Som en vigtig del af samarbejdet mellem Helsingør Kommune og boligorganisationerne bidrager følgende Centre i kommunen: Center for Kultur, Plan og Erhverv (KPE) bidrager til koordinering af opgaverne mellem kommunen og boligorganisationerne gennem boligkoordinatorens stilling. Derudover sekretariatsbetjener centeret Rådet for almene boliger og Direktørforum for almene boliger. Endelig deltager centeret med ressourcer fra kulturområdet, herunder Bibliotekerne, i konkrete aktiviteter, der aftales nærmere med de enkelte helhedsplaner. Center for Børn, Unge og Familier (BUF) bidrager gennem SSPK-organisationen, herunder Tetriz. SSPK har et løbende samarbejde med såvel områdesekretariatet som de enkelte projektledere i helhedsplanerne. Endvidere bidrager BUF med medarbejdere fra centerets øvrige områder, der på ad hoc basis samarbejder med medarbejderne i de enkelte helhedsplaner. Center for Job og Arbejdsmarked (JA) bidrager til en række konkrete indsatser, bl.a. om lommepenge- og fritidsjob, samt ift. uddannelsesaftaler med borgerne / beboerne i de udsatte områder. Center for Borgerservice, It og Digitalisering (BID) vil bl.a. koordinere indsatsen omkring Digitale borgere 2014 med medarbejderne i de enkelte helhedsplaner. Center for Dagtilbud og Skoler (DS) vil dels gennem skolerne og dels gennem fx Villa Fem løbende indgå i ad hoc samarbejder med medarbejderne i de enkelte helhedsplaner. Center for Psykiatri og Handicap (PH) vil bl.a. i forbindelse med gennemførelsen af den fysiske helhedsplan i Tibberupparken samarbejde med medarbejderne i Tibberupparkens helhedsplan med det formål at sikre, 5

36 at udsatte beboeres flytning / genhusning kommer til at fungere så hensigtsmæssigt som muligt for alle parter. 6. Effekt og forankring Der vil løbende blive fulgt op på helhedsplanernes mål gennem hele projektperioden, idet hver af de lokale styregrupper mindst en gang årligt udarbejder en fremdriftsrapport til styregruppen for Områdesekretariatet, der sikrer at Rådet for almene boliger og Direktørforum orienteres om resultaterne. Fremdriftsrapporterne skal fremlægges i sammenhæng med et regnskab for det foregående regnskabsår. Der vil blive gennemført en afslutningsevaluering ultimo Underretning Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold til de øvrige parter, som parten bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. 8. Konflikthåndtering Samarbejdet bygger på, at der er konsensus mellem parterne, og at parterne leverer de ydelser, som er beskrevet i denne samarbejdsaftale og i den boligsociale helhedsplan. Kan en part ikke længere levere det aftalte, eller opstår der uenighed om gennemførelsen af helhedsplanerne, har styregruppen for områdesekretariatet ansvaret for at det bliver drøftet og afklaret, jfr. pkt. 4. Opstår der forhold, der gør det umuligt at gennemføre de i helhedsplanen beskrevne indsatser, indberettes dette til Landsbyggefonden, som i samarbejde med helhedsplanens partnere træffer de heraf følgende nødvendige beslutninger og eventuelle justeringer af indsatserne. 9. Revision af samarbejdsaftalen Aftaler om revision af samarbejdsaftalen foregår ved drøftelse i styregruppen for områdesekretariatet. En evt. revision af samarbejdsaftalen skal indberettes til Landsbyggefonden, og har den betydning for gennemførelsen af helhedsplanen skal Landsbyggefonden inddrages i beslutningsprocessen. 10. Underskrifter For Helsingør Kommune For Boliggården For Nordkysten 6

37 Bilag: 4.2. Overordnet tidsplan Tibberupparken ENDELIG november 2013.pdf Udvalg: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato: 27. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

38 Opstart aktiviteter: Opstart aktiviteter: Drift af aktiviteter: Drift af aktiviteter: - Temacafe for mødre - Èn til én samtaler - Èn til én samtaler - Èn til én samtaler - Aktivitetsdage - Op og afsted - Op og afsted - Op og afsted - Postkort til din nabo - Foto-projekt unge - Tag teten relationsopbygning - Samarbejdsstrukturer - Frivillighedsmodel - Tag teten - jobstart - Aktivitetsdage - Pop-up aktiviteter - Følgeordning, lektiecafé Drift af aktiviteter - Temacafe for mødre - Kaffestedet - Tag teten jobstart og udslusning - Aktivitetsdage - Pop-up aktiviteter - Følgeordning, lektiecafé - Kaffestedet - Beboerrådgivning - Tag teten - jobstart - Aktivitetsdage - Pop-up aktiviteter - Følgeordning, lektiecafé - Kaffestedet - Beboerrådgivning - Beboerrådgivning - Feb. marts 2014 April aug Sept. dec 2014 Jan aug Sept. dec Jan aug Sept. dec Jan. aug Sept. dec Opstartsfase. - Beboerrundtur og opstartsarrangement - Præsentation for samarbejdspartnere - Udarbejdelse af infopostkort - Oprette info på Facebook, beboertv og hjemmeside Opstart aktiviteter: - Fritidspas - Ressourceatlas familier - Ressourceatlas, unge - Logbogssystem, udsatte børn - Kaffestedet - Beboerrådgivning Opstart af aktiviteter: - Tag teten udslusning til ordinære fritidsjobs Drift af aktiviteter - Tag teten jobstart - Èn til én samtaler - Op og afsted - Pop-up aktiviteter Drift af aktiviteter: - Èn til én samtaler - Op og afsted - Tag teten jobstart og udslusning - Pop-up aktiviteter - Følgeordning, lektiecafé - Kaffestedet - Tag teten - Følgeordning, lektiecafé - Beboerrådgivning arbejdsgiverkontakt - Kaffestedet Drift af aktiviteter Overordnet tidsplan, - BeboerrådgivningTibberupparken - Temacafe for mødre - - Drift af aktiviteter: - Èn til én samtaler - Tag teten udslusning - Kaffestedet - Beboerrådgivning Forankring af aktiviteter - Pop-up aktiviteter - Følgeordning, lektiecafé - Op og afsted - Samarbejdsstrukturer

39 Bilag: 4.3. Budget Tibberupparken ENDELIG november 2013.pdf Udvalg: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato: 27. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

40 Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Tibberupparken Journal nr.: Jnr: Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU Landsbyggefonden Medfinans. Kont. Nordkysten Medfinans. Kont. Tibberupparken Medfinans. Ress. Tibberupparken Medfinans. Kont. Kommunen Projektorganisation Ansættelse af medarbejdere annoncer og tidsforbrug 6. Administrativ bistand fra boligorg. 50,000 50,000 25,000 25,000 Opstart af nye medarbejdere (50 t. BDK udvikl. a 531,25kr.) 7. Konsulentbistand fra boligorg. 26,563 26,563 26,563 Kurser og konferencer 5. Kurser, efteruddannelse mv. 20,000 20,400 20,808 21,224 82,432 62,432 20,000 Supervision og erfa 5. Kurser, efteruddannelse mv. 15,000 15,300 15,606 15,918 61,824 61,824 Udarbejdelse af helhedsplan 7. Konsulentbistand fra boligorg. 70,625 70,625 70,625 Administration af økonomi m.v. 9. Administrationsudgifter og anskaffelser 75,000 76,500 78,030 79, , ,121 Revision 12. Revision 7,500 7,500 7,500 7,500 30,000 30,000 Indretning af kontorfaciliteter 9. Administrationsudgifter og anskaffelser 50,000 50,000 50,000 Indkøb og oprettelse, PC og telefon 9. Administrationsudgifter og anskaffelser 25,000 25,000 25,000 Husleje inkl. forbrug - kontor 10. Lokalleje 36,000 36,720 37, , , ,784 Løbende kontorhold 9. Administrationsudgifter og anskaffelser 25,000 25,500 26,010 26, , ,040 IT og telefon (drift) 9. Administrationsudgifter og anskaffelser 8,000 8,160 8,323 8,490 32,973 32,973 Mødeudgifter 9. Administrationsudgifter og anskaffelser 10,000 10,300 10,609 10,927 41,836 41,836 Information og kommunikation 9. Administrationsudgifter og anskaffelser 10,000 5,000 5,150 5,305 25,455 25,455 Transport 9. Administrationsudgifter og anskaffelser 15,000 15,300 15,759 16,232 62,291 62,291 Opstartsworkshop 11. Evaluering/konferencer/rapporter 8,000 8,000 8,000 Forretningsførerdeltagelse i Styregruppe (4 timer 4 gange 6. Administrativ årligt a 531,25 bistand kr.) fra boligorg. 8,500 8,670 8,843 9,020 35,034 35,034 Adm. bistand BDK afdelingskontor (1 time ugt. A 325 kr.) 6. Administrativ bistand fra boligorg. 14,950 15,249 15,554 15,865 61,618 61,618 Sparring BDK's udviklingsafdeling ( 2 timer ugt.a 531,25 7. kr) Konsulentbistand fra boligorg. 48,875 49,853 50,850 51, , ,444 Sparring BDK's afdelingskontor (1 time ugt.a 531,25 kr)7. Konsulentbistand fra boligorg. 24,437 24,926 25,424 25, , ,720 Netværkskoordinator: Administrativt arbejde, kurser, erfa og konferencer 2. Anden løn eskl. Pension, arbejdsmarkedsbidrag mv. 75,545 82,264 83,910 85, , ,307 Pension m.v. 4. Pension, arbejdsmarkedsbidrag mv. anden løn 10,761 14,105 14,528 14,785 54,179 54,179 Netværkskoordinator: Opstartsfase 2. Anden løn eskl. Pension, arbejdsmarkedsbidrag mv. 53,961 53,961 53,961 Pension m.v. 4. Pension, arbejdsmarkedsbidrag mv. anden løn 7,686 7,686 7,686 Brobygger: Administrativt arbejde, kurser, erfa og konferencer 2. Anden løn eskl. Pension, arbejdsmarkedsbidrag mv. 54,235 58,760 59,935 61, , ,062 Pension m.v. 4. Pension, arbejdsmarkedsbidrag mv. anden løn 7,933 10,298 10,591 10,775 39,598 39,598 Brobygger: Opstartsfase 2. Anden løn eskl. Pension, arbejdsmarkedsbidrag mv. 32,541 32,541 32,541 Pension m.v. 4. Pension, arbejdsmarkedsbidrag mv. anden løn 4,760 4,760 4,760 I alt 795, , , ,292 2,319,552 1,526, , , Børn, unge og familie Oplægsholdere 10,000 10,200 10,404 10,612 41,216 21,216 20,000 Forplejning 32,000 32,640 33,293 33, , ,891 Aktivitetsmidler 15,000 15,300 15,606 15,918 61,824 61,824 Frikøb af kommunale timer (100 timer pr. år a 450 kr.) 45,000 45,900 46,818 47, , ,472 Medarbejderudgifter Brobygger 130, , , , , , ,374 Pension m.v. 19,040 30,895 31,774 32, , ,033 Medarbejderudgifter Netværkskoordinator 86,338 94,016 95,897 97, ,066 48, ,679 Pension m.v. 12,298 16,120 16,604 16,897 61,919 61,919 Familienettet 2. Forældre og læring/inddragelse 39% 136,469 42% 175,856 42% 179,547 42% 183,081 Skole og fritidsformidling 10. Vejledningstilbud 61% 213,370 58% 245,494 58% 250,653 58% 255,599 (Vælg aktivitet) (Vælg aktivitet) I alt 100% 349, % 421, % 430, % 438,679 1,640, , , , Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Ejendomsfunktionærtimer ( 3 t.pr.uge i 46 uger pr. år a 220 kr) 34,320 35,006 35,707 36, , ,454 Aktivitetsmidler 35,000 15,000 15,300 15,606 80,906 80,906 Medarbejderudgifter Netværkskoordinator 107, , , , ,582 63, ,374 Pension m.v. 15,372 20,150 20,755 21,122 77,399 77,399 Tag teten 2. Jobparatgørelse 100% 192, % 187, % 191, % 195, (Vælg aktivitet) I alt 100% 192, % 187, % 191, % 195, , , , , Beboernetværk, inddragelse og demokrati Aktivitetsmidler 25,000 30,000 30,600 31, ,812 80,374 36,438 Eksterne rådgivere/kunstnere/håndværkere 15,000 10,000 10,200 10,404 45,604 45,604 Medarbejderudgifter Brobygger 21,694 23,504 23,974 24,453 93,625 93,625 Pension m.v. 3,173 4,119 4,237 4,310 15,839 15,839 Medarbejderudgifter Netværkskoordinator 129,506 70,512 71,923 73, , ,302 Pension m.v. 18,447 12,090 12,453 12,673 55,663 55,663

41 Pop-up-aktiviteter 8. Frivillige beboere 74% 158,294 82% 122,602 82% 125,176 82% 127,650 Bedre Naboskab 13. Dialogskabende aktivitet 26% 54,526 18% 27,623 18% 28,210 18% 28, (Vælg aktivitet) (Vælg aktivitet)

42 I alt 100% 212, % 150, % 153, % 156, , ,194 15,839 80, , Udsatte grupper Forplejning 23,000 23,460 23,929 24,408 94,797 94,797 Aktivitetsmidler 15,000 15,300 15,606 15,918 61,824 36,824 25,000 Medarbejdertimer Brobygger 86,776 94,015 95,895 97, , ,500 Pension m.v. 12,693 16,477 16,946 17,239 63,356 63,356 Kaffestedet 2. Opsøgende boligsocial indsats 100% 137, % 149, % 152, % 155, (Vælg aktivitet) (Vælg aktivitet) I alt 100% 137, % 149, % 152, % 155, , ,477 25, Lokal evaluering Beboerundersøgelser 2 stk (BDK) 62,500 62, , ,000 I alt 62,500 62, , , Det Boligsociale Områdesekretariat 20% af den samlede bevilling 225, , , , , , ,000 Netværkskoordinator: tværgående aktiviteter 2. Anden løn eskl. Pension, arbejdsmarkedsbidrag mv. 58,760 59,936 61, , ,830 Pension m.v. 4. Pension, arbejdsmarkedsbidrag mv. anden løn 10,075 10,377 10,561 31,013 31,013 I alt 225, , , ,695 1,110,843 1,010, , Total 1,976,113 1,618,310 1,647,480 1,886,375 7,230,125 4,503,969 1,431, , , ,000 Balance Medfinansieringprocent #REF! #REF! Samlet lønudgift Netværkskoordinator 399, , , ,032 Pension mv Netværkskoordinator 56,877 62,466 64,340 65,477 Samlet lønudgift Brobygger 325, , , ,800 Pension mv Brobygger 42,839 61,790 63,548 64,648

43 Indsatsområde 1. Børn, unge og familie 2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv 3. Beboernetværk, inddragelse og demokrati 4. Sundhed Aktivitet (Vælg aktivitet) 1. Familieskoler 2. Forældre og læring/inddragelse 3. Fritidsaktiviteter i boligområdet 4. Introduktion til foreningslivet 5. Rollemodelsprojekt med fokus på rollemodellernes 6. Rollemodelsprojekt udvikling med fokus på berørte 7. Mentorordning beboeres udvikling 8. Værested/klub med bemanding 9. Værested/klub uden bemanding 10. Vejledningstilbud 11. Dialogskabende aktivitet 12. Andet (Vælg aktivitet) 1. Beskæftigelse 2. Jobparatgørelse 3. Fremskudt kommunal beskæftigelsesindsats 4. Erhverv med boligsocial involvering 5. Vejledning om ungdomsuddannelser 6. Fritidsjobvejledning 7. Lommepengeprojekter 8. Lektiecafé/lektiehjælp 9. Rollemodelsprojekter med fokus på rollemodellernes 10. Rollemodelsprojekter udvikling med fokus på berørte 11. Mentorordning beboeres udvikling 12. Uddannelsesvejledning 13. Beboerambassadører med fokus på beboerambassadørernes 14. Dialogskabende aktivitet udvikling 15. Andet (Vælg aktivitet) 1. Beboerhuse/væresteder/klubber 2. Fester/traditioner/fællesspisning 3. Involvering af beboere i fysisk omdannelse 4. Vejledning af og boligområdet aktiviteter der understøtter 5. Beboeraktivitetspulje boligrenoveringer 6. Samarbejde og koordinering mellem flere 7. Udvikling aktører og styrkelse af ejendomsfunktionærers 8. Frivillige beboere kompetencer 9. Udvikling og styrkelse af beboerdemokrati 10. Introduktion til foreningslivet 11. Nabo-/beboerambassadører med fokus 12. Nabo-/beboerambassadør på beboerambassadørernes fokus på udvikling beboernes 13. Dialogskabende udvikling aktivitet 14. Andet (Vælg aktivitet) 1. Information om sundhed 2. Motion 3. Sundhedstilbud med kommunale medarbejdere 4. Vejledningstilbud 5. Sundhedsambassadører med fokus på beboerambassadørernes udvikling

44 6. Sundhedsambassadører med fokus på berørte 7. Ressourcebesparende beboers udvikling aktivitet (miljø) 8. Miljøambassadører med fokus på miljøambassadørernes 9. Miljøambassadører med udvikling fokus på berørte 10. Bedre beboeres affaldshåndtering udvikling og renholdelse 11. Information af udearealer om miljøforhold 12. Dialogskabende aktivitet 13. Andet 5. Udsatte grupper 6. Kultur og fritid 7. Image og kommunikation (Vælg aktivitet) 1. Særlig indsats mod udsættelser 2. Opsøgende boligsocial indsats 3. Sociale aktiviteter 4. Vejledningstilbud 5. Dialogskabende aktivitet 6. Andet (Vælg aktivitet) 1. Fester/traditioner/fællesspisning 2. Fritidsaktiviteter i boligområdet 3. Forskønnelse og brug af fællesarealer 4. Introduktion til foreningslivet 5. Kulturelle aktiviteter 6. Kultur- og fritidsambassadører med fokus 7. Kultur- på beboerambassadørernes og fritidsambassadører med udvikling fokus 8. Dialogskabende på berørte beboeres aktivitetudvikling 9. Andet (Vælg aktivitet) 1. Medarbejderdrevne informationstiltag 2. Beboerdrevne informationsaktiviteter 3. Eksterne informationsaktiviteter 4. Forskønnelse og renholdelse af fællesarealer 5. Tilflyttere 6. Nabo-/beboerambassadører med fokus på Nabo-/beboerambassadørernes udvikling 7. Nabo-/beboerambassadører med fokus på berørte beboeres eller det samlede boligområdes oplevelse af image 8. Dialogskabende aktivitet 9. Andet

45 Beskrivelse 1. Struktureret forløb med fokus på at styrke kompetencer til at være en velfungerende familie samt familiens mulighed for at tag 2. Aktiviteter med fokus på at styrke forældres kompetencer og handlemuligheder. 3. Aktiviteter i boligområdet, der understøtter beboernes involvering i sociale og kulturelle tilbud. 4. Inddragelse af beboerne i det eksisterende foreningsliv. 5. Aktivitet for børn og unge, hvor beboerne fungerer som rollemodeller for børn og unge med henblik på at skabe positive socia rollemodellens 6. Aktivitet for børn udvikling og unge, gennem hvor deltagelse. beboere fungerer som rollemodeller for børn og unge med henblik på at skabe positive social på 7. Vejledning boligområdets og kontakt og de berørte til en ressourceperson beboeres (og ikke med rollemodellernes) det formål at styrke udvikling. beboernes kompetencer ift. opdragelse og familie. 8. Væresteder med voksenopsyn, der har fokus på beboernes sociale samvær og styrkelse af netværk eksempelvis pigeklubbe 9. Væresteder uden voksen opsyn, der har fokus på beboernes sociale samvær og styrkelse af netværk eksempelvis pigeklubb 10. Vejledningstilbud eksempelvis åben vejledning og familierådgivning med udgangspunkt i forskellige temaer. 11. Aktiviteter, der bruges som middel/værktøj til at skabe kontakt til beboerne, med det formål at skabe en dialog mellem beboe sagsbehandlere, politiet m.v. 1. Kompetenceudvikling af unge og voksne gennem uddannelse, kurser, støtte og rådgivning. Fokus er at få deltagerne i beskæ 2. Kompetenceudvikling af unge og voksne gennem uddannelse, kurser, rådgivning og støtte, som kan styrke dem i at varetage 3. Kommunal job- og uddannelsesvejledning udført i boligområdet, hvor den sociale helhedsplan er medspiller. 4. Aktiviteter, der søger at fremme beboernes kompetencer som selvstændige erhvervsdrivende samt beboernes tilknytning til e 5. Indslusning og fastholdelse af unge i ungdomsuddannelser, eksempelvis igennem vejledning og støtte. 6. Aktiviteter, hvor de unge hjælpes til at komme i ordinært lønnet fritidsjob. 7. Ansættelse af børn og unge til at varetage opgaver, der gavner boligområdet, hvor arbejdsgiveren typisk er boligorganisation 8. Tilbud om lektiehjælp til børn og unge med fokus på børnenes faglige udbytte og motivation til at gå i skole. 9. Aktivitet for børn og unge, hvor beboerne fungerer som rollemodeller for andre beboere med henblik på at skabe positive soc hovedsageligt 10. Aktivitet for på børn rollemodellernes og unge, hvor udvikling beboerne gennem fungerer deltagelse. som rollemodeller for andre beboere med henblik på at skabe positive so hovedsageligt 11. Aktiviteter, på hvor boligområdets en erfaren person og de giver berørte sparring beboeres til en (og mindre ikke rollemodellernes) erfaren person om udvikling. forhold, der vedrører beskæftigelse og udd 12. Vejledning af beboerne i forhold til uddannelsesmuligheder, krav og netværk samt etablering af forløb, der hjælper beboerne 13. Inddragelse og uddannelse af beboere med henblik på videreformidling til andre beboere indenfor et specifikt emne, eksem beboerambassadørernes 14. Aktiviteter, der bruges udvikling som middel/værktøj ift. beskæftigelse til at skabe og uddannelse. kontakt til beboerne, med det formål at skabe en dialog mellem beboe sagsbehandlere, politiet m.v. 1. En fysisk ramme for aktiviteter, der styrker beboernes sociale samvær og netværksskabelse. 2. Arrangementer, der understøtter beboernes sociale samvær. 3. Aktiviteter, hvor beboerne inddrages i fysisk omdannelse af boligområdet. 4. Vejledning og aktiviteter, der støtter beboerne under renovering af områdets boliger. 5. Eksistensen af en økonomisk pulje, der støtter beboerdrevne aktiviteter. 6. Aktiviteter, der fremmer samarbejdsrelationer og beslutningstiltag mellem boligområdets forskellige aktører. Eksempelvis et u 7. Udvikling og styrkelse af ejendomsfunktionærers kompetencer i varetagelsen af sociale og beboerdemokratiske opgaver. 8. Rekruttering og fastholdelse af beboere i frivilligt socialt arbejde i boligområdet. 9. Aktiviteter, der udvikler og styrker beboerdemokratiet i afdelingen og mellem boligafdelinger. 10. Inddragelse af beboere i det eksisterende foreningsliv med fokus på at styrke beboernes demokratiske kompetencer. 11. Aktivitet, hvor beboere inddrages som ambassadører for godt naboskab og beboerengagement, og hvor de inddrager andre beboerambassadørernes 12. Aktivitet, hvor beboere egen inddrages udvikling. som ambassadører for godt naboskab og beboerengagement og hvor de inddrager andre hovedsageligt 13. Aktiviteter, på der boligområdets bruges som middel/værktøj og de berørte til beboeres at skabe (og kontakt ikke beboerambassadørens) til beboerne, med det formål udvikling. at skabe en dialog mellem beboe sagsbehandlere, politiet m.v. 1. Aktiviteter der informerer beboerne om forskellige emner indenfor sundhed. 2. Diverse motionsaktiviteter med henblik på øge beboernes fysiske aktivitet. 3. Sundhedsplejerske eller andet sundhedsfagligt personale, der vejleder beboerne i boligområdet. 4. Vejledning om motion, kost og sundhed. 5. Aktivitet, som inddrager beboere som ambassadører for sundhed, hvorved ambassadørerne tilegner sig viden om hensigtsm boligområdet. Fokus er hovedsageligt på sundhedsambassadørernes egen udvikling.

46 6. Aktivitet, som inddrager beboere som ambassadører for sundhed, hvorved ambassadørerne tilegner sig viden om hensigtsm boligområdet. 7. Aktiviteter, der Aktiviteten sætter fokuserer på at hovedsageligt nedsætte beboernes på boligområdets forbrug og og udgifter de berørte af eksempelvis beboeres (og vand, ikke varme sundhedsambassadørens) og elektricitet. 8. Aktiviteter, hvor udvalgte beboere inddrages som ambassadører for miljøet, hvorived ambassadørerne tilegner sig viden om er 9. Aktiviteter, hovedsageligt hvor på udvalgte miljøambassadørernes beboere inddrages egen som udvikling. ambassadører for miljøet, hvorigennem ambassadørerne tilegner sig viden Aktiviteten 10. Aktiviteter, fokuserer hvor beboerne hovedsageligt inddrages på boligområdets for at sikre en og bedre de berørte affaldshåndtering beboeres (og og ikke renholdelse miljøambassadørens) af udearealer. udvikling. 11. Aktiviteter, hvor beboerne informeres om forskellige emner indenfor miljø. 12. Aktiviteter, der bruges som middel/værktøj til at skabe kontakt til beboerne, med det formål at skabe en dialog mellem beboe sagsbehandlere, politiet m.v. 1. Hjælp til udsatte beboere, der er i fare for at blive opsagt fra deres lejemål, samt forebyggende arbejde mod udsættelser. 2. Opsøgende arbejde, hvor en boligsocial medarbejder/beboerrådgiver søger at komme i kontakt med særligt udsatte grupper 3. Netværksskabende aktiviteter og arbejde der søger at forbedre udsatte beboeres situation. 4. Hjælp til udsatte beboere med håndtering af dokumenter, kontakt til offentlige myndigheder og generel hjælp til dagligdagen o kommunen. 5. Aktiviteter, der bruges som middel/værktøj til at skabe kontakt til beboerne, med det formål at skabe en dialog mellem beboer boligselskabet, kommunale sagsbehandlere, politiet m.v. 1. Arrangementer, der understøtter beboernes sociale samvær 2. Aktiviteter i boligområdet, der understøtter beboernes involvering i sociale og kulturelle tilbud i deres fritid. 3. Aktiviteter, som involverer beboerne i vedligeholdelsen og forbedringen af fællesarealerne i boligområdet samt øger deres br 4. Inddragelse af beboerne i det eksisterende foreningsliv. 5. Kulturelle aktiviteter med fokus på øget oplysning om kultur og inddragelse af nye beboergrupper. 6. Aktivitet, som inddrager beboerne som ambassadører for kultur- og fritidsliv, hvorved ambassadørerne tilegner sig viden om Fokus 7. Aktivitet, er hovedageligt som inddrager på beboerambassadørernes beboere som egen for udvikling. kultur- og fritidsliv, hvorved ambassadørerne tilegner sig viden om e Aktiviteten 8. Aktiviteter, fokuserer der bruges hovedsageligt som middel/værktøj på boligområdets til at skabe og de kontakt berørte til beboerne, beboeres med (og ikke det fritidsambassadørens) formål at skabe dialog udvikling. mellem beboer sagsbehandlere, politiet m.v. 1. Informationsaktiviteter som primært varetages af en boligsocial medarbejder. 2. Aktiviteter, som involverer beboerne i formidlingen af diverse emner til boligområdet for eksempel gennem et beboerblad og 3. Arbejde, der søger at formidle positive historier om boligområdet i medier og at tiltrække udefrakommende til boligområdet. 4. Forskønnelse og renholdelse af fællesarealer med fokus på at styrke områdets image. 5. Aktiviteter, der har til formål at tiltrække og fastholde nye lejere til boligområdet. 6. Aktivitet, som inddrager beboere som ambassadører for boligområdets image og godt naboskab. Fokus er på beboerambass 7. Aktivitet, som inddrager beboere som ambassadører for boligområdets image og godt naboskab. Aktiviteten fokuserer hoved beboerambassadørens) udvikling. 8. Aktiviteter, der bruges som middel/værktøj til at skabe kontakt til beboerne, med det formål at skabe en dialog mellem beboer sagsbehandlere, politiet m.v.

47 Indsatsområde Projektorganisation Aktivitet (Vælg aktivitet) 1. Projektlederløn 2. Anden løn eskl. 3. Pension, arbejdsmarked 4. Pension, sbidrag arbejdsmarked 5. Kurser, mv. Projektleder sbidrag efteruddannels 6. Administrativ mv. anden e bistand 7. mv. løn fra boligorg. Konsulentbista 8. Ekstern bistand 9. fra boligorg. Administrations 10. Lokalleje udgifter 11. Evaluering/ og anskaffelser konferencer/ 12. Revision rapporter 13. Andet

48 Beskrivelse 1. Projektlederløn eskl. Pension, arbejdsmarkedsbidrag mv. 2. Anden løn eskl. Pension, arbejdsmarkedsbidrag mv. 3. Pension, arbejdsmarkedsbidrag mv. Projektleder 4. Pension, arbejdsmarkedsbidrag mv. anden løn 5. Kurser, efteruddannelse mv. 6. Administrativ bistand fra boligorg. 7. Konsulentbistand fra boligorg. 8. Ekstern bistand 9. Administrationsudgifter og anskaffelser 10. Lokalleje 11. Evaluering/konferencer/rapporter 12. Revision 13. Andet

49 Beregning af timeløn, medarbejdere Netværkskoordinator Nettoløn 37 timer 399, , , ,393 Nettotimeløn Pension m.v. 56,877 74,556 76,793 78,150 Pension m.v. pr. time Bruttoløn i alt 456, , , ,778 Bruttotimeløn i alt Brobygger Nettoløn 30 timer 325, , , ,800 Nettotimeløn Pension m.v. 47,599 61,790 63,548 64,648 Pension m.v. pr. time Bruttoløn i alt 373, , , ,683 Bruttotimeløn i alt

50 Bilag: 4.4. Helhedsplan Tibberupparken ENDELIG udgave november 2013.pdf Udvalg: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato: 27. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

51 Boligsocial helhedsplan for Tibberupparken Indhold Boligsocial helhedsplan for Tibberupparken Forord Resumé Baggrund beskrivelse af boligområdet og de sociale udfordringer Beboersammensætningen Udlejningssituationen Bygge- og renoveringssager Boligsociale problemer i Tibberupparken Kriminalitet og utryghed Uhensigtsmæssig brug af lejligheder og fællesområder Ringe deltagelse i beboerdemokratiet Socialt udsatte beboere Dårligt omdømme/image Vision og overordnede mål Indsatserne Børn, unge og familier Familienettet Skole og fritidsformidling Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Tag Teten Beboernetværk, inddragelse og demokrati Bedre naboskab Pop-up aktiviteter Udsatte grupper Kaffestedet Organisering og evaluering Organisation Evaluering Dokumentation af målopfyldelse og fremdrift Metodeevaluering Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen

52 1 FORORD Boligselskabet Nordkysten har i de seneste år været opmærksomme på, at udviklingen i afd. 6, Tibberupparken gik i den forkerte retning. De har derfor taget initiativ til såvel en omfattende fysisk renovering samt en boligsocial indsats. Samlet skal indsatserne bidrage til at løfte afdelingen, så den fremstår attraktiv og tryg. Byggesagen indledes i foråret 2014 og hensigten er, at den boligsociale indsats skal lette byggesagen og forebygge konflikter mellem folkene på byggepladsen og de mere udsatte beboere. Den boligsociale helhedsplan for Tibberupparken skal indgå i det boligsociale områdesekretariat for Helsingør, hvis nuværende bevilling udløber medio Der er afsat 20 % af budgettet i denne helhedsplan til finansieringen af dette. Områdesekretariatet skal i den nye bevillingsperiode stå for en række tværgående aktiviteter, der vil blive udviklet og beskrevet i starten af Aktiviteterne skal supplere de enkelte helhedsplaners aktiviteter på områder, hvor det giver mening at arbejde bredere og tættere på kommunen. Implementeringen i helhedsplanerne vil ske løbende, men senest med opstart i Beskrivelsen af de tværgående indsatser og områdesekretariatet i øvrigt vil blive lagt som bilag til denne helhedsplan, når den foreligger. 2 RESUMÉ Tibberupparken er et boligområde med en del udfordringer. En krævende beboersammensætning med en stor andel enlige forsørgere, mange indvandrere og efterkommere og en stor andel beboere, som er på offentlig forsørgelse, er blot nogle af disse udfordringer. Dertil kommer kriminalitet, uhensigtsmæssig brug af lejligheder og fællesarealer, ringe deltagelse i beboerdemokratiet, socialt udsatte beboere og et dårligt omdømme i nærområdet. Der er derfor taget initiativ til en boligsocial helhedsplan i Tibberupparken, der skal løbe fra Visionen for den boligsociale helhedsplan er, at gøre Tibberupparken til et attraktivt boligområde. Det skal være et boligområde, man er stolt af at bo i. Det skal være et sted, hvor man som beboer, har lyst til at gøre en indsats og bidrage med hvad man har og kan. Det skal være et område, hvor man kender hinanden, tager hånd om hinanden og har lyst til at være sammen på tværs af kulturer og generationer. Visionen for Tibberupparken skal nås via 4 indsatsområder: Børn, unge og familier Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, inddragelse og demokrati Udsatte grupper Indsatserne gennemføres af en Netværkskoordinator og en Brobygger. Den grundlæggende tanke er, at medarbejderne i helhedsplanen er facilitatorer for den forandring, der skal ske. Netværkskoordinatorens opgave bliver at skabe netværk internt og eksternt i afdelingen, 2

53 trække ressourcer til området og koordinere og støtte op om aktiviteter på tværs af målgrupper. Brobyggeren skal arbejde mere individuelt med afdelingens beboere. Medarbejderen skal stå for at bygge bro mellem de udsatte voksne og familier og de kommunale tilbud. Organiseringen af helhedsplanen er bygget op omkring to styrende og to udførende organer. Styringsniveauet består af en lokal styregruppe, der har ansvaret for at sikre fremdriften i helhedsplanen samt en styregruppe for områdesekretariatet. De har ansvar for at sikre den overordnede koordinering med Helsingør Kommune. På det udførende niveau findes det lokale projektsekretariat, hvorfra de to medarbejdere gennemfører indsatserne samt et centralt områdesekretariat for Helsingør, hvorfra ledelsen og evalueringen udgår. 3 BAGGRUND BESKRIVELSE AF BOLIGOMRÅDET OG DE SOCIALE UDFORDRINGER Tibberupparken består af ni treetagers bebyggelser, der blev taget i brug i Den rummer 264 lejemål, med 36 etrums, 108 torums, 36 trerums boliger og 84 firerums boliger. Disse boliger danner tilsammen rammen om 482 menneskers tilværelse. Desuden tilbyder afdelingen garager, fællesvaskerier, et nyere og forholdsvist stort beboerhus samt flere beboerlokaler og fælles motionsrum. Tibberupparken ligger tæt på supermarkedet Quick-Fakta og Espergærde Hallen. Derudover er afdelingen nabo til Tibberupskolen, hvor der er også er tilknyttet en SFO. 3.1 Beboersammensætningen De boligsociale nøgletal for Tibberupparken adskiller sig på en række punkter negativt fra Helsingør Kommune. Den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst i afdelingen udgør kr. i Dette er kr. lavere end i kommunen, hvor den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst udgør kr. Sammenlignet med Helsingør Kommune er der endvidere markant flere beboere i Tibberupparken på offentlig forsørgelse. Således er 20 % af alle beboere i Tibberupparken mellem 18 og 65 på førtidspension, hvor andelen i kommunen er 7 % 1, hvilket må siges at være en væsentlig forskel. En anden væsentlig forskel er andelen af passive kontanthjælpsmodtagere, som udgør 24,6 % af alle ledige i Tibberupparken og 14,3 % i kommunen. Det er endvidere kendetegnende for afdelingen, at 45 % af afdelingens børn vokser op med kun én forsørger, hvor det i 1 Udregnet på baggrund af antallet af førtidspensionister og antallet af beboere mellem 18 og 65 år. 3

54 kommunen kun er 21 %. Også andelen af indvandrere og efterkommere er markant større i Tibberupparken end i kommunen. 27 % af beboerne i afdelingen er af anden etnisk baggrund end dansk, hvorimod det i kommunen er 12 %. 72 % af indvandrerne og efterkommerne i Tibberupparken kommer fra europæiske lande uden for EU. Udvalgte nøgletal Tibberupparken Alle almene i Helsingør Helsingør Kommune Andel beboere over 65 år (2013) 12,7 % 20,9 % 21,0 % Andel beboere under 18 år (2013) 22,6 % 21,1 % 21,8 % Andel af indvandrere/efterkommere (2013) 27,0 % 24,2 % 11,6 % Børn/unge under 18 år med anden etnisk baggrund end dansk 2 (2013) 28,2 % 31,3 % 10,6 % Andel af børn med én forsørger (2013) 44,7 % 40,4 % 21,3 % Gennemsnitlig årlig personlig bruttoindkomst (2011) kr kr kr. Andel beboere med en årlig personlig bruttoindkomst under kr. (2011) 28,6 % 24,3 % 22,0 % Arbejdsstyrkens andel af alle beboere over 15 år (2011) 48,3 % 47,5 % 59,8 % Som det ses af ovenstående tabel og diagrammer, er afdelingen udfordret, både i forhold til det kommunale gennemsnit, men også når der sammenlignes med de øvrige almene boliger i Helsingør. 3.2 Udlejningssituationen Fraflytningsprocenten var i 2012 knap 21 %, hvilket er i den høje ende. I perioden 2007 til 2012 har fraflytningsprocenten været meget svingende, med en gennemsnitlig fraflytningsprocent på 15,84 %. Der er ingen tomgang i afdelingen, men det er et stort problem, at den generelt betragtes som en gennemgangsafdeling til de øvrige lejemål i boligselskabet. Dette skyldes primært et dårligt image, mange sociale udfordringer, 2 Andel ud af samlet antal børn i afdelingen 4

55 nedslidte bygninger, mange små boliger samt voldsomt stigende varmeudgifter på grund af dårlig isolering. Kommunen har boligsocial anvisningsret til 25 % af lejlighederne, og der er indført fleksibel udlejning i afdelingen. Huslejen steg pr. 1. september 2012 med 3,2 % og ligger nu på 664,59 kr. pr. m 2 /år, hvilket er lavt sammenlignet med andre lignende almene boliger i kommunen 3. Den gennemsnitlige husleje vil efter renoveringen være 975 kr. pr. m 2 /år. 3.3 Bygge- og renoveringssager Tibberupparken er et typisk betonelementbyggeri fra sidst i 1960 erne. Det har desværre vist sig, at bygningselementerne ikke holder så længe som forudset, hvorfor der er udarbejdet en fysisk helhedsplan for renovering af afdelingen. Helhedsplanen er vedtaget på afdelingsmødet og gennemføres i perioden juni Dette vil omfatte renovering af facader, klimaskærm, tag og altaner, sammenlægning af lejemål, forbedret tilgængelighed, nye tagboliger, energibesparelser samt renovering af fællesarealer. Renoveringen medfører endvidere, at antallet af lejemål reduceres til 240. Renoveringen af Tibberupparken skal give afdelingen et løft og skabe mere tidssvarende boliger, som også matcher fremtidige beboeres ønsker. Dermed fremtidssikres afdelingen, hvilket fordrer en mere blandet og ressourcestærk beboersammensætning. 3.4 Boligsociale problemer i Tibberupparken Boligafdelingen står i dag med en række udfordringer, som vi gerne vil arbejde med i den boligsociale helhedsplan: KRIMINALITET OG UTRYGHED Kriminalitet, uro og ubehagelige episoder er jævnligt et problem i Tibberupparken. I perioden 2009 til 2012 var der 43 anmeldelser af tyveri og 23 anmeldelser af indbrud. Der var desuden 23 anmeldelser vedrørende færdsel, 12 anmeldelser for husspektakler og 7 anmeldelser for vold. Derudover var der 8 anmeldelser af mistænkelige forhold, 7 anmeldelser af hærværk, 6 anmeldelser om musik til ulempe og 5 anmeldelser af hhv. uro/uorden samt vedrørende lov om euforiserende stoffer. Der har i perioden desuden været 6 anmeldelser vedr. personer som er syge og hjælpeløse. I hele perioden har der været 224 anmeldelser i afdelingen, med en stigende tendens de sidste to år. 4 Der er i afdelingen en gruppe af beboere, der udviser en grænseoverskridende og truende adfærd, hvilket tilsammen med kriminaliteten skaber utryghed og konflikter beboerne imellem. Særligt er der udfordringer om eftermiddagen og aftenen UHENSIGTSMÆSSIG BRUG AF LEJLIGHEDER OG FÆLLESOMRÅDER Der er blandt nogle grupper i afdelingen en manglende forståelse for andre og en manglende lyst og evne til at tage hensyn til hinanden og til de fælles omgivelser. Samtidig er der en andel af beboerne, der misligholder deres lejligheder og bruger inventaret forkert med store omkostninger til følge. 3 Vapnagård (685 kr./m 2 /år), Nøjsomheden (768 kr./m 2 /år), Borupgård 1 (818,72 kr./m 2 /år) og Borupgård 2 (829,86 kr./m 2 /år) i Der gøres opmærksom på at disse tal er anmeldelser og ikke sigtelser og domme. Det er desuden muligt, at den samme hændelse fremgår flere gange, hvis flere personer har foretaget anmeldelse. 5

56 3.4.3 RINGE DELTAGELSE I BE BOERDEMOKRATIET Kun en lille kerne af beboerne deltager i fællesaktiviteter og afdelingsmøder. Det kan derudover være svært at få besat posterne i afdelingsbestyrelsen. Det er et problem, fordi det manglende engagement i det fælles sociale og politiske liv også medfører manglende kendskab til hinanden og dermed også en lavere grad af tolerance og tillid. Det øger samtidig ligegyldigheden over for hinanden og overfor de fælles faciliteter SOCIALT UDSATTE BEBOE RE Afdelingen rummer en del beboere, som på den ene eller anden måde kan karakteriseres som udsatte. Det gælder både enlige med psykiske lidelser og/eller misbrug og familier med et flertal af udfordringer i form af arbejdsløshed, misbrug, dårlig økonomi og ringe integration. I flere tilfælde er kommunen blevet underrettet om omsorgssvigt og beboere blevet anmeldt til SKAT. Det er problematisk for afdelingen, hvis disse beboere ikke får den fornødne hjælp, fordi det skaber utryghed blandt de øvrige beboere. Det kan desuden have økonomiske konsekvenser for afdelingen i form af huslejerestancer, store fraflytningsregninger, mislighold af boliger og hærværk på fællesfaciliteter DÅRLIGT OMDØMME/IMAGE Tibberupparken har et meget dårligt ry i Espergærde og opfattes som et boligområde for udsatte borgere. Det gør at ventelisten bliver tynd og det kan på sigt skabe økonomiske vanskeligheder for afdelingen. Derfor er det vigtigt at den offentlige diskurs omkring Tibberupparken ændres, for at sikre at almindelige velfungerende boligsøgende oplever afdelingen som en potentiel mulighed, når de vælger bolig. 3.5 Vision og overordnede mål Vision Visionen for Tibberupparken er, at beboerne i afdelingen er stolte af deres boligområde og hver dag har lyst til at bidrage med hvad de har, for at gøre Tibberupparken til et godt sted at bo. Den interne stolthed skal smitte af på det eksterne image og gøre Tibberupparken til et efterspurgt sted at bo. Mål De overordnede mål for den boligsociale helhedsplan er: - At opbygge et stærkt lokalt netværk omkring de udsatte beboere - At forebygge hærværk og mislighold af fællesarealer og boliger - At øge deltagelsen i beboerdemokratiet og øvrigt frivilligt arbejde i afdelingen - At der tages initiativ til og bakkes op om fælles aktiviteter i afdelingen på tværs af etniske grupper, social status, alder og køn. - At forebygge at børn og unge i afdelingen ender i kriminalitet - At børn og unge i afdelingen kommer i uddannelse og job - At bidrage til at den fysiske helhedsplan forløber uden meromkostninger, som følge af udfordringer med de socialt udsatte beboere 6

57 4 INDSATSERNE Den grundlæggende tanke er, at medarbejderne i helhedsplanen er facilitatorer for den forandring der skal ske. Medarbejdernes job bliver at styrke det professionelle netværk og beredskab omkring de udsatte beboere i afdelingen og at understøtte et større engagement i afdelingens sociale liv, for på den måde at sikre en positiv form for social kontrol, der kan opretholde et fælles normsæt i afdelingen. Der har ikke tidligere været en boligsocial indsats i afdelingen og derfor er der indbygget en progression i aktiviteterne, således at det første halve år bruges på kortlægning af ressourcerne i området og opbygning af tillid og relationer til bestyrelse, beboere og de øvrige interessenter, der skal bidrage til at løfte området. Herefter igangsættes de egentlige aktiviteter lidt efter lidt. Medarbejdere Indsatserne gennemføres af en Netværkskoordinator og en Brobygger som ansættes på hhv. 37 og 30 timer. Netværkskoordinatorens opgave bliver at skabe netværk internt og eksternt i afdelingen, trække ressourcer til området og koordinere og støtte op om aktiviteter på tværs af målgrupper, dog med et særligt fokus på børn og unge. Medarbejderen skal kunne køre processer, planlægge, gennemføre events og arrangementer og skal primært samarbejde med foreninger, erhvervsliv, klubber, bibliotek, medier, ungdomsklub, kunstnere o.a. Brobyggeren skal arbejde mere individuelt med afdelingens beboere. Medarbejderen skal stå for at brobygge udsatte voksne og familier til de kommunale tilbud og understøtte byggesagen i afdelingen. Brobyggeren samarbejder primært med de kommunale forvaltninger, kommunalt frontpersonale, institutioner og skoler i forhold til enkelt beboere/familier. Fysiske rammer Afdelingen har mange gode faciliteter til at understøtte sociale aktiviteter, og alle lokaler stilles til rådighed for helhedsplanens medarbejdere. - Aktivitetshus, der kan bruges til aktiviteter med mange deltagere - Lejligheder, der fraflyttes til permanent genhusning, som følge af renoveringen, kan bruges til aktiviteter af kortere eller længere tids varighed. Det har den fordel at de kan indrettes præcis til det brug man ønsker af og med brugerne selv og egner sig bedre end beboerhuset til aktiviteter for mindre grupper, hvor man gerne vil skabe en mere hjemlig stemning. De har samtidig fordelen frem for andre frie lokaler, at de ikke er beliggende i en kælder og at de har køkkenfaciliteter og toilet. Forbruget i lejligheden betales af helhedsplanen, mens huslejen betales som den ellers ville være blevet mens lejligheden stod tom. - Barnets Tarv, er 3 sammenhængene kælderlokaler, indrettet med thekøkken, borde og stole, sofagruppe og legetøj. Der er pt. ingen faste aktiviteter i lokalerne. Medarbejderne placeres i en fireværelses stuelejlighed, centralt i bebyggelsen. Her skal de, i de første to år, sidde sammen med de konsulenter, der skal sørge for genhusningen af beboere under byggesagen. 7

58 Opstartsfase Tibberupparken har ikke tidligere været omfattet af en boligsocial helhedsplan og derfor er der brug for, at der indledningsvis bruges nogle ressourcer på, at medarbejderne får et overblik over helhedsplanens målgrupper og på at gøre beboerne opmærksomme på helhedsplanen. Opstartsaktiviteterne gennemføres af medarbejderne i fællesskab. Gennem frivillighedsmodellen 5 afdækkes afdelingens ressourcer og interesser i forhold til at løfte fælles aktiviteter og styrke beboerdemokratiet. Aktiviteten gennemføres sammen med den siddende afdelingsbestyrelse og skal videreføres som et dynamisk værktøj til at få et overblik over ressourcerne i afdelingen. Det skal følges op af, at medarbejderne i helhedsplanen og bestyrelsesmedlemmerne banker på alle døre og præsenterer sig og fortæller om hvad helhedsplanen kan, hvad der skal ske i afdelingen og inviterer til et fælles arrangement i aktivitetshuset, hvor bestyrelsens arbejde med frivillighedsmodellen præsenteres og der kan rekrutteres til de aktiviteter, bestyrelsen har foreslået at gennemføre. Sideløbende inviterer medarbejderne sig selv ud til relevante lokale interessenter og samarbejdspartnere og præsenterer projektet og mulige samarbejdsflader. For at formidle budskabet om helhedsplanen endnu bredere udarbejdes to infokort, der fortæller om hhv. Netværkskoordinatoren og Brobyggeren og de aktiviteter, der skal gennemføres i Tibberupparken. Infokortene skal bruges til såvel intern som ekstern præsentation af projektet, og kan uddeles til samarbejdspartnere og stilles op på ejendomskontoret og i vaskeriet, hvor beboerne kommer. Derudover vil helhedsplanen formidle sine aktiviteter via afdelingens Facebooksider, afdelingens hjemmeside samt det beboer-tv, der er ved at blive installeret i afdelingen. 4.1 Børn, unge og familier Problemkompleks Tibberupparken huser flere udsatte familier med både dansk og udenlandsk baggrund, en del af dem bestående af enlige mødre med børn. En del af børnene fra disse familier opholder sig meget ude på fællesarealerne uden opsyn, nogle af dem går meget lidt i skole og de færreste af dem deltager i det organiserede fritidsliv. Det betyder, at de har meget lidt kvalificeret voksenkontakt og meget svage sociale relationer til mere velfungerende børn og unge. Det fratager dem muligheden for at lære de sociale normer og regler, der gælder både i boligområdet, men også i samfundet generelt. Det er problematisk, fordi deres muligheder for at mestre et voksenliv med uddannelse og job reduceres og for boligområdet, fordi det resulterer i hærværk og småkriminalitet. Samtidig påvirker de udsatte familier også den sociale sammenhængskraft i området. Familierne kan knap få deres hverdag til at hænge sammen og har derfor heller ikke 5 Frivillighedsmodellen er udviklet af Boligkontoret Danmark. Modellen er et værktøj til at kortlægge afdelingens menneskelige ressourcer og koble dem til ønskede opgaver og projekter i afdelingen. Det er samtidig en metode til at skabe opmærksomhed omkring værdien af andre typer frivilligt arbejde end bestyrelsesarbejdet. 8

59 overskud eller selvtillid nok til at engagere sig i det fælles, hverken i boligområdet eller andre steder. Ofte har de også svært ved at vedligeholde deres lejemål og leve op til de husordensregler, der er for området. Det betyder, at der findes en masse uudnyttede menneskelige ressourcer i boligområdet, der ikke aktiveres, og at det lokale netværk, der potentielt kunne hjælpe familierne på vej til en bedre hverdag ikke opstår. Samtidig påfører det afdelingen store udgifter, når vedligeholdelsen halter. Derfor er der brug for at arbejde på at bryde de udsatte familiers isolation, hjælpe dem til at mestre deres hverdag og samtidig arbejde på at give børnene og de unge adgang til en kvalificeret voksenkontakt. Formål Formålet med aktiviteterne er, at de udsatte forældre i Tibberupparken bliver bedre til at mestre deres hverdag, således at de både får mere overskud til at støtte deres børn i forhold til skole, uddannelse og fritid og til at deltage i sociale netværk i og udenfor afdelingen. Formålet er desuden at understøtte de udsatte børn og unge i at få mere kvalificeret indhold i deres hverdag, hvor de både kan opnå den voksenkontakt de har brug for og opbygge sociale relationer til andre børn og unge. Mål - At de udsatte familier inklusiv deres børn er kendt, og der handles på deres situation - At de udsatte familier i højere grad deltager i, og bidrager til, det sociale liv i afdelingen - At skole og institutioner oplever at børnene fra de udsatte familier fungerer bedre i hverdagen - At udsatte børn og unge har fået et mere aktivt fritidsliv og en bedre trivsel i skolen Succeskriterier - Skole og fritidsinstitutioner vurderer at 60 % af børnene i målgruppen fungerer bedre i hverdagen end før indsatsens start og at samarbejdet med familierne er blevet bedre Aktiviteter 1. Familienettet 2. Skole- og fritidsformidling Medarbejderressourcer Indsatsområdets aktivitet 1 koordineres og gennemføres af Brobyggeren. Aktivitet 2 koordineres og gennemføres af Netværkskoordinatoren, som lokalt bindeled til den kommunale fritidspasordning. Forankring Forankringen af indsatsen vil primært ske i de professionelle såvel som lokale netværk der opstår igennem aktiviteterne. Forankringen vil desuden ske i kraft af, at målgruppen 9

60 gennem aktiviteterne har fået redskaber til selv at arbejde videre med deres liv, med hjælp fra de kommunale eller lokale parter de er kommet i dialog med gennem helhedsplanens aktiviteter FAMILIENETTET Problemkompleks Set fra boligområdet er der en oplevelse af, at de udsatte familier ikke altid får den hjælp de har behov for. Det er imidlertid en vanskelig opgave for den kommunale forvaltning at hjælpe de enkelte familier i det omfang de har behov for, fordi de ikke kan være til stede i boligområdet i hverdagen. Samtidig har de ikke nødvendigvis den tillidsrelation, der er nødvendig for at familierne åbner op omkring problemerne, fordi kommunale medarbejdere ofte bliver synonym med dem, der kan fjerne børnene eller tage kontanthjælpen. Samtidig er der behov for, at den helhedsorienterede indsats omkring familierne opprioriteres, da det er afgørende for indsatsens succes, fordi problemerne i familierne ofte relaterer sig både til jobsituation, børnenes mistrivsel, dårlig fysisk og psykisk sundhedstilstand, presset økonomi osv. Samtidig er der behov for, at familierne hjælpes helt konkret med at mestre deres dagligdag, så de får flere ressourcer til at indgå i fællesskabet i afdelingen og så de bedre bliver i stand til at opsøge den hjælp, de har brug for det rigtige sted. Det kræver, at der er nogle tilstede i boligområdet, der formår at vinde familiernes tillid, for kun på den måde kan det lade sig gøre at tage hul på at løse problemerne. Målgruppe Den primære målgruppe er afdelingens udsatte familier og sekundært alle afdelingens familier, der har interesse i at gøre brug af tilbuddene. Den umiddelbare oplevelse er, at der er 3 4 familier, der er synligt udsatte og som pt. udgør en udfordring for boligområdet. Det er dog nødvendigt med en grundigere kortlægning, som skal ske i samarbejde med Helsingør Kommunes AKT koordinator. Formål Formålet er, at der i helhedsplanperioden etableres nogle samarbejdsstrukturer der gør, at der hurtigt tages hånd om de udsatte familier så problemer med utilpassede børn og unge i boligområdet forebygges og børnenes muligheder i livet styrkes. Mål - At der er fastlagt en samarbejdsprocedure mellem den lokale administration og kommunen i forhold til hurtig indsats overfor udsatte familier - At de udsatte familier selv evner at bede om hjælp og at de ved hvor de skal henvende sig - At de udsatte familiers mestringsevne er øget - At de udsatte familier er blevet brobygget til relevante kommunale tilbud 10

61 Succeskriterier - Inden udgangen af 2015, er der udarbejdet en skriftlig samarbejdsprocedure med de relevante centre i Helsingør Kommune - Medarbejderen har inden udgangen af 2015 haft mindst én samtale med de familier, der betragtes som udsatte - Mindst 3 af de familier medarbejderen har haft samtaler med, er blevet knyttet til relevante kommunale eller private hjælpetilbud Indhold og praksis Aktiviteterne startes op i foråret 2014, når helhedsplanens opstartsfase er slut. Ressourcekortlægning af familierne For at få et overblik over målgruppen, laves en overordnet ressourcekortlægning af familierne i afdelingen. Kortlægningen skal laves i tæt samarbejde med sundhedsplejerske, skole, institutioner, ejendomsmesteren og Center for børn, unge og familier i Helsingør kommune under hensyntagen til de begrænsninger der følger af lovgivningen, herunder iagttagelse af reglerne om tavshedspligt mm. Temacafé for mødre Familienettet startes op gennem at invitere til en række lokale temacaféer for mødre, med forskellige temaer, såsom uddannelsessystemet, sundhed, teenagere og misbrug, foreninger og fritidsliv osv. Brobyggeren forventes selv at kunne stå for nogle af oplæggene, og derudover vil der blive hentet oplægsholdere fra det kommunale system og øvrige eksterne ressourcer. Temacaféerne er åbne for alle mødre og skal bidrage med viden, der kan være nyttig for en bred gruppe. Arrangementerne skal dog også fungere som en genvej til at danne sig et overblik over målgruppen og som platform for at komme i dialog med de udsatte mødre. Det er valgt at det er for mødre, fordi erfaringen er, at det hovedsageligt er dem der opsøger sådanne tilbud, og at der er nogle i den primære målgruppe, der holder sig væk, hvis der potentielt også kan komme mænd. Èn til én familiesamtaler Når der er dannet et tillidsforhold til mødrene åbnes der op for én-til-én samtaler med brobyggeren omkring familiens situation enten med moderen alene eller med begge forældre. Samtalerne har karakter af vejledning, og er ikke sagsbehandling. Samtalerne skal hjælpe familierne videre til de rette tilbud i det kommunale system, hvis det er nødvendigt, men skal også fungere som ventil for de frustrationer familierne har og som hjælp til at få system i hverdagen. I forbindelse med samtalerne udfyldes et opfølgningsskema, der både skal fungere som dokumentation, men også som værktøj til at følge, om der er progression i familiernes situation, og om der er fulgt op på aftaler og anbefalinger fra samtale til samtale. Oprettelse af samarbejdsstruktur 11

62 Sideløbende med det konkrete arbejde med familierne arbejdes der på, at få etableret en samarbejdsstruktur mellem afdelingen og Helsingør Kommune, der gør at der, på tværs af forvaltninger, hurtigt kan følges op på sager i de udsatte familier. Medarbejderressourcer Indsatsen styres og koordineres af Brobyggeren, der forventes at bruge ca. 10 timer ugentligt på aktiviteterne. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med Espergærde Bibliotek, Sundhed og forebyggelse i Helsingør Kommune, Espergærde Skole og SFO, Familierådgivningen og Børn og ungerådgivningen under Center for Børn, Unge og Familier i Helsingør Kommune og endelig med Center for Kultur, Plan og Erhverv. Der skal desuden samarbejdes med afdelingens ejendomsmester og afdelingskontoret i forhold til fremadrettet at sikre kommunikationsvejene til kommunen. Forankring Aktiviteten forankres i kraft af den samarbejdsstruktur, der opbygges i løbet af helhedsplanperioden. Når der ikke længere er en boligsocial medarbejder tilknyttet forventes kontakten til kommunen varetaget af ejendomsmesteren og afdelingskontoret SKOLE OG FRITIDSFORMIDLING Problemkompleks De udsatte børn og unge i afdelingen, har meget ringe støtte hjemmefra i forhold til at passe deres skolegang og indgå i det etablerede foreningsliv. Samtidig er der en større gruppe af børn og unge der ikke er decideret udsatte, men som vokser op med forældre uden uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet og med generelt få ressourcer. Det betyder at deres mulighed for at komme godt igennem deres skolegang og få et sundt fritidsliv er ringere end andre børn og unges. På kort sigt kan det give problemer i boligområdet med uro og uhensigtsmæssig adfærd, og på længere sigt er disse børn og unge i risikozonen i forhold til at havne uden uddannelse og i arbejdsløshed og i værste fald i kriminalitet. Målgruppe Målgruppen er børn fra år, der har udfordringer i skolen og som ikke, eller kun i ringe grad, er tilknyttet det etablerede fritidsliv. Der er ca børn i aldersgruppen, men det er ikke kendt, præcis hvor stor en andel, der er i målgruppen. Formål Helhedsplanen ønsker at motivere disse unge til sunde fritidsbeskæftigelser, dels gennem aktiviteter i afdelingen og dels gennem samarbejde med lokale klubber og foreninger. Samtidig skal børnene motiveres og støttes i, at passe deres skole, for at ruste dem til videreuddannelse og job senere i deres liv. Samtidig skal aktiviteten bidrage til at skabe sunde interesser for børn og unge, ved at fungere som isbryder til de lokale foreninger og tilbud. Det skal være med til at gøre, at 12

63 færre børn og unge bruger deres fritid planløst i boligområdet, med risiko for at blive fristet til involvere sig i småkriminalitet eller hærværk. Mål Målet med aktiviteten er at: - Børn der i dag ikke har tilknytning til det etablerede fritidsliv, bliver bekendt med de muligheder, der er lokalt i området - Færre børn bruger hele deres fritid på at hænge på afdelingens fællesarealer - Flere børn får fast tilknytning til en klub eller forening - Børnene får en mere stabil skolegang og klarer sig bedre Succeskriterier - Børnene i målgruppen trives, ifølge skolens trivselsmålinger, bedre i skolen end ved indsatsens start. - Skole fraværet blandt børnene i målgruppen er reduceret til gennemsnittet for alle børn på Espergærde Skole - Der udstedes minimum 10 fritidspas indenfor de første 3 år - Minimum 5 af fritidspasmodtagerne er overgået til normalt medlemskab efter tilskudsperiodens ophør. Indholdet og praksis Ressourcekortlægning af børn og unge Der laves indledningsvis en overordnet kortlægning af børn og ungegruppen, der skal synliggøre antallet og graden af udsathed blandt børn og unge. Kortlægningen skal laves i samarbejde med skole, SFO og klubpersonale samt SSPK og ejendomsmesteren i Tibberupparken. Kortlægningen gennemføres under hensyntagen til de begrænsninger der følger af lovgivningen, herunder iagttagelse af reglerne om tavshedspligt mm. Følgeordning lektiecafé Med udgangspunkt i det indledende kortlægningsarbejde identificeres den gruppe af børn, der har behov for at komme i lektiecaféen, men som ikke kommer der i dag. Dernæst søges de frivillige, der skal stå for følgeordningen og det opsøgende arbejde i familierne. Det er nødvendigt at der fra starten etableres et tillidsforhold mellem forældrene og de frivillige der varetager ordningen, så forældrene er trygge ved at sende deres børn af sted. Fra 2015 etableres selve følgeordningen, hvor frivillige kræfter fra afdelingen søges til at følge børn fra Tibberupparken til lektiecaféen på biblioteket, der foregår hver mandag eftermiddag. Der er et stykke vej at gå, og det er ikke sandsynligt at børnene særligt de yngste af dem selv går derhen. Der skal arbejdes med et opfølgnings- og belønningssystem for børnene, så de den vej rundt motiveres til at møde op og arbejde koncentreret. Det kan være i kraft af lidt godt at spise og drikke på ud- eller hjemturen, og en tur i biografen eller andre sjove oplevelser, når deres fælles resultat i skolen bliver bedre. Der skal også etableres relationer og aftaler med forældrene til børnene, så de føler sig trygge ved at sende deres børn af sted sammen med de frivillige. Aktiviteten indgår med forbehold for at skolereformen betyder at lektielæsningen på sigt integreres i skoledagen og dermed overflødiggør følgeordningen. 13

64 Op og af sted Der eksisterer i Helsingør Kommune et hold af Morgenfruer, der hjælper familier med at få deres børn op og af sted i skole. De er imidlertid meget ophængt og tilbuddet i Tibberupparken skal eksistere som et supplement til det så længe der er behov. Aktiviteten fungerer som en morgenordning for de familier, hvor der er problemer med at få børnene op og i skole til tiden. Familierne tilbydes at de kan få en sms, eller en opringning hver morgen, der hjælper dem til at komme op. Samtidig tilbydes de at børnene, gerne med en eller begge forældre, kan komme ned i Barnets Tarv en to gange om ugen og få morgenmad inden børnene sendes af sted i skole. Morgenmadstilbuddet kan desuden fungere som en uformel platform, hvor familierne kan mødes med hinanden og med Brobyggeren. Fritidspas Helsingør kommune har en etableret fritidspasordning, som tilbyder at betale op til 3000 kr. pr. barn i støtte til kontingent og udstyr over en periode på op til ét år. Således bliver den primære aktivitet i helhedsplanen at rekruttere børnene og hjælpe med at ansøge om fritidspasset, samt at støtte op om at fastholde børnene i aktiviteten. Som startskud arrangeres desuden to aktivitetsdage hen over forsommeren 2014, hvor børn og forældre i afdelingen inviteres til at komme ud og prøve forskellige sportsgrene og aktiviteter og møde foreningernes frivillige i hjemlige trygge rammer. Aktivitetsdagene gentages årligt i det omfang de første to blev en succes. Det har flere formål: - Medarbejderne kommer i kontakt med målgruppen - Der skabes opmærksomhed omkring fritidspasset - De yngre børn udenfor målgruppen introduceres til aktiviteterne Endelig vil aktivitetsdagene kunne give medarbejderne en fornemmelse af, hvilke børn der er i målgruppen og hvem der umiddelbart er klar til at deltage i foreningslivet, og hvem der ville have behov for mere støtte. Det er afgørende for projektets succes, at der er opmærksomhed omkring behovet for støtte, fordi det kan ødelægge oplevelsen for både barnet og foreningerne, hvis barnet ikke er klar til at indgå socialt på lige fod med de andre. Medarbejderressourcer Fritidspas- og lektiecaféordningen løftes primært af Netværkskoordinatoren, men i tæt samarbejde med Brobyggeren, der i kraft af indsatsen omkring de udsatte familier har relationen til forældrene. Det forventes at aktivitetsdagene tager sammenlagt to uger om året at planlægge og gennemføre og at Netværkskoordinatoren i snit bruger 8 timer om ugen på aktiviteterne i hele helhedsplanens løbetid. Op og af sted varetages af Brobyggeren, der forventes at bruge ca. 5 timer om ugen på aktiviteten. 14

65 Samarbejdsrelationer Lektiecaféordningen koordineres med Espergærde Bibliotek og opfølgningen på børnenes resultater skal ske i et samarbejde med Espergærde skole. Aktivitetsdagene arrangeres i samarbejde med lokale foreninger og fritidsvejlederen i SSPK sekretariatet i Helsingør Kommune, der står for fritidspasordningen, og også gerne med SSPK kontaktlærer og pædagog fra Espergærde skole og skolefritidsordning. Det løbende arbejde med at formidle fritidspas foregår i et tæt samarbejde med SSPKs fritidsvejleder. Forankring Følgeordningen til lektiecaféen kan forankres i det omfang, der fortsat er frivillige, der ønsker at gøre det. Op og af sted forankres i det nuværende hold af Morgenfruer i Helsingør Kommune, mens morgenmadstilbuddet kun kan fortsætte i det omfang nogle frivillige ønsker at drive det videre. Fritidspasordningen er allerede forankret i kommunen. I forhold til det opsøgende arbejde blandt Tibberupparkens børn og unge forventes det at blive varetaget af skolelærere og klubpersonale. 4.2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Problemkompleks En stor andel af de voksne i den arbejdsdygtige alder står i Tibberupparken udenfor arbejdsmarkedet og en endnu større andel har ingen anden uddannelse end grundskolen. Det betyder blandt andet, at de børn og unge, der vokser op i de familier, kan komme til at mangle den hjælp og vejledning der skal til, for at komme godt i gang med uddannelse eller job. Det giver dem en dårlig startposition, når de forlader folkeskolen og gør det sværere for dem at indgå i konkurrencen med andre unge på jobmarkedet. Formål Formålet med helhedsplanens beskæftigelsesindsats er, at hjælpe Tibberupparkens udsatte børn og unge med at bryde den sociale arv og få en god start på uddannelse og arbejdslivet. Mål - At de mest udsatte unge er blevet mere job- og uddannelsesparate - At flere unge i risikozonen, har fået og fastholdt et fritidsjob - At flere unge er startet på og holdt ved en ungdoms- eller erhvervsuddannelse Succeskriterier - 75 % af de unge, der ved indsatsens start ikke havde fritidsjob, men ønskede det har i 2017 fået og fastholdt et fritidsjob i min. 6 måneder % af de årige har gennemført min. 1. semester af en ungdoms- eller erhvervsuddannelse Aktiviteter Med udgangspunkt i anbefalingerne fra CFBU rapporten Unge på kanten startes aktiviteten op med, at medarbejderen danner sig et overblik over de unge i boligområdet og lærer dem at kende gennem en række aktiviteter, der ikke er nærmere planlagt. 15

66 Herefter igangsættes de mere målrettede tiltag, som igangsættes i starten af 2015 Medarbejderressourcer Aktiviteterne under uddannelse, beskæftigelse og erhverv drives af Netværkskoordinatoren, der forventes at bruge ca. 10 timer om ugen Forankring Arbejdet med de unge i forhold til uddannelse og beskæftigelse forankres hos UUvejledningen TAG TETEN Problemkompleks En mindre andel af de unge i Tibberupparken vil have meget svært ved at indgå i et ordinært fritidsjob eller på en uddannelse. De har ikke lært at begå sig socialt og har svært ved almindelige ting, som at møde til tiden og tage ansvar for de opgaver de er blevet sat til. De har brug for mere støtte end en almindelig arbejdsplads eller uddannelsesinstitution har ressourcer til, og har derfor brug for en prøveplatform, hvor de kan fejle og lære af det, uden at blive afskediget. Målgruppe Den primære målgruppe er særlig udsatte unge mellem 14 og 18. Der er ca. 30 unge i aldersgruppen, og ca af dem vurderes at være i målgruppen. Formål Formålet er at skabe en tryg og fleksibel ramme for, at særlig udsatte unge kan prøve af, hvad det vil sige at have et arbejde og tjene sine egne penge. Samtidig er formålet, at de unge ved at løfte nogle arbejdsopgaver i boligområdet, får en anden indsigt i, og respekt for, det arbejde, der gøres for at holde området pænt og rent. Derudover kan de være med til at skabe en kultur blandt de unge, omkring at holde orden og ikke ødelægge afdelingens ting. Endelig skal aktiviteten bidrage til, at de unge bliver set som andet end ballademagere og på den måde øge trygheden på tværs af generationer og etniciteter i boligområdet. Mål Målet er, at de unge efter at have deltaget i projektet kan sluses videre til et ordinært fritidsjob, og på den måde blive bedre rustet til uddannelse og job senere hen. Succeskriterier - Der er fra 2015 hele tiden 5 unge ansat i Tag Teten - De unge har hvert år udført minimum 30 lommepengejobs hver - Minimum 2 unge fra Tag Teten bliver hvert år sluset ud i et ordinært fritidsjob 16

67 Indholdet og praksis Aktiviteten er inspireret af en lignende aktivitet i helhedsplanen i Charlottekvarteret i Hedehusene, hvor områdets unge lønnes for at lave småopgaver i boligområdet og i de omkringliggende parcelhuskvarterer. De unge er en del af et hold, med selvdesignet logo, der er printet på t-shirts og på en minibus, kvarteret har investeret i. De er selv inddraget i at finde egnede opgaver og opgavetyperne og aftagerne udvides hele tiden. Væsentligt for aktiviteten er det, at de unge ikke må konkurrere med håndværkere eller andre fagfolk, men at de tilbyder at gøre det, som folk normalt ikke ville betale penge for. Lønnen betales af dem, der køber ydelsen, men udbetales til de unge gennem helhedsplanen. Således er det ikke helhedsplanen der bærer lønomkostningerne til de unge, med mindre det er et job udført for helhedsplanen. Forberedelse og relationsopbygning I helhedsplanens første år skal der dannes relationer til de unge gennem ad hoc aktiviteter, hvor Tag Teten tanken modnes sammen med de unge. Samtidig indledes der snakke med mulige arbejdsgivere, herunder ejendomsmesteren og byggelederen på renoveringsprojektet. I starten af 2014 udbydes 3-5 stillinger afhængig af, hvor mange arbejdsopgaver det er lykkedes at skaffe. De unge skal søge stillingerne og de aflønnes ud fra mindstelønnen for unge under 18 år. Der sættes penge af i budgettet til at udvikle logo og trykke t-shirts og evt. jakker. At de unge får en uniform er dels med til at give dem en identitet omkring deres arbejde, men er også med til at skabe tryghed, fordi det sender et signal til omgivelserne omkring, at de er på arbejde. Drift Fra 2015 er det primære i aktiviteten at sørge for kontinuerligt at have arbejdsopgaver til de unge i Tag Teten. Der skal desuden arbejdes målrettet med at gøre dem parate til at tage et ordinært fritidsjob. Der stiles efter, at de unge maksimalt skal være tilknyttet Tag Teten i et år inden de kommer videre, men det må bero på en vurdering af den enkelte unge. Samtidig er der en stor opgave i, at fastholde og motivere de unge i arbejdet og hjælpe dem med at ordne alt det praktiske omkring frikort, at oprette NEM-konto osv. Som er nødvendigt når man begynder at tjene sine egne penge. For at styrke relationen til de unge laves med mellemrum ture og arrangementer med dem. For også at styrke de unges kompetencer og motivation i forhold til uddannelse skal der indbygges et belønningssystem i Tag Teten. Jo større fremskridt i skolen, jo flere lommepengejobs. For at hjælpe de unge på vej skal der brobygges til lektiecaféen i ungdomsklubben Chillout, der hører under Espergærde Fritidscenter. Medarbejderressourcer Netværkskoordinatoren er tovholder på aktiviteten og det forventes at der bruges ca. 10 timer om ugen på aktiviteten. Samarbejdsrelationer Netværkskoordinatoren skal indgå i et samarbejde med SSPK, Espergærde Fritidscenter samt med ejendomsmesteren og byggepladslederen på renoveringsprojektet. Der forventes 17

68 desuden, at der udvikles langt flere samarbejdsrelationer i løbet af projektet, eksempelvis med omkringliggende villaejere og erhvervsdrivende. Forankring Aktiviteten forventes ikke umiddelbart at kunne forankres, fordi den kræver mange medarbejderressourcer, men effekterne skulle gerne forankres i form af flere positive rollemodeller i boligområdet, og i form af bedre muligheder for de unge, der har været igennem Tag Teten. 4.3 Beboernetværk, inddragelse og demokrati Problemkompleks Afdelingen er i nogle opgange udfordret af mange konflikter beboerne imellem og der er en generel mangel på forståelse for hinanden samt en mangel på respekt og omsorg for det fælles. Det smitter af i hele boligområdet og skaber utryghed og manglende lyst til at indgå i et fællesskab i boligområdet. Det viser sig blandt andet gennem den manglende tilslutning til beboerdemokratiet både i form af deltagelse i det årlige beboermøde, men også i form af manglende lyst til at stille op til bestyrelsen. Det viser sig også i høje fraflytningsprocenter, som peger på, at afdelingen for mange blot er et stop på vejen, og ikke et sted man ønsker at investere sin tid og kræfter i. Formål Formålet er, at øge den interne glæde ved at bo i Tibberupparken, og derved øge engagementet i afdelingens udvikling og i det fælles, herunder beboerdemokratiet. En forbedring af den interne stolthed og glæde skal på sigt også være med til at forbedre det eksterne image. Mål Målet er - at fraflytningsprocenten sænkes - at flere deltager i det årlige afdelingsmøde - at opbakningen til fælles aktiviteter i afdelingen øges Succeskriterier - at fraflytningsprocenten i 2017 er under 10 % - at minimum 25 % af husstandene er repræsenteret ved det årlige afdelingsmøde i årene 2015, 16 og At min. 25 % af husstandene er repræsenteret ved den årlige sommerfest i 2015, 16 og 17. Aktiviteter 1. Bedre Naboskab 2. Pop-up aktiviteter 18

69 Medarbejderressourcer Aktivitet 1 varetages af Brobyggeren og Netværkskoordinatoren i fællesskab og aktivitet 2 varetages primært af Netværkskoordinatoren. Forankring Aktiviteterne forankres i afdelingen med støtte fra afdelingskontoret BEDRE NABOSKAB Problemkompleks De konflikter der præger afdelingen, bunder blandt andet i den relativt høje andel af beboere, der på den ene eller anden måde ikke er integreret i samfundet og som har svært ved at indordne sig under de sociale spilleregler, der er nødvendige, når man bor tæt og skal deles om udearealer og faciliteter. Det bunder også i, at afdelingen huser flere socialt dårligt stillede familier, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen og har brug for hjælp til det, før de kan engagere sig i afdelingens sociale liv. Endelig hænger det også sammen med, at der er en lille kernegruppe, der kender hinanden, men ellers er kendskabet til hinanden meget lille, på trods af, at man bor tæt sammen, og deler mange ting. Konflikterne og oplevelsen af manglende respekt tærer på naboskabet og får det sociale kit til at smuldre, hvilket forstærker den manglende ejerskabsfølelse og tilknytning til boligområdet. Målgruppe Alle beboere Formål Formålet er at øge kendskabet til hinanden i afdelingen og på den måde gøre det sociale kit stærkere. Samtidig skal aktiviteten bidrage til at mindske konflikter og øge beboernes ressourcer, lyst og evne til at deltage i fælles aktiviteter. Det skal i sidste ende bidrage til et større ejerskab til afdelingen og det fælles. Mål Målet er - At bidrage til at beboere med en vanskelig hverdag får nemmere ved at mestre den og derved også få mere overskud til at tage hensyn til deres omgivelser. - At der bliver et større kendskab og dermed forståelse for hinanden på tværs af sociale skel, alder og etnicitet Succeskriterier - At antallet af naboklager og husordenssager er faldet i projektperioden Indholdet og praksis Postkort til din nabo 19

70 Da der bor mange forskellige familier i afdelingen, ønsker vi at søsætte et naboskabsprojekt i afdelingen, der er identisk med et projekt fra Haraldsgadekvarteret på Nørrebro. Vi vil fotografere og trykke unikke postkort med familierne i kvarteret, der fortæller en historie fra en nabo i afdelingen. Gennem billede på forsiden og tekst på bagsiden fortæller beboere at kendskab gir venskab. Den enkelte familie vælger selv, hvordan billedet skal tages og hvor, hvorefter postkortene trykkes professionelt, ligesom der er en professionel fotograf med på projektet. Projektet sætter fokus på naboskabet, og er sammen med de øvrige fælles aktiviteter i afdelingen med til at fortælle historien om, at Tibberupparken vil være et sted, hvor der er godt naboskab. Beboerrådgivning og konfliktmægling Aktiviteten kommer til at fungere som en løbende beboerrådgivnings og konfliktmæglerfunktion, hvor beboerne kan få hjælp og rådgivning omkring, hvor de kan gå hen med deres problemstillinger eller få hjælp til at løse en konkret konflikt. Der vil blive lagt vægt på at brobygge til eksisterende kommunale eller private tilbud og det skal således ikke forstås som en sagsbehandlerfunktion, om end der skal være en tæt kontakt til de kommunale instanser. Medarbejderressourcer Netværkskoordinatoren, skal stå for postkortudarbejdelsen og deltage i opstartsfasen. Det forventes at tage ca. 2 timer om ugen i gennemsnit i det første år, med ca. 40 timer koncentreret omkring postkortudarbejdelsen. Brobyggeren forventes at lægge ca. 2 timer, i gennemsnit, om ugen til beboerrådgivning og konflikthåndtering i hele projektperioden. Samarbejdsrelationer Brobyggeren samarbejder med ejendomsfunktionærer og afdelingskontoret, der kan henvise til Brobyggeren efter behov. Forankring Konflikthåndteringsfunktionen kan evt. forankres i BDK, som en ydelse til alle medlemmer. Postkortene er som udgangspunkt en én-gangs-aktivitet, som dog kan overvejes gentaget af afdelingsbestyrelsen senere POP-UP AKTIVITETER Problemkompleks Tibberupparken er præget af, at det er en mindre gruppe beboere, der driver, og deltager i, alle aktiviteter i afdelingen. Det er en udfordring for sammenhængskraften i området og kan have en negativ indflydelse på ansvarsfølelsen overfor det fælles, når man ikke kender hinanden. Det ses allerede i afdelingen i dag, hvor nogle opgange er meget velfungerende og velholdte og beboerne kender hinanden og laver ting sammen, mens andre opgange er præget af dårligt naboskab, med konflikter og større problemer med at holde opgangene pæne. Samtidig skal der igangsættes en stor renoveringsproces, der ofte afføder frustrationer, og hvor nogle positive aktiviteter kan fungere som en fælles ventil og samlingspunkt. 20

71 Målgruppe Målgruppen er alle beboere i Tibberupparken. Formål Formålet er at skabe positive samlingspunkter i renoveringsprocessen og på sigt øge beboernes tilknytning til afdelingen og dermed også ansvarsfølelsen overfor det fælles. Mål Målet er at kredsen af initiativtagere såvel som deltagere i fælles aktiviteter øges Succeskriterier - at mindst 2 nye frivillige årligt har taget initiativ til en pop-up-aktivitet - at mindst 30 deltager i hver pop-up aktivitet Indhold og praksis I de lejligheder der, i løbet af renoveringsprocessen, kommer til at stå tomme i forbindelse med, at beboerne genhuses, skal kunne bruges til forskellige pop-up aktiviteter arrangeret og gennemført af frivillige i afdelingen. Ideen kommer fra Aalborg Øst, hvor de, i forbindelse med en stor renovering, har lavet såkaldte kulturopgange. Startskuddet bliver den indledende proces omkring frivillighedsmodellen, hvor potentielle aktiviteter kan bringes på bane og frivillige identificeres. Tanken med aktiviteterne er, at de er brugerstyrede og af midlertidig karakter. Det kan være kreative værksteder for børnene, fællesspisning for enlige forældre, beboere der mødes om et bestemt projekt eller en interesse eller som et sted, hvor man inviterer kreative kræfter udefra til at komme og udfolde sig og give idéer til bebyggelsen. Medarbejderen vil dog også fungere som igangsætter og inspirator på aktiviteter, som en illustration af hvad mulighederne kunne være. Fotoprojekt Der lægges ud med at lave et fotoprojekt med de unge fra Tibberupparken i foråret 2014, der fortæller om Tibberupparken, set fra de unges perspektiv med fokus på tryghed/utryghed, smukt/grimt, godt/dårligt, forsider og bagsider. Projektet laves i samarbejde med en professionel fotograf eller kunstner. Billederne udstilles i en tom lejlighed, som de unge inddrages i at indrette til formålet. Fotoprojektet skal foruden at portrættere Tibberupparken, være en forløber for Tag Teten. Medarbejderressourcer Aktiviteten gennemføres af Netværkskoordinatoren, der forventes at lægge 10 timer om ugen i gennemsnit det første år, med ca. 60 timer koncentreret omkring fotoprojektet og 40 timer til opstartsworkshoppen. I projektets øvrige år anslås timeforbruget til 6 timer i gennemsnit om ugen. Samarbejdsrelationer Samarbejdsrelationerne vil opstå løbende med kunstnere, håndværkere og kulturinstitutioner alt efter aktiviteternes karakter. Der kan også samarbejdes med 21

72 Espergærde Bibliotek om at flytte enkelte af deres arrangementer ud i Tibberupparken, der kunne være spændene at prøve af i andre omgivelser. Forankring Aktiviteterne forankres i afdelingen. 4.4 Udsatte grupper Problemkompleks Tibberupparken huser en relativt stor andel af førtidspensionister og særligt gruppen af førtidspensionister under 40 år er overrepræsenteret både i forhold til Helsingør kommune men også i forhold til den almene sektor generelt og de øvrige helhedsplanområder i kommunen. Det kan være en indikator for en stor andel af udsatte beboere, og når det sammenholdes med medarbejdere og afdelingsbestyrelsens oplevelse af, at der er mange psykisk syge, misbrugere osv. i boligområdet, så kalder det på en indsats overfor netop denne gruppe. Problemstillingen for boligområdet opstår, fordi de psykisk syge beboere i deres dårlige perioder kan skabe utryghed. Der er også risiko for, at de udsatte beboere misligholder deres lejligheder til skade for både naboer, men også på sigt for afdelingens økonomi, i form af store fraflytningsregninger. Arbejdet med de udsatte grupper er også særligt aktuelt fordi, afdelingen står overfor en stor renovering, der for mange af de udsatte beboere vil forårsage utryghed og potentielt vil forstærke deres problemer. Erfaringer fra andre boligområder viser, at der kan være store udgifter og forsinkelser i byggesager forbundet med at udsatte beboere eksempelvis ikke vil lukke håndværkere ind, eller opfører sig truende overfor pladsfolkene. Formål Formålet med indsatsen er, at forebygge og forhindre uhensigtsmæssig adfærd og mislighold af lejemål gennem at øge de udsatte beboeres trivsel og mestringsevne. Samtidig er formålet, at bidrage til at byggesagen forløber smertefrit for både håndværkere og de udsatte beboere ved at sikre en tæt dialog med beboerne på den ene side og byggeledelsen på den anden side. Mål Målene for indsatsen er: - At de udsatte beboere på trods af deres personlige udfordringer, kan indgå i afdelingens sociale liv og formår at efterleve afdelingens fælles regler og normer, så der opnås en større tryghed i boligområdet. - At de udsatte beboere i højere grad mestrer det at bo, herunder at vedligeholde lejemålet, betale husleje og reagere på henvendelser fra boligselskab, ejendomsmester og byggeafdeling. - At byggesagen ikke forsinkes eller fordyres, som følge af, problemer med manglende adgang til lejemål eller trusler mod håndværkerne på byggepladsen. 22

73 Succeskriterier - At udgifterne til ekstraordinære udgifter som følge af mislighold ikke overstiger gennemsnittet i Boligselskabet Nordkysten. - At restancerne blandt beboerne i Tibberupparken ikke er større end gennemsnittet i Boligselskabet Nordkysten - At antallet af udsættelser ikke er større end gennemsnitligt for Boligselskabet Nordkysten - At der har været under 3 episoder med udsatte beboere i forbindelse med renoveringssagen, når den afsluttes i 2016 Aktiviteter 1. Kaffestedet KAFFESTEDET Problemkompleks De udsatte beboere giver anledning til problematikker omkring vedligeholdelse af lejemålene og larm og uhensigtsmæssig adfærd. Nogle af dem vil være kendt i det kommunale system, men der er også en sandsynlighed for, at der sidder psykisk syge beboere, der ikke er under behandling, og som kan være til risiko for sig selv og andre. Det er en udfordring for naboskabet og trygheden i afdelingen. Samtidig kan det erfaringsmæssigt give problemer i forbindelse med afdelingens renovering, hvor det kan være vanskeligt at få adgang til lejemålene eller hvor håndværkerne på pladsen udsættes for trusler og skældsord. Målgruppe Den primære målgruppe er de udsatte beboere herunder førtidspensionister med psykiske lidelser og/eller misbrug, samt ældre isolerede beboere. Antallet af personer i målgruppen fastsættes i en indledende kortlægning. Formål Formålet er at skabe en tryg ramme for at hjælpe for de mest udsatte beboere og dermed også tryghed for de øvrige beboere og dem der arbejder på byggepladsen. Samtidig er formålet at gøre de udsatte beboere bedre i stand til at mestre deres hverdag, herunder at vedligeholde deres lejemål og undgå gener for naboer og øvrige beboere. Mål Målet er at skabe en platform for at komme i kontakt med de mest udsatte, så det kan sikres, at de får den hjælp de har behov for og på sigt kan leve side om side med de øvrige beboere uden at være til gene. Succeskriterier - At Brobyggeren har været i kontakt med minimum 80 % af målgruppen - At mindst 40 % af målgruppen har deltaget i aktiviteten mindst én gang 23

74 Indhold og praksis Aktiviteten startes ud med, at Brobyggeren danner sig et overblik over målgruppen og gennem opsøgende arbejde begynder at opbygge relationer. I lokalerne Barnets tarv etableres løbende hermed et kaffested, hvor de primære målgrupper kan komme en dag om ugen hver især bare for at være eller hvis de har spørgsmål i forbindelse med byggesagen eller har brug for at snakke. Stedet kan også bruges som platform for mødet med målgrupperne af eksempelvis kommunale samarbejdspartnere eller byggesagens genhusningskonsulenter. Medarbejderressourcer Aktiviteten planlægges og drives af Brobyggeren. Medarbejderen forventes at bruge ca. 8 timer om ugen på aktiviteten Samarbejdsrelationer Der skal etableres et tæt samarbejde med Helsingør Kommune i forhold til et hurtigt beredskab omkring de psykisk syge og demente beboere, der har svært ved at klare sig selv. Brobyggeren skal desuden samarbejde med ejendomsmesteren, genhusningskonsulenterne og pladsledelsen på byggesagen. Forankring Aktiviteten i sig selv forventes ikke forankret, men i kraft af den brugerinvolvering der er bygget ind i projektet, forventes de relationer og samarbejder, der er opbygget at bestå ud over helhedsplanens levetid. 5 ORGANISERING OG EVALUERING 5.1 Organisation Organiseringen er bygget op omkring to styrende og to udførende organer. På styringsniveauet en lokal styregruppe, der har ansvar for at sikre fremdriften i helhedsplanen for Tibberupparken og styregruppen for områdesekretariatet, der har ansvar for at sikre den overordnede koordinering med Helsingør Kommune på det boligsociale område. På det udførende niveau et lokalt projektsekretariat, hvorfra indsatserne gennemføres og det centrale områdesekretariat for Helsingør, hvorfra ledelsen og evalueringen udgår. Organiseringen er illustreret nedenfor: 24

75 Boliggården Boligselskabet Nordkysten Helsingør Kommune Styregruppe Områdesekretariat Styregruppe Styregruppe Styregruppe Helhedsplan Vapnagaard Helhedsplan Nøjsomhed Helhedsplan Tibberupparken Styregruppen for Tibberupparken består af: Afdelingsbestyrelsesformanden i Tibberupparken Næstformanden i Boligselskabet Nordkysten Ejendomsmesteren i Tibberupparken Lederen af områdesekretariatet Helsingør Boligkoordinatoren fra Helsingør Kommune Kultur, Plan og Erhverv Forretningsføreren i Boligselskabet Nordkysten Konsulent fra Boligkontoret Danmark Styregruppens opgave er, at sikre at aktiviteterne gennemføres som beskrevet i helhedsplanen og indenfor den afsatte økonomi. Det er derudover styregruppens opgave at prioritere i helhedsplanens midler indenfor de beskrevne rammer og efter behov justere i prioriteringerne. Styregruppen skal også levere input til områdesekretariatets styregruppe i forhold til implementeringen af de kommende tværgående indsatser. Endelig er det styregruppens opgave at tilse, at helhedsplanen efterlever de beskrevne milepæle og succeskriterier og efter behov revidere disse. Organiseringen er beskrevet nærmere i den udarbejdede samarbejdsaftale, der ligger som bilag til denne helhedsplan. 5.2 Evaluering Ansvaret for evaluering af alle tre helhedsplaner samles i områdesekretariatet. 25

76 Det indbefatter følgende aktiviteter: DOKUMENTATION AF MÅLO PFYLDELSE OG FREMDRI FT Netværkskoordinatoren og Brobyggeren er begge ansvarlige for at dokumentere og registrere deres aktiviteter i henhold til de opstillede succeskriterier. Områdesekretariatet skal i samarbejde med medarbejderne ved indsatsens opstart udforme retningslinjerne og de nødvendige skabeloner til brug for registreringen. Områdesekretariatet er herefter ansvarlig for at sikre, at registreringerne indføres i Landsbyggefondens gældende indberetningssystem og for at følge op på eventuelle afvigelser fra det, der var indskrevet i helhedsplanen. Områdesekretariatet skal endvidere indhente al øvrig data og gennemføre de undersøgelser, der er nødvendige for at følge op på helhedsplanens succeskriterier. En gang årligt følges op i helhedsplanens styregruppe, hvor målopfyldelsesgraden gennemgås og evt. justeringer i milepæle og succeskriterier besluttes METODEEVALUERING Metodeevalueringen foregår som en løbende systematisk refleksion over aktiviteterne og de opnåede resultater. Det skal dels ske gennem faste reflektionssamtaler mellem områdesekretariatets leder og den enkelte medarbejder, gennem erfa-arbejdet i hhv. BLregi og Boligkontoret Danmark regi og endelig gennem statusnotater til både den lokale styregruppe og områdesekretariatets styregruppe. Områdesekretariatets leder er ansvarlig for gennemførelsen af samtalerne, for at statusnotaterne udarbejdes, samt for at styregruppen klædes på til at foretage de nødvendige justeringer i projektets aktiviteter undervejs. Derudover skal der fortsat afholdes en årskonference i områdesekretariatets regi, hvor alle involverede aktører fra boligorganisationer, kommune, politi etc. kan få lejlighed til at bidrage til en statusevaluering af indsatserne. 6 OVERORDNET TIDSPLAN/MILEPÆLSPLAN FOR HELE HELHEDSPLANEN Overordnet tidsplan er vedhæftet som bilag 26

77 Bilag: 5.1. UU-Øresund Årsberetning 2013.pdf Udvalg: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato: 27. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

78 ÅRET DER GIK Status på uddannelse og vejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-Øresund Fredensborg og Helsingør Kommuner

79 2 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Lidt data om UU-Øresund... 3 Data om de unge % målsætningen... 4 Søgemønster efter 9. og 10. klasse... 6 Den gymnasiale søgning fra 9. klasse... 7 Uddannelsesparathed... 9 Særlige uddannelsesveje - EGU & STU... 9 Vejledningsindsatsen Grundskole klasse klasse tilbud Overgangsmentorer årige Ungevejledningen Produktionsskole Specialvejledning Erhvervsmentorer Hvad har vi gang i? en projektoversigt Sæt skub i EGU WATCH - gruppevejledning Hotline for virksomheder Uddannelsesbazar Projekt Ungdomsuddannelse Projekt Fremtidens Valg og Vejledning Yderligere oplysninger... 16

80 3 Forord Dette er først udgave af en ny samling information fra UU-Øresund. Tidligere fik bestyrelsen tilsvarende informationer i forskellig form, men siden vores bestyrelse afskaffede sig selv med udgangen af 2011, har vi set et behov for at give et mere samlet billede af UU-Øresunds virke, som kan udbredes til en bredere målgruppe. Derfor dette skrift. Vi favner ikke alle spørgsmål og detaljer i denne første udgave der skal også være plads til udvikling men håber at give et billede af de vigtigste spørgsmål, når det handler om Vejledning af unge fra 7. klasse til 25 (29) år i forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i Fredensborg og Helsingør Kommuner Lidt data om UU-Øresund Jens Christy Centerleder Vi er samlet 29 vejledere, hvoraf 21 har fuldført mindst diplomuddannelsen i vejledning. 7 er i fuld gang og de fleste tæt på at afslutte. En enkelt stilling er i skrivende stund vakant. I administrationen arbejder 3 medarbejdere og ledelsen varetages af en centerleder og en souschef, som også udfører vejledningsopgaver. Vi har organiseret vejledningen i 6 team, hvoraf de fem dækker de to kommuner efter en geografisk opdeling. Det 6. team tager sig af en række specialopgaver i forbindelse med EGU (Erhvervsgrunduddannelsen), STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse også kaldet Ungdomsuddannelse for unge med Særlige Behov) samt specialskoler i vores område. De 5 geografisk opdelte team varetager den samlede vejlednings- og undervisningsopgave i det område de dækker: UEA-undervisning (Uddannelse- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) på kommunernes skoler fra klasse Vejledning i grundskolen fra kl på alle kommunale og på de private skoler, der ønsker det Vejledning og opfølgning af unge ml år, der ikke er i gang med en ordinær ungdomsuddannelse Vejledning af unge over 18, der ønsker vores hjælp og ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Uddannelsesvejledning af unge på offentlig forsørgelse i tæt samarbejde med kommunens jobcenter fra 2013 op til 29 år i Fredensborg Kommune. For at sikre den vejledningsfaglige udvikling i organisationen er den enkelte vejleder samtidig tilknyttet en af 3 faggrupper alt efter hvilke opgaver den enkelte varetager i sit team. Det drejer sig om grundskolevejledning og UEA-undervisning, unge og jobcentersamarbejde, samt specialområdet. Fysisk er vejlederne placeret på en folkeskole i området, på Ungecenteret i Fredensborg, eller på UU-Øresunds kontor i Helsingør. Vi er i stor udstrækning en virtuel organisation, hvor det fysiske møde kan være begrænset til vores fælles månedlige vejledermøde.

81 4 Data om de unge 95 % målsætningen UU s centrale opgave er at bidrage til opfyldelsen af visionen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år. Det bedste bud på, hvor tæt vi er på målet, findes i den såkaldte profilmodel fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Modellen er en prognosemodel, hvor flowet i det samlede uddannelsessystem et givet år, bruges til at fremskrive resultatet for de unge, der samme år forlader 9. klasse. Kilden er Danmarks Statistik, som først har valide tal efter 1½-2 år. Det senest behandlede år er derfor På grund af persondataloven har UU-centrene ikke adgang til data på unge, der er flyttet fra kommunen, og derfor kan vi ikke lave en lokal og retvisende statistik selv. [Kilde: MBU, profilmodel] Vi er ikke i mål endnu, men det går klart den rigtige vej i forhold til ungdomsuddannelser. I jagten på lokale og mere aktuelle tal for udviklingen har vi valgt at se på en udvalgt årgang (de 20 årige) og deres aktuelle uddannelsesstatus i januar. Baggrunden er at en del 20 årige faktisk har gennemført en ungdomsuddannelse og at fraflytningen endnu ikke er så massiv at vores egne tal bliver for misvisende. Udgangsmålingen er årgang 1992, der alle rundede 20 år i Diagrammerne på næste side viser disse unges uddannelsesstatus pr

82 5 [Kilde: UU-Øresund] Profilmodellen behandler også et andet element, som forventeligt får et større fokus fremover: Andelen af unge der får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne side af modellen favner således både de unge der ikke får en ungdomsuddannelse og de unge der kun får en studieforberedende ungdomsuddannelse. Kurven følger 95 % kurven, men niveauet er omkring 10 % lavere ifølge profilmodellen. [Kilde: MBU, profilmodel] Set i det perspektiv er Helsingør Kommunes udfordring lidt større end det fremgår af profilmodellens grundlæggende tal vedr. gennemført ungdomsuddannelse.

83 6 Søgemønster efter 9. og 10. klasse I 2013 søgte 1271 unge i kommunerne videre fra 9. klasse og 311 søgte fra 10.klasse. På de næste sider findes grafiske oversigter for søgemønsteret i perioden med indlagte tendenslinjer. For 9. klasse præsenteres både en samlet graf og en for hver kommune. For 10.klasse har vi kun en samlet oversigt. De lokale søgemønstre følger i store træk de landsdækkende tendenser med den gennemgående forskel at gymnasiefrekvensen ligger højere lokalt. I 2012 skete et markant fald i søgning til erhvervsuddannelserne (EUD) fra 9. klasse i Helsingør, som tidligere har ligget relativt højt. Til gengæld har de sidste 3 år budt på en stigende søgning til EUD fra 10. klasse. [Kilde: UU-Øresund og UNI-C] [Kilde: UU-Øresund og UNI-C]

84 7 [Kilde: UU-Øresund og UNI-C] [Kilde: UU-Øresund og UNI-C] Den gymnasiale søgning fra 9. klasse Nedenstående diagrammer viser hvilken gymnasial retning de unge, der går fra 9. klasse direkte i gymnasiet vælger. Som det fremgår, er det almene gymnasium (STX) aldeles dominerende i vores område. Til sammenligning er elevfordelingen mellem de 3 nævnte gymnasiale uddannelser for hele landet medtaget. Helsingør er en kommune med alle gymnasiale retninger tilstede indenfor kommunegrænsen. I Fredensborg skal de unge ud af kommunen for at finde et gymnasialt tilbud, hvis de ikke søger ind på det private almene gymnasium, Nordsjællands Gymnasium og Grundskole. Det er bemærkelsesværdigt at Helsingør ligger højere end Fredensborg, selv om Erhvervsskolen Nordsjælland tilbyder såvel handelsgymnasium (HHX) og teknisk gymnasium (HTX). Der er ingen forandring sket mellem de to år, vi har opgjort i UU-Øresund.

85 8

86 9 Uddannelsesparathed Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) blev indført første gang i 2011 i forbindelse med Ungepakke 2. Det er uddannelsesvejlederen i UU-Øresund, der vurderer den unges uddannelsesparathed på 3 parametre: De faglige, personlige og sociale forudsætninger hos den unge. UU-vejlederen skal foretage vurderingen i de tilfælde, hvor den unge søger en ordinær ungdomsuddannelse (EUD eller gymnasial) i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse. I de tilfælde, hvor uddannelsesvejlederen vurderer at den unge ikke er parat til den ønskede uddannelse, kan den unge bede den ønskede uddannelsesinstitution foretage en revurdering. Det er kun i de tilfælde, hvor såvel UU som ungdomsuddannelse siger nej, at den unge ikke kan starte. Når det sker laves en plan B i samarbejde med den unges vejleder. Tabellen nedenfor viser andelen af en årgang, der er vurderet ikke-uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse i marts, det pågældende år. Det samlede antal unge i tabellen er omkring 100 ud af en population på ca. 1800, der er blevet vurderet. Tallene siger i sig selv intet om forskellene fra år til år eller kommune til kommune eller om årsagerne. Særlige uddannelsesveje - EGU & STU Erhvervsgrunduddannelsen, EGU UU-Øresund driver EGU for begge kommuner og omfanget fremgår af nedenstående tabel. Alle tal er opgjort pr Erhvervsgrunduddannelsen, EGU Fredensborg Helsingør UU-Øresund A Antal i gang pr B Tilgang i perioden Ansøgere Optagne / nystartede C Afgang i perioden Gennemført Afbrud / Omvalg 2 6 8

87 10 Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU UU-Øresund er ansvarlig for indstilling og gennemførselsvejledning for unge på STU i begge kommuner. Omfanget fremgår af nedenstående tabel. Alle tal er opgjort pr Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Fredensborg Helsingør UU-Øresund A Antal i gang pr B Tilgang i perioden Ansøgere Optagne / nystartede C Afgang i perioden Gennemført Afbrud / Omvalg Vejledningsindsatsen Nedenfor er omtalt et udvalg af de opgaver, indsatser og udfordringer UU-Øresunds vejledere har arbejdet med i årets løb. Det er ifølge sagens natur ikke en fuldstændig oversigt over vores virksomhed. Grundskole klasse Det centrale omdrejningspunkt er en unges uddannelsesplan, som der arbejdes med fra 8. klasse. Når vejlederen skal vurdere den unges uddannelsesparathed sker det på grundlag af uddannelsesplanen, der indeholder den unges uddannelsesønske. Det grundlæggende arbejde er vejledningssamtaler med de unge. Det sker i 7. klasse, oftest i grupper. 2 vejledningssamtaler i 8. klasse og 1 i 9. klasse for samtlige unge. Elever med særlige vejledningsbehov får flere samtaler. Den nye skolestruktur i begge kommuner har betydet en tilpasning af vores indsats og for at styrke kontakten har vi oprettet et udskolingsforum for begge kommuner, hvor ledere og vejledere sammen drøfter overgangen til ungdomsuddannelse. Af centrale vejledningsaktiviteter skal nævnes intro-kurser i 8. klasse, hvor de unge er på besøg på flere ungdomsuddannelser efter eget valg. Det kombineres med en intens opfølgning fra vejlederne. Efterfølgende vurderes den unges uddannelsesparathed på baggrund af det foreløbige uddannelsesønske og der afholdes klassekonferencer med skolen. Her lægges en fælles plan for indsatsen i 9. klasse for de unge, der anses for ikke at være uddannelsesparate endnu. I 9. klasse gennemføres erhvervspraktik og brobygningskurser på ungdomsuddannelserne for udvalgte elever. Der arbejdes videre med uddannelsesplanen og i februar foretages den endelige parathedsvurdering, hvorefter den unge sender sin ansøgning. Som en særlig indsats underviser vejlederne fra 6. klasse i det obligatoriske emne, Uddannelses-, Erhvervs og Arbejdsmarkedsorientering, UEA, i folkeskolerne. En almindelig klasse modtager i den periode 72 lektioner fordelt over de 4 år.

88 11 Frederiksborgcenteret afholder hvert år i begyndelsen af oktober uddannelsesmessen Scor Fremtiden. De 5 nordsjællandske UU-centre er aktive medarrangører. Vores årlige uddannelsesaften blev af holdt i november på Kulturværftet i Helsingør. Forældre og unge i 9. og 10. klasse var inviteret. Ungdomsuddannelserne havde info-stande og der var mulighed for at tale med en UU-vejleder. Rapperen Hardeep indledte med et show om valgkompetencer og betydningen af uddannelse. Godt 500 unge med forældre deltog. En fyldt sal på Kulturværftet lytter til Hardeep Ministeriet for Børn og Undervisning gennemfører hvert år en brugerundersøgelse blandt afgangseleverne. I 2013 desværre midt i lockouten på skoleområdet. Undersøgelsen benchmarker UU-centrene i hele landet. (Kilde MBU)

89 12 (Kilde MBU) 10. klasse tilbud Fra august 2012 var 10.Klasseskolen Øresund ikke længere det eneste lokale tilbud. Ny lovgivning har åbnet muligheden for at 10. klasse kan gennemføres i tilknytning til en erhvervsuddannelse og Erhvervsskolen Nordsjælland åbnede i august et tilbud i tilknytning til den merkantile indgang. Forløbet har været en succes og fra august 2013 er yderligere åbnet et tilbud i tilknytning til bygge- og anlægsområdet. Samtidig åbnede nye tilsvarende tilbud i Hillerød, hvor også SOPU, Sundhed-Omsorg-Pædagogik, har åbnet 10. klasse tilbud. Set med vejledningsfaglige øjne er den stigende mangfoldighed en velkommen ny mulighed. Overgangsmentorer UU har en selvstændig forpligtelse til at støtte udsatte unge i selve overgangen til ungdomsuddannelse. I UU-Øresund løfter vi opgaven ved hjælp af frivillige mentorer. Den unges vejleder indstiller den unge og et udvalg bevilliger støtten. Vi har til vores store glæde aldrig savnet frivillige, der vil løfte opgaven. Det er normalt fordelt over ½ år placeret både før og efter starten på ungdomsuddannelsen. Vi har i 2013 iværksat omkring 30 forløb årige I 2010 besluttede folketinget, at unge under 18 har pligt til at være i uddannelse eller anden fornuftig aktivitet. Det er UU-centrene der følger de unge og hjælper med at komme i gang. Kommunerne har til gengæld pligt til at stille tilbud til rådighed for de unge, der ikke umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse eller finde et arbejde. Begge kommuner har derfor oprettet særlige tilbud målrettet unge, der endnu ikke er uddannelsesparate. I Fredensborg SUPERTANKER, der er organiseret under Jobhuset; i Helsingør KUP (Kommende- Uddannelses-Parat), der er organiseret under Helsingør Ungdomsskole. Der er UU-vejlederne, der fungerer som visitation til begge tilbud, når de møder unge i målgruppen. Vi kan samtidig se at et stigende antal unge under 18 begynder på almen voksenuddannelse, for at få samlet op på manglende skolekundskaber. Vi følger aldersgruppen meget tæt med månedlig statistik over aktuel uddannelsesplacering. Vi holder begge kommuner orienteret og det er med til at sikre et fast fokus på de relativt få mellem 3% og 6% - der ikke er i ordinær uddannelse. Alle der falder fra kontaktes indenfor 5 dage og har om muligt et nyt tilbud inden for den første måned. Ungevejledningen For unge mellem er uddannelsesvejledning et tilbud. Vi følger alle unge, der ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse og tilbyder jævnligt vejledning. Alle unge der falder fra på en ungdomsuddannelse kontaktes ligeledes umiddelbart efter afbrud. Vi arbejder

90 13 kraftigt på at få besked fra ungdomsuddannelserne inden den unge falder fra, så vi kan fokusere på omvalg i stedet for frafald. I begge kommuner bliver unge, der søger om offentlig forsørgelse i jobcenteret og endnu ikke har en ungdomsuddannelse også mødt af en UU-vejleder. I det seneste år er denne indsats udvidet på flere måder og i forbindelse med den kommende kontanthjælpsreform, bliver dette yderligere forstærket. I Fredensborg er etableringen af den nye ungeenhed i jobcenteret og jobhuset sket i meget tæt samarbejde med UU-Øresund. Vi har samtidig fået ressourcer til at vejleder unge op til 30 år. Vi har netop taget skridtet til at der på daglig basis er UU-vejledning til rådighed i jobhuset. I Helsingør har 3 politiske udvalg i fællesskab drøftet at samle og styrke vores eksisterende, mangeårige samarbejde mellem UU og jobcenteret, ved at etablere en samlet indsats i lejede lokaler på Erhvervsskolen Nordsjælland. Samtidig indstilles til byrådet, at UU også leverer vejledning op til 30 år i Helsingør. Ved siden af denne fælles indsats leverer UU-Øresunds vejledere også vejledning ude i flere boligområder i begge kommuner. Vi møder de unge på biblioteker o.a. i nærområdet. Produktionsskole For at blive optaget på en produktionsskole skal den unge målgruppevurderes af en uuvejleder. I UU-Øresund har vi et nært samarbejde med vores lokale produktionsskole Sundet. Vi samarbejder også med en lang række andre produktionsskoler i Region Hovedstaden. Specialvejledning Et stærkt prioriteret område, hvor kompleksiteten i vejledningen og nødvendigheden af individuelle og kreative løsninger er vigtig. På EGU-området er udfordringen i høj grad de samfundsmæssige konjunkturer, hvor kampen om praktikpladser er hård. Det er ikke blevet lettere at finde arbejdsgivere i den private sektor, der vil og kan løfte denne opgave og nedsættelse af det statslige tilskud fra 30,- til 14,- kr./ time i de første 7 måneder har ikke gjort det lettere. Vi finder i øjeblikket primært pladserne indenfor 2 fagområder det pædagogiske og det grønne. Begge steder med overvægt af offentlige arbejdsgivere. På STU-området har ny lovgivning fra august 2013 givet kommunerne flere muligheder for at styre optag og tilbud. Det er dog i praksis ikke væsentligt anderledes end de procedurer og visitationsformer, der hidtil har eksisteret i vores område. UU-vejledernes udgangspunkt er altid den unges behov og det kræver ofte at flere muligheder undersøges før det rigtige tilbud findes. Det sker naturligvis i samarbejde med den unge, forældre og de visiterende myndigheder. Erhvervsmentorer UU-Øresund har ekstraordinært i 2012 og 2013 finansieret en mentorordning, som udspringer fra Nordsjællands Håndbold. Et forsøgsprojekt under navnet Dygtige Unge er sat i ordinær drift fra juli Foreningen Nydansker fungerer som sekretariat og tanken er, at den unge mødes med en erhvervsmentor i 2-4 timer om måneden i en periode på 2-4 måneder. Målet er at den unge gennem mentorens netværk opnår praktikplads eller anden beskæftigelse. I de første 7 måneder af 2013 er 15 unge henvist til ordningen og 9 er kommet i gang med et mentorforløb.

91 14 Hvad har vi gang i? en projektoversigt Denne oversigt beskriver meget kort de særlige projekter store som små - vejledere fra UU- Øresund har været involveret i det forgangne år. En række udviklingsopgaver f.eks. skabelsen af nye ungeenheder i samarbejde med jobcentrene, eller deltagelse i udviklingsprojekter på de enkelte skoler - er ikke medtaget. Sæt skub i EGU 2.0 Gennem to år deltog UU-Øresund og Helsingør Kommune i et udviklingsprojekt finansieret og styret af KL og Ministeriet for Børn og Undervisning. Projektet afsluttedes med udgangen af Vores lokale mål var koncentreret om 2 områder: 1. At styrke uddannelses- og opkvalificeringselementet i vores EGU-forløb 2. At styrke det sociale netværk for de unge på EGU Projektet medførte et øget samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland om faglige kurser i tilknytning til uddannelsen. Vores egne undervisningsdele blev også udviklet, så de samtidig medvirkede til at opfylde det sociale formål. Vi havde ikke held til at opfylde et delmål, der handlede om at et forbedret tilbud på EGU, også kunne udnyttes til andre målgrupper og sker i nært samarbejde med andre aktører, som ungdomsskolen og produktionsskolen. Ideen lever dog videre også efter projektafslutning. WATCH - gruppevejledning Med inspiration fra Island udviklede to af vores vejledere i forbindelse med deres uddannelse et projekt, der havde til formål at styrke og udvikle gruppevejledningen i UU-Øresund. Der arbejdes med en udvalgt gruppe unge i et forløb over ca. 8 sessions. De vejledere, der har arbejdet med metoden er meget begejstrede og de deltagende unge har også for en stor dels vedkommende udtrykt meget positive vurderinger. Metoden indgår i den videre vejledningsfaglige udvikling i UU-Øresund. Hotline for virksomheder I samarbejde med Industriforeningen i Helsingør forsøgte vi at etablere en hot-line for virksomheder, der har unge i uddannelse. Projektet var udviklet i samarbejde med Håndværksrådet og var ganske simpelt. Hvis din virksomhed uddanner unge (typisk uddannelsesaftaler) og hvis du støder ind i problemer, som du eller erhvervsskolen ikke kan løse, er der hjælp at hente i kommunen. Kontakt UU-Øresund, så sikrer vi at du kommer den rigtige vej gennem det kommunale system og får den optimale hjælp vi kan tilbyde. Efter et lille år må vi konstatere at ingen virksomheder har haft brug for ordningen. Forklaringen ligger efter al sandsynlighed i for ringe indsats med kommunikationen ud til de berørte arbejdsgivere. Vi vil forsøge igen. Uddannelsesbazar I samarbejde med Integrationsrådet i Helsingør har vi for andet år i træk gennemført en meget vellykket uddannelsesbazar. De etniske foreninger og lokale grupper indgår i forberedelserne og sikrer at forældre med udenlandsk baggrund inviteres til bazaren. UU-Øresund har i samarbejde med andre UU-centre engageret UU-vejledere, der taler tyrkisk og arabisk. Det er det sproglige fællesskab, der er den afgørende succesfaktor. Forældrene kan få information om uddannelse i en fortrolig ramme, hvor alle kan forstå hvad der bliver sagt. Ungdomsuddannelserne har ligeledes deltaget, men det er mødet med de to-sprogede vejledere der har været afgørende. Vi gentager succesen i januar 2014 og håber at få tilbuddet bredt ud til forældre i Fredensborg Kommune.

92 15 Ministeren besøgt Uddannelsesbazaren i december 2012 Projekt Ungdomsuddannelse I samarbejde med Gribskov Kommune, KL og 23 andre kommuner i landet er UU-Øresund og vores to kommuner med i at udviklingsprojekt, der skal styrke samarbejdet mellem kommunerne og de lokale ungdomsuddannelser. I styregruppen for ungeindsatsen i Fredensborg og Helsingør blev fokus sat på erhvervsuddannelserne og de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser, HHX & HTX. Projektet arbejder i 4 spor, hvoraf det konkrete samarbejde omkring undervisning mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser er et af de centrale. Såvel ESNORD som SOPU har udviklet konkrete forløb, som folkeskolerne i vores område kan benytte. Et andet central spor bliver implementeringen af Garantiskole Nordsjælland, hvor vores område også bliver inddraget i de forsøg, der allerede er udviklet i Hillerød sammen med ungdomsuddannelserne der. Jobcentrene deltager i projektet, fordi vi også ser et behov for at styrke samarbejdet for de unge voksne i forhold til ungdomsuddannelserne og de lokale aktører. Projektet afsluttes med udgangen af 2013 Projekt Fremtidens Valg og Vejledning I samarbejde med Region Hovedstaden, Center for Ungdomsforskning, UU-København og UU- Tårnby har vi netop startet et 3 årigt forsøgsprojekt om udvikling af vejledning og udskoling. 3 skoler i vores område har meldt sig til at deltage. Der skal arbejdes med 3 forskellige undervisnings- og vejledningsforsøg i samarbejde med forskere fra CEFU. Projektet afsluttes i 2016.

93 16 Yderligere oplysninger Kontakt UU-Øresund Rasmus Knudsens Vej Helsingør Mail: Web: September 2013

94 Bilag: 6.1. Status på 3 kvartal 2013 Udvalg: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato: 27. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

95 Status på beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal