Trivsel og stress på skemaet

Transkript

1 Trivsel og stress på skemaet - Når stress rykker ind i klasseværelset Oplæg til: Børn & Unges Sundhed, Konference Nordkraft sep Freja Filine Petersen Ph.d.-stip., DPU, Århus Universitet & Center for Psykisk Sundhedsfremme, Københavns Universitet frfp@edu.au.dk

2 Indhold Stress blandt unge Hvad er stress? Bio-psyko-sociale symptomer Unges oplevelser af stress i forbindelse med skole Stress og forebyggelse i skole og undervisningen

3 Stress blandt Unge

4 Ungdomstid Større sårbarhed Udvikling af identitet (Fallin, Wallinga & Coleman, 2001; Smith & Carlson, 1997) Udvikling af Selvforståelse (Illeris, Katznelson, Nielsen mfl., 2009; Shapka & Keating, 2005; Spaten mfl., 2010) Højere aktivitet i limbiske system ved følelsesmæssige situationer Social-affektive udvikling Peers (Sebastian, C. mfl. 2010; Konrad, K. mfl. 2013) Større konsekvenser for unge end for voksne, eksempelvis mht. at øge risikoen for udvikling af psykisk sygdom (Compas, Conner-Smith, Saltzmann mfl, 2001, Review Psychological Bulletin). Trivsel hænger sammen med læring, sundhed og adfærd (Bjørn Holstein)

5 Stress blandt unge i tal Første gang i 7 år en stigning i antallet af unge der frafalder uddannelse (Arbejdsbevægelsens erhvervsråd, 2015). Andelen af unge imellem der oplever alvorlig stress steget med knap 5% siden 2010 (Den Nationale sundhedsprofil, 2018). Blandt 3481 unge mellem år svarer 21 % at de ofte føler sig stressede (Nielsen & Sørensen, 2011, Center for Ungdomsforskning) 30 % af pigerne og ca. 20 % af drengene blandt de årige havde mindst et psykosomatisk symptom dagligt (ondt i maven, hovedet eller ryggen, svimmel-hed, svært ved at sove eller havde taget piller) (Rasmussen, Pedersen & Due, Skolebørnsundersøgelsen, 2014). Blandt 5029 danske gymnasieelever oplever 19% dagligt at føle sig presset, 11% oplever koncentrationsbesvær og 9% oplever søvnproblemer (Danske gymnasieelevers sammenslutning, 2013). Ved test af g. Klasser på to gymnasier havde eleverne gennemsnit på 17, 5 på PSS det er bekymrende højt i forhold til befolkningsgennemsnit på 11 (Jensen, 2017).

6 Hvad er stress?

7 Stress er en reaktion på belastning

8 Stop jagten på endegyldig definition Arbejdsrelateret-stress Socio-økonomisk-stress Familiær-stress Posttraumatisk-stress Uddannelses-stress Sygdomsrelateret-stress Ledigheds-stress

9 Belastning i kontekst og på kontinuum Stress-definitioner har historisk bevæget sig mod større kontekstualitet Neuro-endokrint respons Coping-strategier, personlighed Kontekst-individ-interaktioner Mening og eksistentielle lag, fx retfærdighed Forskel på God stress og Dårlig stress - Dårlig stress handler derfor om en belastningsgrad Efter en større grad af overbelastning, vil der opstå nogle reaktioner (symptomer) Reaktionerne har fællestræk på tværs af årsager vi kan observere særlige dimensioner, som skal behandles kontekstuelt Balance mellem krav og ressourcer

10 Bio-Psyko-Sociale symptomer på stress

11 Generelle symptomer på stress Kropslige symptomer Træthed, uro, spænding, ondt i maven, hovedpine, uspecifikke smerter, søvnabnø, hjertebanken, appetitforstyrrelser, sygdomsmodtagelighed, udslæt, kvalme ved arbejde/skole, opkastning, besvimelse, lammelser, synsforstyrrelser Psykiske symptomer Irritabilitet, tristhed, vrede, bekymring, angst, tankemylder, følelsesforfladigelse, boblen, dvs. realitetsforstyrrelse, problemfokus, koncentrationsproblemer, hukommelsesproblemer, Identitetsforstyrrelser, Ensomhed, Lav selvtillid, selvværd og kreativitet. Sociale symptomer Tilbagetrækning, manglende lyst til samvær (ensomhed), opfarenhed, ligegyldighed, indsnævrer sit sociale netværk, autoritets- allergi, skam, nedsat empati, negative forventninger til selv-og-andre, tab af tillid, handlingsorientering, overaktivitet, handlingslammelse, seksuelle problemer, livsstilsændringer, alkohol, rygning, motion mv.

12 Unges oplevelser af stress i forbindelse med skole

13 Eksempler på andre overordnede dimensioner 1. Kulturel dimension. Det stressede samfund symptomer på stress på samfundsniveau/kulturniveau. 2. Eksistentiel dimension (individuelt eller kollektivt). At opleve at kunne leve et meningsfuldt liv. Fx Miljø, Ulighed, Eksistentielle valg. Tab af mening på et dybere plan.

14 Beskrivelser af skole og hverdag Præstations- og tidspres Konstant høje krav Klassekammerater, lærere Forældre og samfund Negativ indflydelse i klasselokalet Konkurrence, motivation, Oplevelse af ensomhed Tid, valg og balance

15 Præstationsmål og stemning Jeg tror også, der er noget i klassen sådan. Den elev, der får alle 12-tallerne og 10-tallerne, ser man sådan lidt okay.. man har ikke ene 12-taller. ( ) jeg tror også nemt, der kan skabes en Social rangliste i forhold til karakterer. Sådan at dem, der er helt nede og får de dårlige karakterer, dem ser man også på med et andet syn. (Sammendrag, Kenneth, KD)

16 Konkurrencepræget stemning i klassen Det er konkurrencepræget ( ) i min klasse, der handler det meget om, at kunne svare rigtigt hver gang, at få 10 og 12 hver gang (FFP: Hvorfor skal man det? Er det i forhold til læreren eller i forhold til klassekammerater?). Jeg tror, det er både over for læreren og hvordan man fremstår over for sine klassekammerater. Sådan hvilken person man nu er. (Sammendrag, Inez, IK)

17 Oplevelse af ensomhed et `Dobbelt liv Altså, jeg prøver sådan at lægge en facade på, når folk møder mig. Så folk ikke sådan har en mistanke om nå, men du er stresset! eller du virker som om, du er ked af det! sådan være på hele tiden Så jeg lever sådan et dobbeltliv på en måde. Sådan være virkelig træt indvendig men udadtil så er jeg meget sådan frisk og ja være den de andre gerne vil være. (sammendrag, Kirsten, KD)

18 Stress og forebyggelse i skole og undervisningen

19 Hvordan kan vi forebygge og hjælpe? Skole og uddannelses institutioner kan trække læring tilbage og ikke individualisere problemet hos den enkelte elev. Hvorfor har vi produceret endnu en ung der er blevet ramt af stress? Hvad kan vi gøre for at vi undgår det fremadrettet?

20 Reflekteret brug af vurdering Hvor ofte skal der fx gives karakterer? Hvordan bruges eventuelle andre vurderingsformer? Hvordan arbejders der med vejledning af den enkelte elev for at denne kan lære det, som en vurdering viser, der er behov for? Hvordan bruges undervisningsdifferentiering på skolen eller uddannelsesstedet? Er det muligt, at der stilles krav til den enkelte ud fra dennes ressourcer og forudsætninger i stedet for at stille samme krav til alle? Hvordan er retorikken om vurderinger? Lægges der vægt på, at fx karakterer viser elevens præstation i denne særlige opgave, eller omtales de som vurderinger af elevens evner?

21 Forebyggelse gennem kulturen i klassen At arbejde med fællesskabende didaktikker Bevidst om egen rolle som underviser Fokus på det sociale liv At være en tilgængelig voksen Være åben og nysgerrig overfor elevernes perspektiv

22 Når der er stress i klassen Alle påvirker hinanden i klassen også stress hos læreren spiller en rolle Læreren som leder At skabe kontakt til den enkelte Hjælp til overblik fx prioritering af opgaver Tilpas lav arbejdsindsats Stille rimelige krav

23 Hjælp til restitution Sundhedsfremmende didaktikker - Rytme og rammer i undervisningen Hvornår er der høj aktivitet? hvornår er der pauser? Hvornår er der gruppearbejde? Hvornår er der fri snak osv? - Bevidst arbejde med opmærksomheds-kultur i klassen - At skabe et frirum som skole eller uddannelsesinstitution

24 Forskningsdesign Åben og Rolig for Unge To Gymnasier klassebaseret tilfældig udvælgelse: Kontrolgruppe 10 kl., n = 243 Intervention 11 kl, n = 230 To gymnasier Klassebaseret tilfældig udvælgelse Baseline marts 2016 alle testes og udfylder spørgeskema: Cohen s Perceived Stress Scale (PSS), Mindful Attention Awareness Scale (MAAS), Quality of Life-5 (QOL-5), D2-testen af opmærksomhed Post intervention Juni 2016 alle testes og udfylder samme spørgeskema Kontrol gruppe Ingen intervention (10 klasser, n = 243) Intervention niveau 1 2 klasseoplæg (11 klasser, n = 230) Intervention niveau 2 Åben og Rolig for Unge (2 grupper, n = 24) Follow-up januar 2017 (7 mdr efter) alle udfylder 3 spørgeskemaer: PSS, MAAS, QOL-5 Kvalitative interviews Før og efter = 6 Kvalitative interviews Før, under og efter, N = 8

25 Stress i tal fra de to gymnasier Forandringer i stressgrad Andre elever Test tidspunkt Marts 2016 Juni 2016 Januar 2017 Figur 1. Åben og Rolig for Unge-kursister (n=19) falder signifikant mere i stressgrad (PSS-scores) end Andre Elever (n=288) henover den 10-måneders undersøgelse. Kursisterne viser et stort fald (d=0.80), mens Andre Elever ikke viser nogen forandring i den samlede studieperiode (baseline-followup, d=0.00). Således scorer kursisterne højere på stress end Andre Elever i marts 2016 samt juni 2016 (***. p<.001). Men ved followup i januar 2017 scorer kursisterne ikke længere signifikant højere end Andre Elever, p=.38.

26 Frirum til restitutionspause Når vi sådan har været til meditationerne, så har det været sådan et dejligt afbræk. Især fordi det ligger i skoletiden (...) Så det med at komme ned, og få lov til at slappe af ja, på en måde give sig selv tid og lov til at mærke hvordan man har det, og slappe af, ja. Det er godt. (Sammendrag, Katrine, KD)

27 Opsummering 1) Stress er et udbredt fænomen blandt unge 2) Stress er endnu ikke klart defineret vi bør have en dimensionel/kontekstuel-forståelse af stress problematisk stress handler om en belastningsgrad 3) På tværs af de forskellige dimensioner er der symptomer der går igen biopsyko-socialt 4) Unge oplever stress i forbindelse med skole præstations og tidspres, høje krav, konkurrence, ensomhed. 5) Stress kan forebygges og afhjælpes på forskellig vis: Skoler og uddannelsesinstitutioner kan imødekomme problematikken på flere plan. Læreren spiller en afgørende rolle i opbygning af og støtte til et godt fællesskab, til hjælp til restitution og i forhold til at være en betydningsfuld voksen i en usikker tid.

28 Interesseret i mere viden? Dansk Psykologisk Forlag: Download:

29 . Trivsel og stress på skemaet - Når stress rykker ind i klasseværelset Tak for jeres opmærksomhed Freja Filine Petersen Ph.d.-stip., DPU, Århus Universitet & Center for Psykisk Sundhedsfremme, Københavns Universitet frfp@edu.au.dk