Unge, stress og uddannelsesresiliens

Transkript

1 Unge, stress og uddannelsesresiliens L A I L A C O L D I N G L A G E R M A N N, P H. D., S U N D B Y N E T VÆ R K S D A G E, L O L L A N D, 3. A P R I L

2 Stress blandt unge i tal Andelen med dårligt mentalt helbred er især stor blandt kvinder i aldersgruppen år (23,8 %). Det samme gælder andelen med et højt stressniveau der især er stor blandt kvinder samme aldersgruppe (40,5 %) (Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil, 2018) Første gang i 7 år en stigning i antallet af unge der frafalder uddannelse (Arbejdsbevægelsens erhvervsråd, 2015) Andelen af unge imellem der oplever alvorlig stress steget med 2% siden Flere Piger end drenge oplever stress i denne aldersgruppe (Den Nationale sundhedsprofil, 2013; 2018) Blandt 5029 danske gymnasieelever oplever 19% dagligt at føle sig presset, 11% oplever koncentrationsbesvær og 9% oplever søvnproblemer (Danske gymnasieelevers sammenslutning, 2013) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 2

3 Hvor udbredt er stress hos gymnasieelever? Hele årgangen af elever i 2.g på to gymnasier (i alt 21 2.g klasser med i alt 439 elever) i Aalborg havde en markant højere gennemsnitscore på stress end befolkningen i Danmark (målt ved Cohen s Perceived Stress Scale (PSS) ). Mere end hver anden elev i 2.g scorede lige så højt på stressskalaen som den mest stress-ramte femtedel af befolkningen De mange elever i 2.g i Aalborg er ikke alene om at være unge med bekymrende høj stress. Ifølge Ungdomsprofilen 2014 var 39 % af adspurgte elever i danske gymnasie- og HF-uddannelser stressede hver uge, 20 % var stressede hver dag. Det er stærkt bekymrende at så mange unge i gymnasiet har et så højt stressniveau, fordi det kan have alvorlige konsekvenser for deres læring, trivsel og udvikling. Nielsen, A. M & Lagermann, L. C. (2017). Stress i gymnasiet. Hvad der stresser gymnasieelever og hvordan forebyggelse og behandling virker med Åben og Rolig for Unge. (Rekvireret forskning). E- bog. København: Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 3

4 Konsekvenser af stress hos unge Større konsekvenser for unge end for voksne, eksempelvis mht. at øge risikoen for udvikling af psykisk sygdom (Compas, Conner-Smith, Saltzmann mfl, 2001, Review Psychological Bulletin) Børn og unge reagerer kraftigere på daglige stressorer end voksne, fx skænderier med forældrene eller utryghed i nærmiljøet. Endvidere er der forskel på, hvad børn/unge og voksne oplever som stressende (Smith & Carlson, 1997) Drenge og piger reagerer forskelligt (Rudolph & Hammen, 1999, Sebastian, C. et al. 2010; Östberg, et al., 2015) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 4

5 Ungdomstid Større sårbarhed Udvikling af identitet Udvikling af Selvforståelse Udvikling af Self-awareness & Theory of Mind (den psykologiske/mentale proces, hvor vi mennesker danner os tanker om andre menneskers tanker, følelser og motiver) Højere aktivitet i det limbiske system ved følelsesmæssige situationer (det limbiske system = det område i hjernen, som bl.a. styrer hukommelsen og følelserne) Social-affektiv udvikling i relation til jævnaldrende Ungdomsfasen er udvidet (barndommen er skrumpet og man bliver senere voksen) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 5

6 Unges beskrivelser af mistrivsel Det er MIG den er gal med (individualisering af fiasko i uddannelse) Perfektionisme; at træffe rigtige valg og klare sig! Facade (som for mange medfører oplevelser af ensomhed) Længsel efter voksen (særligt de yngste unge) (Sørensen, N.U. m.fl., 2011) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 6

7 Resiliensforskning resiliens = udvikling i samspil Resiliens er en samspilsproces den unge i relation til omverden - modsat `mælkebøtte-synet` - det heldige barn der har nogle særlige kompetencer til at modstå udfordringer `på trods. Unge er som udgangspunkt ikke enten bare sårbare eller robuste, det afhænger som regel helt af situationen man kan m.a.o. godt være meget robust i en situation og særdeles sårbar i en anden Selv det mest robuste væsen kan ikke i længden holde til et konstant pres, hvis der ikke samtidig i miljøet findes beskyttende ressourcer. Resiliens kan læres, opbygges og vedligeholdes gennem sociale processer i blandt andet uddannelsessystemet Gennemgående viser forskningen at resiliens fremmes i miljøer som fx uddannelsesinstitutioner, hvor eleverne oplever at få omsorg og støtte, møder høje forventninger og får mulighed for at deltage og engagere sig i fællesskaber ud fra deres kompetencer og interesser Resiliens i uddannelse er derfor ikke kun et spørgsmål om den enkelte elevs forudsætninger eller om de familiemæssige ressourcer, der kan støtte den enkelte elev. Resiliens i uddannelse kan også skabes i uddannelsesinstitutioner. Nielsen, A. M & Lagermann, L. C. (2017). Stress i gymnasiet. Hvad der stresser gymnasieelever og hvordan forebyggelse og behandling virker med Åben og Rolig for Unge. (Rekvireret forskning). E-bog. København: Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 7

8 Unges beskrivelser af hverdagen, demotivation, stress og mistrivsel i og på tværs af gymnasiet og deres fritid Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 8

9 Forskningsspørgsmål i den kvalitative undersøgelse (rapporten) Hvad stresser gymnasielever? Hvordan virker forebyggelse og behandling med et forskningsbaseret meditationskursus i stresshåndtering og reduktion? Nielsen, A. M & Lagermann, L. C. (2017). Stress i gymnasiet. Hvad der stresser gymnasieelever og hvordan forebyggelse og behandling virker med Åben og Rolig for Unge. E-bog. København: Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 9

10 Hvad er det, der stresser de unge samlet set? Præstationskrav og karakterræs (der smelter sammen med identitet) Konkurrence fagligt og socialt (det faglige farver det sociale og omvendt) Altid attraktiv og på (både i, men også udenfor skolen) Et samlet hverdagsliv fyldt op med mange ting og gøremål (fx skole/uddannelse, familie, venner, job m.m.) Laila Colding Lagermann, 10

11 Præstationskrav og karakterræs Der bliver lagt op til, at det er resten af ens liv man kæmper for hvis du ikke får de gode karakterer nu, så er det bare øvbøv, så må du blive skraldemand (Kiki, kursusdeltager) Laila Colding Lagermann, 11

12 Sammensmeltning af præstation og identitet Karakterer som udtryk for en faglig præstation ikke en hel person Alligevel er der mange både unge og voksne, som kommer til at identificere sig med deres karakterer eller præstationer De har derfor svært ved at adskille, hvem de er som menneske fra hvad de kan fagligt som menneske Effekten bliver at den unge kan føle sig mere eller mindre værd, alt efter hvilken karakter eller vurdering han/hun får Den unges karakterer er nu pludselig ikke længere blot et udtryk for et fagligt niveau her og nu, men også et udtryk for, hvem de er som person Men her er der tale om et fænomen, der skabes socialt, men rammer individuelt: Laila Colding Lagermann, 12

13 Konkurrence fagligt og socialt To piger fra min klasse, de er gode veninder, og den ene hun snakker RIGTIG meget mens den anden hun ligesom forsvinder lidt ( ), men altså, når hun sidder ved siden af den kloge, så tror lærerne umiddelbart også, at HUN er klog. Vores gamle samfundsfagslærer sagde også til os: Man skal altid bare sidde ved siden af de kloge, fordi selv om lærerne ikke rigtigt må tænke sådan, så tænker de: Du må være klog siden du sidder ved siden af den kloge. Han var en god lærer. I 1.g. gik jeg rundt med de kloge, så blev jeg ven med en der var mindre klog, og så har jeg også fået af vide af de kloge: Louise, det skal du ikke gøre, fordi det påvirker dine karakterer, og så tænkte jeg okay, det vil jeg fokusere på næste år. (Louise - sammendrag) ( ) der er meget konkurrence. Hvis man laver en fejl, så bliver man set lidt ned på, og hvis man gør det godt, så bliver man set op til. Man mærker det ved fnisen, kommentarer, fx hvad?? ( ) her er det meget sådan, at man skal være bedre end de andre, man skal hele tiden klatre op. ( ) Det er næsten som Darwins teori; det er den klogeste der overlever, kommer ind på den ønskede uddannelse. Så man skal vinde over den person, føler man, for ligesom at vinde noget. (Isabel sammendrag) I undervisningen er det en kamp for at blive set og hørt ( ) Man skal også hele tiden passe på at man ikke forsvinder i mængden. For i min klasse er der mange der gerne vil sige noget. Det er et pres; man er oppe imod mange. (Ingrid sammendrag) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 13

14 Altid attraktiv og på Der er problemer derhjemme sådan set, som jeg helst ikke vil have andre skal vide af, og så ja, så har jeg lagt sådan en facade på, og det skal jeg også holde oppe og det tager rigtig meget energi, især fordi man er så træt indeni man er så udmattet indeni og man skal vise for andre mennesker at Ja! Selvfølgelig kan jeg det jeg er bare med på det hele! (Kamma, kursusdeltager) Laila Colding Lagermann, 14

15 Presset hverdagsliv Fra morgenstunden af, der skal jeg lave min lillebrors madpakke, fordi at min mor, hun skal selv arbejde. Så skal jeg køre i skole, og så skal jeg koncentrere mig i timerne. Så skal jeg tage hjem, og så når jeg lige at spise aftensmad, måske når jeg lige at lave lektier, fordi så skal jeg til træning, fordi at jeg har været overvægtig, så jeg prøver faktisk at tabe al min vægt ( ) For det meste ligger mine lektier helt ud til midnat, og så sover jeg (...) Så bliver det sådan en ond cirkel, hvor jeg ikke får sovet nok. Ja, og jeg har også arbejde, jeg arbejder faktisk tirsdag, onsdag og torsdag. (Sammendrag, Kamma, kursusdeltager) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 15

16 Deltagernes beskrivelser af stress Typiske oplevelser Søvn- og spiseforstyrrelser Svært ved at finde ro Hovedpine Kraftige humørsvingninger Rumination (tankemylder) Koncentrationsbesvær Isolering Tristhed Laila Colding Lagermann, 16

17 Hvad adskiller de stressramte fra andre elever i gymnasiet? Strategier til balancering vs. alt er lige gyldigt At vurdere og vælge At se alternative muligheder At mærke og anerkende egne behov At planlægge aktiviteter og dermed også fravalg af fristelser Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 17

18 Alt bliver lige gyldigt... lister! Mit bord det flyder med små post-it notes over det hele... fordi ellers så får jeg ikke gjort det. Der kan stå sådan helt små ting som nu skal du også huske at gå ud og hente det der eller gå ud med papiret eller sådan... sådan helt små ting, og så op til sådan lektier og afleveringer og sådan, fordi ellers så føler jeg bare at så glemmer man tingene. (...) så når man sidder og kigger på det okay jeg har så meget jeg skal nå at lave i dag nå okay... og så føler jeg det bliver uoverskueligt, og så ender man med at prøve at lave ingenting for at prøve at komme ned igen... (Kenneth (sammendrag), kursusdeltager) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 18

19 At mærke sit behov Personligt prøver jeg på at få alting ordnet i hverdagene, sådan så jeg har tid i weekenden til ligesom at være med venner eller fritid til at komme ordentligt på arbejde og tage en masse vagter der. ( ) Det er lidt dag-for-dag-agtigt. Sådan lidt jeg ved hvornår det er jeg har en deadline og så må jeg ligesom kigge på hvad for nogle dage jeg har mest tid-agtigt bare sørge for at jeg ikke bliver stresset af, at jeg skal have lavet en opgave.. (Ida, deltager ikke i kurset) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 19

20 Strategier til at undgå stress De strategier og understøttelser, som nogle elever bruger til at håndtere gymnasielivets stressorer, er ikke synlige i de stressramte elevers beskrivelser af deres situation: De har ikke rådighed over strategier og støttende ressourcer til prioritering af deres indsatser mellem krav og behov. De interviewede elever, som ikke er alvorligt stressede, har strategier til at balancere mellem krav om præstation og deres behov for hvile og restitution. Disse strategier er forbundet med ressourcer i elevernes hverdagsliv, som understøtter prioritering mellem præstationskrav og elevernes behov se næste slide Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 20

21 Prioriteringsstrategier Understøttende ressourcer for strategier 1: At vurdere og vælge hvilke opgaver, der skal prioriteres højt og hvilke der kan prioriteres lavere og samle energien om de højt prioriterede opgaver. 2: At se alternative muligheder, fx opmærksomhed på forskellige muligheder efter gymnasiet og alternative karriereveje. 3: At mærke og anerkende egne behov, så eleverne får prioriteret trivselsfremmende aktiviteter som fx fysisk bevægelse, afslapning, mad og søvn. 4: At planlægge aktiviteter og dermed også fravalg af fristelser, så eleverne kunne prioritere deres tid i forhold til de aktiviteter, de fandt vigtige. Forældre (og evt. lærere), der forstår og anerkender elevens situation og hjælper eleven med at vurdere og prioritere arbejdsindsatsen (så fx afsluttende eksaminer prioriteres højere end årsprøver, eller nogle afleveringer prioriteres højt i arbejdsindsats og andre lavere). Forældre, lærere, vejledere, politikere der kan bidrage med andre perspektiver og viden, så deltagelse i gymnasiet kan handle om andet end karakterer, og der kan åbnes nye fremtidsmuligheder / uddannelser / kvote-2 optag / mm. Velkendte aktiviteter og rutiner, som det var let for den enkelte elev at gribe til fx at dyrke idræt som hidtil eller at nyde socialt samvær med gamle venner, hvor der ikke var krav om præstation. Strategien for planlægning forudsætter prioritering af, hvad der er betydningsfuldt og vigtigt (nr. 1), og at eleverne kan mærke og anerkende deres egne behov (nr. 3), så de både kan prioritere at få hvile, søvn og mad og er klar over, hvad der kan friste dem, men som de prioriterer fra Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 21

22 Tak for i dag! Laila Colding Lagermann Uddannelses- og ungdomsforsker (Ph.d.) Forfatter, konsulent og instruktør i stresshåndtering og -reduktion info@lailalagermann.dk Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 22