V htek. Videncenter for hjælpemidler og velfærdsteknologir. Årsrapport 2016

Transkript

1 V htek Videncenter for hjælpemidler og velfærdsteknologir Årsrapport 2016

2 INDHOLD Forord 1 Videncenter og hospitalsbaseret testmiljø 3 VihTek er til for de kliniske afdelinger 5 Viden om nye løsninger skal deles 6 Bedre behandling bedre arbejdsgange 7 Evidensbaseret evaluering og implementeringsguide 9 AFSLUTTEDE PROJEKTER 11 Teknologi til faldforebyggende træning 13 Telekonference som samarbejde med kommuner 15 Plads til pårørende 17 Uderehabilitering Fundraising 19 Research på løsninger og dokumentation 20 IGANGVÆRENDE PROJEKTER 21 Faldforebyggelse 23 Overseng til forebyggelse af tryksår 25 Udvikling af ny fleksibel komfortkørestol 27 Smart wearables til borgere med demens 29 Fysisk aktivitet på Lungemedicinsk Afdeling 31 Godt liv med hjerneskade 33 Test og innovation med virksomheder 35 Kontakt os 37

3 FORORD I VihTek er det vores opgave at vurdere potentialet ved en velfærdsteknologiteknologisk løsning set med hospitalets øjne. Vores fokus er, at teknologi skal skabe værdi i klinikken for patienter, for personale og for hospitalet. Vi bestræber os på at finde, teste og implementere velfærdsteknologiske løsninger, der forbedrer behandling, forebygger komplikationer eller styrker det tværsektorielle samarbejde. VihTek startede med de første projekter i har været det første år, hvor vi har fungeret som et fuldt etableret center. I dialog med kliniske afdelinger har vi lavet research for at finde de bedste velfærdsteknologiske løsninger. Vi har testet teknologier i praksis, evalueret effekter og omkostninger, og vi har igangsat innovation af nye løsninger målrettet Region Hovedstadens kliniske afdelinger. Der er tydeligt for os, at der er gevinster at hente for klinikken. Men det kræver systematisk arbejde at høste gevinster. For velfærdsteknologi kræver tilpasning for at kunne fungere på et hospital det kræver nye arbejdsgange i klinikken, det kræver uddannelse af personale og det kræver vedligeholdelse. Derfor er det ikke blot et spørgsmål om at finde den bedste velfærdsteknologiske løsning på en udfordring i klinikken. Det handler også om at arbejde med en struktureret implementering, der sikrer, at vi rent faktisk får taget teknologien i anvendelse på den bedste måde. I VihTek har vi derfor projekter i alle faser fra innovations- og udviklingsprojekter til test og implementering af færdige løsninger. I denne årsrapport kan du læse om et udpluk af vores aktiviteter, fra vi startede til udgangen af God læselyst! Charlotte Kira Kimby Leder af VihTek 1

4 2

5 VIDENCENTER OG HOSPITALSBASERET TESTMILJØ At være et hospitalsbaseret testmiljø betyder, at alle vore problemstillinger og løsninger har afsæt i kliniske afdelingers behov. Løsninger testes i VihTeks lokaler, direkte på afdelingerne eller kommer ind i mock up-en. Mock up-en er en 1:1 kopi af en patientstue i det kommende Neurorehabiliteringshus og udgør en perfekt ramme for tests. VihTek har kontorer og testlokaler på Rigshospitalet Glostrup. Beliggenheden på hospitalet betyder, at vi kan følge projekter tæt, og at vi er et kendt ansigt på de kliniske afdelinger. VihTek er et regionalt videncenter. Vores projekter kan foregå på alle hospitaler i Regionen Hovedstaden. 3

6 4

7 VIHTEK ER TIL FOR DE KLINISKE AFDELINGER VihTek skal gøre en forskel på kliniske afdelinger. Derfor tager hvert enkelt projekt afsæt i behov og ønsker fra personalet. Ideer til projekter opstår på workshops eller ved direkte henvendelser fra personalet. På workshops med kliniske afdelinger er formålet ofte at sætte ord på udfordringer i det daglige arbejde. Når vi modtager henvendelser fra afdelinger, handler det typisk om, at de ønsker vores hjælp til at løse udfordringer, udvikle, teste eller implementere nye løsninger eller undersøge, hvilke nye løsninger, der er på markedet. I alle projekter arbejder vi tæt sammen om prioritering og konkretisering af behov, idégenerering og udvælgelse af løsninger til demonstration, samt om setup for test og evaluering. Det er forankringen i den kliniske kontekst, der sikrer, at vores projekter skaber værdi i praksis på de kliniske afdelinger. Behov Research Ide Test Formidling! Udfordringer og behov Søgning på løsninger Ideer til løsninger Brugertest VTV Velfærdsteknologivurdering MAST Model of Assessment of Telemedicine Implementeringsguide 5

8 VIDEN OM NYE LØSNINGER SKAL DELES Kendskabet til VihTeks arbejde og resultater skal udbredes, hvis vi skal gøre en forskel. Hospitalspersonalet på den enkelte afdeling skal vide, at en teknologi kan være til nytte for dem, før de kan tage den i brug. Virksomheder skal vide, at VihTek har adgang til testfaciliteter og kan samarbejde om udvikling af løsninger, før vi bliver en relevant indgang til de kliniske miljøer. VihTek arbejder derfor konstant på at øge kendskabet til resultaterne af vores projekter. Resultater og projekter formidles på hjemmesiden, i nyhedsbreve og på sociale medier, ligesom vi deltager i relevante arrangementer i Danmark og udlandet. Afsluttede projekter formidles i implementeringsguides, rapporter og artikler, som kan tilgås digitalt fra hjemmesiden eller rekvireres på print. Endelig afholdes demonstrationer, hvor vi samler løsninger inden for en given problemstilling. Det kunne være forebyggelse af fald, hvor relevante faggrupper fra kommuner og hospitaler inviteres til at prøve nye teknologiske løsninger. 6

9 BEDRE BEHANDLING BEDRE ARBEJDSGANGE VihTek skaber mere sundhed for færre omkostninger ved at udnytte potentialet i teknologiske løsninger. Gennem udvikling, test og implementering af hjælpemidler og velfærdsteknologi forbedrer vi behandling og arbejdsgange uden at omkostningerne på Region Hovedstadens hospitaler stiger. VihTek har tre strategiske indsatsområder Viden og formidling Bedre rehabilitering på hospitaler Forebyggelse af komplikationer ved hospitalsindlæggelser Forbedre det tværsektorielle samarbejde på tværs af region og kommune VihTek har 3 arbejdsspor Viden & formidling VihTek skaber overblik over og identificerer nye løsninger, der kan skabe værdi i Region Hovedstaden og formidler denne viden til relevante aktører. Test & implementering VihTek bidrager til at introducere mere effektiv teknologi ved at foretage afprøvninger og evaluering med henblik på implementering af de bedste løsninger. Udvikling og innovation Rehabilitering Tværsektorielt samarbejde Test og implementering Mere sundhed Færre ressourcer Forebyggelse af komplikationer Arbejdsspor Indsatsområder Vision Udvikling & innovation VihTek bidrager til ny effektiv teknologi ved at lave praksisnære udviklingsprojekter i tæt samarbejde med klinikker, uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv. Arbejdsspor Indsatsområder Vision 7

10 8

11 EVIDENSBASERET EVALUERING OG IMPLEMENTERINGSGUIDE VihTeks test er baseret på anerkendte metoder. Evalueringerne skal samle erfaringer og anbefalinger, så løsninger kan implementeres inden for andre medicinske specialer eller på andre afdelinger og hospitaler i Danmark. Vi benytter tre typer test: brugertest, velfærdsteknologivurdering (VTV) og MAST. Brugertesten er en mindre afprøvning af en løsning i et ikke-klinisk setup i forhold til identificering af fejl og mangler. VTV-en er den anerkendte Velfærdsteknologivurdering, udviklet af Teknologisk Institut, som anvendes til vurdering af velfærdsteknologiske løsninger i mange kommuner. MAST-modellen (Model for Assessment of Telemedicine) er en evidensbaseret metode til evaluering af telemedicinske løsninger. VihTek har tilpasset VTV og MAST-modellen til en klinisk kontekst. I vores evalueringer lægger vi ikke blot vægt på at evaluere den enkelte velfærdsteknologiske løsning. Vi ser på, hvordan løsningen fungerer i en klinisk hverdag. Hvad betyder brugen af teknologien for arbejdsgange? Medfører teknologien behov for ekstra uddannelse af personale? Hvilket behov for vedligeholdelse indebærer anvendelse af teknologien? Formålet med vores evalueringer er at skabe et beslutningsgrundlag for anskaffelse af en velfærdsteknologisk løsning, der omfatter beskrivelse af økonomi, sikkerhed, ændrede arbejdsgange, klinisk effekt etc. Erfaringerne formidles i evalueringer og implementeringsguides, så læring kan blive bragt i spil i andre sammenhænge. 9

12 10

13 AFSLUTTEDE PROJEKTER 11

14 Man bruger så mange sanser for at finde ud af, hvor er lyset henne. Man bruger øjnene, man bruger hovedet og hele kroppen bruger man jo også (Patient på faldhold) 12

15 TEKNOLOGI TIL FALDFOREBYGGENDE TRÆNING Cirka 1/3 af alle ældre over 65 år har mindst én faldepisode årligt. Der er flere årsager til øget risiko for fald blandt andet lavt aktivitetsniveau, svimmelhed og forskellige sygdomme. Fald kan resultere i brud på fx lårben, ryg og håndled. En af årsagerne til svimmelhed kan skyldes en vestibulær dysfunktion. Region Hovedstaden har seks faldklinikker, der udreder ældre patienter med fald-, balance- og svimmelhedsproblematikker. Faldklinikken på Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital tilbyder specialiseret genoptræning til patienter med balanceog/eller svimmelhedsproblematik forårsaget af vestibulær dysfunktion. Treax Pads fra Innovaid kan understøtte flere af de træningselementer, der anbefales til faldtruede patienter. Det er en løsning, der består af et antal interaktive sensorplader, som reagerer ved berøring. Formål Målet med projektet er at testetreax Pads på Faldklinikken. I evalueringen lægges dels vægt på patienternes oplevelse af træning med Treax Pads, dels evalueres fysioterapeuternes erfaringer med brug af teknologien. Samarbejdspartnere Faldklinikken på Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital Metode Projektet evalueres med en velfærdsteknologievaluering baseret på kvalitative interviews og observationer. Der gennemføres semistrukturerede interviews med patienter og gruppeinterview med de fysioterapeuter, der varetager faldholdene. Desuden inkluderes fysioterapeuternes logbogsdata, hvor erfaringerne fra brugen af Treax Pads er noteret i forbindelse med træning. Resultater Patienterne oplever, at det er sjovt at træne med Treax Pads, og at det motiverer dem til træning og personalet oplever, at teknologien fungerer godt til træning af faldtruede patienter. Projektet er afsluttet december Et efterfølgende effektstudie forventes igangsat i 2017 med fokus på anvendelse af Treax Pads på balance og vestibulære komponenter. Projektet er tildelt en pris for bedste korte præsentation ved Region Hovedstadens symposium for udviklings- og forskningsprojekter inden for fysio- og ergoterapi Kontakt Tina Myung Povlsen tina.myung.birkild.povlsen@regionh.dk 1. plads ved Region Hovedstadens symposium for udviklings- og forskningsprojekter inden for fysio- og ergoterapi

16 14

17 TELEKONFERENCE SOM SAMARBEJDE MED KOMMUNER Når patienter udskrives fra hospitalet efter en apopleksi, afholdes en udskrivningskonference mellem hospitalet, en kommunal visitator, patienten og eventuelt en pårørende. På udskrivningskonferencen formidles patientens behov for pleje og støtte i hjemkommunen efter udskrivelsen. Konferencen skal styrke et sammenhængende patientforløb, være en fyldestgørende overlevering og en tryg oplevelse for patient og pårørende. En traditionel udskrivningskonference foregår som et møde på hospitalet. I dette projekt undersøges det, hvorvidt den høje kvalitet kan holdes ved en konference, der foregår via videoteknologi, samt hvor meget tid personalet sparer ved metoden. Formål Formålet med projektet er at afprøve tværsektorielle telekonferencer som alternativ til konventionelle udskrivningskonferencer og at undersøge, om metoden kan frigive tid på hospitalet og i kommunerne samtidig med, at kvaliteten på konferencerne fastholdes set fra både patienters og personalets perspektiv. Samarbejdspartnere Københavns Kommune Høje Tåstrup Kommune Ishøj Kommune Vallensbæk Kommune Glostrup Kommune Neurologisk Klinik, afdeling N45, N35 og N15, Rigshospitalet Glostrup. Metode Projektet gennemføres som en MAST-evaluering. Der er inkluderet 44 patienter i projektperioden (9 måneder) og 21 i baseline (3 måneder). I forbindelse med alle telekonferencer er der gennemført strukturerede interviews med patienter og/ eller pårørende, og personalet har deltaget i spørgeskemaundersøgelse og fokusgrupper. Der er blandt andet registreret tid anvendt på udskrivningskonferencer (transport, sagsbehandling mv.), hvor hurtigt patienterne er blevet færdigmeldt og udskrevet. Desuden er den oplevede kvalitet set fra patienternes og personalets perspektiv blevet evalueret. Status Dataindsamling er afsluttet og data er under bearbejdning. Rapporten offentliggøres april 2017, og vil blive tilgængelig på VihTek s hjemmeside samt videreformidlet via VihTek s kommunikationskanaler og netværk. Kontakt Tina Strid Carstensen tina.strid.carstensen@regionh.dk 15

18 16

19 PLADS TIL PÅRØRENDE I 2020 står en ny højt specialiseret hospitalsenhed færdig ved Rigshospitalet Glostrup: Neurorehabiliteringshuset. Rehabilitering efter svær erhvervet hjerneskade kan vare flere måneder, hvor patienten gennemgår intensiv genoptræning. I denne periode er støtte og omsorg fra familie og venner vigtigt. Derfor skal der være plads til pårørende på hospitalet, og pårørende skal aktivt kunne indgå i rehabiliteringen. Meget af de pårørendes tid foregår som tilstedeværelse hos patienten uden strukturerede aktiviteter. Det er de pårørendes tilstedeværelse på afdelingen, der er omdrejningspunktet for dette projekt. Formål Målet med projektet har været at få at få indsigt i, hvordan man kan skabe de bedst mulige rammer for pårørendes tilstedeværelse på hospitalet på baggrund af viden om de behov, pårørende til patienter med erhvervet hjerneskade har under deres ophold på Afdeling 123. Resultater Projektets resultater er formidlet i et inspirationskatalog målrettet Afdeling 123 og Byggeafdelingen. Det er tilgængeligt på VihTeks hjemmeside eller kan rekvireres ved henvendelse til VihTek. Sammen med Byggeafdelingen arbejdes videre med tre konkrete indretningselementer til Neurorehabiliteringshuset. Kontakt Anne Marie Berg anne.marie.berg@regionh.dk Camilla Liv Cramer-Nielsen camilla.liv.cramer-nielsen@regionh.dk Samarbejdspartnere Byggeafdelingen, Rigshospitalet Glostrup Afdeling 123, Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet Hjerneskadeforeningen Studerende fra Service System Design, Aalborg Universitet Sydhavnen Metode Projektet er baseret på kvalitative metoder og design-thinking herunder observation på afdelingen, interviews, fokusgrupper og workshops med pårørende, personale og innovatører. 17

20 18

21 UDEREHABILITERING FUNDRAISING Når patienter med svær erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade i fremtiden gennemgår specialiseret neurorehabilitering ved Neurorehabiliteringshuset Rigshospitalet Glostrup, vil uderehabilitering være en central del heraf. Uderehabilitering er en nyskabende rehabiliteringsform, som foregår i et naturligt miljø. Med projektet rejses midler til at etablere et stort og udfordrende anlæg omkring hospitalet. Formål Målet med projektet er at skabe et udemiljø ved Rigshospitalet Glostrup, som understøtter fysisk, psykisk, kognitiv og social rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade og rygmarvsskade, samt faglig udvikling og forskning i samspillet mellem neurorehabilitering og naturlige omgivelser. Samarbejdspartnere Klinik for Rygmarvsskade, Rigshospitalet Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet Rigshospitalets Byggeafdeling Resultater Projektet er blevet tildelt 3,4 mio. kr. fra Offerfonden til realisering af anlægget. Uderehabilitering giver noget andet end træning indendørs. Man kan tænke det som træning, der omfatter den kognitive træning. Det at gå i den virkelige verden er en helt anden sag end at gå inden døre. En af mine bedste oplevelser var, da jeg begyndte at gå i min egen have igen. og samtalen med en logopæd kan jo godt foregå udenfor. Så kan man træne, mens man bevæger sig (Tidligere neurologisk patient) Kontakt Anne Marie Berg anne.marie.berg@regionh.dk 19

22 RESEARCH PÅ LØSNINGER OG DOKUMENTATION VihTek lægger vægt på viden og dokumentation. Derfor er research grundlag for alle projekter. Vi gennemfører research på mulige løsninger og finder dokumentation for løsningernes effekt. Desuden tilbyder VihTek hospitaler og regionale aktører i Region Hovedstaden hjælp til research på specifikke problemstillinger, hvor man ønsker at finde en velfærdsteknologisk løsning. På den måde fungerer research både som et selvstændigt indsatsområde og som integreret del af de enkelte projekter i VihTek. I 2016 har vi afsluttet flere researchopgaver. Resultaterne er tilgængelige på Vih- Teks hjemmeside eller kan rekvireres hos vores informationsspecialist. Fokusområde VihTek giver løbende opdateret overblik over udvalgte velfærdsteknologier. Vi lægger vægt på videnskabelig dokumentation for løsningernes effekt ved anvendelse i en given kontekst. Første researchoverblik er digitalt understøttet genoptræning/virtuel genoptræning. Kontakt Sune Mølgård Faber sune.moelgaard.faber@regionh.dk Offentliggørelse af resultater af VihTeks research skal gøre det let for andre at bringe ny viden i spil. I 2016 har VihTek offentliggjort resultatet af tre researchopgaver Skylletoiletter Teknologier til forebyggelse af fald Forflytningsløsninger Derudover har VihTek lavet research på BCI (Brain-Computer-Interface) BYOD (Bring-Your-Own-Device) på danske hospitaler Løsninger til forebyggelse af tryksår på albuer Spilerdugsproducenter Udskrivningskonferencer og telekoordination 20

23 IGANGVÆRENDE PROJEKTER 21

24 22

25 FALDFOREBYGGELSE Der er knap 800 registrerede fald på Region Hovedstadens hospitaler på et år til trods for et stort arbejde med faldforebyggelse på tværs af hospitaler. VihTek har ved gentagne lejligheder fået henvendelser fra personale på hospitaler i Region Hovedstaden i forhold til forebyggelse af fald på neurologiske afdelinger. Patienter på neurologiske afdelinger er i høj risiko for at falde, fordi kombinationen af fysiske og kognitive skader blandt andet betyder, at den enkelte patient ikke er bevidst om egne funktionsnedsættelser. Konsekvenserne af fald kan være alvorlige. Derfor vælger flere afdelinger at sætte fast vagt på patienterne. Det er en dyr løsning. I projektet identificeres, udvikles og testes flere faldforebyggende teknologier. Status Den foreløbige konklusion er, at en optisk sengesensor kan erstatte en fast vagt på fysisk svækkede patienter på afdelinger for rehabilitering efter apopleksi. Resultatet af den indledende research på faldforebyggende teknologier er tilgængelig på VihTeks hjemmeside. Der arbejdes fortsat på udvikling af en løsning, der kan anvendes til patienter i kørestol. Kontakt Anne Marie Berg anne.marie.berg@regionh.dk Formål Projektets overordnede mål er at forebygge fald på neurologiske afdelinger. Det er desuden et delmål at identificere faldforebyggende teknologier gennem research, test og evaluering af en optisk sensor og en floorbed. Samarbejdspartnere Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet Neurorehabilitering, Nordsjællands Hospital Neurologisk Afdeling, Herlev Hospital Det er simpelthen guld værd. Med sensoren har vi sparet en fast vagt i flere uger. (Sosu-assistent på neurologisk afdeling) Metode Den faldforebyggende sensorteknologi bliver testet på syv neurologiske afdelinger og evalueres ved hjælp af en velfærdsteknologivurdering. 23

26 24

27 OVERSENG TIL FOREBYGGELSE AF TRYKSÅR Udviklingen af tryksår er et problem på danske hospitaler. Tryksår er til stor gene for patienten og en stor udgiftspost for det danske sundhedssystem. En dansk undersøgelse har beregnet, at behandling af en patient med trykskade grad 3 eller mere koster omkring kr. Patienter med hoftenærfraktur er i øget risiko for at udvikle tryksår. Gennemsnitsalderen for hoftenærfraktur er over 80 år med en incidens, der fordobles for hvert 5. år efter 50 år. Patientgruppen er i forvejen ofte inaktiv, hvilket forstærkes efter operation, hvor patienten er sengeliggende og uden mulighed for selvstændige stillingsskift. Hermed øges risikoen for tryksår. I projektet udvikles og testes en overseng fra GDV Tecnology, som monteres på skelettet af en sædvanlig plejeseng. SPB-oversengens bund er opdelt i to længdegående bunde, der kan vinkle madrassen i breddeaksen manuelt eller automatisk. Princippet kan sammenlignes med de vendinger, som plejepersonalet konstant foretager for at variere trykbelastningen. Oversengen er trykskånende for patienten og samtidig aflastende og tidsbesparende for personalet. Metode SPB-oversengen vil blive evalueret kvalitativt og kvantitativt, og der vil blive udviklet en velfærdsteknologivurdering. Status Oversengen pilottestes i starten af 2017, hvor den introduceres på Hoftefraktur Enheden. Projektet er støttet af InnoBooster. Kontakt Tina Myung Povlsen tina.myung.birkild.povlsen@regionh.dk Formål Målet med projektet er at udvikle en overseng, der kan anvendes på hospitaler og at teste oversengens anvendelighed i forhold til forebyggelse og udvikling af tryksår samt til hjælp til personalets arbejdsgange i forbindelse med forflytninger. Samarbejdspartnere Hoftefraktur Enheden, Hvidovre Hospital Driftsafdelingen, Hvidovre Hospital Hygiejne- og sårsygeplejersker, Hvidovre Hospital Den Sygeplejefaglige Forskningsenhed, Hvidovre Hospital GDV Technology 25

28 26

29 UDVIKLING AF NY FLEKSIBEL KOMFORTKØRESTOL Der er i dag ikke én komfortkørestol, der passer til en bred målgruppe af borgere med specielle behov for individuelt tilpasset komfortkørestol. Borgerne kan opleve at skulle skifte fra en stol, de har fundet anvendelig og behagelig, når de afslutter hospitalsbaseret rehabilitering og flytter hjem eller på en kommunal institution. Det kan være til stor gene for dem. Der er derfor behov for en komfortkørestol, der kan følge borgeren og som kan tilpasses dennes skiftende behov. En komfortkørestol skal fungere sammen med brugerne, pårørende og sundhedspersonale og de omgivelser, som brugeren lever i. En god komfortkørestol er derfor fleksibel, let og brugervenlig. Status VihTek har afsluttet brugerundersøgelsen. Første prototype på den nye komfortkørestol præsenteres for forskellige brugergrupper i foråret Projektet er støttet af Innovasjon Norge. Kontakt Anette Holm Møller Anette.Holm.Moeller@regionh.dk En fleksibel komfortkørestol, der kan bruges af en bredere målgruppe, vil desuden potentielt medføre, at hospitaler skal håndtere færre typer af komfortkørestole. Formål Målet er at udvikle en fleksibel og let komfortkørestol, som er enkel at bruge og tilpasse til den enkelte bruger. Komfortkørestolen skal således kunne anvendes af en større målgruppe end andre stole på markedet. Derudover skal den kunne følge patienten uafhængig af fysisk funktionsniveau Samarbejdspartnere Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet Alu Rehab Klepp Kommune, Norge Metode Udviklingen af den nye komfortkørestol baseres på en kvalitativ brugerundersøgelse blandt brugere, pårørende og personale på hospital og i kommuner. 27

30 28

31 SMART WEARABLES TIL BORGERE MED DEMENS Smartphones og smartwatches bliver i stigende grad brugt til at styre tidsplaner, til navigation og til at holde kontakt med venner og familie. Det er alt sammen behov, som er særligt udtalte blandt borgere med demens. Med dette projekt udforskes potentialerne i nye kropsbårne teknologier i forhold til at understøtte et aktivt liv blandt borgere med let til moderat demens, som bor i eget hjem. Samtidig skal forskningsprojektet give indsigt i borgernes oplevelse af livskvalitet i forhold til mobilitet, aktivitetsniveau eller deres sociale engagement. Formål Projektet har tre formål. At få viden om borgernes behov for støtte og deres oplevelse af livskvalitet. At udvikle en kropsbåren velfærdsteknologi til borgere med demens. At implementere og evaluere kropsbåren velfærdsteknologi som hjælpemiddel i forhold til at understøtte et aktivt, selvstændigt liv for borgere med demens. Status De første mål i projektet er opfyldt, og en prototype på teknologien foreligger. Næste skridt vil være at udvikle en analyseramme til at undersøge livskvalitet ved hjælp af sensorgenereret data på adfærd. Ph.d.-projektet forventes afsluttet efteråret Kontakt Julia Thorpe jrth@dtu.dk Samarbejdspartnere DTU Management Engineering Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet Glostrup Metode I ph.d-projektet udvikles en kropsbåren velfærdsteknologi. Teknologien evalueres med kvalitative casestudier. 29

32 30

33 FYSISK AKTIVITET PÅ LUNGEMEDICINSK AFDELING Betydningen af fysisk aktivitet er veldokumenteret, men det er forsat ikke systematisk integreret som behandlingsmodalitet for alle patienter på hospitaler på trods af, at forskning har vist, at selv kort tids inaktivitet medfører reduktion af kondital og muskelmasse. Fysisk aktivitet og træning har endda en positiv effekt på rehabiliteringen og kan medvirke til at forebygge komplikationer ved sengeleje. For lungemedicinske patienter har træning en gavnlig effekt og indgår i behandlingen på lige fod med medicin og rygestop. Selv de mest syge patienter har gavn af træning for at styrke deres kondition. For nogle patienter kan selv små dagligdagsaktiviteter være tilstrækkeligt fysisk udfordrende til at indgå som træning. Status Forskningsenheden på Bispebjerg- og Frederiksberghospital har lavet en brugertest af teknologien. Der planlagt yderligere en test på patienter ved årsskriftet 2016/2017. Dataindsamling er planlagt til start i efteråret Kontakt Tina Myung Povlsen tina.myung.birkild.povlsen@regionh.dk Virksomheden SENS Innovation har udviklet et plaster, der kan monitorere fysisk aktivitet ned til helt små bevægelser. Løsningen testes og implementeres på patienter på Lungemedicinsk Afdeling. Formål Det overordnede formål er at teste, hvorvidt det er muligt at fremme patienternes fysiske aktivitetsniveau ved at præsentere dem for en teknologi, der monitorerer deres fysiske aktivitetsniveau. Samarbejdspartnere Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital Forskningsenheden på Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital Metode Projektet evalueres med en MAST-evaluering baseret på kvalitative og kvantitative data. Der gennemføres et randomiseret klinisk cohorte studie, hvor den ene gruppe får udleveret en telefon, hvor de selv kan følge med i træning og aktivitetsmål, mens den anden gruppe ikke får denne mulighed. 31

34 32

35 GODT LIV MED HJERNESKADE Hvert år får voksne i Danmark erhvervet hjerneskade, og omkring danskere lever med følgerne. Der er sparsom systematisk viden om, hvordan hverdagslivet udfordres og forandres ved en erhvervet hjerneskade, og hvordan ramte personer håndterer at leve med varige men. Det skyldes blandt andet, at personer med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser ikke så ofte som andre deltager i undersøgelser. Det kan derfor være vanskeligt at udvikle målrettede aktiviteter til målgruppen, der imødeser individuelle udfordringer og ønsker til hjælp og støtte. Formål VihTek ønsker at kunne bidrage til at udvikle målrettede løsninger til personer med erhvervet hjerneskade. Da der er sparsom viden om målgruppens hverdag, er formålet med projektet at afdække, hvilke behov og udfordringer personer med erhvervet hjerneskade oplever efter udskrivelse fra hospital. Samarbejdspartnere Hjernesagen Kommunikationscentret, Region Hovedstaden Hvidovre Kommune Høje Tåstrup Kommune Ishøj Kommune Roskilde Kommune Undersøgelsen inkluderer både personer med og uden afasi. Interviews med afasiramte er tilrettelagt efter SCA-metoden (samtalestøtte til afasiramte) og gennemføres i samarbejde med en logopæd. Anden halvdel af projektet baseres på et kvantitativt spørgeskema, der skal søge bredde i undersøgelsens resultater. Status VihTek har i samarbejde med Kommunikationscenteret, Region Hovedstaden, udviklet en metode, hvor kort med ikoner og tekst understøtter dialogen i interviewene. På baggrund af metoden er der i projektets første fase gennemført 17 individuelle interviews og 3 fokusgruppeinterviews med personer med erhvervet hjerneskade og afasi i varierende grad. I 2017 påbegyndes den kvantitative undersøgelse, hvor erfaringerne fra første fase vil ligge til grund for udviklingen af et spørgeskema til brug i en større kvantitativ undersøgelse blandt borgere med erhvervet hjerneskade. Projektet er støttet af Helsefonden og Brødrene Hartmanns Fond. Kontakt Sarah Wichmann Jest sarah.wichmann.jest@regionh.dk Metode Første halvdel af projektet afdækker udfordringer og behov hos personer med erhvervet hjerneskade. Det baseres på kvalitative metoder herunder etnografiske interviews og observationer, samt fokusgruppeinterviews med personer med erhvervet hjerneskade. 33

36 34

37 TEST OG INNOVATION MED VIRKSOMHEDER VihTek har indgået et samarbejde med Copenhagen Healthtech Cluster om gennemførsel af 20 testforløb i perioden Samarbejdet er et led i Region Hovedstadens strategi om at gøre regionen til et internationalt knudepunkt for udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger i Som led i samarbejdet tilbyder VihTek et målrettet forløb til virksomheder, der udvikler sundheds- og velfærdsløsninger. De enkelte testforløb afhænger af løsningernes modenhed. Et forløb kan omfatte faglig sparring på produktet, workshop med klinisk personale, brugertest i et ikke-klinisk setup eller testforløb på en klinisk afdeling og evalueret med en velfærdsteknologivurdering. Alle forløb foregår i praksisnære miljøer tæt på eller i klinikken. Status I efteråret 2016 har VihTek gennemført 6 testforløb. VihTek gennemfører i alt 20 testforløb inden udgangen af Projektet er støttet af midler fra ReVUS (Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi, Region Hovedstaden) Kontakt Tina Strid Carstensen tina.strid.carstensen@regionh.dk Samarbejdet understøtter VihTeks arbejde med at bidrage til forskning, udvikling og innovation på området og betyder, at VihTek er i kontakt med en lang række virksomheder, som udvikler og målretter velfærdsteknologiske løsninger til hospitalerne. Formål Formålet med samarbejdet er, at nye hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger er tilpasset hospitalerne og løser de konkrete udfordringer, der er på de kliniske afdelinger. Samarbejdspartnere Copenhagen Healthtech Cluster Små og mellemstore virksomheder 35

38 36

39 KONTAKT OS Charlotte Kira Kimby Leder af VihTek, sociolog, ph.d. Tlf.: Anne Marie Berg Udviklingskonsulent, cand. scient.geogr., ph.d. Tlf.: Sune Mølgård Faber Informationsspecialist, bibliotekar.db Tlf.: Tina Myung Povlsen Udviklingskonsulent, fysioterapeut, cand.scient.san.publ. Tlf.: Tina Strid Carstensen Udviklingskonsulent, Master in Public Policy Tlf.: Camilla Liv Cramer-Nielsen Projektleder, Service Designer Tlf.: Lea Glerup Projektmedarbejder, cand.psych. Tlf.: Sarah Wichmann Jest Projektleder, Etnolog Tlf.: Simone Mørk Rosenkranz Forskningsassistent, cand.scient.san.publ. Tlf.: Anne-Sofie Rath Studentermedhjælper, stud.cand.scient Ida Maria Christensen Studentermedhjælper, stud.cand.soc. Julia Rosemary Thorpe Ph.d.-studerende, ingeniør Anette Holm Møller Ergoterapeut 37

40 VihTek Videncenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi Nordre Ringvej 57, indgang 8, 5. sal 2600 Glostrup 38