Workshop om SOSUassistenternes

Transkript

1 Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans Henrik Johansen, koordinator for IKT og læring, internationalisering og velfærdsteknologi Social- og sundhedsskolen i Fredericia, Horsens og Vejle samt institutleder Dorit Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation

2 Krav til det nære sundhedsvæsen Kommunerne skal aflaste sygehusene ved at løse mere komplicerede sygeplejefaglige opgaver Kommunerne skal levere sammenhængende indsatser på tværs af forvaltningsområder for at sikre en bredere rehabilitering Velfærdsteknologi og telesundhed skal bringe specialisterne ud til borgerne Kommunerne vil arbejde mere systematisk med at dokumentere indsatserne (og effekterne) Kommunerne vil arbejde efter standarder og kliniske retningslinjer på områder, hvor der er evidens f

3 Udvalgte anbefalinger At uddannelsen har øget fokus på rehabilitering og recovery. At uddannelsen sikrer, at den nyuddannede assistent er fortrolig med telesundhed og velfærdsteknologiske løsninger At shared care som arbejdsmetode introduceres under uddannelsen og sikrer den nyuddannede assistent færdigheder i at bidrage til at skabe sammenhæng, helhed og kvalitet i borgerens forløb

4 Fokus på rehabilitering et paradigmeskifte Større anerkendelse af, at rehabilitering i forhold til kronisk syge og udskrevne patienter er vigtig En etisk fordring om ikke at lade patienten eller borgeren med kronisk sygdom i stikken efter den specialiserede behandling F 4

5 Rehabilitering Flere genoptræningsforløb Flere specialiserede forløb glider ud i kommunerne Større forventninger til, at rehabiliteringen sættes hurtigere i gang Rehabilitering er langt mere end fysisk genoptræning og kræver samarbejde på tværs af kommunen

6 Rehabilitering - kompetencer Gode samarbejdes kompetencer Arbejde efter mål og delmål Motivere borgeren i forhold til at sikre at borgeren selv tager ansvar kan skabe tillid skabe relationer men samtidig være en faglig autoritet Systematisk tilgang til arbejdet med borgeren Se styrken i at flere fagligheder kan bidrage til forløbet

7 Telesundhed Telesundhed kan give borgeren mulighed for at fortsætte med at leve sit daglige liv med sygdom og funktionsnedsættelse Telesundhed kan understøtte forebyggelse og sundhedsfremme ved at motivere og fastholde raske som syge borgere i ændrede vaner Telesundhed skal som minimum tilbyde den samme kvalitet som traditionelle ydelser i den samlede sundhedssektor

8 Telesundhed - kompetencer Teknologi som en naturlig måde at levere sundhedsydelser Tekniske færdigheder både til egne og borgeren/ patientens behov Forstå hvordan telesundhed kan skabe merværdi både økonomisk den bedste viden til borgeren hjemme hos borgeren Forstå og kunne håndtere hvilke barrierer borgeren / patienten kan opleve ved telesundhed Teknologi og relationer at skabe tillid gennem en skærm kunne trænge igennem skærmen Kende de offentlige tekniske løsninger / krav og tilbud

9 Shared care Den faglige dialog og samarbejdet om borgerens forløb, tværfagligt og tværsektorielt vil fremadrettet være tilrettelagt med udgangspunkt i tankesættet bag shared care. Tværsektorielle samarbejde og behandling af de grupper, der har behov for en særlig indsats, og hvor egen læge, kommune og sygehus skal samarbejde om behandlingen FX: - Psykiatriske patienter - Kronikere - Kræftpatienter

10 Shared care kompetencer Krav til opgaveløsning i tæt samspil med de øvrige sundhedsfaglige medarbejdergruppers kompetenceområder Kendskab til forskellige faglige vurderingssystemer, herunder for eksempel ICF Kendskab til fagligt sprog hos fx læge / terapeuter mfl. Tværgående forløb i uddannelsens skole- og praktikdel. Forpligtende samarbejder mellem social- og sundhedsskoler og professionshøjskoler.