FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR

Transkript

1 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR MILJØKONSEKVENSRAPPORT IKKE- TEKNISK RESUME 7. MAJ 2018

2

3 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skousvej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk FREMTIDENS VOLLSMOSE INFRASTRUKTUR MILJØKONSEKVENSRAPPORT IKKE- TEKNISK RESUME ODENSE KOMMUNE, 2018 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VVM-012-v VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Ikke-teknisk resume ENBU, ULBA, JBZN, TOHM, TIRH, PRKJ, EATN, NBPT, LIPR LIBJ LIBJ

4

5 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 5 INDHOLD 1 Ikke-teknisk resume Baggrund Projektbeskrivelse Planforhold Arealforhold Natur, flora og fauna Landskab og byrum Mennesker og rekreative forhold Trafikale forhold Støj Vibrationer Overfladevand, regnvand og klimatilpasning Forurenet jord Grundvand Luft og klima 38

6 6 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 1 Ikke-teknisk resume I dette ikke-tekniske resume er gengivet en kortfattet projektbeskrivelse samt en kort opsummering af de vigtige konklusioner og væsentlige påvirkninger for hvert fagkapitel i miljøkonsekvensrapporten for byudviklings- og infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose. 1.1 Baggrund Vollsmose ligger i den nordøstlige del af Odense. Vollsmose blev opført fra efter en samlet plan. Idéen med Vollsmose var, at det skulle være rammen om "det gode liv" for middelklassen, hvor man både havde alle tilbud samlet på ét sted, men også lys og luft. Denne planlægning kom til udtryk som store blokke af boliger i grønne omgivelser og med en klar opdeling af områdets trafik og forskellige funktioner. I Vollsmose er der ca almene boliger både etagebyggeri og rækkehuse - med i alt indbyggere. I dag er Vollsmose et særligt udsat boligområde, hvilket medfører en række negative problemstillinger i området. Odense Kommune har siden 1990'er arbejdet med fysiske og sociale tiltag i Vollsmose. Siden 2000 har boligorganisationerne og Odense Kommune fokuseret på at tage fat om problemstillingen fra flere vinkler. I 2012 besluttede Odense Byråd, at Vollsmose ikke længere skal være et særligt udsat boligområde, men en bydel i Odense. For at opnå dette mål vil det blandt andet kræve markante fysiske forandringer i Vollsmose, som ny infrastruktur og boligrenoveringer. Som led i arbejdet med at vende den negative udvikling i området har boligorganisationerne, beboerdemokratiet og Odense Byråd i 2015 vedtaget en Byudviklings- og infrastrukturplan for Vollsmose. Ønsket er at åbne Vollsmose og skabe flere forbindelser mellem Vollsmose og den omkringliggende by. Der er også vedtaget boligsociale helhedsplaner for perioderne og , og Infrastrukturplanen spiller sammen med de boligsociale helhedsplaner, som sigter mod at løfter bydelen med særlig henblik på uddannelse, beskæftigelse og styrket civilsamfund.

7 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 7 Boligselskaberne Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab, samt Odense Kommune ønsker nu at realisere Byudviklings- og infrastrukturplan for Vollsmose, og har derfor igangsat planlægningen for at ændre og forbedre infrastrukturen i Vollsmose. Letbanens linje 2 er en del af infrastrukturplanen og skal på sigt køre gennem Vollsmose og styrke bydelens forbindelse med både bymidten og Seden, som bliver endestation mod nordøst. Letbanens etape 2 er dog ikke en del af dette igangværende projekt, og der skal udarbejdes særskilt miljøkonsekvensvurdering herfor, såfremt letbanen endeligt besluttes realiseret Formålet med infrastrukturplanen Vollsmose er udfordret på en række punkter, herunder infrastrukturmæssigt, hvilket i høj grad påvirker området. Bydelen er planlagt funktionsopdelt, hvorfor institutioner og butikscenter er placeret som separate klynger adskilt fra boligkvartererne, tillige er der ringe sammenhæng mellem bydelens grønne områder og bebyggelsen. Der er ikke gennemgående veje, så kun personer med ærinde i området færdes der. Ligeledes kan de omkringliggende veje bidrage til at isolere bydelen og besværliggøre sammenhæng og samspil med resten af Odense by. Visionen for Fremtidens Vollsmose er blandt andet, at Vollsmose skal være en mangfoldig bydel, som alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i.

8 8 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR Figur 1.1 Baggrunden for infrastrukturplanen er de fire temaer i Kvarterplanen, som har særlig fokus på infrastruktur som dynamo for forandringer og udvikling af Odense NØ og Vollsmose. Med baggrund i Kvarterplan Odense Nord Øst/Vollsmose er der derfor udarbejdet en overordnet plan for byudvikling og infrastruktur i Vollsmose med det formål at forbedre forholdene i Vollsmose. Med infrastrukturplanen er ønsket at åbne Vollsmose op og skabe flere forbindelser mellem Vollsmose og den omkringliggende by, blandt andet ved at øge tilgængeligheden til og fra området og skabe bedre og mere trygge byrum. Infrastrukturplanen skal være drivkraften for en ny og positiv udvikling af området. I fremtidens Vollsmose skal kanten brydes og erstattes med forskellige forbindelser mellem bydelen og de omkringliggende områder. Der etableres ligeledes forbindelser tværs gennem området. Forbindelserne vil medvirke til øget ophold i området og øget kontakt mellem mennesker. Den nye infrastruktur skaber også ny og bedre sammenhæng internt mellem bydelens forskellige områder og funktioner, såsom boliger, institutioner, servicefunktioner, butikker og de grønne områder. Ved at skabe en kobling mellem de enkelte boligområder og funktioner og give mulighed for, at man let kan bevæge sig mellem dem, opbygges en naturlig relation mellem kvartererne. De nye veje gennem området etableres med integreret trafik for at skabe mere liv og tryghed for cyklister og fodgængere indenfor bydelen. Ved at integrere

9 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 9 alle trafiktyper øges den naturlige synlighed og kontakt med andre tilstedeværende trafikanter, hvorved der bliver mere trygt at færdes. Omkring de nye veje udvikles nye by- og landskabsrum med nye byfunktioner og aktiviteter, der inviterer til ophold og liv i byens rum. Ved at forbedre kontakten mellem boligerne og byens rum forbedres oplevelsen af tryghed, når man færdes gennem bydelen. Infrastrukturplanen forventes realiseret i Parallelt kommer en eventuel proces omkring letbanens 2. linje samt et fokus på byudvikling, herunder salg af arealer til nye boligformer og erhverv. I de følgende afsnit beskrives kortfattet formålet med de fysiske tiltag, som indgår i infrastrukturplanen. Konkret vil den forbedrede kobling mellem boligområderne og mere integreret trafik blive opnået ved ombygning af eksisterende stamveje samt etablering af nye vejforbindelser. Overordnet indeholder infrastrukturprojektet: Ny vejforbindelse mellem Ejbygade og Vollsmose Allé via Vollsmose Torv (bygaden) og sivegader i Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken Ny vejforbindelse mellem Gillestedvej og Bøgeparken Ny vejforbindelse mellem Tjørnehaven og Birkeparken

10 10 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR Projektforslaget ses i figur 1.2. Figur 1.2 Projektforslag for nye og ændrede veje og stier i Vollsmose. Bygaden Fra Ejbygade føres bygaden som en forlængelse af Risingsvej ned til den nuværende placering af centerstien, som den følger frem til Vollsmose Torv og ud til Vollsmose Allé, hvorved det bliver muligt at passere gennem Vollsmose i bil. Formålet er ligeledes at kunne etablere en kollektiv trafikforbindelse gennem området, ved etablering af buslinjer på bygaden, og på sigt mulighed for etable-

11 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 11 ring af letbane. Kollektiv trafik, der kører ind i området, vil gøre området attraktivt og gøre det nemt at komme til og fra Vollsmose. Centerstiens nuværende funktion som hovedfærdselsåre og et socialt og trafikalt rum for bløde trafikanter i den sydlige del af Vollsmose, forstærkes med etableringen af den nye bygade. Bygaden vil være med til at åbne området op for den omkringliggende by, og muliggøre og legitimere færdsel i området. Bygaden vil med sin nye mulighed for byfortætning bidrage til at skabe mere byliv både i og omkring Vollsmose for de forskellige typer af trafikanter. Samtidig vil den understøtte de tre store boligafdelinger, som ligger placeret mellem den og Åsumvej, og som forbindes til denne nye bygade. Risingsvejens forlængelse vil skabe en direkte forbindelse med erhvervslivet omkring Risingsvej og Vollsmose Torv, hvilket vil give mulighed for udvikling af en række byrum for beboere og andre brugere samt en række grunde, der vil blive attraktive investeringsmuligheder for erhvervslivet. I fremtiden skal Vollsmoses centerområde således spille en mere aktiv rolle i bydelen gennem bedre byrum og forbindelser til de mange aktiviteter omkring centeret. Dermed kan potentialet som centrum for Odense NØ udvikles og skabe øget erhverv og beskæftigelse i området. Gillestedvejs forlængelse til Bøgeparken Ved Bøgeparken føres vejen tværs gennem parken frem til Gillestedvej forbi skolen og videre ud på Ejbygade. Herved bliver det muligt at køre gennem Vollsmose fra skolerne på Gillestedvej til sivegaden i Bøgeparken og videre ud til Vollsmose Allé. Der skabes således mulighed for bedre samspil mellem boligområderne og skolerne på Gillestedvej. Både Abildgaardskolen som folkeskole og Mulernes Legatskole som gymnasium spiller en rolle ift. at sikre sammenhæng mellem beboerne og det omkringliggende samfund. Ligeledes ligger boldklubben B1909 på strækningen og vil også med Gillestedsvejens forlængelse kobles bedre sammen med resten af bydelen. Den gennemgående vej mellem Tjørnehaven og Birkeparken Ved Birkeparken føres sivegaden frem til H.C. Andersen Skolen, hvor den forbindes med Tjørnehavens stamvej. Herved bliver det muligt at køre gennem Vollsmose og tilgængeligheden til H. C. Andersen Skolen i bil øges. Med den gennemgående vej skabes der bedre mulighed for samspil mellem skolen og den resterende bydel, boligområderne kobles således tættere på skolen. De nuværende stier kan opleves som øde og utrygge, mens den nye vej vil give liv til en ellers isoleret del af bydelen, hvilket bidrager til øget tryghed. Sivegaderne Stamvejene i de eksisterende boligafdelinger ombygges til sivegader.

12 12 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR Stamvejen ind i Egeparken ombygges til en sivegade, som åbner boligafdelingen mere op ud mod Vollsmose Allé og får en mere attraktiv og opholdsvenlig udformning. Gennem boligafdelingerne Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken etableres sivegader fra eksisterende parkeringsveje til den nyetablerede bygade. Sivegaderne skal understøtte og forstærke fremkommeligheden i hele Vollsmoseområdet, ved i samspil med de nye veje, at skabe større sammenhæng internt for de lokale beboere, og åbne op for de nye udviklingsmuligheder og potentialer, der er i området. På sivegaderne bliver der plads til ophold og bløde trafikanter, og der etableres nye byrum med naturlige mødesteder for beboerne. En sivegade er en gade eller et byrum (lege- og opholdsrum), hvor biler kun må køre med stærkt nedsat hastighed og under stor hensyntagen til cyklister og fodgængere. I sivegaderne er færdsel for fodgængere og cyklister særligt i fokus og prioriteres højt. Dette kommer til udtryk i udformningen af sivegaden, som skal tilskynde til hensynsfuld kørsel med nedsat hastighed. Dette i modsætning til, hvordan vejene i Vollsmose er udformet i dag, hvor de primært består af store og overdimensionerede vej- og parkeringsanlæg, hvor bilerne har højere prioritet end fodgængerne. I Åsumvejparkerne føres sivegaderne fra parkeringspladserne op til bygaden, således at der bliver mulighed for at køre igennem bebyggelsen med lav hastighed, modsat i dag, hvor vejen ind til boligafdelingerne er blind. Gennemgående stiforbindelser Den gennemgående stiforbindelse mellem Egeparken og Gillestedvej vil medvirke til mere og tryggere færdsel for cyklister og gående gennem Vollsmose, da det bliver muligt at færdes fra Egeparken til skolerne på Gillestedvej, på en asfalteret og belyst sti. Dette vil styrke trygheden i området, og medføre øget færdsel og ophold i denne del af området, samt øget kontakt mellem mennesker. Den gennemgående stiforbindelse mellem Tjørnehaven og Hybenhaven vil ligeledes bidrage til øget sammenhæng mellem de enkelte boligområder i bydelen og de øvrige funktioner som f.eks. H.C. Andersen Skolen i Tjørnehaven. Stiforbindelsen vil som de øvrige gennemgående stiforbindelser give mulighed for at færdes på tværs af bydelen på en asfalteret og belyst sti, hvilket vil give øget liv og styrke trygheden i området Formålet med miljøvurderingen Formålet med miljøvurderingen er at belyse projektets konsekvenser på miljøet og vurdere miljømæssigt negative konsekvenser samt om muligt at undgå, mindske eller kompensere for disse. Miljøkonsekvensrapporten offentliggøres sammen med forslag til lokalplan 1-863, og skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden. Miljøkonsekvensrapporten er opbygget efter krav i miljøvurderingsloven. Herudover har en

13 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 13 offentlig debatperiode i november og december 2017 med høring af berørte parter og myndigheder givet input Processen for miljøvurderingen Bygherre har fremsendt "VVM-anmeldelse vedrørende etablering og ændring af infrastrukturanlæg i Vollsmose" i november 2017 med anmodning om at projektet underkastes en miljøvurdering med baggrund i Miljøvurderingslovens 18, stk. 2. Odense Kommune har imødekommet bygherrens anmodning om at igangsætte miljøkonsekvensvurdering af projektet. Når Odense Kommune har gennemgået den færdig miljøkonsekvensrapport og udkast til VVM-tilladelse, sendes den i høring hos relevante myndigheder og i offentligheden i minimum 8 uger. Efter høringen træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt projektet kan tillades. Parallelt med miljøkonsekvensrapportens udarbejelse udarbejder Odense Kommune forslag til lokalplan (lokalplan nr ) og en miljøvurdering af planforslaget jf. miljøvurderingslovens 8.

14 14 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 1.2 Projektbeskrivelse I dette afsnit beskrives mere konkret de fysiske tiltag, som indgår i infrastrukturplanen. Den eksisterende vejstruktur i området omkring Vollsmose fremgår af figur 1.3. Heraf ses, at Vollsmose er omkranset af de fire trafikveje Ejbygade, Kertemindevej, Vollsmose Allé og Åsumvej. Figur 1.3 Den eksisterende vejstruktur i området omkring Vollsmose. Der er en veludbygget stistruktur både internt i Vollsmose og på de omkringliggende veje. Den eksisterende stistruktur fremgår af nedenstående figur 1.4. Udover stierne langs de overordnede veje forbinder "Kertemindestien" Odense Centrum og Vollsmose. Endvidere er der et meget stort antal interne stier i Vollsmose. Flere af dem er asfalterede med belysning, men der er også enkelte grusstier, som er uden belysning.

15 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 15 Figur 1.4 Den eksisterende stistruktur i området omkring Vollsmose (på figuren er alene medtaget de væsentligste stier, som sikrer trafikal sammenhæng i området). Det primære hovedgreb for fremtidens infrastruktur i Vollsmose er, at bydelen skal åbnes op i forhold til omgivelserne og, at tilgængeligheden til området skaløges. Konkret omfatter planen at de nuværende boliger og funktioner suppleres med følgende hovedelementer: Nye vejforbindelser igennem Vollsmose i form af hovedforbindelser, der forbinder Ejbygade og Vollsmose Allé, og sivegader, der forbinder de sydlige boligafdelinger ved Åsumvej med den sydligste af de nye hovedforbindelser. Etablering af nye byrum. Sammenhængende stistruktur med fokus på at sikre øget tryghed for områdets lette trafikanter.

16 16 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR De nye vejforløb kan ses af figur 1.2. Tabel 1.1 Skematisk oplistning af de elementer, der indgår i alternativ A og B samt dertilhørende varianter, som vurderes i miljøvurderingen. Vej Alternativ A og B 1 Variant Bygaden Ny vej mellem Ejbygade og Vollsmose Allé med 40 km/t (bygaden) Ombygning af krydsene ved Ejbygade og Vollsmose Allé Forlægning af Kildegårdsvej (kun alternativ A) Ny vej mellem Ejbygade og Vollsmose Allé (bygaden) med 30 km/t (øvrige forhold svarer til alternativ A og B) Granparken Ny sivegade foran eksisterende boliger Ekstra (nordlig) rampe mellem P- plads og sivegade Lærkeparken Ny sivegade foran eksisterende boliger Ekstra (nordlig) rampe mellem P- plads og sivegade Fyrreparken Ny sivegade mellem bygaden og eksisterende P-plads Egeparken Ombygning til sivegade Gillestedvej Bøgeparken Nyt signalanlæg ved Ejbygade/Gilledstedvej 2 Ombygning af Gillestedvej og stamvej i Bøgeparken til sivegader Ny vej mellem Gillestedvej og Bøgeparken Tjørnehaven Birkeparken Ny vej (opholds- og legeområde) ved H.C. Andersens Skolen Ny vej på dæmning gennem grønt område Ombygning af stamvej i Bøgeparken til sivegade Ny vej anlægges på bro (i stedet for på dæmning - øvrige forhold svarer til alternativ A og B) Interne stiforbindelser Opgradering af eksisterende stier Omlægning af eksisterende stier Anlæg af nye stier 1 Forskellen mellem alternativ A og B omfatter en ændret linjeføring ved Vollsmose Torv, hvilket for alternativ A desuden medfører en forlægning af Kildegårdsvej. 2 Krydset Ejbygade/Gillestedvej ønskes af Odense Kommune etableret med lysregulering. I udgangspunktet er et sådan lyskryds ikke en del af infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose, hvorfor et nyt signalreguleret kryds først anlægges på et senere tidspunkt, når den fremtidige trafikbelastning er kendt efter infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmoses realisering. Planen for fremtidens infrastruktur i Vollsmose forventes at være realiseret i Infrastrukturen er en forudsætning for den byudvikling, der planlægges for i den sydlige del af Vollsmose. Byudviklingen forventes at være realiseret i 2032, hvilket vil være grundlaget for miljøvurderingen.

17 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 17 Ny vejforbindelse mellem Ejbygade og Vollsmose Allé (bygaden) For at øge tilgængeligheden til de enkelte boligområder i Vollsmose og for betjening af fremtidig byudvikling i den sydlige del af Vollsmose anlægges en ny vejforbindelse (bygade) mellem Ejbygade og Vollsmose Allé. Bygaden tilsluttes Ejbygade i det signalregulerede kryds ved Risingsvej. Fra Ejbygade erstatter bygaden Centerstien frem til parkeringspladsen ved Vollsmose Torv. Ved Ældrecenter Øst medfører linjeføringen at en del af centerets have samt arealet ved Fyrreparkens Børnehus må indskrænkes. Fra parkeringspladsen ved Vollsmose Torv er der to alternativer til linjeføringen af bygaden. Ved alternativ A føres bygaden mod nord på Vollsmose Torv, så den går umiddelbart syd om Vollsmose Torv og videre til Vollsmose Allé, hvor der anlægges et nyt kryds ca. 60 m nord for Kildegårdsvej. Dette medfører, at Kildegårdsvej forlægges mod nord. Ved alternativ B føres bygaden over den sydlige del af Vollsmose Torv, hvorfra den tilsluttes i det eksisterende kryds Vollsmose Allé / Kildegårdsvej. Figur 1.5 Planlagt tværsnit for bygaden. Bygaden planlægges med en anbefalet hastighed på 40 km/t, og der etableres fartdæmpende foranstaltninger for at sikre et lavt hastighedsniveau. Der etableres cykelsti og fortov i begge sider af vejen, og der etableres belysning langs vejen. På strækningen nord for Granparken og Lærkeparken anlægges desuden en promenade umiddelbart syd for fortovet. Fortov og promenade vil fremstå som et integreret element for fodgængere, hvor gangarealet i nogle tilfælde føres omkring et opholdsområde.

18 18 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR Sivegader ved Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken I de tre sydlige boligafdelinger anlægges nye sivegader, der føres gennem parkerne og ud til bygaden. Sivegaderne udformes som opholds- og legeområder med en hastighed på 15 km/t. Vejene anlægges således uden fortov, og der etableres fartdæmpere, som skal sikre et meget lavt hastighedsniveau. Sivegaderne etableres med belysning. Figur 1.6 Planlagt tværsnit for sivegader i Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken. Ved Granparken og Lærkeparken anlægges sivegader foran de vestligste boliger i de to boligafdelinger. Fra de eksisterende P-pladser etableres ramper op til sivegaderne. Herved vil der være mulighed for gennemkørende trafik mellem Åsumvej og bygaden, dog etableres indkørselsforbud for lastbiler større end 12 meter. Ved Fyrreparken anlægges en sivegade fra den eksisterende P-plads mod nord, hvor gaden tilsluttes bygaden. Dette indebærer som udgangspunkt, at ca. 10 garager fjernes og, at den interne vej på P-pladsen lukkes i det nordøstlige hjørne eller udformes på en anden måde. Endelig løsning afklares med boligafdelingen i detailprojekteringen. Ombygning af Egeparken I Egeparken ombygges stamvejen til en sivegade med en anbefalet hastighed på 30 km/t, og der etableres fartdæmpende foranstaltninger for at sikre et lavt hastighedsniveau. Desuden kan stamvejen i Egeparken evt. forlænges mod vest for at sikre vejadgang til evt. ny parkeringsplads/landskabsrum. Det afklares i den videre projektering, om dette etableres, og den præcise løsning koordineres med boligafdelingen.

19 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 19 Figur 1.7 Planlagt tværsnit for ombygning af stamvejen i Egeparken. Stamvejen anlægges som sivegade med fortov i vejens sydlige side og en dobbeltrettet fællessti i vejens nordlige side. På den vestligste del føres den dobbeltrettede sti nord om den eksisterende parkering og videre mod det grønne område vest for Egeparken. Ny vejforbindelse mellem Ejbygade via Gillestedvej og Bøgeparken til Vollsmose Allé (sivegade) Der etableres en ny vejforbindelse mellem Ejbygade via Gillestedvej og stamvejen Bøgeparken til Vollsmose Allé. Vejforbindelsen planlægges for en anbefalet hastighed på 30 km/t, og der etableres fartdæmpende foranstaltninger for at sikre et lavt hastighedsniveau. Vejen anlægges med cykelsti i begge sider af vejen samt fortov i den nordlige side af vejen. Der etableres belysning langs med vejen. Den nye vej føres i et kurvet forløb syd og øst om B1909's boldbaner. Vejen kommer til at ligge på en op til 1 m høj dæmning. Ved boldbanerne vil der blive etableret en støttemur eller skråning for at holde på dæmningen. Fra boldbanerne drejes vejen over mod Bøgeparken, hvor den føres forbi Bøgelund Børnehus og ind i Bøgeparken. Ved Bøgelund Børnehus må den sydligste del af legepladsen reduceres for at skabe plads til sivegaden. Vejforbindelsen gennemskærer en række af de eksisterende stier i det grønne område. Flere af stierne forlægges og samles i en krydsning i den nordligste kurve. Derudover anlægges yderligere en stikrydsning umiddelbart vest for Bøgelund Børnehus, hvor de enkeltrettede stier ændres til en dobbeltrettet cykelsti.

20 20 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR Figur 1.8 Til venstre ses et planlagt tværsnit for ny vejforbindelse fra Ejbygade via Gillestedvej og Bøgeparken til Vollsmose Allé. Til højre ses et planlagt tværsnit for ombygning af stamvejen i Bøgeparken. Gillestedvej Krydset Ejbygade/Gillestedvej ønskes af Odense Kommune etableret med signalregulering. I udgangspunktet er det ikke en del af infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose, hvorfor et nyt signalreguleret kryds først anlægges på et senere tidspunkt, når den fremtidige trafikbelastning er kendt efter infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmoses realisering. Der er i trafikmodelberegninger taget højde for det fremtidige signalregulerede kryds. Gillestedvej ombygges til sivegade med 30 km/t. Bøgeparkens eksisterende stamvej, som den nye vejstrækning knyttes til, ombygges til sivegade med 30 km/t. Gaden anlægges med gangsti/fortov langs med vejen og en dobbeltrettet cykelsti nord for vejen. Ny vejforbindelse fra Ejbygade via Tjørnehaven og Birkeparken til Vollsmose Allé Der etableres en ny vejforbindelse mellem Ejbygade og Vollsmose Allé. Dette omfatter en ny vej fra Ejbygade via Tjørnehaven og nord om H. C. Andersens Skolen og videre i et kurvet forløb gennem det grønne område, forbi Atlantis Børnehus og til stamvejen i Birkeparken og frem til Vollsmose Allé. Ved H. C. Andersens Skolen føres den nye vej nord om skolen. Dette beslaglægger en del af det areal, der i dag indgår i skolens legeplads. Håndtering af indgrebet på legepladsen er endnu ikke afklaret. På strækningen omkring skolen udformes vejen som et kombineret opholds- og legeområde og en hastighed på 15 km/t. Vejene anlægges således uden separate fortov, men der etableres fartdæmpere, som skal sikre et meget lavt hastighedsniveau.

21 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 21 Figur 1.9 Til venstre ses et planlagt tværsnit for ny vej med opholds- og legeområde ved H.C. Andersens Skolen. Til højre ses et planlagt tværsnit for ny vejforbindelse mellem H. C. Andersens Skolen og Birkeparken. Den resterende del af strækningen mellem skolen og Vollsmose Allé planlægges med en anbefalet hastighed på 30 km/t. Der etableres fartdæmpende foranstaltninger for at sikre et lavt hastighedsniveau. På strækningen gennem det grønne område anlægges vejen på en op til ca. 4 meter høj dæmning eller på en bro. Idet vejen hæves i terrænet omlægges også de skærende nord-sydgående stier, som ligeledes anlægges på dæmninger, hvorved krydsningen af den nye vej sker i niveau. Skråningerne ved både vejen og stierne anlægges med anlæg 2 (terrænet ændres 1 m i vertikal retning for 2 m i horisontal retning). Ved Atlantis Børnehus reduceres en del af legepladsen for at skabe plads til vejen. Hvordan påvirkningen af legepladsen skal håndteres er endnu ikke afklaret. Den nye vej anlægges med fortov langs begge sider af vejen. Der etableres belysning langs med vejen. Vejen anlægges uden cykelstier, da cyklister også som alternativ kan benytte Kertemindestien, som ligger syd for den nye vejforbindelse. Fra Kertemindestien er der forbindelse til H. C. Andersens Skolen. Den østligste del af Kertemindestien forlægges mod nord til Birkeparken. Kertemindestien anlægges som en dobbeltrettet cykelsti med fortov på den nordligste del. Stamvejen i Birkeparken ombygges til sivegade med enkeltrettede cykelstier i begge sider af vejen. I den sydlige side bevares den eksisterende gangsti, mens der etableres nyt fortov i vejens nordlige side.

22 22 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR Figur 1.10 Planlagt tværsnit for ombygning af stamvejen i Birkeparken Anlæg af nye og ombygning af eksisterende stier Udover ovennævnte stier, der etableres langs med de nye og ombyggede veje, omlægges en række eksisterende grusstier, og der etableres en række nye stiforbindelser i eget tracé internt i Vollsmose. Sti fra Gilledstedvej til Egeparken Fra Gillestedvej er der mod sydøst en eksisterende grussti, som opgraderes til en asfalteret dobbeltrettet fællessti med belysning. Foruden den eksisterende trappe, som er en del af stiens vestligste del, etableres en ny stiforbindelse syd om trappen. Den nye forbindelse syd om trappen vil have et kraftigt fald og for at mindske risikoen for frontalkollisioner etableres midterafmærkning på stien. Desuden bliver i kurvens inderside etableret et oversigtsareal, der sikrer, at der er mødesigt igennem kurven. På den midterste del i det grønne område anlægges ny sti over et kort stræk for at skabe sammenhæng til det eksisterende stinet, således at der vil være en sammenhængende asfalteret stiforbindelse mellem Gillestedvej og Egeparken. Oplevelsessti gennem Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken Der er i dag separate/adskilte stisystemer i Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken. De eksisterende stier ombygges, så der etableres en række oplevelsesrum. Der anlægges nye befæstede stiforbindelser, som binder de eksisterende stier sammen, således at der etableres en sammenhængende øst-vestgående stiforbindelse mellem Ejbygade og Vollsmose Allé.

23 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 23 Sti mellem Slåenhaven og Hybenhaven Mellem Vollsmosestien og Hybenhaven etableres en ny sti i eget tracé. Stien etableres som en dobbeltrettet fællessti med belysning Anlæggets forventede gennemførelse Anlæg af Byudviklings- og infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose forventes at kunne gennemføres i løbet af ca. 3 år. Det vil blive gennemført i etaper, og forskellige områder vil derfor blive påvirket i forskellige perioder. Projektet forventes projekteret i løbet af 2018 og Anlægsarbejdet vil forventeligt starte i 2019 i en af parkerne samt på interne stier udenfor parkerne. Herefter flyttes arbejderne til andre parker samt til bygaden mellem Ejbygade og Vollsmose Allé. De sidste arbejder i hele infrastrukturen forventes igangsat i 2020, og alle anlægsarbejder forventes færdige medio Det bør bemærkes, at der i Fyrreparken er godkendt en større renoveringsplan/helhedsplan, der skal renovere og modernisere boligerne, men også skabe nye udearealer, legepladser og opholdssteder. Helhedsplanen sættes i gang sommeren 2019, hvilket skal koordineres med Infrastrukturplanen for at give mindst mulige støjgener for beboerne samt afklare grænseflader, så der er nødvendigt arbejdsareal til alle. Det forventes, at arbejderne kan gennemføres uden at afbryde adgang på de eksisterende veje i området, med kortvarige omlægninger/afspærringer. Når nye veje og stier etableres i grønne områder, vil der ske en rydning af bevoksning og muld i området, hvorefter der udgraves råjord og etableret kloakker, hvorefter der indbygges grus og sluttes af med kantsten, belægninger og øvrigt udstyr. Etableres veje på steder, hvor der allerede er belægninger, må der ske en opbrydning af eksisterende belægning. Hvis den eksisterende opbygning er tilstrækkelig, kan nye kantsten, belægninger mv. etableres på eksisterende underbund. Alternativt må ny opbygning etableres. 1.3 Planforhold Kommuneplanen Odenses Kommuneplan er udtryk for kommunalbestyrelsens mål og retningslinjer for udviklingen af Odense Kommune. Kommuneplanen er baggrunden for den mere detaljerede lokalplanlægning og danner grundlaget for kommunens administration.

24 24 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR Kommuneplanrammer De områder, som undersøges i forbindelse med denne miljøkonsekvensvurdering af infrastrukturprojektet for Vollsmose, løber igennem en række forskellige rammeområder udlagt i kommuneplanen. Kommuneplanrammerne er de rammer, der gælder for udarbejdelse af lokalplaner. Hver ramme knytter sig til et afgrænset område. For hver ramme er en række bestemmelser, der fortæller om områdets anvendelse, bebyggelsesprocent, højde på byggeri osv. Rammebestemmelserne er ikke i sig selv bindende for den enkelte grundejer, men giver Odense Kommune forskellige handlemuligheder, i forhold til indkommende ønsker til anvendelse af et areal. Odense Kommune har vurderet, at Byudviklings- og infrastrukturplanen for Vollsmose kan realiseres inden for de nuværende kommuneplanrammer, hvorfor der ikke skal udarbejdes nyt kommuneplantillæg herfor. Odense Kommunes mål for klimatilpasning Som en del af Odense Kommunes klimaplan er blandt andet udlagt oversvømmelsesområder fra ekstremregn/skybrud flere steder i kommunen. I Vollsmoseområdet er flere arealer udlagt som oversvømmelsesområde fra ekstremregn/skybrud, blandt andet i områdets nordlige del langs Vollsmose Renden, og arealerne omkring selve mosen. Planlægningen for infrastruktur i Vollsmose bidrager til målet om at forebygge oversvømmelser, ved at der i projektet blandt andet er indarbejdet tilbageholdelse af overfladevand, inden for Vollsmoseområdet hvor det giver mening. Odense Kommunes mål for regnvand og spildevand Planlægningen for infrastruktur i Vollsmose bidrager til målet om at håndtere regnvand forsvarligt ved at forsinke vejvandet i bassiner indrettet med sandfang og dykket afløb. I detailprojekteringsfasen vil der blive lagt vægt på at indrette veje og stier med hældninger, der leder vand fra ekstremhændelser mod de eksisterende dybdepunkter, det være sig mosen og Vollsmoserenden mod nord. Derved sikres både materielle værdier og miljøet mod skade. Odense Kommunes mål for mobilitet og trafik Infrastrukturprojektet for Vollsmose vil medvirke til, at Odense Kommune vil leve op til Kommuneplanens mobilitetsmål, idet: Infrastrukturprojektet omhandler blandt andet etablering af cykelsti gennem Vollsmose og opgradering af en ny hovedsti fra Egeparken til Mulernes Legatskole samt etablering af nye veje på tværs gennem området, hvorved der etableres sikre og trygge skoleveje til såvel fodgængere som cyklister. Herved er der både fokus på og prioritering af bæredygtige transportformer i infrastrukturprojektet.

25 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 25 Som en del af infrastrukturprojektet etableres en bygade og en promenade, hvor der etableres nye omstigningspunkter for busser, og på sigt også for den kommende letbane. Den nye bygade bliver let tilgængelig for såvel gående, cyklister og bilister til og fra Vollsmose-området. Herved er der i infrastrukturprojektet også fokus på samspillet mellem transportformer og understøttelse af muligheden for en ændret transportadfærd. Ved at give mulighed for at opgradere en ny hovedsti fra Egeparken til Mulernes Legatskole og ved at give mulighed for etablering af nye veje på tværs gennem området, er der fokus på tryghed og plads til såvel bilister, fodgængere og cyklister. Dette vil medvirke til at åbne op for, at såvel beboere i området, som de øvrige borgere i og omkring lokalområdet, i fremtiden vil vælge at færdes i området som fodgænger eller cyklist Lokalplaner I en lokalplan kan byrådet fastlægge nærmere retningslinjer for et areals anvendelse. Sådanne bestemmelser skal medvirke til, at et område anvendes og udformes under hensyntagen til de eksisterende omgivelser og i overensstemmelse med den øvrige planlægning i kommunen. De nuværende lokalplaner, lokalplan nr for ny skole i Vollsmose, lokalplan nr for bydelen Vollsmose og lokalplan nr Børnebyen ved Kildegårdsvej giver ikke mulighed for etablering af de nye vejanlæg i infrastrukturprojektet med de ønskede linjeføringer. Odense Kommune har derfor vurderet, at Byudviklings- og infrastrukturplanen for Fremtidens Vollsmose ikke kan realiseres inden for den gældende planlægning, hvorfor kommunen udarbejder en ny lokalplan nr Veje og stier i Vollsmose. I lokalplanen fastsættes udelukkende bestemmelser for infrastrukturanlæggene. Det er vurderet, at lokalplanen er omfattet af reglerne om udarbejdelse af miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 425 af 18/05/2017 (Miljøvurderingsloven), hvorfor der er udarbejdet en selvstændig miljøvurdering af lokalplan nr Veje og stier i Vollsmose. 1.4 Arealforhold I forbindelse med miljøvurderingen af projektet arbejdes med undersøgelseskorridorer omkring det nuværende skitseprojekt for linjeføringerne af de nye veje og stier. I denne rapport er defineret en undersøgelseskorridor, som er en kortlagt bufferzone. Undersøgelseskorridoren/bufferzonen skal illustrere hvilke områder, der ligger i nærhed af projektet. Berøres arealer, bebyggelser o.l. af undersøgelseskorridoren betyder det ikke nødvendigvis, at der kommer til at ske nogen ændring i forhold til de eksiste-

26 26 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR rende forhold. Korridorens størrelse sikrer blot, at linjeføringerne af de nye veje og stier senere (i detailprojekterings- og etableringsfaserne) kan justeres og tilpasses ud fra det nuværende skitseprojekt og stadig være omfattet af VVMredegørelsens undersøgelser og vurderinger. For at infrastrukturprojektet kan realiseres, er det nødvendigt at der en række steder frigøres plads til linjeføringen af de nye vej- og stianlæg. Dette er ensbetydende med, at en række arealer vil blive inddraget i større eller mindre omfang i forbindelse med realiseringen af projektet. Kommunens overtagelse af arealer til etablering af nye vej- og stianlæg kan ske efter frivillige aftaler eller ved ekspropriation på baggrund af lokalplanen for infrastrukturprojektet. Foruden de kommunalt ejede grønne arealer, som ændres fra rekreative områder til nye vej- og stianlæg, er der flere steder, hvor det er nødvendigt at arealer i tilknytning til forskellige funktioner eller institutioner ændrer anvendelse og karakter for at gøre plads til de nye veje og stier. Enkelte steder, er det ligeledes nødvendigt at bygninger nedrives. Dette er tilfældet følgende steder: Ved H.C. Andersen Skolen flyttes en transformatorstation for at gøre plads til vejanlægget. I forbindelse med etableringen af sivegade i Fyrreparken fjernes enkelte garager. Ved etablering af bygaden ved alternativ A er det nødvendigt at nedrive bygningen, som i dag huser Ali's Bageri. Særlige ejerforhold Bygherre forstået som partnerskabet mellem boligorganisationerne og Odense Kommune er ejer af størstedelen af projektområdet. Der er dog enkelte matrikler inden for undersøgelseskorridorerne, som ikke ejes af bygherre. Undersøgelseskorridorerne til infrastrukturprojektet berører disse matrikler. At et areal er beliggende inden for undersøgelsesområdet er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at arealet inddrages til etablering af projektet. Undersøgelsesområderne omfatter langt flere arealer end de arealer der inddrages til etablering af infrastrukturprojektet. Bygherre har i samarbejde med Odense Kommunes myndighed informeret de berørte interessenter omkring projektet og udarbejdelsen af plangrundlaget herfor. 1.5 Natur, flora og fauna Projektets påvirkninger er vurderet for naturtyper, der er beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven ( 3-naturtyper), for ikke 3-beskyttet natur, for fredskov, for internationalt beskyttede naturområder (Natura 2000-områder) samt for ar-

27 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 27 ter, der er beskyttet gennem habitatdirektivet (bilag IV-arter) og øvrige arter. For både anlægs- og driftsfasen vurderes det, at der ikke sker negative påvirkninger af fredskov eller Natura 2000-områder. Figur 1.11 Undersøgte vådområder, fredskov og planlagte vejtracéer inden for projektområdet. Anlægsfasen I anlægsfasen kan der ske negative påvirkninger af naturlokaliteter ved afstrømning eller udledning af overfladevand fra arbejdsarealer. Som afværgende foranstaltning skal det skal sikres, at der ikke sker direkte afstrømning eller udledning af overfladevand fra arbejdspladserne til naturtyperne. Arbejdsarealer placeres uden for naturlokaliteterne. For at undgå en påvirkning af bilag IV-arten stor vandsalamander og øvrige paddearter, skal anlægsarbejdet i videst mulige omfang ske om dagen og uden

28 28 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR for paddernes vandringsperioder fra primo marts til ultimo april og fra medio august til medio oktober. Hvis anlægsarbejdet sker om natten og inden for paddernes vandringsperiode, skal paddebestanden sikres på anden vis. Driftsfasen I driftsfasen inddrages ca. 200 m² af mosen M2 øst for Birkeparken i forbindelse med anlæg af den nye vej mellem Birkeparken og Tjørnehaven. Påvirkningen af området vurderes at være lille, men der skal ansøges om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Vollsmoserenden påvirkes ved etablering af en vejdæmning og vandløbsbygværk ved etablering af vej mellem Birkeparken og Tjørnehaven. Det skal i den forbindelse sikres, at vandløbet bevarer sin nuværende vandføring og hældningsgrad. Der skal desuden etableres en faunapassage på minimum 0,5 meters bredde gennem vandløbsbygværket. Vollsmoserenden påvirkes også, hvis der i stedet for en vejdæmning etableres en vejbro over vandløbet. Det skal i den forbindelse sikres, at vandløbets bund påvirkes mindst muligt af bropillerne og at vandgennemstrømningen ikke ændres. Afstrømning af overfladevand fra vejen mellem Birkeparken og Tjørnehaven samt fra vejdæmningerne kan påvirke Vollsmoserenden og vandhullet V8 negativt. Dette afværges ved at udlægge geotekstil eller ved at beplante dæmningerne samt ved at undgå direkte afstrømning eller udledning af overfladevand fra vejen til naturlokaliteterne. Trafikdrab af stor vandsalamander og øvrige padder søges undgået ved at etablere en faunapassage under vejen mellem Bøgeparken og Gillestedvej. Fældning af et flagermusegnet træ kan potentielt påvirke arter af flagermus. For at undgå dette skal fældning af træet ske i perioden ultimo august til medio oktober fra en time efter solnedgang. Alternativt kan træerne i stedet fældes om dagen, hvor træet under fældningen lægges forsigtigt ned med hulheden opad. 1.6 Landskab og byrum Anlægsfasen I anlægsfasen vil de visuelle konsekvenser for landskab og byrum bestå af synlige arbejdsområder og anlægsarbejder samt tung trafik. Det forventes, at arbejdspladserne vil være belyst i aften- og nattetimerne, hvilket vil medføre visuel påvirkning i mørke. Hvor anlægsarbejderne vil ske meget tæt på boliger eller institutioner, vil der lokalt være en væsentlig påvirkning. Påvirkningen er dog midlertidig. Det gælder ved Tjørnehaven, Slåenhaven, Birkeparken, Bøgeparken, Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken. På de øvrige strækninger, hvor afstanden til boliger og institutioner er større, vil anlægsarbejderne fortsat være synlige, men de vil være forstyrrende i mindre grad. Her vurderes etableringen af de nye veje at medføre en middel påvirkning.

29 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 29 Det vil være synligt i byrummet, når de nye stier skal anlægges eller opgraderes, men det vurderes ikke at være forstyrrende i større grad. Det skyldes, at der er tale om begrænsede anlægsarbejder og en forholdsvis kort periode. Påvirkningen vurderes derfor generelt at være lille Driftsfasen På den nordlige vejstrækning mellem Birkeparken og Tjørnehaven vil der være flere lokale væsentlige påvirkninger. Ved Slåenhaven og H.C. Andersen Skolen vil den nye vej forløbe meget tæt på rækkehusene og skolen samt inddrage en del af legepladsens areal. Med sin bredde, trafik og belysning vil den medføre en markant ændring og en lokal væsentlig påvirkning. Ved Vollsmoserenden føres den nye vej over åen på en bro eller dæmning, og der vil være behov for terrænregulering og fældning af eksisterende beplantning. Det nye bygværk vil være et teknisk element, og rydningen vil åbne området op mod boligområdet øst herfor. Desuden vil området blive mere komplekst, da vejen, den eksisterende sti, den nye sti og åen vil krydse hinanden i flere niveauer. Påvirkningen er derfor væsentlig lokalt. Der kan eksempelvis blive etableret beplantning, som på sigt kan skærme området og til en vis grad genskabe den eksisterende karakter. Påvirkningen vil således over tid blive reduceret til middel. Det vil være en markant ændring af det eksisterende byrum i Birkeparken, hvor der ikke i dag er sti- eller vejsystem. Byrummet mellem bygningerne komprimeres og vil opleves trangt, og der vil blive åbnet for en visuel forbindelse mod vest, hvor vejen anlægges på dæmning eller bro over Vollsmoserenden. Det skal i detailfasen undersøges, om byrummet kan bearbejdes landskabeligt og arkitektonisk. Lokalt er påvirkningen derfor væsentlig. De øvrige dele af den nordlige vejforbindelse vil medføre en lille påvirkning. På den centrale vejstrækning mellem Gillestedvej og Bøgeparken er der en middel påvirkning, hvor vejen passerer tæt mellem bygninger med daginstitution og beboerhus. Byrummet her vil opleves komprimeret og trangt, men et åbent grønt område mod vest vil til en vis grad mindske oplevelsen af dette. Det skal i detailfasen undersøges, om byrummet kan bearbejdes landskabeligt og arkitektonisk. Vest for Bøgeparken passerer vejen et åbent og karakteristisk grønt område. Her vil selve vejanlægget være synligt i mindre grad. Trafik, belysning og vejsten er ydeligere elementer, som vil medføre, at vejen som helhed vil udgøre en visuel og fysisk barriere i forhold til det frie areal i dag. Her vurderes påvirkningen at være middel. Ved boldbanerne nord for Abilgårdskolen vil der være behov for enten at retablere skråningsanlægget eller anlægge en støttemur for et mindske arealinddragelsen. Et nyt skråningsanlæg vil medføre en lille påvirkning på de visuelle forhold, mens støttemuren vil medføre en lokal middel påvirkning. En støttemur kan etableres i naturnært udtryk for at mindske påvirkningen. De øvrige vejstrækninger gennem Bøgeparken og Egeparken vil medføre en lille påvirkning.

30 30 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR Den nye bygade i den sydlige del af området vil medføre en væsentlig påvirkning for den nærmeste beboelse i Granparken og Lærkeparken samt institutionerne langs vejen. Det skyldes, at vejen kommer tæt på boligerne og bliver bred, trafikeret og med lyspåvirkning fra billygterne. Der vil være behov for at fælde en del af de eksisterende træer, hvilket vil åbne området yderligere mod vejen. For at mindske påvirkningen plantes så vidt muligt træer og begrønnes særligt ved beboelserne. Særligt om vinteren vil der dog fortsat være tydelig visuel forbindelse mellem boligerne og den nye vej. De nye sivegader mod syd ned til Granparken, Lærkeparken og Fyrreparkens parkeringsveje vurderes at medføre en middel påvirkning, da de løber tæt på boliger, men er mindre end bygaden. Her findes desuden eksisterende parkeringsarealer. Vejen vil skabe visuelle byrum som bryder de ensartede stier foran bygningerne. Ved Vollsmose Torv vil påvirkningen være lille, uanset om der vælges alternativ A eller B. Den nye vej vurderes at kunne tilføre området et nyt og mere livligt præg. Ved Kildegårdsvejs forlægning i Alternativ A øst for Vollsmose Allé er det nødvendigt at reducere arealet af Børnebyen, hvor der i dag er legeplads, bålsted og enkelte dyr. Der vil desuden blive ryddet en del beplantning for at gøre plads til vejen. Området er i dag grønt, og ændringen vil være markant. I detailprojekteringen ses på mulighederne for at bearbejde området landskabeligt, for eksempel ved etablering af beplantning. Lokalt vurderes påvirkningen at være væsentlig, men den reduceres til middel i takt med at beplantning etableres, vokser op og skærmer området. De nye stier vurderes generelt at medføre en lille påvirkning. Det skyldes, at de er forholdsvis smalle og minder om det eksisterende stisystem i området. Stien, der anlægges på dæmning øst for Abildgårdskolen, vurderes helt lokalt at medføre en middel påvirkning på grund af sin højde. 1.7 Mennesker og rekreative forhold Anlægsfasen Anlægsarbejderne vil forstyrre den almene færdsel i området og brugen af dele af stisystemet. Det samme gælder de rekreative områder og faciliteter som legepladser og boldbaner, særligt Børnebyen ved Kildegårdsvej og legepladserne i Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken. Forstyrrelsen vil både være direkte i form af fysiske barrierer, hvor adgangsveje og arbejdspladser er placeret, samt mere indirekte i omgivelserne i kraft af anlægsstøj, støv og vibrationer. Ændringer i de nuværende stier og ruter, blandt andet til skoler og institutioner, skal informeres i god tid og skiltes tydeligt. Hegn, maskiner og materialer vil være placeret på arbejdspladser, og det kan skabe uhensigtsmæssige nye samlingseller gemmesteder, blandt andet i eftermiddags- og nattetimerne. Arbejdspladsarealerne vil være belyst i aften- og nattetimerne for at sikre, at der ikke skabes

31 FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR 31 øget utryghed eller mulighed for hærværk omkring disse. I området nord for Abildgårdskolen skal anlægsarbejderne så vidt muligt ske uden at berøre arealet ved B1909, så de fortsat kan anvendes til rekreative formål. Påvirkningen på den offentlige adgang og de rekreative forhold vurderes samlet set at være middel. Det skyldes dels, at påvirkningerne er midlertidige, dels at brugerne fortsat vil have adgang til lignende rekreative muligheder i øvrige dele af området, som er relativt upåvirkede. Anlægsarbejdet vil ske over store dele af Vollsmose-området, og det vil nogle steder være meget nær beboelse og institutioner. Påvirkninger fra anlægsarbejdet vil hovedsageligt være i form af visuelle forstyrrelser, trafik, støv og støj samt inddragelse af arealer til oplagring af materiale mv. Arbejdet vil forstyrre beboere i en række boligområder samt i mange af områdets daginstitutioner, skoler og ældrecenteret. Påvirkningen vurderes at være væsentlig for den nærliggende beboelse og institutioner. Anlægsarbejdet er dog midlertidigt, og det vil ske etapevis. Påvirkningen vil derfor flytte sig fra et område til et andet. Der vil være tale om cirka et halvt til et helt år i de fleste områder, og omkring halvandet år for bygaden Driftsfasen Offentlighedens adgang og rekreative forhold Samlet set vurderes vejene at medføre en middel påvirkning på offentlighedens adgang og de rekreative forhold i området. Påvirkningen er både positiv og negativ. Den er negativ i kraft af barrierevirkninger for de bløde trafikanter, nye forstyrrelser for de bløde trafikanter fra særligt biltrafikken samt arealinddragelser i grønne og rekreative områder. Den er positiv i form af øget lys og liv og bedre færdselsmuligheder, særligt i forhold til at trafikformerne blandes biltrafikken og de bløde trafikformer. Projektet vurderes desuden at kunne forbedre trygheden ved at færdes i området efter mørkets frembrud, da trafikantgrupper i højere grad blandes, og området vil opleves mere åbent og med mere byliv. På de fleste veje udover bygaden - er den forventede biltrafik begrænset, hvilket kan betyde, at den øgede tryghedsfølelse fra vejens liv og lys mindskes. Beboelse De nye veje vil nogle steder ligge tæt på rækkehuse og etageboliger. I Tjørnehaven og Slåenhaven i den nordlige del af området vil den nye nordlige vejforbindelse gå tæt forbi rækkehuse, og de grønne arealer her vil blive indskrænket for at gøre plads til vejen. Vejen vil være bredere end den eksisterende, og den vil være udformet som kombineret opholds- og legeområde med biltrafik. Den vil være et nyt markant visuelt element i det nære miljø, og for boligerne, der ligger nærmest, vil den udgøre en væsentlig påvirkning. I Birkeparken, Bøgeparken og Egeparken etableres de nye vejforbindelser, hvor der i dag i forvejen er parkeringsarealer eller eksisterende vej. Påvirkningen er generelt lille, da trafikmængden på de nye veje forventes at være begrænset. For nogle af de sydvestligste boliger i Birkeparken vil der være behov for at inddrage cirka en meter af de tilhørende havearealer for at gøre plads til udvidelse