Årsrapport 2016 Regionernes Bio- og GenomBank (RBGB)

Transkript

1 Årsrapport 2016 Regionernes Bio- og GenomBank (RBGB) Sekretariatet for Regionernes Bio- og GenomBank, Patologiafdelingen, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. Tlf. (+45): / (i tidsrummet kl ). RBGB.sekretariat.herlev-og-gentofte-hospital@regionh.dk 1

2 Forord I forbindelse med rapport for Klinisk Kræftforskning (KOF) fra 2005, udløste det daværende Sundheds- og Indenrigsministerium for perioden midler til etablering af infrastrukturen for dansk kræftforskning. Midler herfra blev udløst til etablering af Dansk CancerBiobank (DCB), som er en biobank med nedfrosset materiale fra patienter med kræft. Fra 2010 er DCB finansieret af regionerne i fællesskab samt af de hospitaler, hvor arbejdet udføres. Formålet er at styrke infrastrukturen for klinisk forskning med henblik på at bidrage til at målet personlig medicin opnås (figur 1). I september 2014 besluttede sundhedsdirektørkredsen for regionerne at indføre en ny struktur for regionernes biobanker. Baggrunden er, at bestyrelsen i Danske Regioner (DR) i april 2014 besluttede at etablere Dansk ReumaBiobank (DRB) sammen med Gigtforeningen. Hermed drifter og finansierer regionerne sammen med hospitalerne to landsdækkende biobanker egnet primært til forskning men også til diagnostik/genetisk udredning. I dag er sundhedsdirektørkredsen øverste organ for en struktur bestående af en national styregruppe, et landsdækkende sekretariat, samt en række faglige følgegrupper (DCB og DRB) og et repræsentantskab (Patobank) samt regionale biobankcentre. Området betjenes af det landsdækkende sekretariat - Regionernes Bio- og GenomBanksekretariat på Herlev Hospital (figur 2). Regionernes Bio- og GenomBankregister er tilknyttet sekretariatet, der har ansvar for drift, udvikling og betjening af forskere, klinikere mv. Patobanken har et selvstændigt sekretariat, på Herlev Hospital. Patobankens sekretariat ledes af formanden for Patobanken og har ansvar for drift, udvikling og betjening af klinikere, forskere m.v. Da de fleste af Patobankens opgaver ligger uden for biobankfunktionen, er det væsentligt, at organisationen tilgodeser disse opgaver. Den nye struktur skal kunne favne nuværende og kommende relevante biobanker. I forbindelse med udrulningen af Danske Regioners projekt om Personlig Medicin vedtog Danske Regioners bestyrelse kriterier for kommende biobanker den 5. december På baggrund heraf udviklede Danske Regioner og regionernes biobanksekretariat en skabelon for godkendelse af kommende biobanker. Sundhedsdirektørkredsen godkendte modellen den 23. april Princippapir for Regionernes Bio- og GenomBank (RBGB) beskriver de principper, der arbejdes efter i organisationen, og kommende biobanker skal kunne indplaceres efter de beskrevne principper. Sundhedsdirektørerne har udpeget Lars Onsberg Henriksen som formand for den nye styregruppe og Estrid Høgdall som leder af sekretariatet for Regionernes Bioog GenomBank (RBGB) ( I RBGB har Regionssundhedsdirektørerne det overordnede ansvar og en national styregruppe for RBGB, nedsat af DR, tiltræder de politiske beslutningsprocesser. Med den nye struktur for RBGB er sammensætningen af medlemmer i den Nationale Styregruppe ændret, da denne skal favne alle nuværende og fremtidige biobanker driftet af DR. I regi af de enkelte biobanker er desuden etableret faglige følgegrupper. Sekretariatet har i samarbejde med de faglige følgegrupper ansvaret for blandt andet at udarbejde nationale anbefalinger gældende for alle biobanker i strukturen således at dokumenter i RBGB, i det omfang det er muligt, harmoniseres. De faglige følgegrupper er sammen med sekretariatet for RBGB med til at sikre udvikling af registreringsmodulet og arbejdsprocedurer samt at krav fra forskere vedrørende indsamling af blod og væv kan imødekommes. I regi af den faglige følgegruppe er der etableret flere ad-hoc arbejdsgrupper. 2

3 Fra 1. januar 2010 har det været muligt at registrere materialer online i det nationale registreringsmodul for DCB. Fra 1. maj 2015 startede DRB med indsamling og registrering online i samme nationale registreringsmodul. Årsrapporten for 2016 beskriver aktiviteter overordnet ud fra 8 indikatorer. Årsrapporten indledes med et generelt afsnit om RBGB og er derefter inddelt i to dele fokuseret på hhv. DCB og DRB. Patobankens arbejde beskrives ikke i denne rapport. Data er hentet fra det landsdækkende RBGB register, fra Patobank samt fra den landsdækkende reumatologiske kvalitetsdatabase DANBIO. Rapporten er udarbejdet af sekretariatet for RBGB og baseret på dataudtræk foretaget i marts DCB og DRB er murstensløse nationale samarbejder mellem hospitalsafdelinger, der håndterer blod-, knoglemarv, urin og vævsprøver fra patienter med kræftsygdomme og patienter med gigtsygdomme. Samarbejdet omfatter hele landet. I forbindelse med etableringen af DRB var der i 2015 ansat kliniske centerprojektledere for at sikre etablering af arbejdsgange for inklusion af patienterne både på centerafdelinger og lokalafdelinger. På laboratoriesiden er der i begge biobanker ansat centerprojektledere, som har ansvar for indsamling og registrering af hhv. blod og væv. Disse projektledere skal sikre indsamling af biologisk materiale fra centre og tilhørende afdelinger samt sikre kvaliteten af både materiale og dataregistrering. Det biologiske materiale opbevares lokalt på de enkelte centre og afdelinger, mens data registreres nationalt. I DCB og DRB er der etableret centerfunktion på Aalborg Universitetshospital (DCB), Rigshospitalet, Glostrup (DRB), Kong Christian X s Gigthospital i Gråsten (DRB), Herlev Hospital (DCB), Regionshospitalet Nordjylland (Hjørring) (DRB), Næstved Sygehus (DCB), Odense Universitetshospital (DCB og DRB), Rigshospitalet, Blegdamsvej (DCB), og Aarhus Universitetshospital (DCB og DRB). Sekretariatsfunktionen for RBGB varetages af Patologiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital, Herlev. Sekretariatet for RBGB varetager overordnet administrativt arbejde med vidensdeling til alle centre, koordinering centrene imellem, udarbejdelse af retningslinjer (Standard Operating Procedure, SOP), undervisning og udvikling af registreringsmodulet samt har ansvar for opdatering og udvikling af hjemmesiden ( Nærværende rapport beskriver aktiviteten i både DCB og DRB for året På vegne af Regionernes Bio- og GenomBank (RBGB) Koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, formand for National Styregruppe & Professor dr.med., ph.d. Estrid Høgdall, leder af RBGB 3

4 Navn Organisation Arbejdssted Formand Lars Onsberg Henriksen Region Sjælland Region Sjælland Ledende overlæge Thomas Schiøler Region Sjælland Slagelse hospital Laboratoriechef Ivan Brandslund Region Syddanmark Vejle hospital Ledende overlæge Torben Steiniche Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital Ledende overlæge Henrik Krarup Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital Vicedirektør Per Jørgensen Region Hovedstaden Rigshospitalet Sekretariat for Sekretariatsleder Estrid Høgdall Regionernes Bio - og GenomBank Herlev hospital Sektordirektør Mads Melbye Statens Serum Institut Statens Serum Institut Formand Henrik Ullum Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) Rigshospitalet Universiteterne Professor Torben Falck Ørntoft (De sundhedsvidenskabelige dekaner) Aarhus Universitet Tabel 1. Medlemmer i styregruppen for RBGB Figur 1. Biobankens bidrag til personlig medicin. Figuren illustrerer de vigtige faktorer, der bidrager til, at personlig medicin kan blive en realitet i vores sundhedsvæsen. Herunder spiller de kliniske databaser, de nationale registre, biobanker såsom Regionernes Bio- og GenomBank (RBGB), forskning i biomarkører og laboratorieanalyser (f.eks. Next Generation Sekventering (NGS)) helt essentielle roller. 4

5 Nye biobanker kan indplaceres i organisationen efter principper beskrevet i princippapiret efter accept fra Sundhedsdirektørkredsen. Figur 2. Organisationsdiagram for Regionernes Bio- og GenomBank (RBGB) 5

6 Indhold Forord Overblik over Regionernes Bio- og GenomBank Dansk CancerBiobank (DCB) Forord Generel oversigt for DCB, Indikatoropgørelser, DCB Indikator 1. Komplethed (strukturmål) Indikator 2. Håndtering (procesmål) Indikator 3. Prøvekvalitet (procesmål) Indikator 4. Dækningsgrad (effektmål) Indikator 5. Opfølgende diagnostik (effektmål) Indikator 6. Retrospektiv forskning (effektmål) Indikator 7. Prospektiv forskning (effektmål) Indikator 8. Vidensspredning Dansk ReumaBiobank (DRB) Forord Generel oversigt for DRB, Indikatoropgørelser, DRB Indikator 1. Antal Indikator 2. Håndtering (procesmål) Indikator 3. Prøvekvalitet (procesmål) Indikator 4. Dækningsgrad for blod (procesmål) Indikator 5. Prospektiv forskning Indikator 7. Samtykke til projekt Indikator 8. Kliniske data (kvalitet) Indikator 9. Vidensspredning Definitioner Forkortelsesliste Bilag/henvisninger Dansk CancerBiobank Dansk ReumaBiobank Nationale indikatorer til måling af kvaliteten i RBGB Dansk CancerBiobank Dansk ReumaBiobank

7 Antal prøver 0. Overblik over Regionernes Bio- og GenomBank Regioners Bio- og GenomBank består i 2016 af to biobanker: Dansk CancerBiobank (DCB) og Dansk ReumaBiobank (DRB). DCB har registreret indsamlingen af blod og væv siden 2010 og i 2013 startede indsamling af knoglemarv. Indsamling til DRB startede i maj 2015 på Rigshospitalet og Glostrup, og efterfølgende er flere afdelinger kommet i gang med indsamlingen. Figur viser udviklingen i antallet af unikke CPR-numre (patienter), der donerer materialer til RBGB fra , mens figur viser stigningen i antallet af materialer indsamlet til RBGB. Som det kan ses, er der en kraftig stigning i antallet af blodprøver fra 2014 til Dette afspejler etableringen af DRB i 2015 og deres indsamling af blodprøver. Væv- og knoglemarvsmateriale er fortsat kun indsamlet i DCB regi. Stigningen fra 2010 til 2016 afspejler mere end en tredobling i antallet af prøver, som årligt indsamles. Det samlede antal materialer overstiger antallet af unikke CPR-numre, hvilket afspejler at nogle patienter donerer materiale flere gange, og at der derfor er biologisk materiale som repræsenterer patientforløb og ikke kun et enkelt tidspunkt Blod-CPR Væv-CPR Kun registreret CPR Knoglemarv-CPR Figur 0.1.1: Antal unikke CPR-nr. i RBGB, Figuren viser udviklingen i antallet af unikke CPRnr. (patienter), der donerer blod, væv, knoglemarv eller er registreret uden materialeudtag til RBGB Regionernes Bio- og GenomBank 7

8 Antal prøver Blodprøver Vævsprøver Knoglemarvsprøver Figur Antal materialer i RBGB, Figuren viser antallet af blod- vævs- og knoglemarvsprøver der er indsamlet i RBGB fra Figur viser udviklingen i antallet af unikke CPR-numre (patienter), der donerer materialer til DCB fra , mens figur viser stigningen i antallet af materialer indsamlet til DCB. Som det kan ses, er der fortsat en stigning i antallet for både blod- og knoglemarvsmaterialer, mens antallet af vævsmaterialer synes stabiliseret med en lille nedgang (5 %). Den samme tendens gør sig gældende for antallet af unikke CPR-numre Blod-CPR Væv-CPR Kun registreret CPR Knoglemarv-CPR Figur Antal unikke CPR-nr. i DCB, Figuren viser udviklingen i antallet af unikke CPR-nr. (patienter), der donerer blod, væv, knoglemarv eller er registreret uden vævsudtag til DCB. Regionernes Bio- og GenomBank 8

9 Antal unikke CPR-numre ANtal prøver Blodprøver Vævsprøver Knoglemarvsprøver Figur Antal materialer i DCB, Figuren viser antallet af blod- vævs- og knoglemarvsprøver der er indsamlet i DCB fra Indsamling til Dansk ReumaBiobank (DRB) startede 1. maj 2015 og i 2016 er stadig flere afdelinger begyndt at indsamle blodprøver. Antallet af blodprøver indsamlet til DRB er steget fra 1279 blodprøver til 4739 blodprøver (figur 0.3.2). Antallet af unikke CPR-numre (patienter), der donerer blodmateriale til DRB er også steget markant (figur 0.3.1). Det samlede antal blodprøver indsamlet til DRB overstiger antallet af unikke CPR-numre, hvilket afspejler at nogle patienter donerer materiale flere gange, f. eks. til longitudinelle studier, hvilket er en del af designet i DRB Figur Antal unikke CPR-nr. i DRB, Figuren viser udviklingen i antallet af unikke CPR-nr. (patienter), der donerer blod til DRB. Regionernes Bio- og GenomBank 9

10 Antal blodprøver Blodprøver Figur Antal blodprøver i DRB, Figuren viser antallet af blodprøver der er indsamlet i DCB fra Regionernes Bio- og GenomBank 10

11 1. Dansk CancerBiobank (DCB) 1.1 Forord Dansk CancerBiobank (DCB) er et murstensløst nationalt samarbejde mellem afdelinger, der håndterer blod- og vævsprøver fra kræftpatienter. Vi, der arbejder i Dansk CancerBiobank, er hospitalsansatte. Vi er uddannede læger, molekylærbiologer, sygeplejersker, bioanalytikere, biologer, sekretærer osv. Samarbejdet omfatter hele landet med centerfunktion på Aalborg Universitetshospital, Herlev Hospital, Næstved Sygehus, Odense Universitetshospital, Rigshospitalet, og Aarhus Universitetshospital. Formålet er at styrke infrastrukturen for klinisk forskning med henblik på at bidrage til at målet personlig medicin opnås. Der er for at følge udviklingen og sikre den daglige arbejdsgang nedsat en faglig følgegruppe for DCB og denne skal varetage at: 1. Udarbejde og vedligeholde anbefalinger til nationale tekniske procedurer i forbindelse med indsamling, håndtering, nedfrysning og opbevaring af blod- og vævsmaterialer fra patienter med nydiagnosticeret kræft og i behandlingsforløb 2. Udarbejde og vedligeholde laboratorievejledninger/procedurer tilpasset centrale/lokale forhold 3. Sikre kvaliteten af de nationale tekniske procedurer i forbindelse med håndtering af blod-og vævsmaterialer til opbevaring 4. Udarbejde og vedligeholde kravspecifikationer og sikre fortsat udvikling af det nationale RBGB register til online registrering af data 5. Sikre kvaliteten af data og dækningsgrad i det nationale registreringsmodul 6. Udarbejde og vedligeholde skabelon for kontrakter med DMCG erne og andre forskere 7. Udarbejde og vedligeholde retningslinjer for udlevering af materiale til beslutning i den nationale Styregruppe 8. Udarbejde og vedligeholde patientinformation og samtykke Dansk CancerBiobank 11

12 Antal unikke CPR-nr. 1.2 Generel oversigt for DCB, Figur viser udviklingen af unikke CPR-numre (patienter), der har doneret materiale til DCB fordelt på materialetype (blod, væv, knoglemarv, kun CPR) i løbet af året Figuren demonstrerer, at der er udsving i indsamling hen over året. Sammenlignes disse udsving med tidligere års mønster ses der stor lighed. Det samlede antal unikke CPR-nr. for alle måneder er større end ved et samlet udtræk for hele året og afspejler at nogle patienter er indgået med blodprøve, væv og/eller knoglemarv op til flere gange hen over tid (hele året). Figur viser at der også registreres patienter uden materiale (kun registreret CPR). Disse kan for eksempel være tilfælde, hvor der ikke har været tilstrækkelig materiale til biobanken. CPR-numre uden materiale registreres for at vise, at man fra laboratoriesiden var klar til at modtage og håndtere materiale men at der af forskellige årsager ikke var materiale at registrere. I 2016 blev der registeret 909 patienter uden materiale Blod-CPR Væv-CPR Knoglemarv-CPR Kun registreret CPR jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur Udviklingen i antallet af unikke CPR-nr., Figuren viser udviklingen af unikke CPR-nr. fordelt på materialetype i løbet af året Figur viser udviklingen i antallet af unikke CPR-nr. (patienter), der donerer materialer til DCB fra 2010 til 2016 fordelt på materialetype og på centre. I alt er der i 2016 indsamlet unikke blodmaterialer, unikke vævsmaterialer og unikke knoglemarvsprøver. For blodmaterialer ses der et markant fald i indsamlingen på center Herlev, mens center Aalborg viser en markant stigning sammenlignet med Niveauet ligger nogenlunde ens med 2015 for de andre centre. For vævsmaterialer ligger niveauet lidt lavere for alle centre undtagen center Aalborg, hvor der ses en lille stigning sammenlignet med Indsamling af knoglemarv foregår på fem ud af seks centre. Der er ingen indsamling af hæmatologiske knoglemarv i Region Sjælland. Alle centre oplever en stigning i indsamlingen af knoglemarv og især center Herlev og Aalborg viser en markant positiv vækst i indsamlingen. Fordelingen af indsamlet materiale på afdelingsniveau ses i tabel Dansk CancerBiobank 12

13 Antal unikke CPR-numre Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Aalborg Figur Antal unikke CPR-numre fordelt på centre i Figuren viser antallet af unikke CPRnr. (patienter), der har doneret materiale til DCB i årene fordelt på centre. Dansk CancerBiobank 13

14 Herlev CancerBiobank Center Antal blod/cpr Klinisk Biokemisk Afdeling Herlev 1681 Antal væv/cpr Antal knoglemarv/cpr Patologi afdelingen Herlev Medicinsk Hæmatologisk Afdeling, Herlev Hospital Næstved CancerBiobank Center Næstved Klinisk Biokemisk Afdeling 16 Ringsted Klinisk Biokemisk Afdeling 438 Roskilde Klinisk Biokemisk Afdeling 59 Slagelse Klinisk Biokemisk Afdeling 172 Roskilde Patologi Afdeling 168 Slagelse Patologi Afdeling 335 Odense CancerBiobank Center Afdeling for Biokemi, Farmakologi og Genetik, Odense Universitetshospital 1213 Klinisk Biokemisk Afdeling, Esbjerg 234 Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital 1086 Patologiske Institut, Esbjerg 161 Klinisk Patologi, Laboratoriecentret, Vejle Sygehus 93 Odense Hæmatologisk afdeling, Odense Universitetshospital Rigshospitalet CancerBiobank Center Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbank, Rigshospitalet Patologi Afdelingen, Rigshospitalet Patologisk afdeling, Hvidovre 64 Hæmatologisk klinik L, Rigshospitalet Aarhus CancerBiobank center Klinisk Biokemisk Afdeling NBG, Aarhus Universitetshospital 224 Klinisk Biokemisk Afdeling PJJ, Aarhus Universitetshospital 384 Klinisk Biokemisk Afdeling THG, Aarhus Universitetshospital 387 Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital Klinisk Biokemisk Afdeling, Randers 149 Molekylær Medicinsk Afdeling, Skejby 973 Patologisk Institut, Randers Hospital 104 Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital Aalborg CancerBiobank center ALB Molekylær Diagnostik, Klinisk Biokemi, Aalborg Universitetshospital 865 ALB Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital 641 ALB Hæmatologisk Ambulatorium, Aalborg Universitetshospital Tabel Antal unikke CPR-nr., der har doneret materiale til DCB, fordelt på afdelinger i Tabellen viser antallet af unikke CPR-nr., der har doneret blod- og vævsmaterialer samt knoglemarvsprøver, fordelt på indsamlende afdelinger i året Dansk CancerBiobank 14

15 Antal materialer Figur viser antallet af blod- vævs- og knoglemarvsprøver fordelt på centre indsamlet i I 2016 er der i alt indsamlet blodprøver, vævsprøver og knoglemarvsprøver. Dette overstiger antallet af unikke CPR-numre, hvilket viser at den samme patient donerer materiale flere gange. Der indsamles nu i stigende grad materialer fra hele patientforløb f.eks. at der er taget blodprøver fra samme patient på flere efter hinanden følgende datoer, hvilket repræsenterer dele eller fulde patientforløb. Denne tendens viser, at der er fokus på prøvetagning i hele patientforløbet. For detaljeret information vedrørende antal ens materialer fra en og samme patient for prøver med tildelt fryserplads henvises til bilag Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Aalborg Vævsprøver Blodprøver Knoglemarvsprøver Figur Antal materialer fordelt på centre i Figuren viser antallet af materialer indsamlet i DCB i 2016 fordelt på centre. Dansk CancerBiobank 15

16 Tabel og figur viser, at der indsamles materiale fra de fleste organområder. Der ses både stigning og fald fra 2015 til 2016 for flere organer, hvilket kan skyldes præparatfordelinger og ændret klinisk praksis. For væv ses der et lille fald eller en stagnering i indsamlingen fra de forskellige organområder, hvilket kan forklares ved at mange tumorer opdages tidligere og derved er mindre, hvilket medfører, at der ikke altid er tilstrækkeligt væv til biobanken. For blod er der stadig en stigning i indsamlingen og de mest markante stigninger ses i områderne: ovarium, prostata og urinveje og blære. I alt er der i 2016 indsamlet blodmaterialer, vævsmaterialer og knoglemarvsprøver. Til sammenligning blev der i 2015 indsamlet blodmaterialer, vævsmaterialer og knoglemarve, således er der fra 2015 til 2016 set en stigning i indsamling for blodmaterialer på 14 % og på knoglemarvsprøver på 42 % mens der for vævsmaterialer ses et lille fald i indsamlingen på 5 %. Data for kan ses i figur og bilag Formodet primærorgan Antal væv 2014 Antal væv 2015 Antal væv 2016 Antal blod 2014 Antal blod 2015 Antal blod 2016 Antal knoglemarv 2014 Antal knoglemarv 2015 Antal knoglemarv 2016 Andet Anal-regionen Appendix 1 Binyre Blod Blodkar 1 Bronchie og lunge Cervix Uteri Colon Corpus uteri Esophagus Galdeveje Hjerte 1 3 Hud og subcutis Knoglemarv Knogler og led Larynx Lever Lymfeknude Mamma Milt Dansk CancerBiobank 16

17 Mund, læbe og tunge Muskler, sene og bløddele Nerve-system Nyre Næse, bihule Næse, bihule og nasapharynx Ovarium Pancreas Penis Pharynx Placenta 0 Pleura Prostata Rectum Spytkirtel Testis Thyreoidea og parathyreoidea Tonsil Tuba uterina og parametrium Tyndtarm Urinvej og blære Vagina Ventrikel og oment Vulva Øje Øre Tabel Antal materialer fordelt på formodet primært organ, Tabellen viser antallet af vævsmaterialer, blodmaterialer og knoglemarve indsamlet i perioden 2014 til 2016 og deres fordeling på formodet primært organ. Dansk CancerBiobank 17

18 Figur og Tabel viser, at der er indsamling af materialer i regi af de fleste Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG er). Det skal bemærkes, at enkelte DMCG er har ændret navn inden for tidsperioden for DCBs eksistens. Ingen DMCG betyder at vævsmaterialet endnu ikke er blevet verificeret i relation til diagnose og dermed ikke kan henføres til en specifik DMCG. Der vil altid inden for et enkelt kalenderår ses materiale, hvor verificering og færdigregistrering ikke er afsluttet. Benign lidelse dækker over præparater, hvor en patient ikke diagnosticeres med en malign lidelse. Dvs. at materialet er udtaget under formodning om en malign diagnose, men som efterfølgende viser sig at være godartet. DMCG* Verificeret væv 2010 Verificeret væv 2011 Verificeret væv 2012 Verificeret væv 2013 Verificeret væv 2014 Verificeret væv 2015 Verificeret væv 2016 Verificerede knoglemarv 2013 Verificerede knoglemarv 2014 Verificerede knoglemarv 2015 Verificerede knoglemarv 2016 Andet Benign lidelse DABLACA DACG DBCG DCCG DECV DGCG DAHANCA DLGCG DLCG DMG DNOG DARENCA DOCG DPCG DAPECA DAPROCA DAPHO DSG DATECA Hæma-tologisk fælles DMCG Ingen I alt Tabel Antal verificerede vævsmaterialer fordelt på DMCG, Tabellen viser antallet af verificerede vævsmaterialer (væv og knoglemarv) indsamlet i perioden , fordelt på Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG). Dansk CancerBiobank 18

19 Verificeret væv 2010 Verificeret væv 2011 Verificeret væv 2012 Verificeret væv 2013 Verificeret væv 2014 Verificeret væv 2015 Verificerede knoglemarv 2013 Verificerede knoglemarv 2014 Verificerede knoglemarv 2015 Verificeret væv 2016 Verificerede knoglemarv 2016 Figur Antal verificerede vævsmaterialer fordelt på DMCG, Figuren viser antallet af verificerede vævsmaterialer indsamlet i DCB i årene , fordelt på Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG). Dansk CancerBiobank 19

20 Udlevering af materiale Et af formålene med Regionernes Bio-og GenomBank er, at give forskerne mulighed for at bruge de indsamlede prøver til forskningsprojekter. Forskere kan ansøge om at få udleveret prøver fra DCB, og for 2016 er der blevet udleveret blodfraktioner, vævsfraktioner og 21 fraktioner (tabel , og ). Det er en lille stigning i forhold til Der bør være et øget fokus på at få flere prøver udleveret til forskningsprojekter. Det skal nævnes, at der er en vis usikkerhed på disse tal, da der ikke har været fokus på at registrerer udleveringer i modulet. Der nu udviklet en facilitet i registreringsmodulet, som betyder, at alle udleveringer til projekter, både retrospektive og prospektive, skal registreres for at udlevering kan foregå. Dette vil betyde at alle oplysninger kan trækkes direkte af sekretariatet og vil være tidstro. BLOD 2016 Antal blodfraktioner Udleverede fraktioner Procent af total Nationalt I ALT ,1 Center Aalborg ,05 Herlev Næstved Odense ,7 Rigshospitalet Aarhus , Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense ,2 Rigshospitalet ,02 Aarhus ,2 Tabel Antal samt procentdel udleverede blodfraktioner, Figuren viser antallet af indsamlede blodfraktioner samt procentdel udleverede fraktioner fordelt på centre for 2015 og Dansk CancerBiobank 20

21 VÆV 2016 Antal vævsfraktioner Udleverede fraktioner Procent af total Nationalt I ALT ,5 Center Aalborg ,3 Herlev ,1 Næstved Odense ,01 Rigshospitalet ,02 Aarhus , Nationalt I ALT ,7 Center Aalborg Herlev ,01 Næstved Odense Rigshospitalet ,01 Aarhus ,3 Tabel Antal samt procentdel udleverede vævsfraktioner, Figuren viser antallet af indsamlede vævsfraktioner samt procentdel udleverede fraktioner fordelt på centre for 2015 og KNOGLEMARV 2016 Antal knoglemarvsfraktioner Udleverede fraktioner Procent af total Nationalt I ALT ,2 Center Aalborg ,4 Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT ,2 Center Aalborg ,3 Herlev ,1 Næstved Odense Rigshospitalet ,3 Aarhus Tabel Antal samt procentdel udleverede knoglemarvsfraktioner, Figuren viser antallet af indsamlede knoglemarvsfraktioner samt procentdel udleverede fraktioner fordelt på centre for 2015 og Dansk CancerBiobank 21

22 Der er udover blod- og vævsfraktioner udleveret urinfraktioner fra Center Århus og ascitesfraktioner fra Center Herlev. Disse prøver indsamles ikke som en del af standardindsamlingen, men kun i projektregi. Da indsamlingen sker i forbindelse med et projekt kan alle prøver på sigt forventes at blive udleveret til projekterne. Der har i 2016 været udleveret til følgende projekter fra: Herlev: LUCAS REBECCA Nyreprojekt anonymt Projekt AA123 Pelvic Mass Odense: Århus: ARK Metagenome MOMA Colorectal CRC MOMA Prostata CMCC MOMA Blære PAGER MOMA Blærecancer vævsbank Aalborg: Lungeprojekt ANBEFALING: Det må forventes, at antal udleveringer vil stige de kommende år både pga. udbredelsen af kendskabet til DCB, men også pga. et stigende antal projekter som håndteres via DCB. Der er nu udviklet en facilitet i registreringsmodulet som er en forudsætning for udlevering. Denne vil ligeledes gøre det muligt for sekretariatet at trække informationer direkte og derved vil sekretariatet kunne følge udviklingen mere tæt. 2.3 Indikatoropgørelser, DCB Indikator 1. Komplethed (strukturmål) 1A. Antal korresponderende blod- og vævsprøver I DCB registreres det om indsamlede blod- og vævsmaterialer er korresponderende, dvs. om der er indsamlet både blod og væv fra den samme patient. For at sikre optimalt materiale for fremtidens kræftforskning, bør det tilstræbes, at der eksisterer korresponderende blod- og vævsprøver fra så stort et antal patienter som muligt. Da der erfaringsmæssigt nedfryses flere blodprøver end vævsprøver, måles parameteren som procentdelen af vævsprøver med korresponderende blodprøve. Blodprøven må maksimalt være taget 14 dage før patientens operationsdato. Blodprøver taget mere end 14 dage før operation samt blodprøver taget efter operation regnes ikke for korresponderende. Alle prøver vil dog bidrage til et samlet billede af patientens sygdomsforløb og vil bidrage til kommende projekter, som inkluderer biologiske undersøgelser af materialer i hele patientforløb. Dansk CancerBiobank 22

23 Tabel viser, at der nationalt er et lille fald af korresponderende materialer fra 2015 til 2016, idet procentdelen af korresponderende blod- og vævsmaterialer er faldet fra 31 % til 27 %. Der ses et fald i antal korresponderende blod- og vævsmaterialer for centrene Rigshospitalet, Odense, Aarhus, Næstved og Herlev, mens der for center Aalborg ses en stigning. Der arbejdes med en parallel inklusion af blodprøver og vævsprøver på alle centre i DCB, hvilket vil betyde at antallet af korresponderende prøver forventes at stige. For at fremme anvendeligheden i kommende forskningsprojekter er målet, at >50 % af de indsamlede prøver i DCB skal være korresponderende. Standarden på >50 % er i 2016 kun opfyldt af center Næstved. Dette center har meget målrettet haft fokus på indsamling af korresponderende prøver, hvilket afspejles af resultatet. Generelt kan indikatoren næppe forventes opfyldt før DCB er fuldt udrullet på samtlige blodtagende og vævshåndterende afdelinger. For at øge fokus på procentdel korresponderende blod- og vævsprøver er det vigtigt, at de indsamlende afdelinger samarbejder specielt når der startes nye områder op. Fremadrettet bør projektledere samarbejde ved igangsætning af indsamling, således at der er fokus på denne indikator. Ved en fuldt implementeret biobank bør indikatoren kunne opfyldes for alle centre. Dansk CancerBiobank 23

24 2016 Antal vævsprøve/cpr Korresponderende blod- og vævsprøver/cpr Procentdel korresponderende blodog vævsprøver Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Dansk CancerBiobank 24

25 Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Tabel : Vævsprøver med korresponderende blodprøve, Tabellen viser antallet og procentdelen af vævsprøver med en korresponderende blodprøve indsamlet i perioden , nationalt og pr. center. Dansk CancerBiobank 25

26 ANBEFALING: Der skal være fokus på at opfylde indikator for korresponderende blod- og vævsprøver ved samordnet indsamling af blod og væv på centrene. Det anbefales, at projektlederne på landets centre samarbejder om at koordinere indsamling for de samme organer, hvis muligt. Når DCB er fuldt udrullet forventes indikatoren at være opfyldt. 1B. Antal færdigregistrerede vævsmaterialer Databasen er ikke komplet, før alle vævsmaterialer er færdigregistrerede, dvs. at tidspunkt for udtagning, verifikation af diagnosen på vævsmateriale og DMCG tilknytning i relation til endelig diagnose er registreret i modulet for DCB. Hvis komplet færdigregistrering ikke er mulig, afsluttes prøven som gennemtvunget med mangler. Indikatoren måles som procent færdigregistrerede af totalt antal vævsprøver. Af tabel ses det, at standarden på >95 % er opfyldt på nationalt plan for vævsmaterialer (97 %). På center niveau er det kun center Aarhus, der ikke overholder standarden idet kun 82 % af deres vævsprøver er færdigregistreret. Der bør indføres en daglig arbejdsgang således at opgaven kan udføres og indikatoren dermed opfyldes. Fem ud af 6 centre indsamler hæmatologisk knoglemarv, og indikatoren er opfyldt for 4 af de 5 centre, som indsamler. På center Rigshospitalet er kun 6 % af de indsamlede hæmatologiske knoglemarvsprøver færdigregistreret, hvilket er et markant fald i forhold til tidligere år. Indsamling på center Rigshospitalet er tredoblet, og indsamling er fra 2015 blevet varetaget på den hæmatologiske afdeling og ikke på Klinisk Immunologisk afdeling som tidligere. Den Hæmatologiske afdeling skal fremadrettet sikre, at alle materialer færdigregistreres, hvilket er en arbejdsopgave beskrevet i retningslinjerne, og som er en del af rutinearbejdet med biologiske materialer. Center Rigshospitalets lave niveau af færdigregistrerede hæmatologiske prøver betyder at standarden på 95 % ikke er overholdt på landsplan til trods for at de andre centre faktisk har 100 % færdigregistrerede prøver. Data for kan ses i bilag Overordnet er det vigtigt at centerafdelingerne er i tæt dialog med lokalafdelingerne, og at lokalafdelingerne forstår nødvendigheden af at færdigregistrere, således at kvaliteten af indsamling og registrering er på samme høje niveau nationalt. Det bør sikres, at færdigregistrering af vævsmaterialer og knoglemarve fortsat er en meget vigtig opgave på alle de vævsindsamlende afdelinger, da det er en forudsætning for materialets komplethed og anvendelse. Det er nødvendigt at projektlederne løbende følger om materialerne færdigregistreres, da det er en del at jobbeskrivelsen for projektleder funktionen. Dansk CancerBiobank 26

27 Antal vævsprøver Færdigregistrerede vævsprøver Procentdel færdigregistrerede vævsprøver Antal knoglemarve Færdigregistrerede knoglemarve Procentdel færdigregistrerede knoglemarve 2016 Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Tabel : Antal færdigregistrerede vævsprøver og knoglemarve, Tabellen viser antallet og procentdelen af færdigregistrerede vævsprøver indsamlet i perioden , nationalt og pr. center. Dansk CancerBiobank 27

28 ANBEFALING: Standarden opfyldes nationalt for vævsprøver mens den for knoglemarve ligger lige under. At standarden ikke er opfyldt for knoglemarvsprøver skyldes det lave antal færdigregistrerede prøver på center Rigshospitalet, som bør have stor fokus på at alle deres prøver færdigregistreres. En stigning af vævsindsamling kræver øget fokus på færdigregistrering på alle afdelinger, ikke blot centerafdelinger Indikator 2. Håndtering (procesmål) 2A. Antal blodfraktioner tildelt fryserplads I 2016 er der i alt i modulet registreret blodfraktioner, hvoraf af fraktionerne er hæmatologiske blodfraktioner. Dette er en stigning på ca fraktioner sammenlignet med antal indsamlede fraktioner i Denne indikator måles som den procentdel af alle fraktioner, der er tildelt fryserplacering. Udleverede fraktioner er ikke talt med, da disse naturligvis ikke har en fryserplads. Målet er, at >95 % af alle fraktioner skal have tildelt en fryserplads. Ligesom i 2015 opfylder alle 6 centre denne standard (tabel ). Data fra kan ses i bilag Dansk CancerBiobank 28

29 2016 Antal blodfraktioner I ALT Antal blodfraktioner efter anbefalinger* Antal blodfraktioner i øvrigt Antal blodfraktioner uden fryserplads Procentdel blodfraktioner med fryserplads Antal hæmatologiske blodfraktioner ud af totale antal Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus *Registrerede fraktioner efter anbefalinger i SOPen udarbejdet af teknikgruppen (serum/seum-koagel, EDTA-plasma, EDTA-buffy coat, fuldblod) Tabel Antal blodfraktioner med tildelt fryserplads. Tabellen viser antallet af blodfraktioner samt procentdelen af disse der er tildelt fryserplads i årene fordelt på center. Figuren viser også antal registrerede fraktioner efter anbefaling dvs. fraktioner af serum/seum-koagel, EDTA-plasma, EDTA-buffy coat eller fuldblod. Dansk CancerBiobank 29

30 ANBEFALING: Det gode resultat bør fastholdes. Der bør fortsat sikres en daglig procedure således, at informationerne registreres online i modulet. For centre som anvender importfunktion af indsamlet materiale, skal import og kontrol af data i modulet foretages minimum en gang månedligt. Centre, der bruger importfunktionen, har ansvar for at kontrollere kvaliteten af importerede data, da målet er online og tidstro registrering i forbindelse med det daglige arbejde. 2B. Antal vævsmaterialer tildelt fryserplads I 2016 er der i alt registreret vævsfraktioner i modulet, hvilket er et fald på ca fraktioner sammenlignet med Dette fald i indsamling af vævsfraktioner ses i alle centre undtagen center Aalborg og Næstved, som viser en stigning i antal indsamlet vævsfraktioner. Faldet i antal vævsfraktioner kan skyldes at tumorerne inden for nogle kræftformer opdages tidligere pga. screening, hvilket betyder mindre tumorer uden tilstrækkeligt materiale til biobanken. Der ses dog næsten en fordobling i antallet af registrerede knoglemarvsfraktioner, hvilket viser at den hæmatologiske indsamling er kommet godt i gang siden opstart i Denne indikator måles som den procentdel af fraktionerne, der er tildelt fryserplacering. Da paraffinindstøbte vævsfraktioner opbevares ved stuetemperatur er disse fraktioner ikke medregnet i opgørelsen over tildelt fryserplads. Målet er at >95 % af fraktionerne skal have tildelt en fryserplads. Denne standard er opfyldt på landsplan og er opfyldt af alle centre undtagen center Aarhus, hvor kun 78 % af fraktioner er tildelt fryserplads (tabel ). Center Aarhus bør have fokus på, at der tildeles fryserpositioner til alle fraktioner, da det er forudsætningen for, at prøverne kan fremfindes. Data fra kan ses i bilag Dansk CancerBiobank 30

31 2016 Antal vævsfraktioner IALT Antal vævsfraktioner efter anbefalinger* Antal vævsblokke (opbevares ved stuetemperatur) Totale antal vævsfraktioner uden fryserplads Procentdel vævsfraktioner med fryserplads Antal knoglemarvs -fraktioner I ALT Antal knoglemarvs -fraktioner uden fryserplads Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus *Anbefalinger henviser til standard vævsfraktioner i henhold til overordnede anbefalinger udarbejdet af teknikgruppen (tørt nedfrosset, O.C.T. tissue tek, RNAlater). Tabel : Antal vævsfraktioner med tildelt fryserplads. Tabellen viser antallet af vævsfraktioner samt procentdelen af disse der er tildelt fryserplads i årene fordelt på center. Figuren viser også antal registrerede fraktioner efter anbefaling. Paraffinindstøbte vævsfraktioner opbevares efter anbefalingerne ved stuetemperatur og er derfor IKKE medregnet i opgørelsen med/uden fryserplads. Dansk CancerBiobank 31

32 ANBEFALING: Den nationale standard overholdes. Fem ud af seks centre overholder indikatoren og der bør for sidste center være fokus på at sikre tildeling af fryserpladser til alle vævsfraktioner. Fokus på at fastholde resultatet, da det er forudsætningen for at fremfinding af prøver let kan foregå. 2C. Dage til godkendelse af ansøgning om udlevering Der tilstræbes hurtig ekspedition af forskningsprojekter, hvor der ansøges om brug af allerede indsamlet materiale (materiale uden reservation). For de ansøgninger, der skal behandles i lokale biobanksudvalg, sættes en frist på 2 måneder til færdigbehandling af ansøgninger om udlevering. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. Anmodning om udlevering af reserveret materiale indsamlet på vegne af et eksisterende forskningsprojekt, kræver ikke godkendelse før udlevering til det pågældende projekt. Der er i alt varetaget 71 projekter i DCB - 10 nationale og 61 lokalt forankrede projekter, der alle er implementeret efter ønske fra forskerne efter direkte henvendelse. To af de lokale projekter kører på 2 centre (1 projekt på hhv. Næstved og Herlev og 1 projekt på Herlev og Rigshospitalet). Nogle projekter er afsluttede medens andre stadig er aktive. Nedenstående viser det samlede overblik for projekter. Der er i løbet af 2016 iværksat indsamling til 6 nye lokalt forankrede projekter og 1 nationalt. Overordnet er antallet af projekter med indsamling af materialet steget fra 64 til 71 projekter svarende til en stigning på 11 % fra 2015 til Nye projekter i 2016 er markeret med fed. Figur viser, at der siden 2010 har været en stigning i antallet af nye lokale og nationale projekter. Stigningen i antal projekter, som varetages af DCB, viser, at flere forskere medtager muligheden for prospektiv indsamling via DCBs infrastruktur. Nationale projekter (10 projekter): BIOPAC, REAL, Pelvic Mass (ikke aktivt) og Endomet (ikke aktivt), TranScot, Cirkulerende tumorceller, Rebecca, STAGING Hæmatologiske nationale projekter: SUTRICA og CARFI Lokale projekter (61 projekter): Herlev 13 projekter: Odense 13 projekter: Rigshospitalet 10 projekter: MAMBIO, BIOREC, CREBB, Darenca, Pato-Gen, EXOM (kører også i Næstved), Vorinostat, AA1310, AA1232, INVICAMED, SENSE, GOVEC (kører også på Rigshospitalet), PG nyreprojekt, Please, Mammae, Thyr HGM2, Thyr, Spytkirtel, Ark, Breac-aut, Diluce, Bioscreen, Dual Pet Ovac Fulimamyeloma, Genova, Metagenome breast (MGP), GenUGI Tidlig opsporing, Meso, Lymfom, Genetiske polymorphismers betydning for senfølger, Epigenomprojektet, Oesophagus, Tonsil, Neurologiske lidelser, CII-projektet (hæmatologi), GOVEC (kører også i Herlev) Dansk CancerBiobank 32

33 Aalborg 8 projekter: Aarhus 13 projekter: Zürich, Projekt EGF, EMN-2 (hæmatologi), Hypova-Bio, KirGas, OV-VTE_BIO, Meso-Bio, ProGen MOMA colorectal CRC, MOMA blære MOB, MOMA prostata CMCC, BRAF pilot, NBG Mut-Meth, Lunge, Tumor microenvironment in lymph, AUH Sarkom, Radiosensitivity, Minimally Invasive (ØNH), Pager Blære, ReCap, Plan A markører Næstved 3 projekt: EXOM (kører også i Herlev), CIP- Cancer & Immunregulering, Imox Nationale projekter Lokale projekter Figur Udviklingen i antal nationale og lokale projekter i DCB, D. Antal dage til udlevering af materiale til forskning Ved udlevering af materiale til et forskningsprojekt tilstræbes det, at der maksimalt går 3 uger fra alle detaljer vedr. prøverne foreligger til prøverne er udleveret. Denne behandlingstid gælder både prospektivt og retrospektivt reserverede prøver. Alle udleveringer er foregået inden for 3 uger og indikatorerne er dermed opfyldt. ANBEFALING: Indikatoren bør følges de kommende år, således at der ved kommende forespørgsler er fokus på, at tidsfristen overholdes. Der bør fortsat fokuseres på at facilitere forskere med indsamling og aktivt arbejdes på at DCB tænkes ind ved projektets opstart. Fokus på graden af udlevering bør ligeledes følges. Ved projektindsamling reserveres materiale og derfor bør graden af udlevering fremadrettet følges. Dansk CancerBiobank 33

34 1.3.3 Indikator 3. Prøvekvalitet (procesmål) 3A. Processeringstid for blod Af hensyn til materialets kvalitet for forskning bør processeringstiden fra udtagning til nedfrysning være så kort som muligt. For blod anbefales ikke over 3 timer. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. Processeringstiden beregnes som tid fra blodprøvetagning til prøven er placeret i fryseren. Der er kun medtaget prøver, som har status i fryser. Målet er, at mere end 90 % af blodfraktionerne er processeret og placeret i fryser inden for 3 timer (tabel ). Målet er udregnet for blodfraktioner indsamlet af centerafdelingen inklusive de tilknyttede lokalafdelinger. Ved beregning af alle blodfraktioner (undtagen PAXgene) er der nationalt sket en forbedring fra 63 % til 73 % samtidig med at et stigende antal blodfraktioner har været håndteret (2015: , 2016: ). Center Næstved og Odense er de eneste centre, der overholder standarden. For de andre centre ses der en lille forbedring i forhold til Center Aarhus ligger dog stadig en del under standarden, og Center Herlev ligger fortsat meget lavt, idet kun 13 % af deres blodprøver håndteres indenfor 3 timer, hvilket er et fald i forhold til Center Herlev har aldrig evnet at opfylde standarden trods gentagne henvendelser. Laboratorieprocedurerne er ikke ændret så dette afspejles i indikatoren, hvilket er bekymrende. Dette bør ændres markant, ellers bør det overvejes, om prøverne på basis af dårlig håndtering ikke skal udløse samme honorar, da opgaven på Klinisk biokemisk afdeling på center Herlev ikke har de samme rammer som på landets øvrige centre. Opgørelse over transporttiden (tabel ) viser, at 75 % af blodprøver i center Herlev ankommer til laboratoriet inden for 3 timer. Dette kan forklare lidt af den lange processeringstid, men procedurerne i laboratoriet bør optimeres. Der bør også være et øget fokus på at optimere transporttiden, da blodprøvetagningen er placeret som nabo til laboratoriet. For center Aarhus er 80 % af prøverne modtaget i laboratoriet inden for 3 timer. Dette kan forklares ved at prøverne i center Aarhus tages på én matrikel og derpå transporteres til håndtering på en anden matrikel. Center Aarhus har fra hvert prøvetagningssted 2 faste daglige transporter til MOMA og dertil evt. ekstra transporter til dagens sidste prøver. Prøver kan modtages i MOMA frem til kl. 15:30. De årlige udgifter til transport af RBGB prøver er > kr. Center Århus forventer kortere transporttid og reducerede udgifter efter udflytning af alle afdelinger (rekvirerende og prøvetagende) til DNU, men der vil også til den tid være transport til prøvehåndtering i MOMA, som er lokaliseret på en anden matrikel. Center Århus mediantid (110 min) for transport kan forklare, at kun 80 % af deres prøver håndteres inden for 3 timer. Udtræk er foretaget mhp. information om tidsrummet fra prøveudtagning til placering i fryser (tildelt fryserplacering) for alle blodfraktioner. En del af de lange tider kan formentlig skyldes manglende information om udtagningstidspunktet (registreres som 00:00), ligesom lange tider kan være en følge af, at der modtages blodprøver fra lokale hospitaler, som efter fraktionering leveres til centerafdelingen, hvor endelig fryserplacering registreres. Dansk CancerBiobank 34

35 Antal fraktioner fra blod Median - minutter (alle fraktioner) %-blod fraktioner (n) under eller lig med 3 timer Antal serum fraktioner fra blod Median - minutter (serum fraktioner) %-serum fraktioner (n) under eller lig med 3 timer 2016 Antal fraktioner i alt Antal serum fraktioner i alt Nationalt I ALT (75.364) (29.864) Center Aalborg (13.339) (4.351) Herlev (2.447) (1.220) Næstved (6.716) (3.356) Odense (13.015) (6.114) Rigshospitalet (20.166) (9.727) Aarhus (19.681) (5.096) 2015 Antal fraktioner i alt Antal serum fraktioner i alt Nationalt I ALT (61.869) (24.478) Center Aalborg (5.801) (2.396) Herlev (5.196) (2.600) Næstved (5.784) (2880) Odense (10.317) (4.920) Rigshospitalet (15.942) (7.785) Aarhus (18.819) (6.721) 2014 Antal fraktioner i alt Nationalt (43.479) Center Aalborg (6.385) Herlev (2.273) Næstved (4.702) Odense (8824) Rigshospitalet (8.610) Aarhus (14.573) Dansk CancerBiobank 35

36 2013 Antal fraktioner i alt Nationalt I ALT (0-114) 53 (37.153) Antal serum fraktioner Nationalt I ALT (13.670) Center Aalborg (2784) Herlev (532) Næstved (1912) Odense (1.438) Rigshospitalet (3.882) Aarhus (3.122) Tabel : Processeringstid for blod, Tabellen viser mediantiden samt procentdelen af fraktioner, der er håndteret inden for 3 timer i årene nationalt og pr. center. Processeringstiden er tiden fra materialet er udtaget til det er placeret i fryser. Antal serumfraktioner fra blod Median (range) - minutter %-fraktioner (n) under eller lig med 3 timer 2016 Nationalt I ALT (37.706) Center Aalborg ,4 (4.415) Herlev (7.136) Næstved ,9 (3.364) Odense ,7 (6.170) Rigshospitalet (10.443) Aarhus (6.186) 2015 Nationalt I ALT (37.079) Center Aalborg ,8 (2.435) Herlev (10.568) Næstved ,5 (2.908) Odense ,8 (5.188) Rigshospitalet (9.138) Dansk CancerBiobank 36

37 Aarhus (6.842) 2014 Nationalt I ALT (30.596) Center Aalborg ,9 (2.707) Herlev (10.284) Næstved (2.391) Odense (3.789) Rigshospitalet (5.220) Aarhus (6.205) 2013 Nationalt I ALT ( ) 82 (24.422) Center Aalborg (5-407) 99 (2.818) Herlev ( ) 74 (9.748) Næstved (0-180) 99 (1.976) Odense ( ) 99 (1.478) Rigshospitalet ( ) 93 (4.315) Aarhus ( ) 75 (4.087) Tabel : Transporttid for blod, Tabellen viser mediantiden samt procentdelen af serumfraktioner, der er modtaget inden for 3 timer fra udtagelsen i årene , nationalt og pr. center. Transporttiden er tiden fra materialet er udtaget til det er modtaget i laboratoriet. ANBEFALING: De enkelte centre skal have fokus på optimering af processerne fra udtagning til nedfrysning, således at blodprøverne i DCB er optimale for kommende analyser. Nogle analyser er følsomme for håndteringstid f.eks. proteomic, og derfor bør det sikres, at materialet er ensartet håndteret, således at projekter kan anvende nationalt indsamlet materiale. Specielt ses stadig for center Herlev blod et kritisk behov for gennemgang af de interne arbejdsgange for at optimere og dermed højne kvaliteten af blodprøverne. Det er vigtigt at fastholde en hurtig processeringstid af hensyn til prøvernes anvendelighed. Vidensdeling centrene imellem er nødvendig så processerne kan blive så optimale som muligt. Der bør være fokus på kvalitet af prøveindsamling i kombination med volumen i prøveindsamling. Dansk CancerBiobank 37

38 3B. Processeringstid for væv Af hensyn til materialets kvalitet for forskning bør processeringstiden fra udtagning til nedfrysning være så kort som mulig. For væv anbefales ikke over 1 time. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder den angivne frist. Processeringstiden beregnes som tid fra vævsprøven er udtaget på operationsstuen til vævsprøven er placeret i fryser. Målet er, at mere end 90 % af vævsfraktionerne er processeret inden for 1 time (tabel ). I 2016 er målet udregnet for alle fraktioner, som slutteligt tildeles en fryserplads, undtagen RNA-later, da disse har en længerevarende behandling inden de placeres i fryser. Som det ses af figur overholder ingen af centrene standarden. En del af de lange tider kan formentlig skyldes manglende information om udtagningstidspunktet (registreres som 00:00). De opgjorte tal indeholder ligeledes hæmatologiske materialer, hvilket ligeledes kan trække resultaterne i negativ retning idet centrifugeringsprocedurerne i forbindelse med disse prøver er tidskrævende. Der bør derfor for kommende år lægges særlig fokus på en gennemgang af arbejdsgange, således at indikatoren kan opfyldes. Det bør diskuteres om indikatorens målsætning er et realistisk mål, idet 1 time fra udtaget på operationsstuen med efterfølgende transport til patologiafdelingerne, håndtering og endelig placering i fryser er meget kort tid, specielt for afdelinger som ikke geografisk er placeret tæt ved hospitalets operationsstuer. Diskussion vil foregå i de faglige miljøer, og der er nedsat en arbejdsgruppe som skal gennemgå indikatorer generelt for at sikre at de alle er relevante og dermed sikrer og beskriver kvaliteten af det biologiske materiale. Tabel viser at det kun er center Aalborg og Rigshospitalet, der modtager stort set alle deres prøver inden for 1 time. Center Næsteved og Århus har en længere transport tid (median hhv. 62 og 125 minutter), hvilket kan forklare deres længere processeringstid. Den lange processeringstid for alle centre skyldes dog ikke kun en lang transporttid, da de andre centre har en median transporttid på under 30 min. Der bør derfor været øget fokus på både at optimere arbejdsgange for transporten og i laboratoriet. Dansk CancerBiobank 38

39 Antal fraktioner fra væv Median - minutter %-fraktioner (n) under eller lig med 1 timer Antal fraktioner fra tørt tumor A Median - minutter (tørt tumor A) %-tumor tørt A fraktioner (n) under eller lig med 1 timer 2016 Antal vævsfraktioner i alt Antal tørt tumor A vævsfraktioner i alt Nationalt I ALT (21.736) (10.327) Center Aalborg (3.271) (2.224) Herlev (4.077) (1.482) Næstved (2.172) (584) Odense (4.390) (2.066) Rigshospitalet (6.593) (3.480) Aarhus (1.233) (491) 2015 Antal vævsfraktioner i alt Antal tørt tumor A vævsfraktioner i alt Nationalt I ALT (22.417) (9.819) Center Aalborg (2.344) (1.578) Herlev (4.463) (1.547) Næstved (2.306) (686) Odense (5.120) (2.142) Rigshospitalet (6.570) (3.411) Aarhus (1.164) (455) Nationalt I ALT Antal vævsfraktioner i alt (32.887) Center Aalborg (1.859) Herlev (8.692) Næstved (4.468) Odense (8.692) Rigshospitalet (7.104) Aarhus (2.072) Dansk CancerBiobank 39

40 2013 Antal tørt tumor A fraktioner Nationalt I ALT (20.367) Nationalt (13.670) Center Aalborg (1.292) Herlev (1.759) Næstved (1.252) Odense (2.064) Rigshospitalet (2.282) Aarhus (637) Tabel : Processeringstid for væv, Tabellen viser mediantiden samt procentdelen af fraktioner, der er håndteret inden for 1 time i årene Processeringstiden er opgjort for perioden fra materialet er udtaget til det er placeret i fryseren, nationalt og pr. center. Antal tørt tumor A fraktioner Median (range) - minutter %-fraktioner (n) under eller lige med 1 time 2016 Nationalt I ALT (12.091) Center Aalborg ,9 (2.740) Herlev (2.715) Næstved (664) Odense (4.001) Rigshospitalet (1.298) Aarhus (673) 2015 Nationalt I ALT (15.734) Center Aalborg (2.017) Herlev (3.029) Næstved (818) Odense (3.995) Dansk CancerBiobank 40

41 Rigshospitalet (5.078) Aarhus (797) 2014 Nationalt I ALT (14.225) Center Aalborg (1.190) Herlev (3.014) Næstved (1.271) Odense (3.303) Rigshospitalet (4.865) Aarhus (582) Antal tørt tumor A fraktioner Median (range) - minutter %-fraktioner (n) under eller lige med 1 time 2013 Nationalt I ALT ( ) 87 (12.195) Center Aalborg (2-118) 98 (1.527) Herlev ( ) 74 (2.492) Næstved (0-249) 81 (1.312) Odense ( ) 91 (3.310) Rigshospitalet ( ) 97 (2.845) Aarhus ( ) 81 (709) Tabel : Transporttid for væv, Tabellen viser mediantiden samt procentdelen af tørt tumor A fraktioner, der er modtaget inden for 1 time fra udtagelsen i årene , nationalt og pr. center. Transporttiden er tiden fra materialet er udtaget til det er modtaget i laboratoriet. Dansk CancerBiobank 41

42 ANBEFALING: Der skal på alle centre, som indsamler væv forsat være fokus på optimering af processerne fra udtagning til nedfrysning af vævsmaterialer. Denne anbefaling gælder alle centre, idet ingen af centrene opfylder indikatorens krav, som er et meget højt krav. Det er ikke nødvendigvis centre med operationsstuer tæt på patologiafdelingen som opnår den korteste håndteringstid, hvorfor centre med operationsstuer tæt på patologiafdelingerne måske bør se, om der er viden som kan udnyttes. Det er vigtigt at fastholde en hurtig processeringstid af hensyn til prøvernes anvendelighed idet mulige bias som følge af præanalytiske faktorer herved kan undgås. Vidensdeling centrene imellem er nødvendig, så processerne kan blive så optimale som muligt. Der bør være fokus på kvalitet af prøveindsamling i kombination med volumen i prøveindsamling Indikator 4. Dækningsgrad (effektmål) 4A. Dækningsgrad for blod per patient. I retningslinjer for håndtering af materiale i DCB er beskrevet et standardsæt for fraktioner for blod. Dette er for at sikre, at der er tilstrækkeligt blodmateriale samt forskellige typer af blodfraktioner til at imødekomme fremtidens behov for translationel kræftforskning. Målet er, at mere end 90 % af de indsamlede blodmaterialer som minimum har de fraktioner, som er beskrevet i standardsæt for blod. Opgørelsen er foretaget på antal blodfraktioner med fryseplads på en og samme dato pr. unikt CPR nummer. Søgningen er foretaget i tre kategorier, herunder på antal fraktioner <8 pr. prøve/cpr/dato, på 8 pr. prøve/cpr/dato samt på >8 pr. prøve/cpr/dato (detaljerede informationer kan ses af bilag ). Udtræk viser en national dækningsgrad på 93 %, hvilket er et lille fald i forhold til 2015 (98 %) (tabel ). Center Århus er det eneste center, der ikke overholder standarden på >90 % og er faldet fra 98 % i 2015 til kun 74 % i Faldet kan formodentlig tilskrives indsamling af projektspecifikke fraktionssæt. Særligt ændrede center Århus i efteråret 2016 fraktionssæt for Urinveje og blære, hvor der til projekter indsamles 2 eller 7 fraktioner. Sammen med dem indsamles i en del tilfælde også et standardsæt. Data fra kan ses i bilag Overordnet må det forventes, at det vil være meget få patienter, hvor det ikke er muligt at tage alle blodfraktioner, hvilket bør afspejles i resultatet for alle centre. Dækningsgraden for hæmatologiske blodprøver er ikke med i oversigten. Dansk CancerBiobank 42

43 Antal blodprøver Antal blodprøver med 8 fraktioner eller mere Dækningsgrad % 2016 Nationalt I ALT Center Aalborg ,7 Herlev ,9 Næstved ,5 Odense ,2 Rigshospitalet ,3 Aarhus , Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Tabel : Dækningsgrad for blod pr. patient, Tabellen viser antallet samt procentdelen af blodmaterialer, der som minimum indeholder de 8 fraktioner, som er beskrevet i standardsættet for blod. Dansk CancerBiobank 43

44 ANBEFALING: Fortsat belysning af antallet af fraktioner, så der vil være rigeligt materiale til fremtidens forskningsprojekter. Center Aarhus bør have øget fokus på at indsamle alle blodfraktioner. Opgørelse af indikatoren bør nøje følges for de enkelte centre for at sikre en fortsat høj national dækningsgrad. De enkelte centre bør være ansvarlige for, at registrering foregår korrekt. Hvis der anvendes import af fraktioner, bør det kontrolleres, at importen af materialet er foregået korrekt. 4B. Dækningsgrad for væv per patient. I retningslinjer for håndtering af vævsmateriale i DCB er beskrevet et standardsæt for vævsfraktioner. Dette er for at sikre, at der er tilstrækkeligt vævsmateriale samt forskellige typer af vævsfraktioner til at imødekomme fremtidens behov for forskning. Krav til materialekvalitet og mængde materiale ændres i takt med nye teknikker og derfor er det nødvendigt, at DCB som udgangspunkt kan imødekomme nuværende og have løbende fokus på fremtidige behov. Målet er, at mere end 50 % af indsamlet materiale som minimum har de fraktioner, som er beskrevet i standardsæt for væv. Opgørelsen er foretaget på antal vævsfraktioner med fryseplads samt på paraffin indstøbt vævsmateriale på en given dato pr. unikt CPR nummer. Sidstnævnte vævsmateriale anvendes til verifikation af diagnosen og er derfor en forudsætning for den overordnede anvendelse af materialet. Hvis det paraffin indstøbte materiale ikke findes i biobanken bruges en nabo blok fra rutinediagnostikken til verifikationen for at sikre viden om det tørt nedfrosne materiale. I opgørelsen indgår ikke hæmatologiske knoglemarv. Søgningen er foretaget i tre kategorier, herunder på antal fraktioner <9 pr. prøve/cpr/dato, på 9 pr. prøve/cpr/dato samt på >9 pr. prøve/cpr/dato (detaljerede informationer kan ses af bilag ) I årene har søgningen udelukkende fokuseret på materiale i fryser (bilag 5.1.9), men da standardsæt beskriver et komplet sæt som værende i alt 9 fraktioner, er det i 2015 og 2016 foretaget med paraffin indstøbt materiale inklusiv (tabel ). Dvs. at tidligere års dækningsgrad for væv kan have været lidt for positivt idet materialesæt uden paraffin således ikke ville påvirke dækningsgraden. Af tabel ses at dækningen nationalt er faldet fra 41 % til 39 %, hvilket kan afspejle både at tumorerne bliver mindre men også, at der på centre ikke udtages efter forskrift. Fire centre opfylder indikatorens mål, det er center Aalborg, Odense, Næstved og Aarhus med en dækningsgrad på hhv. 85, 59, 67 og 51 %, hvor center Aalborg og Aarhus viser en flot stigning i dækningsgrad. Center Rigshospitalet ligger fortsat meget lavt. Af bilag ses at kun 6 % af vævsmaterialet indeholder de anbefalede 2 vævsstykker i RNAlater. Center Herlev samler fra mange patienter med bryst og colon cancer. Begge kræftformer indgår i screening, hvilket betyder at tumorerne ved operation er mindre og derved kan et fuldt standardsæt ikke altid udtages. Dansk CancerBiobank 44

45 2016 Antal vævsprøver Antal vævsmaterialer med 9 eller flere fraktioner Dækningsgrad % Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Tabel : Dækningsgrad for væv pr. patient, Tabellen viser antallet samt procentdelen af vævsmaterialer, der som minimum indeholder de 9 fraktioner, som er beskrevet i standardsættet for væv. ANBEFALING: Fortsat belysning af antallet af fraktioner der udtages, så der vil være rigeligt materiale til fremtidens forskningsprojekter. Opgørelse af indikatoren bør nøje følges for de enkelte centre for at sikre en høj national dækningsgrad. Projektlederne bør løbende se på dette. Metoder til udtræk for belysning af indikatoren bør fortsat optimeres. Der bør være fokus på procedureoptimering i forbindelse med udtag af vævsmateriale på centrene. Det skal fremadrettet belyses, om det er specifikke kræftformer, som altid har begrænset materiale til DCB, således at indikatoren måske bør vurderes for den enkelte kræftform og ikke overordnet. Der bør for alle centre være en stor del af vævsprøverne, som har 9 vævsfraktioner pr. prøve. Begrænset vævsmateriale til forskning vil fremadrettet få større indflydelse på indsamling, da tumorer forventes at bliver mindre med iværksættelsen af diverse screeningsprogrammer. Dansk CancerBiobank 45

46 4C. Dækningsgrad per kræftform. Data udtræk For at sikre fremtidens kræftforskning er målet, at der nedfryses biologisk materiale fra alle kræftpatienter. Endnu er DCB ikke fuldt implementeret for alle cancertyper, og der er ikke beslutning om en prioriteret indsamlingsrækkefølge. Generelt er DCB implementeret på alle centre. Indsamling foregår primært fra de store organområder, mens DCB endnu ikke er implementeret på indsamlingen fra mindre organområder. Indikatoren måles som den procentdel af patienter med en malign diagnose registreret i den nationale patologidatabank (Patobanken), hvor der er registreret væv i DCB. Målet er registrering af mere end 30 % af de mulige materialer. For nogle materialer vil der ikke være tilstrækkeligt væv til nedfrysning, hvilket kan ses på dækningsgraden. Det kunne som et eksempel være materiale fra patienter med brystkræft, idet screening identificerer patienter i tidligere stadier og derfor med mindre tumorer. Primær tumor fra malignt melanom er ofte ganske lille, og det vil generelt ikke være muligt at udtage væv til forskning, hvilket afspejles i den beskedne dækningsgrad på steder, hvor der er indsamlet materiale. Neo-adjuverende behandling vil ligeledes have indflydelse på denne indikator, idet udtag af væv til tider vil være umuligt. Ved prostata og cervix er problemstillingen anderledes, idet tumor ikke visuelt kan identificeres. Derfor bør der for disse kræfttyper, udarbejdes en national anbefaling for udtag, så en egnet procedure kan implementeres. Måske bør indikatoren være specificeret ud for de forskellige kræfttyper. Søgning i DCB er foretaget på antal materialer i Dansk CancerBiobank med tilknytning til en DMCG. Der kan ved optælling af materialer være korresponderende normalmaterialer inkluderet, hvilket kan påvirke dækningsgraden i positiv retning. Søgning i Patobank er foretaget på maligne diagnoser på komplekse præparater. Søgning i patobank gælder for alle afdelinger knyttet til centret. Søgning i DCB er foretaget på centerniveau. For centrene ses stor variation i dækningsgraden, som afspejler, at der ikke er national konsensus om hvilke kræftformer, der bør prioriteres (tabel ). NÆSTVED DMCG - verificeret Patobank* DCB** Antal prøver registreret i DCB uden vævsmateriale 155 Dækningsgrad %*** Antal materialer uden kobling til DMCG 2 Antal materialer med DMCG verificeret tumor 1018 Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DARENCA, Nyre) Dækningsgrad ODENSE Patobank* DCB** %*** Antal prøver registreret i DCB uden vævsmateriale 639 Antal materialer uden kobling til DMCG 4 Antal patienter med DMCG verificeret tumor 2264 Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) Dansk CancerBiobank 46

47 Dansk Esophagus Cardia Ventrikel Cancer Gruppe (DECV) Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) Dansk Hoved-Hals Cancer Gruppe (DAHANCA) Dansk Lever Galdevejs Cancer Gruppe (DLGCG) Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) Dansk Melanom Gruppe (DMG) Dansk Neuro Onkologisk Gruppe (DNOG) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Dansk Pædiatrisk Hæmatologi og Onkologi (DAPHO) 3 0 Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DAPROCA, Prostata) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DARENCA, Nyre) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DATECA, Testes) Dækningsgrad AALBORG Patobank* DCB** % Antal prøver registreret i DCB uden vævsmateriale 458 Antal materialer uden kobling til DMCG 140 Antal patienter med DMCG verificeret tumor 803 Andet +Benign 1 16 Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) Dansk Esophagus Cardia Ventrikel Cancer Gruppe (DECV) Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) Dansk Hoved-Hals Cancer Gruppe (DAHANCA) Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) Dansk Neuro Onkologisk Gruppe (DNOG) Dansk Pancreas Cancer Grupp (DPCG) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DAPROCA, Prostata) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DARENCA, Nyre) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DATECA, Testes) Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) Dansk CancerBiobank 47

48 HERLEV Patobank* DCB** Antal prøver registreret i DCB uden vævsmateriale 571 Antal materialer uden kobling til DMCG 74 Antal patienter med DMCG verificeret tumor 2700 Dækningsgrad % Andet + Benign 29 0 Dansk Anal Cancer Gruppe (DACG) Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) Dansk Melanom Gruppe (DMG) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DAPROCA, Prostata) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DABLACA, Blære) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DARENCA, Nyre) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DATECA, Testes) Dækningsgrad Aarhus Patobank* DCB** % Antal prøver registreret i DCB uden vævsmateriale 89 Antal materialer uden kobling til DMCG 220 Antal patienter med DMCG verificeret tumor Andet+Benign Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) Dansk Hoved-Hals Cancer Gruppe (DAHANCA) Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) Dansk Melanom Gruppe (DMG) Dansk Neuro Onkologisk Gruppe (DNOG) Dansk Sarkom Gruppe (DSG Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DARENCA, Nyre) Dansk CancerBiobank 48

49 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DAPROCA, Prostata) Dækningsgrad RIGSHOSPITALET Patobank* DCB** % Antal prøver registreret i DCB uden vævsmateriale 917 Antal materialer uden kobling til DMCG 54 Antal patienter med DMCG verificeret tumor Andet + Benign 45 0 Dansk Anal Cancer Gruppe (DACG) Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) Dansk Esophagus Cardia Ventrikel Cancer Gruppe (DECV) Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) Dansk Hoved-Hals Cancer Gruppe (DAHANCA) Dansk Lever Galdevejs Cancer Gruppe (DLGCG) Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) Dansk Melanom Gruppe (DMG) Dansk Neuro Onkologisk Gruppe (DNOG) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Dansk Sarcom Gruppe (DSG) Dansk Ocular Oncology Group (DOCG) Dansk Pædiatrisk Hæmatologi og Onkologi (DAPHO) 55 0 Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) Dansk Penis Cancer Udvalg (DAPECA) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DABLACA, Blære) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DARENCA, Nyre) Uro-onkologisk Forum (OuF) (DATECA, Testes) *: Søgning i Patobank er foretaget på maligne diagnoser på komplekse præparater. **: Søgning i DCB er foretaget på antal materialer ***: Dækningsgrad beregnet på basis af materialer med kobling til DMCG Tabel Dækningsgrad for væv pr. kræftform, Tabellen viser den procentdel af patienter med en malign diagnose registeret i den nationale patologidatabank (Patobanken), hvor der ligeledes er registreret væv i DCB for Data opgøres per kræftform (DMCG) og præsenteres per center. Der er ikke foretaget vurdering af dækningsgraden for blod eller for korresponderende materialer. Der bør foretages en optimering for udtræk af materialer i både DCB og Patobank, for at beregninger for dækningsgraden af væv kan anvendes optimalt. Der bør stadig fokuseres på at Dansk CancerBiobank 49

50 udarbejde en enklere udsøgningsmetode i DCB modulet, som kan give en mere retvisende beskrivelse af dækningsgraden. Tabellen er derfor kun vejledende. ANBEFALING: Det anbefales, at der fortsat foretages registrering, selv om der ikke er vævsmateriale til DCB. Selv om nogle af centrene for enkelte kræfttyper indsamler systematisk og er tæt på den ønskede dækningsgrad, bør dækningsgraden fortsat følges for at sikre fremdrift. Det bør overvejes nationalt, hvordan indsamling kan foretages fra organer, hvor tumor ikke umiddelbart er visuel, ligesom det bør vurderes, om det er muligt at udtage blot et lille stykke væv fra tumorer, der som udgangspunkt er meget små Indikator 5. Opfølgende diagnostik (effektmål) 5A. Antal CPR numre udleveret til opfølgende diagnostik Der har i indeværende periode været udleveret vævsmateriale til opfølgende diagnostik fra center Herlev (1 patient) og center Aalborg 43 (patienter). ANBEFALING: Indikatoren bør fortsat i de kommende år opgøres mhp. om indikatoren er relevant, set i lyset af at materiale i DCB primært indsamles til translationel forskning. 5B. Antal blodmaterialer udleveret til opfølgende diagnostik Der har ikke i indeværende periode været udleveret blodmateriale til opfølgende diagnostik. ANBEFALING: Det bør i de kommende år vurderes, om indikatoren er relevant, set i lyset af at materiale i DCB primært indsamles til translationel forskning og der ikke synes at være det store behov for udlevering til diagnostik. 5C. Antal vævsmaterialer udleveret til opfølgende diagnostik Der har 2016 været udleveret vævsmateriale til opfølgende diagnostik fra center Aalborg (43 patienter). ANBEFALING: Det bør i de kommende år vurderes om indikatoren er relevant, set i lyset af at materiale i DCB indsamles til translationel forskning. Andelen af udleveret væv til diagnostik kan dog formodes at blive større idet en del molekylære undersøgelser som danner basis for personlig medicin, anvender tørt nedfrosset væv. Dansk CancerBiobank 50

51 1.2.6 Indikator 6. Retrospektiv forskning (effektmål) 6A. Antal CPR numre udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke Der har ikke i indeværende periode været udleveret materiale. ANBEFALING: Indikatoren bør fortsat beskrives i de kommende år, idet materiale i DCB primært indsamles til translationel forskning. 6B. Antal blodmaterialer udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke Der har ikke i indeværende periode været udleveret materiale. ANBEFALING: Indikatoren bør fortsat beskrives i de kommende år, idet materiale i DCB indsamles til translationel forskning. 6C. Antal vævsmaterialer udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke Der har ikke i indeværende periode været udleveret materiale. ANBEFALING: Indikatoren bør fortsat beskrives i de kommende år, idet materiale i DCB indsamles til translationel forskning Indikator 7. Prospektiv forskning (effektmål) 7A. Antal CPR numre i forskningsbiobanker med informeret samtykke Det primære mål for DCB er styrkelse af kræftforskning. Det er således et ønske, at en stor del af materialerne allerede på indsamlingstidspunktet har reservationer til projektanvendelse. I 2016 er der foretaget udtræk for samtykke status pr. unikt CPR nummer. Denne viser, at 71 % af patienterne har afgivet tilsagn til opbevaring med henblik på fremtidig forskning (Patientsamtykke til biobank: Ja). Af patienterne med materiale i DCB giver 1,8 % tilsagn til et specifikt forskningsprojekt på indsamlingstidspunktet (Patientsamtykke til Biobank: Ja til forskningsprojekt). Der arbejdes for nuværende på reservation med større automatik, således at kvaliteten af denne variabel kan blive større og der samtidig sikres en mere ensrettet registrering. ANBEFALING: Der bør i DCB fokuseres på indsamling af materialer til forskningsprojekter. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) bør atter opfordres til at indarbejde indsamling af biologisk materiale i deres kliniske studier med henblik på kommende prædiktive markører. Kendskab til DCB bør udbredes. Projektreservation bør foregå ved større grad af automatisering ved registrering for at sikre ensartet registrering på både materiale- og fraktionsniveau. Dansk CancerBiobank 51

52 7B. Antal blodmaterialer med informeret samtykke I 2016 er der foretaget udtræk på samtykke status pr. unikt CPR nummer. For blod (tabel ) ses, at der for patienter er registreret at de har givet aktivt tilsagn om opbevaring af blodmateriale med henblik på senere forskning. Desuden har 711 patienter givet tilsagn om anvendelse af blodprøvematerialet i et specifikt forskningsprojekt på prøvetagningstidspunktet. Overordnet ses, at 91 % af patienterne har givet aktivt tilsagn til biobanken, mens kun omkring 7 % af patienterne allerede på tidspunktet for blodprøvetagningen giver accept til deltagelse i et forskningsprojekt. BLOD 2016 Ja til opbevaring Ja til forskningsprojekt Ved ikke Ikke adspurgt Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Tabel : Type af patientsamtykke på blodfraktioner baseret på unikt CPR-nr., Tabellen viser antallet af unikke patienter (CPR-nr.), der har doneret blodprøver under de forskellige typer samtykker i 2015 og ANBEFALING: Indikatoren bør følges så der fortsat er fokus på tilsagn til forskningsprojekter. 7C. Antal vævsmaterialer med informeret samtykke I 2016 er der foretaget udtræk for samtykke status pr. unikt CPR nummer. For væv (tabel ) ses, at der for patienter er registreret at de har givet aktivt tilsagn om opbevaring af vævsmateriale med henblik på senere forskning. Få patienter har på prøvetagningstidspunktet givet tilsagn om anvendelse af vævsmaterialerne i et specifikt forskningsprojekt på prøvetagningstidspunktet. Som det ses af tabel er en stor andel af vævsfraktioner i Dansk CancerBiobank 52

53 kategorien Ved ikke og i kategorien Ikke adspurgt, hvilket afspejler at vævet som udgangspunkt er diagnostisk, og at der ikke up-front er krav til patientsamtykke på indsamlingstidspunktet. Før brug i et forskningsprojekt skal der altid søges godkendelse. Af tabellen ses, at centrene ikke er konsistente i deres registrering, afspejlet i at et enkelt center registrerer materialer som Ikke adspurgt medens de andre centre registrerer som Ved ikke. Der arbejdes på at ensrette registreringen af patientsamtykke. Der er ligeledes for knoglemarv opgjort samtykkestatus (tabel ). To patient har givet tilsagn til et specifikt forskningsprojekt, mens resten har givet tilsagn til opbevaring i DCB med henblik på senere forskning. VÆV 2016 Ja til opbevaring Ja til forskningsprojekt Ved ikke Ikke adspurgt Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved 482 Odense Rigshospitalet Aarhus Tabel : Type af patientsamtykke på vævsfraktioner baseret på unikt CPR-nr., Tabellen viser antallet af unikke patienter (CPR-nr.), der har doneret vævsprøver under de forskellige typer samtykker i 2015 og Dansk CancerBiobank 53

54 KNOGLEMARV 2016 Ja til opbevaring Ja til forskningsprojekt Ved ikke Ikke adspurgt Nationalt I ALT Center Aalborg 481 Herlev Næstved 0 Odense 165 Rigshospitalet 145 Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg 207 Herlev 659 Næstved 0 Odense 99 Rigshospitalet 39 Aarhus 0 Tabel : Type af patientsamtykke på knoglemarvsfraktioner baseret på unikt CPR-nr., Tabellen viser antallet af unikke patienter (CPR-nr.), der har doneret knoglemarvsprøver under de forskellige typer samtykker i 2015 og ANBEFALING: Indikatoren bør følges, så der fortsat er fokus på tilsagn til forskningsprojekter. Registrering skal ensrettes. Registrering bør ensrettes så der kan sammenlignes på tværs af centre. Dansk CancerBiobank 54

55 1.2.8 Indikator 8. Vidensspredning 8A. Antal manuskripter i peer reviewed tidsskrifter DCB faciliterer et stort antal forskningsprojekter mht. indsamling, hvorfor der må forventes en stigning i antallet af publicerede artikler, hvori DCB som minimum vil blive tilkendegivet i Acknowledgements for arbejdet med materialehåndtering. Desværre er det ikke muligt at søge på Acknowledgements i PubMed, hvorfor det ikke kan angives præcist, hvilke forskningsgrupper der for nuværende har publiceret undersøgelser baseret på materiale fra DCB. Det er fortsat vigtigt at minde forskere om at angive DCB i Acknowledgements, så læsere af artikler bliver gjort opmærksom på eksistensen af DCB. Det er en meget vigtig måde at synliggøre det arbejde, som DCB foretager for forskere. Registrerede publikationer i 2016: Aarenstrup Karlsen M, Høgdall C, Nedergaard L, Philipsen Prahm K, Schou Karlsen NM, Weng Ekmann-Gade A, Henrichsen Schnack T, Svenstrup Poulsen T, Jarle Christensen I, Høgdall E. HE4 as a predictor of adjuvant chemotherapy resistance and survival in patients with epithelial ovarian cancer. APMIS Dec;124(12): doi: /apm Epub 2016 Nov 16. PMID: Karlsen MA, Fagö-Olsen C, Høgdall E, Schnack TH, Christensen IJ, Nedergaard L, Lundvall L, Lydolph MC, Engelholm SA, Høgdall C. A novel index for preoperative, non-invasive prediction of macro-radical primary surgery in patients with stage IIIC-IV ovarian cancer-a part of the Danish prospective pelvic mass study. Tumour Biol Sep;37(9): Epub 2016 Jul 20. PMID: Bager CL, Gudmann N, Willumsen N, Leeming DJ, Karsdal MA, Bay-Jensen AC, Høgdall E, Balslev I, He Y. Quantification of fibronectin as a method to assess ex vivo extracellular matrix remodeling. Biochem Biophys Res Commun Sep 16;478(2): doi: /j.bbrc Epub 2016 Jul 27. PMID: Ingerslev K, Hogdall E, Skovrider-Ruminski W, Schnack TH, Karlsen MA, Nedergaard L, Hogdall C, Blaakær J. High-risk HPV is not associated with epithelial ovarian cancer in a Caucasian population. Infect Agent Cancer Jul 14;11:39. doi: /s ecollection PMID: Bager CL, Willumsen N, Kehlet SN, Hansen HB, Bay-Jensen AC, Leeming DJ, Dragsbæk K, Neergaard JS, Christiansen C, Høgdall E, Karsdal M. Remodeling of the Tumor Microenvironment Predicts Increased Risk of Cancer in Postmenopausal Women: The Prospective Epidemiologic Risk Factor (PERF I) Study. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev Sep;25(9): doi: / EPI Epub 2016 Jul 13. MB Lyng, AR Kodahl, H Binder and HJ Ditzel. Prospective validation of blood-based 9-miRNA profile for early detection of breast cancer in a cohort of women examined by clinical mammography. Molecular Oncology 10 (2016) Damas ND, Marcatti M, Côme C, Christensen LL, Nielsen MM, Baumgartner R, Gylling HM, Maglieri G, Rundsten CF, Seemann SE, Rapin N, Thézenas S, Vang S, Ørntoft T, Andersen CL, Pedersen JS, Lund AH. SNHG5 promotes colorectal cancer cell survival by counteracting STAU1- mediated mrna destabilization. Nat Commun Dec 22;7: doi: /ncomms PMID: Ostenfeld MS, Jensen SG, Jeppesen DK, Christensen LL, Thorsen SB, Stenvang J, Hvam ML, Thomsen A, Mouritzen P, Rasmussen MH, Nielsen HJ, Ørntoft TF, Andersen CL. mirna profiling Dansk CancerBiobank 55

56 of circulating EpCAM(+) extracellular vesicles: promising biomarkers of colorectal cancer. J Extracell Vesicles Aug 29;5: doi: /jev.v ecollection PMID: Rasmussen MH, Lyskjær I, Jersie-Christensen RR, Tarpgaard LS, Primdal-Bengtson B, Nielsen MM, Pedersen JS, Hansen TP, Hansen F, Olsen JV, Pfeiffer P, Ørntoft TF, Andersen CL. mir p regulates oxaliplatin resistance by targeting MAP2K6-p38 signalling in human colorectal adenocarcinoma cells. Nat Commun Aug 16;7: doi: /ncomms PMID: Christensen LL, True K, Hamilton MP, Nielsen MM, Damas ND, Damgaard CK, Ongen H, Dermitzakis E, Bramsen JB, Pedersen JS, Lund AH, Vang S, Stribolt K, Madsen MR, Laurberg S, McGuire SE, Ørntoft TF, Andersen CL. SNHG16 is regulated by the Wnt pathway in colorectal cancer and affects genes involved in lipid metabolism. Mol Oncol Oct;10(8): doi: /j.molonc Epub 2016 Jun 26. PMID: Thomsen MB, Nordentoft I, Lamy P, Høyer S, Vang S, Hedegaard J, Borre M, Jensen JB, Ørntoft TF, Dyrskjøt L. Spatial and temporal clonal evolution during development of metastatic urothelial carcinoma. Mol Oncol Nov;10(9): doi: /j.molonc Epub 2016 Aug 17. PMID: Lamy P, Nordentoft I, Birkenkamp-Demtröder K, Thomsen MB, Villesen P, Vang S, Hedegaard J, Borre M, Jensen JB, Høyer S, Pedersen JS, Ørntoft TF, Dyrskjøt L. Paired Exome Analysis Reveals Clonal Evolution and Potential Therapeutic Targets in Urothelial Carcinoma. Cancer Res Oct 1;76(19): Epub 2016 Aug 3. PMID: Hedegaard J, Lamy P, Nordentoft I, Algaba F, Høyer S, Ulhøi BP, Vang S, Reinert T, Hermann GG, Mogensen K, Thomsen MBH, Nielsen MM, Marquez M, Segersten U, Aine M, Höglund M, Birkenkamp-Demtröder K, Fristrup N, Borre M, Hartmann A, Stöhr R, Wach S, Keck B, Seitz AK, Nawroth R, Maurer T, Tulic C, Simic T, Junker K, Horstmann M, Harving N, Petersen AC, Calle ML, Steyerberg EW, Beukers W, van Kessel KEM, Jensen JB, Pedersen JS, Malmström PU, Malats N, Real FX, Zwarthoff EC, Ørntoft TF, Dyrskjøt L. Comprehensive Transcriptional Analysis of Early-Stage Urothelial Carcinoma. Cancer Cell Jul 11;30(1): doi: /j.ccell Epub 2016 Jun 16. PMID: Birkenkamp-Demtröder K, Nordentoft I, Christensen E, Høyer S, Reinert T, Vang S, Borre M, Agerbæk M, Jensen JB, Ørntoft TF, Dyrskjøt L. Genomic Alterations in Liquid Biopsies from Patients with Bladder Cancer. Eur Urol Jul;70(1): doi: /j.eururo Epub 2016 Jan 20. PMID: Storebjerg TM, Høyer S, Kirkegaard P, Bro F, LuCamp, Ørntoft TF, Borre M, Sørensen KD. Prevalence of the HOXB13 G84E mutation in Danish men treated by radical prostatectomy and correlations with prostate cancer risk and aggressiveness. BJU Int 2016, 118(4): PMID: Haldrup C, Holmegård ASL, Storebjerg TM, Vang S, Wild P, Visakorpi T, Arsov C, Schulz WA, Lindberg J, Grönberg H, Egevad L, Borre M, Ørntoft TF, Høyer SH, Sørensen KD. Large-scale evaluation of SLC18A2 in prostate cancer reveals diagnostic and prognostic biomarker potential at three molecular levels. Mol Oncol 2016, 10(6): PMID: Kristensen H, Thomsen AR, Haldrup C, Dyrskjøt L, Høyer S, Borre M, Mouritzen P, Ørntoft TF & Sørensen KD. Novel diagnostic and prognostic classifiers for prostate cancer identified by genomewide microrna profiling. Oncotarget 2016, 7(21): PMID: Dansk CancerBiobank 56

57 ANBEFALING: Brugere af data og materiale skal pålægges altid som minimum i Acknowledgements At skrive: Dansk CancerBiobank takkes for biologisk materiale og for data vedr. håndtering og opbevaring. The Danish CancerBiobank (DCB) is acknowledged for biological material and for the data regarding handling and storage. Indikatoren er svær at følge, da der ikke i PubMed kan søges på Acknowledgements. Dansk CancerBiobank 57

58 2. Dansk ReumaBiobank (DRB) 2.1 Forord Mindst danskere lider af kronisk leddegigt, psoriasisgigt eller Mb. Bechterew (rygsøjlegigt). Dette er kroniske sygdomme, som giver smerter, nedsat funktions- og arbejdsevne, følgesygdomme og for tidlig død. I de senere år har nye lægemidler, de såkaldte biologiske behandlinger, betydet store forbedringer i behandlingen af gigtpatienter. Behandlingerne er imidlertid meget kostbare (ca. 1 mia. kr./år). Cirka 30 % af de godt gigtpatienter, der årligt starter behandling med biologisk medicin, har utilstrækkelig effekt, eller kan ikke tåle lægemidlet. Det betyder, at ca danske gigtpatienter hvert år starter på virkningsløs eller direkte skadelig medicin, som udover at koste skatteyderne flere hundrede millioner kroner også har store helbredsmæssige omkostninger for de enkelte patienter. Disse oplysninger stammer fra den landsdækkende DANBIO database, en national forsknings- og kvalitetsdatabase, der for 2015 indeholder data om mere end gigtpatienter. Med økonomisk støtte fra Gigtforeningen og Danske Regioner blev DRB etableret 1. januar 2015, og den første blodprøve indsamlet 4. maj Ved udgangen af 2015 var der indsamlet i alt 1209 blodprøvepakker, et tal der i 2016 er steget til Fra 20 % af disse blodprøvepakker er der allerede udleveret materiale til forskningsformål. Sammen med det biologiske materiale indsamles korresponderende højkvalitets kliniske data i DANBIO. Dette muliggør dansk forskning i verdensklasse inden for personlig medicin. I år 2016 er forskningsresultater blevet præsenteret ved flere internationale konferencer. F.eks. viser de foreløbige resultater af det arbejde, der er udført i DRB, at skift til det biosimilære præparat Remsima (CT-P13, biosimilært infliximab), som har medført en stor økonomisk besparelse, kan ske på et sikkert grundlag. Biologisk materiale kan efter nærmere aftale indsamles via DRB, såfremt der foreligger en godkendt videnskabelig protokol, og patienten følges prospektivt i DANBIO. Alt materiale indsamles efter skriftligt patientsamtykke til konkrete forskningsprojekter, og halvdelen af materialet stilles efter aftale til rådighed og disposition for andre forskeres projekter. Organisationsstrukturen følger infrastrukturen for Dansk CancerBiobank med decentral prøvehåndtering, opbevaring og udlevering. I etableringsfasen har der endvidere været 2 nationale projektledere for hhv. den kliniske del og laboratoriedelen i DRB, samt kliniske centerprojektledere tilknyttet DRB. De to nationale projektledere har koordineret etableringen af centre i de enkelte regioner med tilknyttede kliniske og laboratoriecenterprojektledere. Prøveindsamling sker i et tæt samarbejde mellem de enkelte lokale reumatologiske og klinisk biokemiske afdelinger, hvilket er en forudsætning for at materialet er egnet til translationel forskning. På vegne af DRB Merete Lund Hetland, professor og overlæge i reumatologi, dr.med. et ph.d. Bente Glintborg, ovelæge i reumatologi, ph.d., Tina Marie Kringelbach, molekylærbiolog, ph.d., Julia Sidenius Johansen, professor, overlæge, dr.med. Estrid Høgdall, professor, dr. med. et ph.d, leder af Regionernes Bio- og GenomBank Dansk ReumaBiobank 58

59 Rigshospitalet Glostrup Herlev og Gentofte Hospital Sjællands Universitetshospital, Køge Christian X's Gigthospital i Gråsten Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring Aarhus Universitetshospital Svendborg Sygehus Odense Universitetshospital Aalborg Universitetshospital Rigshospitalet Blegdamsvej Sygehus Lillebælt, Vejle Regionshospitalet, Randers 2.2 Generel oversigt for DRB, Indsamlingen af materiale til DRB startede d. 1. maj 2015 på Rigshospitalet, Glostrup. Efterfølgende startede indsamlingen i Køge og Gentofte i juni 2015 og derpå i Gråsten, Hjørring, Aarhus og Svendborg i august Odense og Aalborg startede indsamlingen i hhv. oktober og december, Centrene blev etableret i løbet af efteråret 2015 med placering i hhv. Glostrup, Næstved, Odense/Gråsten, Aarhus og Hjørring. Der blev i 2015 indsamlet i alt blodmaterialer til DRB fordelt på 9 lokalafdelinger. Dette tal er i 2016 steget til blodmaterialer og yderligere 3 lokalafdelinger er begyndt at indsamle. Den månedlige indsamling er også steget i løbet af 2016 (tabel ) Blod, sum/måned nationalt Blod, akkumuleret nationalt maj Blod akkumuleret for året jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Tabel Indsamling af blodprøver i DRB, Tabellen viser antallet af blodmaterialer, der er indsamlet per lokalafdeling i 2015 og Dansk ReumaBiobank 59

60 Antal unikke CPR-numre 2.3 Indikatoropgørelser, DRB I det følgende præsenteres kvalitetsindikatorerne i DRB for året De kliniske data er opgjort på baggrund af udtræk fra DANBIO og data tilhørende materialet er opgjort på baggrund af udtræk fra RBGB foretaget i marts Indikator 1. Antal Indikator 1 opgør antallet af unikke CPR-nr. (patienter), der har donoret materiale til DRB i året 2016 (figur , figur og tabel ). Der er endnu ikke opstillet noget kvalitetsmål for denne indikator. På landsplan blev der i 2016 indsamlet materiale fra i alt unikke patienter i DRB, som er en markant stigning i forhold til de 810 unikke patienter i 2015 (tabel ). figur og tabel viser, at alle centre er kommet godt i gang med indsamling af prøver i Det samlede antal unikke CPR-nr. for alle måneder er større end ved et samlet udtræk for hele året og afspejler at nogle patienter er indgået med blodprøver op til flere gange hen over tid (hele året) jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur : Udviklingen i antallet af unikke CPR-nr., Figuren viser antallet af unikke CPR-numre i DRB i 2016 fordelt per måned Dansk ReumaBiobank 60

61 Antal unikke CPR-numre Glostrup Gråsten Hjørring Næstved Odense Aarhus DRB Biobank Center Figur Antal unikke CPR-nr. fordelt på centre i 2015 og Figuren viser antallet af unikke CPR-numre i DRB for 2015 og 2016 fordelt på centre. Center Lokalafdeling Antal unikke CPR-numre Glostrup Rigshospitalet 44 Gentofte 82 Glostrup 593 i alt 719 Gråsten Kong Chr. X Gigthospital Gråsten 756 Vejle 162 i alt 918 Hjørring Aalborg 52 Hjørring 746 i alt 798 Næstved Køge 228 i alt 228 Odense Odense 37 Svendborg 87 i alt 124 Aarhus Aarhus 249 Randers 7 i alt 256 Total 3043 Tabel : Antal unikke CPR-nr. pr. indsamlende afdeling, Tabellen viser, antallet af unikke CPR-nr., der har doneret materiale til DRB, fordelt på centre og indsamlende afdeling i 2016 Dansk ReumaBiobank 61

62 ANBEFALING: Det flotte resultat fortsættes, og der bør fortsat være fokus på at få flere afdelinger med i samarbejdet, og at indsamlingen på landsplan øges de kommende år. Der skal fortsat være fokus på et tæt samarbejde mellem de klinisk biokemiske og de reumatologiske afdelinger, da anvendelighed af prøverne forudsætter korresponderende kliniske data af høj kvalitet i DANBIO. Dette er en forudsætning for at prøverne i DRB kan bidrage til at personlig medicin kan blive en realitet Indikator 2. Håndtering (procesmål) 2A. Antal blodmaterialer tildelt fryserplads Indikatoren måles som den procentdel af alle fraktioner, der er tildelt fryserplads. Målet for standarden er, at >95 % af alle fraktioner er tildelt en fryserplacering. Der er i alt indsamlet blodfraktioner i DRB i Disse er fordelt på fraktionerne: EDTA-fuldblod (4.346 stk.), EDTAplasma ( stk.), EDTA-buffy coat (4.295 stk.), serum ( stk.) og PAXgene (9.122 stk.). Der er desuden indsamlet 148 urin fraktioner, 1 ledvæskepellet og 3 ledvæske supernatant. Ud af de i alt fraktioner, er 99,9 % tildelt en fryserplacering. Denne indikator er således opfyldt på landsplan. ANBEFALING: Målet for indikatoren er opfyldt på landsplan. Dette resultat bør fastholdes i B. Antal dage til godkendelse af udlevering til forskning I 2015 var DRB i en etableringsfase, og det nationale forskningsprojekt, Identifikation af biomarkører, der kan forbedre diagnostik, prædiktere behandlingseffekt og bivirkninger samt prognosticere sygdomsforløb hos patienter med inflammatoriske gigtsygdomme i DANBIO databasen (Biomarkørprotokollen) var det første (og i 2015 eneste) projekt i DRB. I 2016 er indsamlingen til Biomarkørprotokollen fortsat, og der er blevet indsamlet og reserveret prøver til Biomarkørprotokollen på alle aktive matrikler i biobanken. Desuden er 3 lokale projekter startet med indsamling i 2016 (Tabel ). Nationale projekter: Projektnummer Projektnavn Lokalafdelinger R Biomarkørprotokollen Alle afdelinger i DRB Lokale projekter: Projektnummer Projektnavn Lokalafdelinger R ALOSTRA Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital Aalborg Universitetshospital R FLARA Kong Chr. X s Gigthospital, Gråsten R NORDSTAR Kong Chr. X s Gigthospital, Gråsten Odense Universitetshospital Aalborg Universitetshospital Tabel : Aktive nationale og lokale projekter i DRB i Dansk ReumaBiobank 62

63 I RBGB er der mulighed for to typer prøveudleveringer: 1) Udlevering af prøver reserveret til det konkrete forskningsprojekt på prøveindsamlingstidspunktet (prospektiv prøvereservation). Denne type udlevering foregår uden forudgående ansøgning og dermed godkendelsesproces (antal dage til godkendelse = 0). 2) Udlevering af prøver, der allerede er indsamlet i RBGB (retrospektiv prøvereservation). Førend der kan ske udlevering af prøver, som allerede er prospektivt reserveret til et andet projekt, skal det pågældende projekt (kontaktpersonen og den projektansvarlige) inddrages i godkendelsesproceduren, og der vil være mulighed for etablering af samarbejde omkring prøvernes anvendelse. Der er i 2016 udleveret prøver til biomarkørprotokollen og Remsima-Switch Udleveringer er ikke blevet registreret i modulet da denne funktion ikke har været fuldt udviklet. I 2017 er udleveringsfunktionen i registreringsmodulet blevet opdateret, således at det nu ikke bør være muligt at udlevere materiale uden at etablere et udlån. Data om udlevering vil derfor fremadrettet kunne trækkes via sekretariatet. Alle skal fremover bruge denne funktion ved udlevering af prøver, da det sikrer korrekt registrering af prøverne. Der vil derved også kunne laves et retvisende udtræk til fremtidige årsrapporter. ANBEFALING: I DRB indsamles alle prøver på baggrund af skriftligt informeret samtykke til et konkret projekt. Prøvereservation foregår derfor primært prospektivt. Der bør de kommende år være fokus på at øge antallet af udleveringer til både prospektiv og retrospektiv forskning, så prøverne kan gøre størst mulig gavn for de reumatologiske patienter. 2C. Antal dage til udlevering af materiale til forskning Ved udlevering af materiale til et forskningsprojekt tilstræbes det, at der maksimalt går 3 uger fra alle detaljer vedr. prøverne foreligger til prøverne er udleveret. Denne behandlingstid gælder både prospektivt og retrospektivt reserverede prøver. Alle udleveringer er foregået inden for 3 uger og indikatorerne er dermed opfyldt. ANBEFALING: Den nationale standard er opfyldt. Der skal fortsat være fokus på, at biobanken kan levere denne service til forskerne Indikator 3. Prøvekvalitet (procesmål) Prøvekvaliteten på blodprøver indsamlet i DRB måles som processeringstiden, som er tiden fra prøven er taget til den sættes i fryseren (prøvestatus Udtaget til I fryser ). For at klargøre om en evt. lang processeringstid skyldes en lang transporttid måles tidsrummet fra prøven er taget til den modtages i laboratoriet (prøvestatus Udtaget til Modtaget ). For at sikre blodprøvernes optimale kvalitet i forskningssammenhæng, er kvalitetsmålet, at mere end 90 % af prøverne er processeret og sat i fryseren inden for 3 timer. Prøvekvaliteten er beregnet for hvert center og opgives i mediantid samt procentdelen af fraktioner, der er håndteret på mindre end eller lig med 3 timer (figur ). Processeringstiden er evalueret samlet for blodfraktionerne fuldblod, buffy-coat, Dansk ReumaBiobank 63

64 plasma og serum, mens processeringstiden er evalueret separat for PAXgene-fraktionerne, da håndteringen af disse adskiller sig fra de øvrige. Af tabel fremgår det, at 95 % af blodfraktionerne (fuldblod, buffy-coat, plasma og serum) på landsplan er håndteret inden for 3 timer, hvorved kvalitetsindikatoren for disse er overholdt nationalt. Dette er en stigning i forhold til 2015, hvilket indikerer at der på afdelingerne har været fokus på at optimere processeringstiden. Ser man på de enkelte centre ligger Center Næstved og Center Aarhus dog under kvalitetsmålet, idet kun hhv. 83 og 85 % af materialet er håndteret inden for 3 timer. Det skal dog bemærkes at Center Aarhus kun havde 31 % af deres materiale, der opfyldte kvalitetsmålet, så der er sket en markant forbedring. Ligeledes har Center Gråsten haft stort fokus på at nedbringe processeringstiden, hvilket ses idet 99 % af deres materiale opfylder kvalitetsmålet sammenlignet med 67 % i Transporttiden for blodprøver er angivet i tabel og her fremgår det, at næsten 100 % af prøverne på landsplan er modtaget i laboratoriet inden for 3 timer. Center Aarhus er eneste center, der ikke modtager alle deres blodprøver indenfor 3 timer. 97 % af deres prøver er modtaget inden for 3 timer, men det ses af tabellen at mediantiden (85 min) er lidt længere end de øvrige centre. Dette forklares ved, at prøverne i center Aarhus tages på én matrikel og derpå transporteres til håndtering på en anden matrikel. Deres mediantid kan måske forklare, at kun 85 % af deres prøver håndteres inden for 3 timer. For center Næstved er 100 % af prøverne modtaget i laboratoriet indenfor 3 timer (mediantid: 5 min), hvilket viser, at det er håndteringsprocedurerne efter modtagelse, der har skabt forsinkelser i den samlede håndteringstid. Dette bør center Næstved fokusere på. For PAXgene rør gælder det, at de ved modtagelse skal stå ved stuetemperatur i 2-72 timer, og først derefter indfryses ved -20 C i minimum 24 timer (status: Nedfrysning ) og derpå langtidsopbevares ved -80 C (status: I fryser ). Evalueringen af håndteringstiden for PAXgene rør adskiller sig således fra de øvrige blodfraktioner og bør derfor rapporteres separat. Der er dog desværre ikke trukket ud på tidsrummet fra prøvetagning til status Nedfrysning, som er det relevante statusskift at evaluere på, hvilket skyldes at dette er et nyt tiltag i evalueringen af indikatoren prøvekvalitet. Vi har i evalueringen af PAXgene rørenes håndteringstid ændret evalueringskategorierne til <2 timer, 2-72 timer og >72 timer. Målet for håndteringen af PAXgene rør bør således være, at 90 % af materialet er sat i fryseren med status Nedfrysning inden for 72 timer. Da der kun er lavet udtræk på tidsrummet fra prøven er taget til den er sat i fryseren (status i Fryser ), skal resultatet af evalueringen kun ses som en tendens, idet der kun er krav om nedfrysning og ikke langtidsopbevaring med status I fryser inden for 72 timer. Af tabel fremgår det, at 77 % af PAXgene-fraktionerne på landsplan er sat i fryseren med status I fryser indenfor 72 timer (mediantid: min. 30 timer). Til trods for, at der ikke er krav om, at PAXgene-fraktionerne er sat på langtidsopbevaring inden for 72 timer, er dette alligevel tilfældet for 92 % og 99 % af PAXgene-fraktionerne i hhv. center Gråsten og center Aarhus (mediantid hhv min ( 29,5 timer) og min ( 27,5 timer)). I center Gråsten og center Aarhus overholdes indikatoren for PAXgene rør derfor med sikkerhed. I center Glostrup, Hjørring og Odense er hhv. 76 %, 61 % og 69 % af PAXgene-fraktionerne sat på langtidsopbevaring inden for 72 timer, hvilket formentligt betyder, at indikatoren er opfyldt. Både nationalt og på alle centre er alle PAXgene-fraktioner modtaget i laboratoriet inden for 72 timer (tabel ). Dansk ReumaBiobank 64

65 Antal blodfraktioner* Median - minutter (blodfraktioner*) % blodfraktioner* (n) 3 timer Antal PAXgene fraktioner fra blod Median - minutter (PAXgene fraktioner) % PAXgene fraktioner* (n) 72 timer 2016 Nationalt I ALT (35.569) (6990) Center Glostrup (9.623) (1988) Gråsten (9.981) (1971) Hjørring (7.850) (1153) Næstved/Slagelse (2.136) (428) Odense (2.162) (368) Aarhus (3.817) (1082) 2015 Nationalt I ALT (8.372) (1816) Center Glostrup (7.109) (1.380) Gråsten (408) (140) Hjørring (223) (34) Næstved 0** Odense (392) (72) Aarhus (240) (190) *Dette inkluderer: EDTA-fuldblod, -buffy coat, -plasma, og serum **Center Næstved har ikke indregistreret nogen blodmaterialer i 2015 Tabel Processeringstid for blod, Tabellen viser mediantiden samt procentdelen af blodfraktioner, der er håndteret inden for 3 timer i årene nationalt og pr. center. Processeringstiden er tiden fra materialet er udtaget til det er placeret i fryser. Dansk ReumaBiobank 65

66 Antal blodfraktioner* Median - minutter (blodfraktioner*) % blodfraktioner* (n) 3 timer Antal PAXgene fraktioner fra blod Median - minutter (PAXgene fraktioner) % PAXgene fraktioner* (n) 72 timer 2016 Nationalt I ALT (37.126) (9122) Center Glostrup (9.957) (2499) Gråsten (10.087) (2515) Hjørring (7.890) (1978) Næstved (2.568) (428) Odense (2.306) (578) Aarhus (4.318) (1124) 2015 Nationalt (9.196) (2320) Center Glostrup (7.173) (1806) Gråsten (608) (152) Hjørring (223) (56) Næstved 0** Odense (448) (114) Aarhus (736) (192) *Dette inkluderer: EDTA-fuldblod, -buffy coat, -plasma, og serum **Center Næstved har ikke indregistreret nogen blodmaterialer i 2015 Tabel Transporttid for blod, Tabellen viser mediantiden samt procentdelen af blodfraktioner, der er modtaget inden for 3 timer i årene nationalt og pr. center. Processeringstiden er tiden fra materialet er udtaget til det er modtaget ANBEFALING: Til trods for at DRB stadig har været i en etableringsfase på mange afdelinger i 2016, og at flere arbejdsgange er nye på mange afdelinger, er den nationale standard opfyldt på landsplan. Enkelte centre/afdelinger har haft større udfordringer ifm. etableringen, hvilket har resulteret i længere processeringstider end anbefalet. Disse er dog blevet væsentligt forbedret i forhold til 2015, hvilket viser at der er på de enkelte centre er stort fokus på at forbedre resultatet. Processeringstiden bør følges nøje de kommende år for at sikre prøverne de bedste anvendelsesmuligheder Indikator 4. Dækningsgrad for blod (procesmål) Dækningsgraden for blod pr. patient opgøres som den andel af blodmaterialer, der som minimum har de antal blodfraktioner, som er beskrevet i standardsættet. Et fuldt standardsæt i DRB indeholder i alt 10 fraktioner. Opgørelsen er foretaget på antal blodfraktioner med fryseplads på en og samme dato pr. unikt CPR nummer. Søgningen er foretaget i tre kategorier, herunder på antal fraktioner <10 pr. prøve/cpr/dato, på 10 pr. prøve/cpr/dato samt på >10 pr. prøve/cpr/dato (detaljerede informationer kan ses af bilag ). Dansk ReumaBiobank 66

67 Målet er således, at mere end 90 % af de indsamlede blodmaterialer indeholder 10 fraktioner eller flere. Tabel viser, at der på landsplan er 90 % af blodprøvetagningerne, der resulterer i 10 eller flere fraktioner. At resultatet ikke er tættere på 100 % skyldes dog udelukkende at der i Center Næstved ikke samles ind efter det anbefalede standardsæt. Det bør bestræbes at indsamle prøver svarende til standardsættet, da manglende fraktioner begrænser det forskningsmæssige potentiale af materialet. Alle andre centre har en dækningsgrad på mere end 98 %. Antal blodmaterialer Antal blodmaterialer med 10 fraktioner Dækningsgrad i % 2016 Nationalt I ALT Center Glostrup Gråsten Hjørring Næstved Odense Århus Nationalt I ALT Center Glostrup Gråsten Hjørring Næstved 0* - - Odense Århus *Center Næstved har ved tidspunktet for dataudtræk i RBGB ikke indregistreret nogen blodmaterialer i 2015 Tabel : Dækningsgrad for blod pr. patient, Tabellen viser, i hvilken udstrækning de indsamlede blodmaterialer er komplette ( 10 fraktioner) fordelt på centre. ANBEFALING: Den nationale standard overholdes for alle centre undtagen center Næstved. I center Næstved indsamler de ikke blodprøver efter det anbefalede standardsæt og der bør være stor fokus på at der i fremtiden indsamles fraktioner svarende til standardsættet Indikator 5. Prospektiv forskning Antal blodmaterialer indsamlet til prospektiv forskning Det primære formål med DRB er at identificere nye biomarkører, der kan forbedre diagnostik, prognosticering og behandling af reumatologiske patienter. Dette skal ske gennem en styrkelse af forskning og forskningssamarbejde inden for de inflammatoriske reumatiske sygdomme. Oplysninger vedr. materialernes projekttilknytning er i 2015 og 2016 registreret i DANBIO. Der Dansk ReumaBiobank 67

68 arbejdes på etablering af en procedure omkring overførsel af projektoplysninger fra DANBIO til RBGB. Af tabel fremgår det, at der i DANBIO er registreret blodmaterialer i Der er registreret prøver til Alostra og til Biomarkørprotokollen. Det er kun center Aarhus, der har indsamlet til Alostra mens alle centre og tilhørende afdelinger har indsamlet prøver til Biomarkørprotokollen. Til biomarkørprotokollen er der indsamlet både tværsnits- og longitudinelle prøver. 98 % af alle blodmaterialer er tilknyttet et projekt i 2016 og der bør fortsat være fokus på at alt materiale tilknyttes et projekt. Dansk ReumaBiobank 68

69 2016 Biomarkørprotokollen Andre projekter Antal blodmaterialer Tværsnit % longitudinel % Alostra % Ingen projektregistrering Nationalt Total ,7 203 Center Glostrup Gråsten Lokal afdeling Rigshospitalet, Glostrup Rigshospitalet Gentofte Kong Chr. X's Gigthospital Vejle Sygehus Hjørring Aalborg Hjørring Randers Sygehus Næstved Køge Odense Odense Svendborg Aarhus Aarhus Biomarkørprotokollen Andre projekter Antal blodmaterialer Tværsnit % longitudinel % Alostra % Nationalt Total Center Glostrup Gråsten Lokal afdeling Rigshospitalet, Glostrup Gentofte Kong Chr. X's Gigthospital Hjørring Aalborg Hjørring Næstved Køge Odense Odense Svendborg Aarhus Aarhus Tabel Antal blodmaterialer indsamlet til prospektiv forskning i DRB i 2015 og 2016 samt projekttilknytning. Tabellen viser antallet af blodmaterialer, der er blevet registreret til et forskningsprojekt i 2015 og 2016 fordelt på afdelingsniveau. Dansk ReumaBiobank 69

70 ANBEFALING: Der ses generelt i DRB en høj grad af specifikke projektsamtykker tilknyttet materialet. Der bør fremover være fokus på at bevare dette resultat. Biomarkørprotokollen er det første nationale projekt i DRB, og størstedelen af materialet er tilknyttet dette projekt. Der skal fortsat informeres om muligheden for prøveindsamling til videnskabelige projekter via DRB for at øge antallet af både lokale og nationale projekter Indikator 7. Samtykke til projekt Da DRB udelukkende indsamler prøver til konkrete forskningsprojekter, skal alle patienterne give mundtligt og skriftligt samtykke til deltagelse og dermed prøvetagning. Der er endnu ikke defineret et kvalitetsmål for denne indikator. Af tabel fremgår det, at der i 2016 er 98 % af patienterne korresponderende til 98 % af prøverne på landsplan hvortil der er registreret et mundtligt og et skriftligt samtykke til videnskabeligt forskningsprojekt. Antal unikke CPR-nr. % med samtykke (n) Antal blod-materialer % med samtykke (n) (2969) (4626) (846) (1273) Tabel Antal unikke CPR-nr. med samtykke til projekt Tabellen viser antal af unikke CPR-nr. (patienter) med registreret samtykke i DANBIO på nationalt niveau i årene 2015 og ANBEFALING: Andelen af samtykker til projekter i DRB er 98 %, og der skal være fokus på at fastholde dette resultat. Der bør defineres et kvalitetsmål for indikatoren. Samtykke skal fremadrettet udover i DANBIO ligeledes registreres og dokumenteres i RBGB, således at indikatoren fremadrettet kan valideres ved udsøgning i RBGB. Der bør defineres et mål for denne indikator. De 2 % med manglende samtykke bør identificeres mhp indhentning af et samtykke Indikator 8. Kliniske data (kvalitet) I DRB gives der i 2016 honorar for validering af kliniske data der korresponderer med blodprøverne. De kliniske oplysninger registreres i DANBIO og består bl.a. af oplysninger, som patienten selv registrerer, oplysninger som lægen registrerer samt resultater fra parakliniske undersøgelser (røntgen m.m.). Indikator 8 evaluerer i hvilken grad følgende kliniske oplysninger er registreret: 8A. Reumatologisk diagnose, 8B. Reumatologisk behandling, 8C. Korresponderende registrering af sygdomsaktivitet målt ved I) patientrapporterede outcomes II) kombineret mål for sygdomsaktivitet (DAS28 ved leddegigt og psoriasis gigt, ASDAS ved rygsøjlegigt). Indikator 8A. Reumatologisk diagnose Ved anvendelse af materiale indsamlet i DRB til forskning er patientens diagnose en essentiel oplysning. Det er derfor vigtigt, at prøverne i DRB er koblet til patientens diagnose. Dansk ReumaBiobank 70

71 Af tabel fremgår det, at der på landsplan er 13 blodmaterialer som ikke har en diagnose tilknyttet. Der er endnu ikke defineret et mål for indikatoren, men det bør bestræbes at alle blodprøver har tilknyttet en diagnose, da dette har stor betydning for prøvernes brug i forskning. Diagnose Reumatoid artrit Aksial artrit Psoriasisartrit Anden artrit sygdom 29 2 Ikke angivet 13 2 Total Tabel : Antal blodmaterialer fordelt efter reumatologisk diagnose, Tabellen viser antallet af blodmaterialer i DRB fordelt efter reumatologisk diagnose for 2015 og ANBEFALING: Næsten alt blodmaterialet (99,5 %) er tilknyttet en diagnose registreret i DANBIO, og der skal fortsat være fokus på at fastholde dette resultat. Der bør dog være fokus på at få tilknyttet en diagnose til alle prøver. 8B. Reumatologisk behandling Ved anvendelse af materiale indsamlet i DRB til forskning, er det essentielt, at prøverne er koblet med oplysninger om patientens reumatologiske behandling på prøvetagningstidspunktet. Af tabel fremgår det, at 3283 blodmaterialer er taget under biologisk behandling (bdmard (+/- csdmard)), 1121 blodmaterialer er taget under konventionel syntetisk sygdomsmodificerende behandling (csdmard) samt at 327 blodmaterialer er taget udenfor behandling med ovenstående lægemiddelgrupper. Der er i 2016 ikke indsamlet nogen materialer, hvor der ikke er angivet en reumatologisk behandling i DANBIO. Da opgørelsen af kliniske data tilhørende materialerne er ny i RBGB-sammenhæng, er der endnu ikke defineret et mål for indikatoren. Behandling bdmard+csdmard bdmard-csdmard csdmard Ingen Total Tabel : Antal blodmaterialer fordelt efter reumatologisk behandling, Tabellen viser antallet af blodmaterialer i DRB fordelt på reumatologisk behandling i 2015 og ANBEFALING: Andelen af materialer tilknyttet en registrering af aktuel behandling i DRB er komplet, og der skal fortsat være fokus på at fastholde dette resultat. Der bør defineres et kvalitetsmål for indikatoren. Dansk ReumaBiobank 71

72 8C. Korresponderende registrering af sygdomsaktivitet For at øge anvendeligheden af blodprøverne i forskningssammenhæng, er det vigtigt at blodprøverne er koblet til kliniske data vedr. patientens aktuelle sygdomsaktivitet. Disse data består dels af patientens egen registrering, af patientrapporterede outcomes, som registreres i DANBIO via touchskærme i de reumatologiske afdelingers venteværelser (bl.a. patientens globale score på en visuel analog skala (VAS)) samt lægens registrering af sygdomsaktivitet (bl.a. antal hævede og ømme led) samt parakliniske data (C-reaktivt protein). Derved kan et kombineret mål for patientens sygdomsaktivitet udregnes (DAS28 eller ASDAS). Der er i DANBIO registreret blodmaterialer på landsplan i 2016 (tabel ). Heraf er der tilknyttet patientrapporterede outcomes via touchskærm (30 dage før eller efter blodprøvetagningen) på 82 % af materialerne (3.880 stk.), patientens globale sygdomsscore på 86 % af materialerne (4.057 stk.) og sygdomsaktivitet på 80 % af materialerne (3.811 stk.). Registreringen af sygdomsaktivitet på tidspunktet for blodprøvetagningen er således næsten komplet, hvilket er tilfredsstillende. Da opgørelsen af kliniske data tilhørende materialerne er ny i RBGB-sammenhæng, er der endnu ikke defineret et mål for indikatoren. Dansk ReumaBiobank 72

73 2016 Antal blodmaterialer Touchskærm % VAS patient global % Sygdomsaktivitet % Nationalt I ALT Center Lokal afdeling Glostrup Rigshospitalet, Glostrup Rigshospitalet Gentofte Gråsten Kong Chr. X's Gigthospital Vejle Sygehus Hjørring Aalborg Hjørring Randers Sygehus Næstved Køge Odense Odense Svendborg Aarhus Aarhus Antal blodmaterialer Touchskærm % VAS patient global % Sygdomsaktivitet % Nationalt I ALT Center Lokal afdeling Glostrup Rigshospitalet, Glostrup Gentofte Gråsten Kong Chr. X's Gigthospital Hjørring Aalborg Hjørring Næstved Køge Odense Odense Svendborg Aarhus Aarhus Tabel : Antal blodmaterialer med korresponderende registrering af sygdomsaktivitet, Tabellen viser, hvilke typer kliniske registreringer, der er foretaget i DANBIO i tilknytning til blodmaterialerne i 2015 og Data er fordelt på center og indsamlende afdeling. ANBEFALING: Andelen af materialer med korresponderende registrering af sygdomsaktivitet i DANBIO er høj. Dette resultat bør fastholdes fremover. Der bør defineres et kvalitetsmål for indikatoren. Dansk ReumaBiobank 73

74 2.3.9 Indikator 9. Vidensspredning Antal manuskripter i peer reviewed tidsskrifter Da DRB først startede som biobank i 2015, har fokus været på at etablere biobanken (centre og lokalafdelinger), nye arbejdsgange og oplæring i nyt IT-system. Der har været holdt mange foredrag og møder om DRB i alle regioner af landet med fokus på at skabe interesse for DRB både blandt reumatologer og laboratoriepersonale, samt at få indsamlingen af materiale sat i gang. Nedenfor ses en liste over nogle af de abstracts, der er blevet publiceret ved internationale konferencer i Der har i 2016 været publiceret et abstract omhandlende videnskabelige resultater fra materiale indsamlet i DRB (se nedenfor). B. Glintborg. COLLABORATION BETWEEN RESEARCH AND PATIENT ORGANISATIONS: IMPROVING PATIENT CARE THROUGH THE DANISH RHEUMATOLOGIC BIOBANK. Annals of the Rheumatic Diseases, volume 75, supplement 2, year 2016, page 9 (inviteret foredrag, EULAR 2016) B. Glintborg, T. Kringelbach, E. Høgdall, I.J. Sørensen, D.V. Jensen, A.G. Loft, O. Hendricks, I.M. Jensen Hansen, N. Bolstad, K. Grøn, G. Eng, C. Enevold, C.H. Nielsen, D. Warren, G. Goll, J. Gehin, J.S. Johansen, M.L. Hetland.Non-medical-switch from originator to biosimilar infliximab in patients with inflammatory arthritis - impact on s-infliximab and antidrug-antibodies. Results from the Danish Rheumatological Biobank and DANBIO. Scandinavian Journal of Rheumatology, Volume 45, supplement 128, year 2016, Page 6 (Foredrag, Scandnavian Congress Rheumatology 2016) B. Glintborg, T.M. Kringelbach, E. Høgdall, I.J. Sørensen, D.V. Jensen, A.G. Loft, O. Hendricks, I.M.J. Hansen, A. Linauskas, S. Kristensen, H. Lindegaard, H. Nordin, N. Bolstad, D.Warren, J.Gehin, G.L. Goll, K.L. Grøn, G. Eng, C. Enevold, C.H. Nielsen, J.S. Johansen, M. L. Hetland. Non-medical switch from originator to biosimilar infliximab in patients with inflammatory arthritis - impact on s-infliximab and antidrug antibodies. Results from the Danish Rheumatologic Biobank and the DANBIO registry, Arthritis Rheumatol. 2016; 68 (suppl 10). (Foredrag, American Congress Rheumatology 2016 v. ML Hetland) T. Kringelbach, B. Glintborg, J. Johansen, E. Høgdall, M.L. Hetland. THE NATIONWIDE DANISH RHEUMATOLOGIC BIOBANK PAVING THE ROAD TO PERSONALIZED TREATMENT OF PATIENTS WITH INFLAMMATORY RHEUMATIC DISEASES. Annals of the Rheumatic Diseases, volume 75, supplement 2, year 2016, page 1262 ANBEFALING: Der bør være fokus på at øge antallet af publikationer omhandlende forskningsresultater der baserer sig på materiale indsamlet i DRB. Forskere, der benytter materiale fra DRB, skal som minimum nævne DRB under taksigelser/acknowledgements, ved at skrive: Dansk ReumaBiobank takkes for biologisk materiale og for data om håndtering og opbevaring. The Danish Rheumatologic Biobank (DRB) is acknowledged for biological material and for data regarding handling and storage På tilsvarende vis takkes DANBIO for de korresponderende kliniske oplysninger. Dansk ReumaBiobank 74

75 3. Definitioner Biobank: En struktureret samling af menneskeligt biologisk materiale, der er tilgængeligt efter bestemte kriterier, og hvor oplysninger, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres til enkeltpersoner. Dataansvarlige: Den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af oplysninger. Biobankansvarlige: Den eller de personer, der er ansvarlig for oprettelse og drift af en biobank samt opbevaring af biologisk materiale heri. Indikator: En målbar variabel som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten 4. Forkortelsesliste DANBIO: Dansk Reumatologisk Database DCB: Dansk CancerBiobank DR: Danske Regioner DRB: Dansk ReumaBiobank KOF: Klinisk kræftforskning i Danmark RBGB: Regionernes Bio- og GenomBank DMCG, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper: Dansk Anal Cancer Gruppe (DACG) Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) Dansk Esophagus Cardia Ventrikel Cancer Gruppe (DECV) Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) Dansk Hoved-Hals Cancer Gruppe (DAHANCA) Dansk Lever Galdevejs Cancer Gruppe (DLGCG) Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) Dansk Melanom Gruppe (DMG) Dansk Neuro Onkologisk Gruppe (DNOG) Dansk Sarcom Gruppe (DSG) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Dansk Pædiatrisk Hæmatologi og Onk (DAPHO) Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) Dansk Urologisk Cancer Gruppe (DUCG) Dansk Blære Cancer Udvalg (DABLACA) Dansk Prostata Cancer Udvalg (DAPROCA) Dansk Nyre Cancer Udvalg (DARENCA) Dansk Testis Cancer Udvalg (DATECA) Dansk Penis Cancer Udvalg (DAPECA) Andet Benign Definitioner og forkortelser 75

76 5. Bilag/henvisninger 5.1 Dansk CancerBiobank Bilag Detaljerede informationer vedrørende antal ens materialer fra en og samme patient Bilag: Dansk CancerBiobank 76

77 primær- Formodet organ Antal væv 2010 Antal væv 2011 Antal væv 2012 Antal væv 2013 Antal blod 2010 Antal blod 2011 Antal blod 2012 Antal blod 2013 Antal knoglemarv 2013 Andet Anal-regionen Appendix Binyre Blod Blodkar Bronchie og lunge Cervix Uteri Colon Corpus uteri Esophagus Galdeveje 1 Hjerte 1 Hud og subcutis Knoglemarv Knogler og led Larynx Lever Lymfeknude Mamma Milt Mund, læbe og tunge Muskler, sene og bløddele Nerve-system Nyre Næse, bihule Næse, bihule og nasapharynx Ovarium Pancreas Penis 2 Pharynx Bilag: Dansk CancerBiobank 77

78 Placenta 2 1 Pleura Prostata Rectum Spytkirtel Testis Thyreoidea og parathyreoidea Tonsil Tuba uterina og parametrium Tyndtarm Urinvej og blære Vagina Ventrikel og oment Vulva 1 1 Øje Øre Bilag Antal materialer fordelt på formodet primært organ, Tabellen viser antallet af vævsmaterialer, blodmaterialer og knoglemarve indsamlet i perioden 2010 til 2013 og deres fordeling på formodet primært organ. Antal vævsprøver Færdigregistrerede vævsprøver Procentdel færdigregistrerede vævsprøver 2013 Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Bilag: Dansk CancerBiobank 78

79 Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Bilag Antal færdigregistrerede vævsprøver og knoglemarve, Tabellen viser antallet og procentdelen af færdigregistrerede vævsprøver indsamlet i perioden , nationalt og pr. center. Bilag: Dansk CancerBiobank 79

80 Antal blodfraktioner I ALT Antal blodfraktioner efter anbefalinger* Antal blodfraktioner i øvrigt Antal blodfraktioner uden fryserplads Procentdel blodfraktioner med fryserplads 2013 Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Bilag: Dansk CancerBiobank 80

81 Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus *Registrerede fraktioner efter anbefalinger i SOPen udarbejdet af teknikgruppen (serum/seum-koagel, EDTA-plasma, EDTA-buffy coat, fuldblod) Bilag Antal blodfraktioner med tildelt fryserplads. Tabellen viser antallet af blodfraktioner samt procentdelen af disse der er tildelt fryserplads i årene fordelt på center. Figuren viser også antal registrerede fraktioner efter anbefaling. Antal vævsfraktioner IALT Antal vævsfraktioner efter anbefalinger* Antal vævsblokke (opbevares ved stuetemperatur) Totale antal vævsfraktioner uden fryserplads Procentdel vævsfraktioner med fryserplads 2013 Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Bilag: Dansk CancerBiobank 81

82 Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus *Anbefalinger henviser til standard vævsfraktioner i henhold til overordnede anbefalinger udarbejdet af teknikgruppen (tørt nedfrosset, O.C.T. tissue tek, RNAlater). Paraffinindstøbte vævsfraktioner opbevares efter anbefalingerne ved stuetemperatur og er derfor IKKE medregnet i opgørelsen med/uden fryserplads. Bilag Antal vævsfraktioner med tildelt fryserplads. Tabellen viser antallet af vævsfraktioner samt procentdelen af disse der er tildelt fryserplads i årene fordelt på center. Figuren viser også antal registrerede fraktioner efter anbefaling. Bilag: Dansk CancerBiobank 82

83 Bilag Detaljeret information om dækningsgrad for blod. Tabellen viser antal for procent blodmaterialer med <8, 8 og >8 fraktioner, samt hvor mange af hver fraktionstype, der er indsamlet. Tallene er angivet på centerniveau og nationalt Antal blodprøver Antal blodprøver med 8 fraktioner Dækningsgrad % Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Bilag: Dansk CancerBiobank 83

84 Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Bilag Dækningsgrad for blod pr. patient, Tabellen viser antallet samt procentdelen af blodmaterialer, der som minimum indeholder de 8 fraktioner, som er beskrevet i standardsættet for blod. Bilag: Dansk CancerBiobank 84

85 Bilag Detaljeret information om dækningsgrad for væv. Tabellen viser antal for procent vævsmaterialer med <9, 9 og >9 fraktioner, samt hvor mange af hver fraktionstype, der er indsamlet. Tallene er angivet på centerniveau og nationalt Antal vævsprøver Antal vævsmaterialer med 9 eller flere fraktioner* Dækningsgrad % Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Bilag: Dansk CancerBiobank 85

86 Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aarhus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet ,5 Aarhus *I opgørelsen indgår IKKE paraffinindstøbt materiale. Bilag Dækningsgrad for væv pr. patient, Tabellen viser antallet samt procentdelen af blodmaterialer, der som minimum indeholder de 9 fraktioner, som er beskrevet i standardsættet for væv. Bilag: Dansk CancerBiobank 86

87 Litteratur: Princippapir: Bilag: Dansk CancerBiobank 87

88 5.2. Dansk ReumaBiobank Bilag Detaljeret information om dækningsgrad for blod. Tabellen viser antal for procent blodmaterialer med <10, 10 og >10 fraktioner, samt hvor mange af hver fraktionstype, der er indsamlet. Tallene er angivet på centerniveau og nationalt. Bilag: Dansk ReumaBiobank 88