Mere skræddersyet behandling til patienterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere skræddersyet behandling til patienterne"

Transkript

1 Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Dansk CancerBiobank: Mere skræddersyet behandling til patienterne Dansk CancerBiobank skal være med til at forbedre diagnostik og behandling af cancer syg domme ved at give forskere nem adgang til flere tusinde prøver fra kræftpatienter. Banken er virtuel, for prøverne befinder sig slet ikke fysisk i banken, men derimod ude på de enkelte sygehusafdelinger landet over. Et avanceret registreringssystem sørger for, at der er så meget styr på dem, at deres fysiske placering er underordnet. Patienterne afgiver prøverne ud fra et ønske om at hjælpe andre patienter, og det skal man respektere. 4 pharma maj 2013

2 Estrid Høgdall, National leder af Dansk CancerBiobank og Leder af MolekylærEnheden, Patologiafdelingen, Herlev Hospital. pharma maj

3 Vævs- og blodprøver er nogle af de mest betydningsfulde gaver, man som patient kan give videre til fremtidens mennesker. Dansk CancerBiobank (DCB) blev sat i verden af regionerne i 2009 for at styrke det nationale samarbejde mellem danske sygehusafdelinger, der håndterer blod- og vævsprøver fra kræftpatienter. 35 forskningsprojekter er allerede sat i gang med udgangspunkt i biobanken, fortæller leder af Dansk Cancer- Biobank, Estrid Høgdall.»Vævs- og blodprøver er nogle af de mest betydningsfulde gaver, man som patient kan give videre til fremtidens mennesker. De gemmer nemlig på den biologiske information om den kræftsygdom, man er diagnosticeret med. Når forskerne lærer at forstå og bruge den information, vil fremtidens muligheder for at forebygge og behandle kræftsygdomme blive meget bedre, end de er i dag. For hver patient, der deltager i dag, bliver fremtidens viden om kræftsygdomme sikrere og mere detaljeret. Derfor forvalter vi gaverne fra patienterne med omhu. Vi sikrer, at kvaliteten er høj, så prøverne kan bruges i selv teknisk meget krævende undersøgelser. Sammen med de omfattende danske sundhedsregistre vil prøverne give forskerne meget slagkraftige værktøjer til at få bedre indsigt i kræftsygdomme,«siger Estrid Høgdall. Hun konstaterer, at opbygningen af biobanken er gået over al forventning, og at det er bemærkelsesværdigt, at man på landsplan kunne enes om at stå sammen om at lave fælles procedurer og så rent faktisk gennemføre det.»det er fantastisk. Der har været meget stor opbakning fra regionerne, styregruppen og fra hospitalerne. Da man startede DCB op, var spørgsmålet, om man overhovedet turde tro på, at det kunne lykkes at få nogen til at indsamle prøverne og få det til at blive en del af hverdagen. I dag kan vi se, at man traf de rigtige beslutninger.«translationel forskning Før etableringen af biobanken samlede, opbevarede og registrerede sygehusafdelinger landet over selv materiale fra kræftpatienter. Nogle gange blev det så brugt i forbindelse med lokale forskningsprojekter, andre gange lå det der bare, uden at det blev bragt i spil. Men nu er materialet blevet gjort synligt via det nationale registreringsmodul, og man ved præcis, hvor det ligger.»det særlige ved Dansk CancerBiobank er fokus på ét nationalt registreringsmodul, som er skræddersyet til samlet at registrere blod- og vævsmateriale for hele Danmark. Dette i forbindelse med standardiseret indsamling med fokus på forskning giver sammen med oplysningerne i de kliniske databaser optimale muligheder for translationel forskning,«siger Estrid Høgdall. Tranlationel forskning er den forskning, der ligger mellem basalforskningen og den kliniske anvendelse. Den sigter mod hurtig afprøvning og implementering, hvis den viser sig relevant i den kliniske hverdag.»patienterne afgiver prøverne ud fra et ønske om at hjælpe andre patienter, og det skal man respektere. Derfor er det netop forskningsprojekter, som har kli- nikken for øje, vi er særligt interesserede i at være en del af.«nationalt registreringsmodul Indsamlingen af prøverne starter i forbindelse med, at patienterne indkaldes til forundersøgelse. Her bliver de spurgt, om de vil deltage med blod og væv i Dansk CancerBiobank, og hvis de siger ja, underskriver de samtidig et samtykke til prøvernes opbevaring eller måske brug i et forskningsprojekt. For blod tages ekstra glas til biobanken samtidig med de normale blodprøver. For væv tages prøverne til Dansk CancerBiobank fra det væv, som alligevel fjernes ved operationen, eller den vævsprøve, der tages til at stille diagnosen. Vævsprøven går først videre til Dansk CancerBiobank når udredningen af kræftsygdommen er afsluttet. I laboratorierne bearbejdes blod- og vævsprøver, således at de er egnede til opbevaring og efterfølgende avancerede undersøgelser. Men i modsætning til andre biobanker opbevares prøverne ikke centralt i DCB. I stedet for har hospitalsafdelingerne siden 1. januar 2010 registreret deres materialer i det nationale registreringsmodul for DCB.»Registreringsmodulet er lavet sådan, at det er unødvendigt at centralisere opbevaringen. Her i sekretariatet kan vi præcist se, på hvilken hylde på hvilket hospital hver enkelt prøve befinder sig, om så det er Næstved, Aalborg eller Århus. Det er i virkeligheden også mere sikkert, fordi man så ikke risikerer at ødelægge hele biobanken, hvis man rammes 6 pharma maj 2013

4 af brand eller oversvømmelse,«siger Estrid Høgdall. Engelsk topforsker: Dansk CancerBiobank er unik En af de internationale forskere, der har fået øjnene op for potentialet i Dansk CancerBiobank, er Martin Widschwendter, Professor in Women s Cancer at the University College, London. Han slår fast, at Dansk Cancer- Biobank er noget helt særligt:»the Danish CancerBiobank is quite unique as it collects both blood and tissue samples from patients and its sample collection is standardized throughout Denmark. The combination of the resultant clinical and biological sample information increases the possibility of high level translational research which may lead to personalized treatment,«siger han. Korresponderende prøver Registreringen foregår umiddelbart efter, at man lokalt har taget prøven, og den sker online. Man registrerer, hvem prøven er fra, hvilket formodet organ prøven kommer fra og tidspunktet for udtagelse og modtagelse. Alt foregår efter faste nationale retningslinjer. Der er en standard for, hvordan det gøres optimalt, men det registreres også, hvis en prøve af den ene eller anden grund ikke er blevet behandlet på den optimale måde, fx har stået for længe og ventet. Det giver mulighed for at udvælge det helt optimale materiale til eventuelle forskningsprojekter.»det specielle ved DCB er også, at det er korresponderende blod og vævsprøver, dvs. at der er indsamlet både blod og væv fra den samme patient. For at sikre optimalt materiale for fremtidens kræftforskning, bør de fleste materialer være korresponderende, men i udlandet er det meget tit enten blod eller væv. Vi har altså en verificering af materialet, som ikke eksisterer i udlandet, og vi ved, om vævsmaterialet er repræsentativt for den stillede diagnose.«i 2011 blev der udtaget korresponderende blod- og vævsprøver. Servicerer forskere Estrid Høgdall glæder sig over, at mange forskere er begyndt at bruge DCB, når de skal starte forskningsprojekter. I øjeblikket faciliterer DCB 35 projekter. pharma maj

5 Vi har brug for viden til at få valgt den behandling, som har mest mulig effekt på tumoren. Fakta om Dansk CancerBiobank (DCB) DCB er et murstensløst samarbejde i Danmark mellem hospitalsafdelinger. DCB finansieres af regioner og hospitaler. Afdelingerne indsamler og opbevarer blod-, vævs-, og knoglemarvsprøver i forbindelse med den primære kræftdiagnose efter nationalt vedtagne standarder. Materialer registreres i et nationalt on-line registreringsmodul, således at alle prøver altid kan lokaliseres. Seks centre indgår i samarbejdet, nemlig Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, Herlev Hospital, Næstved Sygehus, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Regionssundhedsdirektørerne er øverst besluttende organ. En styregruppe i regi af Danske Regioner varetager de politiske beslutningsprocesser. Derudover består organisationen af en faglig følgegruppe, en række tekniske arbejdsgrupper og et sekretariat på Patologiafdelingen på Herlev Hospital. Baggrunden for biobanken er Kræftplan II fra 2005, og i den senere opfølgning fra september 2007 anbefaledes det at styrke infrastrukturen for den kliniske kræftforskning, bl.a. ved at etablere en national cancerbiobank.»de vil gerne have os til at samle materialer ind til deres projekter, og det kan jeg godt forstå. For laver de en aftale med os på forhånd, så hjælper vi dem gratis. På den måde kan de bruge deres kræfter på andre ting. Jeg forsker også selv og har derfor også nogle forudsætninger for at kunne sige, hvor det kan være tungt at få et projekt i gang. Kan vi i DCB minimere disse faldgruber, er meget nået.«hun fortsætter»det er svært at skaffe fondsmidler til projekter, så hvis man som forsker kan skære hele indsamlingen af materiale væk og heller ikke behøver at have en stor fryser stående, så kan man bruge pengene bedre til egentlig forskning.«estrid Høgdall lægger vægt på, at DCB skal videreudvikles og forbedres, nye muligheder skal udnyttes. Det næste skridt bliver at arbejde med at sikre flowet af information.»nogle tumorer er små, og under alle omstændigheder er analyserne af prøverne dyre. Derfor er det vigtigt dels at spare på brugen af prøverne, dels at undgå, at der bruges penge på analyser, som andre forskere allerede har lavet og betalt for til andre projekter. Vi vil gerne sørge for, at forskerne taler sammen og samarbejder, hvis det giver mening. Det er også kun i patienternes interesse, at materialet bliver brugt bedst muligt.«skræddersyet behandling Estrid Høgdall håber, at DCB på sigt vil gøre en forskel for forskning med henblik på nye kræftbehandlinger.»dcb er så ny, at vi endnu ikke kan sige, at vi med materiale til forskning har været med til at ændre behandlingen. Men det må man da håbe og regne med sker, når nogle forskere kommer med nogle banebrydende resultater og kan skrive tak til DCB for indsamling af materiale.«hun tror, at DCB vil medvirke til mere skræddersyet kræftbehandling til den enkelte patient. Analysemetoderne bliver mere og mere omfattende, og det kan forhåbentligt medvirke til at man på sigt kan lave en profil af patienten og så sige, hvordan den enkelte patient optimalt skal behandles med et lægemiddel eller en kombination af lægemidler, som rammer target.»kræft er mange forskellige sygdomme, og selv inden for samme kræftform er der forskelle. Tag fx ovariecancer, der omfatter flere histologiske typer, men som alligevel behandles ens. Vi har brug for viden til at få valgt den behandling, som har mest mulig effekt på den individuelle tumor.«forudsætningerne for kræftforskning er særligt gunstige i Danmark pga. befolkningens positive indstilling til kræftforskning og de omfattende nationale registre såsom CPR-registeret, Patobank, Landspatientregisteret, Cancerregisteret og de Danske Multidisciplinære Cancer Gruppers (DMCG) kliniske databaser. 8 pharma maj 2013

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010 1 Thomas Kristensen Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder Historik 2006: Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af infrastrukturen for den

Læs mere

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Nyhedsbrev, juni 2017 Regionernes Bio- og GenomBank

Nyhedsbrev, juni 2017 Regionernes Bio- og GenomBank Nyhedsbrev, juni 2017 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og en status for

Læs mere

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 De videnskabsetiske komiteer Anmeldelsespligtigt: Forsøg hvor man ønsker at opnå viden om menneskets biologi

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe VÆV

Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe VÆV Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe VÆV Kontrakt ID Center - År/Fortløb.nr.- Afd. evt. organ Indsamling Indsamlende afdeling DCB center DCB lokal

Læs mere

KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet

KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts 2012 Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet Dansk Kræftforsknings Forum Infrastruktur for klinisk kræftforskning - arbejdsgruppe

Læs mere

OPEN biobank/projektarbejde på et universitetshospital

OPEN biobank/projektarbejde på et universitetshospital OPEN biobank/projektarbejde på et universitetshospital v/ Mette Møller Andreasen Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi. Odense Universitetshospital Hvem er jeg? Mette Møller Andreasen Qvinde 43 år

Læs mere

Referat af styregruppemøde i Dansk CancerBiobank

Referat af styregruppemøde i Dansk CancerBiobank N O T A T UDKAST 13-12-2012 Sag nr. 09/880 Dokumentnr. 53925/12 Maj-Britt Juhl Poulsen/Kristian Koch Enstrøm Tel. 35 29 81 17 E-mail: mjp@regioner.dk Referat af styregruppemøde i Dansk CancerBiobank Tidspunkt:

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Bidrag til en ny sundhedspolitik

Bidrag til en ny sundhedspolitik NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 3 6. MARTS 2013 SUNDHEDSVÆSEN Bidrag til en ny sundhedspolitik Der er brug for at gå helt nye veje i sundhedspolitikken. Danske Regioner lancerer sit

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapport 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapporten 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Informationsmøde om Dansk Reuma Biobank, DRB. for alle interesserede DANBIO brugere 22. januar 2015

Informationsmøde om Dansk Reuma Biobank, DRB. for alle interesserede DANBIO brugere 22. januar 2015 Informationsmøde om Dansk Reuma Biobank, DRB for alle interesserede DANBIO brugere 22. januar 2015 Praktiske bemærkninger Housekeeping Slides findes on-line på: http://www.regioner.dk/sundhed/forskning/biobanker/

Læs mere

NEXT NYHEDSBREV #5 2016

NEXT NYHEDSBREV #5 2016 Page 1 of 5 View this email in your browser NEXT NYHEDSBREV #5 2016 Velkommen til det 5. nyhedsbrev fra NEXT National Experimental Therapy Partnership. ESMO 2016 I KØBENHAVN Kronprinsesse Mary, ESMO's

Læs mere

DOOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG)

DOOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG) DOOG Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3

Læs mere

Biobankernes rolle i personlig medicin

Biobankernes rolle i personlig medicin Biobankernes rolle i personlig medicin Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet Biobank Mit erfaringsgrundlag Det Danske Bloddonorstudie Foløbig 120.000 deltage følges prospektivt Region Hovedstadens

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe BLOD

Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe BLOD Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe BLOD Kontrakt ID Center - År/Fortløb.nr.- Afd. evt. organ Indsamling Klinisk afdeling DCB center DCB lokal afd.

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Organisationsdiagram Dansk CancerBiobank

Organisationsdiagram Dansk CancerBiobank Årsrapport Dansk CancerBiobank (DCB) 2012 I forbindelse med rapport for Klinisk Kræftforskning (KOF) fra 2005, udløste det daværende Sundheds- og Indenrigsministerium for perioden 2007-09 midler til etablering

Læs mere

Klinisk Kræftforskningscenter

Klinisk Kræftforskningscenter Klinisk Kræftforskningscenter STRATEGI ORGANISATION LEDELSE 2013-2015 Klinisk Kræftforskningscenter Aalborg Universitetshospital Forskningens Hus Sdr. Skovvej 15 9000 Aalborg www.kkfc.rn.dk / www.kkfc.aalborguh.dk

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD Kontrakt ID Indsamling ved Biobankcenter Klinisk afdeling Periode for indsamling Center: Afd.: Fra: Afd.:

Læs mere

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011 Styregruppe Dansk Pancreas Cancer Gruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab

Læs mere

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer Julia S. Johansen Onkologisk afd. og Medicinsk afd. Herlev Hospital Ten Leading Cancer Types for Estimated New

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Kost, kræft og helbred Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer Information om deltagelse i forskningsprojektet Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe

Læs mere

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen Velkommen til årets 5. marts møde Hvad blev pengene brugt til i 2013? Sådan fordeles 100 kr. givet til Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse Indsatsen for dagens patient Fremtidens patient - forskning Hvad

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)

Læs mere

DMCG.dk en vigtig aktør for udbygning af det nationale samarbejde i DCCC

DMCG.dk en vigtig aktør for udbygning af det nationale samarbejde i DCCC Christiansborg 9 marts DMCG.dk en vigtig aktør for udbygning af det nationale samarbejde i DCCC Jens Overgaard jens@oncology.au.dk Hvad er det nu lige en DMCG er? Kræftplan 1 2000 Etablering af nationale

Læs mere

Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder.

Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Deltagerinformation Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Vi vil spørge, om du vil deltage

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Kost, kræft og helbred Næste generationer EN BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE FOR FREMTIDEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer INFORMATION OM DELTAGELSE I FORSKNINGSPROJEKTET Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Vedtægter for Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) 1 Formål 1.1 DPCG er en multidisciplinær og nationalt dækkende organisation, hvis hovedformål er at forbedre behandlingen og prognosen for patienter med

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Nationale Biobanker. -Eksempler, perspektiver og faldgrupper. Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet. Biobank

Nationale Biobanker. -Eksempler, perspektiver og faldgrupper. Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet. Biobank Nationale Biobanker -Eksempler, perspektiver og faldgrupper Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet Biobank Emner Hvorfor biobanker? Hvad er en national biobank? Typer af biobanker Sto nationale

Læs mere

INSTRUKS FOR REGISTRERING OG STATUSSKIFT, BLOD. Dansk Reuma Biobank

INSTRUKS FOR REGISTRERING OG STATUSSKIFT, BLOD. Dansk Reuma Biobank Instruks for registrering og statusskift, blod Formål At registrere blodfraktioner i registreringsmodulet tilhørende Regionernes Biobank (A: Daglig indregistrering af blod/blodmaterialer), samt at skifte

Læs mere

NEXT onkologisk og hæmatologisk pilotcenter Fase 1 Enheden Rigshospitalet

NEXT onkologisk og hæmatologisk pilotcenter Fase 1 Enheden Rigshospitalet NATIONAL EXPERIMENTAL THERAPY PARTNERSHIP NEXT onkologisk og hæmatologisk pilotcenter Fase 1 Enheden Rigshospitalet Ulrik Lassen, professor, overlæge, ph.d. Fase 1 Enheden, onkologisk klinik, Rigshospitalet

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Mermaid III. Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko

Mermaid III. Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko Mermaid III Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko 1 MERMAID Projektet Ideen til Mermaid projektet opstod i år 2000. Visionen var at sikre

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 13 Forskning Fuldmægtig Hans Lynggaard-Jørgensen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Klinisk kræftforskning Det overordnede mål for forskningsindsatsen på kræftområdet er: - At der

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Implementering i Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 05-09-2013 Hvorfor

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank 2013/1 BSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2014 af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian

Læs mere

Inddragelse af patienter i klinisk forskning

Inddragelse af patienter i klinisk forskning Inddragelse af patienter i klinisk forskning Peter Schwarz Professor, overlæge, dr.med. Osteoporoseambulatoriet MAO og Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, FAO Medicinsk afd. M Glostrup hospital

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler 17. december 2013/EH Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december

Læs mere

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Sundhed - Plan og Kvalitet Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Formål Vejledningen skal understøtte afdelingernes

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

DECV Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Dansk Esophagus-, Cardia-Ventrikel-cancergruppe Cancer Gruppe (DECV)

DECV Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Dansk Esophagus-, Cardia-Ventrikel-cancergruppe Cancer Gruppe (DECV) DECV Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Dansk Esophagus-, Cardia-Ventrikel-cancergruppe Cancer Gruppe (DECV) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Dansk CancerBiobank: Gaver fra patienterne til forskerne. Side 4. Lundbeck har et liv efter Cipralex/Lexapro side 14

Dansk CancerBiobank: Gaver fra patienterne til forskerne. Side 4. Lundbeck har et liv efter Cipralex/Lexapro side 14 Medlemsblad for Pharmadanmark Maj 2013 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Lundbeck har et liv efter Cipralex/Lexapro side 14 Er medarbejderudviklingssamtalen spild af tid? side 18 På vej til

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig Gældende fra 2. marts 2015 og erstatter tidligere vejledninger Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig forskning i Region Syddanmark Generelt om anmeldelse Alle forskningsprojekter

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Fælles udspil fra regionerne og universiteterne omkring organiseringen af infrastruktur for kliniske kræftforskning

Fælles udspil fra regionerne og universiteterne omkring organiseringen af infrastruktur for kliniske kræftforskning N O T A T Sundhedsstyrelsens følgegruppe for klinisk kræftforskning Fælles udspil fra regionerne og universiteterne omkring organiseringen af infrastruktur for kliniske kræftforskning Danske Regioner ønsker

Læs mere

Sundhedsdataforskning Etiske udfordringer. Søren Holm University of Manchester & Universitetet i Oslo & Aalborg Universitet

Sundhedsdataforskning Etiske udfordringer. Søren Holm University of Manchester & Universitetet i Oslo & Aalborg Universitet Sundhedsdataforskning Etiske udfordringer Søren Holm University of Manchester & Universitetet i Oslo & Aalborg Universitet Strategi Hvilke interesser skal beskyttes? Hvilke typer datakilder er i spil?

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Hvad kom der ud af det?

Hvad kom der ud af det? Christiansborg 5 marts 2015 Evaluering af de første kræftplaner, herunder strålebehandlingskapacitet og DMCG ernes tilkomst. Hvad kom der ud af det? Kaj Munk 1943 Jens Overgaard, Haven ved Vedersø Præstegård

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2013 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. april. Rapport færdiggjort 30. april. Rapport

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2012 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 26. april. Rapport færdiggjort maj. Rapport udarbejdet

Læs mere

MDT som kvalitetsindikator. Pakkeforløb og MDTer

MDT som kvalitetsindikator. Pakkeforløb og MDTer MDT som kvalitetsindikator Pakkeforløb og MDTer MDT som en del af Pakkeforløb og reviderede forløbstider for H&H 2012 30 28 26 24 Waiting time for RT (DAHANCA data base (n=4,000) Fast track for HN started

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Vedtægter for Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) 1 1 Formål 1.1 DPCG er en multidisciplinær og nationalt dækkende organisation, hvis hovedformål er at forbedre behandlingen og prognosen for patienter

Læs mere

Mammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation.

Mammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation. Mammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation. Plastikkirurgen vil ved forundersøgelsen spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forskningsprojekt. Projektet har til formål, at

Læs mere

Regionernes Bio- og Genombank (RBGB) Organisation

Regionernes Bio- og Genombank (RBGB) Organisation ernes Bio- og Genombank (RBGB) Organisation Sundhedsdirektørkredsen Styregruppe Sekretariat for ernes Bio og GenomBank og Sekretariat for Patobank Patobank Repræsentantskab Danish CancerBiobank Faglig

Læs mere