Mere skræddersyet behandling til patienterne

Transkript

1 Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Dansk CancerBiobank: Mere skræddersyet behandling til patienterne Dansk CancerBiobank skal være med til at forbedre diagnostik og behandling af cancer syg domme ved at give forskere nem adgang til flere tusinde prøver fra kræftpatienter. Banken er virtuel, for prøverne befinder sig slet ikke fysisk i banken, men derimod ude på de enkelte sygehusafdelinger landet over. Et avanceret registreringssystem sørger for, at der er så meget styr på dem, at deres fysiske placering er underordnet. Patienterne afgiver prøverne ud fra et ønske om at hjælpe andre patienter, og det skal man respektere. 4 pharma maj 2013

2 Estrid Høgdall, National leder af Dansk CancerBiobank og Leder af MolekylærEnheden, Patologiafdelingen, Herlev Hospital. pharma maj

3 Vævs- og blodprøver er nogle af de mest betydningsfulde gaver, man som patient kan give videre til fremtidens mennesker. Dansk CancerBiobank (DCB) blev sat i verden af regionerne i 2009 for at styrke det nationale samarbejde mellem danske sygehusafdelinger, der håndterer blod- og vævsprøver fra kræftpatienter. 35 forskningsprojekter er allerede sat i gang med udgangspunkt i biobanken, fortæller leder af Dansk Cancer- Biobank, Estrid Høgdall.»Vævs- og blodprøver er nogle af de mest betydningsfulde gaver, man som patient kan give videre til fremtidens mennesker. De gemmer nemlig på den biologiske information om den kræftsygdom, man er diagnosticeret med. Når forskerne lærer at forstå og bruge den information, vil fremtidens muligheder for at forebygge og behandle kræftsygdomme blive meget bedre, end de er i dag. For hver patient, der deltager i dag, bliver fremtidens viden om kræftsygdomme sikrere og mere detaljeret. Derfor forvalter vi gaverne fra patienterne med omhu. Vi sikrer, at kvaliteten er høj, så prøverne kan bruges i selv teknisk meget krævende undersøgelser. Sammen med de omfattende danske sundhedsregistre vil prøverne give forskerne meget slagkraftige værktøjer til at få bedre indsigt i kræftsygdomme,«siger Estrid Høgdall. Hun konstaterer, at opbygningen af biobanken er gået over al forventning, og at det er bemærkelsesværdigt, at man på landsplan kunne enes om at stå sammen om at lave fælles procedurer og så rent faktisk gennemføre det.»det er fantastisk. Der har været meget stor opbakning fra regionerne, styregruppen og fra hospitalerne. Da man startede DCB op, var spørgsmålet, om man overhovedet turde tro på, at det kunne lykkes at få nogen til at indsamle prøverne og få det til at blive en del af hverdagen. I dag kan vi se, at man traf de rigtige beslutninger.«translationel forskning Før etableringen af biobanken samlede, opbevarede og registrerede sygehusafdelinger landet over selv materiale fra kræftpatienter. Nogle gange blev det så brugt i forbindelse med lokale forskningsprojekter, andre gange lå det der bare, uden at det blev bragt i spil. Men nu er materialet blevet gjort synligt via det nationale registreringsmodul, og man ved præcis, hvor det ligger.»det særlige ved Dansk CancerBiobank er fokus på ét nationalt registreringsmodul, som er skræddersyet til samlet at registrere blod- og vævsmateriale for hele Danmark. Dette i forbindelse med standardiseret indsamling med fokus på forskning giver sammen med oplysningerne i de kliniske databaser optimale muligheder for translationel forskning,«siger Estrid Høgdall. Tranlationel forskning er den forskning, der ligger mellem basalforskningen og den kliniske anvendelse. Den sigter mod hurtig afprøvning og implementering, hvis den viser sig relevant i den kliniske hverdag.»patienterne afgiver prøverne ud fra et ønske om at hjælpe andre patienter, og det skal man respektere. Derfor er det netop forskningsprojekter, som har kli- nikken for øje, vi er særligt interesserede i at være en del af.«nationalt registreringsmodul Indsamlingen af prøverne starter i forbindelse med, at patienterne indkaldes til forundersøgelse. Her bliver de spurgt, om de vil deltage med blod og væv i Dansk CancerBiobank, og hvis de siger ja, underskriver de samtidig et samtykke til prøvernes opbevaring eller måske brug i et forskningsprojekt. For blod tages ekstra glas til biobanken samtidig med de normale blodprøver. For væv tages prøverne til Dansk CancerBiobank fra det væv, som alligevel fjernes ved operationen, eller den vævsprøve, der tages til at stille diagnosen. Vævsprøven går først videre til Dansk CancerBiobank når udredningen af kræftsygdommen er afsluttet. I laboratorierne bearbejdes blod- og vævsprøver, således at de er egnede til opbevaring og efterfølgende avancerede undersøgelser. Men i modsætning til andre biobanker opbevares prøverne ikke centralt i DCB. I stedet for har hospitalsafdelingerne siden 1. januar 2010 registreret deres materialer i det nationale registreringsmodul for DCB.»Registreringsmodulet er lavet sådan, at det er unødvendigt at centralisere opbevaringen. Her i sekretariatet kan vi præcist se, på hvilken hylde på hvilket hospital hver enkelt prøve befinder sig, om så det er Næstved, Aalborg eller Århus. Det er i virkeligheden også mere sikkert, fordi man så ikke risikerer at ødelægge hele biobanken, hvis man rammes 6 pharma maj 2013

4 af brand eller oversvømmelse,«siger Estrid Høgdall. Engelsk topforsker: Dansk CancerBiobank er unik En af de internationale forskere, der har fået øjnene op for potentialet i Dansk CancerBiobank, er Martin Widschwendter, Professor in Women s Cancer at the University College, London. Han slår fast, at Dansk Cancer- Biobank er noget helt særligt:»the Danish CancerBiobank is quite unique as it collects both blood and tissue samples from patients and its sample collection is standardized throughout Denmark. The combination of the resultant clinical and biological sample information increases the possibility of high level translational research which may lead to personalized treatment,«siger han. Korresponderende prøver Registreringen foregår umiddelbart efter, at man lokalt har taget prøven, og den sker online. Man registrerer, hvem prøven er fra, hvilket formodet organ prøven kommer fra og tidspunktet for udtagelse og modtagelse. Alt foregår efter faste nationale retningslinjer. Der er en standard for, hvordan det gøres optimalt, men det registreres også, hvis en prøve af den ene eller anden grund ikke er blevet behandlet på den optimale måde, fx har stået for længe og ventet. Det giver mulighed for at udvælge det helt optimale materiale til eventuelle forskningsprojekter.»det specielle ved DCB er også, at det er korresponderende blod og vævsprøver, dvs. at der er indsamlet både blod og væv fra den samme patient. For at sikre optimalt materiale for fremtidens kræftforskning, bør de fleste materialer være korresponderende, men i udlandet er det meget tit enten blod eller væv. Vi har altså en verificering af materialet, som ikke eksisterer i udlandet, og vi ved, om vævsmaterialet er repræsentativt for den stillede diagnose.«i 2011 blev der udtaget korresponderende blod- og vævsprøver. Servicerer forskere Estrid Høgdall glæder sig over, at mange forskere er begyndt at bruge DCB, når de skal starte forskningsprojekter. I øjeblikket faciliterer DCB 35 projekter. pharma maj

5 Vi har brug for viden til at få valgt den behandling, som har mest mulig effekt på tumoren. Fakta om Dansk CancerBiobank (DCB) DCB er et murstensløst samarbejde i Danmark mellem hospitalsafdelinger. DCB finansieres af regioner og hospitaler. Afdelingerne indsamler og opbevarer blod-, vævs-, og knoglemarvsprøver i forbindelse med den primære kræftdiagnose efter nationalt vedtagne standarder. Materialer registreres i et nationalt on-line registreringsmodul, således at alle prøver altid kan lokaliseres. Seks centre indgår i samarbejdet, nemlig Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, Herlev Hospital, Næstved Sygehus, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Regionssundhedsdirektørerne er øverst besluttende organ. En styregruppe i regi af Danske Regioner varetager de politiske beslutningsprocesser. Derudover består organisationen af en faglig følgegruppe, en række tekniske arbejdsgrupper og et sekretariat på Patologiafdelingen på Herlev Hospital. Baggrunden for biobanken er Kræftplan II fra 2005, og i den senere opfølgning fra september 2007 anbefaledes det at styrke infrastrukturen for den kliniske kræftforskning, bl.a. ved at etablere en national cancerbiobank.»de vil gerne have os til at samle materialer ind til deres projekter, og det kan jeg godt forstå. For laver de en aftale med os på forhånd, så hjælper vi dem gratis. På den måde kan de bruge deres kræfter på andre ting. Jeg forsker også selv og har derfor også nogle forudsætninger for at kunne sige, hvor det kan være tungt at få et projekt i gang. Kan vi i DCB minimere disse faldgruber, er meget nået.«hun fortsætter»det er svært at skaffe fondsmidler til projekter, så hvis man som forsker kan skære hele indsamlingen af materiale væk og heller ikke behøver at have en stor fryser stående, så kan man bruge pengene bedre til egentlig forskning.«estrid Høgdall lægger vægt på, at DCB skal videreudvikles og forbedres, nye muligheder skal udnyttes. Det næste skridt bliver at arbejde med at sikre flowet af information.»nogle tumorer er små, og under alle omstændigheder er analyserne af prøverne dyre. Derfor er det vigtigt dels at spare på brugen af prøverne, dels at undgå, at der bruges penge på analyser, som andre forskere allerede har lavet og betalt for til andre projekter. Vi vil gerne sørge for, at forskerne taler sammen og samarbejder, hvis det giver mening. Det er også kun i patienternes interesse, at materialet bliver brugt bedst muligt.«skræddersyet behandling Estrid Høgdall håber, at DCB på sigt vil gøre en forskel for forskning med henblik på nye kræftbehandlinger.»dcb er så ny, at vi endnu ikke kan sige, at vi med materiale til forskning har været med til at ændre behandlingen. Men det må man da håbe og regne med sker, når nogle forskere kommer med nogle banebrydende resultater og kan skrive tak til DCB for indsamling af materiale.«hun tror, at DCB vil medvirke til mere skræddersyet kræftbehandling til den enkelte patient. Analysemetoderne bliver mere og mere omfattende, og det kan forhåbentligt medvirke til at man på sigt kan lave en profil af patienten og så sige, hvordan den enkelte patient optimalt skal behandles med et lægemiddel eller en kombination af lægemidler, som rammer target.»kræft er mange forskellige sygdomme, og selv inden for samme kræftform er der forskelle. Tag fx ovariecancer, der omfatter flere histologiske typer, men som alligevel behandles ens. Vi har brug for viden til at få valgt den behandling, som har mest mulig effekt på den individuelle tumor.«forudsætningerne for kræftforskning er særligt gunstige i Danmark pga. befolkningens positive indstilling til kræftforskning og de omfattende nationale registre såsom CPR-registeret, Patobank, Landspatientregisteret, Cancerregisteret og de Danske Multidisciplinære Cancer Gruppers (DMCG) kliniske databaser. 8 pharma maj 2013