Teknologien forandrer vores verden!

Transkript

1 Teknologien forandrer vores verden! - men kan teknologi også hjælpe borgerne og give bedre arbejdsmiljø? Studietur til Japan 31. januar 10. februar Rapport til Udvalget for Sundhed og Omsorg Side 1 af 26

2 Indhold Indhold...2 Studieturen kort...3 Deltagere:...3 Konklusioner...4 Forslag til konkrete opfølgning: Baggrunden...5 Hvorfor Japan?...7 Komfort og selvhjulpenhed i badeværelset, besøg hos Inax...8 Produktionen på Inax fabrikkerne...9 Mariakan, et museum for teknologiske landvindinger Honda og Toyotas arbejde med robotter Robotter for sjov eller til gavn Hondas Asimo Plejehjemmet Sunfurenzu Zenfukuji Og så er der wellnes til alle: Menneskelige relationer frem for teknologi Nye inkontinenshjælpemidler Paro, - hvordan robotter påvirker mennesker Robotteknologi til hjælp i spisesituationen: Robotteknologi til hjælp ved forflytninger: Robotteknologi til træning: Robotteknologisk gennembrud i forhold til træning: Næste generation af robotter Perspektivering Studieturen fra A til Z Side 2 af 26

3 Studieturen kort Studieturen havde til formål at se på teknologiske løsninger, der har potentiale i forhold til at gøre borgerne mere selvhjulpne, løse opgaver indenfor ældreplejen, mindske arbejdsmiljøbelastningen og skabe attraktive arbejdspladser. Det var også et formål at se på, hvordan teknologierne er blevet udviklede, implementerede og hvordan de bruges i Japan. Deltagere: Studieturen er arrangeret i samarbejde med flere interessenter, som også deltog i turen. Århus Kommune tog initiativet og Yutaka Kataoka, Egmont Højskolen arrangerede turen, og var guide. Deltagerkredsen dækkede forskellige interessenter. Fra Sundhed & Omsorg, Århus Kommune deltog Rådmand Dorthe Laustsen, regionschef Mads Gammelmark, regionschef Kirstine Markvorsen, chefkonsulent Birgit Mikkelsen og kontorchef (også MPM studerende). Fra Erhvervsafdelingen, Århus Kommune, deltog Jan Beyer Schmidt- Sørensen, fra Teknologisk Institut, Finn Tang Thomsen, fra Velfærdsministeriet, chefkonsulent Jesper Nielsen, fra Egmont Højskolen forstander Ole Lauth. Fra MPMstudiet deltog også økonomi og planchef i Vejen Kommune Peer M. Rexen, og Oversygplejersek Poul Erik Ravnsmed. Side 3 af 26

4 Konklusioner o Udvikling af teknologi og robotter i Japan har taget lang tid. Der findes løsninger ift en række enkeltopgaver, og en robot der intelligent vil kunne arbejde sammen med mennesker ses inden for rækkevidde. o Inkontinensløsningerne vi så, er fremstillet i en Japansk sammenhæng, de udfordrede vores forestilling om, hvordan der kan tænkes løsninger, men vil hos nogen borgere kunne tænkes at skabe en lettelse. o Japanerne har haft succes med samarbejder mellem universiteter og privat erhversliv ("Paro", - "robotten til forflytning", "Joba" og "next generation robotter" i Osaka). o Der anvendes ikke teknologi på det plejehjem vi så, og den generelle holdning, vi mødte afspejler at pleje og omsorg bygges på relationen mellem mennesker. Forslag til konkrete opfølgning: o Fortsat netværksarbejde i Danmark med udgangspunkt i CareNet og andre relevante netværk o Løbende indsamling af forslag fra borgere og medarbejdere ift. områder, der egner sig til, eller hvor der er ønsker om at bruge teknologiske løsninger. o Afsøgning af markedet for konkrete løsninger, der kan give borgerne mere selvhjulpenhed, lette arbejdsmiljøet og overtage opgaver. o Afprøvning og tilpasning af teknologiske løsninger, der er næsten klar eller helt klar til at blive taget i brug (robotstøvsugere, automatisk medicindispensering, selvkørende personløftere mv.) o Fortsat arbejde ift. borgernes ønsker om selvhjulpenhed også ud fra et etisk perspektiv. o Erhvervsafdelingen, har på baggrund af studieturen bestilt følgende forprojekt hos Teknologisk institut i Odense: SUNDHEDSTEKNOLOGI fra hjælpemidler til wellnessprodukter Begrebs-/områdeafgrænsning. Hvad forstås og hvordan afgrænses området sundhedsteknologi, forskellige kategorier. Behov, muligheder/perspektiver på området; fremtidsscenarier. Oversigt over Århusregionens aktører mht. kompetencer og udviklingsprojekter på områder; såvel virksomheder, forsknings- og udviklingsinstitutioner og offentlige myndigheder. Programmidler/projektmidler pt. eller på vej, herunder også nationale og EU Anbefalinger for det videre arbejde. Side 4 af 26

5 1. Baggrunden I de kommende år vil ældreplejen I Danmark komme til at stå overfor store udfordringer. Antallet af borgere over 60 år vil stige markant, og borgerne ønsker at kunne leve livet hele livet. Derfor har de større forventninger til offentlig service, end tidligere generationer. Den demografiske udvikling giver et mindre rekrutteringsgrundlag, og arbejdet i ældreplejen har ikke høj status, hvilket allerede nu har givet rekrutteringsvanskeligheder. Samtidig er de offentlige budgetter under pres, hvilket kræver en mere målrettet og effektiv opgaveløsning. Udvikling og anvendelse af teknologiske løsninger kan være en del af fremtidens opgaveløsning. Udfordringerne findes på tre områder: 1. Borgerne vil gerne være selvhjulpne En række interviews af borgere med nedsat fysisk funktionsevne i Århus i2007 har vist, at de har et stort ønske om at være selvhjulpne. De ønsker at få kontrollen over deres eget liv tilbage, og de ser ikke nogen forhindringer i at det sker ved hjælp af teknologi. Ønsket er frihed trods handicap. Ønsket er uafhængighed, men samtidig muligheden for at have et socialt fællesskab. Udfordringen er at skabe de løsninger, som sikrer, at borgernes ønske om at kunne klare sig selv imødekommes, både når borgerne bor i eget hjem, og når de bor i plejeboliger. Visionen kunne være at udvikle selvhjælpsrobotten, og den automatiserede og selvrengørende bolig. 2. Tunge og nedslidende arbejdsopgaver skal automatiseres. Det er kendt, at social og sundhedspersonale har en overrisiko for at måtte gå på førtidspension pga. nedslidning. Udfordringer her er, at skabe en automatisering via teknologiske løsninger, som modvirker risikoen for nedslidning, og samtidig sikrer, at medarbejdernes kompetencer bruges til det, der ikke vil kunne klares af teknologi, f.eks. robotter. Medarbejderne kan så koncentrere sig om de opgaver som kræver faglig indsigt og menneskeligt nærvær. Automatisering kunne være afsættet for en ny og positiv spiral, som frigør ressourcer hos borgerne, udskyder plejebehov og skaber mere attraktive arbejdspladser. 3. Opfølgning og efterbehandling flytter ud i hjemmene. Strukturreformen medfører, at opgaver flytter sig fra hospitalerne og til kommunerne. Det betyder mere komplekse plejeforløb og mere komplekse behov for pleje. For at kunne møde denne udfordring er det nødvendigt at skabe både teknologier til monitorering og overvågning af borgere i eget hjem, så efterbehandling og opfølgning på behandling i stigende grad vil kunne mestres i borgerens eget hjem, i frihed for borgerne og uden større personaleforbrug. Det drejer sig om de såkaldte Pervasive Healtcare teknologier (PVHC). Side 5 af 26

6 Samlet set er der altså brug for innovation og nye løsninger på en række områder, for at ældreplejen fortsat vil kunne fungere som velfærdssamfundets fælles sikkerhedsnet for de, der har behov for hjælp. Side 6 af 26

7 Hvorfor Japan? Når vi har valgt at tage på studietur til Japan skyldes det, at den demografiske udvikling i Japan rejser de samme problemstillinger omkring ældrepleje som i Danmark. I Japan vil en tredjedel af befolkningen være over 65 år i år 2050 Landet er kendetegnet ved at skulle leve at viden, - som vi også skal i Danmark. Befolkningstallet vil falde fra 127 mio. indbyggere til 99 mio. indbyggere. Landet er kendt for at have frembragt fremragende tekniske løsninger på mange problemstillinger, og landet har en anderledes kultur, som vi i mødet med vil kunne spejle løsninger, tanker om innovation og ønsker for fremtiden ind i. Kulturmødet vil kunne tydeliggøre forskellige aspekter, som vi vil kunne lade os inspirere af. Endelig er Japan speciel ved at forskningen i robotteknologi ikke har afsæt i militære formål. Strukturen inden for plejeområdet er anderledes. For eksempel har familien en større del af ansvaret og opgaven med at pleje og passe de ældre familiemedlemmer. Side 7 af 26

8 Komfort og selvhjulpenhed i badeværelset, besøg hos Inax Fredag, d. 1 februar besøgte vi Inax showroom i Tokyo. Inax er Japans største fabrikant af toiletter og badetilbehør. I Japan er der en helt anden måde at se på toiletter på. De fleste toiletter er udstyret med forskellige faciliteter som skal gøre det mere komfortabelt at forrette toiletbesøg. Varme i sædet er standard og bidetfunktion er meget udbredt. Bidetfunktionen er i de mere luxuriøse udgaver suppleret med en tørrefunktion. Toiletbrættet løfter sig automatisk når man nærmer sig toilettet. Mulighed for håndvask, inden vandet bruges til toiletskyl Det hele kan styres af et fjenbetjeningspanel, hvor nogle modeller giver mulighed for at den enkelte brugers individuelle ønsker til vask, tørring og temperatur kan indkodes. I et plejefagligt perspektiv er det ikke uinteressant at undersøge toiletter, som kan udskyde borgerne behov for hjælp til toiletbesøg. Dels mindskes ressourceforbruget naturligvis, men ikke mindre vigtigt er det at borgernes selvhjulpenhed øges. Et lille kuriosum i dansk perspektiv er indlagt fuglekvidder. Det er ikke det rene pjat. I Japan bor de tæt, mange generationer sammen og tilmed i huse, hvor omsorg for lyd isolering er forsømt. Side 8 af 26

9 Inax har også udviklet en ganske elegant alternativ til vores traditionelle toiletforhøjer. Et toiletbræt som vippes op bagfra til en vinkel på næsten 45 grader. Det vil sige, at både placering på toilettet lettes væsentligt lige som det er meget lettere at komme op at stå. Det hele er elektrisk og styres med 2 piletasker på et lille panel. Den seneste model er vandbesparende, og bruger kun 6 liter pr. skyl. Desuden er der udviklet små generatorer, der laver strøm til de funktioner toilettet og håndvasken har når vandet løber frem i rørene. Produktionen på Inax fabrikkerne Senere på turen fik vi mulighed for at besøge Inax fabrikken ikke langt fra Kyoto. Fabrikken har været fuldstændig automatiseret, men er gået over til at producere de højteknologiske toiletter samme dag, som ordren indløber. Det betyder, at fabrikken ikke har noget lager, men får halvfabrikata ind i forhold til det antal toiletter, der skal produceres. Det var ikke tilladt at fotografere i produktionen. Pga. de store krav til fleksibilitet, som den konstante ændring af ønskerne til hvilke modeller, der skal være i hver dagsproduktion er Inax gået over til at porducere i teams. Hvert medlem af teamet har en specialiseret og højteknologisk arbejdsstation. Den enkelte medarbejders arbejde med de enkelte toiletmodeller i dagsproduktionen følges ved at der er stregkoder på de komponenter der skal monteres. Medarbejderen har et headset på og adviseres, hvis der begås fejl. Før en medarbejder sættes ind på en arbejdsstation foregår der en omfattende oplæring. Denne oplæring er sat i system og foregår i mindre grupper ved en speciel undervisnings arbejdsstation. Teamet kan på en storskærm følge, om de på det aktuelle tidspunkt er med i forhold til den dagsproduktion, de skal nå. Det team, vi besøgte var 6 toiletter foran ift. en samlet dagsproduktion på 48 toiletter. På Inax har man også rekrutteringsproblemer, og beskæftiger en del udenlandsk arbejdskraft fra Kina, Korea og Filipinerne. Side 9 af 26

10 Mariakan, et museum for teknologiske landvindinger En af studieturens emner var toiletter og badeværelsesinventar. På Mariakan var det spændende at se, at funktionerne i toilet og bad ikke kun er en udfordring i plejemæssig sammenhæng, men rent faktisk også udgjorde en udfordring på den internationale rumstation. Hvor det i plejemæssig sammenhæng er selvhjulpenhed for borgeren, der er i fokus, var det vægtløsheden på rumstationen. Man måtte spændes fast på toilettet ved hjælp af bøjlerne med de hvide skumpolstringer. Læg mærke til håndvasken på væggen, - håndvask foregår ved at stikke armene ind igennem de gule ringe. Mariakan er et museum i Tokyo, som præsenterer mange forskellige teknologiske landvindinger. Vi besøgte museet Søndag, d. 3. februar. På museet fandtes en gennemgang af robotternes teknologiske udviklingshistorie, og robotterne Asimo og Paro blev også præsenteret. Der var en manuel model af, hvordan internettet fungerer, man kunne få scannet sin DNA, og der var mulighed for at man kunne vælge en identitet og bevæge sig rundt i et virtuelt rum. Samlet set gav muséet et overblik over rigtig mange forskellige teknologiske løsninger, og dannede dermed baggrund for de følgende præsentationer af de forsellige teknologier. Side 10 af 26

11 Honda og Toyotas arbejde med robotter Nærtransport på en ny måde? I Toyotas Shovroom så vi flere forskellige robotter og køretøjer. Mest interessant var nok et bud på fremtidens nærtransport, fremstillet i biologisk baseret og biologisk nedbrydeligt plastik. I oprejst stilling, som på billedet bevæger køretøjet sig af sted med 6 km i timen. I liggende position køre op til 40 km/t, og der arbejdes på at kunne integrere køretøjet i en almindelig bil.der er ikke tale om en robot, men et avanceret køretøj, der bl.a. styres via en bold, - og så kan køretøjet styres af en medhjælper, der går ved siden af. Robotter for sjov eller til gavn? Herunder ses et fartøj, der er udformet så den ligner en robot, men der er tale om en slags ganger med sæde. Vi så den ikke i funktion. Det er meget forskelligt, hvad robotterne kan, ham her kan spille på trompet, og vist ikke så frygtelig meget andet, - vi nåede ikke at se ham i funktion. Side 11 af 26

12 Hondas Asimo charmerende reklamefilm, hvor Asimo serverer for folk i en restaurant. Man ser også at ejeren af restauranten slapper af i sin stol, mens Asimo bakker hen i sin oplader. Der findes 50 Asimo er, - de er ikke til salg, man kan lejes til brug i Japan for 1 mio. kr. pr. år. Hos Honda mødte vi Asimo, han præsenterede sig for os på engelsk: Hello, I am Asimo. Asimo er 130 cm høj og vejer 54 kilo. Han er en af verdens mest udviklede robotter, når det drejer sig om at efterligne menneskelige bevægelsesmønstre. Han kan gå, løbe 6 km i timen og han gennemførte en powerpointpræsentation for os. Asimo kan programmeres til at udføre simple arbejdsopgaver. F.eks. har Honda lavet en Side 12 af 26

13 Plejehjemmet Sunfurenzu Zenfukuji Søndag d. 3. februar besøgte vi et særligt plejehjem i Tokyo. Der er nemlig enkeltværelser, eller privatværelser, som man siger. På de øvrige plejehjem er der flersengsstuer, hvor der bor 2 til 4 mennesker i hvert. Plejehjemmet vi så, er drevet af en privat organisation, men for at få en plads skal man have den tildelt via et kommunalt pointsystem. Der bliver bl.a. taget hensyn til, om man har pårørende, der kan hjælpe en. 80% af beboerne er demente. Plejehjemmet åbnede 1. august 2007, det har 32 pladser og der er 300 mennesker på venteliste. Det er ikke noget særligt, for på naboplejehjemmet med flersengsstuer er der i øjeblikket 500 på venteliste. I ventetiden er det hjemmeplejen, der klarer opgaven. Japaneren, der har behov for mere hjælp har også mulighed for at komme i dagcenter. Lederen af Plejehjemmet Sunfurenzu Zenfukuji, som vi besøgte er leder for to plejehjem og fem dagcentre. Eget supertoilet og fælles bad. varmt og kan indstilles til den ønskede temperatur ved at trykke på en anden knap. Mens man nu er der, er der mulighed for at udføre morgentoilette ved en bordplade, der kan klappes ned fra væggen. Skal man i bad, foregår det på et fælles badeværelse på gangen, og to gange om ugen. Hver stue på plejehjemmet har eget toilet. Toilettet er af den type, vi så hos Inax. Der er indbygget varme i sædet, og der er indbygget bidet funktion, så man efter sit besøg kan blive vasket og tørret ved at trykke på en knap. Vandet er selvfølgelig Side 13 af 26

14 Og så er der wellnes til alle: I Japan er det en del af kulturen, at man bader. Det er der også mulighed for på plejehjemmet Sunfurenzu Zenfukuji. Her har man et fælles træbadekar. Og når der står fælles, så betyder det fælles. Badekarret benyttes af alle plejehjemmets beboere, og ikke kun på skift. I hvert hjørne kan der placeres et sæde, og så kan medarbejderen, der hjælper stå i midten. Alle er selvfølgelig blevet bruset og skrubbet med sæbe, inden man hopper i. Farver og elegance Hr. Ichido fortalte med et smil, at han kun er 95 år. Vi fik lov til at se hr. Ichido s bolig. Hr. Ichido har taget sin hobby med på plejehjemmet, han er en dygtig maler, og bruger sin tid til at male, - så lærred og farver fylder bordet ved siden af hans seng. Flere steder på plejehjemmet var hans værker hængt op. Medarbejder på Sunfurenzu Zenfukuji: Som medarbejder på Sunfurenzu Zenfukuji arbejder man i fast rul, som går hen over weekender, dvs. normeringen er ens alle dage. Der er to hjælpere til otte beboere om dagen og to til 16 beboere om aftenen og om natten. Den ugentlige arbejdstid er 40 timer om ugen, og lønnen er kr. om måneden, for uddannet personale + betydelige tillæg. Menneskelige relationer frem for teknologi Lederen af plejehjemmet Tsutomu Iida blev spurgt om, hvorfor der ikke blev anvendt robotteknologi eller anden teknologi på plejehjemmet. På plejehjemmet anvendte man f.eks. Side 14 af 26

15 ikke personløftere. Svaret var, at når man har med mennesker at gøre, skal det være mennesker, som plejer. Der var en bekymring for, at det vil gå ud over den plejefaglige standard og den menneskelige kontakt, hvis man anvender teknologi. Under besøget i Japan kom det desuden frem, at der har været en tendens til, at indførelsen af hjælpemidler har bevirket en politisk holdning i retning af at hvis der er bevilget teknologiske løsninger, så har det offentlige gjort sin del, og borgerne må så klare sig med den teknologiske løsning. Nye inkontinenshjælpemidler En af fremtidens bleer? Unichram, der producerer bleer, og Hitachi, der producerer al mulig elektronik, har fået den idé at sætte sig sammen og lave noget nyt. Det er blevet til en lille transportabel pumpe, der er koblet til et indlæg til en ble. Indlægget er forsynet med en fugtighedsføler, som aktiverer pumpen, når der sker vandladning. Pumpen og beholderen har en størrelse, som gør at kørestole brugere vil kunne anvende denne når de befinder sig i kørestolene. Maskinen suger 90 sekunder efter at vandladning er ophørt, og bleen er dermed næsten tør. Vi så en demonstration med the. Det spændende er også, at der kan tilkobles et USB-stik, hvor oplysninger om mængde og vandladningsfrekvens kunne sendes via en sms. Der arbejdes på at udvikle teknikken via sensorer, der analyser urinen, f.eks. for bakterier eller sukker i urinen. Bleindlægget er foreløbig udviklet til kvinder, og det kommer på markedet i april måned, og videreudvikles derefter til mænd. Produktet er et skridt på vejen mod at gøre borgerne mere uafhængige af at skulle vente på hjælpen, men der er fortsat mulighed for videreudvikling. Side 15 af 26

16 Slut med afføring i bléen? Firmaet Minelet, der er startet af bilproducenten Nissan, har efter 20 års udviklingsarbejde udviklet en bletømningsog vaskemaskine. Umiddelbart en voldsom installation, som affødte mange følelser og bemærkninger. Systemet består af en papirsble, som monteres på et gummi/plastic agregat, med en sensor, som registrerer, når der kommer urin og afføring. Sensoren sikrer, at urin og afføring suges ud af bleen. Bagefter skylles med tempereret vand, og der tørres med varm luft. De mange installationer betyder at der føres fire slanger/ledninger frem til agregatet. Der er konstant undertryk, som sikrer, at der ikke sker infektioner. Urin og afføring suges ned i en beholder, som kan tømmes. Maskinen fortæller via mobiltelefon, når der er behov for at den skal tømmes. Pumpen og beholderen har en størrelse, der gør at enheden alene kan bruges til sengeliggende. Den larmer meget. Med bleenheden på er det muligt for brugeren at vende sig 40 grader fra side til side. Der er ikke konstateret hudproblemer ved brugen af maskinen. Enheden er på markedet, der er solgt 300 stk. i Sydkorea og Japan, 80 % til borgere i eget hjem og de sidste 20 % til hospitaler og plejehjem. Brugerundersøgelser af tilfredshed med produktet viser, at brugerne efter at have prøvet enheden ikke vil undvære den. Oplysningerne stammer fra producenten. Side 16 af 26

17 Paro, - hvordan robotter påvirker mennesker Robotteknologi til kognitiv, psykisk og emotionel træning og behandling Paro er en terapuetisk robot med form som en babysæl. Den er produktet af 6 års intenst udviklingsarbejde. Paro er udformet som en babysæl fordi få ved, hvordan en babysæl reagerer, og hvad den vejer. Først fik robotten form som en kat, men alle kunne se, robotten var kunstig, hvilket hæmmede samspillet med den. Paro er givet samme vægt, som et spædbarn, - en funktion, der taler til menneskets intuition. Paro kan reagere på berøring og lyde, og på den måde spille sammen med mennesker. Paro anvendes indtil videre til stimulation af demente, i behandllingen af autistiske børn og som kæledyr i private hjem. Der er foretaget konkrete undersøgelser, hvor man har målt elektrisk aktivitet i hjernen, og som dokumenterer, at mennesker, som har haft Paro, får lettet deres depression. Paro er udviklet som et forskningsprojekt på National Institute of Advanced Industrial Science and Technology af Professor Takanori Shibata. Paro integrerer forskellige former for robotteknologier, herunder sensorer, som registrerer berøring og lyd, samt aktuatorer, som skaber bevægelse på baggrund af berøring og lyd. Paros primære funktion er, at den reagerer når et menneske taler til den eller rører ved den. Reaktionen sker i form af bevægelse og lyd. Side 17 af 26

18 Dermed er den et gennembrud ift. udvikling af interaktionen mellem mennesker og robotter. Professor Takanori Shibatas interesse er primært Paros effekt på mennesker, men professoren har også stået i spidsen for det forskerteam, der har udviklet teknologien i Paro. Paro er produceret i antal på 1000 stk. og der er i et globalt netværk høstet erfaringer med anvendelse af Paro i behandlingen. Århus Kommune har anskaffet en robotsæl for at afprøve beboernes reaktion på den. Brusekabine til liggende bad, - og til bad i kørestol Tirsdag, d. 4. februar var det bl.a. bad og wellness til sengeliggende vi så på. En brusekabine, hvor man forud kan indstille temperaturen. Der er temperatursikring på termostaten, så vandet hverken kan blive for varmt eller for koldt. Via fjerbetjeningen meldes brusekabinen klar, når temperaturen har nået det ønskede niveau. Dyserne, vandet kommer ud af er indrettet, så den badende i løbet af kort tid får varmen, fordi vandet spredes meget. Dyserne er fordelt, så der kommer vand fra alle retninger også nedefra. Badet forbruger 75 liter vand på 3 X 5 minutter. Et almindeligt karbad forbruger ca. 200 liter. I løbet af de 3 X 5 minutter kommer der også badeshampoo ud af dyserne, og der sluttes af med skylning. Vores Japanske guide, der indvilgede i tage et bad gav højlydt udtryk for, at det var en rigtig god oplevelse. Der er også modeller, hvor man kan køre en kørestol ind. Robotteknologi til hjælp i spisesituationen: Secom er Japans største sikkerhedsfirma, som også arbejder med at udvikle velfærdsløsninger. Secom har udviklet en spiserobot - My Spoon, der giver frihed for den Side 18 af 26

19 handicappede til selv at vælge, hvad, hvornår og i hvilket tempo den handicappede vil spise. My Spoon er dybest set en industrirobot i miniformat, som ved hjælp af hhv. en gaffel og ske, samt en kasse (tallerken) med fire rum, samt et joy stik gør, at den handicappede kan spise selv. Enheden er på markedet og har en dansk importør. Ikke al japansk mad vil være egnet for spiserobotten. Den ville nok have problemer med at pille fiskehovedet (til venstre), hvorimod koens anden mave (i midten) og den rå vandmand (til højre) nok bedre ville kunne håndteres. Robotteknologi til hjælp ved forflytninger: Firmaet DIEHEN har udviklet to forskellige robotter, der forsigtigt, og automatisk kan flytte en liggende patient fra et leje til et andet. Det blev oplyst at teknologien anvendes på hospitaler i Japan. Side 19 af 26

20 Robotteknologi til træning: Panasonic har udviklet en robothest Joba, der ud over at blive solgt til hobbybrug, også kan anvendes til træningsbrug. I Danmark bevilges ridning som træningsform til flere forskellige grupper af yngre handicappede, og i denne sammenhæng vurderes det, at Joba en vil kunne udgøre et subleement eller måske i nogen udstrækning en erstatning. Egtmonthøjskolen, der havde repræsentanter med på studieturen er i gang med at anskaffe en Joba mhp. at teste dens potentiale. Egmonthøjskolen har specialiseret sig i højskoletilbud til bl.a. mennesker med handicap. Robotteknologisk gennembrud i forhold til træning: Også i Osaka blev i præsenteret for en nyudviklet robotteknologi til genoptræning af en lammet arm. Enheden tages på som en slags trøje. Brugeren kan med enheden bevæge en lammet arm synkront med den raske arms bevægelser. Enheden fungerer ved hjælp af lufttryk, sensorer og aktuatorer, og hører teknologisk til gruppen exoscellatons. Vi fik ikke lov til at fotografere præsentationen af enheden, da den endnu ikke er markedsført. Markedsføring forventes at ske til maj. Side 20 af 26

21 De ovennævnte eksempler på robotteknologi er eller kommer snart i anvendelse. Det er alle eksempler på hjælpemidler, hvor der indgår robotteknologi i en eller anden form. De ovennævnte eksempler på robotteknologi er eller kommer snart i anvendelse. Det er alle eksempler på hjælpemidler, hvor der indgår robotteknologi i en eller anden form. Næste generation af robotter På studieturen fik vi også mulighed for at studere næste generation af robotter, som på sigt vil kunne indgå i daglig livet og løse opgaver. Det er robotter, som vil have menneskelignende karakterer. Definitionen på næste generation af robotter blev givet på Osaka Robot Laboratory af professor Shu Ishiguro som et system, der integrerer sensorenheder, informationsbehandlings teknologi (kunstig intelligens) og bevægelseskontrol. Der er mange forskellige institutioner og virksomheder, der forsker i næste generation af robotter, men vores overordnede indtryk er, at der er lang vej til, at næste generation af robotter bliver anvendelige i praksis. Det er der flere grunde til dette. Hvis vi tager udgangspunkt definitionen og sammenholder den med, hvad vi så i Japan kan vi sammenfatte følgende: I forhold til et system, der integrerer sensorenheder så vi Asimo, som er en robot udviklet af Honda, der kan gå, løbe, servere etc. Den kan genkende en anden Asimo og den kan i begrænset omfang bevæge sig i rum. Endvidere så vi på Osaka Universitet to forskellige robotter, som kan reagere på berøring og interaktivt kommunikere ved berøring. Den første robot var formet som en kvinde med feminine ansigtstræk. Robotten havde spontane små bevægelser, som vi mennesker har, når vi sidder. Robotten havde indbygget sensorer og aktuatorer, som bevirkede bevægelse og lyd ved klap på skulderen. Side 21 af 26

22 Den anden robot var formet som en kæmpe baby. Robotten havde indbygget over 200 sensorer over hele kroppen, samt en række aktuatorer. Robotten kunne reagere på berøringer og lyde. I forhold til informationsbehandlings teknologi (kunstig intelligens) var det forholdsvis begrænset, hvad de robotter vi så kunne. Mængden af data, som skal til for at robotterne kan gøre det de kan er meget store. Det virker begrænsende for anvendeligheden af robotter. F.eks. kan Asimo enten gå eller løbe eller servere. Den kan ikke alle tre ting i en sammenhængende handlingssekvens. Hver af funktionerne; at kunne gå, at kunne løbe eller at kunne servere, kræver særlig programmering og særlige kommandoer, som under de demonstrationer vi så blev givet fra et menneske bag en computer. I forhold til bevægelseskontrol var Asimo den robot, som kunne mest. Det virker som om, at der har været meget i fokus: at få robotterne til at bevæge sig. Men igen er robotterne afhængige af enten styring fra computer/menneske eller sensorer i gulvet, som afgrænser robottens aktionsradius. Når babyrobotten på Osaka Universitet sad stille bevægede den sig spontant ved f.eks. at svinge med benene eller lade blikket følge bevægelser i rummet. Den reagerede på sit navn, og ved berøring frembragte den en lyd. Vi så en præsentation, hvor robotten blev hjulpet fra liggende til stående position af et menneske. Under denne manøvre var formålet at få robotten til at reagere som et barn, der er ved at blive hjulpet op at stå. Side 22 af 26

23 Perspektivering Studieturen til Japan har vist os, at der allerede findes en række teknologier, at der er nogen på vej og at fremtiden vil åbne op for endnu større muligheder for at anvende robotteknologi. Formålet med studieturen var, at undersøge hvilke teknologier der findes med henblik på at gøre borgerne mere selvhjulpne, løse opgaver indenfor ældreplejen, mindske arbejdsmiljøbelastningen og skabe attraktive arbejdspladser, og vi fandt følgende: Toiletter, som vil øge den generelle selvhjulpenhed for borgere, der ellers har vanskelig ved at foretage et toiletbesøg. Vi så et toilet kombineret med en katapult funktion, der gør det lettere at komme op at stå efter endt toiletbesøg. Badekabinerne som giver en samtidig lettelse af arbejdsgange og øget velvære for borgeren. Vi så inkontinens løsninger, som bevirker færre bleskift om dagen med deraf følgende større velvære for brugeren og lavere omkostninger. Der er mulighed for videre udvikling. Vi så en spiserobot, som gør, at den handicappede selv kan styre spisesituationen. Vi har set teknologier, som kan afhjælpe løft. Vi har set robotteknologier, som kan fungere som træning for den handicappede. Vi så Paro, som anvendes terapeutisk. De ovennævnte eksempler på robotteknologi er eller kommer snart i anvendelse. Det er alle eksempler på hjælpemidler, hvor der indgår robotteknologi i en eller anden form. Vi så også næste generation af robotter, som på sigt vil indgå i daglig livet og løse opgaver. Næste generation af robotter forskes der i hos mange forskellige institutioner og virksomheder. Den japanske stat er meget opmærksom på robotteknologi og forsøger at fremme udviklingen gennem forskellige incitamentstrukturer. Eksemplerne fremstår som løsninger i forhold til enkeltstående problemstillinger, og kan derved højest indgå som delelementer i en samlet løsning for ønskerne om at understøtte borgernes selvhjulpenhed, automatisere rengøringen, lette arbejdsmiljøet og skabe attraktive arbejdspladser. Men vi oplevede også, et Japansk plejehjem ikke bruger teknologierne. Det blev antydet, at den manglende anvendelse var økonomisk motiveret. Side 23 af 26

24 Et andet formål var at undersøge hvordan teknologierne er udviklet, implementeret og hvordan de anvendes i Japan. Staten/regeringen, Universiteterne/forskningsinstitutioner og private virksomheder er alle aktive partere i udviklingen af robotteknologier, og de deltager ud fra forskellige motiver: Staten ønsker at fremme udviklingen for at sikre, at Japan fortsat er forrest i teknologiudviklingen og vidensskabelsen. Samtidig har Japan en befolkningsmæssig udfordring med udsigten til en voldsom vækst i de ældre generationer. Universiteterne/forskningsinstitutionerne driver grundforskning, dels for at understøtte den nationale strategi, dels med udgangspunkt i den forskningsmæssige nysgerrighed ift., hvilke perspektiver, der åbner sig med robotteknologierne. Virksomhedernes interesse er ift., hvordan forskningen kan anvendes/appliceres i eksisterende eller fremtidige produkter. Forskningen er derfor initieret af andet end den rene interesse for robotten som emne. Endelig mødte vi en semioffentlig organisation, som arbejde for fremme af robotteknologien gennem netværksdannelse på tværs af private virksomheder, universiteter og andre offentlige institutioner. Vi så eksempler på virksomheder, som samarbejder om udviklingen af nye teknologier på tværs af deres forretningsområder, for at via de vidt forskellige kompetencer at skabe noget helt nyt. Vi så også en virksomhed, som arbejdede med udviklingen af velfærdsteknologier på trods af, at virksomhedens kerneydelse er noget helt andet. Anvendelsen af robotteknologier i Japanske plejehjem er ikke særlig fremtrædende. Vi fik forskellige forklaringer, som primært er udsprunget af den japanske kultur. Når man har med mennesker at gøre er den menneskelige relation vigtig. Vi mødte holdningen, at det er mennesker, der skal pleje de ældre. Ud fra de eksempler på teknologi og anvendelse af teknologi, som vi så i Japan, er det vanskeligt formulere egentlige strategier omkring teknologianvendelse, som der vil kunne opbygges scenarier ud fra. Der er en masse brudstykker og enkeltstående eksempler, men der har åbnet sig et vindue med inspiration til beslutninger. Udfordringen er derfor, hvordan vi kan samle dette også i en dansk sammenhæng, for derved at skabe grundlaget teknologierne, som kan løse de udfordringer, vi har sat op i problemformuleringen: Øge værdigheden og gøre de ældre mere selvhjulpne, mindske arbejdsmiljøbelastningen og skabe attraktive arbejdspladser. Side 24 af 26

25 Studieturen fra A til Z Torsdag d. 31. januar fredag d. 1. februar Rejse til Tokyo Fredag, d. 1. februar 2008) Besøg I Inax showroom i Shinjuku, - for at se på alment udbredte løsninger I forhold til toilet og bad. (Inax er Japans største producent af toiletter) Lørdag, d. 2. februar Besøg på AM Miraikan muséet for teknologi, i Toyotas showroom og i Hondas showroom for at se på udviklingen af robotter, og hvad robotter kan i dag. Søndag, d. 3. februar Besøg hos Unicharm, der i et projekt sammen med Hitachi har udviklet en ble, der tømmer sig selv for urin. Besøg på et nyt plejehjem i Tokyo. Mandag, d. 4. februar Besøg på universitet, hvor professor præsenterede robotsælen Paro. Besøg hos Air Water, der har udviklet en wellness badekabine for sengeliggende og kørestolsbrugere. Middag med professor Ukuma, der som lederskribent har været med til at forme Japansk socialpolitik. Tirsdag, d. 5. februar Besøg hos Secom, der har udviklet en spiserobot som kan betjenes med hagen vha. joystik Besøg hos Minelet for at se en maskine, der som resultat af 20 års udviklingsarbejde automatisk kan tømme en ble for både afføring og urin samt vaske og tørre en sengeliggende borger. Rejse til Nagoya med tog Onsdag, d. 6. februar Besøg på Inax fabrik for at se nyeste udvikling indenfor toiletter, samt produktionsform Side 25 af 26

26 Torsdag, d. 7. februar Rejse til Osaka og besøg på Osaka Robot Laboratory, hvor resultatet af offentlige og private samarbejder blev introduceret i form af forskellige automatiserede løsninger til forflytning og træning. Fredag, d. 8. februar Besøg på Osaka University for at se udviklingen af næste generation robotter, der ligner mennesker i udsende og reaktionsmønstre. Lørdag, d. 9 februar Dagtur til Kyoto Søndag d. 10 februar Hjemrejse fra Osaka over Tokyo og Kastrup til Århus. Side 26 af 26