Alger til Biogas. Undervisningsmateriale til A- og B-niveau i biologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alger til Biogas. Undervisningsmateriale til A- og B-niveau i biologi"

Transkript

1 Alger til Biogas Undervisningsmateriale til A- og B-niveau i biologi

2 AlgeCenter Danmark 2012 Tekst: Sidsel Sode, Havets Hus Layout: Grete Fogtmann Jensen, Havets Hus Kontakt: Havets Hus Færgevej Grenaa

3 Indledning I dag er vi 7 milliarder mennesker på jorden, og FN anslår, at vi runder 8 milliarder i Det stigende befolkningstal øger behovet for fødevarer og energikilder til fx madlavning og transport. Som det er nu, er fossile brændsler den primære energikilde. Afbrændingen af fossile brændstoffer er med stor sandsynlighed med til at øge CO 2 -indholdet i atmosfæren, og da CO 2 er en drivhusgas, vil den øgede mængde medføre en temperaturstigning. Atmosfærens indhold af CO 2 er steget med 35% siden år 1900, hvor industrialiseringen for alvor satte ind, og gennemsnitstemperaturen er steget med ca. 0,6 grader. Denne stigning kan være én af årsagerne til de globale klimaforandringer, vi ser i dag. Blandt andet derfor er alternative og vedvarende energikilder af stor interesse, som fx vindmøller, jordvarme, solceller og biogas. Dette materiale handler om, hvordan man kan bruge tang som en bæredygtig energiafgrøde til at producere biogas. Hvad er biogas Biogas er en grøn energikilde, fordi den er CO 2 -neutral. Det betyder, at der samlet under fremstillingen optages lige så meget CO 2 fra luften, som der frigives under forbrændingen. Til forskel fra fossilt brændstof er den frigivne mængde CO 2 blevet optaget inden for samme år eller årti som forbrændingen og stammer dermed ikke fra et fossilt lager. Biogas dannes, når organisk materiale nedbrydes under anaerobe (iltfrie) forhold. Det er en mikrobiologisk proces, hvor bakterier nedbryder store organiske molekyler - fx proteiner, fedt og sukker - til primært metan (CH 4 ) og kuldioxid (CO 2 ). De er begge lugtfrie og ikke-giftige gasser. Nedbrydningen udføres i mange trin og af mange forskellige bakterier, og det er de methanogene bakterier, der sørger for sidste trin i selve metanproduktionen. Anaerob respiration hos methanogene bakterier: 4 H 2 + CO 2 CH H 2 O Hvad er fossile brændstoffer? CH 4 Fossile brændstoffer er fx olie, kul og naturgas. Det er oprindeligt planter, der har bundet CO 2 ved fotosyntese, og som derefter er blevet lagret i jorden under iltfrie forhold over mange millioner år. Undervejs er planterne langsomt blevet omdannet til fossile brændstoffer. iltfri biogasreaktor CO 2 1

4 Biogas består typisk af 50-80% CH 4 og 20-50% CO 2 afhængig af sammensætningen i det organiske materiale. Materiale med en høj fedtprocent, fx en gris, giver mere metan end fx en plante, der ikke indeholder så meget fedt/olie. Metanen udmærker sig ved at være en energirig og brændbar gas, som ved afbrænding kan producere varme og efterfølgende elektricitet via de traditionelle kraftværker. Forsimplet reaktion ved forbrænding af metan: CH 4 + 2O 2 CO 2 + 2H 2 O Metan er en drivhusgas ligesom CO 2. Siden 1800-tallet har menneskelig aktivitet bidraget til en fordobling af metan i atmosfæren, fx ved anlægning af rismarker og store kvægproduktioner (se faktaboks). Koncentrationen af metan i atmosfæren set i forhold til CO 2 er dog stadig relativ lav (ca. 200 gange mindre metan end CO 2 ), men da metan er en 20 gange mere potent drivhusgas end CO 2, er den en væsentlig bidragsyder til drivhuseffekten. Ved at opsamle og afbrænde metanen fra fx kvæggylle, mindsker man risikoen for at forværre forholdene i atmosfæren. I Danmark har vi anlæg, der producerer biogas til el og varme. For at skaffe nok organisk materiale til produktionen af biogas, er man begyndt at plante marker med afgrøder - også kaldet energiafgrøder - der omsættes til biogas i stedet for at brødføde mennesker og dyr. I 2010 var andelen af dansk producerede energiafgrøder, hvor hele afgrøden går til biogas, endnu meget lille (under 1% af det samlede landbrugsareal). Fx blev der i 2010 i Sønderjylland høstet ca hektar majs udelukkende som energiafgrøde. Ironisk nok blev majsen solgt til tyske biogasanlæg, der har mere gunstige tilskudsordninger ved køb af energiafgrøder. Uanset så kan dette areal brødføde ca familier i et uland. I Tyskland er andelen af energiafgrøder meget større (ca. 15% af det samlede landbrugsareal i 2010). Vidste du at... Drivhusgasser dyr, primært drøvtyggere (køer, geder og får), producerer biogas. Mennesker kan til dels også, men nogle vil måske mene, at vi primært producerer et luftigt ekstrakt af rosenblade Visse naturområder som søer, sumpe og rismarker, afgiver også biogas (naturgas, sumpgas). De vigtigste drivhusgasser er vanddamp (H 2 O), kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). H 2 O og CO 2 frigives, når vi rydder skove og brænder kul og olie af i industri og ved transport. Drøvtyggere i landbruget (fx køer) udskiller CH 4, mens kvælstofforbindelser i jorden omdannes til lattergas. 2

5 Der forskes meget i alternative kilder til organisk materiale, da det umiddelbart ikke virker hensigtsmæssigt at bruge frugtbare marker til produktion af energiafgrøder, der ellers ville kunne bruges til produktion af fødevarer. Problemet kan måske løses ved en produktion af alger, da de ikke er en fødevare i normal forstand og viser sig at have høje vækstrater. Alger Alger er en fælles betegnelse for mikroskopiske alger (mikroalger) og tang (makroalger). Mikroalger er encellede, og makroalger består af flere celler. Begge algetyper udfører fotosyntese ligesom planterne på landjorden og er dermed afhængige af solens stråler. Fotosyntese - planters omdannelse af vand og CO 2 til sukker og O 2 ved brug af sollyset som energikilde: Mikroalger 6 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2 Mikroalger finder man primært i de åbne vandmasser. De varierer i størrelse fra et par mikrometer (en tusindedel millimeter) til 0,5 millimeter og er den væsentligste primærproducent i det marine miljø. Mikroalger kan indeholde relativt store mængder olie oplagret i cellerne, hvilket gør dem egnede til en produktion af fx biodiesel. Ulempen er dog, at algerne er svære at høste på grund af deres meget lille størrelse. Vidste du at... Vidste du at... mikroalger kan danne store opblomstringer, mikroalger som i nogle tilfælde kan danne kan forårsage store iltsvind. opblomstringer, som i nogle tilfælde kan forårsage Men iltsvind. hvordan kan det egentlig være, at der kan opstå iltsvind, når algerne producerer Men mere hvordan ilt, end de kan bruger? det egentlig Tænk over være, det at og der skriv kan svaret opstå på linjerne iltsvind,... når algerne producerer mere ilt end de bruger? Skriv svaret på linjerne... 3

6 Størrelsesmæssigt varierer makroalger fra under 1 cm til 60 meter. De helt store arter finder man ved Nordamerikas vestkyst, hvor der vokser undervandsskove af kæmpetangen Macrocystis pyrifera. Tangskove er også almindelige herhjemme, men de er knap så store. Steve Lonhart / NOAA En undervandsskov af kæmpetangen (Macrocystis pyrifera) i Monterey Bay Aquarium i Californien. 5

7 Stig Stasig Der findes også tangskove under vores himmelstrøg. Her ser du fx en tangsskov ved Strømsholmen i Norge. Tangskove giver yngle- og boplads samt skjulesteder til et utal af havdyr - lidt ligesom regnskoven og dens mange beboere. Tang har også fjender. Fx kan søpindsvin nedgræsse en hel skov, hvis søpindsvinene ikke holdes nede af rovdyr. Et velkendt eksempel er fra Alaskas vestkyst, hvor spækhuggere begyndte at angribe havodderne. Havodderen er predator på søpindsvin, og nedgangen i antallet af havoddere medførte derfor en øget population af søpindsvin, og det gik hårdt ud over tangskovene. Som badegæst er opskyllet tang særdeles upopulær, især når forrådnelsen sætter i gang. Det giver en fæl lugt af svovlbrinte, der minder om lugten af råddent æg. Det er derfor oplagt at anvende tangen som biomassekilde til produktion af biogas, hvilket desuden har den positive effekt, at man fjerner næringsstoffer fra et hav, der allerede er eutrofieret - dvs. belastet af for mange næringsstoffer, som kvælstof (N) og fosfor (P). Udover at bruge opskyllet tang til at producere biogas, er det muligt at dyrke makroalger i bassiner på landjorden eller på reb i havet. På den måde undgår man konkurrence om den dyrebare landbrugsjord. 6

8 AlgeCenter Danmark I 2010 blev Algecenter Danmark åbnet i Grenaa. Det er det første forskningsbaserede algeanlæg med recirkulation af vand i Danmark, og formålet er at udvikle og forske i metoder til at anvende alger som ny naturrressource til energi, fødevarer, dyrefoder og medicin. Anlægget består af 12 kar med recirkuleret saltvand. Lone Thybo Mouritsen, Havets Hus Her er AlgeCenter Danmarks forskningsanlæg ved siden af Kattegatcentret i Grenaa. Forsøg i anlægget har allerede vist, at der årligt kan produceres omkring 45 ton søsalat (makroalge) i tørvægt per hektar. Det er over dobbelt så meget, som en konventionel energiafgrøde giver. Det skyldes blandt andet, at søsalat under optimale vækstbetingelser - dvs. med masser af næringsstoffer og lysindstråling - kan fordoble sin biomasse på et døgn. Forsøg har også vist, at når man bobler vandet igennem med røggas fra fx et kraftvarmeværk, hvori der er 300 gange mere CO 2 end i atmosfæren, øges vækstraten med op til 40%. En yderligere fordel i at dyrke tang i bassiner er muligheden for vandrensning. I stedet for at tilsætte dyrt indkøbt plantegødning til vandet, kan man fx tilføre vandet gylle, spildevand eller vand fra dambrug, som algerne renser for næringsstoffer. Dermed får man biomasse til en biogasproduktion samtidigt med, at algerne har en oprensende effekt på et næringsrigt restprodukt, hvilket må siges at være en win-win situation. 7

9 Vidste du at... i gamle dage brugte bønderne tang som gødning på deres marker. Industrien bruger i dag primært tang ved at udtrække stofferne alginat og carrageenan, der anvendes som fortyknings- og stabiliseringsmiddel i fx is, desserter, mælkeprodukter, frugtdrikke, kakaomælk og tandpasta. De anvendes også i tekstil-, papir-, kosmetik- og medicinalindustrien. I Asien er hele tangplanten en vigtig ingrediens i føden og ikke kun til at holde fast om risen på sushistykkerne (nori tang). Efterhånden har også danske kokke fået øjnene op for tangens mange gode egenskaber, og en del restauranter er begyndt at bruge tang i retter. Biogasanlæg Et biogasanlæg er en stor, lukket og iltfri tank, hvor der kontinuerligt tilføres en vis procentdel organisk materiale. iltfri biogasreaktor Fig. 1. Biogas dannes, når organisk materiale - fx proteiner, fedt og sukker - nedbrydes af bakterier under anaerobe forhold til primært CH 4 og CO 2. 8

10 Antallet af biogasanlæg i Danmark anno 2012 er 22. Derudover er der ca. 60 gårdanlæg med mindre biogasreaktorer. Anlæggene tilføres en varieret palet af organisk materiale, lige fra gylle og markafgrøder til slagteriaffald. Under opvarmning nedbrydes materialet til biogas af bakterierne, og den dannede gas sælges videre til lokale kraftvarmeværker. Restaffaldet fra gyllebaseret biogasproduktion - også kaldet afgasset gylle - er en energifattig, men meget næringsrig gødning, der er mere effektiv end almindelig gylle. Det skyldes, at næringsstofferne fra det afgassede gylle frigives langsommere til jorden, hvilket mindsker risikoen for at næringsstofferne udvaskes fra jorden af regn. Lugtgenerne er desuden mindre end ved almindelig gylle - og det vil man sætte pris på, hvis man kommer ud på landet, mens landmanden kører almindelig gylle ud på markerne. iltfri biogasreaktor Fig. 2. Der kan produceres biogas af alt lige fra gylle og slagteriaffald til tang. Biogassen kan udnyttes til varme og el og restaffaldet - den afgassede gylle - kan bruges som næringsrig gødning på landmandens marker. Inoculum - et podningsmedium I en biogasreaktor skal der være den rette bakteriesammensætning, ellers går processen meget langsomt eller går helt i stå. For at starte en biogasproduktion er det derfor smart at anvende en opstartskultur af denne bakteriemasse - også kaldet et inoculum eller et podningsmedium. 9

11 Det mest effektive inoculum er afgasset gylle - dvs. gylle, der allerede har været igennem en anaerob nedbrydningsproces i et biogasanlæg. Man kan også vælge at få inoculum fra en gylletank på en kvægfarm, men da gyllen er ubehandlet, kan det forsinke processen. Det er en svær proces at få det optimale ud af bakterierne, da de er meget følsomme over for blandt andet ilt, temperatursvingninger, ammoniakniveau (NH 3 ), svovl og surhedsgraden - ph en skal helst holdes inden for et interval på 6,5-8,3. Desuden kan der være stoffer i det organiske materiale, der har en hæmmende effekt, fx tungmetaller. % fri ammoniak (NH 3 ) C 55 C 50 C 45 C 37 C ,5 7 7,5 8 8,5 Fig. 3. Effekt af ph og temperatur på balancen mellem ammonium og giftigt ammoniak. ph Fordi et inoculum er så sart, kan man kun tilsætte organisk materiale i meget små portioner. Derfor indeholder reaktoren primært inoculum og meget lidt organisk materiale. I store biogasanlæg tilsættes der kontinuerligt kun mellem 5-10% organisk materiale - andelen af inoculum eller afgasset gylle er altså 90-95%! Mængden af organisk materiale afhænger af materialets forhold mellem kulstof (C) og kvælstof (N), også kaldet C/N-ratio. Den optimale C/N-ratio må helst ikke overstige 30, da der ellers tilføres for meget kulstof til systemet, hvilket kan medføre en overbelastning af bakterierne. 10

12 Beskrivelse af forsøg Formålet med forsøget er at danne biogas af tang. Tangen samles fra en strand og udsættes for anaerobe (iltfrie) forhold i en hjemmebygget minibiogasreaktor. Undervejs registreres den producerede mængde CH 4, efter CO 2 er blevet separeret fra biogassen. 1. Indsamling af tang I Danmark er der heldigvis maksimalt 60 km til den nærmeste strand uanset placering. Det gør det forholdsvis nemt at få fat i tang. Der er størst udbytte af CH 4 i våd/fugtig tang i forhold til tør tang. Man kan måle metanproduktionen i antal milliliter CH 4 per gram tang. En undersøgelse har vist en dobbelt så stor metanproduktion ved vådt tang (155 ml CH 4 /g tang) som ved tørt tang (70 ml CH 4 /g tang). Hvis man ikke kan hente tangen den samme dag, som forsøget skal sættes i gang, kan man opbevare tangen i en tætlukket pose under kølige forhold i op til et par dage. Skyl evt. tangen for sand, så vægten af sandet ikke får indflydelse på tangens vægt og de senere udregninger. Sandet har ingen indflydelse på metanproduktionen i sig selv. Der skal kun bruges 5-10 g pr. forsøg, men tag hellere lidt ekstra for en sikkerheds skyld. Artsbestem tangen hvis muligt se tangskema. Ekstra: Er den mon spiselig? Hvis man gerne vil smage på tang, skal den være frisk - dvs. den skal være plukket fra vandet og ikke have ligget på stranden. Nogle tangarter smager bedst tørret, mens andre skal tilberedes. 2. Måling af strandudsnit Tag et udsnit af stranden, som ser ud til at have en gennemsnitlig mængde tang liggende. Mål længden af strandudsnittet og vej tangen på dette areal. Tallene skal bruges til at udregne mængde produceret CH 4 pr. kg tang pr. meter strand. 3. Indsamling af inoculum (podningsmedium) Der skal bruges minimum 0,5 liter inoculum per forsøg. Det mest effektive inoculum fås fra et biogasanlæg, da det har den rigtige sammensætning af bakterier. Kontakt evt. Videnscenter for Landbrug (www.vfl.dk) for information om et nærliggende biogas- eller gårdanlæg. Det er også muligt at bruge almindelig gylle fra en nærliggende landmands gylletank. Dog er 11

13 der større lugtgener end ved afgasset gylle, og processen vil tage længere tid om at komme i gang. Inoculum kan stå op til flere uger inden brug, men der skal være afløb for den gas, der dannes undervejs. Ellers er der risiko for, at proppen ryger af eller værre, at beholderen springer i luften. Sæt evt. en gærlås/ ballon fast til flasken. Inoculum fra en biogasreaktor tilknyttet et spildevandsanlæg kan indebære en smitterisiko og må derfor ikke benyttes. Volumener kan skaleres både op og ned, bare forholdet mellem inoculum og organisk materiale holdes nogenlunde konstant - dvs. 10 g organisk materiale/liter inoculum. 4. Opsætning af forsøg Varighed: Ca. 1-2 timer afhængig af tilgængeligheden af udstyr. Materialer: 500 ml inoculum 5 g tang 4 glasflasker/kolber: 2 á 1 liter, hvoraf 1 med målestreger 1 á 500 ml til inoculum + tang 1 á 200 ml til NaOH Giv dem numrene fra 1-4 (se forsøgsopstilling) 4 propper: 2 propper med 1 hul og 2 propper med 2 huller. Vigtigt at de slutter helt tæt både i flaskerne og ved slangerne/rørene. Slanger: 3 stk. á ca. 0,5 meter 6 rør i forskellige længder med mindre, der kun bruges slanger Magnetomrører + magnet. Gerne en magnetomrører med varme, ellers benyt vandbad eller dæk biogasreaktoren med et isolerende materiale, fx rockwool. 200 ml 1 M Natriumhydroxid (NaOH stærk base ) NaOH fjerner CO 2 fra biogassen, der omdannes til Na 2 CO 3 (natriumcarbonat): 2NaOH + CO 2 Na 2 CO 3 + H 2 O NB: Kittel, handsker og beskyttelsesbriller skal benyttes ved håndtering af NaOH. Lugten fra inoculum/afgasset gylle kan sætte sig i tøjet og huden, men vaskes nemt ud. 12

14 Hvis man har adgang til N 2 /CO 2 -gas flushes forsøgsflasken, når inoculum hældes i. Således undgås iltning af inoculum, da N 2 /CO 2 -gassen fortrænger ilten. 5. Opsætning af forsøg Fig. 5. Tegning af forsøgsopstillingen. 1. Hak eller blend tangen til en homogen masse 2. Afvej 5 g tangmasse 3. Hæld tangen ned i flaske 1 4. Hæld derefter 500 ml inoculum i flaske 1. Flush eventuelt reaktorflasken med N 2 /CO 2 -gas med en slange, mens inoculum hældes over for derved at undgå iltning af de anaerobe bakterier. Kom omrøringsmagneten i flasken 5. Sæt prop med 1 hul i flaske 1 6. Sørg for at mikse tang og inoculum i flasken 7. Hæld NaOH i flaske 2 HUSK beskyttelsesbriller og handsker 8. Sæt prop med 2 huller i flaske 2 9. Før en slange fra flaske 1 over i flaske 2. Røret/slangen skal helt ned i NaOH-væsken 10. Fyld flaske 3 op med vand og sæt prop med 2 huller i 11. Før en slange fra flaske 2 til flaske 3. Slangen skal ikke føres ned i vandet i flaske Før en slange fra flaske 3 til flaske 4, som er tom. Røret/slangen i flaske 3 med vandet skal føres helt ned til bunden NB: Må ikke stå nær en antændingskilde. 13

15 Mængden af dannet CH 4 vil fortrænge vandet i flaske 3 og føre det over i flaske 4. Således vil man ud fra volumen vand i flaske 4 få et resultat af metanproduktionen i flaske 1. Jo mindre luftrum, der er i flaskerne, desto mere præcist et tal vil man få. Den optimale temperatur er mellem 35 (mesofil) og 55 C (termofil), men processen fungerer også ved både koldere og varmere temperaturer. Jo varmere behandlingen er, jo højere er nedbrydningshastigheden, men jo mere ustabil og følsom er processen også for kvælstofrigt substrat (jf. figur 3). Undgå udsving i temperaturen. Man skal regne med 1-4 uger inden reaktionen er afsluttet afhængig af inoculum, organisk materiale og temperatur. For at kunne tage højde for den dannede mængde CH 4 fra selve podningsmediet, bør der laves et kontrolforsøg uden tang. Ellers skal podningsmediet køre et stykke tid uden tilsat tang for ikke at medregne metanproduktionen fra gyllen. Der kan laves flere forsøg med forskellige parametre: Tørt vs. vådt tang Groft snittet tang vs. fint snittet Forskellige tangarter eller en blanding af arter Tang vs. andet organisk affald Tang med inoculum fra havsediment eller søsediment kan måske øge produktionen, da det er bakterier, som er vant til at nedbryde tangmateriale. I det tilfælde skal temperaturen ikke sættes for højt Det er muligt at låne en minireaktor samt få inoculum fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, i Tjele. 6. Udregning 1. Hvor mange ml CH 4 per gram tang er dannet (fratrukket kontrollen)? 2. Hvor meget energi (kwh) giver det, når 1 m 3 CH 4 giver 9,97 kwh? 3. Giv et estimat af, hvor stor en metanproduktion tangen fra alle danske strande potentielt kan give? 4. Hvor mange huse ville biogasproduktionen kunne supplere med varme, hvis ét parcelhus gennemsnitligt bruger kwh/år? 5. Kan det betale sig med udgifter til transport og indsamling? 6. Hvilke fordele er der ved at bruge tang? 7. Hvilke ulemper er der ved at bruge tang i forhold til anden biomasse? 8. Er det et problem for strandens økosystem, hvis man fjernede alt opskyllet tang? 14

16 Kilder Bruhn, A. et al, Bioenergy potential of Ulva lactuca: Biomass yield, methane production and combustion. Bioresource Technology 102, SLU Biogasreaktor i miniformat Detox Tång och alger som en naturresurs och fornyelsebar energikälla. Rapport, Steg 1 & 2 Videnscenter for Landbrug Danmarks Statistik Tang. Jan C. G. Larsen og Per Juel Hansen. Natur og Museum, 25. årgang nr. 4, 1986, 2. oplag 1990 Havets dyr og planter. Marianne Køie, Aase Kristiansen, Susanne Weitemeyer Gads Forlag Havets planter på opdagelse i en ukendt verden. Peter Bondo og Signe Høgslund. Aarhus Universitetsforlag

17

Mad og brændstof til europa. - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi

Mad og brændstof til europa. - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi Mad og brændstof til europa - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi forord Hvorfor dette hæfte? Verdenssamfundet oplever for

Læs mere

Forsøg med Energi. af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster. Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum

Forsøg med Energi. af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster. Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum Forsøg med Energi af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum Kære læser Dette materiale er tænkt som en hjælp og et

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere

Brintpiller som energilager

Brintpiller som energilager Brintpiller som energilager Af phd studerende Rasmus Zink Sørensen, lektor Tue Johannessen og professor Claus Hviid Christensen Brintsamfundet er en vision for, hvordan adgangen til energi i fremtiden

Læs mere

www.nødhjælp.dk Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt

www.nødhjælp.dk Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt Hvordan ør vi det www.nødhjælp.dk Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt 21 Klimaforandringer og landbruget 4 Landbrugets udslip og muligheder 6 Udfordringer for et klimavenligt

Læs mere

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan Økologisk biogas Hvorfor og hvordan 1 Indholdsfortegnelse Økologiske aspekter af biogas... 3 Økologiens udfordringer... 4-5 Næringsstoffer i effektivt kredsløb... 6-7 Biomasse foder til biogasanlægget...

Læs mere

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget?

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Jes Fenger Afdeling for Atmosfærisk Miljø Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2000 TEMA-rapport fra DMU, 31/2000 - Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Forfatter:

Læs mere

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Leif Knudsen Hans Spelling Østergaard Ejnar Schultz Landskontoret for Planteavl Forord

Læs mere

Forfatter: Trine Bang Hansen. Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir

Forfatter: Trine Bang Hansen. Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir Forfatter: Trine Bang Hansen Medforfattere: Asbjørn Wejdling, Christian Ege & Philipp von Hessberg Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket

Læs mere

SKOV. Indhold SKOV klima og mennesker. klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING SIDE 4 2 ØKOSYSTEMER I FORANDRING SIDE 18 SIDE 34

SKOV. Indhold SKOV klima og mennesker. klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING SIDE 4 2 ØKOSYSTEMER I FORANDRING SIDE 18 SIDE 34 Indhold SKOV klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING NATURGEOGRAFI / SAMFUNDSFAG / HISTORIE / SPROGFAG 1A Menneskets udledninger af drivhusgasser i skoven - Et historisk perspektiv 1B Introduktion

Læs mere

vand Opgaver om vand på www.undervisningsavisen.dk Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand?

vand Opgaver om vand på www.undervisningsavisen.dk Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand? En undervisningsavis fra og vand 2004 Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand? Volmer Vandhunds Store Vandvids-Quiz Hvad sker der,når vi trækker ud i toilettet?

Læs mere

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog B Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A Filen

Læs mere

Bioenergi: Udvikling, anvendelse og miljømæssige forhold

Bioenergi: Udvikling, anvendelse og miljømæssige forhold Bioenergi: Udvikling, anvendelse og miljømæssige forhold Bilag til s redegørelse: BIOENERGI, FØDEVARER OG ETIK I EN GLOBALISERET VERDEN Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet

Læs mere

GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Råstoffer 6 Guld i Sydafrika 8 Råstofdannelse 12 Vand som råstof 18 Råstoffer i fremtiden 23 Cafe Geos: Mineulykker 28 KAPITEL 2

Læs mere

Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune. November 2011

Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune. November 2011 Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune November 2011 Rekvirent Energinet.dk. Tonne Kjærsvej 65 DK 7000 Fredericia Kontaktperson: Knud Boesgaard Sørensen Tlf.: 44873367

Læs mere

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring.

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring. Biogas Fodring Vådområder Biomasse Jordbehandling Husdyr Efterafgrøder Kvælstofudnyttelse Landbrug og Klima Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser

Læs mere

At give den gas i laboratoriet

At give den gas i laboratoriet At give den gas i laboratoriet Af: Bo Elberling & Anders Michelsen 22 TEMA // At give den gas i laboratoriet Fig. 1. Zackenberg i 2013 hvor en række permafrostkerner blev hjembragt for at undersøge, i

Læs mere

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug Fremforsk Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen, Ph.d.

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland

Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland Indhold Forord 3 Et resumé 4 Mennesker og klimaforandringer 6 Om kilder til de menneskeskabte klimaforandringer 10

Læs mere

Rikke Pape Thomsen er uddannet biolog og arbejder med kommunikation og forskningsformidling.

Rikke Pape Thomsen er uddannet biolog og arbejder med kommunikation og forskningsformidling. mad til milliarder forord Mad til milliarder KOLOFON Institut for Plante- og Miljøvidenskab Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Udgivet

Læs mere

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge 1 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*):

Læs mere

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DER SKAL ARBEJDES Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen Dette er en pdf-fil med Der skal arbejdes. Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald 5 Indhold Forord... 7 Danmark uden affald... 9 Danmark

Læs mere

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om?

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen Generaldirektoratet

Læs mere

Stegning af kød myter, fakta og nye metoder Ina Clausen & Anne Lassen

Stegning af kød myter, fakta og nye metoder Ina Clausen & Anne Lassen Stegning af kød myter, fakta og nye metoder Ina Clausen & Anne Lassen Storkøkkencentret Afdeling for Ernæring Fødevaredirektoratet 1 Stegning af kød myter, fakta og nye metoder FødevareRapport 2002:01

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU. De gode, de onde og de grusomme bakterier. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser

TEMA-rapport fra DMU. De gode, de onde og de grusomme bakterier. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser TEMA-rapport fra DMU De gode, de onde og de grusomme bakterier Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 33/2000 De gode, de onde og de grusomme bakterier Bjarne Munk Hansen Anne Winding

Læs mere

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren 14 MiljøBiblioteket Luftforurening med Partikler et sundhedsproblem Red. Finn Palmgren Hovedland Jesper Christensen er seniorforsker i afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser under

Læs mere

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar Informationshæfte fra Nordic Sugar 2 er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Foto: Christina Bull.

Læs mere