Behovsvurdering og Rehabilitering - af ældre kræftpatienter. Odense Universitets Hospital. Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje

Transkript

1 Behovsvurdering og Rehabilitering - af ældre kræftpatienter Odense Universitets Hospital Karin Brochstedt Dieperink Klinisk Sygeplejeforsker, Post doc SD, MKS, PhD Karin.dieperink@rsyd.dk SKA - Ældre og Kræft AgeCare Academy of Geriatric Cancer Research Rehabiliterings Center Dallund Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje Indhold Behovsvurdering Bivirkninger/Senfølger Rehabilitering Prostata cancer et eksempel 1

2 Behovsvurdering et helhedsperspektiv Sundhedsstyrelsen 2012: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Behovsvurdering et helhedsperspektiv Behovsvurdering: 1) En overordnet behovsidentifikation, som bør finde sted på relevante tidspunkter i forløbet 2) En faglig vurdering i dialog med patienten om form for støtte og vejledning 3) Evt. visitering til relevant aktør/specialist på sygehuse, i almen praksis, i kommunerne Sundhedsstyrelsen 2012: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Schiøler G, Dahl T. ICF International klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, Munksgaard regioner 5 forskellige tiltag Region hovedstaden: Udviklet et samtale redskab som understøtter behovsvurdering. Inspireret af Distress Thermomenter, elementer fra Guidet Egen Beslutning samt ICF. Region Sjælland: Behovsvurderingsredskab er udviklet. Inspiration er hentet fra Distress Thermomenter og Dallundskalaen. Region Midtjylland: Behovsvurderingsredskab er udviklet. Inspiration fra Dallund skalaen. Region Nordjylland: Behovsvurderingsredskab er udviklet. Inspiration fra Region Hovedstadens og region Midtjyllands redskaber, samt Distress Thermomenter og Dallundskalaen. Belastningsskema anvendes ikke direkte. Region Syddanmark: Der er ikke valgt specifikt behovsvurderingsskema. I stedet er udarbejdet pjece til sundhedsprofessionelle, som beskriver, hvad en behovsvurdering er og pjece til patienter/pårørende om samtalen. 2

3 De respektive lokale ledelser har ansvaret for at sikre, at de nødvendige og relevante kompetencer er til stede og udvikles, såvel på afdelingsniveau som hos de enkelte involverede fagprofessionelle (s. 7) Refleksioner Har du prøvet at lave en behovsvurdering ift. rehabilitering? Hvordan dokumenteres rehabiliteringsplanen elektronisk? Hvordan styrkes overlevering mellem sektorer? Hvilke problemer og behov har kræftpatienter? Sygdomsspecifikke Kropslige forandringer Udseende - bodyimage Stomi og inkontinens Vejrtrækningsbesvær Smerter Tab af muskelmasse m.m. Hvilke faglige kompetencer er nødvendige for at gennemføre behovsvurdering? Hvilket ansvar tildeles patienten? Hvilket ansvar tildeles familien? Generelle Angst for tilbagefald Påvirkning af arbejds- og fritidsliv Hverdagslivet kan ikke hænge sammen. Familiens trivsel og økonomi Rolleskift Psykisk sårbarhed, depression, fatigue, sexliv Multidisciplinær kræftbehandling Grad af problemer og indsats 5% 25% Kirurgi Kemoterapi Immunterapi 70% Stråleterapi Knoglemarvstransplantation Sundhedsstyrelsen 2012: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 3

4 Fra bivirkninger til senfølger de usynlige lidelser Trætheden kan ikke ses Inkontinensen kan ikke ses Svimmelheden kan ikke ses Koncentrationsbesværet kan ikke ses Det manglende sexliv Fatigue Kognitive problemer Perifer neuropati Balducci et al, Acta Onco 2013 Osteoporose Depression Fatigue og søvnproblemer Naeim et al, JCO 2014 Senfølger hos ældre Definition Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Rehabiliteringsforum Danmark, Et paraplybegreb for de indsatser, som skal hjælpe en patient tilbage til et meningsfyldt hverdagsliv med den mest optimale livskvalitet fysisk, psykisk, socialt. Formål med rehabilitering Forbyg tab af funktion Nedsæt hastigheden hvormed funktioner tabes Forbedre eller genopbyg funktion Kompensering for tab af funktion Bibehold nuværende funktion (WHO og Verdensbanken: World Report on Disability, 2011) Formål med rehabilitering prevention of the loss of function slowing the rate of loss of function improvement or restoration of function compensation for lost function maintenance of current function (WHO og Verdensbanken: World Report on Disability, 2011) 4

5 Rehabilitering efter hvem patienten er Refleksioner Hvilke rehabiliteringstilbud har I hjemme hos jer selv? Hvordan udvælges dem som får tilbuddet? Har alder en betydning? Hvordan inddrages patienten selv? Hvordan inddrages familien? 25 Prostata Cancer i Danmark Incidens 4,279 Behandling Mortalitet 1,200 Prævalens 31,116 Danish Cancer Register, 2013 Stråler Anti hormonbehandling Patientforløbet Spørgeskemaundersøgelse Diagnose Antihormonbehandling Strålebehandling 1 måneds opfølgning 5

6 Spørgeskemaer Generelt og sygdomsspecifikt SF-12 Medical outcome study short form EPIC-26 The Expanded Prostate Cancer Index Composite Prostata cancer - strålebeh+hormon T1-T3 1-4 år efter. Dieperink et al 2012 n=317 Bivirkninger efter strålebehandling SF12 + EPIC N(%) Moderate-severe urinary problems 47(14.9) Moderate-severe bowel problems 36(11.4) Moderate-severe sexual problems 206(68.4) Moderate-severe problems with hot flushes 93(30.3) Moderate-severe problems with depression 36(12.0) Irritative urin problemer Smerter Hæmaturi Svag urin stråle Hyppig vandladning Natlig vandladning Urge inkontinens Budaus et al Eur Urol 2012 Dieperink et al BJC 2013 Dieperink et al Acta Oncol 2012 Schaake et al Radiother Oncol 2014 Bivirkninger efter strålebehandling Tarm problemer Hurtig tømning Diarre og uheld Løs eller blodig afføring Smerter Bivirkninger efter stråle- og hormonbehandling Seksuelle problemer Erektil dysfunktion Tab af libido Influerer på maskuliniteten Influerer på intimiteten Influerer på parforholdet Michaelson et al Cancer J Clin 2008 Dieperink et al BJC 2013 Dieperink et al Acta Oncol 2012 Higano et al JCO 2012 Dieperink et al BJC 2013 Dieperink et al Acta Oncol 2012 Dieperink et al Eur J Cancer Care

7 Risiko for senfølger Mænd med prostatakræft som er behandlet med stråle- og hormonbehandling kan have svære senfølger. At bo alene, eller have en livsstil med rygning eller overvægt giver større risiko for senfølger. 38 Randomised Controlled Trial Rehabilitation of Prostate Cancer RePCa Muscle test Information Questionnaire Inclusion Men 18 year Biopsi documented Pca Curative intended radiotherapy at OUH Exclusion Not able to speak Danish Former prostatectomy Intervention Radiotherapy Questionnaire Randomisation Control 1 mth Physician Muscle test Physical therapy Physician Muscle test 3 mth Nurse Physical therapy 6 mth Nurse Muscle test Muscle test Questionnaire Questionnaire 7

8 Physical therapy counselling Vejledning v. fysioterapeut Sygeplejesamtaler Protocol Muscle test Anamnesis Information Pelvic floor/general function Patient goals Treatment/Guidance Plan Documentation Guide Care (Patricia Benner) Patient needs Information Rehabilitation Plan Documentation Nursing counselling Motivational Interwieving Open questions Acknowledgement Reflection Summing up Scaling Primære og sekundære mål Bækkenbundens styrke Irritative urinary problems EPIC-26 Other urinary, bowel, sexual, hormonal problems EPIC-26 QoL SF-12 Coping Mini-Mac Pelvic floor strength Modified Oxford Scale, EMG 8

9 CHARACTERISTICS Intervention Group (n = 79) Control Group (n = 82) Refusers (n = 48) Age mean (SD): 68.2(4.8) 69.0(5.2) 68.7(6.4) Weight (SD) 84.7(12.7) 86.3(14.8) 85.9(15.6) BMI mean (SD) 27.1(3.6) 27.4(4.1) 27.2(4.6) living alone 10(13%) 12(15%) 8(19%) basic school 31(40%) 36(46%) 21(52%) high school 24(31%) 23(29%) 12(30%) profession 18(23%) 18(23%) 6(15%) university 5(6%) 2(2%) 1(3%) never smoker 33(42%) 32(41%) 12(29%) ex smoker 30(39%) 35(44%) 20(49%) current smoker 15(19%) 12(15%) 9(22%) CHARACTERISTICS Intervention Group (n = 79) Control Group (n = 82) Refusers (n = 48) PSA ng/ml (SD) 21.5(17.7) 19.8(16.8) 21.6(18.4) Gleason score <7 10(13%) 17(21%) 10(21%) 7 47(59%) 44(54%) 25(52%) >7 22(28%) 21(25%) 13(27%) T1 8(10%) 9(11%) 6(12%) T2 34(44%) 35(43%) 23(48%) T3 36(46%) 38(46%) 19(40%) Riskgroup low 1(1%) 3(4%) 6(12%) * intermediate 19(24%) 13(16%) 8(17%) high 59(75%) 65(80%) 34(71%) Androgen Deprivation Therapy 76(96%) 79(97%) 42(89%) no 3(4%) 2(3%) 5(11%) * 52 SF12 Effect (Coef)* CI P SF12 Effect (Coef)* CI P Intervention group versus control group Physical (PCS) ; Mental (MCS) ; EPIC domains Urinary ; Incontinence ; Irritative ; Bowel ; Sexual ; Hormonal ; Intervention group versus control group Physical (PCS) ; * Mental (MCS) ; EPIC domains Urinary ; * Incontinence ; Irritative ; * Bowel ; Sexual ; Hormonal ; * 9

10 Urinary Irritative Sum-Score EPIC-26 Moderate-severe problems N=161 Control group Intervention group Urinary 9 (11.7%) 3 (4.0%) Bowel 9 (11.7%) 5 (6.6%) Sexual 50 (67.6%) 43 (60.6%) Hot flushes 37 (48.1%) 36 (48%) Breast tenderness 6 (7.8%) 7 (9.2%) Depression 10 (13%) 2 (2.7%) Control group Intervention group Loss of energy 17 (22.1%) 10 (13.3%) Weight change 16 (20.8%) 13 (17.3%) Mest forbedring hos: Patienter der bor alene (12 point P=.021) Baseline score med moderat-svære urinproblemer (13 point P=.034) Ingen forbedring i: Bækkenbundens styrke Sygepleje og fysioterapeutisk vejledning forbedrer irritative urinproblemer, andre urinproblemer, hormonelle symptomer og livskvalitet sammenlignet med en kontrolgruppe. Patienter med problemer forbedrede sig mest, men ingen forbedring i bækkenbunden. 58 Møde sygeplejersken Embracing life after Prostate Cancer. A male perspective of treatment and rehabilitation. Dieperink KB, Wagner L, Hansen S, Hansen O. European Journal of Cancer Care 22, , 2013 ja fordi hun kom jo med sådan en god indfaldsvinkel hun kom jo ikke og sagde at vi skal snakke om det for så tænker man alligevel, nej gu skal vi ej.. det gider jeg ikke 10

11 Møde fysioterapeuten jeg var glad for at komme over til fysioterapeuten, for det første havde man jo en forholdsvis lang snak med hende og hun var inde på en del praktiske ting bl.a. med at drikke, og så gennemgik vi de øvelser der, og blev målt Selv gøre en indsats så er det op til en selv også, men vi kommer da ikke uden om..det her med at vi skal ud og fortælle, så skulle man jo nødig sige at jeg har ikke gjort noget, nej, det opfordrer jo en til at gøre noget ved det At håndtere hverdagslivet jeg har i flere perioder når jeg ikke har været fysisk aktiv så er jeg blevet utæt sådan dryppet lidt, men jeg har fundet ud af når bare jeg så går til den med knibeøvelser og i det hele taget med at røre mig, jo mere motion jo bedre, så går det godt igen Rehabilitering til mænd med prostatakræft modtages godt når der er et behov og det målrettes den mandlige kultur. 64 Vi mangler mere viden. Rehabilitation nytter også til ældre hvis det er målrettet deres behov 11

12 Tak for opmærksomheden! Referencer Sundhedsstyrelsen. Kræftplan III. Styrket indsats på kræftområdet 2010 Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 2012 Balducci L og Fossa SD. 2013: Rehabilitation of older cancer patients. Acta Oncol 52(2): Naeim A, et al 2014: Supportive care considerations for older adults with cancer. JCO 32(24): Schiøler G, Dahl T. ICF International klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, Munksgaard 2003 Rehabiliteringsforum Danmark, Hvidbogen World Report on Disability, Danish Cancer Register, 2013 Dieperink et al Acta Oncol 2012 Budaus et al Eur Urol 2012 Dieperink et al BJC 2013 Schaake et al Radiother Oncol 2014 Michaelson et al Cancer J Clin 2008 Higano et al JCO 2012 Dieperink et al Eur J Cancer Care