Stinne Holm Bergholdt 1
|
|
- Freja Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye kræfttilfælde Flere der helbredes eller lever med kræft Stigende alder i befolkning Bedre diagnostiske muligheder Bedre behandlingsmuligheder 2 Konsekvenser af en kræftdiagnose Definition af rehabilitering WHO: Kræft Uopfyldte behov Rehabilitation of people with disabilities is a process aimed at enabling them to reach and maintain their optimal physical, sensory, intellectual, psychological and social functional levels. Rehabilitation provides disabled people with the tools they need to attain independence and self determination 3 4 Stinne Holm Bergholdt 1
2 Eksempler på rehabilitering Baggrund Fysioterapi/fysisk træning Ergoterapi Information om sygdommen, behandling, bivirkninger og senfølger Psykologisk terapi/støtte Behandling af fysiske symptomer og bivirkninger Diætvejledning Spirituel/religiøs vejledning Patientskoler og selvhjælpsgrupper og fora, fx via KB Økonomisk/arbejdsmæssig vejledning Sundhedspolitisk fokus: Overlevelse rehabilitering Mhp. at målrette rehabiliteringsindsatsen: Hvor mange har et behov? Anvendelse af rehabiliteringsaktiviteter? Uopfyldte behov? Ulighed? 5 6 Baggrund Baggrund Social ulighed i sundhed Komorbiditet En eller flere sygdomme udover den primære sygdom Danmark: lige adgang til sundhedsydelser Stiger med alderen Social ulighed på flere områder indenfor kræft Betydning i forhold til kræftoverlevelse Rehabilitering? 7 8 Stinne Holm Bergholdt 2
3 Formål Blandt kræftpatienter 14 måneder efter diagnose at undersøge: Behov for rehabilitering Deltog i rehabiliterings aktiviteter Havde uopfyldte behov Formål - fortsat At undersøge om der var sammenhæng mellem patientfaktorer og behov, deltagelse og uopfyldte behov: Alder, køn, kræfttype (studie 1) Sociale status (studie 2) Komorbiditet (studie 3) 9 10 Metode Design Inklusion: Nydiagnosticerede kræftpatienter > 18 år Region Midt/Syd Dataindsamling: Metode Registerdata Information om diagnose, køn, alder, sociale status, komorbiditet, vital status, adresse Et år fortløbende Eksklusion Patient spørgeskema Information om rehabilitering Stinne Holm Bergholdt 3
4 Patient spørgeskema Patientspørgeskema Behov Deltagelse Uopfyldte behov Behov for rehabilitering Uopfyldte behov I hvilken grad har du i perioden fra du fik kræft og indtil nu haft behov for professionel hjælp til fysiske problemer? I hvilken grad har du indtil nu fået opfyldt dit behov for hjælp til fysiske problemer? Behov Intet behov Opfyldt behov Uopfyldt behov Lignende spørgsmål indenfor følelsesmæssige, familiemæssige, seksuelle, arbejdsrelaterede og økonomiske problemer Lignende spørgsmål indenfor følelsesmæssige, familiemæssige, seksuelle, arbejdsrelaterede og økonomiske problemer Stinne Holm Bergholdt 4
5 Deltagelse i rehabilitering Deltagere i undersøgelsen Har du benyttet nogle af følgende tilbud til problemer, der er opstået som følge af din kræftsygdom? Fysisk rehabilitering Psykisk rehabilitering Patients fullfilling adminstrative inclusion criteria N=7986 Patients sent a questionnaire 14 months after diagnosis N= 4947 Patients excluded N= 3039 GP exclusion of patients: n=938 (not cancer=141, misclassified cancer n=19, prior history of cancer n=183, not incident n=571, GP recommend no questionnaire to patient n=8) Patients exclusion of patients: n=241 (not incident n=163, refuse to participate n=78) Adminstrative error: n=61 Dead n=1779 Arbejdsmæssig/økonomisk rehabilitering Responders N=3439 Non-responders N= Køn Mænd Kvinder Alder Kræfttype Bryst Prostata Tyktarmskræft Gynækologisk Malignant melanom Lunge Lymfon Hoved-hals Andre Respondenter 3439 (69.5%) 1466 (42.6) 1973 (57.4) 152 (4.4) 331 (9.6) 660 (19.2) 1263 (36.8) 802 (23.3) 231 (6.7) 976 (28.4) 501 (14.6) 522 (15.2) 230 (6.7) 233 (6.8) 188 (5.5) 104 (3.0) 125 (3.6) 560 (16.2) Non-respondenter 1508 (30.5%) 712 (47.2) 796 (52.8) 118 (7.8) 154 (10.2) 292 (19.4) 419 (27.8) 338 (22.4) 187 (12.4) 314 (20.8) 179 (11.9) 213 (14.1) 102 (6.8) 120 (7.9) 113 (7.5) 44 (2.9) 81 (5.4) 342 (22.7) Køn Mænd Kvinder Alder Kræfttype Bryst Prostata Tyktarmskræft Gynækologisk Malignant melanom Lunge Lymfon Hoved-hals Andre Respondenter 3439 (69.5%) 1466 (42.6) 1973 (57.4) 152 (4.4) 331 (9.6) 660 (19.2) 1263 (36.8) 802 (23.3) 231 (6.7) 976 (28.4) 501 (14.6) 522 (15.2) 230 (6.7) 233 (6.8) 188 (5.5) 104 (3.0) 125 (3.6) 560 (16.2) Non-respondenter 1508 (30.5%) 712 (47.2) 796 (52.8) 118 (7.8) 154 (10.2) 292 (19.4) 419 (27.8) 338 (22.4) 187 (12.4) 314 (20.8) 179 (11.9) 213 (14.1) 102 (6.8) 120 (7.9) 113 (7.5) 44 (2.9) 81 (5.4) 342 (22.7) Stinne Holm Bergholdt 5
6 Køn Mænd Kvinder Alder Kræfttype Bryst Prostata Tyktarmskræft Gynækologisk Malignant melanom Lunge Lymfon Hoved-hals Andre Respondenter 3439 (69.5%) 1466 (42.6) 1973 (57.4) 152 (4.4) 331 (9.6) 660 (19.2) 1263 (36.8) 802 (23.3) 231 (6.7) 976 (28.4) 501 (14.6) 522 (15.2) 230 (6.7) 233 (6.8) 188 (5.5) 104 (3.0) 125 (3.6) 560 (16.2) Non-respondenter 1508 (30.5%) 712 (47.2) 796 (52.8) 118 (7.8) 154 (10.2) 292 (19.4) 419 (27.8) 338 (22.4) 187 (12.4) 314 (20.8) 179 (11.9) 213 (14.1) 102 (6.8) 120 (7.9) 113 (7.5) 44 (2.9) 81 (5.4) 342 (22.7) Køn Mænd Kvinder Alder Kræfttype Bryst Prostata Tyktarmskræft Gynækologisk Malignant melanom Lunge Lymfon Hoved-hals Andre Respondenter 3439 (69.5%) 1466 (42.6) 1973 (57.4) 152 (4.4) 331 (9.6) 660 (19.2) 1263 (36.8) 802 (23.3) 231 (6.7) 976 (28.4) 501 (14.6) 522 (15.2) 230 (6.7) 233 (6.8) 188 (5.5) 104 (3.0) 125 (3.6) 560 (16.2) Non-respondenter 1508 (30.5%) 712 (47.2) 796 (52.8) 118 (7.8) 154 (10.2) 292 (19.4) 419 (27.8) 338 (22.4) 187 (12.4) 314 (20.8) 179 (11.9) 213 (14.1) 102 (6.8) 120 (7.9) 113 (7.5) 44 (2.9) 81 (5.4) 342 (22.7) Formål (studie 1) Blandt kræftpatienter 14 måneder efter diagnose at undersøge: Behov for rehabilitering Deltog i rehabiliterings aktiviteter Havde uopfyldte behov Stinne Holm Bergholdt 6
7 Behov for rehabilitering: Omfanget Deltagelse i rehabilitering Omfanget Fysiske problemer 32% Følelsesmæssige problemer 31% Arbejdsrelaterede problemer 20% Seksuelle problemer 17% Familiemæssige problemer 14% Økonomiske problemer 13% 52% deltager i rehabiliteringsaktiviteter 42% i fysiske aktiviteter 17% i psykiske aktiviteter 12% i arbejdsrelaterede/økonomiske aktiviteter Omfanget Uopfyldte behov blandt de der havde behov for professionel rehabilitering (n= ): Seksuelle problemer mest hyppige 50% Følelsesmæssige, familiemæssige og økonomiske 24-34% Fysiske problemer mindst hyppige 17% Formål fortsat At undersøge om der var sammenhæng mellem patientfaktorer og behov, deltagelse og uopfyldte behov: Alder, køn, kræfttype (studie 1) Sociale status (studie 2) Komorbiditet (studie 3) Stinne Holm Bergholdt 7
8 Køn Kvinder signifikant mere tilbøjelige til at udtrykke behov Fysiske område Følelsesmæssige område Familiemæssige område Arbejdsrelaterede område Kvinder deltager ofte i rehabilitering Fysiske aktiviteter Psykiske aktiviteter Mænd flere uopfyldte behov Følelsesmæssige område 29 Alder Jo ældre jo mindre tilbøjelige til at udtrykke behov på alle områder og deltage i alle rehabiliteringsaktiviteter år år år år år 80+ år Patienter over 60 år mere tilbøjelige til at uopfyldte behov Følelsesmæssigt, familiemæssigt, arbejdsmæssigt og seksuelt 30 Kræfttype Brystkræft patienter mere tilbøjelige til at deltage i fysisk rehabilitering Brystkræftpatienter fik i højere grad opfyldt behov for hjælp til fysiske problemer i forhold til patienter med flere andre kræftformer Formål fortsat At undersøge om der var sammenhæng mellem patientfaktorer og behov, deltagelse og uopfyldte behov: Alder, køn, kræfttype (studie 1) Sociale status (studie 2) Komorbiditet (studie 3) Stinne Holm Bergholdt 8
9 Social status Civilstand (gift/samboende, alene) Uddannelse (kort, mellem, lang) Indkomst (lav, mellem, høj) Tilknytning til arbejdsmarkedet (i arbejde, pensionist, udenfor arbejdsstyrken på anden vis) Baseret på data fra Danmarks Statistik Civilstand Kvinder der boede alene større behov for rehabilitering på det fysiske og psykiske område Større uopfyldte behov på flere områder Mænd der boede alene Større uopfyldte fysiske behov Uddannelse Kvinder med lang uddannelse større behov for psykisk rehabilitering Kvinder og mænd med kort uddannelse mindre tilbøjelige til at deltage i aktiviteter Kort uddannelse associeret med flere uopfyldte behov Stinne Holm Bergholdt 9
10 Indkomst Kvinder og mænd med lav indkomst mindre tilbøjelige til at deltage i fysiske rehabiliteringstilbud Kvinder med lav indkomst større behov på det økonomiske område større uopfyldte fysiske behov Mænd med lav indkomst større uopfyldte behov på det seksuelle område Tilknytning til arbejdsmarkedet Kvinder udenfor arbejdsmarkedet: Øget behov på det økonomiske område Mindre tilbøjelige til at deltage i alle aktiviteter Uopfyldte arbejdsmæssige behov Mænd udenfor arbejdsmarkedet: Mindre tilbøjelige til at deltage i arbejdsmæssige/økonomiske tilbud Uopfyldte fysiske behov Opsummering Enlige kvinder udtrykker i højere grad følelsesmæssige behov Deltagelse i rehabilitering er domineret af højtuddannede kvinder (og i nogen grad højtuddannede mænd) Deltagelse i rehabilitering i nogen grad også sammenhæng med høj indkomst Uopfyldte behov på en række områder sammenhæng med det at bo alene, kort uddannelse, lav indkomst og det at være udenfor arbejdsmarkedet Formål fortsat At undersøge om der var sammenhæng mellem patientfaktorer og behov, deltagelse og uopfyldte behov: Alder, køn, kræfttype (studie 1) Sociale status (studie 2) Komorbiditet (studie 3) Stinne Holm Bergholdt 10
11 Komorbiditet Komorbiditet Øger behov for fysisk rehabilitering Moderat til svær komorbiditet Behov for rehabilitering på det følelsesmæssige, familiemæssige og økonomiske område Øger deltagelse i fysisk rehabilitering Ingen sammenhæng mellem komorbiditet og uopfyldte behov Hovedkonklusioner Hovedkonklusioner Fysisk rehabilitering mest anvendt og mest efterspurgte, og efter 14 måneder havde færrest uopfyldte fysiske behov Kvinder mere tilbøjelige til at deltage og efterspørge fysiske og psykisk rehabilitering, og har færre uopfyldte psykiske behov Psykisk rehabilitering efterspurgt af en tredjedel. Under 1/5 deltager og i større grad uopfyldte psykiske behov De ældre mindre tilbøjelige til at efterspørge og deltage i rehabilitering, men større uopfyldte behov Stinne Holm Bergholdt 11
12 Hovedkonklusioner Social ulighed i rehabilitering Enlige Kort uddannelse Lav indkomst Personer udenfor arbejdsstyrken Komorbiditet Mest betydende på det fysiske område Implikationer Uopfyldte behov blandt kræftpatienter der efterspørger rehabilitering fylder en betragtelig del Fokus på områder der kan være ømtålelige Fokus på patienter der ikke af sig selv efterspørger rehabilitering Lige adgang ikke lige vilkår for alle overveje differentierede tilbud Projektet er støttet økonomisk af: Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering er støttet af Kræftens Bekæmpelse 47 Stinne Holm Bergholdt 12
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereSeksualitet efter brystkræft.
Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereUlighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter
Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet levetid mellem
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereSO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.
Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereBehovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Læs mereKræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
Læs mereUdviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025
Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025 Svend Erik Nielsen Overlæge Onkologisk afdeling Herlev og Gentofte hospitaler Antal ny kræfttilfælde (excl. alm hud) i Danmark i 2025 10
Læs mereFrisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen
Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereKræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK
ENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK VISION VI VIL ET LIV UDEN EN UD AF TRE DANSKERE RAMMES AF PÅ ET TIDSPUNKT I DERES LIV TO UD AF TRE BLIVER PÅRØRENDE TIL EN MED VELKOMMEN TIL ENS BEKÆMPELSE MISSION FLERE OVERLEVER
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereMaja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3
Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereKøn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH
Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereKræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereFra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft
Patientstøtte og Lokal indsats Kræftens Bekæmpelse Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Rapport fra en national arbejdsgruppe Sammenfatning Kræftens Bekæmpelse Februar
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereLivet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereUlighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereBliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver
Læs mereMænd som syge, mænd som patienter
Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder
Læs mere12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark
Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereCancerregisteret 1995
Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kvalitet og Patientsikkerhed Kræftens Bekæmpelse Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2013 Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse,
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereMetode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012
Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereForskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd
Forskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd Demenskoordinatorernes årsmøde 20. september 2017 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad.
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser
Læs mereResultater fra en landsdækkende patientundersøgelse
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2013
Kvalitet & Patientsikkerhed Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2013 - Temarapport om genoptræning Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2013 Temarapport om genoptræning
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereUlighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk
Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Hvorfor er det interessant? Sundhedsloven siger: Let og lige adgang Fakta er: Sundhed
Læs merePakkeforløb for kræft
Pakkeforløb for kræft Hurtigere udredning for alle? 5. marts - DMCG/KB 2015 Henry Jensen Ph.d.-studerende, MHSc Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereÅrsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Læs mereMænds sundhed i hverdag og politik
Mænds sundhed i hverdag og politik 2018 Wifi: 3f-gaestenet Password: Kampmann Program Åbning af Men s Health Week 2018 Sådan arbejder 3F i forhold til mænd og sundhed v/ Tina Christensen, næstformand 3F
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereØnsket dødssted for danske cancer patienter
Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted
Læs mere