Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/ borgere

Transkript

1 Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/ borgere Hold BosE13. Efteråret Rev. Oktober

2 Indhold Læringsudbytte:... 3 Oversigt over fag og ECTS point på modul Studieaktivitetsmodellen... 4 Sygepleje og sygdomslære, herunder radiologi Sygeplejens centrale emner:... 6 Litteratur:... 7 Farmakologi Litteratur: Organisation, administration og ledelse Litteratur: Deltagelsespligt Fastlagte studieaktiviteter på modul Studieaktivitet vedrørende organisation, administration og ledelse Studieaktivitet i farmakologi Ekstern prøve 10. modul Målet for prøven er: Vurdering Karakterfastsættelse Praktiske oplysninger Sygeeksamen Omprøve

3 Modul 10 - Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Modulet retter sig ligeledes mod organisering og samarbejde, herunder at lede sygepleje. Modulansvarlig: Kirstine Rosendal Læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At søge, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om akutte og kritiske sygeplejesituationer. At søge, sortere og vurdere viden om kvalitetsudvikling inden for sygepleje. At forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling. At analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse og forestående død. At identificere, analysere og vurdere udvalgte, komplekse sygeplejefaglige fænomener ved livstruende tilstande og begrunde udvalgte interventioner. At identificere, analysere og vurdere udvalgte interventioner ved livstruende tilstande. At forklare udvalgte farmakologiske behandlingsformer. At beherske lægemiddelregning og medicingivning. At forklare patologiske tilstande ved udvalgte akutte og kritisk sygdomme. At reflektere over betydningen af samarbejde med den kritiske syge patient, pårørende og andre fagpersoner. At forklare betydningen af prioritering, koordinering, delegering og anvendelse af ressourcer i sygepleje. At redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb inden for sundhedsområdet og det sociale område. At anvende lovgrundlaget for professionsudøvelsen og vide, hvilke konsekvenser, som lovgivningen har for professionsudøvelse 3

4 Oversigt over fag og ECTS point på modul 10 Centrale fagområder ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 8 0 Farmakologi 2 0 Sygdomslære herunder Radiologi 3 0 Organisation, administration og ledelse 2 0 I disse point indgår studieaktiviteter og ekstern prøve. I litteraturangivelsen henviser (*) til litteratur lagt i Fronter/Studiezonen under de aktuelle fag. Studieaktivitetsmodellen En professionsbacheloruddannelse er et fuldtidsstudie, der består af flere studieformer. Modul 10 indeholder 15 teoretiske ECTS point, hvor 1.5 ECTS point svarer til 1 uge. Ud over undervisningstimer er der f.eks. forberedelsestid, gruppearbejde, fremlæggelser, opgaveskrivning mv. Studieaktivitetsmodellen, viser hvordan undervisningen, svarende til 400 timer, er fordelt. Aktiviteterne er inddelt i fire overordnede kategorier. Kategori 1: Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser. Det kan være klasseundervisning, øvelser og klinisk undervisning. Kategori 2: Deltagelse af studerende initieret af underviser. Det kan være refleksion og arbejde i grupper, studieaktiviteter, evaluering, studiebesøg, klinisk undervisning, observation, sommerevent, undervisning de studerende selv står for. Kategori 3: Deltagelse af studerende-initieret af studerende. Det kan være selvstændige studier alene eller i samarbejde med andre studerende, herunder forberedelse, udarbejdelse af studieprodukter etc. Kategori 4: Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende. Det kan være fremlæggelse af studieprodukter, temadage, etc. 4

5 Studieaktivitetsmodellen Modul 10. I alt 400 timer 116 timer Intro til modul 10 Klasseundervisning. Faslagte studieaktiviteter Vejledning i grupper. Prøve Initieret af: Undervisere 102 timer Studieopgaver i forbindelse med undervisning og studieaktiviteterne Anvendelse af portfolio Evaluering af undervisning Studiebesøg Deltagelse af: Underviser & Studerende Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Deltagelse af: Studerende 8 timer Debatarrangementer Tutor Studievejledning Studiecafe Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Initieret af: Studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 174 timer Reflektere over læringsudbytter samt hvordan disse kan opnås i klinisk undervisning på modul 10. Refleksion over og anvendelse af skemaet"vurdering af kompetencer" Forberedelse til studieaktivitet. Forberedelsen til ekstern prøve Søge og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende sygepleje. Studiegrupper Selvstændige studieaktiviteter studiecafe 5

6 Sygepleje og sygdomslære, herunder radiologi. Sygeplejen retter sig mod at analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse og forestående død, samt at identificere, analysere og vurdere udvalgte, komplekse sygeplejefaglige fænomener ved livstruende tilstande og begrunde udvalgte interventioner. Ydermere reflekteres over betydningen af samarbejde med den kritiske syge patient, pårørende og andre fagpersoner. Sygeplejens centrale emner: Palliativ pleje af patienter med uhelbredelig sygdom. Lidelsens betydning for patienters og pårørendes oplevelse af det palliative forløb. Samarbejde med pårørende til patienter med akut og kritisk sygdom, samt patienter i et palliativt forløb. Den komplekse sygepleje til akut og kritisk syge patient/ borger med: Akut koronar syndrom(aks). Akut respirationsinsufficiens Akut abdomen, herunder præ- og postoperativ sygepleje Livstruende infektioner Akut apopleksi Behov for tranfusionsmedicin på akut indikation. Akutte og palliative smertetilstande Sygdomslære integreres i identifikation, analyse og vurdering af udvalgte sygeplejefaglige fænomener og interventioner ved komplekse og livstruende tilstande. Undervisere: Kirstine Rosendal, Lotte Myler, Gunhild Koch-Hansen, Lone Bjerg, Erica Hjerstrand, og Christian Carrenza. 6

7 Litteratur: Birkebæk, M et al (2013). Døende med KOL bliver overset i den palliative pleje. I:Sygeplejersken (12). S Bornholms Hospital (2015). VIP. Apopleksi og TCI på apopleksiafsnittet F1(*). Brandborg, A (2014). Sygepleje til mennesker med kræft. I: BK, Nielsen (red.), Sygeplejebogen 4, klinisk sygepleje, 4. udgave, Kap. 16. Gads Forlag Danmark. Christensen, S; Frederiksen, K (2010). KOL patienters oplevelse af dyspnø. I: Sygeplejersken (13), s Dalgaard, K (2008). Uhelbredelig sygdom og død som et familieanliggende - samspil i triader. I: Klinisk Sygepleje. 22. årgang, nr. 2, s Dalgaard, KM (2008). Døden som brud uhelbredelig sygdom og død som eksistentielt vendepunkt i livet. I: Hviid Jacobsen, M og Haakonsen, M (red). Momento mori Døden i Danmark i tværfagligt lys. Syddansk Universitetsforlag Kap. 3.(*). Engell-Sørensen, V & Malmberg, K. (2012). Patienten med sepsis. I: Jastrup, S. (red). I: Akut sygepleje. Kap udgave. Munksgaard Danmark. Esbensen, B. E (2014). Pårørendes oplevelser og udfordringer. I: Prip, A og Wittrup, K (red). Kræftsygepleje i et forløbsperspektiv. Munksgaard. Kap 8. Frølund, JC (2008). Væskeinfusion til døende kræftpatienter. I: Sygeplejersken (25). S Gylling, M K. (2011). Sygepleje til patienter med lungelidelser. Nielsen B. K. (red). I: Sygeplejebogen 4. Klinisk sygepleje. Kap. 3, 3. udgave. 1. udgave. Gads forlag. Houe, N (2012). Transfusionsmedicin på akut indikation I: Jastrup, S.(red), Akut sygepleje. 1. udgave. Munksgaard. Ilkjær, I (2012). Døden som sociologisk, socialt og biologisk fænomen. I: Hjortsø, M. (red). Sygeplejebogen 1 Sygeplejerske patient relation. 4. udgave, 1. oplag. Gads Forlag. Kap

8 Jørgensen, L.B. et al. (2013). Fire måder at håndtere KOL-induceret åndenød på i dagliglivet: et studie baseret på metoden grounded theory. I: Sygeplejersken (9): Kjærsgaard-Andersen, A. M (2014). Sygeplejemæssige udfordringer ved smerter hos mennesker med kræft. I: Prip, A og Wittrup, K (red). Kræftsygepleje i et forløbsperspektiv. Munksgaard. Kap. 16. Larsen, M (2013). Hvad kendetegner sygepleje til akutte patienter? I: Larsen, M. & Wichmann, L. (red.). Sygepleje til den akut syge patient et curologisk perspektiv. 1. udgave. Gads Forlag. Kap. 2. Linderoth, HR (2012). Mødet mellem pårørende og sygeplejersken. I: Hjortsø, M (red). Sygeplejebogen 1 Sygeplejerske patient relation. 4. udgave, 1. oplag. Gads Forlag. Kap. 15. Lindberg, J. & Engstrøm, Å. (2011). Critical Care Nurses Experiences: A Good Relationship with the Patient is a Prerequisite for Successful Pain Relief Management. I:Pain Management Nursing, Vol. 12, No 3, pp (*) Maglekær, K. (2014). Præ-, peri- og postoperativ sygepleje. I: Nielsen B. (red.). I: Sygeplejebogen 3, Teori og metode. Kap 15, 4. udg. Gads forlag Mathiesen, L. & Jastrup, S. (2012). Væskebehov hos den akut syge patient. I: Jastrup, S. (red). Akut sygepleje. Kap udgave. Munksgaard Danmark. Munch & Risom.(2013). Forstyrrelser i den normale legemstemperatur. I: Larsen, M. & Wichmann, L. (red.). Sygepleje til den akut syge patient et curologisk perspektiv. 1. udgave. Gads Forlag. Kap. 12. Nielsen, S et al.(2015). Experiences and actions during the decision making process among men with a first acute myocardial infarction. I: Journal of cardiovascular Nursing. Vol 30, No. 4, pp Wolters Kluwer Health. (*) Nøddeskov, L. et al. (2014). Sygepleje til patienter med medicinske gastroenterologiske lidelser. I: Nielsen B. (red.). Sygeplejebogen 4, klinisk sygepleje. Kap 6, 4. udg. Gads forlag Olsen, I; Hallin, S P. (2013). Farmakologi. 1. udg. Munksgaard København, udvalgte kapitler. 8

9 Qvist, N; Mogensen, O. (2010). Patienten med akutte abdominalsmerter. I: Antonsen, K; Callesen, T. (red). Den akutte patient. 2. udg. Munksgaard, kap. 16 Raunkiær, M (2012). Døden i eget hjem. I: Raunkiær, M og Holen, M. (red). Primær sektor: Det nære sundhedsvæsen. København Munksgaard, Kap. 15. Region Hovedstaden (2015). Regional vejledning. Apopleksi akut udredning og behandling (*). Region Hovedstaden (2015). VIP. Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for. Vejledning. S. 1-6 samt bilag 1, 9 og k= d=xaca628cc9ff816ddc12578aa002c7b86&dbpath=/vip/redakto er/rh.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=s%f 8g Risom, S.S. & Munch, L. (2013). Smerter. I: Larsen, M. & Wichmann, L.(red.). Sygepleje til den akut syge patient et curologisk perspektiv. 1. udgave. Gads Forlag. Kap.13. Rosenberg, J. (2013). Smerte og kirurgisk stress-respons. I: Gögenur, I; Rosenberg, J. Smerte og kirurgisk stress-respons. 3. udg. FADL's Forlag, kap. 5 (*) Ågård, A. S et al. (2015). From spouse to caregiver and back: a grounded theory study of post-intensive care unit spousal caregiving. I: Journal of Advanced Nursing 71(8)., John Wiley & Sons Ltd. Rydahl-Hansen, S (2009). How are verbal cues and signs of suffering expressed and acknowledged within palliative nursing? Vård I Norden, No 93 Vol. 29 No. 3, s (4 sider). Se også Dansk udgave (*). Schulze & Schrøeder(2010). Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. Munksgaard Danmark. s Skiveren, J.(1997). Smertebehandling af mennesker med kræft. I: Sygeplejersken (33), S

10 Skouenborg, P. (2012). Patienten i det præ- og postoperative forløb. Jastrup, S. (red)i: Akut sygepleje. Kap udgave. Munksgaard Danmark. Skovbakke, H.(2013). Forstyrrelser i væskebalancen. I: Larsen, M. & Wichmann, L. (red.). Sygepleje til den akut syge patient et curologisk perspektiv. 1. udgave. Gads Forlag. Kap. 8. Spile, M (2014). Palliativ sygepleje. I: BK, Nielsen (red). Sygeplejebogen 3, Teori og metode, 4. udgave. Kap. 20. Gads Forlag Danmark. Stougaard, T.(2013). Påvirkning af kredsløbet. Larsen, M. & Wichmann, L. (red.)i: Sygepleje til den akut syge patient et curologisk perspektiv. 1. udgave. Gads Forlag. Kap.6. Sundhedsstyrelsen (1999). Faglige retningslinjer for den palliative indsats. Kap. 7. Smerter og smertebehandling. København. (*) Sundhedsstyrelsen (2014). Indikation for transfusion med blodkomponenter Quick guide. København. Sundhedsstyrelsen (2014). National klinisk retningslinje om indikation for transfusion med blodkomponenter. København. Tobiasen, J. S.(2013) Observation af en akut syg patient. Larsen, M. & Wichmann, L. (red.)i: Sygepleje til den akut syge patient et curologisk perspektiv. 1. udgave. Gads Forlag. Kap. 3. Toth, E. C.(2013). Monitorering. Larsen, M. & Wichmann, L. (red.)i: Sygepleje til den akut syge patient et curologisk perspektiv. 1. udgave. Gads Forlag. Kap. 4. Toth, E.C.(2013). Vejtrækningsproblemer. Larsen, M. & Wichmann, L. (red.)i: Sygepleje til den akut syge patient et curologisk perspektiv. 1. udgave. Gads Forlag. Kap. 5. Venborg, A (2014). Måltidsstøtte ved livets afslutning. I: Sygeplejersken (2). s

11 Farmakologi. Centrale elementer i farmakologi rettes mod medicinhåndtering, lægemiddelregning, udvalgte farmakologiske behandlingsformer samt interaktioner og forgiftninger i forhold til disse. De udvalgte behandlingsformer rettes mod følgende organsystemer: Hjerte- kredsløb, her under blodet. Respirationssystemet. Nervesystemet, her under analgetika, antiemetika, adrenalin, antikonvulsiva. Immunforsvaret, her under antibiotika. Endokrinologiske system, her under insulin og glukagon. Litteratur: Olsen, I; Hallin, S P. (2013). Farmakologi, med hånden på hjertet. 1. udg. Munksgaard København, kap. 4, 5, 10 som suppleres med farmakologi i relation til ovennævnte organsystemer. Undervisere: Gert Møller Jensen, Christian Carranza, Lotte Myler, Kirstine Rosendal, Gunhild Koch-Hansen, Erica Hjerstrand. Organisation, administration og ledelse Undervisningen retter sig mod at belyse følgende: At redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb inden for sundhedsområdet og det sociale område. At anvende lovgrundlaget for professionsudøvelsen og vide, hvilke konsekvenser, som lovgivningen har for professionsudøvelsen. At forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling. At forklare betydningen af prioritering, koordinering, delegering og anvendelse af ressourcer i sygepleje. At søge, sortere og vurdere viden om kvalitetsudvikling inden for sygepleje. 11

12 Litteratur: Andersen, J.F. (2014). Pakkeforløb for kræft og hjerteområdet. I: Glasscock, T. og Eldrup, D.S. (red). At lede sygepleje sygeplejerskernes virksomhedsområde. 1.udg.1.opl.. Gads Forlag Abrahamsen, L. (2014). Kvalitetsudvikling. I: Glasscock,T. og Eldrup,D.S. (red). At lede sygepleje sygeplejerskernes virksomhedsområde. 1.udg.1.opl.. Gads Forlag Bjørnsson, K. (2014). Vi hjælper hinanden med at prioritere. I: Sygeplejersken nr. 10. s , 2014 Danielsen, B. (2014). Forløbsprogrammer. I: Glasscock,T. og Eldrup,D.S. (red). At lede sygepleje sygeplejerskernes virksomhedsområde. 1.udg.1.opl.. Gads Forlag Eldrup, D.S. og Schrader,A.M. (2014). Plejeformer og kontaktpersonordning. Glasscock,T. og Eldrup,D.S. (red). At lede sygepleje sygeplejerskernes virksomhedsområde. 1.udg.1.opl.. Gads Forlag Finderup, J. og Ludvigsen, M.S. ( 2014). Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. I: Glasscock,T. og Eldrup,D.S. (red). At lede sygepleje sygeplejerskernes virksomhedsområde. 1.udg.1.opl.. Gads Forlag From, M. (2014). Den Danske kvalitetsmodel. I: Eldrup, D.S. og Glasscock,T. (red). At lede sygepleje sygeplejerskernes virksomhedsområde. 1.udg.1.opl.. Gads Forlag Glasscock, T.(2014). Sygepleje og autorisation. I: Eldrup, D.S. og Glasscock,T. (red). At lede sygepleje sygeplejerskernes virksomhedsområde. 1.udg.1.opl.. Gads Forlag. Glasscock, T.(2014). Delegation. I: Eldrup, D.S. og Glasscock,T. (red). At lede sygepleje sygeplejerskernes virksomhedsområde. 1.udg.1.opl.. Gads Forlag. Munk, A. (2014). Ledelse. I: Glasscock,T. og Eldrup,D.S. (red). At lede sygepleje sygeplejerskernes virksomhedsområde. 1.udg.1.opl.. Gads Forlag Munksgaard, M. E. (2015). Ledelse af sammenhængende patientforløb. I: Jensen, A.R.; Jailler, I.M.; Munksgaard, M.E. (red). Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje. 2. udg. Nyt Nordisk Forlag, Dansk Sygeplejeråd. Petersen, C.H. (2015). Faglighed og tværfagligt samarbejde. I: Jensen, A.R.; Jailler,I.M.; Munksgaard, M.E. (red). Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje. 2. udg. Nyt Nordisk Forlag, Dansk Sygeplejeråd. Sommer, A. og Kristensen,J.L. (2014). Forløbsbeskrivelser. I: Glasscock,T. og Eldrup,D.S. (red). At lede sygepleje sygeplejerskernes virksomhedsområde. 1.udg.1.opl.. Gads Forlag Underviser: Gunhild Kock-Hansen 12

13 Deltagelsespligt I de teoretiske uddannelsesperioder deltager den studerende i de fastlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulets tema og centrale fagområder med henblik på at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Ved manglende deltagelse kan der foretages en helhedsvurdering med udgangspunkt i modulets læringsudbytte. Deltagelse i de to studieaktiviteter er obligatorisk. Fastlagte studieaktiviteter på modul 10. På modul 10 er der fastlagt 2 studieaktiviteter, som skal gennemføres før modulet er bestået. Studieaktiviteterne skal være gennemført for at du kan gå til ekstern prøve på modul 10. Studieaktivitet vedrørende organisation, administration og ledelse Studieaktiviteten er at foretage en analyse af en case, som omhandler en sygeplejefaglig problemstilling inden for organisation og ledelse. Studieaktiviteten foregår primært i grupper eller som en individuel opgave. Der er krav om aflevering af et skriftligt produkt svarende til min. 1½ side og tilstedeværelse når de skriftlige produkter præsenteres på klassen. Det skriftlige produkt skal indeholde argumentation, redegørelse for anvendt teori, en analyse af casens problemstillinger samt lægge op til debat i fælles forum. Studieaktivitet i farmakologi Farmakologitesten er et E-læringsredskab rettet mod almen farmakologi og medicinregning. Du skal anvende det login og brugernavn, som du vil modtage i din ucc- studi . Dette skal anvendes for at tilgå testen. Farmakologitesten for modul 10 skal gennemføres inden den 1/ Testen er gennemført, når du opnår en svar procent på 95 %. Du skal være opmærksom på at siden kan timeoute, hvilket betyder, at hvis du er inaktiv i en længere periode, vil du kunne blive logget af, og du skal starte forfra. Du skal heller ikke trykke opdater undervejs i testen, da dette også vil betyde, at du skal tage testen forfra. Vær derfor opmærksom på at gennemføre testen i et stræk. Det er meget vigtigt, at du husker af trykke "Afslut", når du har gennemført testen (efter diplomet er printet/gemt). Hvis dette glemmes, så vil testen ikke blive registreret som gennemført. Diplomet med bevis for gennemført test sendes til kirstine.rosendal@bhsund.dk senest tirsdag den 1/ kl Farmakologitesten kan tilgås på dette link, og kan anvendes så ofte som du ønsker. 13

14 Ekstern prøve 10. modul Prøven indgår som 6 ECTS point i sygepleje, sygdomslære, organisation og ledelse indenfor akut og kritisk sygepleje, samt palliativ sygepleje. Prøven er en individuel mundtlig prøve, med ekstern censor. Formålet med prøven er, at den studerende kan gennemføre en sygeplejefaglig analyse og fagligt argumentere for sygeplejevurderinger og sygeplejeinterventioner hvor fagene sygepleje, sygdomslære, organisation og ledelse samt farmakologi inddrages i analysen og argumentationen. Prøven udgør den eksterne prøve på Modul 10. Når de to studieaktiviteter er gennemført, og den eksterne prøve er bestået, er modul 10 bestået. Prøven er en individuel mundtlig eksamination foretaget på baggrund af en case, som er relateret til modulets fire fagområder. Casen hentes på Wiseflow hhv. d. 26/1 og 27/ kl. 09:00. Casene inddrager sygeplejefaglige problemstillinger fra: En patient i en akut og kritisk sygdomssituation og dennes pårørende eller En patient i palliativt forløb og dennes pårørende 14

15 Målet for prøven er: At den studerende kan Identificere, analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener og problemstillinger med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Identificere, analysere, vurdere og begrunde sygeplejeinterventioner ved livstruende tilstande relateret til udvalgte fænomener og komplekse sygeplejefaglige problemstillinger Forklare patologiske tilstande og udvalgte farmakologiske behandlinger relateret til de udvalgte fænomener og komplekse sygeplejefaglige problemstillinger Analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over betydningen af samarbejdet med den akut og kritisk syge patient pårørende og andre fagpersoner Anvende lovgrundlaget for professionsudøvelse og vide, hvilke konsekvenser lovgivningen har for udførelse af sygeplejen Gøre rede for udvalgte ledelsesmæssige og organisatoriske aspekter i forhold til patientforløb Forklare relevante metoder til kvalitetsudvikling i forhold til de udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger Forklare betydningen af prioritering, koordinering, delegering, samarbejde og anvendelse af ressourcer i sygeplejen Til eksaminationen skal den studerende medbringe en disposition. Dispositionen skal indeholder en kort fremstilling og begrundelse for de udvalgte kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Dispositionen må max være en side med max 2400 anslag med mellemrum Dispositionen skal indeholde en litteraturliste med den anvendte litteratur. Der er afsat 25 minutter til den mundtlige eksamination, hvoraf den studerende har 5 minutter til et selvstændigt mundtligt oplæg med udgangspunkt i dispositionen. Efter den mundtlige eksamination er der 10 min til votering. Vurdering Bedømmelsesgrundlaget er den studerendes præstation ved den individuelle, mundtlige eksamination. Det er alene den mundtlige præsentation, der indgår i bedømmelsen. Bedømmelsen tager udgangspunkt i en vurdering af, i hvilket omfang den studerende lever op til kriterierne for prøven. Eksaminator har undervist i sygepleje på modul 10. Ved eksaminationen og bedømmelsen medvirker en beskikket censor. 15

16 Karakterfastsættelse Den studerendes præstation bedømmes ved 7 trins skalaen ud fra de beskrevne praktiske og faglige kompetencer jvf. Bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse. For at bestå prøven kræves mindst karakteren 2. Beståede prøver kan ikke tages om. Kriterier for at opnå karakteren 12, den fremragende præstation: Karakteren 12, gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Kriterier for at opnå karakteren 02, den tilstrækkelige præstation: Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af faget mål. Jvf. eksamensbekendtgørelsen, BEK nr. 863 af 16/08/2012 må kun eksaminatorerne være til stede under voteringen. Klager vedrørende eksamensafgørelse følger bestemmelserne i gældende bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr. 863 af 16/08/2012. Praktiske oplysninger Du er som studerende automatisk tilmeldt de prøver, der hører til uddannelsens moduler. Dette betyder således, at når et modul påbegyndes, så bruger du en prøvegang. ( BEK nr af 16/ ). Der kan alene dispenseres fra dette ved dokumenteret sygdom eller barsel. Ved aflevering senere end det fastsatte tidspunkt betragtes prøven som ikke bestået. Sygeeksamen Ved sygdom skal du aflevere lægefaglig dokumentation efter Bhsunds gældende regler. Dokumentation afleveres i sekretariatet senest 3 hverdage efter opgavens afleveringsfrist. Ved sygdom er du tilmeldt til næstfølgende prøve. ( BEK nr af 16/ ) Omprøve Når din eksterne prøve bedømmes som ikke bestået, er du jf. ovenstående fortsat tilmeldt prøven i modulet, det vil sige, at du automatisk er tilmeldt, næste gang prøven afvikles på modulet. ( BEK nr af 16/ , stk.2) Ved spørgsmål til sygeeksamen eller omprøve, kan den studerende henvende sig til Uddannelseslederen. 16

17 17