Ret og vrang dine rettigheder og muligheder. En guide for personer med handicap og deres familier i Århus Kommune

Transkript

1 Ret og vrang dine rettigheder og muligheder En guide for personer med handicap og deres familier i Århus Kommune

2 FororD Hva så Århus? Dansk Handicap Forbund arbejder for at forbedre forholdene for mennesker med handicap. I medierne og blandt vores medlemmer hører vi gang på gang om de vilkår, vi som mennesker med handi - cap har i Danmark. Og det er desværre ikke altid opmuntrende historier, vi hører om. DHF Århus afdelingen har derfor med projektet Medlemmer i Centrum sat sig for at undersøge nogle af de forhold, der vedrører vores medlemmer i Århus Kommune. Projektet har gennem de seneste to år givet vores medlemmer muligheden for at komme til orde. Gennem rådgivning og en omfattende medlemsundersøgelse har medlemmerne blandt andet givet direkte udtryk for, hvordan de oplever livet som borger i Århus Kommune. I alt 80 personer har valgt at deltage i selve undersøgelsen og en del har benyttet rådgivningsfunktionen. Det er tilsammen en stor del af vores medlemmer. Jeg vil gerne sige tak for jeres vigtige bidrag. Når vi ser de samlede resultater fra projektet, som vi har samlet i denne pjece, spørger vi os selv, om der generelt er mange, der oplever det som en, måske unødig stor, udfordring at leve med et handicap. Det korte svar er, at der ofte kommer andre og yderligere udfordringer end dem, der alene følger af éns fysiske funktionsnedsættelse. Vi er nu meget stolte over at kunne præsentere resultaterne af vores projekt i denne pjece. Samtidig vil vi benytte anledningen til at informere om de muligheder og rettigheder du har som person med handicap eller pårørende. Som læser håber vi, at du kan bruge pjecen i din hverdag. På de kommende sider kan du læse om bl.a. ordninger som borgerstyret personlig assistance, handicapbiler og også om DHF Århus afdelingens tilbud til dig. Med pjecen vil vi gerne, sammen med dig, forbedre forholdene for mennesker med handicap også i Århus Kommune. Rigtig god læselyst På DHF Århus afdelingens vegne Rikke Kastbjerg Formand DansK HanDiCaP ForBunD Hvad sker i DHF Århus afdelingen? Generalforsamlingen er den øverste myndighed i DHF Århus. Her vælges medlemmer til bestyrelsen og en handlingsplan besluttes. Generalforsamlingen afholdes hvert forår, hvor medlemmerne er med til at beslutte hvad bestyrelsen skal arbejde med det næste år, og hvilke medlemsaktiviteter man ønsker. Bestyrelsen Bestyrelsen består af en formand og fire medlemmer samt to suppleanter. Bestyrelsen mødes ca. 5 gange om året. Gennem de seneste år har faste aktiviteter været en medlemsweekend, julefrokost og en sommerfest. Derudover arrangeres forskellige kulturarrangementer. HandicapPolitisk Udvalg (HPU) HPU i Århus tager generelle handicappolitiske sager op. Vi samarbejder med Danske Handicaporganisationer, og derigennem søger vi dialog med handicaprådet og kommunen. På den måde søger vi at forbedre vilkårene for vores medlemmer. Vi samarbejder også med tilbud og virksomheder, der arbejder med mennesker med fysiske handicap. Ved at stå sammen kommer vi længst. HPU afholder møder med medlemmer, politikere og andre for til stadighed at informere, påvirke og være i dialog. Oplever du dig forskelsbehandlet på grund af handicap, mangler der tilbud, du kan benytte eller møder du andre problemer, som hindrer dig i at leve dit liv som alle andre, er du meget velkommen til at kontakte HPU. Lokalb Fire ga som in bestyre Bisidd Gennem rekvirer med an kan hjæ støtte un Rådgi DHF til ankesa sat af t en relev sker til h rådgivn om DH Rådgiv tlf

3 ProJeKT MeDleMMer i CenTruM I perioden 1. maj 2007 til 30. april 2009 har DHF Århus afdelingen afviklet projektet Medlemmer i Centrum. DHF Århus afdelingen har i perioden haft ansat en projektkonsulent socialrådgiver Lene Kjær 5 timer om ugen. Projekt MEDLEMMER I CENTRUM Dansk Handicap Forbund Århus afdelingen Projektets formål er at give afdelingens medlemmer et tilbud om rådgivning. Gennem rådgivningen opnås generel viden om, hvor skoen trykker som borger med handicap i Århus. Denne viden omsættes i det lokale handicappolitiske arbejde, blandt andet gennem projektets samarbejde med handicappolitisk udvalg (HPU). Ved at give medlemmerne et tilbud, som de har forhåbentlig vil kunne bruge, håber afdelingen at få flere medlemmer og at fastholde nye såvel som gamle medlemmer. Projektet har desuden til formål at synliggøre hvilke faste tilbud, DHF Århus afdelingen fremover skal udbyde til sine medlemmer, og hvilke tilbud vi skal arbejde på, at kommunen tilbyder. ProJeKT MeDleMMer i CenTruM Projektet har haft en åben og anonym rådgivning en eftermiddag om ugen. Der har været mulighed for personlig henvendelse, pr. og telefon. Så vidt der har været tid, har projektet også tilbudt hjemmebesøg og bisidderfunktion. Ca. 60 medlemmer har benyttet sig af dette tilbud. Projektet har lavet en kortlægning af forskellige tilbud (offentlige som private) til mennesker med fysiske handicap i det område DHF Århus afdelingen dækker. Projektet gennemførte i efteråret 2008 en medlemsundersøgelse ved hjælp et spørgeskema, hvor 80 medlemmer svarede. Rådgivningen Vi mener at have gjort en forskel for de ca. 60 medlemmer, der har brugt rådgivningen. Vi har forsøgt at etablere en bedre kommunikation mellem vores medlemmer og kommunen, primært gennem vores tilbud om at være bisiddere. Vi har hjulpet med såvel ansøgninger som ankeskrivelser. Vi har ydet generel rådgivning i forhold til f.eks. det at flytte sammen som par, hvor begge har et handicap. 3

4 Kortlægningen I forbindelse med kortlægning af dagtilbud til mennesker med fysiske handicap fandt vi frem til at en del bo- og aktivitetstilbud har skiftet målgruppe. Tilbud der tidligere også henvendte sig til mennesker med fysiske handicap, henvender sig i dag primært til mennesker med en senhjerneskade. Enkelte steder har direkte udelukket mennesker der kun har et fysisk handicap. Dette betyder at der i foråret 2009 kun er ét aktivitetstilbud i dagtimerne, nemlig Handi-K@ i Viby. Huset Venture tilbyder dog kortere kurser til mennesker der kan komme i arbejde. Oplysningsforbundene har forskellige kurser, nogle med hensyntagende specialundervisning med små hold. Oplysningsforbundet Være-Vide-Virke har en del hold, der primært henvender sig til mennesker med fysiske handicap. Der findes mange tilbud om fysioterapi, herunder holdundervisning. Derudover findes mange tilbud om handicapidræt. Det har dog været for omfattende at kortlægge disse tilbud. Mennesker med fysiske handicap, der har behov for hjælp i dagligdagen, bor meget ofte i selvstændige boliger. Hjælpen kan være hjemmehjælp, borgerstyret personlig assistance BPA (tidligere hjælperordning), ledsagerordning, pædagogisk støtte. Mange mennesker med fysiske handicap bor i almindelige boliger, der er tilpasset den enkelte. Men boligerne kan også være samlet i mindre bofællesskaber, hvor hjælpen er tæt på og med fælles faciliteter. Det gælder f.eks. Nordbyvænget, Mallinglund og bofællesskaberne under Solbakken (Karetmagertoften, Pottemagertoften og Absalonsgade). Botilbuddet på Tagdækkervej i Hammel henvender sig til mennesker med forskelligt hjælpebehov. Nogle har BPA, mens andre har hjælp fra personalet i huset op til 24 timer i døgnet. Botilbuddene Stefanshjemmet og Høskoven er for mennesker med et omfattende hjælpebehov. Du kan læse mere om de enkelte tilbud på Medlemsundersøgelse 80 medlemmer af DHF Århus afdelingen svarede på medlems undersøgelsen. 33 på og 47 pr. brev 46 kvinder og 34 mænd. Langt de fl este nemlig 67 besvarelser er fra Århus Kommune. Medlemsundersøgelsen har nemlig ikke været sendt til de nye medlemmer fra den gamle Randers afdeling. Af de 80 besvarelser har 72 selv et handicap, 6 er forældre og 2 er andre pårørende. og brug af bisidder Alle har ret til, at en anden person en bisidder deltager som ens støtte i mødet med forvaltningen. Du vælger selv, hvem det skal være. En bisidder lytter, gør notater og giver råd, men har ikke taleret eller selvstændige funktioner i forhold til den myndighed, man holder møde med. Det anbefales, at du har en bisidder med til møder med kommunen. Det kan være en god støtte, og en hjælp til at huske, hvad der blev sagt og aftalt. DHF Århus afdelingen kan tilbyde at være din bisidder. Notatpligt og aktindsigt Enhver medarbejder i kommunen er forpligtet til at notere alt ned vedr. din sag. Det gælder oplysninger fra enhver opringning, møde eller andre forhold i din sag. Det gælder også sagsbehandlerens egne eller andres vurderinger. Du har ret til at se alle notater og oplysninger i din sag. Man kan anmode om at få kopier af sagens akter. Er der tale om særlig omfattende sagsakter, kan myndigheden dog henvise dig til at gennemlæse akterne hos myndigheden. Såfremt der i din sag ligger fortrolige oplysninger om andre personer, vil de blive slettet først, medmindre de har givet deres samtykke til, at du må se dem. Ved at bede om aktindsigt kan du kontrollere, at din sagsbehandler ligger inde med alle oplysninger, og at de er korrekte. Det giver mulighed for at rette forkerte eller upræcise oplysninger. En ansøgning om aktindsigt skal som udgangspunkt afgøres af kommunen inden for 10 dage. Ankemuligheder Når kommunen afgør din sag skal afgørelsen altid være begrundet med afsæt i dine særlige forhold og indeholde en me til du ing kla bø sig de fre En ha sin via Ko Så hv Hø so ka (I sa En sa ell kla an Sa M Ko hu 4

5 Vi vurderer, at vi desværre ikke har fået fat i de medlemmer, der har et omfattende hjælpebehov, der skal varetages af andre. Vi har heller ikke fået fat i de medlemmer, der f.eks. bor i bo fællesskaber. Handicappolitisk udvalg planlægger senere at lave en tillægsundersøgelse blandt disse medlemmer, så vi også får deres besyv med. ØKonoMi Pension og HanDiCaPKoMPenserenDe YDelser Hvad er mine muligheder for økonomisk kompensation, hvis jeg selv eller mit barn har et handicap? Ny førtidspension (efter 1. januar 2003) Hvis du er over 18 år, kan du søge kommunen om førtidspension, hvis du pga. af dit handicap ikke kan arbejde på almindelig vilkår eller i fl eksjob. Du kan læse mere om fl eksjob under beskæftigelse. Den gamle førtidspensionsordning (før 1. januar 2003) Hvis du har fået førtidspension siden før 1. januar 2003 har du den gamle førtidspensionsordning og har fået tilkendt mellemste eller højeste førtidspension. Hvis du har mellemste førtidspension, er det fordi kommunen mener, at du kan arbejde lidt f.eks. i et job med løntilskud. Hvis ikke du har arbejde og du ikke mener, at du kan arbejde og få penge for det, anbefaler vi, at du søger højeste førtidspension. Hvis du har mellemste eller højeste førtidspension efter den gamle ordning, men ønsker at komme i fl eksjob eller arbejde på almindelig vilkår, kan du samtidig få tilkendt invaliditetsydelse. 5 ØKonoMi Pension og HanDiCaPKoMPenserenDe YDelser Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen ud i DHF Århus afdelingen 37 personer er tilkendt førtidspension efter den gamle ordning (før ) heraf får 7 personer mellemste førtidspension, af disse er to i arbejde og 26 personer er tilkendt højeste førtidspension heraf er 18 er tilkendt plejetillæg, 14 har bistandstillæg 8 er tilkendt førtidspension efter er tilkendt merudgifter 4 personer har en hvilende førtidspension 7 får invaliditetsydelse 2 er på efterløn 10 får folkepension 27 har en lønindtægt ØKonoMi - Pension og HanDiCaPKoMPenserenDe YDelser

6 Ved merudgifter forstås f.eks. egenbetaling til tilskudsberettiget medicin transport til behandling, arbejde, uddannelse diætkost i henhold til dokumentation f.eks. lægeerklæring, handicaprettede kurser, beklædning og fodtøj daglige håndsrækninger som er nødvendige for at få en hverdag til at fungere, f.eks. skift af el-pære, vinduespudsning, vask af gardiner, indkøb, prak - tiske forældreopgaver, nødvendige håndsrækninger f.eks. snerydning, malerarbejde o.lign. forsikringer, ekstra el- og varmeudgifter, ekstra tøjvask, nødvendige udgifter som følge af fl ytning på grund af handicap Hvis du har et fysisk handicap og har brug for hjælp til f.eks.. toiletbesøg, hårvask eller skal have hjælp til skære mad ud og er tilkendt førtidspension eller invalitetsydelse før 1. januar 2003 kan du søge kommunen om bistandstillæg. Hvis du har brug for praktisk og personlig hjælp til stort set alt og er tilkendt førtidspension eller invalitetsydelse før 1. januar 2003 kan du søge kommunen om plejetillæg. Begge beløb er skattefrie og skal give dig mulighed for at købe den hjælp, du har brug for. Hvilende førtidspension Hvis du vil prøve kræfter med arbejdsmarkedet med fl eksjob eller arbejde på almindelig vilkår, kan du gøre din førtidspension hvilende. Hvis du senere vil tilbage på førtidspension, kan du selv vælge at få din førtidspension igen. Hvis du gør din førtidspension hvilende, kan du få invalitetsydelse. Merudgifter Børn og voksne med et betydeligt fysisk eller psykisk handicap kan søge kommunen om at få dækket merudgifter, der en følge af handicappet. Ydelsen beregnes en gang om året og er ikke tidsbegrænset. Man skal altså ikke søge forfra hvert år og den må ikke standses, selv om den nye beregning måske ikke er nået inden for et år. Så fortsætter udbetalingen bare. Hvis du har førtidspension efter den gamle ordning og ikke har BPA (den gamle hjælperordning), kan du ikke få merudgifter. Hvis du er voksen skal du kunne sandsynliggøre, at du har merudgifter for over 500 kr. om måneden, før du kan få dækket dine merudgifter. Kommunen kan ikke forlange dokumentation. En familie der i hjemmet har et barn eller en ung under 18 år med et handicap eller en langvarig sygdom, kan efter servicelovens 41 få dækket de merudgifter, der er en følge af barnets handicap eller sygdom, i form af en merudgiftsydelse. Handicapidræt Du kan få yderligere inspiration til handicapidræt på Team Nord indenfor Dansk Handicap Idræts Forbund Den største handicapidrætsklub i Århus er LAVIA Årh DagTilBuD og FriTiDsaKTiV Hvad er mine muligheder for dagtilbud og Handi-K@ er beliggende i Viby, og er et spændend laves sammen med og for voksne mennesker med fysi eller ring Være-vide-virke er et oplysningsforbund, der bl handicap. Få fl ere oplysninger på Hvis du har lyst til at lave foreningsarbejde, kan du al Se nærmere på 6

7 Tabt arbejdsfortjeneste Hvis du er forælder til barn med handicap kan du søge om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Grundlaget kan være, at barnet har et stort behov for tilsyn, fordi det ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og derfor risikerer at komme til skade eller skade andre. Eller at barnet har et stort behov for pleje og overvågning, fordi det fysisk er svagt eller ofte får sygdomsanfald eller at barnet skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser, eller barnet har nedsat immunforsvar og derfor stor sygdomsrisiko. uddannelse og BesKÆFTigelse Hvad er mine muligheder, når jeg gerne vil have en uddan nelse? Hvis du ønsker at få en uddannelse, men har et handicap, som betyder, at du ikke kan gennemføre uddannelsen på samme vilkår som andre, er der forskellige muligheder. Du kan søge om SU og samtidig søge om et handicaptillæg, hvis du ikke kan tage studiejob. SU-styrelsen tilbyder også specialpædagogisk støtte under uddannelsen. Den kan bestå af: rådgivning og vejledning om funktionsnedsættelsens betydning for gennemførelse af uddannelsen hjælpemidler og instruktion i brug heraf sekretærhjælp og praktisk hjælp særligt undervisningsmateriale kurser for studerende med henblik på kompensation for funktionsnedsættelsen uddannelse og BesKÆFTigelse Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen ud i DHF Århus afdelingen 27 personer er i arbejde 14 personer arbejder på almindelige vilkår 6 har et fl eksjob 4 har job med løntilskud for førtidspensionister 1 er i beskyttet beskæftigelse 1 person yder frivilligt arbejde 1 person har personlig assistance Der er ingen oplysninger der viser, at der er medlemmer under uddannelse. uddannelse 7

8 undervisningstilbud I Århus er der følgende undervisningstilbud for personer med et fysisk handicap: Handi-K@ er beliggende i Viby og er et spændende sted med undervisning, projekter og aktiviteter, som laves sammen med og for voksne mennesker med fysisk funktionsnedsættelse. Læs mere på Egmont Højskolen er en almindelig højskole som ligger i Odder. Skolens elever er både med og uden handicap, og der er mulighed for at have sine egne hjælpere på skolen. Den tilbyder også den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Læs mere på Du kan læse mere om SU-styrelsens tilbud for mennesker med handicap på Der er også mulighed for at du kan søge om revalidering. Et revalideringsforløb har til formål at gøre dig selvforsørgende. Som udgangspunkt er målet, at du skal blive i stand til at kunne arbejde på almindelige vilkår. Et sådant forløb kan bestå i at følge en almindelig uddannelse. Det kan også bestå af kurser og praktik på en virksomhed. Forløbet sammensættes af din sagsbehandler i samarbejde med dig og evt. læge, psykolog m.fl. Hvis du ikke er i stand til at tage en almindelig ungdomsuddannelse, har du ret til en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Det er et treårigt tilbud, som din kommune skal tilbyde. Ungdomsuddannelsen en individuelt tilrettelagt uddannelse, som kan tilbydes indtil man er 25 år. Den kan sammensættes af såvel praktik som undervisning. Hvad er mine muligheder, når jeg gerne vil arbejde? Hvis du har nedsat arbejdsevne er der forskellige muligheder for alligevel at være på arbejdsmarkedet. Hvis din arbejdsevne er nedsat med 1 /2 eller 2 /3 kan du måske få et fleksjob. Din jobkonsulent udarbejder en ressourceprofil for at se, hvor stor din arbejds evne er, og hvilke skånehensyn du måtte have. Den har også betydning for, hvor meget din arbejdsgiver kan få i tilskud. I et fl eksjob er du ansat på normale arbejdsmarkedsvilkår og vil almindeligvis modtage en normal fuldtidsløn inden for det pågældende arbejdsområde, også selv om du af skånehensyn arbejder på nedsat tid. Hvis du er i fl eksjob og har en hvilende pension kan du til enhver tid vælge igen at få din pension. Husk i øvrigt på, at du altid har pligt til at oplyse kommunen om ændringer i dit indtægtsgrundlag. Kunne du som førtidspensionist tænke dig at få et fl eksjob, kan pensionen gøres hvilende. Det betyder at du til enhver tid kan vælge igen at få din pension. TilgÆngeligHeD Når vi taler om tilgængelighed og handic relationen til omgivelserne. Det er utilgæng én handicappet. Lige muligheder for mennesker med handic Tilgængelighed er nødvendigt for deltagels på biblioteket, i kirken, på rejsen osv. DHF og DHF Århus afdeling arbejder for at omgivelser. Både i og ved bygninger, på for Adgangen til transport er også et væsentligt i på færger. Du kan finde mere og vigtig infor Som samfundet har udviklet sig, er tilgæn område, der skal satses på. DHF har udarbejdet en række huskelister, d Se mere på DHF har desuden nedsat et udvalg, der varetager tilgængelighedsområdet. Kontaktperson: formand for Bygge og Trafikpolitisk Udvalg Claus Bjarne Christensen telefon / , cb@dhf-net.d Handi-K@ i Viby har nedsat en projektgrup forholdene for gangbesværede og kørestols og krykker i Århus City, som man kan få ve en mail til adgang@handi-travel-info.dk 8

9 Ønsker du at bibeholde din førtidspension, men vil gerne arbejde nogle timer om ugen kan du få et job med løntilskud. Det er et job, hvor der er lavet særlig aftale om løn- og arbejdsvilkår (tidligere kaldet skånejob). Du vil oppebære førtidspension samt løn. Der er selvfølgelig også mulighed for, at du kan have job på almindelige vilkår. Du skal dog informere din sagsbehandler hvis du modtager pension, idet jobbet skal være foreneligt med det grundlag, hvorpå du har fået pension. Uanset om du har et job med løntilskud eller et job på almindelige vilkår, skal du være opmærksom på, at lønindtægten kan påvirke pensionens størrelse. Pensionsafdelingen kan beregne, hvad en indtægt kan betyde for din pension, boligstøtte mv. Modtager man førtidspension og ikke har en arbejdsevne, man kan udnytte i et job med løntilskud, kan man have beskyttet beskæftigelse. Arbejdet kan foregå i beskyttede værksteder, men det kan også etableres i en virksomhed. Afl ønningen i beskyttet beskæftigelse sker i videst mulig omfang efter indsats og efter en arbejdsvurdering i det enkelte tilfælde. Hvis man er nyuddannet og mangler er hvervserfaring inden for det område som uddannelsen kvalificerer til og der for har svært ved at få et job, kan man få en isbryderordning. Den giver mulighed for job med løntilskud i op til 12 måneder. Det er jobcentret, der bevilger en isbryderordning. Hvilken hjælp kan jeg få, når jeg er i job? Vær opmærksom på, at når du søger et job indenfor det offentlige, kan du benytte dig af din fortrinsadgang. Det betyder, at du har ret til at komme til en ansættelsessamtale. Det betyder også, at ansøgere ved afslag på job har ret til, at jobcentret forhandler med arbejdsgiveren om, hvordan man alligevel kan få jobbet. Du kan få hjælp til hjælpemidler og arbejdsredskaber, som ligger ud over arbejdsgiverens almindelige forpligtelser. Det kan være i form af f.eks. særlige stole, mindre arbejdsmaskiner, værktøj, arbejdstøj samt mindre arbejds pladsindretninger, f.eks. sænkning af gulv, udvidelse af døre, rampe og dørhåndtag eller elektroniske hjælpe programmer. Du søger om hjælpemidlerne gennem din jobkonsulent. Det er vigtigt, at du allerede inden jobstart får søgt de nødvendige hjælpemidler, så de er etableret, når du starter i jobbet. Du har desuden mulighed for at få en personlig assistent, der bistår med at udføre funktioner i jobbet, som du selv er forhindret i på grund af funktionsnedsættelsen. Der er mulighed for at få op til 20 timers assistance om ugen. I særlige tilfælde kan der dog ydes op til 37 timer om ugen. Det er jobcentret, der bevilger hjælpen og refunderer assistentens løn. Befordringsfradrag Endelig skal du være opmærksom på, at når du kører i egen bil (handicapbil er ikke et krav) mellem hjem og arbejde, kan du få et særligt skattefradrag. Befordringsfradraget er et skattemæssigt transportfradrag. Fradraget kan gives til personer, der som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige ud gifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads. Henvendelse om fradraget sker til skatte forvaltningen i bopælskommunen. BesKÆFTigelse 9

10 Bolig Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen ud i DHF Århus afdelingen 36 bor i ejerbolig 29 bor i lejebolig 8 bor i andelsbolig 2 bor i bofællesskab 2 bor beskyttet bolig 1 bor på institution 2 har ikke opgivet boform Fradraget svarer til de faktiske udgifter ved transporten mod dokumentation. Det kan dreje sig om enten udgifter til brændstof, olie, afskrivning på bilen o.lign. eller statens højeste takst for erhvervskørsel pr. faktisk kørt km mellem hjem og arbejdsplads. Du kan fratrække den del af den normale befordringsudgift, der overstiger bund fradraget på 2000 kr. samt den del af de faktiske udgifter der overstiger den normale befordringsudgift. Man kan rekvirere et simpelt udregningsskema på DHF s hovedkontor. Hvis du vil vide mere om arbejde Har du brug for hjælp til arbejde, kan du henvende dig på: Århus Kommunes Jobcenter Værkmestergade 3-5, 8000 Århus C, Tlf.: , jobcenter@aarhus.dk Huset Venture I Århus, og også i andre byer, findes en ganske særlig arbejdsplads, som ser ressourcerne, og ikke begrænsningerne, hos mennesker med en funktionsnedsættelse. Det giver en helt særlig hverdag, når 80 procent af de omkring 90 ansatte er fl eks- og skånejobbere. Mange af husets ansatte kommer med stor erfaring og mange kompetencer fra tidligere job, men de har på grund af sygdom eller ulykke måttet geare lidt ned i arbejdslivet. Du finder mere om Huset Venture på Vidensnetværket Vidensnetværket er et sekretariat bestående af seks medarbejdere, der opsamler viden om job og handicap.det har til formål at medvirke til at aktørerne på beskæftigelsesområdet har den nødvendige viden om, hvordan mennesker med handicap/sygdom kommer tættere på arbejdsmarkedet og i beskæftigelse. De kan bl.a. tilbyde telefonrådgivning, hvor du kan få viden, vejledning, inspiration og sparring, når det handler om handicap og beskæftigelse. Læs mere på Kommunen skal, når brugeren beløb, der svarer til leverandøraf Forbrugsgoder Kommunen yder hjælp til forbr varigt nedsat fysisk eller psykisk f Ved forbrugsgoder forstås produ forbrug med den almindelige bef Et forbrugsgode kan være hush hvidevarer, som betyder, at der k ellers ikke ville være i stand til. stole, telefoner, tv mv., som findes I modsætning til reglerne om hjæ også ejendomsretten til produkte Der gives kun hjælp til førstega overstiger bagatelgrænsen på 50 Hjælpen ydes med 50 % af pr forbrugsgoder eller særlig indr funktionsevne, bliver betalt fuldt u Hvis forbrugsgodet udelukkende nedsatte funktionsevne, betales u 10

11 Bolig Medlemmernes opfattelse af hvad der er en god bolig: Boligen er selvvalgt, passende størrelse, parkering tæt på, handicapegnet, haft indfl ydelse på indretning, stuelejlighed, passer til behov og økonomi, gode adgangsforhold, roligt område, gode naboer, mulighed for fællesskab, god beliggenhed, billig, indrettet til mig, der er hjælp døgnet rundt, kan bruge både køkken og badeværelse, ok i forhold til handicap og fritid/natur, dejligt at være uafhængig af andre, vi kan selv passe huset, boligen er ny, i centrum af byen, har haft den i mange år, har have, ingen trapper, godt kvarter, give mig sociale relationer, har terrasse, fl ere til at vedligeholde, blandt andre unge, giver frihed og fl eksibilitet, egen herre og kan have husdyr, tæt på skole. Hvad er mine muligheder for at få en god bolig? Mange mennesker med fysiske handicap bor i helt almindelige huse og lejligheder, der er tilpasset den enkelte. Disse tilpasninger kaldes boligændringer og du kan søge kommunen om støtte hertil. I Århus Kommune skal du søge din visitator om hjælp til boligændringer. Hvis ikke ens bolig kan gøres egnet, kan man i særlige tilfælde få hjælp til en anden bolig. Afhængig af hvor stor en indkomst og formue du har, kan du få et vist beløb i boligstøtte fra kommunen, Hvis du har et fysisk handicap og er afhængig af ganghjælpemidler eller kørestol i din bolig, kan du søge om ekstra boligstøtte. Hvis du har Borgerstyret Personlig Assistance, altså hjælpere ansat, kan du også søge om ekstra boligstøtte. Boligstøtte skal søges på boligstøttekontoret i Århus Kommune tlf eller på Borgerservice. Ansøgningsskema findes også på På borger.dk kan du selv beregne din boligstøtte. Hvis du ikke kan bo selv, er der forskellige muligheder i Århus Kommune: Bofællesskaber hvor hjælpen er tæt på: Bofællesskabet Mallinglund tlf Bofællesskabet Karetmagertoften tlf Bofællesskabet Pottemagertoften tlf Bofællesskabet Absalonsgade tlf Nordbyvænget tlf Hvis du har brug for meget hjælp i det daglige, er der følgende muligheder: Solbakken Odder (for yngre mennesker) tlf Stefanshjemmet tlf I området er der også 2 regionale tilbud: Bo-, Rehab.- og Aktivitetstilbuddet, Tagdækkervej i Hammel tlf Høskoven i Viby tlf Bolig 11

12 PraKTisK og Personlig HJÆlP Sådan ser det ifølge medlems undersøgelsen ud i DHF Århus afdelingen 23 har ingen praktisk hjælp 8 har hjemmehjælp 7 har ledsagerordning 3 har pædagogisk støtte 2 har hjemmehjælp og BPA 19 har BPA 3 har afl astningsordning 1 har fuld hjælp på institution 10 betaler selv mellem 300 og 2500 kr om måneden til praktisk hjælp PraKTisK og Personlig HJÆlP Hvad er mine muligheder for personlig og praktisk hjælp? Der findes forskellige muligheder for hjælp. Det afhænger af, om man er barn eller voksen med handicap eller pårørende. Det afhænger også af, om man har brug for hjælp til almindelig husholdning, personlig hygiejne, hjælp til at få hverdagen til at fungere, ledsagelse eller afl astning som pårørende. Måske har man brug for fl ere former for hjælp i hjemmet, og her er det vigtigt, at de forskellige sagsbehandlere samarbejder, så du får en hjælp, der er sammenhængende. Aflastningsordning (barnepigeordning) Denne ordning er et tilbud til forældre med et barn med handicap. Formålet er, at forældre og evt. søskende har mulighed for at få tid sammen i en ellers travl hverdag, hvor der kan være stor fokus på barnet med handicap. Der kan være tale om hjælp til barnepige, hvis barnets handicap kræver en barnepige med særlige kvalifikationer. Det kan også være hjælp om natten, så forældrene kan få sovet eller ledsagelse til barnets træning, fritidsaktiviteter mv. Der bevilges et antal timer ud fra familiens behov. Der kan også være behov for at barnet modtager afl astning udenfor hjemmet. Det kan foregå på et af kommunens døgntilbud eller i en afl astningsfamilie, der er godkendt til denne opgave. Du kan få mere at vide på: Aflastningsordningen Holmevej 180, 8270 Højbjerg, e-post: afl astning@aarhus.dk, tlf Aflastning/afløsning af pårørende Hvis man som pårørende hjælper en voksen med handicap i hjemmet har man mulighed for at blive afl astet. Ydelsen gives for at den pårørende fortsat kan hjælpe sin nærmeste, der har vanskeligt ved eller er ude af stand til at klare sig selv. Hjælpen kan bestå af kortere eller længere ophold på f.eks. et plejecenter, træningscenter eller i hjemmet. Hjemmehjælp Hjemmehjælp gives i hjemmet ti udmåles af en visitator, som kom forberedt dig på at beskrive, hva vedtaget kvalitetsstandard, som d vurdering af dit behov for hjælp at benytte kommunens egne hjem mulighed for, at du selv ansætte af kommunen. Er du samlevend forberedt på at kommunen forven opgaver i hjemmet, men vi opfor egenbetaling for hjemmehjælpen Vær opmærksom på at klager ov vedrørende hjemmehjælp.derefte Borgerstyret personlig ass Det der tidligere blev kaldt hjælp du selv ansætter dine hjælpere, et vidtgående handicap og har dagligdagen. Med en BPA ordnin eller overlade ansvaret til en pårø Ledsagerordning For at få en ledsagerordning ska Samtidig skal du have behov for Ledsagelsen kan f.eks. bruges til in fritidsaktiviteter. Du kan maksima Århus Kommune er som udgangs for at du kan søge om selv at væ Ledsagerordningen bevares efte timer. 12

13 Hjemmehjælp Hjemmehjælp gives i hjemmet til almindelig husholdning og personlig pleje. Hjælpen udmåles af en visitator, som kommer på besøg i hjemmet. Her er det vigtigt, at du har forberedt dig på at beskrive, hvad du har brug for hjælp til. Kommunen har en politisk vedtaget kvalitetsstandard, som de bevilger hjælp efter, dog skal der altid foretages en vurdering af dit behov for hjælp ud fra lige netop din situation. Du kan vælge mellem at benytte kommunens egne hjemmehjælpere og en privat udbyder. Der kan også være mulighed for, at du selv ansætter din hjælp. I så fald skal vedkommende godkendes af kommunen. Er du samlevende eller har store hjemmeboende børn, skal du være forberedt på at kommunen forventer, at de er behjælpelige med en stor del af de praktiske opgaver i hjemmet, men vi opfordrer til at du søger alligevel. Der kan evt. være tale om egenbetaling for hjemmehjælpen. Vær opmærksom på at klager over hjemmehjælp først behandles i kommunens Klageråd vedrørende hjemmehjælp.derefter kan der klages videre til Det Sociale Nævn. Borgerstyret personlig assistance (også kaldet BPA) Det der tidligere blev kaldt hjælperordningen kaldes nu BPA. BPA er en ordning, hvor du selv ansætter dine hjælpere, eller er med til det. Denne ordning kræver, at du har et vidtgående handicap og har et omfattende hjælpebehov til stort set de fl este ting i dagligdagen. Med en BPA ordning er der mulighed for, at du selv kan være arbejdsgiver eller overlade ansvaret til en pårørende eller en anden aktør. Ledsagerordning For at få en ledsagerordning skal du have et handicap og være mellem 16 og 65 år. Samtidig skal du have behov for hjælp for at kunne færdes udenfor hjemmet. Ledsagelsen kan f.eks. bruges til indkøb, biografture, besøg hos venner og familie og andre fritidsaktiviteter. Du kan maksimalt få tildelt 15 timers ledsagerhjælp om måneden. Århus Kommune er som udgangspunkt arbejdsgiver for ledsagerne. Der er dog mulighed for at du kan søge om selv at være arbejdsgiver. Ledsagerordningen bevares efter det fyldte 65. år. Det er i øvrigt muligt at opspare timer. Du kan få mere at vide på: Hjælperordningen (rådgivning og formidling af hjælpere og vikarer) Sonnesgade 9, 8000 Århus C, tlf Brugerklubben i Århus LOBPA (nonprofit borgerstyret organisation for arbejdsledere med BPA) Kløverprisvej 10B Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre, tlf PraKTisK og Personlig HJÆlP 13

14 HJÆlPeMiDler Sådan ser det ifølge medlems undersøgelsen ud i DHF Århus afdelingen 62 personer tilkendegiver, at de har de hjælpemidler de har brug for, 17 mangler hjælpemidler 51 har fået de hjælpemidler, som de har søgt om 9 personer har fået en standardvare Bostøtte/hjemmevejleder Hvis du bor i et bofællesskab eller egen bolig og har brug for hjælp til at fungere i din hverdag er der mulighed for at få en bostøtte eller hjemmevejleder. Det er en person som sammen med dig kan være med til at overskue din økonomi, strukturere din hverdag eller skabe netværk. Hvor kan jeg henvende mig? Hvis man har brug for hjælp i hjemmet, er der i Århus Kommune fl ere steder man kan henvende sig, afhængig af hvilken hjælp man søger om. Rådet vil derfor være, at du henvender dig til den sagsbehandler, som du kender i forvejen, og som herefter skal kunne henvise dig til det rette sted. DHF Århus vil også kunne hjælpe dig med at finde vej. HJÆlPeMiDler Hvad er mine muligheder for hjælpemidler? Hvis du på grund af dit handicap har brug for et hjælpemiddel for at lette din dagligdag, kan du søge kommunen om dette. Et hjælpemiddel defineres som et produkt, der alene er fremstillet med henblik på at afhjælpe et specifikt handicap. Hjælpemidler ydes til personer med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med det formål, at de kan leve en så uafhængig og selvstændig tilværelse som muligt. Hjælpemidler ydes som udlån, medmindre der er tale om individuelt tilpassede hjælpemidler. Der er ingen økonomiske betingelser for at få hjælpemidler. Kommunerne kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører, som kommunen har indgået aftale med. Kommunen må dog ikke bestemme, hvilken leverandør der skal levere særligt personlige hjælpemidler, f.eks. proteser, korsetter, stomihjælpemidler mv. Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning, er omfattet af det frie leverandørvalg. Disse betragtes dog som udlån. Bolig Medlemmernes opfattelse af hva Boligen er selvvalgt, passende s tæt på, handicapegnet, haft indfl stuelejlighed, passer til behov og adgangsforhold, roligt område, g mulighed for fællesskab, god bel indrettet til mig, der er hjælp døg bruge både køkken og badevære forhold til handicap og fritid/nat at være uafhængig af andre, vi k passe huset, boligen er ny, i cent har haft den i mange år, har have har terrasse, fl ere til at vedligehol herre og kan have husdyr, tæt på Hvad er mine muligheder f Mange mennesker med fysiske ha tilpasset den enkelte. Disse tilpasn om støtte hertil. I Århus Kommune Hvis ikke ens bolig kan gøres eg bolig. Afhængig af hvor stor en indkom fra kommunen, Hvis du har et fys kørestol i din bolig, kan du søge Assistance, altså hjælpere ansat, Boligstøtte skal søges på boligstø Borgerservice. Ansøgningsskema kan du selv beregne din boligstø 14

15 Kommunen skal, når brugeren vælger en anden leverandør, højst yde hjælp med et beløb, der svarer til leverandøraftalens pris. Forbrugsgoder Kommunen yder hjælp til forbrugsgoder, hvis forbrugsgodet kan kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved forbrugsgoder forstås produkter, som forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Et forbrugsgode kan være husholdningsredskaber, køkkenmaskiner og andre hårde hvidevarer, som betyder, at der kan udføres dagligdags funktioner, som vedkommende ellers ikke ville være i stand til. Der ydes ikke støtte til almindeligt indbo, f.eks. borde, stole, telefoner, tv mv., som findes i de fl este hjem. I modsætning til reglerne om hjælpemidler, skal brugeren selv købe forbrugsgodet og får også ejendomsretten til produktet. Der gives kun hjælp til førstegangsanskaffelse, og kun hvis prisen på forbrugsgodet overstiger bagatelgrænsen på 500 kr. Hjælpen ydes med 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt. Særligt dyre forbrugsgoder eller særlig indretning, som er nødvendig pga. den varigt nedsatte funktionsevne, bliver betalt fuldt ud. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betales udgiften også fuldt ud eller ydes evt. som udlån. Hvis du har brug for et hjælpemiddel eller et forbrugsgode skal du kontakte det relevante visitationskontor: Visitation Nord, Midt og Syd, Søren Frichs Vej 36 G, 8230 Åbyhøj Telefon: (Nord) (Midt) (Syd) Center for Syn og Hjælpemidler (CSH) (den tidligere hjælpemiddelcentral) Telefon: hmc@mag3.aarhus.dk Hjælpemiddelbasen er en database med oplysninger om ca hjælpemidler og omkring 500 forhandlere på det danske marked. BeForDring/HJÆlPeMiDDel 15

16 TilgÆngeligHeD Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen ud i DHF Århus afdelingen 32 personer er tilfredse med tilgæn ge ligheden til for eksempel byg ninger, butikker og offentlige trans portmuligheder 39 angiver på forskellig måde, hvor for de ikke er tilfredse med tilgængeligheden BeForDring Hvilke muligheder har jeg for befordring? Handicapkørsel Mennesker med fysiske handicap, der ikke kan tage offentlige transport, kan efter ansøgning gennem kommunen bevilges handicapkørsel. Alle kan få 104 enkeltture om året, medlemmer i Århus Kommune kan dog få op til 200 enkeltture, hvis ikke du er bevilliget handicapbil. Se nærmere på under specialkørsel. Handicapbil Mennesker med fysiske handicap, der ikke kan tage den offentlige transport kan efter ansøgning gennem deres kommune bevilges støtte til køb af bil, hvis der er et kørselsbehov, der ikke kan dækkes på anden vis, f.eks. gennem handicapkørsel. Der er også mulighed for at få hjælp til at tage kørekort. Hvis ikke man selv kan køre bilen, skal man have bevilget BPA, så hjælperen kan køre bilen. Har man ikke BPA kan et familiemedlem køre bilen. Her skal det være sandsynliggjort, at pågældende kan være til rådighed, når der er behov for bilkørsel. Ansøgning om handicapbil skal ske gennem en kommunal visitator. Du kan søge kommunen om hjælp til reparation af særlig indretning, altså de særlige hjælpemidler du har i din bil. Du skal henvende dig til bestillerkontoret tlf hjulede crossere eller el-scootere Pr. 1. oktober 2008 afgjorde Ankestyrelsen at disse el-køretøjer er forbrugsgoder, hvilket vil sige, at kommunen kan kræve, at den enkelte borger selv betaler op til 50 % af køretøjet. Du skal dog sikre dig, at kommunen foretager en individuel vurdering. Dansk Handicap Forbund centralt arbejder på at få denne afgørelse lavet om. Nye tiltag DHF Århus afdelingen nedsætter marts 2009 en gruppe, der har til formål at skabe dialog med Midttrafik om bedre muligheder for at alle uanset fysisk funktionsnedsættelse kan tage bybusser i Århus. Se mere i lokalbladet og på hjemmesiden Ønsker du at bibeholde din førtids nogle timer om ugen kan du få e er et job, hvor der er lavet særlig a (tidligere kaldet skånejob). Du samt løn. Der er selvfølgelig også mulighe almindelige vilkår. Du skal dog hvis du modtager pension, idet jo det grundlag, hvorpå du har fåe Uanset om du har et job med løntil vilkår, skal du være opmærkso påvirke pensionens størrelse. Pen hvad en indtægt kan betyde for d Modtager man førtidspension og kan udnytte i et job med løntilsku beskæftigelse. Arbejdet kan f men det kan også etableres i e beskyttet beskæftigelse sker i vid og efter en arbejdsvurdering i de Hvis man er nyuddannet og ma for det område som uddannelsen svært ved at få et job, kan man få giver mulighed for job med lønti er jobcentret, der bevilger en isb Hvilken hjælp kan jeg få, Vær opmærksom på, at når du sø lige, kan du benytte dig af din fo Det betyder, at du har ret til at kom 16

17 TilgÆngeligHeD Når vi taler om tilgængelighed og handicap, er det vigtigt at huske på, at et handicap opstår i relationen til omgivelserne. Det er utilgængelige bygninger og utilgængelig information, som gør én handicappet. Lige muligheder for mennesker med handicap handler om at gøre samfundet tilgængeligt for alle. Tilgængelighed er nødvendigt for deltagelse på lige vilkår på arbejdsmarkedet, som forbruger, på biblioteket, i kirken, på rejsen osv. DHF og DHF Århus afdeling arbejder for at skaffe lige muligheder for alle til at færdes i vores fysiske omgivelser. Både i og ved bygninger, på fortove, pladser, parker, veje og gader, i naturområder m.v. Adgangen til transport er også et væsentligt indsatsområde. Alle skal kunne færdes i busser, tog, fl y og på færger. Du kan finde mere og vigtig information på DHF s hjemmeside Som samfundet har udviklet sig, er tilgængelighed til it- og Kommunikationsteknologi et andet område, der skal satses på. DHF har udarbejdet en række huskelister, der vedrører tilgængeligheden. Se mere på DHF har desuden nedsat et udvalg, der varetager tilgængelighedsområdet. Kontaktperson: formand for Bygge og Trafikpolitisk Udvalg Claus Bjarne Christensen telefon / , cb@dhf-net.d Handi-K@ i Viby har nedsat en projektgruppe, der har til opgave at være medvirkende til at forbedre forholdene for gangbesværede og kørestolsbrugere i Århus. Gruppen har udgivet en guide På hjul og krykker i Århus City, som man kan få ved henvendelse på telefon eller ved at sende en mail til adgang@handi-travel-info.dk 17 TilgÆngeligHeD Her er nogle tilkendegivelser fra medlemsundersøgelsen: Besværlige eller umulige adgangsforhold til for eksempel speciallæger Busser og enkelte butikker er besværlige Rådhus, tog og taxi giver problemer Den offentlige transport har ringe kørestolstilgængelighed, forskellige indstigningshøjder er et problem Alt for få handicapparkeringspladser, også ved Skejby Sygehus Andre steder: Hovedbiblioteket, Posthuset ved Bruuns Galleri, biograferne Ved mange kryds mangler der opkørsel til fortov Hvis du har brug for information om tilgængelighed til restauranter, hoteller, forretninger og lignende steder, finder du information og databaser på: RYK God adgang Handi-Travel-Info TilgÆngeligHeD

18 FYsioTeraPi, MoTion og HanDiCaPiDrÆT Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen ud i DHF Århus afdelingen 56 går til fysioterapi 39 går til anden fysisk aktivitet end fysioterapi 36 går ikke til anden fysisk aktivitet end fysioterapi MoTion, FYsioTeraPi og HanDiCaPiDrÆT Ideer til motion og træning fra undersøgelsen: Varmtvandstræning i Marselisborgcentret, svømning i Lyseng,styrketræning, kørestolsrugby, cykler, ridning, gymnastik i gymnastikforeningen, sekvenstræning i Frichsparken, vinterbadning på Den Permanente, PTU s varmtvandsmotion 1 gang om ugen, Jeg bruger daglig Stefanshjemmet, hvor der er et øvelokale med maskiner til fysisk aktivitet, dømmer fodboldkampe, ridning på Egemose og varmtvandsbassin i Auning, svømning i Møllestien, kørestolsrugby i Viborg, holdtræning og svømning hos PTU, mange og lange ture i naturen, boccia på Tovshøjskolen, kørestolsbasket, træner gratis i lokalcentrets motionslokale, varmtvandsgymnastik Hinnerupbadet, handicapridning Lyngå, har islandsk hest og rider, norsk sekvenstræning i fysioterapi, svømning på Ingerslev og Odder svømmehal, jeg træner hjemme, Mensendieck-gymnastik, bowling, ridning på Samsø, LAVIA Århus kørestolsbasketball, aktiviteter gennem børne- og ungecenteret, Wii Fit balanceplade i min egen stue. Hvad er mine muligheder? Vederlagsfri fysioterapi, ridefysioterapi og varmtvandsfysioterapi Mennesker med fysiske handicap der ikke kan klare sig i eget hjem i 24 timer uden hjælpemidler eller hjælp fra andre (f.eks. ægtefælle) er omfattet af målgruppen, som kan få vederlagsfri fysioterapi individuel og holdtræning. Det samme gælder ridefysioterapi og varmtvandsfysioterapi. Man skal have en henvisning fra egen læge. SundhedsCenter Århus Alle borgere i Århus Kommune kan gratis få gode råd om motion og bruge sundhedscenteret i Jægergårdsgade, 97, 1. og 2. sal, 8000 Århus C. På bagsiden af bygningen (ved Bruuns Galleri) findes en elevator, som kan benyttes af gangbesværede og kørestolsbrugere. Tlf sundhedscenter@mag3.aarhus.dk Mange mennesker med fysiske handicap bruger almindelige tilbud om idræt og motion i idrætsklubber og motionscentre. Tabt arbejdsfortjen Hvis du er forælder til b tabt arbejdsfortjeneste. tilsyn, fordi det ikke ka risikerer at komme til sk for pleje og overvågnin eller at barnet skal barnet har nedsat imm uddannels Hvad er mine mul uddan nelse? Hvis du ønsker at få e du ikke kan gennemfø forskellige muligheder. Du kan søge om SU kan tage studiejob. SU uddannelsen. Den kan rådgivning og vejle betydning for genn hjælpemidler og in sekretærhjælp og p særligt undervisnin kurser for studeren kompensation for f 18

19 Handicapidræt Du kan få yderligere inspiration til handicapidræt på eller ved at ringe til tlf Team Nord indenfor Dansk Handicap Idræts Forbund. Den største handicapidrætsklub i Århus er LAVIA Århus. Se mere på DagTilBuD og FriTiDsaKTiViTeTer Hvad er mine muligheder for dagtilbud og fritidsaktiviteter? Handi-K@ er beliggende i Viby, og er et spændende sted med undervisning, projekter og aktiviteter, som laves sammen med og for voksne mennesker med fysisk funktionsnedsættelse. Læs mere på eller ring Være-vide-virke er et oplysningsforbund, der bl.a. laver kurser og arrangementer for mennesker med handicap. Få fl ere oplysninger på eller på tlf Hvis du har lyst til at lave foreningsarbejde, kan du altid henvende dig til bestyrelsen i DHF Århus afdelingen. Se nærmere på 19 DagTilBuD og FriTiDsaKTiViTeTer Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen ud i DHF Århus afdelingen 31 bruger almindelige tilbud, der ikke er specielt tilrettelagt for mennesker med handicap 13 personer udnytter tilbud fra VUC eller folkeoplysningsforbund, der har hensyntagende undervisning 10 bruger kommunale eller regionale tilbud, der retter sig mod mennesker med handicap 27 deltager i foreningsarbejde Her er i oplistet form hvad der i øvrigt efterspørges af vores medlemmer: telebusture rækker ikke til mine aktiviteter i fritiden de er for dyre, når man ikke får merudgifter idræt for aldersgruppen + 30 skovstier med god tilgængelighed aktivitetssted for folk med fysiske handicap, et sted hvor kreativiteten kan udfoldes udvikling af handicapidrætten MoTion/FriTiD

20 sagsbehandling og retssikkerhed Sådan ser det ifølge medlemsundersøgelsen ud i DHF Århus afdelingen 46 er tilfredse med samarbejdet med deres sagsbehandler. Denne tilfredshed synes at hænge sammen med, at man kun har lidt kontakt med sagsbehandleren, og at man så vidt muligt klarer sig selv 29 er ikke tilfredse med samarbejdet med deres sagsbehandler 33 er tilfredse med den kommunale sagsbehandling og 26 er ikke tilfredse 21 er tilfredse med sagsbehandlingstiden og 36 er ikke tilfredse 51 har et godt samarbejde med deres visitator, 18 har her ikke et godt samarbejde 38 er tilfredse med visitatorens sagsbehandlingstid, hvor 21 er utilfredse sagsbehandling og retssikkerhed Hvad er mine muligheder og rettigheder? Du skal vide, at sagsbehandlere, visitatorer og andre ansatte i kommunen skal overholde visse spilleregler, når de behandler din sag. Efterlever de ikke disse regler, kan du som borger klage over sagsbehandlingen. Du må også meget gerne orientere DHF Århus afdelingen, hvis du oplever fejl og mangler i sagsbehandlingen. Selve afgørelsen af en sag kan du anke til anden instans. Du bør kende til spillereglerne, når du har en sag kørende hos Århus Kommune. Du kan evt. rekvirere en pjece, som hedder Kend Spillereglerne hos DHF Århus/Randers. Når du søger om hjælp Der er ingen regler for, hvordan man søger kommunen om hjælp. Kommunen skal altid sagsbehandle en sag, når der er tale om en ansøgning. Kommunen skal også sørge for at sende ansøgningen det rigtige sted hen. Også selv om du i første omgang har stilet den til en forkert afdeling. Du skal ikke kende paragrafferne, og er der givet afslag efter én paragraf, så skal kommunen undersøge om, man kan få hjælp efter en anden paragraf. For din egen skyld er det dog vigtigt, at du begrunder din ansøgning og grundigt beskriver dine behov og din situation. Ofte kender sagsbehandleren ikke til dit handicap eller lige netop din situation. Du har ret til at få en samtale med den sagsbehandler, der skal behandle din sag. Det er også vigtigt, at du aldrig afholder en udgift selv, inden du ansøger. Så vil du få afslag. DHF Århus afdelingen anbefaler også, at du laver en skriftl ig ansøgning, tager kopier af alt, noterer alle aktiviteter i sagen: Hvem har du talt med, hvornår osv. Så står du selv stærkest. Sagsoplysninger, samtykke og partshøring Det er udtrykkeligt i loven bestemt, at det er kommunen, der har ansvaret for at indhente alle nødvendige oplysninger, for at din sag kan blive korrekt afgjort. Du skal naturligvis give de oplysninger, du er i besiddelse af og fortælle, hvor kommunen kan indhente manglende oplysninger. Det kan både dreje sig om offentlige og private instanser. Du skal være opmærksom på, at kommunen kun må indhente oplysninger, hvis du har givet dit samtykke. Hvis du nægter at give samtykke, kan du risikere at din sag ikke bliver belyst tilstrækkeligt. Som part i sagen skal du altid høres inden der træffes en afgørelse. Denne høring skal selvfølgelig foregå på en måde, så du har mulighed for at blive hørt på dine præmisser. Taler du f.eks. gennem en hjælper skal sagsbehandleren sikre, at der er den nødvendige tid til samtalen. Kan andre repræsentere mig? Du kan godt lade dig repræsentere af andre, som du har givet dit samtykke til. En partsrepræsentant fører så din sag, eller en del af sagen, ligesom f.eks. en advokat. Hvis det er nødvendigt for sagen, kan kommunen dog forlange at du medvirker. En partsrepræsentant kan f.eks. være en pårørende, en god ven, en fagforening eller en handicaporganisation. Vi vurderer, et omfattend Vi har heller lesskaber. H tillægsunder besyv med. ØKono HanDiCa Hvad er m hvis jeg se Ny førtids Hvis du er o hvis du pga. eller i fl eksjo Den gamle Hvis du har den gamle eller højeste er det fordi med løntilsku kan arbejde førtidspensio Hvis du har m men ønsker a samtidig få til 20