Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til skoleområdet
|
|
- Bodil Lassen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til skoleområdet I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated Children s System i arbejdet med udsatte børn og unge. Når de gennemfører en socialfaglig undersøgelse af barnets/den unges situation, planlægger og følger op på iværksatte indsatser, tager de udgangspunkt i ICS-trekanten: ICS-trekanten illustrerer tre livsområder i barnets/den unges liv: Barnets udviklingsmæssige behov Forældrekompetencer Familieforhold familie og omgivelser Indenfor hvert livsområde er der uddybende overskrifter. Trekanten understøtter på denne måde et fælles begrebsapparat i samarbejdet mellem kommunens sagsbehandlere, familien og de medarbejdere, der til dagligt arbejder med børn og unge. Som et redskab i dette samarbejde er der udviklet en blanket, som du kan bruge, når du skal give en statusudtalelse om et barns/en ungs situation til kommunens sagsbehandler. ICS 130 Side 1 af 8
2 ICS-blanketten til statusudtalelser hjælper til en systematisk og nuanceret beskrivelse af barnets situation, ved at der spørges uddybende til din viden om barnets udviklingsmæssige behov. Der spørges også til barnets omgivelser mht. forældrekompetencer og familiens forhold. Normalt vil sagsbehandlerne indhente disse oplysninger i dialogen med familien selv, så du skal kun besvare disse, hvis du har gjort særlige observationer. Se evt. pjecen Udsatte børn og unge et fælles ansvar på for en nærmere beskrivelse af ICS. I udfyldelse af blanketten vil du som fagperson kunne bidrage med forskellige typer informationer i de forskellige svarfelter: Du har en faglig kompetence, som gør det muligt at give en faglig beskrivelse (fx kan sundhedsplejersken bemærke, at barnets motorik ikke er alderssvarende) Du kan have en tæt/daglig kontakt til barnet, som gør det muligt at bidrage med viden, som kan nuancere billedet af barnets samlede situation. De felter, hvor du hverken har faglig eller konkret viden, undlader du at udfylde. Hvad skal man skrive i en statusudtalelse? Giv et billede af barnets situation fra din faglige vinkel Udfyld kun felter, hvor du har faglig eller konkret viden Vægt beskrivelserne, så de afspejler barnets samlede situation Beskriv ressourcer, ikke kun problemer Ved problemer, beskriv hvor længe de har stået på, og hvad der indtil nu er gjort for at løse dem Gør informationskilder tydelige, fx ved at skrive: mor siger Beskriv varighed og hyppighed konkret i stedet for ord som ofte eller nogle gange Undgå indforståede fagtermer brug almindelig dansk, som kan forstås både af familien og andre faggrupper De indledende punkter (pkt. 1-2) Statusudtalelse vedrørende I pkt. 1 udfyldes barnets/den unges navn og personnummer, samt hvor lang tid man har haft kontakt med barnet. Hvis man har viden om barnets situation før kontakten, har man mulighed for at beskrive dette. Oplysninger om udfylder og kontaktoplysninger Under pkt. 2 skal man skrive navnet på institutionen/tilbudet/funktionen. Der er mulighed for både at skrive navnet på vedkommende, der har udfyldt ICS 130 Side 2 af 8
3 blanketten og en kontaktperson. Det kan fx være en lærer, der har udfyldt statusudtalelsen, mens skolelederen er kontaktperson. Hvis kontaktpersonen er den samme som udfylder, behøver man ikke at udfylde begge. Hvis der er andre der har bidraget med oplysninger til statusudtalelsen, fx en anden lærer, noteres det nederst i punktet. Dato for statusudtalelsen skal også udfyldes. Hvis statusudtalelsen er udfyldt over en periode, så skrives den sidste dato, hvor udfylderen har set på den. Barnets/den unges udviklingsmæssige behov (pkt. 3-8) Vejledningen nedenfor er tænkt som en hjælp til at forstå overskrifterne i ICS trekanten og de tre livsområder og ikke som et manuskript til udfyldelse af blanketten. Stikordene er især tiltænkt nye medarbejdere eller medarbejdere, der ikke tidligere har udarbejdet ICS statusudtalelser. Blanketten skal ikke erstatte den faglige tilgang, som forskellige fagpersoner arbejder efter, men leverer en struktur, som skal sikre større overensstemmelse mellem forskellige faglige forståelsesrammer. Du udfylder den samme blanket, hvad enten der er tale om et ufødt barn, et spædbarn, vuggestuebarn, børnehavebarn, skolebarn eller en ung. Derfor vil alle hjælpespørgsmål og felter ikke være lige relevante for det konkrete barn/den unge. Hvilke spørgsmål der er relevante for det enkelte barn, beror på din konkrete faglige vurdering. Sundhedsforhold (pkt. 3) Generel sundhedstilstand Barnets nuværende sundhed, herunder faktorer som påvirker barnets/den unges sundhedstilstand, sundhedsrisici, råd og vejledning herunder fx: Hyppigt fravær pga af sygdom Funktionsnedsættelse, kroniske sygdomme og/eller diagnoser Søvn og hvile (Møder eleven udhvilet i skole?) Kost og ernæring (får eleven morgenmad, madpakke, skolemad) Hvordan understøtter skolen motion og fysisk aktivitet? Sundhedsrisici (fx tilskadekomst, misbrug, overgreb, risikoadfærd i forhold til egen seksualitet) Fysisk udvikling Barnets/den unges fysiske udvikling i forhold til alder. Vil normalt ikke være relevant for faggruppen, men udfyldes hvis det skønnes relevant. ICS 130 Side 3 af 8
4 Skoleforhold og læring (pkt. 4) Forståelse, argumentation og problemløsning Barnets/den unges evne til at forstå og overskue information, argumentere og løse problemer, herunder fx: Undersøgelse og udforskning af sanser, bevægelse, former, rum m.v. Forståelse af sammenhænge og omverden Udvikling af kreativitet samt evne og lyst til at udforske og afprøve Funktionsnedsættelses eller specielle behovs indvirkning Identificering af specielle indlæringsmæssige behov (evt. inddragelse af PPR) Sprog og kommunikation Barnets/den unges evne til at kommunikere effektivt, tillidsfuldt og hensigtsmæssigt, sproglige vilkår og kompetencer herunder fx: Foretrukken kommunikationsform Beherskelse af modersmål Alderssvarende udvikling af sprog og tale Evne til at forbinde lyd og bogstaver Kommunikation i forskellige situationer? (fx kropssprog, sprogbrug) Evne til at få opmærksomhed og skabe positiv kontakt Alderssvarende evne og lyst til at udtrykke sig Alderssvarende evne og lyst til at lytte til det andre har at sige Funktionsnedsættelses eller specielle behovs indvirkning Deltagelse i dagtilbud, uddannelse og beskæftigelse Barnets/den unges adgang til og deltagelse i daginstitution, uddannelse/arbejde og evt. årsager til manglende deltagelse, fx: Er glad for at gå i skole Har en god kontakt til mindst en af lærerne/børnehaveklasselederne Tilstedeværelse, fravær og evt. bortvisning (beskriv gerne omfang, årsager til fravær, samt hvor længe det har stået på) Indflydelse af tidligere fravær på nuværende situation og behov Adgang til uddannelsesmæssige ressourcer (fx lektiehjælp, ordbøger, computer og samt tid og ro til lektielæsning) Frafald fra skole eller uddannelse og evt. støtte til genoptagelse af uddannelse ICS 130 Side 4 af 8
5 Færdigheder, udvikling og fremskridt Barnets/den unges lærings- og skolemæssige færdigheder, udvikling og fremskridt, herunder fx: Leg på alderssvarende niveau Alderssvarende udvikling af kognitive funktioner Fremskridt i faglige færdigheder, evt. testresultater sammenlignet med tidligere præstationer eller nationalt niveau for aldersgruppen Beskriv eller vedlæg evt. elevplan Basale færdigheder at læse, skrive og tale dansk, samt matematik på alderssvarende niveau Læringsmæssige færdigheder evnen til at lære, arbejde sammen med andre og udføre opgaver Særlige færdigheder idræt, billedkunst, sløjd, m.v. Beskriv eventuelle særlige behov for støtte/ specialundervisning (antal timer ugentligt, i hvilke fag samt hvad den består i). Beskriv også hvis der tidligere er givet støtte eller hvis barnet/den unge ikke får den støtte/specialundervisning som barnet/den unge har behov for Funktionsnedsættelses eller specielle behovs indvirkning på barnets/den unges adgang til undervisning og hvilken støtte der gives Særlige hensyn der skal tages til barnet/den unge Ambitioner Barnets/den unges ambitioner samt tillid til og syn på fremskridt; Barnets/den unges motivation og vedholdenhed, herunder fx: Ambitionsniveau i forhold til færdighedsniveau Barnets/den unges tillid til og syn på fremskridt Motivation og vedholdenhed i forhold til alder Fritidsforhold og venskaber (pkt. 5) Deltagelse Barnets/den unges adgang til og deltagelse i aktiviteter i fritiden, herunder fx: Planlagte lege og aktiviteter for børnene (fx lejrskole, klassefester m.v.) Deltager i organiserede fritidsinteresser (badminton, fodbold o.l.) Andre fritidsinteresser (fx tegne, samle på noget, spil, læsning af bøger o.l.) Beskriv støtte uden for skole, som har betydning for ophold i skole Computer, playstation mv. alene og sammen med andre Går i SFO/fritidshjem/klub ICS 130 Side 5 af 8
6 Venskaber og relationer Barnets/den unges sociale relationer til andre børn og unge, samt andre vigtige personer i netværket, herunder fx: Evne til at etablere og fastholde venskaber Leger alderssvarende alene og sammen med andre børn Gruppetilhørsforhold Mobning og isolation Konflikter med andre børn Tilbringer fritid alene eller sammen med andre Er sammen med kammerater og tager dem med hjem Udvikling og adfærd (pkt. 6) Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling Barnets/den unges følelsesmæssige udvikling og hvordan denne påvirker barnets/den unges adfærd, herunder fx: Kan fortælle hvad der ligger hende/ham på sinde og kan drøfte bekymringer, skuffelser og irritationsmomenter med en fortrolig voksen Adfærd i form af sindsstemning, temperament, humør, udbrud samt graden af selvkontrol i forhold til alder Hvordan understøtter skolen barnets udvikling? (beskriv også hvis skolen ikke er i stand til at understøtte barnets udvikling) Løber væk hjemmefra Tidligt seksuelt aktiv i forhold til jævnaldrende Uro, angst eller psykiske vanskeligheder Selvskadende adfærd Kriminel adfærd Voldelige, fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb Funktionsnedsættelses, diagnoses eller specielle behovs indvirkning på adfærd Identitet Barnets/den unges voksende opfattelse af et selv, dvs. som et selvstændigt og værdifuldt individ, herunder fx: Selvfølelse, selvopfattelse og selvtillid Kan forsvare sig selv og sætte grænser i forhold til andre Følelsen af at være god til noget og kunne tage imod ros Tilhørsforhold til familie og kammerater Viden om og opfattelse af ophav, hvad angår familie, slægt og evt. hjemland, sprog, kultur og religion Oplevelser med diskrimination pga. race, religion, alder, køn, seksualitet eller handicap ICS 130 Side 6 af 8
7 Alderssvarende indsigt i funktionsnedsættelse, diagnose eller særlige behov Hvis barnet/den unge er eller har været anbragt, er det vigtigt at se på, om barnet/den unge kender årsagen til sin anbringelse og hvordan barnet/den unge forklarer det til andre Social fremtræden Hvordan barnets/den unge opfattes af omverdenen og barnets/den unges indsigt i, hvordan omverdenen opfatter barnet/den unge, herunder fx: Forståelsen af hvordan barnet/den unge opfattes af andre mennesker Omverdenens syn på barnets/den unges adfærd og eventuelle handicap Udseende (renlighed, påklædning) Alderssvarende evne til at gøre sig forståelig, tilpasse sig og aflæse sociale koder Sprog og adfærd er som regel socialt acceptabel Alderssvarende evne til at udtrykke sin opfattelse og vilje i relation til voksne og kammerater Kommunikation om funktionsnedsættelse, diagnose eller særlige behov Selvstændighed Barnets/den unges evner og færdigheder i forhold til selvstændighed og uafhængighed til forældre og andre voksne samt praktiske formåen i dagligdagen, herunder fx: Færdigheder i forhold til uafhængighed til forældre og andre voksne svarende til alderen (fx vaske sig, børste tænder, rede hår o.l.) Evne til at tage vare på sig selv, aflæse farer og risikofyldte situationer Viden om hvor man kan henvende sig for at få hjælp, hvis der opstår problemer Alderssvarende evne til at give udtryk for egne behov, foretage valg og være bevidst om andre og deres behov. Familieforhold familierelationer (pkt. 7) Den nære familie Barnets/den unges mulighed for at opbygge og opretholde stabile og varme relationer til familie og netværk. Kommunen vil ofte hente disse oplysninger fra familien selv og du skal kun udfylde feltet, hvis du har gjort særlige observationer. Det kan fx være: Er primært sammen med storebror fra 6. klasse i frikvartererne ICS 130 Side 7 af 8
8 Din faglige vurdering (pkt. 8) Med udgangspunkt i din faglighed gives en vurdering af barnets behov indenfor dit fagområde. Beskriv både de behov, som jeres institution/tilbud/funktion kan imødekomme eller allerede imødekommer, samt de behov, som du vurderer, jeres institution/tilbud/funktion ikke kan rumme. Det er vigtigt, at din faglige vurdering er underbygget af din beskrivelse i resten af statusudtalelsen, da statusudtalelsen skal fungere som dokumentation i sagsbehandlingen. Derfor skal vurderingen afdække barnets behov inden for dit fagområde, men skal ikke indeholde forslag til, hvad der kan gøres ved problemet. Iagttagelser af barnets/den unges omgivelser (pkt. 9 & 10) Forældrekompetencer (pkt. 9) Her har du mulighed for at notere eventuelle bemærkninger om forældrekompetencer. Kommunen vil ofte hente disse oplysninger fra familien selv og du skal kun udfylde feltet, hvis du har gjort særlige observationer. Det kan fx være observationer ift: Forældrene møder op til forældremøder og konsultationer Forældrene er begge ordblinde og har svært ved at hjælpe med dansklektier Voksen støtte og interesse for barnets/den unges udvikling, skole og læring Familieforhold familie og omgivelser (pkt. 10) Her har du mulighed for at notere eventuelle bemærkninger om familien, dens netværk og betingelser (fx bolig, beskæftigelse, økonomi og lokalsamfund). Kommunen vil ofte hente disse oplysninger fra familien selv og du skal kun udfylde feltet, hvis du har gjort særlige observationer. Det kan fx være observationer ift: Barnets far er for nyligt flyttet langt væk fra skolen og barnet møder hver gang for sent efter weekend hos far Barnet er tæt knyttet til klassekammerat og dennes familie, hvor barnet opholder sig 1-2 dage om ugen ICS 130 Side 8 af 8
BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger
BILAG 9d Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9 D VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE PÆDAGO- GISK PERSONALE I FRITIDSORDNINGER I din kommune
Læs mereDe nye Aldersopdelte Fokusområder
SOCIALSTYRELSEN De nye Aldersopdelte Fokusområder ICS Indholdsfortegnelse DET UFØDTE BARN... 3 BARNET I 0-11-MÅNEDERS-ALDEREN... 8 DE 1-2-ÅRIGE... 19 DE 3-5-ÅRIGE... 31 DE 6-9-ÅRIGE... 44 DE 10-14-ÅRIGE...
Læs mereNÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning
NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret 1 Indhold Forord 4 Tegn på at et barn eller en
Læs mereUdsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere
Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING FAGLIG ETIK 4 BEHANDLING AF FORTROLIGE PRIVATE OPLYSNINGER 4 INFORMER DIN LEDER 5 BEKYMRINGSSIGNALER HOS BØRN OG UNGE
Læs mere- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark
- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark De usynlige børn - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark 4 Indholdsfortegnelse KÆRE LÆSER KAPITEL 1 NYT LAND, NYT SPROG, NY
Læs mereDialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt
Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereAt klare sig selv, men ikke alene.
PLATANGÅRDENS UNGDOMSCENTER At klare sig selv, men ikke alene. Evaluering af Platangårdens Støtteboliger Udarbejdet af Uwe Schmacke 2012 P R Æ S T E G Å R D S V E J 8, 4 7 6 0 V O R D I N G B O R G Indholdsfortegnelse
Læs mereDet har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt
Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser
Læs mereLars V. Kristiansen PS10312 Michael B. T. Lath PS10304 Sofus A. R. Rommerdahl PS10324 9/1-2014
1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1 Problembeskrivelse... 4 1.2 Afgrænsning... 6 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Undersøgelsesspørgsmål... 6 2.0 Metode... 7 2.1 Videnskabsteori... 7 2.2 Valg
Læs mereSådan gør vi på Hillerødsholmskolen
Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,
Læs mereRETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER
RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER KOLOFON RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER Retningslinjerne er udarbejdet
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne
Læs mereBørne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013
Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013 FORORD Aalborg Kommune vil i hele sin virksomhed arbejde for at give alle børn og unge lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige
Læs mereINSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL
INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL DU KAN GØRE EN FORSKEL Som frivillig lektiehjælper i Dansk Flygtningehjælps Frivillignet kan du være med til at gøre
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereOvergange mellem tilbud
Juli 2014 Overgange mellem tilbud Lyngby Taarbæk Kommune Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjerne vil blive redigeret i skoleåret 2014/2015 i forhold til den nye skolereform Bindende retningslinjer
Læs mereHvordan fremmer jeg mit barns sproglige udvikling?
Hvordan fremmer jeg mit barns sproglige udvikling? - vejledning til tosprogede forældre Indhold Side Kære forældre 2 Flersprogethed som nøgle til verden barnemad? 3 Hvordan kan vi stimulere vores barn
Læs mereADD - Den stille ADHD
ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har
Læs mereInddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger
Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens
Læs mereHÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM
HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk
Læs mereGør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre
Læs mereBARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP
BØRN OG UNGE MED HANDICAP GUIDE TIL HJÆLP OG STØTTE FORÆLDRE TIL ET BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP INDHOLD Forord... 3 HVEM KAN HJÆLPE JER? Kommunen... 5 Familievejlederordningen... 5 Kommunens
Læs mereTRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN
VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE
Læs mereSamlede praktikøvelser
Samlede praktikøvelser ud fra praktikmål for social- og sundhedshjælpere Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens
Læs mereVejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt råd og vejledning til plejefamilier
Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt råd og vejledning til plejefamilier Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt
Læs mereVejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig
Læs mereTidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud
Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer
Læs mereSikrede institutioner for børn og unge. - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis
Sikrede institutioner for børn og unge - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis 6 korte om de sikrede institutioner Høj behandlingskvalitet De sikrede institutioner har modtaget tre puljer af Regeringen
Læs mere