Hvordan fremmer jeg mit barns sproglige udvikling?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan fremmer jeg mit barns sproglige udvikling?"

Transkript

1 Hvordan fremmer jeg mit barns sproglige udvikling? - vejledning til tosprogede forældre Indhold Side Kære forældre 2 Flersprogethed som nøgle til verden barnemad? 3 Hvordan kan vi stimulere vores barn i sproglig henseende? Forældres spørgsmål 4 Opdragelse til tosprogethed en bevidst beslutning? 7 Fremme af sproget i børnehaven 10 Fremme af sproget i skolen 11 Kurser i tysk for forældre 12

2 Kære forældre! De fleste børn konfronteres i dag med flere end ét sprog. Det kan være sprog, der tales i hjemmet, i deres omgivelser eller i medierne. Senere bliver disse sprog også interessante med henblik på deres arbejde. Flere og flere forældre ønsker derfor, at deres børn tidligst muligt lærer et andet sprog. Indskrivning i en tysk børnehave og derefter i en tysk skole giver en fremragende mulighed for allerede i en ung alder at lære et andet sprog (tysk henholdsvis dansk). De tyske børnehaver og skoler drives af det tyske mindretal. De er organiseret under Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig (DSSV). Målet er at bevare tysk sprog og kultur i grænselandet. En kvalificeret uddannelse i Danmark kræver dog også at det danske sprog beherskes på et højt niveau. Disse to hovedpunkter er afgørende for sprogkonceptet i DSSVs institutioner. Husk: I børnehavealderen lærer dit barn meget let et andet sprog Du taler dansk eller sønderjysk derhjemme? Gennem leg og børnehavens mange impulser tilegner dit barn sig hurtigt og naturligt det tyske sprog. På den måde bliver dit barn stimuleret mht. både udvikling og sproglig kompetence. Du taler tysk derhjemme? Så taler dit barn allerede institutionernes sprog. Det er nu vigtigt at lære landets sprog for at kunne komme i kontakt med omgivelserne og for at være tilstrækkeligt forberedt på skolens danskundervisning. Måske føler du som forælder til et tosproget barn en vis usikkerhed mht., hvordan dit barn klarer to sprog og hvordan du kan hjælpe. Denne lille vejledning indeholder informationer om, hvordan du i hverdagen kan fremme dit barns sproglige udvikling. 2

3 Flersprogethed som nøglen til verden barnemad? Ca. 70% af verdens befolkning benytter sig dagligt af mere end ét sprog, og mere end halvdelen af alle skoleelever undervises i et andet sprog end deres modersmål. Situationen i grænselandet er derfor ikke noget specielt. At anvende to eller flere sprog hører derfor hos de fleste til hverdagen. Alligevel ved vi endnu ikke alt om, hvordan tosprogethed udvikles, og hvordan man bedst bakker børnene op i den henseende. Man ved, at børn fra begyndelsen har evnen til at lære flere sprog. Det sker dog ikke automatisk, men kræver opbakning, hvis barnet ved skolegangens afslutning skal have opnået sikkerhed i at tale, læse og skrive begge sprog. Sproglig stimulering har ikke kun betydning for udviklingen af tosprogethed, men også for barnets udvikling som helhed. Derfor er det vigtigt at tale og synge med spædbarnet samt at fortælle og læse op for det. Sådan lærer barnet ikke kun ord og sætninger, men oplever også glæden ved at kunne udtrykke sig. Og hvis det oven i købet lykkes på to sprog des bedre! Ud fra den grundlæggende evne at lære ethvert af alverdens sprog udvikler barnet allerede i det første leveår en forkærlighed for lydene af det sprog, barnet hører mest. Omkring 10 måneder gammelt, begynder barnet at tilnærme sit pludren til den melodi, der er typisk for det eller de sprog, der tales i omgivelserne. 2 til 3 år gammelt lærer det de grundlæggende sætningsmønstre og deres betydninger. I 4 års alderen har barnet lært de væsentligste træk af sit modersmåls struktur. Har et barn fra begyndelsen kontakt med flere sprog, lærer det disse sprogs lyde og sætningsmønstre og bliver flersproget. Barnets første sprog spiller en prægende rolle for alle andre sprog, som barnet senere tilegner sig. Det virker som en lup, gennem hvilken ethvert nyt sprog betragtes. Ved hjælp af sit første sprog lærer barnet at udtrykke følelser, iagttagelser og tanker. Har barnet lært at udtrykke sig differentieret og præcist, vil det tilstræbe at gøre det tilsvarende i andre sprog. Derfor er det vigtigt, at du taler med barnet på et sprog, som du selv er helt fortrolig med. Uafhængigt af dansk eller tysk hjemmesprog vil barnet altid komme i kontakt med det andet sprog på gaden, med søskende og deres venner, foran fjernsyn eller radio. Derved lærer barnet det andet sprogs lyde og melodi og træner hørelsen og hjernen. Sørg derfor for, at dit barn konfronteres med mange forskellige situationer, i hvilke det oplever og eventuelt taler det sprog, der ikke er hjemmesprog. 3

4 Hvordan stimulerer vi vores barn i sproglig henseende? forældres spørgsmål Skal vi udelukkende tale tysk med vores barn? Du skal under ingen omstændigheder give afkald på at tale det sprog i familien, som er naturligt for dig og som familien bedst kommunikerer på. Har dit barn lært at udtrykke sine behov og spørgsmål på sit første sprog, og føler det glæde ved at fortælle og lytte, så er grundlaget for at lære et andet sprog skabt. Hvad kan jeg gøre i hverdagen for at fremme mit barns sproglige udvikling? Leg og tal mest muligt med dit barn. Jo flere sproglige impulser det får, jo mere nuanceret vil dets sprog udvikles. Fortæl om din barndom, se sammen på gamle fotografier og billedbøger, lær dit barn rim og remser og sange på modersmålet, læs historier og eventyr for det. Hvis du ikke har megen tid til dit barn, kan du benytte dig af hverdagens situationer til at formidle et omfattende ordforråd. I stedet for bare at sige: Jeg laver mad kan du forklare: Jeg koger grøntsagssuppe, steger fisk osv. Under påklædning kan du benævne legemsdele og klædningsstykker i stedet for bare at sige tøj : Du tager sokkerne på fødderne, knapper jakken foran,... På indkøbstur kan du benævne varerne på dit sprog, - måske synes dit barn, at det er sjovt at finde ud af, hvad varerne hedder på det andet sprog. Er det altid bedre udelukkende at benytte sig af ét sprog i familien? Selv små børn er i stand til at lære to eller flere sprog samtidigt. Hvis dit barn helt fra begyndelsen lærer to sprog, er det vigtigt for barnet på et tidligt stadium at kunne skelne mellem sprogene. Det kan opnås ved, at du overholder nogle regler: F. eks. kan sprogene være knyttet til én person; far og mor taler med barnet hver på sit modersmål (f. eks. tysk, dansk/sønderjysk eller andre sprog). På den måde lærer barnet at benytte sig sikkert af begge sprog. Taler en anden person (f.eks. bedstemor) et tredje sprog, så kan barnet endda vokse op tresproget. Der findes naturligvis mange familiesituationer, hvor denne regel ikke kan anvendes, f.eks. hvis du som forælder kun behersker ét sprog, eller hvis du er vant til at skifte mellem sprogene. Afgørende er imidlertid, at barnet klart kan skelne, hvilket sprog der tales. Derfor bør samtaler, der begyndes på ét sprog, konsekvent fortsættes til afslutningen på samme sprog. Nogle familier knytter sprogene til bestemte emner. Tales der f. eks. om skolen, læreren eller lektierne, tales tysk. Tales der om private emner, benyttes familiesproget. Hvad kan jeg gøre, hvis mit barn blander sprogene sammen? Det er helt normalt, at flersprogede mennesker blander sprogene. Det kommer derimod an på, at barnet lærer, hvilke ord og hvilke regler der hører til hvilket sprog. Ellers kan barnet få problemer med at tale med ensprogede. Du kan hjælpe dit barn sådan: Benytter barnet et tysk ord, mens det taler dansk, svarer du bare på dansk. Eller leg med barnet: Sig sjove blandingsord eller blandingssætninger, sammensat af begge sprog, og lad barnet sortere ordene i grupper (f.eks. hjemme- og børnehavesprog eller fars og mors sprog). Eller snak med barnet om, hvori forskellen 4

5 mellem to ord består ( Haus - hus, Maus mus ). Snak om bestemte lyde (f.eks. sch, ch ), som måske lyder helt anderledes på dit eget sprog. Hvad skal jeg sige til andre personer, som passer barnet bedstemor, dagplejemor, babysitter,...? Hvis dit barn passes af andre i mange timer hver dag, bør du tale med dem om, hvad de kan gøre, for at hjælpe barnet med at lære de forskellige sprog. Måske har bedstemoren tid til at fortælle meget og til at svare på spørgsmål. Måske kan hun også gå hen på en legeplads med barnet, hvor der er mulighed for første kontakter med jævnaldrende. Det væsentlige er, at du ofte taler om emnet sprog med alle, der deltager i barnets opdragelse. Spørg pædagogerne og lærerne med jævne mellemrum, hvordan barnets sprogkundskaber i begge sprog udvikles. Hvis du tilkendegiver, hvor megen vægt du lægger på, at dit barn lærer sproget, motiverer det også andre, der tager sig af barnet, til at være opmærksomme på barnets fremskridt. Det pædagogiske personale i børnehaverne og skolerne er fortroligt med din situation og vil hjælpe dit barn med dets sproglige udvikling. Hvordan finder mit barn tyske venner? I børnehaven, i skolen og i nabolaget leger hhv. lærer børn normalt sammen uden problemer. For at skabe nært venskab med børn, der taler tysk, har dit barn måske brug for lidt hjælp. Spørg pædagogerne eller lærerne, om dit barn leger særligt gerne med nogle bestemte tysksprogede børn. Måske kan der etableres kontakt med dette barns forældre for at aftale, hvornår børnene kan inviteres med hjem. Hvis familien pga. flytning eller andre forhold er i en vanskelig situation, kan det være bedre at lade barnet få ro frem for at belaste det med flere sprog. Nu skal der naturligvis ikke lægges pres på barnet. Men barnet har behov for at lege og lære. Børnehaven, børnehaveklassen, kontakt til jævnaldrende og en første succes mht. det tyske sprog er positive, motiverende erfaringer. Du kan også foreslå i børnehaven eller i børnehaveklassen måske sammen med andre forældre (fra andre landsdele, men også fra Tyskland) at snakke om barnets hidtidige bopæl eller om Tyskland. Alt dette hjælper ikke kun dit eget barn, men også dets kammerater til at overvinde genertheden over for nye børn og det andet sprog. 5

6 Gavner det, hvis mit barn ser tyske tvudsendelser? Mindre børn bør principielt ikke se tv i længere tid. Aktiv sprogindlæring fremmes ikke ved tv. Men hvis du sammen med barnet ser egnede udsendelser beregnet til aldersgruppen (f. eks. Die Sendung mit der Maus" eller Löwenzahn ), kan det bidrage til at lære tysk. Lad barnet fortælle eller oversætte lidt af det, I har set, eller snak sammen om det. På denne måde animeres dit barn til at lytte og prøve at forstå indholdet. Derudover lærer det noget om de personer og historier, som kammeraterne allerede kender. Hvad nu, hvis mit barn nægter at tale vores sprog? I næsten alle flersprogede familier findes perioder, i hvilke barnet ikke mere vil tale familiens sprog. Det kan have forskellige årsager: Barnet vil tilslutte sig flertallet i stedet for at være anderledes; det vil afgrænse sig i forhold til forældrene osv. Tag det afslappet. Det er ikke rettet personligt imod dig. For en succesfuld flersproget opdragelse er det en fordel fortsat at tale, læse, høre radio, skrive breve og have kontakter på familiesproget. Skal børn tolke for deres forældre? Mange børn lærer tysk hurtigere end deres forældre, som på deres arbejdsplads eller i hjemmet kun har begrænset kontakt med sproget. Derfor kan der opstå situationer, hvor barnet bruges som tolk. Det er naturligvis en fornem præstation og en god øvelse at tolke en hel samtale og barnet har fortjent ros. Barnet er også stolt af at kunne noget bedre end forældrene. Alligevel bør du stræbe efter at forbedre dine egne tyskkundskaber. I de tyske børnehaver og skoler tales der naturligvis primært tysk, selvom man er imødekommende, hvis du endnu ikke forstår eller taler sproget så godt. Det er vigtigt, at du forsøger at tale tysk med pædagogerne og lærerne, da det er et overordentligt godt forbillede for dit barn, hvis det oplever, at du gør dig umage for at lære det tyske sprog. Mit barn er allerede ret god til at udtrykke sig på tysk kan jeg være sikker på, at denne indlæring fortsætter automatisk? At beherske et nyt sprog med en vis sikkerhed kræver en mangeårig indlæringsproces. Selv om dit barn klarer sig meget godt blandt kammeraterne, er det ikke sikkert, at dets sprogkundskaber er gode nok til at følge skolens undervisning. Undervisningens indhold bliver mere og mere krævende fra år til år. Derfor er det nødvendigt, at dit barns sproglige evner følger med. Disse evner er aldrig gemt færdigt i hovedet. De har behov for permanent at blive holdt ved lige, blive øvet og blive suppleret for ikke at blive glemt. I enhver sproglig udvikling forekommer kortvarige stagnationer eller tilbagegang men derfor er der ikke grund til at blive nervøs. Tal regelmæssigt med pædagogerne og lærerne om, hvordan barnets deltagelse er, og om det forstår alt: Svarer dets ordforråd til alderen? Danner det alderssvarende sætninger? Læg ikke pres på barnet, hvis der opstår problemer, men spørg i institutionen efter hjælpeforanstaltninger. 6

7 Opdragelse til tosprogethed en velovervejet beslutning Hvis du skal afgøre, om du vil lade dit barn vokse op tosproget, bør du træffe afgørelsen med omtanke. En gennemtænkt afgørelse hjælper til at reducere en evt. utilfredshed eller endda skyldfølelse. 1. Understøt dit barns sprogindlæring allerede fra fødslen! Sunde børn lærer sprog næsten af sig selv. De har ikke behov for målrettet hjælp. Afgørende er omgivelser, hvor sprog spiller en stor rolle. Selvom børn er 1 2 år gamle, når de siger deres første ord, begynder deres sproglige udvikling langt tidligere. Børn hører deres modersmål, allerede inden de bliver født. De forstår allerede meget længe inden de selv kan tale. Fra fødselen kommunikerer de ved hjælp af lyde, gestus og mimik. Du som forælder bærer derfor et stort ansvar for dit barns sproglige udvikling, - og dette senest fra fødselstidspunktet! Dit barns sproglige udvikling kan du bedst fremme ved - at være et sprogligt forbillede, - at tale meget med dit barn, - at etablere sprog som en fast del i hverdagen. 2. Beslut dig, hvilket/hvilke sprog du kan og vil tale med dit barn! Hvilket sprog opfatter du som dit modersmål? I hvilket sprog trives du bedst? Hvor godt taler du andre sprog? I hvilket sprog kan du knytte følelsesmæssige bånd til barnet og forklare verden? 3. Bliv klar over, hvilke forventninger du har til dit barns tosprogede udvikling! Hvis målet er, at dit barn behersker flere sprog på et højt niveau, så skal du tage hensyn til følgende: - De færreste tosprogede mennesker behersker begge sprog perfekt. De har oftest et stærkt og et svagt sprog. - At lære et andet sprog kan nogle gange være forbundet med særlige anstrengelser for barn og forældre. - Om dit barn når målet, afhænger i høj grad af dig som forælder. 7

8 - Find derfor partnere til at opfylde din selvvalgte opgave. Søg kontakt til personer i samme situation. Udnyt børnehavens og skolens muligheder mht. rådgivning og udveksling. - For skolegangen er det på længere sigt nødvendigt, at dit barn supplerer basiskundskaberne i begge sprog. Det er skolens opgave, men afhænger også af dine egne anstrengelser. 4. Vurder, hvor meget sprogindlæringen kan påvirkes! Barnets sprogindlæring foregår i udviklingsprocesser, der f. eks. bestemmer, hvor hurtigt og i hvilken rækkefølge indlæringstrin er fastlagt. Også sprogblandinger i barnealderen er en normal udviklingsfase hos tosproget opvoksende børn, som i høj grad er uafhængig af ydre faktorer. Derfor kan disse kendetegn af sprogudviklingen næppe påvirkes. Nægter et barn dog at benytte et sprog (modersmål, omgivelsernes sprog, institutionssprog), må dette ofte ses i sammenhæng med omgivelsernes adfærd mht. sproglig indlæring: Skifter du sprog, f. eks. taler den ene gang modersmålet, den anden gang omgivelsernes sprog eller institutionssproget, opfatter barnet ikke dit modersmåls særlige betydning. Du taler jo dansk; hvorfor skal jeg så tale tysk? Denne adfærd kan på den anden side føre til en inkonsekvent adfærd fra din side. Overvej derfor, hvordan du vil imødegå barnets nægten, og tal med barnet om det. 5. Tænk over situationer, der medfører inkonsekvent adfærd! Ofte er det ydre faktorer, der medfører inkonsekvent adfærd. Afgørende er, igen og igen at overveje: I hvilke situationer er det virkelig nødvendigt at tale omgivelsernes sprog med barnet? Mener du selv, at der er uhøfligt at tale dit modersmål, hvis der er personer til stede, der ikke forstår det, eller følger du bare et virkeligt eller subjektivt følt pres fra omverdenen? Er pragmatiske grunde, f. eks. begrænset tid, i nogle situationer vigtigere end overholdelse af dine opdragelsesprincipper? 6. Overvej, hvor vigtigt du personligt synes, det er at være konsekvent! Dette afhænger af dine forventninger: Anser du det for vigtigt, at dit barn lærer dit modersmål/ omgivelsernes sprog/ partnerens sprog tilfredsstillende, må du tilstræbe, at barnet bliver overbevist om nødvendigheden af at lære sproget. Denne overbevisning hos barnet opnår du ved konsekvent at tale dette sprog med barnet eller ved, at du skaber mulighed for, at barnet hyppigt kan anvende sproget. Men pas på med at lægge pres på dig selv og barnet! Det er jo netop inkonsekvensen, der er udtryk for din levende tosprogethed, og det er bare naturligt i kommunikationen med dit barn at anvende begge sprog. Derudover er du et tosproget forbillede for dit barn. Du vil motivere det ved at vise, at du opfatter din egen tosprogethed som noget levende, naturligt og positivt. Grundlæggende gælder det om at afveje mellem på den ene side at skabe situationer, der kræver brug af dit modersmål, og på den anden side at anvende sprogene på en levende naturlig/pragmatisk måde. Sådanne kompromiser kan du også aftale med dit barn. Afgørende for din egen tilfredshed er dog: Tag en nøje overvejet beslutning! 8

9 7. Hvis din partner har et andet modersmål, så anmod din partner om at lære dit! En tosproget opdragelse lettes af, at din partner har gode sprogkundskaber i dit modersmål, for hvis din partner forstår, hvad du taler om med dit barn, skal du ikke oversætte. Overvægten af omgivelsens sprog i familien mindskes, og dermed er det nemmere at være konsekvent. Det er ønskværdigt, at din partner i det mindste behersker nogle grundlæggende sprogkundskaber i dit modersmål. 8. Planlæg dit sociale netværk velovervejet! Ved kontakt med personer, der taler det sprog, du anvender mindst, opstår mangfoldige sproglige forbilleder og anvendelsesmuligheder for dit barn. Dialogen med andre forældre til tosprogede børn giver mulighed for at dele erfaringer og for at tale om eventuelle problemer. På den måde får du og dit barn erfaring med tosprogethed. Tal med disse personer om, hvor meget dit modersmål og dit barns tosprogethed betyder for dig. Tal åbent om dine erfaringer mht. tosproget opdragelse - såvel de smukke sider som de besværlige. Således er der mulighed for aktivt at forme det sociale netværk passende til dine behov og din personlighed. Sikkert finder du blandt børnehavens og skolens forældre nogle, der er beskæftiget med tilsvarende emner. 9. Vær kritisk over for faglig rådgivning Ikke alle mennesker, som pga. deres uddannelse synes at have stor viden om tosprogethed, har faktisk denne viden. Se selvbevidst og kritisk på fagkompetent rådgivning også på den her vejledning. Husk, at du til syvende og sidst selv må være eksperten for dit barns tosprogede udvikling og opdragelse under dine helt individuelle forhold. Ingen kender disse forhold bedre end du selv. Bliv derfor ikke nervøs pga. generelle udsagn ( Du burde tale tysk/dansk/ med dit barn! ). 9

10 Fremme af sproget i børnehaven De tyske børnehaver i Sønderjylland tager sig af børn, hvis forældre har valgt at modtage de tyske institutioners service og anerkender DSSVs målsætning. Disse børns familiesprog er oftest tysk eller dansk/sønderjysk. Da der i børnehaven overvejende er børn, der ikke har tysk som familiesprog, er en af institutionernes centrale opgaver at understøtte børnene til at lære det tyske sprog og forberede dem på et vellykket skoleforløb. Derfor konfronteres børnene ved specielle foranstaltninger med det tyske sprog og tilskyndes til at benytte det. Måden at gøre det på er forskellig fra institution til institution. Dette gælder også mht. børn med tysk familiesprog, som tilsvarende allerede i børnehaven skal fremmes således, at de kan lære de grundlæggende træk i dansk. Dette er oftest en lille gruppe, og institutionerne gør sig umage med at gøre dem bekendte med det danske sprog i det omfang, det er muligt, og med de midler, der står til rådighed. Det blev allerede ovenfor nævnt, at også her forventes en stor indsats fra forældrenes side. For at være velinformeret om børnenes sproglige udvikling og for at kunne planlægge passende forholdsregler mht. at fremme sproglig kompetence iagttager pædagogerne nøje børnenes udvikling i almindelighed og specielt mht. til sprog. Derved opdages også en evt. retardering eller andre uregelmæssigheder i udviklingen. I dette tilfælde og hvis du samtykker kontaktes kommunens PPR-kontor eller DSSVs skolepsykologiske kontor. Iagttagelsernes resultater drøftes med dig og gives ved indskolingen videre til skolen. På den måde har skolen et solidt grundlag for at fremme dit barn bedst muligt i børnehaveklassen. Ønsker du et personligt indtryk af børnehaven og dens sproglige arbejde, kan du henvende dig til den nærmeste børnehave og bede om, at du sammen med dit barn må deltage i dagligdagen i nogle timer eller en dag. En liste over alle tyske børnehaver findes på DSSVs hjemmeside >Kindergärten. Når du har fundet den nærmeste børnehave, kan du derudover i mange tilfælde finde din børnehaves individuelle hjemmeside. Lige meget hvor du henvender dig, rådgiver vi dig udførligt. 10

11 Fremme af sproget i skolen Hvis dit barn har været i en tysk børnehave, kan det i reglen uden betænkning fortsætte i den tyske skole. Barnet forstår og taler mindst to sprog. Der findes forskelle mellem børnenes sprogbeherskelse, men i løbet af skoletiden vil disse udjævnes. En væsentlig station i forløbet er børnehaveklassen, der viderefører børnehavens arbejde og i høj grad lægger vægt på at arbejde med skriftsproget. I børnehaveklassen øges børnenes ordforråd kraftigt i begge sprog ved hjælp af sprogundervisningen afhængig af alderen og af skolen. For at øge opmærksomheden mht. til de forskellige lyde, der er særlig vigtige for læsning og skrivning af både tysk og dansk, gennemgås i børnehaveklassen et kursus i fonologisk bevidsthed. Senest i første klasse lærer barnet at læse og skrive på institutionssproget tysk. Sideløbende eller tidsmæssigt forskudt arbejdes der med skriftsproget i danskundervisningen. Her foregår et tæt samarbejde mellem fagene dansk og tysk for at sikre, at denne proces får et godt forløb. Også i de følgende skoleår er det centrale i skolen undervisningen i sprog, læsning og skrivning. Skolernes undervisning i tysk og dansk koordineres og kan være dels integrativ, dels kontrastiv. Målet er at gøre eleverne i stand til at opleve sproglige sammenhæng såvel i tysk som i dansk og at gøre eleverne modtagelige for det nyttige og det smukke i begge sprog. Derudover fremmer vi elevernes evne til sikkert og bevidst at anvende begge sprog. Folkeskolens afgangsprøve ved skolegangens afslutning viser, at elevernes sproglige præstationer ligger på et højt niveau. Skolerne rådgiver gerne vedr. sprog og undervisningen. Du kan orientere dig om alle skoler på DSSVs hjemmeside >Schulen. Hver skole har mindst én individuel hjemmeside, som kan findes via link eller 11

12 Tyskkurser til forældre Forældre spiller en betydelig rolle som forbillede og formgiver i den tosprogede indlæringsproces. Forældrene bør stræbe efter at forstå sproget i barnets børnehave eller skole og evt. også at kunne tale det. Henvend dig til skolerne eller børnehaverne, hvis du har behov for et tyskkursus, for at høre, om muligheden er til stede i dine nærmere omgivelser. En anden mulighed er aftenskolerne ( Folkeoplysing ), som tilbyder tyskkurser i de større byer. DSSV ( oder Tel ) oplyser gerne om mulighederne. Ved et tilstrækkeligt antal deltagere vil DSSV etablere egne kurser for de tyske institutioners forældre. Vi håber, at du har gavn af denne rådgiver. Med venlig hilsen Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig samt børnehaver og skoler

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Formål for den private daginstitution Bikuben

Formål for den private daginstitution Bikuben Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Undervisningsplan for Børnehaveklassen

Undervisningsplan for Børnehaveklassen Undervisningsplan for Børnehaveklassen Årsplanen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets overordnede Fælles mål for børnehaveklassen. Undervisningen i børnehaveklassen bliver tilrettelagt så børnene

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG

SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG Efter en periode med fuld fart på er det tid til at gøre status, inden sommeren (forhåbentlig) melder sig. I dagtilbuddet har første del af 2015

Læs mere

Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013

Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013 Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013 1 Evaluering Engelsk i børnehaveklassen og engelsk undervisning i 1. og 2.kl på Espe Baggrund for projektet: Espe skole fik i 2011 tildelt

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

KÆRE KLASSEFORÆLDRERÅD

KÆRE KLASSEFORÆLDRERÅD KÆRE KLASSEFORÆLDRERÅD Som forældre er vi naturligvis interesserede i, at vores børn får så god en skolegang som overhovedet muligt. En af de vigtigste forudsætninger for at opnå dette er, at alle forældre,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Hjælp dit barn med at udvikle sit sprog

Hjælp dit barn med at udvikle sit sprog Hjælp dit barn med at udvikle sit sprog Mor, and Ja, anden spiser dit brød Dit barn lærer af dig Denne folder henvender sig til alle forældre, der ønsker viden om barnets sproglige udvikling og forslag

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

God skriftlig kommunikation

God skriftlig kommunikation God skriftlig kommunikation 2 Åbenhed Ligeværdighed Dialog Kære medarbejder Norddjurs Kommune har i længere tid haft fokus på, hvordan vi kan forbedre vores især skriftlige kommunikation med borgerne.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG- OG LÆSEUDVIKLING GÅR HÅND I HÅND SPROG OG LÆSNING - ET FÆLLES ANSVAR 3 Ved du, at et godt talesprog er fundamentet for,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014.

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. Så er foråret atter ved at bryde frem og endnu et spændende og givende skoleår på Tømmerup Friskole nærmer sig sin afslutning for afgangsklassen

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Kommunikation og sprog

Kommunikation og sprog Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 1 Kommunikation og sprog Børns sprogudvikling er et vigtigt tema i den løbende debat om børn. Det er naturligt nok, idet vi lever i et videnssamfund, hvor det gælder

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere