Screeningsprojektet for psykisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screeningsprojektet for psykisk sygdom"

Transkript

1 1

2 Screeningsprojektet for psykisk sygdom Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2013 Rapporten er udarbejdet af: Mette Lindgaard Adamsen 2

3 Screeningsprojektet for psykisk sygdom Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2013 Alle rettigheder forbeholdt Forsideillustration: Kim Frans Broström, Omslag: Michael Kofoed Tryk: Tarm Bogtryk A/S, Danmark. 1.udgave, 1. oplag 2013 ISBN: e-isbn:

4 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Indledning Undersøgelsens baggrund Screeningsprojektets formål Regelgrundlaget for fængsling af psykisk syge personer Kriminalforsorgens generelle praksis i forhold til psykisk syge indsatte Undersøgelsens metode og design Litteratursøgning og gennemgang af udenlandske screeningsinstrumenter Undersøgelsens screeningsinstrument Operationalisering af begrebet psykisk sygdom Screeningsinstrumentets opbygning Deltagende personale, tjenestesteder og indsatte Ansættelse af projektpersonale Deltagende institutioner Inklusions- og eksklusionskriterier for undersøgelsespopulationen Dataindsamling - de praktiske procedurer Screeningsprocedurer Udredningsprocedurer Midtvejsevaluering Revidering af screeningsinstrumentet til sygeplejerskerne Revidering af psykiaternes udredning af indsatte Datamaterialet Datakilder Datarensning Inklusion af indsatte Inklusion af indsatte Bortfald og repræsentativitet Årsager til bortfald Datafremstilling Resultater af screeningsundersøgelsen

5 5.1. Psykiatriske diagnoser Fordelingen af diagnoser Misbrug Personlighedsforstyrrelser Skizofreni og andre psykoser Øvrige diagnoser Diagnoser blandt unge indsatte Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser Opsummering - psykiatriske diagnoser Sygeplejerskernes skøn Sygeplejerskernes identificering af psykisk syge indsatte Sammenstilling af specificitet og sensitivitet Årsager til fald i undersøgelsens sensitivitet Sygeplejerskernes skøn fordelt på psykisk sygdom og andre psykiatriske lidelser Opsummering - sygeplejerskernes skøn af indsattes behov for psykiatrisk behandling Statistiske modeller om sammenhængen mellem sygeplejerskernes screening og psykiaternes diagnosticering af indsatte Modelsøgningen Tidsfaktoren Den logistiske regressionsmodel (slutmodellen) Sammenhængen mellem falske positive og falske negative Sammenfattende diskussion af resultaterne af screeningsprojektet for psykisk sygdom Beskrivelse af undersøgelsespopulationen sociale forhold og symptomer på psykisk sygdom Sociale forhold Demografiske forhold Familierelationer Uddannelse og beskæftigelse Opsummering af indsattes sociale forhold Symptomer på psykisk sygdom og andre psykiatriske lidelser Symptomer på svære psykiske lidelser Søvnbesvær Suicidal adfærd Tankeforstyrrelser

6 6.2.5 Symptomer på ADHD Behandlingshistorik Opsummering af indsattes symptomer på psykisk sygdom Etiske overvejelser, fejlkilder og overvejelser om projektets validitet og reliabilitet Etiske overvejselser Eksklusion af udenlandske varetægtsarrestanter Informeret samtykke Unge under 18 år Negative konsekvenser ved deltagelse Anonymitet og tavshedspligt Ret til aktindsigt Fejlkilder Misbrug Institutionspraksis versus projektdesign Bias Blinding Validitet Indholdsvaliditet Begrebs- og kriterievaliditet Reliabilitet Konklusion - samlede resultater Anbefalinger Litteraturliste Bilag Bilag 1: Diagnosesystemer og diagnosticeringsredskaber til psykiaternes udredning Diagnosticeringsredskaber til psykiaternes udredning Bilag 2 ADHD Bilag 3: Gennemgang af tidligere screeningsinstrumenter for psykisk sygdom i fængsler The Referral Decision Scale (RDS) The Brief Jail Mental Health Screen (BJMHS) The Modified Mini Screener (MMS) Correctional Mental Health Screen (CMHS-F & CMHS-M)

7 5. The Mental Health Screening Form-III (MHSF-III) K6 skala og K10 skala The Screening Instrument for Psychosis (PS) Bilag 4: Screeningsinstrumentet til sygeplejerskerne, 1. periode Bilag 5: Screeningsinstrumentet til sygeplejerskerne, 2. periode Bilag 6: Manual til screeningsinstrumentet til sygeplejerskerne, 2. periode Bilag 7: Gennemgang af screeningsinstrumentet til sygeplejerskerne Bilag 8: Gennemgang af indberetningsskemaet til de psykiatriske konsulenter Bilag 9: Bortfaldsanalyse Bilag 10: Retsplejelovens kapitel Bilag 11: Appendiks Bilag 12. Køn- og aldersfordelinger Bilag 13: Forældres herkomst, indsattes samlede opholdstid i Danmark forud for den aktuelle indsættelse og oprindelsesland Bilag 14: Uddannelse og eksistensgrundlag Bilag 15: Mental retardering

8 Forord Med denne rapport fremlægges resultaterne fra satspuljeprojektet Screeningprojektet for psykisk sygdom. Tidligere undersøgelser har fremhævet en stigning i antallet af retspsykiatriske patienter i Danmark og påvist, at en betydelig andel af den danske varetægtspopulation har psykiske sygdomme. Kriminalforsorgen er derfor fra flere sider blevet anbefalet at udarbejde og afprøve et screeningsinstrument til identifikation af psykisk sygdom blandt varetægtsarrestanter. Screeningsprojektets formål har således været at undersøge, hvorvidt det er muligt at udarbejde et screeningsinstrument, der kan sætte sygeplejersker i stand til at identificere psykisk sygdom blandt varetægtsarrestanter, herunder at danne grundlag for at vurdere, om en ordning med screening af varetægtsarrestanter for psykisk sygdom kan anbefales indført på landsplan. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler for sundhedsområdet og er blevet til i samarbejde mellem flere forskellige faggrupper, som alle har bidraget til den samlede undersøgelse. Overlæge, ph.d. Torsten Bjørn Jacobsen, Psykiatrisk Center København, har forestået den daglige lokale ledelse af projektet på Vestre Fængsel i København i perioden september 2009-marts 2012, herunder bl.a. undervist sygeplejerskerne i symptomer på psykisk sygdom og kvalitetssikret det afprøvede screeningsinstrument under dets udarbejdelse. Torsten Bjørn Jacobsen har derudover, i samarbejde med de psykiatriske konsulenter, overlæge, Birgit Jessen-Petersen, og speciallæge i børne- og ungepsykiatri, Erling Ingvar Jensen, forestået de psykiatriske udredninger og diagnosticeringer af varetægtspopulationen i projektet. Sygeplejefagligleder, Annette Lindberg, og oversygeplejerske, Helle Sylvest Broberg, har i samarbejde med sygeplejerskerne Anette Jacobsen, Kari Tetzschner Madsen, Pia Greiersen, Louise Herskind, Jane Marquardtsen, Jeppe Mørch, Trine Malmberg Fox Maule, Louise Jessie Svendsen, Berit Majken Sørensen, Jane Elsborg og Emil Christiansen forestået screeningen af varetægtsarrestanterne på Vestre Fængsel, herunder inkludering af indsatte og afrapportering herom. I Direktoratet for Kriminalforsorgen har souschef i Straffuldbyrdelseskontoret, Tove Vedige Brøchner og projektmedarbejder i Straffuldbyrdelseskontoret, Mette Lindgaard Adamsen, forestået den overordnede projektledelse, herunder bl.a. den løbende projektkoordinering, projektfacilitering samt 8

9 udarbejdelse af nærværende rapport. Derudover har specialkonsulent i Statistikenheden, Peter Løvgreen, forestået kvalitetssikringen af de metodetekniske problemstillinger, der opstod undervejs i projektperioden, mens studentermedhjælper Rikke Bach Jensen har bidraget til den daglige facilitering af projektet på Vestre Fængsel og udarbejdet bidrag til undersøgelsens afrapportering, herunder kvalitetssikret data og udarbejdet egentlige rapportafsnit. Statistisk konsulent og universitetslektor ved Københavns Universitet, Sociologisk Institut, Anders Holm, har forestået de statistiske analyser om sammenhængen mellem sygeplejerskernes screeninger og psykiaternes diagnosticering af indsatte. Kriminalforsorgens sundhedsfaglige konsulent, fhv. ledende overlæge ved Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, Peter Kramp har løbende sparret på projektet, herunder ydet bidrag til undersøgelsens tilrettelæggelse, kvalitetssikring af data og til den endelige rapport. En særlig tak skal lyde til alle de indsatte, der deltog i projektet, og derved uegennyttigt muliggjorde, at undersøgelsen kunne gennemføres, hvorved ny viden om psykisk sygdom og andre psykiatriske lidelser blandt varetægtsarrestanter kunne tilvejebringes. Vi håber, at rapporten bibringer ny viden om psykisk sygdom og andre psykiatriske lidelser blandt varetægtsarrestanter i Kriminalforsorgens institutioner, som bl.a. kan være med til at løfte den fremtidige sundhedsmæssige betjening af indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. Direktoratet for Kriminalforsorgen, Straffuldbyrdelseskontoret November

10 Faktaboks BEGREBSAFKLARING I retspsykiatrisk sammenhæng dækker begrebet psykisk sygdom over personer, der er sindssyge og derfor ikke bør have ophold i fængsler og arresthuse. I almen tale dækker begrebet psykisk sygdom et bredt spektrum af psykiske lidelser og sygdomme, herunder bl.a. ADHD, angst, depressioner, personlighedsforstyrrelser, skizofreni og paranoid psykose. I dette screeningsprojekt har formålet været at identificere indsatte, der er sindssyge, og derfor ikke bør have ophold i Kriminalforsorgens institutioner. Begrebet psykisk sygdom anvendes derfor i denne rapport i betydningen sindssyge indsatte, dvs. de indsatte, der på undersøgelsestidspunktet omfattes af straffelovens 16, stk. 1, idet det bemærkes, at en indsat kan have været sindssyg på gerningstidspunktet (og altså omfattet af 16, stk. 1), men ikke er sindssyg på undersøgelsestidspunktet (dvs. på tidspunktet for screeningsinterviewet og/eller den psykiatriske udredning), eller omvendt ikke have været sindssyg på gerningstidspunktet (og altså ikke omfattet af 16, stk. 1), men er sindssyg aktuelt (på undersøgelsestidspunktet for screeningsinterviewet og/eller den psykiatriske udredning under den aktuelle indsættelse). For så vidt angår de personer, der falder ind under det brede spektrum af psykiske lidelser og psykiske sygdomme, som ikke vedrører indsatte, der er sindssyge, anvendes begrebet andre psykiatriske lidelser. Andre psykiatriske lidelser dækker således et bredt spektrum af psykiske lidelser og forstyrrelser som fx angst, lettere depressive tilstande, personlighedsforstyrrelser og nogle former for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer samt ADHD. Indsatte med disse tilstande skal ikke nødvendigvis overflyttes til andet regi. Endelig betegnes indsatte som raske, såfremt de har gennemført den diagnostiske udredning uden at blive diagnosticeret med en psykisk sygdom eller med andre psykiatriske lidelser. 10

11 1. Resumé Kriminalforsorgen fik ved satspuljeaftalen på sundhedsområdet for bevilliget midler til at iværksætte en undersøgelse om screening af varetægtsarrestanter for psykisk sygdom. Formålet med projektet var at afprøve, hvorvidt der kunne udarbejdes et screeningsredskab til brug for Kriminalforsorgens sygeplejersker, som systematisk kunne understøtte tidlig identifikation af tegn på psykisk sygdom og behov for psykiatrisk tilsyn blandt varetægtsfængslede, herunder at afgøre, om screeningsredskabet burde udbredes til samtlige arresthuse. Som følge af bevillingen blev Screeningsprojektet for psykisk sygdom iværksat i Arresthuset i Odense, Arresthuset i Århus og på Københavns Fængsler, Vestre Fængsel i efteråret På grund af for lav tilgang til projektet i arresthusene i Odense og Århus blev projektet samlet på Vestre Fængsel i efteråret 2010, hvor det fortsatte frem til den 31. marts I projektperioden blev i alt varetægtsarrestanter forsøgt inkluderet i projektet på Vestre Fængsel. Heraf gennemførte 916 varetægtsarrestanter sygeplejerskernes screeningsinterview, og 672 blev dernæst diagnostisk udredt hos projektets psykiatere. Mere end halvdelen af de adspurgte varetægtsarrestanter ønskede med andre ord ikke at deltage i undersøgelsen eller var blevet løsladt eller overført til anden institution inden screeningssamtalen fandt sted, dvs. senest 72 timer fra indsættelsestidspunktet. På samme vis fik mere end hver fjerde af de indsatte, der gennemførte screeningssamtalen, ikke tilendebragt den fulde psykiatriske udredning inden løsladelse eller overførsel til anden institution. Blandt de 672 varetægtsarrestanter, der indgår i undersøgelsen, er 59 indsatte (9 pct.) raske, dvs. de har gennemført den psykiatriske udredning uden at blive diagnosticeret med en psykisk sygdom eller en anden psykiatrisk lidelse, mens 54 indsatte (8 pct.) er diagnosticeret med en psykisk sygdom (sindssygdom) og 559 indsatte (83 pct.) er diagnosticeret med andre psykiatriske lidelser (fx affektive sindslidelser og nervøse og stress-relaterede tilstande). Andelen af indsatte med psykiske sygdomme og andre psykiatriske lidelser er med andre ord særdeles stor (91 pct.). Det bemærkes i denne sammenhæng, at 41 pct. af de stillede diagnoser er misbrugsdiagnoser (F10-19), som fx psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af cannabinoider, hvilket falder i tråd med tidligere undersøgelser af indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. 11

12 Undersøgelsen viser, at det er særdeles vanskeligt at udarbejde et pålideligt screeningsinstrument, som systematisk understøtter sygeplejerskernes identifikation af nyindsatte varetægtsarrestanter med en psykisk sygdom (sindssyge). Det fastslås i undersøgelsen, at sygeplejerskerne i overvejende grad identificerer tegn på behov for psykiatrisk tilsyn blandt de sindssyge indsatte (83 pct.), men også at sygeplejerskerne ofte undlader at agere akut på mistanke om psykisk sygdom hos indsatte (81 pct.) (jf. kapitel om sensitivitet og specificitet og om falske positive og falske negative). Samtidig viser de statistiske analyser, at resultaterne af screeningen forbedres, såfremt screeningsinterviewet ikke foretages på indsættelsesdagen. Derudover kan det konkluderes, at spørgsmålene om, hvorvidt indsatte har haft syns- eller hørelseshallucinationer, aktuelt har tanker om selvmord, tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling og tidligere er diagnosticeret med skizofreni, bør anvendes sammen med sygeplejerskernes sygeplejefaglige skøn og oplysninger om indsattes højest opnåede uddannelse, såfremt der skal indføres obligatoriske opmærksomhedsspørgsmål i Kriminalforsorgens institutioner. I forhold til screening og udredning af ADHD blandt varetægtsarrestanter fastslår undersøgelsen, at det er omsonst at screene nyindsatte varetægtsfængslede for ADHD, da samtlige nyindsatte udviser markante ADHD-symptomer på indsættelsestidspunktet - uanset om de lider af ADHD eller ej. For så vidt angår den psykiatriske udredning af ADHD, viser undersøgelsen, at udredningen er særdeles omkostningstung og ofte meget langstrakt, fordi ADHD-udredningen kræver, at der indhentes samtykke og oplysninger om indsattes skolegang og tidlige barndomsår hos indsattes forældre/værger mv. Den langvarige sagsbehandlingstid i forbindelse med at imødekomme samtykke- og dokumentationskravene betyder, at langt størstedelen af de unge varetægtsfængslede er løsladt eller overført til anden institution, inden oplysningerne foreligger hos psykiateren. Hvis der skal ske systematisk udredning af ADHD blandt indsatte, bør det derfor ikke ske blandt varetægtsarrestanter, men blandt gruppen af afsonere, som har ophold i Kriminalforsorgens institutioner så længe, at det er muligt at gennemføre en psykiatrisk udredning. Derudover fastslår undersøgelsens afsnit om undersøgelsespopulationens sociale forhold og symptomer på psykisk sygdom, at gruppen af undersøgte varetægtsarrestanter primært udgøres af unge, ugifte mænd med dansk statsborgerskab uden uddannelse eller arbejdsmarkedstilknytning, som udviser symptomer på psykiske lidelser, herunder både suicidal adfærd, søvnbesvær, tankeforstyrrelser og ADHD-symptomer, uanset om de diagnosticeret med psykisk sygdom eller ej. Desuden har 12

13 undersøgelsespopulationen i vidt omfang været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem og/eller psykolog forud for indsættelsen, herunder været henvist til psykiatrisk behandling, været behandlet og/eller indlagt for psykologiske/psykiatriske problemstillinger, været behandlet med nervemedicin eller endog tidligere blevet diagnosticeret med skizofreni. Der tegner sig med andre ord et billede af, at store dele af undersøgelsespopulationen udgøres af socialt marginaliserede individer med psykiske problemstillinger, hvilket i særlig grad er gældende for ungepopulationen, for gruppen af indsatte med dobbeltdiagnoser og for de indsatte, der har oprindelse i andre lande end Danmark. Samtidig er gruppen af indsatte, der er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom, mere belastede end de øvrige indsatte på stort set alle parametre. Det er i denne sammenhæng væsentligt at bemærke, at undersøgelsespopulationen ikke er fuldstændig repræsentativ for den generelle varetægtspopulation på Vestre Fængsel eller for varetægtspopulationerne i andre arresthuse. Spørgsmålet om repræsentativitet har ikke indflydelse på undersøgelsens resultater vedrørende sygeplejerskernes evne til at identificere psykisk sygdom blandt indsatte, men er til gengæld væsentlig for undersøgelsens analyser vedrørende de indsattes sociodemografiske forhold, som på grund af manglende repræsentativitet og et stort bortfald i undersøgelsespopulationen ikke ukritisk kan generaliseres til at gælde andre populationer end den undersøgte. Opsummerende kan det konkluderes, at den undersøgte varetægtspopulation som helhed og de psykisk syge i særdeleshed har mange komplekse og sammenfaldende problemstillinger, som ikke blot relaterer sig til psykisk sygdom eller anden psykiatrisk lidelse, men også til et socialt marginaliseringsproblem. Problemstillinger, som dels kræver behandlingstilbud, der ikke er til stede (i nødvendigt omfang) i Kriminalforsorgens institutioner, dels påpeger, at det er nødvendigt at sætte ind på mange forskellige fronter, såfremt disse mennesker skal bringes sikkert videre til et liv uden kriminalitet. Derudover fastslår undersøgelsen, at screening for psykisk sygdom i en varetægtspopulation er en svær opgave. Indførelse af systematiske opmærksomhedsspørgsmål ved nyindsættelse i Kriminalforsorgens institutioner formodes dog at være et bidrag til at løfte den almene sundhedsbetjening i Kriminalforsorgen - ikke mindst i forhold til tidlig identificering og overførelse af (flere/størstedelen af de) indsatte med psykiske sygdomme til behandling, som i dag sidder ubemærket hen. 13

14 Undersøgelsen lægger dermed op til følgende anbefalinger (se anbefalingerne i fuld længde i kapitel 9): Screeningsprojektet fastslår, at fængselssygeplejerskerne ikke kan identificere samtlige varetægtsfængslede med psykisk sygdom ved hjælp af det afprøvede screeningsredskab. Det udarbejdede screeningsredskab anbefales derfor ikke udbredt til samtlige institutioner. Screeningsprojektet fastslår, at mange indsatte har været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem forud for indsættelsen. På den baggrund anbefales det, at Kriminalforsorgen indfører en ny praksis ved samtlige nyindsættelser, hvor det systematisk afdækkes, om indsatte tidligere er idømt en psykiatrisk særforanstaltningsdom, 68/69. Det anbefales, at Kriminalforsorgen indfører en række obligatoriske opmærksomhedsspørgsmål til indsatte ved nyankomst til en af Kriminalforsorgens institutioner, som kan medvirke til at skabe et forstærket fokus på at identificere psykisk sygdom og tegn på behov for psykiatrisk bistand blandt indsatte. Det anbefales, at Kriminalforsorgen undersøger om sundhedsbetjeningen kan optimeres i den forestående omorganisering af Kriminalforsorgen, således at der inden for de eksisterende økonomiske rammer dels kan tilknyttes deltidssygeplejersker til de arresthuse, hvor der ikke er sygeplejersker i dag, dels kan tilknyttes flere psykiatere og/eller psykologer til Kriminalforsorgens institutioner. Det anbefales, at den screeningsordning, der i dag omfatter samtlige årige unge indsatte, udvides til ligeledes at omfatte øvrige unge indsatte i det omfang, der er midler til det i puljen. Det anbefales at øge fokus på dobbeltdiagnoseproblematikker i Kriminalforsorgens misbrugsbehandling. Det bør løbende overvejes, hvordan misbrugsbehandlerne kan opkvalificeres til at identificere misbrugere med psykisk sygdom/lidelse, som fortsat bør søges overført til det almindelige psykiatriske behandlingssystem. Det anbefales at øge fokus på efteruddannelse, faglig udvikling og sparring hos sundhedspersonalet, herunder bl.a. på, at sygeplejerskerne undervises i symptomer på psykisk syg- 14

15 dom og alvorlige psykiske lidelser samt i det komplicerede samspil, der er mellem kriminalitet, misbrug og psykisk sygdom blandt indsatte. Det kan på baggrund af screeningsprojektet konkluderes, at ADHD-problematikken er aktuel i varetægtspopulationen, men også, at det ikke kan anbefales, at screeninger og udredninger for ADHD foretages i varetægtssituationen grundet sammenspillet mellem symptomer på misbrug, tilpasningsreaktioner og ADHD. Det anbefales derfor at fastholde den nuværende praksis for screening og udredninger for ADHD i Kriminalforsorgens institutioner, som udelukkende foretages blandt afsonere, hvor en mere kontinuerlig udredning kan finde sted. Det anbefales, at Kriminalforsorgen i den kommende årrække fortsat arbejder målrettet på at optimere samarbejdet med regionerne i forhold til indsatte med psykiske sygdomme og andre alvorlige psykiatriske lidelser. I de følgende afsnit følger en kort beskrivelse og læsevejledning for rapporten. Kapitel 2: Indledning - undersøgelsens baggrund og formål I dette kapitel redegøres for undersøgelsens baggrund og formål, regelgrundlaget for fængsling af personer med psykisk sygdom og Kriminalforsorgens generelle praksis i forhold til indsatte med psykisk sygdom. Tidligere undersøgelser har vist, at der igennem de senere år har været en stigning i antallet af retspsykiatriske patienter i Danmark, og at en betydelig andel af varetægtspopulationen i Danmark har psykiske sygdomme og andre psykiatriske lidelser. Kriminalforsorgen er derfor blevet anbefalet fra flere sider at afprøve et screeningsinstrument, som kan identificere psykisk sygdom blandt varetægtsarrestanter på et tidligere tidspunkt end hidtil (Andersen, Sestoft, Lillebaek, Gabrielsen, & Kramp, 1996), (Gosden, Kramp, Gabrielsen, & Sestoft, 2003), (Kramp & Gabrielsen, 2004; Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006). På den baggrund ansøgte Kriminalforsorgen om satspuljemidler ved satspuljeaftalen på sundhedsområdet for , og fik midler til at iværksætte et 4-årigt screeningsprojekt for psykisk sygdom (Finansministeriet, 2008). Undersøgelsens formål er at skabe viden om, hvorvidt det er muligt at udarbejde et screeningsinstrument, der kan sætte sygeplejersker i stand til at identificere psykisk sygdom blandt vare- 15

16 tægtsarrestanter, herunder at danne grundlag for at vurdere om en ordning med screening af varetægtsarrestanter for psykisk sygdom kan anbefales indført på landsplan. Derudover er det et delmål for undersøgelsen at afdække, i hvilken grad undersøgelsespopulationen er belastet af andre psykiatriske lidelser, som fx ADHD, samt at tilvejebringe information om undersøgelsespopulationen generelt herunder særligt for så vidt angår unge varetægtsarrestanter, som er mellem (14)15-17 år. Regelgrundlaget for indsættelse og ophold af personer med psykiske sygdomme i Kriminalforsorgens institutioner er bl.a. reguleret i straffelovens 16, retsplejelovens 770, stk. 2, straffuldbyrdelsesloven 45, stk. 1 og De Europæiske Fængselsregler regel 12. Det følger af disse regelsæt, at personer, der er psykisk syge, ikke bør have ophold i Kriminalforsorgens institutioner, men snarest muligt skal søges overført til et psykiatrisk hospital i det almindelige behandlingssystem. I Danmark administreres ovenstående regelgrundlag således, at Kriminalforsorgen altid forsøger at få indsatte med psykisk sygdom indlagt på et psykiatrisk hospital. Denne praksis har betydet, at de såkaldt åbenlyst sindssyge som følge af den generelle sundhedsbetjening på Vestre Fængsel i vid udstrækning er søgt overført og derfor er udgået af undersøgelsen, inden de blevet tilset af dette projekts psykiatere. Kapitel 3: Undersøgelsens metode og design I dette kapitel beskrives undersøgelsens metode og design gennem fem underafsnit. I det første underafsnit præsenteres projektets litteratursøgning. Dernæst følger en beskrivelse af screeningsinstrumentet i andet afsnit, herunder den valgte operationalisering af begrebet psykisk sygdom samt screeningsinstrumentets opbygning. Herefter følger et afsnit om ansættelse af projektpersonale, om de deltagende tjenestesteder og om de inklusions- og eksklusionskriterier, der lå til grund for, om den enkelte nyindsatte varetægtsarrestant var omfattet af projektets undersøgelsespopulation eller ej. I det fjerde afsnit beskrives de praktiske procedurer for sygeplejerskernes screeningsinterview, psykiaternes udredning og den registrering, som begge faggrupper skulle foretage, efter et endt screenings-/udredningsforløb. Kapitlet afsluttes med en præsentation af undersøgelsens midtvejsevaluering og den deraf afledte revidering af undersøgelsens screeningsinstrument og udredningsprocedurer. Kapitel 4: Datamaterialet I dette kapitel præsenteres undersøgelsens datamateriale samt databehandlingen heraf. Dernæst præsenteres undersøgelsens inklusionskriterier og bortfaldsanalyser, herunder forskellige årsager til bortfald, der relaterer sig til undersøgelsens rammer og design, til ADHD-udredningen og til over- 16

17 førslerne til det psykiatriske behandlingssystem. Kapitlet afsluttes med et afsnit om, hvorledes data vil blive fremstillet under præsentationen af undersøgelsens resultater i det efterfølgende kapitel. Kapitel 5: Resultater af screeningsundersøgelsen Dette kapitel omhandler resultaterne vedrørende sygeplejerskernes evne til at identificere indsatte med psykisk sygdom ved hjælp af det udarbejdede screeningsinstrument. Kapitlet er opdelt i fire underafsnit. I kapitel 5.1 præsenteres resultaterne af psykiaternes diagnostiske udredninger, herunder fordeling i underafsnit om misbrugsdiagnoser, personlighedsforstyrrelser, skizofrenispektret og øvrige diagnoser samt de diagnoser, der er stillet i forbindelse med udredning af de (14)15-21-årige indsatte. I de tilfælde, hvor det er muligt, vil resultaterne blive sammenholdt med tilsvarende fordelinger i den samlede danske befolkning og med tidligere studier omhandlende tilsvarende populationer. Afsnittet afsluttes med en kort sammenfatning. I kapitel 5.2 præsenteres resultaterne af sygeplejerskernes skøn ved tre spørgsmål om indsattes psykiske tilstand. Ved hvert spørgsmål opgøres, hvor stor en andel af de raske indsatte, sygeplejerskerne klassificerer korrekt (specificitet), og hvor stor en andel af de syge, sygeplejerskerne klassificerer korrekt (sensitivitet). Spørgsmålet om sensitivitet og specificitet sammenstilles dernæst i underafsnit 5.2.2, hvorefter følger et afsnit om årsager til fald i undersøgelsens sensitivitet. Dernæst følger en opgørelse af, hvorledes de indsatte, som sygeplejerskerne identificerer som psykisk syge, er blevet diagnosticeret, og hvorledes de indsatte, som sygeplejerskerne skønner har et behov for et psykiatrisk tilsyn, er blevet diagnosticeret. Afsnittet afsluttes med en kort opsamling. I kapitel 5.3 præsenteres resultaterne af de statistiske analyser af sammenhængen mellem sygeplejerskernes vurderinger og psykiaternes diagnostiske udredning. Først beskrives modelsøgningen, dernæst resultaterne af den logistiske regressionsmodel, som fremhæver syv specifikke spørgsmål, der kan anbefales indført i Kriminalforsorgens screeningsprocedurer ved nyankomst til arresthusene. Derefter følger et afsnit med analyser vedrørende sammenhængen mellem falske positive (raske, som sygeplejerskerne vurderer psykisk syge) og falske negative (psykisk syge, som sygeplejerskerne vurderer raske), hvor forskellige tærskelværdier for overensstemmelsen mellem falske positive og falske negative præsenteres. Endelig følger en sammenfattende diskussion af resultaterne af screeningsprojektet for psykisk sygdom i afsnit

18 Kapitel 6: Beskrivelse af undersøgelsespopulationens sociale forhold og symptomer på psykisk sygdom I dette kapitel beskrives undersøgelsespopulationens sociale forhold og symptomer på psykisk sygdom gennem en tabellægning af det datamateriale, som er indsamlet af sygeplejerskerne i forbindelse med de enkelte screeningsinterviews med indsatte. Datamaterialet tilvejebringer viden om undersøgelsespopulationen generelt, herunder bl.a. køn, alder, uddannelsesmæssig baggrund og symptomer på psykisk sygdom. Dermed optegnes et billede af de oplysninger, som indsatte har afgivet under interviewet, og som sygeplejerskerne har haft til rådighed i forbindelse med at vurdere, om den enkelte indsatte var psykisk syg eller ej. Kapitlet er disponeret i to dele, hvor svarfordelingen på de enkelte spørgsmål vedrørende henholdsvis indsattes sociale forhold og symptomer på psykisk sygdom præsenteres. Hver variabel er desuden fordelt på, om den indsatte efterfølgende er diagnosticeret med en psykisk sygdom af projektets psykiatriske konsulenter. Endelig sammenholdes svarfordelingen på de enkelte spørgsmål løbende med fordelingen i den samlede danske befolkning, hvor det er muligt, og med videnskabelige studier vedrørende det enkelte forhold, hvor det er relevant. Resultaterne af analyserne opsummres afslutningsvist under hver af de to delanalyser (jf. afsnit og 6.2.7). Kapitel 7: Etiske overvejelser, fejlkilder og overvejelser om projektets validitet og reliabilitet Dette kapitel behandler flere af de overordnede overvejelser, der er opstået i forbindelse med udarbejdelsen af projektets design og gennemførelsen af projektet. Kapitlet initieres af et afsnit om projektets etiske overvejelser. Dernæst følger et afsnit om fejlkilder, herunder bl.a. recall bias, hvorefter validitet og reliabilitet behandles. Kapitel 8 og 9: Konklusioner og anbefalinger I kapitel 8 og 9 præsenteres screeningsprojektets samlede konklusioner og anbefalinger. 18

19 2. Indledning I det følgende præsenteres først undersøgelsens baggrund og formål, dernæst regelgrundlaget for fængsling af indsatte med psykisk sygdom og Kriminalforsorgens generelle praksis i forhold til indsatte, der er psykisk syge Undersøgelsens baggrund Kriminalforsorgens screeningsprojekt indskriver sig i en bredere videnskabelig og politisk kontekst, som har præget undersøgelsens præmisser og design. Helt overordnet bygger undersøgelsen på en psykiatrisk sygdomsforståelse, som er funderet i de psykiatriske diagnosesystemer ICD og DSM (jf. bilag 2), der er det herskende vidensparadigme på området både i forskningsmæssigt og politisk regi. I videnskabeligt regi har forekomsten af psykiske sygdomme og andre psykiatriske lidelser blandt indsatte de seneste årtier været genstand for et voksende antal undersøgelser med varierende resultater, både i dansk og udenlandsk kontekst. Eksempelvis har en amerikansk undersøgelse, som stiller diagnoser efter DSM-IV-kriterier ved hjælp af SCID, registreret en forekomst af psykisk sygdom og andre psykiatriske lidelser på 35 pct. i en population af afsonere (Gunter et al., 2008), mens en engelsk undersøgelse, hvor diagnoserne er stillet efter ICD-10-kriterier, har fundet en forekomst af psykisk sygdom på 5 pct. i en varetægtspopulation (Brooke, Taylor, Gunn, & Maden, 1996). En oversigtsartikel fra 2002 søger i den forbindelse at skabe overblik ved at sammenholde 62 forskellige studier med i alt knap undersøgte indsatte. Artiklen påviser en øget forekomst af alvorlig psykisk sygdom blandt varetægtsfængslede og afsonere, herunder psykotiske sygdomme som skizofreni. Artiklen påviser desuden, at de hyppigst forekommende psykiatriske lidelser i fængselspopulationer er misbrug, antisocial personlighedsforstyrrelser (psykopati) og andre personlighedsforstyrrelser, samt angst- og depressionstilstande, der alle ses langt hyppigere blandt indsatte end i befolkningen som helhed. Endelig konkluderes det, at knap 4 pct. af de indsatte er diagnosticeret med en psykisk sygdom, 10 pct. har en depressiv lidelse og 65 pct. er personlighedsforstyrrede, såfremt undersøgelserne vurderes samlet (Fazel & Danesh, 2002). 19

20 Tilsvarende påviser en dansk undersøgelse gennemført af Differentieringsudvalget i 1999 (Nordskov-udvalget), at 15 pct. af de indsatte på undersøgelsestidspunktet var el ler havde været under psykiatrisk behandling eller konsultation under den aktuelle afsoning, og at cirka en fjerdedel af alle indsatte viste tegn på psykiske problemer (Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2000). Andre danske undersøgelser har desuden vist, at 2-7 pct. af varetægtspopulationen i Danmark har psykiske sygdomme 1 til trods for retlige foranstaltninger om, at indsatte med psykisk sygdom ikke bør opholde sig i Kriminalforsorgens institutioner (jf. afsnit nedenfor). Derudover påviser et dansk registerstudie fra 2004, at patienter med veletablerede skizofrenidiagnoser i nogle tilfælde idømmes en fængselsdom frem for en psykiatrisk særforanstaltningsdom (Munkner, Haastrup, Joergensen, & Kramp, 2009). Tilsvarende viser et studie baseret på samme registerdata, at personer, som er kendt af det psykiatriske system, ikke blev idømt en behandlingsdom oftere efter skizofrenidiagnosen end før skizofrenidiagnosen (Munkner, Haastrup, Joergensen, & Kramp, 2003). På den baggrund anbefaledes det i sidstnævnte undersøgelse, at varetægtsfængslede ved indsættelsen udspørges om tidligere indlæggelser på et psykiatrisk hospital, og at varetægtsfængslede bør gennemgå en yderligere vurdering, såfremt der svares bekræftende herpå. Også fra politisk hold har der igennem en årrække været fokus på psykisk sygdom og andre psykiatriske lidelser blandt indsatte, herunder at styrke forebyggelsen i forhold til, og behandlingen af, psykisk syge kriminelle. På den baggrund vedtog Folketinget den 30. marts 2004 enstemmigt V 72 med følgende ordlyd: Folketinget opfordrer regeringen til at intensivere den forebyggende indsats i forhold til psykisk syge, der begår kriminalitet, som afsluttede forespørgsel F 32 stillet til indenrigs- og sundhedsministeren, justitsministeren og socialministeren om psykisk sygdom blandt kriminelle (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006). Indsatsen skulle ifølge vedtagelsen bl.a. inkludere iværksættelsen af et projekt, som skulle tilvejebringe viden om sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006). Som konsekvens af vedtægten nedsattes en tværministeriel arbejdsgruppe under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Socialministeriet, som i 2006 fremkom med projektrapporten Psykisk sygdom og kriminalitet. Ifølge rapporten er der i perioden 1995 til 2004 sket en stigning i antallet af behandlingsdømte på 68 pct., mens der i samme periode er sket en stigning på 39 pct. i den personfarlige kriminalitet 2 begået af psykisk syge (psykotiske) (Indenrigs- og 1 Undersøgelserne er foretaget blandt hhv årige indsatte (Gosden et al., 2003), voksne indsatte (Andersen et al., 1996) og isolationsanbragte indsatte (Andersen et al., 1996). 2 Personfarlig kriminalitet omfatter borgervendt kriminalitet, herunder vold og trusler mod privatperson (herunder drab, drabsforsøg, voldtægt o.l.), brandstiftelse og røveri. 20

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om kvinder Af Nadja Lund-Sørensen & Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret september 2014 Indhold Klientundersøgelsen 2011...

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Lov om Social Service

Lov om Social Service Lov om Social Service 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Socialministeren

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Peter Kramp. led. overlæge Retspsykiatrisk Klinik Blegdamsvej 6B, 2 2200 København N. Camilla Bock

Peter Kramp. led. overlæge Retspsykiatrisk Klinik Blegdamsvej 6B, 2 2200 København N. Camilla Bock Peter Kramp led. overlæge Retspsykiatrisk Klinik Blegdamsvej 6B, 2 2200 København N Camilla Bock klinisk assistent Psykiatrisk Center Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100 København Ø edoc 9175 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Regionspsykiatrien Randers

Regionspsykiatrien Randers Valborg Iversen, oversygeplejerske 5/11-2010 Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Dialog

Læs mere

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter Udkast af 16. september 2014: Samarbejdsaftale om retspsykiatriske patienter til høring i perioden den 26. september 2014 30. oktober 2014 Indhold: 1. Indledning 2. Beskrivelse af ansvar og opgaver 3.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Frederiksholms Kanal 16 Den 12. juli 2007 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2006-350-0018

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Frederiksholms Kanal 16 Den 12. juli 2007 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2006-350-0018 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Frederiksholms Kanal 16 Den 12. juli 2007 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2006-350-0018 Indholdsfortegnelse: Behandlingen af straffesager vedrørende psykisk afvigende kriminelle

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2009-350-0008

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2009-350-0008 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2009-350-0008 Behandlingen af straffesager vedrørende psykisk afvigende kriminelle og personer omfattet af straffelovens 70 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation Beslutningsforslag nr. B 93 Folketinget 2009-10 Fremsat den 17. december 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt.

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt. Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Information om afsoning af fængselsstraf

Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for afsoning af fængselsstraf. Hvis du vil vide mere, kan

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1068 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2008-730-0735 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1404

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup Årsrapport 211 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup 1 Retspsykiatrisk OP team Årsrapport 211 Det retspsykiatriske OP er startet som et satspuljeprojekt i sommeren 21, teamet blev endeligt

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas

Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af organisatoriske og

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse LBK nr 1235 af 26/10/2010 Gældende (Straffeloven) Oversigt (indholdsfortegnelse) 1. kapitel Indledende bestemmelser 2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse 3. kapitel

Læs mere

Hvordan og hvor meget?

Hvordan og hvor meget? Hvordan og hvor meget? - En kvantitativ undersøgelse af handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen Af Anita Rönneling, Nadja Lund-Sørensen og Pernille Christel Bak Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret,

Læs mere

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning 5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning En domfældt fik afslag på at afsone sin fængselsstraf i et åbent fængsel. Direktoratet traf

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere