Screeningsprojektet for psykisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screeningsprojektet for psykisk sygdom"

Transkript

1 1

2 Screeningsprojektet for psykisk sygdom Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2013 Rapporten er udarbejdet af: Mette Lindgaard Adamsen 2

3 Screeningsprojektet for psykisk sygdom Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2013 Alle rettigheder forbeholdt Forsideillustration: Kim Frans Broström, Omslag: Michael Kofoed Tryk: Tarm Bogtryk A/S, Danmark. 1.udgave, 1. oplag 2013 ISBN: e-isbn:

4 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Indledning Undersøgelsens baggrund Screeningsprojektets formål Regelgrundlaget for fængsling af psykisk syge personer Kriminalforsorgens generelle praksis i forhold til psykisk syge indsatte Undersøgelsens metode og design Litteratursøgning og gennemgang af udenlandske screeningsinstrumenter Undersøgelsens screeningsinstrument Operationalisering af begrebet psykisk sygdom Screeningsinstrumentets opbygning Deltagende personale, tjenestesteder og indsatte Ansættelse af projektpersonale Deltagende institutioner Inklusions- og eksklusionskriterier for undersøgelsespopulationen Dataindsamling - de praktiske procedurer Screeningsprocedurer Udredningsprocedurer Midtvejsevaluering Revidering af screeningsinstrumentet til sygeplejerskerne Revidering af psykiaternes udredning af indsatte Datamaterialet Datakilder Datarensning Inklusion af indsatte Inklusion af indsatte Bortfald og repræsentativitet Årsager til bortfald Datafremstilling Resultater af screeningsundersøgelsen

5 5.1. Psykiatriske diagnoser Fordelingen af diagnoser Misbrug Personlighedsforstyrrelser Skizofreni og andre psykoser Øvrige diagnoser Diagnoser blandt unge indsatte Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser Opsummering - psykiatriske diagnoser Sygeplejerskernes skøn Sygeplejerskernes identificering af psykisk syge indsatte Sammenstilling af specificitet og sensitivitet Årsager til fald i undersøgelsens sensitivitet Sygeplejerskernes skøn fordelt på psykisk sygdom og andre psykiatriske lidelser Opsummering - sygeplejerskernes skøn af indsattes behov for psykiatrisk behandling Statistiske modeller om sammenhængen mellem sygeplejerskernes screening og psykiaternes diagnosticering af indsatte Modelsøgningen Tidsfaktoren Den logistiske regressionsmodel (slutmodellen) Sammenhængen mellem falske positive og falske negative Sammenfattende diskussion af resultaterne af screeningsprojektet for psykisk sygdom Beskrivelse af undersøgelsespopulationen sociale forhold og symptomer på psykisk sygdom Sociale forhold Demografiske forhold Familierelationer Uddannelse og beskæftigelse Opsummering af indsattes sociale forhold Symptomer på psykisk sygdom og andre psykiatriske lidelser Symptomer på svære psykiske lidelser Søvnbesvær Suicidal adfærd Tankeforstyrrelser

6 6.2.5 Symptomer på ADHD Behandlingshistorik Opsummering af indsattes symptomer på psykisk sygdom Etiske overvejelser, fejlkilder og overvejelser om projektets validitet og reliabilitet Etiske overvejselser Eksklusion af udenlandske varetægtsarrestanter Informeret samtykke Unge under 18 år Negative konsekvenser ved deltagelse Anonymitet og tavshedspligt Ret til aktindsigt Fejlkilder Misbrug Institutionspraksis versus projektdesign Bias Blinding Validitet Indholdsvaliditet Begrebs- og kriterievaliditet Reliabilitet Konklusion - samlede resultater Anbefalinger Litteraturliste Bilag Bilag 1: Diagnosesystemer og diagnosticeringsredskaber til psykiaternes udredning Diagnosticeringsredskaber til psykiaternes udredning Bilag 2 ADHD Bilag 3: Gennemgang af tidligere screeningsinstrumenter for psykisk sygdom i fængsler The Referral Decision Scale (RDS) The Brief Jail Mental Health Screen (BJMHS) The Modified Mini Screener (MMS) Correctional Mental Health Screen (CMHS-F & CMHS-M)

7 5. The Mental Health Screening Form-III (MHSF-III) K6 skala og K10 skala The Screening Instrument for Psychosis (PS) Bilag 4: Screeningsinstrumentet til sygeplejerskerne, 1. periode Bilag 5: Screeningsinstrumentet til sygeplejerskerne, 2. periode Bilag 6: Manual til screeningsinstrumentet til sygeplejerskerne, 2. periode Bilag 7: Gennemgang af screeningsinstrumentet til sygeplejerskerne Bilag 8: Gennemgang af indberetningsskemaet til de psykiatriske konsulenter Bilag 9: Bortfaldsanalyse Bilag 10: Retsplejelovens kapitel Bilag 11: Appendiks Bilag 12. Køn- og aldersfordelinger Bilag 13: Forældres herkomst, indsattes samlede opholdstid i Danmark forud for den aktuelle indsættelse og oprindelsesland Bilag 14: Uddannelse og eksistensgrundlag Bilag 15: Mental retardering

8 Forord Med denne rapport fremlægges resultaterne fra satspuljeprojektet Screeningprojektet for psykisk sygdom. Tidligere undersøgelser har fremhævet en stigning i antallet af retspsykiatriske patienter i Danmark og påvist, at en betydelig andel af den danske varetægtspopulation har psykiske sygdomme. Kriminalforsorgen er derfor fra flere sider blevet anbefalet at udarbejde og afprøve et screeningsinstrument til identifikation af psykisk sygdom blandt varetægtsarrestanter. Screeningsprojektets formål har således været at undersøge, hvorvidt det er muligt at udarbejde et screeningsinstrument, der kan sætte sygeplejersker i stand til at identificere psykisk sygdom blandt varetægtsarrestanter, herunder at danne grundlag for at vurdere, om en ordning med screening af varetægtsarrestanter for psykisk sygdom kan anbefales indført på landsplan. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler for sundhedsområdet og er blevet til i samarbejde mellem flere forskellige faggrupper, som alle har bidraget til den samlede undersøgelse. Overlæge, ph.d. Torsten Bjørn Jacobsen, Psykiatrisk Center København, har forestået den daglige lokale ledelse af projektet på Vestre Fængsel i København i perioden september 2009-marts 2012, herunder bl.a. undervist sygeplejerskerne i symptomer på psykisk sygdom og kvalitetssikret det afprøvede screeningsinstrument under dets udarbejdelse. Torsten Bjørn Jacobsen har derudover, i samarbejde med de psykiatriske konsulenter, overlæge, Birgit Jessen-Petersen, og speciallæge i børne- og ungepsykiatri, Erling Ingvar Jensen, forestået de psykiatriske udredninger og diagnosticeringer af varetægtspopulationen i projektet. Sygeplejefagligleder, Annette Lindberg, og oversygeplejerske, Helle Sylvest Broberg, har i samarbejde med sygeplejerskerne Anette Jacobsen, Kari Tetzschner Madsen, Pia Greiersen, Louise Herskind, Jane Marquardtsen, Jeppe Mørch, Trine Malmberg Fox Maule, Louise Jessie Svendsen, Berit Majken Sørensen, Jane Elsborg og Emil Christiansen forestået screeningen af varetægtsarrestanterne på Vestre Fængsel, herunder inkludering af indsatte og afrapportering herom. I Direktoratet for Kriminalforsorgen har souschef i Straffuldbyrdelseskontoret, Tove Vedige Brøchner og projektmedarbejder i Straffuldbyrdelseskontoret, Mette Lindgaard Adamsen, forestået den overordnede projektledelse, herunder bl.a. den løbende projektkoordinering, projektfacilitering samt 8

9 udarbejdelse af nærværende rapport. Derudover har specialkonsulent i Statistikenheden, Peter Løvgreen, forestået kvalitetssikringen af de metodetekniske problemstillinger, der opstod undervejs i projektperioden, mens studentermedhjælper Rikke Bach Jensen har bidraget til den daglige facilitering af projektet på Vestre Fængsel og udarbejdet bidrag til undersøgelsens afrapportering, herunder kvalitetssikret data og udarbejdet egentlige rapportafsnit. Statistisk konsulent og universitetslektor ved Københavns Universitet, Sociologisk Institut, Anders Holm, har forestået de statistiske analyser om sammenhængen mellem sygeplejerskernes screeninger og psykiaternes diagnosticering af indsatte. Kriminalforsorgens sundhedsfaglige konsulent, fhv. ledende overlæge ved Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, Peter Kramp har løbende sparret på projektet, herunder ydet bidrag til undersøgelsens tilrettelæggelse, kvalitetssikring af data og til den endelige rapport. En særlig tak skal lyde til alle de indsatte, der deltog i projektet, og derved uegennyttigt muliggjorde, at undersøgelsen kunne gennemføres, hvorved ny viden om psykisk sygdom og andre psykiatriske lidelser blandt varetægtsarrestanter kunne tilvejebringes. Vi håber, at rapporten bibringer ny viden om psykisk sygdom og andre psykiatriske lidelser blandt varetægtsarrestanter i Kriminalforsorgens institutioner, som bl.a. kan være med til at løfte den fremtidige sundhedsmæssige betjening af indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. Direktoratet for Kriminalforsorgen, Straffuldbyrdelseskontoret November

10 Faktaboks BEGREBSAFKLARING I retspsykiatrisk sammenhæng dækker begrebet psykisk sygdom over personer, der er sindssyge og derfor ikke bør have ophold i fængsler og arresthuse. I almen tale dækker begrebet psykisk sygdom et bredt spektrum af psykiske lidelser og sygdomme, herunder bl.a. ADHD, angst, depressioner, personlighedsforstyrrelser, skizofreni og paranoid psykose. I dette screeningsprojekt har formålet været at identificere indsatte, der er sindssyge, og derfor ikke bør have ophold i Kriminalforsorgens institutioner. Begrebet psykisk sygdom anvendes derfor i denne rapport i betydningen sindssyge indsatte, dvs. de indsatte, der på undersøgelsestidspunktet omfattes af straffelovens 16, stk. 1, idet det bemærkes, at en indsat kan have været sindssyg på gerningstidspunktet (og altså omfattet af 16, stk. 1), men ikke er sindssyg på undersøgelsestidspunktet (dvs. på tidspunktet for screeningsinterviewet og/eller den psykiatriske udredning), eller omvendt ikke have været sindssyg på gerningstidspunktet (og altså ikke omfattet af 16, stk. 1), men er sindssyg aktuelt (på undersøgelsestidspunktet for screeningsinterviewet og/eller den psykiatriske udredning under den aktuelle indsættelse). For så vidt angår de personer, der falder ind under det brede spektrum af psykiske lidelser og psykiske sygdomme, som ikke vedrører indsatte, der er sindssyge, anvendes begrebet andre psykiatriske lidelser. Andre psykiatriske lidelser dækker således et bredt spektrum af psykiske lidelser og forstyrrelser som fx angst, lettere depressive tilstande, personlighedsforstyrrelser og nogle former for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer samt ADHD. Indsatte med disse tilstande skal ikke nødvendigvis overflyttes til andet regi. Endelig betegnes indsatte som raske, såfremt de har gennemført den diagnostiske udredning uden at blive diagnosticeret med en psykisk sygdom eller med andre psykiatriske lidelser. 10

11 1. Resumé Kriminalforsorgen fik ved satspuljeaftalen på sundhedsområdet for bevilliget midler til at iværksætte en undersøgelse om screening af varetægtsarrestanter for psykisk sygdom. Formålet med projektet var at afprøve, hvorvidt der kunne udarbejdes et screeningsredskab til brug for Kriminalforsorgens sygeplejersker, som systematisk kunne understøtte tidlig identifikation af tegn på psykisk sygdom og behov for psykiatrisk tilsyn blandt varetægtsfængslede, herunder at afgøre, om screeningsredskabet burde udbredes til samtlige arresthuse. Som følge af bevillingen blev Screeningsprojektet for psykisk sygdom iværksat i Arresthuset i Odense, Arresthuset i Århus og på Københavns Fængsler, Vestre Fængsel i efteråret På grund af for lav tilgang til projektet i arresthusene i Odense og Århus blev projektet samlet på Vestre Fængsel i efteråret 2010, hvor det fortsatte frem til den 31. marts I projektperioden blev i alt varetægtsarrestanter forsøgt inkluderet i projektet på Vestre Fængsel. Heraf gennemførte 916 varetægtsarrestanter sygeplejerskernes screeningsinterview, og 672 blev dernæst diagnostisk udredt hos projektets psykiatere. Mere end halvdelen af de adspurgte varetægtsarrestanter ønskede med andre ord ikke at deltage i undersøgelsen eller var blevet løsladt eller overført til anden institution inden screeningssamtalen fandt sted, dvs. senest 72 timer fra indsættelsestidspunktet. På samme vis fik mere end hver fjerde af de indsatte, der gennemførte screeningssamtalen, ikke tilendebragt den fulde psykiatriske udredning inden løsladelse eller overførsel til anden institution. Blandt de 672 varetægtsarrestanter, der indgår i undersøgelsen, er 59 indsatte (9 pct.) raske, dvs. de har gennemført den psykiatriske udredning uden at blive diagnosticeret med en psykisk sygdom eller en anden psykiatrisk lidelse, mens 54 indsatte (8 pct.) er diagnosticeret med en psykisk sygdom (sindssygdom) og 559 indsatte (83 pct.) er diagnosticeret med andre psykiatriske lidelser (fx affektive sindslidelser og nervøse og stress-relaterede tilstande). Andelen af indsatte med psykiske sygdomme og andre psykiatriske lidelser er med andre ord særdeles stor (91 pct.). Det bemærkes i denne sammenhæng, at 41 pct. af de stillede diagnoser er misbrugsdiagnoser (F10-19), som fx psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af cannabinoider, hvilket falder i tråd med tidligere undersøgelser af indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. 11

12 Undersøgelsen viser, at det er særdeles vanskeligt at udarbejde et pålideligt screeningsinstrument, som systematisk understøtter sygeplejerskernes identifikation af nyindsatte varetægtsarrestanter med en psykisk sygdom (sindssyge). Det fastslås i undersøgelsen, at sygeplejerskerne i overvejende grad identificerer tegn på behov for psykiatrisk tilsyn blandt de sindssyge indsatte (83 pct.), men også at sygeplejerskerne ofte undlader at agere akut på mistanke om psykisk sygdom hos indsatte (81 pct.) (jf. kapitel om sensitivitet og specificitet og om falske positive og falske negative). Samtidig viser de statistiske analyser, at resultaterne af screeningen forbedres, såfremt screeningsinterviewet ikke foretages på indsættelsesdagen. Derudover kan det konkluderes, at spørgsmålene om, hvorvidt indsatte har haft syns- eller hørelseshallucinationer, aktuelt har tanker om selvmord, tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling og tidligere er diagnosticeret med skizofreni, bør anvendes sammen med sygeplejerskernes sygeplejefaglige skøn og oplysninger om indsattes højest opnåede uddannelse, såfremt der skal indføres obligatoriske opmærksomhedsspørgsmål i Kriminalforsorgens institutioner. I forhold til screening og udredning af ADHD blandt varetægtsarrestanter fastslår undersøgelsen, at det er omsonst at screene nyindsatte varetægtsfængslede for ADHD, da samtlige nyindsatte udviser markante ADHD-symptomer på indsættelsestidspunktet - uanset om de lider af ADHD eller ej. For så vidt angår den psykiatriske udredning af ADHD, viser undersøgelsen, at udredningen er særdeles omkostningstung og ofte meget langstrakt, fordi ADHD-udredningen kræver, at der indhentes samtykke og oplysninger om indsattes skolegang og tidlige barndomsår hos indsattes forældre/værger mv. Den langvarige sagsbehandlingstid i forbindelse med at imødekomme samtykke- og dokumentationskravene betyder, at langt størstedelen af de unge varetægtsfængslede er løsladt eller overført til anden institution, inden oplysningerne foreligger hos psykiateren. Hvis der skal ske systematisk udredning af ADHD blandt indsatte, bør det derfor ikke ske blandt varetægtsarrestanter, men blandt gruppen af afsonere, som har ophold i Kriminalforsorgens institutioner så længe, at det er muligt at gennemføre en psykiatrisk udredning. Derudover fastslår undersøgelsens afsnit om undersøgelsespopulationens sociale forhold og symptomer på psykisk sygdom, at gruppen af undersøgte varetægtsarrestanter primært udgøres af unge, ugifte mænd med dansk statsborgerskab uden uddannelse eller arbejdsmarkedstilknytning, som udviser symptomer på psykiske lidelser, herunder både suicidal adfærd, søvnbesvær, tankeforstyrrelser og ADHD-symptomer, uanset om de diagnosticeret med psykisk sygdom eller ej. Desuden har 12

13 undersøgelsespopulationen i vidt omfang været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem og/eller psykolog forud for indsættelsen, herunder været henvist til psykiatrisk behandling, været behandlet og/eller indlagt for psykologiske/psykiatriske problemstillinger, været behandlet med nervemedicin eller endog tidligere blevet diagnosticeret med skizofreni. Der tegner sig med andre ord et billede af, at store dele af undersøgelsespopulationen udgøres af socialt marginaliserede individer med psykiske problemstillinger, hvilket i særlig grad er gældende for ungepopulationen, for gruppen af indsatte med dobbeltdiagnoser og for de indsatte, der har oprindelse i andre lande end Danmark. Samtidig er gruppen af indsatte, der er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom, mere belastede end de øvrige indsatte på stort set alle parametre. Det er i denne sammenhæng væsentligt at bemærke, at undersøgelsespopulationen ikke er fuldstændig repræsentativ for den generelle varetægtspopulation på Vestre Fængsel eller for varetægtspopulationerne i andre arresthuse. Spørgsmålet om repræsentativitet har ikke indflydelse på undersøgelsens resultater vedrørende sygeplejerskernes evne til at identificere psykisk sygdom blandt indsatte, men er til gengæld væsentlig for undersøgelsens analyser vedrørende de indsattes sociodemografiske forhold, som på grund af manglende repræsentativitet og et stort bortfald i undersøgelsespopulationen ikke ukritisk kan generaliseres til at gælde andre populationer end den undersøgte. Opsummerende kan det konkluderes, at den undersøgte varetægtspopulation som helhed og de psykisk syge i særdeleshed har mange komplekse og sammenfaldende problemstillinger, som ikke blot relaterer sig til psykisk sygdom eller anden psykiatrisk lidelse, men også til et socialt marginaliseringsproblem. Problemstillinger, som dels kræver behandlingstilbud, der ikke er til stede (i nødvendigt omfang) i Kriminalforsorgens institutioner, dels påpeger, at det er nødvendigt at sætte ind på mange forskellige fronter, såfremt disse mennesker skal bringes sikkert videre til et liv uden kriminalitet. Derudover fastslår undersøgelsen, at screening for psykisk sygdom i en varetægtspopulation er en svær opgave. Indførelse af systematiske opmærksomhedsspørgsmål ved nyindsættelse i Kriminalforsorgens institutioner formodes dog at være et bidrag til at løfte den almene sundhedsbetjening i Kriminalforsorgen - ikke mindst i forhold til tidlig identificering og overførelse af (flere/størstedelen af de) indsatte med psykiske sygdomme til behandling, som i dag sidder ubemærket hen. 13

14 Undersøgelsen lægger dermed op til følgende anbefalinger (se anbefalingerne i fuld længde i kapitel 9): Screeningsprojektet fastslår, at fængselssygeplejerskerne ikke kan identificere samtlige varetægtsfængslede med psykisk sygdom ved hjælp af det afprøvede screeningsredskab. Det udarbejdede screeningsredskab anbefales derfor ikke udbredt til samtlige institutioner. Screeningsprojektet fastslår, at mange indsatte har været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem forud for indsættelsen. På den baggrund anbefales det, at Kriminalforsorgen indfører en ny praksis ved samtlige nyindsættelser, hvor det systematisk afdækkes, om indsatte tidligere er idømt en psykiatrisk særforanstaltningsdom, 68/69. Det anbefales, at Kriminalforsorgen indfører en række obligatoriske opmærksomhedsspørgsmål til indsatte ved nyankomst til en af Kriminalforsorgens institutioner, som kan medvirke til at skabe et forstærket fokus på at identificere psykisk sygdom og tegn på behov for psykiatrisk bistand blandt indsatte. Det anbefales, at Kriminalforsorgen undersøger om sundhedsbetjeningen kan optimeres i den forestående omorganisering af Kriminalforsorgen, således at der inden for de eksisterende økonomiske rammer dels kan tilknyttes deltidssygeplejersker til de arresthuse, hvor der ikke er sygeplejersker i dag, dels kan tilknyttes flere psykiatere og/eller psykologer til Kriminalforsorgens institutioner. Det anbefales, at den screeningsordning, der i dag omfatter samtlige årige unge indsatte, udvides til ligeledes at omfatte øvrige unge indsatte i det omfang, der er midler til det i puljen. Det anbefales at øge fokus på dobbeltdiagnoseproblematikker i Kriminalforsorgens misbrugsbehandling. Det bør løbende overvejes, hvordan misbrugsbehandlerne kan opkvalificeres til at identificere misbrugere med psykisk sygdom/lidelse, som fortsat bør søges overført til det almindelige psykiatriske behandlingssystem. Det anbefales at øge fokus på efteruddannelse, faglig udvikling og sparring hos sundhedspersonalet, herunder bl.a. på, at sygeplejerskerne undervises i symptomer på psykisk syg- 14

15 dom og alvorlige psykiske lidelser samt i det komplicerede samspil, der er mellem kriminalitet, misbrug og psykisk sygdom blandt indsatte. Det kan på baggrund af screeningsprojektet konkluderes, at ADHD-problematikken er aktuel i varetægtspopulationen, men også, at det ikke kan anbefales, at screeninger og udredninger for ADHD foretages i varetægtssituationen grundet sammenspillet mellem symptomer på misbrug, tilpasningsreaktioner og ADHD. Det anbefales derfor at fastholde den nuværende praksis for screening og udredninger for ADHD i Kriminalforsorgens institutioner, som udelukkende foretages blandt afsonere, hvor en mere kontinuerlig udredning kan finde sted. Det anbefales, at Kriminalforsorgen i den kommende årrække fortsat arbejder målrettet på at optimere samarbejdet med regionerne i forhold til indsatte med psykiske sygdomme og andre alvorlige psykiatriske lidelser. I de følgende afsnit følger en kort beskrivelse og læsevejledning for rapporten. Kapitel 2: Indledning - undersøgelsens baggrund og formål I dette kapitel redegøres for undersøgelsens baggrund og formål, regelgrundlaget for fængsling af personer med psykisk sygdom og Kriminalforsorgens generelle praksis i forhold til indsatte med psykisk sygdom. Tidligere undersøgelser har vist, at der igennem de senere år har været en stigning i antallet af retspsykiatriske patienter i Danmark, og at en betydelig andel af varetægtspopulationen i Danmark har psykiske sygdomme og andre psykiatriske lidelser. Kriminalforsorgen er derfor blevet anbefalet fra flere sider at afprøve et screeningsinstrument, som kan identificere psykisk sygdom blandt varetægtsarrestanter på et tidligere tidspunkt end hidtil (Andersen, Sestoft, Lillebaek, Gabrielsen, & Kramp, 1996), (Gosden, Kramp, Gabrielsen, & Sestoft, 2003), (Kramp & Gabrielsen, 2004; Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006). På den baggrund ansøgte Kriminalforsorgen om satspuljemidler ved satspuljeaftalen på sundhedsområdet for , og fik midler til at iværksætte et 4-årigt screeningsprojekt for psykisk sygdom (Finansministeriet, 2008). Undersøgelsens formål er at skabe viden om, hvorvidt det er muligt at udarbejde et screeningsinstrument, der kan sætte sygeplejersker i stand til at identificere psykisk sygdom blandt vare- 15

16 tægtsarrestanter, herunder at danne grundlag for at vurdere om en ordning med screening af varetægtsarrestanter for psykisk sygdom kan anbefales indført på landsplan. Derudover er det et delmål for undersøgelsen at afdække, i hvilken grad undersøgelsespopulationen er belastet af andre psykiatriske lidelser, som fx ADHD, samt at tilvejebringe information om undersøgelsespopulationen generelt herunder særligt for så vidt angår unge varetægtsarrestanter, som er mellem (14)15-17 år. Regelgrundlaget for indsættelse og ophold af personer med psykiske sygdomme i Kriminalforsorgens institutioner er bl.a. reguleret i straffelovens 16, retsplejelovens 770, stk. 2, straffuldbyrdelsesloven 45, stk. 1 og De Europæiske Fængselsregler regel 12. Det følger af disse regelsæt, at personer, der er psykisk syge, ikke bør have ophold i Kriminalforsorgens institutioner, men snarest muligt skal søges overført til et psykiatrisk hospital i det almindelige behandlingssystem. I Danmark administreres ovenstående regelgrundlag således, at Kriminalforsorgen altid forsøger at få indsatte med psykisk sygdom indlagt på et psykiatrisk hospital. Denne praksis har betydet, at de såkaldt åbenlyst sindssyge som følge af den generelle sundhedsbetjening på Vestre Fængsel i vid udstrækning er søgt overført og derfor er udgået af undersøgelsen, inden de blevet tilset af dette projekts psykiatere. Kapitel 3: Undersøgelsens metode og design I dette kapitel beskrives undersøgelsens metode og design gennem fem underafsnit. I det første underafsnit præsenteres projektets litteratursøgning. Dernæst følger en beskrivelse af screeningsinstrumentet i andet afsnit, herunder den valgte operationalisering af begrebet psykisk sygdom samt screeningsinstrumentets opbygning. Herefter følger et afsnit om ansættelse af projektpersonale, om de deltagende tjenestesteder og om de inklusions- og eksklusionskriterier, der lå til grund for, om den enkelte nyindsatte varetægtsarrestant var omfattet af projektets undersøgelsespopulation eller ej. I det fjerde afsnit beskrives de praktiske procedurer for sygeplejerskernes screeningsinterview, psykiaternes udredning og den registrering, som begge faggrupper skulle foretage, efter et endt screenings-/udredningsforløb. Kapitlet afsluttes med en præsentation af undersøgelsens midtvejsevaluering og den deraf afledte revidering af undersøgelsens screeningsinstrument og udredningsprocedurer. Kapitel 4: Datamaterialet I dette kapitel præsenteres undersøgelsens datamateriale samt databehandlingen heraf. Dernæst præsenteres undersøgelsens inklusionskriterier og bortfaldsanalyser, herunder forskellige årsager til bortfald, der relaterer sig til undersøgelsens rammer og design, til ADHD-udredningen og til over- 16

17 førslerne til det psykiatriske behandlingssystem. Kapitlet afsluttes med et afsnit om, hvorledes data vil blive fremstillet under præsentationen af undersøgelsens resultater i det efterfølgende kapitel. Kapitel 5: Resultater af screeningsundersøgelsen Dette kapitel omhandler resultaterne vedrørende sygeplejerskernes evne til at identificere indsatte med psykisk sygdom ved hjælp af det udarbejdede screeningsinstrument. Kapitlet er opdelt i fire underafsnit. I kapitel 5.1 præsenteres resultaterne af psykiaternes diagnostiske udredninger, herunder fordeling i underafsnit om misbrugsdiagnoser, personlighedsforstyrrelser, skizofrenispektret og øvrige diagnoser samt de diagnoser, der er stillet i forbindelse med udredning af de (14)15-21-årige indsatte. I de tilfælde, hvor det er muligt, vil resultaterne blive sammenholdt med tilsvarende fordelinger i den samlede danske befolkning og med tidligere studier omhandlende tilsvarende populationer. Afsnittet afsluttes med en kort sammenfatning. I kapitel 5.2 præsenteres resultaterne af sygeplejerskernes skøn ved tre spørgsmål om indsattes psykiske tilstand. Ved hvert spørgsmål opgøres, hvor stor en andel af de raske indsatte, sygeplejerskerne klassificerer korrekt (specificitet), og hvor stor en andel af de syge, sygeplejerskerne klassificerer korrekt (sensitivitet). Spørgsmålet om sensitivitet og specificitet sammenstilles dernæst i underafsnit 5.2.2, hvorefter følger et afsnit om årsager til fald i undersøgelsens sensitivitet. Dernæst følger en opgørelse af, hvorledes de indsatte, som sygeplejerskerne identificerer som psykisk syge, er blevet diagnosticeret, og hvorledes de indsatte, som sygeplejerskerne skønner har et behov for et psykiatrisk tilsyn, er blevet diagnosticeret. Afsnittet afsluttes med en kort opsamling. I kapitel 5.3 præsenteres resultaterne af de statistiske analyser af sammenhængen mellem sygeplejerskernes vurderinger og psykiaternes diagnostiske udredning. Først beskrives modelsøgningen, dernæst resultaterne af den logistiske regressionsmodel, som fremhæver syv specifikke spørgsmål, der kan anbefales indført i Kriminalforsorgens screeningsprocedurer ved nyankomst til arresthusene. Derefter følger et afsnit med analyser vedrørende sammenhængen mellem falske positive (raske, som sygeplejerskerne vurderer psykisk syge) og falske negative (psykisk syge, som sygeplejerskerne vurderer raske), hvor forskellige tærskelværdier for overensstemmelsen mellem falske positive og falske negative præsenteres. Endelig følger en sammenfattende diskussion af resultaterne af screeningsprojektet for psykisk sygdom i afsnit

18 Kapitel 6: Beskrivelse af undersøgelsespopulationens sociale forhold og symptomer på psykisk sygdom I dette kapitel beskrives undersøgelsespopulationens sociale forhold og symptomer på psykisk sygdom gennem en tabellægning af det datamateriale, som er indsamlet af sygeplejerskerne i forbindelse med de enkelte screeningsinterviews med indsatte. Datamaterialet tilvejebringer viden om undersøgelsespopulationen generelt, herunder bl.a. køn, alder, uddannelsesmæssig baggrund og symptomer på psykisk sygdom. Dermed optegnes et billede af de oplysninger, som indsatte har afgivet under interviewet, og som sygeplejerskerne har haft til rådighed i forbindelse med at vurdere, om den enkelte indsatte var psykisk syg eller ej. Kapitlet er disponeret i to dele, hvor svarfordelingen på de enkelte spørgsmål vedrørende henholdsvis indsattes sociale forhold og symptomer på psykisk sygdom præsenteres. Hver variabel er desuden fordelt på, om den indsatte efterfølgende er diagnosticeret med en psykisk sygdom af projektets psykiatriske konsulenter. Endelig sammenholdes svarfordelingen på de enkelte spørgsmål løbende med fordelingen i den samlede danske befolkning, hvor det er muligt, og med videnskabelige studier vedrørende det enkelte forhold, hvor det er relevant. Resultaterne af analyserne opsummres afslutningsvist under hver af de to delanalyser (jf. afsnit og 6.2.7). Kapitel 7: Etiske overvejelser, fejlkilder og overvejelser om projektets validitet og reliabilitet Dette kapitel behandler flere af de overordnede overvejelser, der er opstået i forbindelse med udarbejdelsen af projektets design og gennemførelsen af projektet. Kapitlet initieres af et afsnit om projektets etiske overvejelser. Dernæst følger et afsnit om fejlkilder, herunder bl.a. recall bias, hvorefter validitet og reliabilitet behandles. Kapitel 8 og 9: Konklusioner og anbefalinger I kapitel 8 og 9 præsenteres screeningsprojektets samlede konklusioner og anbefalinger. 18

19 2. Indledning I det følgende præsenteres først undersøgelsens baggrund og formål, dernæst regelgrundlaget for fængsling af indsatte med psykisk sygdom og Kriminalforsorgens generelle praksis i forhold til indsatte, der er psykisk syge Undersøgelsens baggrund Kriminalforsorgens screeningsprojekt indskriver sig i en bredere videnskabelig og politisk kontekst, som har præget undersøgelsens præmisser og design. Helt overordnet bygger undersøgelsen på en psykiatrisk sygdomsforståelse, som er funderet i de psykiatriske diagnosesystemer ICD og DSM (jf. bilag 2), der er det herskende vidensparadigme på området både i forskningsmæssigt og politisk regi. I videnskabeligt regi har forekomsten af psykiske sygdomme og andre psykiatriske lidelser blandt indsatte de seneste årtier været genstand for et voksende antal undersøgelser med varierende resultater, både i dansk og udenlandsk kontekst. Eksempelvis har en amerikansk undersøgelse, som stiller diagnoser efter DSM-IV-kriterier ved hjælp af SCID, registreret en forekomst af psykisk sygdom og andre psykiatriske lidelser på 35 pct. i en population af afsonere (Gunter et al., 2008), mens en engelsk undersøgelse, hvor diagnoserne er stillet efter ICD-10-kriterier, har fundet en forekomst af psykisk sygdom på 5 pct. i en varetægtspopulation (Brooke, Taylor, Gunn, & Maden, 1996). En oversigtsartikel fra 2002 søger i den forbindelse at skabe overblik ved at sammenholde 62 forskellige studier med i alt knap undersøgte indsatte. Artiklen påviser en øget forekomst af alvorlig psykisk sygdom blandt varetægtsfængslede og afsonere, herunder psykotiske sygdomme som skizofreni. Artiklen påviser desuden, at de hyppigst forekommende psykiatriske lidelser i fængselspopulationer er misbrug, antisocial personlighedsforstyrrelser (psykopati) og andre personlighedsforstyrrelser, samt angst- og depressionstilstande, der alle ses langt hyppigere blandt indsatte end i befolkningen som helhed. Endelig konkluderes det, at knap 4 pct. af de indsatte er diagnosticeret med en psykisk sygdom, 10 pct. har en depressiv lidelse og 65 pct. er personlighedsforstyrrede, såfremt undersøgelserne vurderes samlet (Fazel & Danesh, 2002). 19

20 Tilsvarende påviser en dansk undersøgelse gennemført af Differentieringsudvalget i 1999 (Nordskov-udvalget), at 15 pct. af de indsatte på undersøgelsestidspunktet var el ler havde været under psykiatrisk behandling eller konsultation under den aktuelle afsoning, og at cirka en fjerdedel af alle indsatte viste tegn på psykiske problemer (Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2000). Andre danske undersøgelser har desuden vist, at 2-7 pct. af varetægtspopulationen i Danmark har psykiske sygdomme 1 til trods for retlige foranstaltninger om, at indsatte med psykisk sygdom ikke bør opholde sig i Kriminalforsorgens institutioner (jf. afsnit nedenfor). Derudover påviser et dansk registerstudie fra 2004, at patienter med veletablerede skizofrenidiagnoser i nogle tilfælde idømmes en fængselsdom frem for en psykiatrisk særforanstaltningsdom (Munkner, Haastrup, Joergensen, & Kramp, 2009). Tilsvarende viser et studie baseret på samme registerdata, at personer, som er kendt af det psykiatriske system, ikke blev idømt en behandlingsdom oftere efter skizofrenidiagnosen end før skizofrenidiagnosen (Munkner, Haastrup, Joergensen, & Kramp, 2003). På den baggrund anbefaledes det i sidstnævnte undersøgelse, at varetægtsfængslede ved indsættelsen udspørges om tidligere indlæggelser på et psykiatrisk hospital, og at varetægtsfængslede bør gennemgå en yderligere vurdering, såfremt der svares bekræftende herpå. Også fra politisk hold har der igennem en årrække været fokus på psykisk sygdom og andre psykiatriske lidelser blandt indsatte, herunder at styrke forebyggelsen i forhold til, og behandlingen af, psykisk syge kriminelle. På den baggrund vedtog Folketinget den 30. marts 2004 enstemmigt V 72 med følgende ordlyd: Folketinget opfordrer regeringen til at intensivere den forebyggende indsats i forhold til psykisk syge, der begår kriminalitet, som afsluttede forespørgsel F 32 stillet til indenrigs- og sundhedsministeren, justitsministeren og socialministeren om psykisk sygdom blandt kriminelle (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006). Indsatsen skulle ifølge vedtagelsen bl.a. inkludere iværksættelsen af et projekt, som skulle tilvejebringe viden om sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006). Som konsekvens af vedtægten nedsattes en tværministeriel arbejdsgruppe under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Socialministeriet, som i 2006 fremkom med projektrapporten Psykisk sygdom og kriminalitet. Ifølge rapporten er der i perioden 1995 til 2004 sket en stigning i antallet af behandlingsdømte på 68 pct., mens der i samme periode er sket en stigning på 39 pct. i den personfarlige kriminalitet 2 begået af psykisk syge (psykotiske) (Indenrigs- og 1 Undersøgelserne er foretaget blandt hhv årige indsatte (Gosden et al., 2003), voksne indsatte (Andersen et al., 1996) og isolationsanbragte indsatte (Andersen et al., 1996). 2 Personfarlig kriminalitet omfatter borgervendt kriminalitet, herunder vold og trusler mod privatperson (herunder drab, drabsforsøg, voldtægt o.l.), brandstiftelse og røveri. 20

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 83 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 83 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 83 Offentligt 1 Screeningsprojektet for psykisk sygdom Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2013 Rapporten er udarbejdet af: Mette Lindgaard Adamsen 2 Screeningsprojektet

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Forensic Psychiatry in Denmark

Forensic Psychiatry in Denmark Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Status på behandlingsretten september 2011

Status på behandlingsretten september 2011 Journal nr.: 11/10746 Dato: 21. september 2011 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 76646033 Notat Status på behandlingsretten september 2011 Nærværende

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322 Personer, der er dømt for incest eller anden form for seksualkriminalitet har i visse tilfælde mulighed for at få behandling i stedet for at komme i fængsel. I denne folder kan du læse, hvad denne behandlingsordning

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsen Dato: 27. oktober Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

PSYKISK SYGDOM OG KRIMINALITET

PSYKISK SYGDOM OG KRIMINALITET PSYKISK SYGDOM OG KRIMINALITET Psykisk sygdom og kriminalitet Publikationen er udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 Sag 115/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Tværsnitsundersøgelse af den retspsykiatriske patientgruppe i Region Midtjylland den 27. januar 2015

Tværsnitsundersøgelse af den retspsykiatriske patientgruppe i Region Midtjylland den 27. januar 2015 Psykiatri og Social Administrationen Psykiatriplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Tværsnitsundersøgelse af den retspsykiatriske patientgruppe

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

20. september Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud.

20. september Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud. 20. september 2016 Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud. FOA takker for høringen og vil overordnet gerne give positivt udtryk for arbejdsgruppens

Læs mere

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk KL s Analyseenhed Præsentation af analyseresultater Knap 1 mio. beboere 220.000 beboere 60.000 borgere Almene Områder med

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning.

Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. N O T A T 31-08-2010 Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Siden 2004 er antallet af retspsykiatriske

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune 15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 583 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 14. maj 2012 Kontor: Økonomikontoret

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Tværsnitsundersøgelse af den retspsykiatriske patientgruppe i Region Midtjylland, d. 28. januar 2014

Tværsnitsundersøgelse af den retspsykiatriske patientgruppe i Region Midtjylland, d. 28. januar 2014 Psykiatri og Social Administrationen Psykiatriplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Tværsnitsundersøgelse af den retspsykiatriske patientgruppe

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning.

Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. N O T A T 31-08-2010 Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Siden 2004 er antallet af retspsykiatriske

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSYKIATRISKE SYSTEM, 2007

BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSYKIATRISKE SYSTEM, 2007 BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSYKIATRISKE SYSTEM, 2007 Baggrund Som følge af lov nr. 1372 om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Det kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i Skanderborg Kommune. Lone Mose socialfaglig konsulent, juni 2012/oktober 2013

Det kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i Skanderborg Kommune. Lone Mose socialfaglig konsulent, juni 2012/oktober 2013 Det kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i Skanderborg Kommune Lone Mose socialfaglig konsulent, juni 2012/oktober 2013 Indhold 1 Baggrund:... 3 2 Hovedprincip:... 3 3 Lovgrundlag:...

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 756 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0006 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 773 af 26/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 14-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Nærværende er en kort status for projektet og udkast til oplæg til de elementer det kan være relevant at lade indgå i et sådant forsøg.

Nærværende er en kort status for projektet og udkast til oplæg til de elementer det kan være relevant at lade indgå i et sådant forsøg. NOTAT Statusnotat/udkast til projektoplæg: Integreret psykiatri i Region Sjælland (Trieste-projekt) Region Sjælland har i Budget 2014 afsat 2 mio.kr. til forberedelse af et forsøg med etablering af integreret

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden

Læs mere

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen foretage en vurdering af,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 385 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12. april 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-1156

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Tema om forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Dok.nr. 14/ / RI

Tema om forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Dok.nr. 14/ / RI Tema om forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Dok.nr. 14/03194-2/ RI 2/6 Hvad har temaet ført til? Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg var tema for de tilsynsbesøg, som ombudsmanden i samarbejde

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015 BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr.13-122-0008 Senere ændringer til

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014 Sag 65/2014 Rigsadvokaten mod D (advokat Claus Bonnez, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Esbjerg den 15. november

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen. Varetægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf?

Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen. Varetægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf? Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf? Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf?

Læs mere

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til

Læs mere