Det Grønne Blad. Mai Mercado. - Vi står sammen. Marts årgang nummer 1

Transkript

1 Det Grønne Blad Mai Mercado - Vi står sammen Marts årgang nummer 1

2 Konservative i Odense Filosofhaven 42, 2. sal, 5000 Odense C Tlf odense@konservative.dk konservative.dk/odense Bestyrelsen Formand: Lars Bendix, tlf.: , mail: lars.bendix@hotmail.com Næstformand: Michael Nielsen, , michael.nielsen1@superbrugsen.dk Økonomiansvarlig: Arne Israelsen, tlf.: , mail: aris@dsa-net.dk Sekretær/medlemsansvarlig: Helle Vestergaard, tlf.: , mail: helle1986@gmail.com Tommy Hummelmose, tlf.: mail: tommy@rollhummelmose.dk Lasse Bork Schmidt, tlf.: , mail: lbs@sustainagri.dk Carsten Christgau Norge, tlf.: , mail: carstenn@outlook.com Dorthe Topp Larsen, tlf.: , mail: dortheidk@gmail.com Karsten Ibsen, tlf.: , mail: kibsen@gmail.com Marie Hastrup Brisson, tlf.: , mail: marie.hastrup.brisson@gmail.com Benjamin Juul, tlf.: , mail: juulbenjamin@gmail.com Tænketanken Preben Petersen, tlf.: , mail: pp@nalnet.dk Erik Simonsen, tlf.: , mail: aggedam@live.dk Lars Christensen, tlf.: , mail: lc261070@hotmail.com Randi Trans Hansen, tlf.: , mail: Randitrans10@gmail.com Jørgen Johnsen, tlf.: , mail: plesner.johnsen@gmail.com John Wozny, tlf.: , mail: wozny@nal-net.dk Roya Moore, tlf.: , mail: rm@odense.dk Søren Windell, tlf.: , mail: sw@windell.dk Jacob Bom Madsen, tlf.: , mail: me@jacobbom.dk Det Grønne Blad dgb@odensekonservative.dk Jonathan Bitzow Pedersen, tlf.: , mail: Jonathan_b_p@hotmail.com Lasse Krull Ehrenreich, tlf.: , mail: lasse.krull@regionsyddanmark.dk Preben Dixen, tlf.: , mail: prebendixen@gmail.com Jørgen Fossar Madsen, tlf.: , mail: jm@osw.dk Byrådsmedlemmer Rådmand Steen Møller, tlf.: , mail: sm@odense.dk Gruppeformand Lars Havelund, tlf.: , mail: havelund@odense.dk Pol. ordfører Kristian Guldfeldt, tlf , mail: krsg@odense.dk Region Syddanmark Regionsrådsmedlem Lasse Krull, tlf.: , mail: lasse.krull@regionsyddanmark.dk Folketingskandidater på Fyn Mai Mercado, tlf: , mail: mai.mercado@ft.dk Jonathan Bitzow Pedersen, tlf.: , mail: jonathan_b_p@hotmail.com Henrik Nielsen, mail: nie@svend-es.dk Anders Johansson, mail: ajo@aeroekommune.dk Nicoline Damkjær, tlf.: , mail: nicoline.damkjaer@middelfart.dk Konservativ Ungdom i Odense Filosofhaven 42, 2. sal, 5000 Odense C info@odenseku.dk. Formand: Marie Brisson, formand@odenseku.dk Konservative Studerende i Odense Filosofhaven 42, 2. sal, 5000 Odense C odense@dks.dk. Æresmedlemmer i Odense N. C. Larsen, ncl@privat.tele.dk Søren Møller, sm@gersbo.dk Udgives af: Konservative i Odense, Filosofhaven 42, 2. sal, 5000 Odense C. Økonomi: Rune Kallager, tlf Arne Israelsen, tlf Forsidefoto: Steffen Stamp Partiets hovedbestyrelse Lars Bendix - formand for Kons. i Odense Michael Nielsen Repræsentant for Fyns Storkreds. Hovedkontoret Det Konservative Folkeparti, Christiansborg 1240 København K, tlf info@konservative.dk, Næste nummer forventes udgivet i september og deadline hertil er 21. august. Artikler mv. til Det Grønne Blad kan sendes på dgb@odensekonservative.dk eller til Konservative i Odense Filosofhaven 42, 2. sal, 5000 Odense C. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indsendte artikler. Det Grønne Blad udsendes til alle medlemmer af Konservative i Odense, Odense KU og Odense KS, samt en række andre konservative. Morten Nedergaard mnedergaard69@gmail.com Lars Christensen lc261070@hotmail.com Redaktion Ansvarshavende Redaktør Rune Kallager rune@kallager.dk Tlf Lars Havelund havelund@indbakke.dk Formandsordet... Steen Møller sm@odense.dk Merete Østerbye mgo@odense.dk Af Lars Bendix Danmark ramt af terror Så skete det desværre. Danmark blev ramt af terror. En galning spredte skræk og rædsel i København og nåede at dræbe to uskyldige mennesker og såre fem politifolk, der blot passede deres arbejde. En skelsættende begivenhed, der ganske brutalt viste vores sårbarhed. To mennesker og deres efterladte betalte den højeste pris. Hvis deres tragiske død ikke skal være forgæves, så må vi fortsætte vores kamp for demokrati og ytringsfrihed gennem vores internationale engagement. Men vi skal selvfølgelig samtidig sikre vores egne borgere mod ekstremister i vores eget land. Derfor har jeg med stor glæde noteret mig, at Søren Pape har meldt klart ud. Vi skal tilføre vores politi og efterretningstjeneste de midler, der skal til for at sikre os bedst muligt for at undgå terror i fremtiden. Den store udfordring bliver at balancere mellem ønsket om at beskytte vores borgere, undgå at skabe et overvågningssamfund og værne om ytringsfriheden. Lars Bendix lars.bendix@hotmail.com Lasse Krull lasse.kp@gmail.com Folketingsvalg 2015 står i valgets tegn. Spørgsmålet er blot, hvornår statsministeren trykker på knappen. Men vi skal nok være klar. Vi har fem spændende kandidater på Fyn, der på forskellig vis byder ind med konservative synspunkter. Helt i top står naturligvis Mai Mercado, der som vores politiske ordfører har en helt central placering i vores parti. Mai skal have et kanonvalg her på Fyn, så der vil blive brug for alle kræfter, så vi kan lave en fantastisk valgkamp. Der skal en solid konservativ fremgang til at sikre os to fynske repræsentanter på Borgen. Det kræver en klar landspolitisk profil samt et forrygende stemmetal til Mai. Det er forudsætninger for at trække et ekstramandat. Det skal vi naturligvis kæmpe hårdt for. Dette mandat går så forhåbentlig til Jonathan Bitzow, der er vores lokale KU-kandidat. Jeg er sikker på, at Jonathan og resten af KU laver et brag af en valgkamp, og vi gamle støtter og hjælper selvfølgelig, hvor det er muligt. Jonathan er køkkenchef på Lei k og har netop deltaget i finalen om at blive Årets kok. Der bliver ned- FOF ODENSE - ET RIGERE LIV kurser, foredrag og debatter tlf sat nogle arbejdsgrupper ifm valget, hvor jeg håber og regner med, at rigtig mange af vores medlemmer har lyst til at bidrage med en arbejdsindsats. En god generalforsamling Vi afviklede som bekendt vores generalforsamling i januar måned. Tak til de mange fremmødte. Det var en aften, der bød på spændende politiske indlæg fra vores byrådsgruppe, Mai Mercado og Bendt Bendtsen. Derudover fik vi vedtaget vores nye vedtægter, der betød oprettelse af en tænketank, der bl.a. skal agere sparring for vore politikere. Kom og vær med Der vil i foråret være rig mulighed for at deltage i forskellige arrange-menter. Vores byrådsgruppe inviterer bl.a. til nogle møder, hvor forskellige politiske spørgsmål præsenteres for os og efterfølgende diskuteres.det giver jo vores medlemmer en enestående chance til at være blive orienteret om aktuelle politiske Vi har brug for din hjælp! Bliv annoncør i Det Grønne Blad! Vi laver Danmarks bedst vælgerforeningsblad (det synes vi i hvert fald selv), men skal vi bevare den høje kvalitet fremover, har vi brug for endnu flere glade annoncører i bladet. Ring og få en snak med vores layouter Rune Kallager om dine muligheder på telefon , så kan din annonce være med i bladet allerede fra næste nummer. Med venlig hilsen Redaktionen 3 problemstillinger og samtidig få muligheden for at medvirke til at kvalificere vores folkevalgte politikere til at træffe de rigtige valg. Sagt med andre ord kan du som medlem få direkte mulighed for at præge vores by. Se nærmere i aktivitetskalenderen på bagsiden. Der er noget for enhver smag, så mød frem og få indflydelse, ny viden og godt, konservativt selskab.

3 Ikke let at få en letbane Af Lars Havelund, gruppeformand Når de første gravemaskiner om kort tid går i jorden for at begynde på det omfattende arbejde med etableringen af Odense Letbane, så er der tale om en historisk milepæl for Odense. Det bliver samtidig starten på realiseringen af det, der startede som et visionært konservativt forslag til byens udvikling. Men selvom letbanen uden tvivl vil føre meget positivt med sig ligesom det er sket i alle de andre europæiske byer, Det første, der sker er, at forsyningsselskaberne (el, vand og fjernvarme) flytter deres forsyningsledninger, sådan at man ikke bygger letbanen oven på dem. Hvis man gjorde det, så ville man skulle indstille driften af letbanen hver gang man skulle i jorden for at foretage vedligeholdelse af ledningsnettet. Flytningen af ledningsnettet er planlagt og koordineret mellem forsyningsselskaberne, så de kommer til på skift, men selvfølgelig sådan, at man kun graver strækningen op én gang. Alene flytningen af ledningsnettet på visse strækninger kan tage op mod et helt år. Det gør det ikke nemmere, at man ikke har historiske optegnelser over hele forsyningsnettet og derfor ikke præcist ved, hvor man skal flytte det fra. Arbejdet med ledningsnettet sker i perioden Stor betydning for trafikken Etableringen af letbanen kommer hurtigt til at kunne mærkes i bybilledet. Den konservative byrådsgruppe har fortsat kampen for at byens bilister ikke skræmmes helt ud af byen, sådan som vi også gjorde det i debatten om Thomas B. Thriges Gade. Det betyder, at vi arbejder konstruktivt for at trafikken kan afvikles uden lange kødannelser rundt om i byen og vi har peget på, at de vigtigste veje ikke lukkes helt af for biler mens gravearbejdet står på. Vi har endvidere sikret, at bilerne ikke af princip prioriteres til sidst, sådan som der ellers i første omgang var lagt op til. For den konservative byrådsgruppe er det en helhedsbetragtning, der skal afgøre, hvordan trafikken skal afvikles mens arbejdet står på. Alligevel må byens bilister forberede sig på mange gener mens letbanen bygges. Det er umuligt at bygge letbanen uden at vejnettet påvirkes. Nogle steder kan det klares ved at trafikken fortsat kan afvikles, men på mindre plads. Andre steder, fx på Vestre Stationsvej, bliver der lukket helt af for biler, selvom det ikke sker med den konservative byrådsgruppes gode vilje. Men der er ingen vej uden om. Vil vi udvikle byen med en moderne letbane, så må vi også være parate til en periode med gravemaskiner, ekstra kødannelser og omkørsler. Det er ikke kun trafikafviklingen, der har byrådsgruppens fokus. Vi er også opmærksomme på, at letbanen bygges, så det bliver lavet ordentligt fra starten, så der også er tænkt på finish og æstetik og det kommer til at se ordentligt ud. En anden detalje, som vi dog ikke har fået løst endnu, er, at der efter vores opfattelse skal være gode parkeringsfaciliteter ved begge endestationer. Det vil gøre det let og enkelt at benytte letbanen for dem, der fx starter rejsen i bil langt uden for kommunen og så ønsker at stige om til letbanen, inden de kommer helt ind til byen. I slutningen af 2016 starter selve etableringen af letbanen. Dette arbejde er også ganske omfattende og Odense Letbane har detaljerede planer for hele strækningen. Selv det mindste vejtræ og hvert enkelt skilt er der en plan for, så man ved hvordan det hele kommer til at hænge sammen når letbanen står færdig klar til åbning i 2020, hvor man forinden har haft en grundig testperiode af anlægget. Frem til åbningen af letbanen håber den konservative byrådsgruppe, at etape 2 bliver vedtaget politisk og måske også en overordnet planlægning af etape 3. Det er ambitiøst, men nødvendigt hvis vi vil gennemføre den udvikling af byen, som vi længe har ment er nødvendig. Fakta om letbane i Odense Letbanen kan transportere 250 passagerer hvert 10 minut. Forventes at transportere omkring passagerer dagligt. Med letbanen tager det 20 minutter at køre fra banegården til Campus. Næsten den halve tid af, hvad det kan tage med bussen i myldretiden. Letbanen vil hænge sammen med motorvejsnettet. Letbanen kører hvert 10. minut Letbanen kører dagligt kl til kl Letbanen står færdig i 2020 der har bygget letbane, så bliver vejen dertil ikke let. Etableringen af de 14,4 km. letbane kommer til at tage lang tid. Arbejdet er opdelt i etaper, sådan at hele strækningen ikke graves op på én gang. Men hvis man færdes rundt i Odense, så vil man uden tvivl føle, at der er ekstra meget vejarbejde forskellige steder. 4 5

4 Alle skal i job og uddannelse Af Steen Møller, rådmand for Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen I godt et år har jeg nu stået i spidsen for de medarbejdere i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Fra første dag som rådmand på Tolderlundsvej har min indsats målrettet været på at skærpe forvaltningens fokus på kerneopgaven - at få alle Odenses borgere i uddannelse og arbejde. Det bruger jeg som min daglige ledestjerne. Vi står med en række overlappende udfordringer i Odense på beskæftigelsesområdet. Vi har en alt for høj ledighed. Alligevel oplever en række virksomheder, at de ikke kan få lige præcis den kvalificerede arbejdskraft, de har behov for. Dertil kommer, at vi kan se ind i en ikke alt for fjern fremtid, hvor der mere generelt bliver mangel på arbejdskraft. Det enkle svar på udfordringerne er netop, at alle kommer i uddannelse og arbejde, men værktøjerne er naturligvis en anelse mere sofistikerede. Sidste år tog jeg initiativ til Industri i Vækst, hvor vi har samlet industrivirksomhederne, a-kasserne, uddannelsesinstitutionerne og kommunen rundt om det samme bord. Virksomhederne har viden om deres nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft, a-kasserne har viden om antallet af ledige inden for specifikke faggrupper. Uddannelsesinstitutionerne har viden om mulighederne for videre- og efteruddannelse af kortere og længere varighed. Og i kommunen har vi muligheden for at binde den viden sammen og dermed få skabt det rette match mellem de lediges kvalifikationer og jobåbningerne. Det lyder enkelt og er naturligvis en hel del sværere. Hvis en svejser mangler et bestemt certifikat, kan han måske få det på et forholdsvist kort kursus, mens det omvendt tager år at uddanne en elektriker. Dem er der allerede mangel på, og her er der ikke nærliggende faggrupper, hvor der er ledige, der med et korterevarende kursus eller uddannelsesforløb kan omskoles. Derfor er det også afgørende, at vi ikke kun har fokus på de nuværende ledige, men ser på hele fødekæden så at sige. Det er helt afgørende, at vi samtidig får de unge mennesker til at vælge de rigtige uddannelser, de uddannelser, der fører til jobs og de uddannelser, der sikrer vores lokale virksomheders fremtidige vækst. På min rundtur til en lang række odenseanske virksomheder henover vinteren, har jeg haft lejligheden til at diskutere netop disse udfordringer. For nogle af virksomhederne er udfordringerne akutte og for andre længere ude i horisonten, men fælles for mange af virksomhederne er den kommende mangel på faglært arbejdskraft, unge mennesker, der har taget en erhvervsuddannelse. Den udfordring tager vi med ind i den grønne boks, der snart vil dukke op ved siden af den røde boks bag ved rådhuset. Her vil vi samle de mange muligheder, erhvervsuddannelserne giver for at være med til at bygge det nye Odense. Både den fysiske transformation, byen netop nu er igennem - og de virksomheder, vi skal leve af i fremtiden. I boksen vil vi fortælle de ikke bare gode, men også rigtig spændende historier, der er på vores virksomheder, og som man med den rette erhvervsuddannelse kan blive en del af. Vidste du f.eks. at vi har en virksom- hed, der leverer værktøjer til produktionen af såvel Maseratier som LEGO? Eller at en odenseansk virksomhed i øjeblikket arbejder på at producere store dele af en partikelaccelerator? Disse historier og mange flere vil vi fortælle side om side med fortællingerne om, hvad der skal til for at man kan blive en del af letbanebyggeriet eller byggeriet af det nye supersygehus. Og så skal vi have udryddet misforståelsen om, at erhvervsuddannelserne kun er for dem, der ikke har skruet hovedet ordentligt på. Vi skal omvendt heller ikke tilbage til dengang, hvor misforståelsen gik på, at studentereksamen kun var for dem, der ikke havde hænderne skruet ordentligt på. Det gør vi ved at sikre, at byens unge mennesker undervejs i deres uddannelsesvejledning kommer forbi den nye grønne boks, møder uddannelsesvejlederne og hører de gode historier. Men vi skal sikre, at de har deres lærere og ikke mindst mødre med. Vi ved nemlig, at lige præcis disse to grupper er helt afgørende for de unges uddannelsesvalg. Men vi skal naturligvis gøre meget mere for at hjælpe virksomhederne. Den bedste beskæftigelsespolitik er en god vækst og erhvervspolitik. Og derfor har vi også i forvaltningen taget andre initiativer. I samarbejde med bl.a. Dansk Industri på Fyn har vi lanceret Odense Mangfoldighedscharter. Med mangfoldighedscharteret sætter vi fokus på virksomhedernes mulighed for at skabe vækst gennem mangfoldighed. Flere undersøgelser dokumenterer, at virksomheder, der har en mangfoldig medarbejderstab og arbejder målrettet med mangfoldighed har en bedre bundlinje. Det arbejde understøtter vi i Odense gennem charteret og det netværk, der er skabt for virksomhedsledere i de mere end 75 virksomheder, der har tilsluttet sig på nuværende tidspunkt. Arbejdet blev kickstartet i januar ved et velbesøgt arrangement, hvor jeg bl.a. havde inviteret den amerikanske ambassadør Rufus Gifford til at fortælle om arbejdet med mangfoldighed i amerikanske virksomheder. De 75 virksomheder står for mere end arbejdspladser og dækker mange forskellige brancher, så jeg forventer mig meget af arbejdet. Og selv om fokus er på virksomhedernes vækstmuligheder, så er det både min forventning og min ambition, at arbejdet med mangfoldighedscharteret sikrer, at vi får flere af de mange veluddannede ikke-etniske danskere i arbejde, når virksomhederne bliver mere opmærksomme på, hvad den ekstra kultur og sprogforståelse kan tilføre virksomheden - udover det en mere mangfoldig arbejdsstyrke i sig selv betyder. På den måde er vi inde i den dagsorden, der handler om, at alle odenseanere skal bidrage til den fremtidige vækst i byen. Det gælder borgere med anden etnisk baggrund, der i øjeblikket har alt for høj ledighed, men det gælder også den store gruppe af borgere, der ikke er jobparate i øjeblikket. Borgere, der af den ene eller anden grund er lidt længere fra arbejdsmarkedet end det store flertal. Det arbejder vi målrettet med, for virkeligheden er jo, at vi i det lange løb ikke har råd til, at nogle ikke bidrager til samfundet, hvis de i øvrigt har evnerne og mulighederne til det. Her har vi allieret os med en gruppe odenseanske virksomheder, der målrettet hjælper os med at bane vejen til det almindelige arbejdsmarked. Også i det fællesfynske arbejde med Byg til Vækst har vi fokus på at hjælpe nye grupper ind på arbejdsmarkedet. Det kan være unge mennesker uden en uddannelse, der kan komme ind og arbejde på byggepladsen, når det boligområde, de bor i skal renoveres. For nogen kan det virke overraskende, at vores kerneopgave er, at få alle borgere i uddannelse og arbejde, for vi har jo også ansvaret for de hjemløse, narkomanerne, alkoholikerne, de udsatte. Men det hænger sammen - endda rigtig godt sammen. Forudsætningen for at være på arbejdsmarkedet skal være tilstede. Der er ikke mange, der ansætter en hjemløs, ligesom afhængighed af stoffer og alkohol heller ikke fungerer fint sammen med at skulle passe et arbejde. Misbrugsbehandlingen hjælper ikke bare borgerne ud af deres misbrug, for at de derefter kan fokusere på at få en uddannelse og et arbejde, mange af dem, vi hjælper er faktisk i gang med uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Og der er det vores opgave, at gøre, hvad vi kan, for at de kan blive i deres uddannelse eller i deres job. For alkohol er det i en lang række tilfælde arbejdsgiveren, der henviser til behandling. Odense har i langt højere grad end andre større byer, både i Danmark og udlandet, fået nedbragt antallet af hjemløse. Det har vi gjort ved en målrettet satsning på et princip, vi kalder Housing First. Kort fortalt går det ud på, at vi starter med at give den hjemløse en bolig og bruger den som udgangspunkt for at hjælpe til at kunne blive i den - have styr på sin økonomi, godt naboskab etc. Den succes, vi har oplevet i Odense, har betydet, at det også er blevet billigere for kommunen, fordi vi samtidig fx har sparet pladser på forsorgshjem. På samme måde som boligen er udgangspunkt for at få den hjemløse på fode igen, synes jeg vi skulle lave en Job først model for de mange flygtninge, vi modtager netop nu. Lad mødet med det danske samfund og det danske sprog ske på arbejdspladsen. På den måde undgår vi at gentage fortidens fejl, hvor vi har klientgjort de mennesker, der er kommet hertil, i misforstået godhed. De kommer hertil fra lande, hvor passiv forsørgelse ikke eksisterer, og derfor gør vi både dem og os selv en bjørnetjeneste, hvis ikke vi stiller krav til dem. At stille krav er at vise respekt, og det er også derfor jeg møder de nye flygtninge, der kommer til Odense og fortæller dem om både vores tilbud og vores forventninger til dem. Det er i øvrigt respektfuldt overfor alle vores borgere, at vi gør alt, hvad vi kan for at de kan være en del af arbejdsmarkedet. Udover at være bedst for borgeren, er det også sund fornuft og god økonomi. Kommunens skatteindtægter vokser mere end kr. om året, for hver person vi flytter fra passiv til aktiv forsørgelse. Og samtidig sparer vi udgifterne til understøttelse. Der er altså efter min mening rigtig god ide i at knokle videre med at skaffe alle i uddannelse og arbejde. 6 7

5 Et stærkt og levedygtigt Fyn Af Lone Vibe Nielsen De står sammen skulder ved skulder. Side om side kæmper de for at skaffe vækst og arbejdspladser til Danmark og ikke mindst til Fyn. Politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, Mai Mercado, i Folketinget og partifællen, EU-parlamentariker Bendt Bendtsen i Bruxelles. Særligt forholdene for de små og mellemstore virksomheder optager de to fynske politikere. Under den internationale økonomiske krise forsvandt hver sjette private arbejdsplads på Fyn, mens det blot var hver 33. i København. Den store forskel mellem landsdelene skyldtes i høj grad erhvervsstrukturen, hvor der på Fyn har været tradition for mange industriarbejdspladser. Så det kræver bedre konkurrenceforhold for de fynske virksomheder, hvis jobbene erobres tilbage. Afgifterne skal ned. Skatten skal ned. Såvel for medarbejderne som for virksomhederne og så skal der ryddes ud i det nuværende bureaukrati, som spænder ben for mange forretningerne. Sådan lyder opskriften fra såvel Mai Mercado som Bendt Bendtsen, der begge betoner fordelene ved, at de som partifæller kan arbejde for bedre forhold for virksomhederne såvel på nationalt plan som i EU. Bendt Bendtsen var partiformand i 1990-erne, da Mai Mercado som ung student meldte sig ind i Det Konservative Folkeparti. Begge var det den sociale indignation og ønsket om et samfund, der tog sig bedre af de mest udsatte, som vakte den politiske interesse. Og begge blev de efter få års aktivt politisk arbejde valgt ind i Odense Byråd. En kæmpefordel for det videre politiske arbejde, vurderer Bendt Bendtsen. Mai er en stærk og dygtig politiker. Der er krummer i en, når man så hurtigt bliver politisk ordfører for sit parti og så har Mai Mercado det, som mange folketingspolitikere mangler. Ikke alene har hun kommunalpolitisk erfaring. Hun har også en karriere i erhvervslivet med sig i bagagen. En efterhånden alt for sjælden kombination i Folketinget. Vækst og flere arbejdspladser er alfa omega for Fyn, og her er Mai Mercado en frontkæmper, siger Bendt Bendtsen. Med med næb og kløer slås Det Konservative Folkeparti for at forbedre erhvervsklimaet og gøre hverdagen lettere for såvel virksomheder som medarbejdere. Et af de tiltag, der har virket særligt godt er håndværkerfradraget, som den borgerlige regering indførte på konservativt initiativ tilbage i Fradraget satte gang i byggeriet og skabte arbejdspladser lokalt. Ikke mindst fynboerne var vilde med ordningen, som statsminister Helle Thorning Schmidt & Co desværre har afskaffet netop som den viste sit værd. Ordningen skabte mindst 5000 arbejdspladser på landsplan heraf rigtig mange på Fyn. Derfor vil Det Konservative Folkeparti fordoble ordningen fra til kroner og udvide den til også at omfatte etablering af bredbåndsfor- bindelse og tyverisikring. Et forslag partiet vil kæmpe for, hvis vi igen får en borgerlig regering efter valget, siger Mai Mercado. Den politiske ordfører glæder sig over, at det også i det forløbne år er lykkedes at skaffe statslige arbejdspladser til Fyn i form af blandt andet 80 nye skattejob i forbindelse med oprettelse af nye skattecentre. Og kampen for at skaffe arbejdspladser til Fyn fortsætter. Blandt andet har jeg som politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti opfordret til at det bliver billigere at køre over Storebælt. Ikke blot for pendlere, men også for erhvervstransport og helt almindelige mennesker. Det vil vi have med i et regeringsgrundlag. Det skal ganske enkelt være mere attraktivt at komme til og fra Fyn også for ikke-fynboer, siger Mai Mercado. Rigtig mange studerende vælger at studere i Odense, men studiemiljøet mangler liv og Fyn mangler studiejob og mange forlader derfor byen hurtigt efter endt uddannelse. Det skal vi have ændret på, så de efterfølgende blive boende på Fyn, pointerer hun. Også det aktive fynske foreningsliv er værd at bevare. Fynboerne skal have lov til selv at bestemme, hvor, hvordan og hvornår deres børn skal lave lektier og om de skal gå til fodbold eller spejder. Derfor kæmper Det Konservative Folkeparti for at undgå de tvangslektiecaféer, som ellers bliver en realitet efter valget. Det vil ikke alene stjæle familiernes tid og ødelægge børnenes mulighed for at få et fritidsjob. Det vil også gå hårdt ud over idræts- og musiklivet, som netop skaber liv og aktivitet, siger Mai Mercado. Så der er nok at kæmpe for. Heldigvis er vi et stærkt konservativt hold, der møder vælgerne i valgkampen. Vi dækker geografisk bredt og har stor lokal erfaring fra byrådsarbejdet at trække på og så er feltets yngste mand, Jonathan Bitzow Pedersen, kok og tilmed på kokkelandsholdet. Mon ikke også inspirationen fra de fynske aner anes her, siger Mai Mercado. 8 9

6 Det er blevet hipt at være borgerlig Af Kristian Guldfeldt Det er i hvert fald den nærliggende konklusion efter det nyligt afholdte skolevalg. Skolevalget er et initiativ som har som formål at gøre elever i folkeskolens 8. og 9. klasser mere interesserede i samfundet og i høj grad interesseret i politik. Eleverne bruger valget som en metode til at lære om hvad de politiske partier mener og hvilken indflydelse politik har på samfundet. Således underviser lærerne i perioden i politik og samfund og eleverne arbejder i grupper med deres egen politiske kampagne. Samtidig samarbejder man med de politiske ungdomsorganisationer om i videst muligt omfang at få lavet politiske debatter på de deltagende skoler. Ved skolevalget her i 2015 deltog det største antal skoler og elever nogensinde. Valget blev officielt udskrevet af statsministeren den 12. januar og blev så afholdt helt som en rigtig valghandling den 29. januar. Overordnet set kan man sige, at skoleeleverne ikke adskiller sig stort fra de rigtige vælgere i deres stemmeafgivning. Blå blok blev således en markant vinder og partiet Venstre blev landets største parti. Men alligevel er der bemærkelsesværdige forskelle. Venstre blev godt nok største parti (27,4%), men der var betragteligt mindre afstand i forhold til de voksne vælgere - til både Liberal Alliance (11%) og konservative (10,5%) mens Socialdemokratiet blev andet største parti med blot 17% af stemmerne. Odense skilte sig ikke specielt ud fra den statistik dog opnåede Konservative i Odense 12,7% af stemmerne, hvilket gør os til det tredje største parti. Kun overgået af Socialdemokraterne og Venstre. Som nævnt var de politiske ungdomsorganisationer rundt og debattere på rigtig mange skoler i løbet af valgkampen. I Odense var der således debatter på ikke mindre end 23 skoler. Jeg havde fornøjelsen af debatter på henholdsvis Giersings Realskole og Kroggårdskolen, hvilket i al beskedenhed gav gode konservative resultater med godt 30% af stemmerne. Det var dog intet i sammenligning med resultatet på Pårup Skole, hvor Odense KUs næstformand Troels Boesen efter debatten kunne notere en konservativ valgsejr med 43,9% af stemmerne. Det skal dog bemærkes at et par af eleverne på 8. og 9. klassetrin på omtalte skole har en far, der er konservativ rådmand hvilket muligvis har haft en indflydelse på, at en del af eleverne havde valgte mærkesagen fjern topskatten, som deres personlige mærkesag, som de således kæmpede for i løbet af skolevalget. Dét må jo siges at være en af de gode konservative mærkesager. Og det er måske i virkeligheden det, som vi kan lære mest af. Vores tre væsentligste mærkesager, som KU repræsenterede Det Konservative Folkeparti med; en afskaffelse af topskatten, niveaudeling i folkeskolen og hårdere straffe for personfarlig kriminalitet, gik rent ind hos skoleeleverne. Debatten på Kroggårdsskolen De tre mærkesager er jo stort set sammenfaldende med de mærkesager, som vi går til valg på når det rigtige folketingsvalg snart kommer. Når de mærkesager kan høste over 10% af stemmerne hos skoleelever, så bør de vel kunne det samme hos deres forældre? Resultatet i Odense 1. Venstre 26,2% 2. Socialdemokraterne 22,2% 3. Det Konservative Folkeparti 12,7% 4. Rad. V. 10% 5. LA 8,2% 6. SF 7,2% 7. Enhendslisten 6,8% 8. Dansk Folkeparti 5,8% Odense Bowlinghal Tag familie, venner eller kolleger med til en spændende bowlingdyst! Stedet - hvor rigtige bowlere mødes Ring til John Wozny

7 Konservative medlemmers viden skal udvikle Odense Af Lars Bendix Nu kan man som medlem af Odense Konservative Vælgerforening få endnu større indflydelse på de beslutninger, der træffes i byrådsalen. Byrådsgruppen har taget initiativ til en række dialogmøder med vælgerforeningens medlemmer, hvor medlemmerne inviteres til at fortælle om, hvilke beslutninger de synes, at byrådet skal træffe i fremtiden. Man behøver ingen forudsætninger for at deltage i dialogmøderne. Man kan møde op med alt fra en konkret idé til nogle generelle holdninger om, hvordan og det kan være alt lige fra en lille sag til noget der skal indarbejdes i kommuneplanen. Det kan være om alt lige fra større byudviklingsprojekter til at man har behov for justeringer af åbningstiderne i den lokale børnehave, siger Lars Havelund. Det vigtigste er ifølge gruppeformanden, at det er medlemmernes synspunkter og oplevelser, der danner baggrund for drøftelserne. Han fortæller fx om, hvordan et partimedlem fortalte om problemer med vejstøj, som han efterfølgende har sat på den politiske dagsorden. Et andet På denne måde bliver vi klogere og vi kan kvalificere vores politiske arbejde og måske endda få ideer, der kan indgå i et kommende valgprogram til byrådsvalget i Man må bare ikke forvente, at vi som byrådspolitikere efter sådant et dialogmøde vil være i stand til at handle på det hele, siger Lars Havelund. Han forklarer, at der naturligvis både skal skabes økonomi og politisk flertal for alle ønsker og mange emner er komplekse og kræver en faglig behandling af kommunens fagfolk, før man kan behandle det politisk. det er at bo i Odense. Gruppeformand Lars Havelund fortæller: Vi ønsker at indhente den viden som byens indbyggere har om Odense. Det er dem, der ved allermest om, hvordan byen fungerer og hvad byen mangler. Så det er meget nærliggende at spørge vores egne medlemmer, som vi politisk er på linje med, siger Lars Havelund. Den viden som kommer frem på dialogmøderne, vil byrådsgruppen efterfølgende bruge i det politiske arbejde partimedlem fortalte om, hvordan hendes store datter ikke ville have madpakke med i skole fordi madpakkerne skulle opbevares i en varm skoletaske. Resultatet var, at skoleeleverne enten ikke spiste frokost eller købte deres mad på grillen, hvilket er helt ude af trit med byrådets tanker om sundhed for byens unge. Konservative bragte efterfølgende sagen op politisk. Måske en lille sag, men den har en stor værdi for dem det vedrører. Det allervigtigste er derfor, at byrådsgruppen og medlemmerne deltager med en forståelse for, at møderne handler om, at vi ønsker at indhente værdifulde input, der kan medvirke til at gøre vores by endnu bedre. Derfor vil vi på møderne også stille en række spørgsmål til vores medlemmer om, hvordan de oplever tingene i modsætning til de traditionelle vælgermøder, hvor man stiller spørgsmål til politikerne slutter Lars Havelund. 11

8 Når jeg laver mad Integration er også et af tidens helt hotte politiske emner. Her formår politikerne også kun at snakke om pynten. For med frygt for ikke at være mest politisk korrekte, har mange politikere drejet debatten hen på modersmålsundervisning, svinekød i offentlige institutioner og religionsdebat. I stedet burde det være selve retten vi diskuterede, på hvilke vilkår vil vi tage imod indvandrer fra andre lande. Nemlig at de skal kunne klare sig selv, og tilpasse sig de normer og værdier vi igennem mange år har opbygget, sværere er det sådan set ikke. Og den helt store øvelse i at diskutere pynt kommer altid i efteråret, finansloven. Her tager politikerne den helt store tur i overpyntning. Med en finanslov der er så stor, at mit kokkehoved slet ikke forstår de absurd store tal, formår politikerne at få det til at lyde som en seje når de har sikret lidt hist og pist, de berører faktisk ikke engang størstedelen af de nationale budgetter i deres politiske forhandlinger. Af Jonathan Bitzow, Folketingskandidat Når jeg laver mad, optimerer jeg mine retter ved, hele tiden at kikke på hvad er uvæsentligt for retten. Alt på tallerkenen skal have en helt væsentlig og central rolle får retten. Lige netop denne disciplin har det politiske Danmark aldrig været særligt gode til. Igennem rigtigt mange år er der blevet tilføjet regler, love, tilskud osv. I et væk. Det politisk spil om magten, har fået politikerne fra begge sider, til at kaste så meget pynt på retten, at det snart er blevet umuligt at se om det er en forret, hovedret eller dessert. Det er på tide vi begynder at kikke på hvad essensen i retten skal være, i stedet for at bruge forsides retorik, og symbolpolitiske tiltag. Samfundets vigtigste opgave, er at løfte den svage, sikre borgernes tryghed, og ellers blande sig langt uden om hvordan familierne lever deres liv. Vi skal stoppe med at diskuterer om skolens juleafslutning skal foregå i en kirke, men i stedet tale om skolens formål, nemlig at uddanne børnene i vores samfund, uden at fratage forældrene ansvaret for at opdrage deres børn. Her burde politikerne sætte sig ned, og i stedet for at sige Vi tager et år mere i samme rille, så starte en helt principiel diskussion af, hvad vil vi egentligt med vores land. Hvor meget er det egentligt retfærdigt vi tager af borgernes penge, og hvad er borgernes eget ansvar og hvad skal staten tage sig af. Men det ville selvfølgeligt også tage lidt mere end 12 minutter hvis man skulle ind og diskutere kerne i velfærdsstaten og finde en fair løsning. Jeg frygter virkeligt denne mediedikterede, akademiske tilgang til politik. For begynder vi ikke at diskutere essens i vores samfund og velfærdsstat, så kommer østen buldrende med ekspresfart, og i lande som Kina og Indien hedder det ikke socialdumping, men der imod frikonkurrence, når nogen sælger et produkt billigere. Så det er på tide vi tager skeen i den anden hånd, får forklaret de røde at vi ikke lever i 80 ernes klassekamp, at staten ikke skal blande sig i borgernes liv, og at det ikke gør noget at pynten er grim, hvis bare retten smager rigtigt godt. 12

9 Konservativ renovation Af Lars Christensen Det var nærmest symbolsk, at Odense Konservative Vælgerforening i januar holdt sin generalforsamling hos Odense Renovation i Bolbro. Vælgerforeningen blev nemlig renoveret i ret omfattende grad. Nye vedtægter blev vedtaget, som blandt andet indebærer, at de gamle lokale vælgerforeninger er blevet nedlagt, så alle kræfter samles i én vælgerforening for hele kommunen. Efter sit første år som formand kunne Lars Bendix se tilbage på et år, hvor partiet igen havde skiftet leder. Søren Pape kan føre partiet tilbage på sporet til fremgang i den valgkamp, som partiet ved Europaparlamentsvalget viste, at det er godt rustet til. I Odense ser vi nu de konservative ændringer af byen, om end både Socialdemokratiet og Venstre gerne tager æren for det, der blev sat i gang i Jan Boyes tid. Mai Mercado gav en engageret orientering fra Borgen, hvor hun som politisk ordfører er rykket frem fra bageste række til bl.a. at føre ordet i spørgetimen, som bærer sit navn med rette: alle spørger, men ingen svarer! Hun fremhævede de nære mærkesager som de tvungne lektiecafeer og indbrud som områder, hvor Konservative kan markere sig med holdninger, som alle kan forholde sig til. Andre mærkesager er genindførelse af kontanthjælpsloftet og hævelse af beskæftigelsesfradraget. Hun opfordrede Personvalgene gik særdeles smertefrit, inklusiv til den nye nimands-bestyrelse og det nye organ, tænketanken. Under den politiske drøftelse fortalte Steen Møller om initiativer, der skal skaffe flere i arbejde, såsom nedsættelse af dækningsafgiften, som reelt er en skat på at skaffe arbejdspladser. For at få flere i uddannelse må man have fat i mødrene, som ofte har en afgørende indflydelse på de unges valg! Flygtningene skal møde strengere krav om at møde op, lære sproget mv., og der er lavet et mangfoldighedscharter med 75 virksomheder. På mange områder modarbejdes man dog af regeringen, så en ny regering er nødvendig. alle til at hjælpe i valgkampen med, hvad man kan fra at hænge plakater op til at bage en kage til de sultne KU ere. Fra byrådsgruppen berettede Lars Havelund om et første år efter valget, som var præget af, at Kristian Guldfeldt havde markeret sig klart efter nyvalget, og at rådmand Steen Møller tænker og handler på tværs af områderne. Konservative havde taget medansvar for budgettet og fået vedtaget vigtige sager i Ankers telefonsag og i bl.a. ældre- og handicapudvalget, hvor Per Berga dog bruger sin standsningsret. I den kommende tid skal der være fyraftensmøder om byens udvikling. Europaparlamentsmedlem Bendt Bendtsen takkede OKV for opbakningen i valgkampen og fortalte om problemerne i EU, hvor især Grækenland er en ubekendt faktor. Grækerne skal dog betale deres gæld, måske over længere tid. Også sanktionerne imod Rusland gør ondt også på Danmark og især landmændene, men man må stå sammen om dem. Den ny kommission ser ud til at blive den stærkeste i mange år. Endelig slog Bendt Bendtsen et slag for afskaffelse af retsforbeholdet. Renoveringen af Odense Konservative Vælgerforening forløb i al stilfærdighed med god stemning og et godt fremmøde. Bestyrelse 2015 Formand Lars Bendix Næstformand Michael Nielsen Valgt for 2 år: Lasse Bork Schmidt, Tommy Hummelmose, Carsten Norge, Helle Vestergaard. Valgt for 1 år: Arne Israelsen, Dorthe Larsen, Karsten Ibsen. Suppleanter: Rune Kallager, Søren Ildved. 13

10 Grundlovsmøde Traditionen tro afvikler Odense Konservative Vælgerforening Grundlovsmøde i Eventyrhaven. Så sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen den 5. juni. Vi starter kl og forventer et par hyggelige timer. Partiets politiske ordfører, Mai Mercado, indleder en travl grundlovsdag rundt i landet med et give et politisk oplæg. Lars Havelund, gruppeformand i Odense Byråd, leverer også en grundlovstale, der nok har et mere lokalt islæt. Derudover arbejder vi på endnu en taler. Så tag naboerne med i Eventyrhaven og lyt til nogle spændende taler i godt selskab. På glædelig gensyn Lars Bendix Formand for Odense Konservative Vælgerforening Den konservative madklub 3 mandage i foråret inviterer Den Konservative Madklub, til fællesspisning, med gamle traditionelle retter på menuen. Nu er der kun en mandag tilbage! Vi hylder det gamle danske køkken, og det sociale fællesskab i partiet. Prisen for 2-retter mad og efterfølgende kaffe er kr. 150,00 Alle er velkommen til at deltage. Vi mødes: Mandag den 13/4 kl på Restaurant Grønttorvet, Sortebrødre Torv Menu: Oksehaler m/ kartoffelmos og garniture, herefter isdessert samt kaffe Kontakt Rune Kallager rbk@rosendahls.dk mobil Vi gi r en tur i biffen! Ved køb af din første tryksag giver vi en tur i biffen med popcorn og sodavand. Gælder kun ved fremvisning af denne annonce og ved min. køb for kr. 14

11 Siden sidst...siden sidst...siden sidst næste gang mandag den 13. april, hvor partihistoriker Lars Christensen igen krydrer den kulinariske oplevelse og det hyggelige konservative samvær med et nedslag fra Danmarks politiske historie. året kvalificerede han sig til kokke-dm, der blev afholdt i februar i Bella Center. Det blev til en samlet femteplads, mens han samtidig kunne glæde sig over at løbe med prisen for den bedste hovedret. Tillykke med det flotte resultat. Master Havelund To års hårdt og målrettet arbejde blev kronet med en flot eksamen og byrådsgruppens formand kan nu kalde sig Executive Master i Corporate Communication. På billedet ses han med professor Winnie Johansen, Aarhus Universitet. Mere mad - nu med ambassadør Uden mad og drikke duer helten ikke, derfor var der også sørget for et styrkende måltid på en af Odenses mange spændende restauranter, Goma i Kongensgade, da Steen Møller i januar over to dage havde besøg af den amerikanske ambassadør Rufus Gifford. Guldfeldt retur på Giersings Byrådsgruppens yngste medlem Kristian Guldfeldt har en ikke alt for fjern fortid på Giersings, som havde hyret Kristian Guldfeldt ind som underviser i politik for en enkelt lektion. Et nyt Odinstårn? Rådmand Steen Møller deltog med oplæg og debat i Café Stiften om Odinstårnet i anledning af 70 året for, at tyskerne sprængte tårnet, der på det tidspunkt var Europas næsthøjeste. Steen er positiv overfor tanken om et nyt Odinstårn, men i en ny og moderne arkitektur - udfordringen for foreningen Odinstårnet bliver at beskrive et indhold og få vakt interessen hos en investor. Mai tilbage på hjemmebanen I forbindelse med et besøg hos Odense Letbane, hvor Anker Boye og Steen Møller var værter, blev folketingsmedlem Mai Mercado interviewet om bl.a. det igangværende projekt på Thomas B Thriges Gade. Mai glædede sig over fremdriften i begge projekter, som hun selv som politisk ordfører i byrådsgruppen var med til at igangsætte. Tyvstart på kampagne i Odense I slutningen af januar og starten af februar var der tyvstart på den konservative folketingskampagne, og i den forbindelse var folketingsmedlem Mai Mercado på gaden i Odense sammen med bl.a. byrådsmedlem Kristian Guldfeldt. Borgerne blev mødt med både friske politiske budskaber og frisk frugt. Flyvende start for madklubben Med gule ærter henholdsvis skipperlabskovs på menuen fik den nystartede Konservative Madklub en flot start på Grønttorvet. Du kan nå at være med Jonathan bag bedste hovedret Folketingskandidat Jonathan Bitzow er i sit civile liv køkkenchef på LEI:K. I efter- Fakkeloptog mod terror Med KU i spidsen arrangerede de politiske ungdomsorganisationer og byrådet et velbesøgt fakkeloptog gennem byen som reaktion på terrorangrebet i København lørdag den 14. februar. Op mod 3000 odenseanere var på gaden to dage senere. 15

12 Vær med til at udforme fremtidens konservative politik i Odense 5 møder om byens udvikling byens fremtid byens seniorpolitik byens jobs byens trafik Byrådsgruppen inviterer til fem fyraftensmøder fra marts til september i år, hvor alle medlemmer får mulighed for at være med til at udforme fremtidens konservative politik i vores by. Byrådsgruppen deltager i møderne, og vil komme med oplæg til debat. På enkelte møder vil der også være fagpersoner tilstede, der kan bidrage med viden. På møderne kan alle medlemmer bidrage med personlige oplevelser og holdninger til fremtidens konservative politik. Byens udvikling - mandag den 16. marts Hvad er det for en by Odense skal udvikle sig til, hvor stor skal den være og hvordan skal vi indrette den. Hvad tænker du og din familie på, hvis du selv skulle købe hus eller bosætte jer i Odense? Oplæg ved Steen Møller, Lars Havelund og Kristian Guldfeldt Byens fremtid - mandag den 27. april Hvordan sikrer vi, at vores børn og unge får den uddannelse, der sikrer deres og byens fremtid. Hvordan oplever du vores daginstitutioner og skoler? Oplæg ved Lars Havelund og Kristian Guldfeldt Byens seniorpolitik - mandag den 18. maj Hvordan skal vi indrette byen og byens tilbud til de ældre borgere. Hvordan kunne du selv tænke dig at blive gammel i Odense? Oplæg ved Kristian Guldfeldt og Steen Møller Byens jobs - mandag den 8. juni Hvordan skal vi sikre, at alle byens borgere kommer i beskæftigelse. Hvordan kan vi hjælpe byens virksomheder til at skabe jobs, fx ved at sikre velkvalificeret arbejdskraft. Oplever du Odense gør det godt nok? Oplæg ved Steen Møller, Lars Havelund og Tommy Hummelmose Byens trafik - mandag den 14. september Hvordan skal balancen være mellem udbygningen af veje og kollektiv trafik. Hvordan opleves trafikken i dag i bymidten og i lokalområderne, kan man komme rundt i byen? Oplæg ved Lars Havelund og Steen Møller Alle møder afholdes kl på Odense Rådhus, hvor der serveres vand/øl. Indgang på rådhusets venstre side ved turistkontoret mellem og 17.00, derefter er der ikke længere adgang. Tilmelding ikke nødvendig.