Sundhedsprofil for unge i 9 klasser årgang 2007/8 SUNDHEDSPROFIL. for unge i 9. klasse i Odsherred 2007

Transkript

1 SUNDHEDSPROFIL for unge i 9. klasse i Odsherred 2007 Odsherreds Rutineprogram for Monitorering af Børns Sundhed Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 1 af 53 Udskoling 2007/8

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Resume Spørgemetode, analyse, deltagelse og datahåndtering Sundhedsprofil for 9. klasse: a. Om at læse sundhedsprofilen som et farvekort...6 b. De unges madvaner...10 c. De unges motionsvaner...15 d. Vægt og BMI...17 e. Vægt og hvordan de unge ser sig selv...19 f. Helbred og gener fra krop og sjæl...21 g. Det er svært at komme op om morgenen...26 h. Trivsel, ensomhed og tristhed...28 i. Hvem sidder der bag skærmen?...32 j. Hvem kan de unge tale med?...34 k. Seksualitet...35 l. Socialt og familie...37 m. Rygning...38 n. Alkohol og stoffer Efterskrift Bilag: a. Når mange ting påvirker på én gang multivariate statistiske analyser...46 b. Spørgeskema til Sundhedsprofil ved udskoling...48 c. Scorebog brugt ved sundhedseksperimentarium...51 Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 2 af 53 Udskoling 2007/8

3 Indledning Her præsenteres en ny måde, hvorpå man kan bruge sundhedsprofiler som et interaktivt rutineværktøj til at forbedre den sundhedsfremmende indsats for børn og unge. Der er tale om ret omfattende resultater, som viser en status over, hvordan tilstanden er nu. Så kan vi handle. Materialet skal være en støtte for dem, der har størst mulighed for at skabe sundhedsforbedringer i dagligdagen: de unge selv, lærere og forældre. Og, som resultaterne viser, er der mange forhold, som godt kunne blive bedre. Men der er også mange ting, som er ganske gode. Og hér kan vi finde ressourcer og erfaringer til, hvordan vi kommer videre. De fleste vaner og normer for god sundhed og trivsel er fastlagt, længe før de unge kommer i 9. klasse. Når man godt ved, at den største udfordring for vor fremtidige sundhed er grundlagt i livsstil og levekår, så er det tvingende nødvendigt at få bedre muligheder for at vende den tiltagende, negative udvikling. Konceptet med rutinebaserede sundhedsprofiler er et forsøg på, at starte på en proces, hvor vi får øget sammenhæng og kontinuitet i arbejdet i det sundhedsfremmende arbejde. Og mulighed for at gribe ind tidligere og følge op - hvad enten det er specifikke målgrupper eller den brede indsats, som omfatter alle børn. Men skal det batte noget, er vi nødt til at starte med børnene, da det er lettere at tillære sig gode vaner, end at skulle lave sine vaner om som voksen. I Odsherred har vi derfor i 2007 testet en lignende model for sundhedsprofiler for 1 klasses børn i forbindelse med indskolingsundersøgelsen. Denne profil har børnene udfyldt sammen med deres forældre. Der udkommer en rapport for indskolingen i starten af Ellers er det er tanken, at konceptet i løbet af 2008 skal udvides, så vi inddrager flere klassetrin mellem skolestart og udskoling. Herved får vi mulighed for at se, hvornår sundhedsfremmetiltag bedst iværksættes, så de får størst effekt har fungeret som udviklingsperiode for sundhedsprofilarbejdet, hvor de unge har udfyldt et papirbaseret spørgeskema. Men fra 2008 flytter denne funktion over på en Internetplatform. Klassen får med det samme sin sundhedsprofil, og kommunen kan bruge data til tværgående analyser, som i denne rapport. Desuden er systemet bygget op, så vi kan følge om forbedringer virker for den enkelte, for klassen, for skolen og for Odsherred Kommune. Systemet vil let kunne indberettes til de nationale databaser, som f.eks. det nye pilotprojekt for en børnesundhedsdatabase i Sundhedsstyrelsen. Men sundhedsprofilerne lever først op til deres egentlige formål hvis brugerne tager værktøjet til sig og bruger det målrettet i forbedringsarbejdet. Sekundært får kommunen etableret en fortløbende monitorering af sundhedstilstanden hos de unge. Det vil tage nogle år før konceptet slår rod, og vi kan se, om det lever op til målsætningen. Og til vi kan dække hele perioden fra vugge til de unge forlader skolen. Men med den aktuelt høje deltagelse, er der håb for systemet. Andre vil sikkert ønske at trække noget andet frem i fokus, end det vi har gjort her. Og de vil også kunne nå frem til andre konklusioner end os. Selv ud fra de samme data. Men det er netop meningen, at materialet skal bruges til inspiration for mange forskellige grupper. Derfor er rapporten bygget op omkring en række grafer, som gerne skulle tale for sig selv. For der er ingen enkle snuptagsløsninger, som med et trylleslag kan give de unge bedre sundhed og trivsel. Det er brugernes konstruktivt kritiske refleksion, der kan blive afgørende for, om vi for alvor kommer til at ændre på udviklingen. Brug derfor rapporten med dét for øje god fornøjelse. Kik under alle omstændigheder på graferne i rapporten, da de er informative i sig selv. Kjeld Poulsen, PhD, Børn- og ungelæge, Odsherred januar KjePo@Odsherred.dk Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 3 af 53 Udskoling 2007/8

4 Resume Det er for sent at gøre noget ved de fleste dårlige sundhedsvaner i 9. klasse. Undersøgelsen her er et argument for, at vi bør flytte sundhedsfremmeindsatsen, så den starter tidligere. Odsherred Kommune planlægger forsøg med en enkel metode til at udarbejde sundhedsprofiler for alle klassetrin, så vi får mulighed for, at iværksætte mere effektive sundhedsfremmeindsatser, og bedre kunne følge op på om de virker. Her er hovedresultaterne: Madvaner: Halvdelen får morgenmad dagligt, men for hver fjerde, er det under tre dage om ugen. Der er alt for stort indtag af underlødige fødevarer, og for lidt af de sunde. Aftensmaden er den mest stabile måltidsfaktor, og det kunne overvejes, om det var et godt sted at påvirke? Motionsvaner: Under halvdelen af de unge er i god eller meget god form. Mange bevæger sig alt for lidt Færre af de der er i god form ryger, og flere har viden om og en positiv holdning til motion, har et godt helbred og ønsker mere viden om mad. Vægt: Ud fra BMI-mål er 21% overvægtige, heraf er en fjerdedel fede. 5% er undervægtige. Der er næsten lige mange piger og drenge, som er overvægtige. Hvis man derimod ser på hvordan de unge selv vurderer deres vægt, mener 37% at de er tykke. Kun to ud af fem af de tykke er reelt overvægtige vurderet ud fra BMI. De har oftere en negativ holdning til motion. 42% er på eller overvejer at gå på slankekur, og det er den allervigtigste faktor for, om man er overvægtig eller føler sig tyk. Men 66% af slankegruppen er normalvægtige. Helbred: Det er alarmerende at 90% har været generet af op til ganske mange helbredsproblemer indenfor de seneste to uger. Og hver tredje har haft mindst én sygedag på mindre end en måned. Her spiller bl.a. trivsel, søvn, holdning til og viden om motion en rolle. Pjæk og sygefravær forekommer hyppigt, og er noget man burde forsøge at komme om bag, da det er et reaktionsmønster, som hænger sammen med en række betydende sundhedskonsekvenser Uoplagte om morgenen er rigtig mange. De, der er mindst friske, lever et liv, som oftere retter sig mod forhold i livet udenfor skolen. De har også flere problemer med krop og sjæl. Mange unge er ikke opmærksomme på betydningen af at sove nok og sikre ro om natten. Trivsel, ensomhed og tristhed: Det tyder på, at alle tre trivselsparametre, men især de to sidste, er nogle som man skal være særlig opmærksomme på. Der er flere piger end drenge her. TV & PC: Der bruges meget tid på computer og ses meget TV. Men det er ikke fundet som forklarende faktor for andet end uoplagthed. Det er måske slet ikke så afgørende en faktor for sundhed, som mange tror, når snakken er om unge på 15 år og opefter. Seksualitet: Mange unge har brug for ekstra viden om emnet, før de forlader skolen. Socialt og familie: Her bestyrkes billedet af, at far ikke fylder ret meget i mange unges liv. Rygning: 27% ryger, men 3 ud af 5 er kun festrygere, som det burde være lettere at få til at stoppe end daglig rygere. Rygere lever mere risikovilligt, afsøgende og udsat end ikke-rygere. Alkohol og stoffer: Halvdelen drikker sjældent/aldrig, men 10% har et stort forbrug for aldersgruppen. 15% har prøvet et narkotisk stof mindst én gang. Ganske få har prøvet flere stoffer og mange gange. Hash er det mest udbredte, efterfulgt af snifning og amfetamin. 29% siger at de overvejer at prøve stoffer i fremtiden. Det er også den gruppe der ryger, drikker mest, har hovedpine, mentale problemer, sover dårligt og i særlig grad ikke kan tale med far. Generelt er der god sammenhæng mellem hvad vi finder, og hvad vi i forvejen ved påvirker sundhed i positiv og negativ retning. Men når man ser på alle faktorerne på én gang, bliver det klart, hvor komplekst et samspil, der er tale om. Det burde få en og anden til at overveje, om vi har de mest hensigtsmæssige forståelser for, hvordan tingene hænger sammen? For det har afgørende indflydelse på, hvilke indsatser vi sætter i værk. Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 4 af 53 Udskoling 2007/8

5 Spørgemetode, analyse, deltagelse og datahåndtering Spørgemetode: Eleverne modtog et papirbaseret spørgeskema om en række sundheds-, trivsels- og sociale forhold (bilag II). Klasselæreren sørgede for, at skemaet blev udfyldt i klassens time, og returneret til sundhedstjenesten til indtastning. SurveillanceMapper* blev brugt til at danne et samlet overblik, i form af et farvetabel over klassens sundhedstilstand. Spørgsmålene tager i videst mulig omfang afsæt i nationale og internationale materialer. Vi afholder en sundhedsdag, hvor klassen gennemgår et modificeret sundhedseksperimentarium. Her udfylder de undervejs en scorebog (bilag III). I den har vi valgt at tage særlige emner op. I år var det et forsøg på at få et groft billede af, hvad de unge har spist i løbet af det seneste døgn. Endvidere har vi taget initiativ til et samarbejde med det nationale center for børneastma på Gentofte universitetshospital, og udfører lungefunktionsundersøgelser på alle for at undersøge, hvor mange der går med en udiagnosticeret eller underbehandlet astma. Disse resultater publiceres senere. Dagen efter afholder børn- og ungelæge sammen med sundhedsplejersken to lektioners tilbagemelding og drøftelse med klassen. På efterfølgende konsultationer er der mulighed for at drøfte den enkelte elevs besvarelse efter behov. Men ellers er profilerne anonymiserede. Det er imidlertid ikke alle oplysninger, som kan offentliggøres i klassens sundhedsprofil. Eksempler på dette er overvægt, misbrug, seksualliv og sociale data. Disse data aggregeres og analyseres på kommunalniveau, og offentliggøres derfor kun i denne årlige statusrapport. Det er langt fra alle analyser, der har været plads til at præsentere i denne rapport. Der er lagt vægt på, at metoden skal kunne køre som led i en rutinemonitorering. Analyse: Trin 1. Trin 2. Trin 3. Er forslag til en standardrapport, der bygger på profilen og udvalgte grafer, som skolerne får tilbage straks, når de har udfyldt skemaet. Resten er først, når vi har alle data Er dybere analyser på det samlede materiale for hele kommunen. Her ses der bl.a.: På de mange resultater, der ikke egner sig til at præsentere på klasseniveau På sammenhænge to og to mellem en række faktorer Statistiske analyser over komplekse sammenhænge (multivariate analyser bilag I), f.eks. hvilke faktorer der er relateret til overvægt, rygning, helbred og trivsel. Deltagelse: Der var ved skoleårets start tilmeldt 349 elever i 9. klasse i kommunens folke- og friskoler. I alt 284 elever har udfyldt spørgeskemaet. 280 elever deltog i sundhedseksperimentariet. Fraværsgrunde var sygdom, praktik, er aldrig startet eller de var gået ud af skolen. Opgørelser fra sundhedsdagene viser at 89% af de elever, der gik i klassen på dette tidspunkt, har svaret på skemaet. Datahåndtering: Data er ikke anonyme, men i den elektroniske version er alle personhenførbare oplysninger fjernet fra det datasæt, som indeholder resultaterne og erstattet med et løbenummer. Personoplysninger fjernes ligeledes fra papirudgaverne efter konsultation. Relevante oplysninger registreres i lægejournal. Fra 2008 vil vi afprøve et system til elektronisk besvarelse og tilbagemelding, hvor klassen får sin profil og standardgrafer straks, når alle har udfyldt. Lægen får adgang til det samlede datamateriale. Sundhedsprofilarbejdet følger gældende regler om god datapraksis og fortrolighed, og er anmeldt som et forskningsprojekt og overholder derfor gældende regler på området. * Poulsen K. SurveillanceMapper: a simple method for creating an overview of quality data. Dan Med Bull. 2008; 55(1):x-y Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 5 af 53 Udskoling 2007/8

6 Om at læse sundhedsprofilen som et farvekort Sundhedsprofil for unge i 9 klasser årgang 2007/8 Opbygning: Profilen er opdelt i syv temablokke: Trivsel, Helbred, Fortroligt, Madvaner, Motionsvaner, TV/PC og seksualoplysning. I hver temablok er der et til flere emner, f.eks. er trivsel i skolen det første emne i trivselsblokken. Hvert svar bliver kodet ud fra en farveskala hvor grøn er det bedste gående mod gråt hvis det anses problematisk. Hvis eleven ikke har besvaret spørgsmålet er feltet blankt. Hver række viser profilen for en elev, så man har mulighed for at se efter mønstre, om det f.eks. er få elever, der tegner sig for en ophobning af problemer. Klasseprofiler På næste side er vist profilen for 9A på Foregangsskolen. Hvis man ser på elev nummer 2, har vedkommende en dårlig trivsel, men til gengæld er mad- og motionsvanerne i den bedre ende. Elev nummer 5 og 6 er de rene mønsterbørn. Men ellers får man indtryk af, at der ganske store variationer i den samme klasse. Ser man dernæst på emnerne, ved at følge ned over en kolonne i en temablok, er det i øjenfaldende at skoletrivsel ikke er så høj. Men erfaringen fra drøftelserne med de unge viser, at det måske nærmere er et sundhedstegn. Fordi de er ved at være trætte af folkeskolen, og derfor har stigende fokus på at komme videre. Derimod er det ikke et sundhedstegn, at flere ikke trives så godt med sig selv og føler sig ensomme og triste. Til gengæld er det et sundhedstegn, at man ikke driller i 9A. Det ses også, at nogle af eleverne er meget afhængig af en enkelt kammerat. Flertallet er uoplagte om morgenen, når de kommer i skole, og mange sover for lidt. Det bekræftes til fulde ved drøftelse med klassen. F.eks. siger mange, at de selvfølgelig besvarer mobiltelefoner om natten. På samme vis kan man få et indtryk af de seks andre temaer. Dog skal det bemærkes, at grænsen for TV + PC anvendelse nok er sat lidt for stramt til denne årgang. Det er sjældent, at vi har fundet sygdomme hos de unge, som man ikke har kendt til, og som man behandles for i forvejen. Et af ønskerne med at lave en profil er, at klassen bruger den til at vurdere, om den vil lave en fælles indsats for f.eks. at reducere træthed og uoplagthed. Det kunne man bl.a. gøre ved at vælge at ændre på forhold omkring søvn, mad og motion, og så senere måle om det også ses som en forbedring i profilen. Hvad der skal til, og hvordan det skal gøres, vil ofte være forskelligt fra klasse til klasse. Men kun hvis de selv vil være med til at gøre en indsats, vil det være muligt at skabe målbar forandring. Og kun hvis vi professionelle og voksne giver dem mulighed for at få indflydelse herpå. Men de unge giver udtryk for, at det er alt for sent vi tager fat. Hvis vi skal kunne påvirke til positive ændringer i sundhedsadfærd, skal vi altså starte meget tidligere end i 9. klasse! Kommunalprofil: Efter klasseprofilen vises en figur med den samlede profil for alle 9. klasserne i Odsherred Kommune. Hver klasse får udregnet et vægtet gennemsnit, så den fremstår på en enkelt linie. Det ses f.eks. at mønstret med, at de unge kun trives nogenlunde i skolen, er generelt. Derfor kommer det også ud som en lyserød i den samlede kommunale score i bunden af figuren. Ensomhed og det at være ked af det, er ret udbredt. Og det er generelt at de unge sover for lidt og er uoplagte i skolen. Som det vil fremgå senere i rapporten, burde den samlede vægtning af de unges fysiske og psykiske problemer de seneste to uger, nok været farvet mere problematisk, end den er nu. Men det er vigtigt, at der også ses på hvor ressourcerne er. Og én af dem er, at 9. klasserne i Odsherreds stort set er fri for mobning. Kommunalprofilen giver både et billede af, hvilke skoler der har særlig gode ressourcer, og om der er nogle skoler, der har flere problemer end andre. Og disse mønstre kan være med til at få et evidensbaseret udgangspunkt for den overordnede kommunale indsats. En evidens som de færreste kommuner har i dag. Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 6 af 53 Udskoling 2007/8

7 Sundhedsprofil for 9. klasse Sundhedsprofil for unge i 9 klasser årgang 2007/8 Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 7 af 53 Udskoling 2007/8

8 Samlet sundhedsprofil for 9. klasserne i Odsherred Kommune Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 8 af 53 Udskoling 2007/8

9 Ud fra erfaringerne fra forskningsbaserede undersøgelser har vi fundet det interessant at se på, hvor de unge finder fortrolighed. Det har vist sig at være en stærk social prædiktor for, hvordan det vil gå dem i livet. De, der har en bred vifte at trække på, klarer sig meget bedre i livet, end de som ikke har nogen at være fortrolige med. Og det er interessant, at vi finder de unge siger, det generelt er vanskeligere at snakke fortroligt med far end med mor. Men det vil være endnu mere interessant, om man kunne lære de unge, der har svært ved fortrolighed, at blive bedre til det? Som en ung tilføjede i spørgeskemaet: Ved det ikke, for min far vil ikke se mig Der er kommet meget fokus på, hvad de unge spiser. Og det er åbenbart ikke, fordi de ikke ved hvad der er godt, og hvad der skidt. Der er en udbredt tendens til, at nogle elever ikke får morgenmad. Flere får frokost. Næsten alle får aftensmad, som for det meste indtages sammen med resten af familien. Aftensmaden er måske et af de vigtigste/eneste tidspunkter, hvor familien er samlet? Som man kunne se på klasseprofilen, er der nogle, som får masser af motion, mens mange andre slet ikke får noget motion. De unge er også eksponenter for den bipolarisering, vi ser i samfundet, hvor der på samme tid er flere, som lever sundere og usundere. Mange unge erkender, at de er i ringe fysisk form. Samlet set ligger der en kæmpe udfordring i, at få de unge til at synes, det er dejligt med lidt fysisk udfoldelse i dagligdagen. Ligesom for mad ser det ikke ud til, at det er manglende viden, som er den store forhindring. Og vore analyser viser, at der heller ikke er en oplagt sammenhæng med, hvor længe de sidder foran skærmene. Som det sidste vises et tema med kun ét emne. Nemlig om de unge har brug for mere viden om sex og prævention. Der er givet meget og kompetent undervisning i emnet, men alligevel siger mange, at de godt vil vide lidt mere. Det handler måske om, at den seksuelle debut er sket for en tredjedel, og at den viden, der engang var abstrakt, nu er blevet til et reelt behov. Farvekoden giver mulighed for, at holde sammen på mange forskellige data på en enkelt måde. Den kan være en enkel måde at give et overblik på, der kan være en hjælp, når forskellige indsatser skal prioriteres. Og for de, der vælger at gøre en indsats, kan profilen måle om det virker. I de følgende afsnit af rapporten tages en række emner op, som ikke indgår i farvekortet. I de statistiske analyser indgår emner fra farvekortet også. Sammenligning med andre undersøgelser Det er ikke hensigten med denne rapport, at give en fyldestgørende sammenligning med andre undersøgelser. Men der er søgt en grov sammenligning med den nyeste skolebørnsundersøgelse fra 2006 (HBSC, 2007). Desværre er HBSC spørgeskemaerne ikke tilgængelige for andre, og mange af spørgsmålene er formuleret anderledes, hvorfor der ikke direkte kan sammenlignes (eks.: har vi spurgt om helbredsgener indenfor de seneste to uger (ud fra SIF s sundhedsprofilskemaer), hvor HBSC har spurgt om smerter mindst en gang om ugen. Eller vi har spurgt om hvor mange timers motion de unge får om dagen, hvor HBSC kun har spurgt til motion i fritiden. Desuden anvendes Sundhedsstyrelsens undersøgelse af 11-15åriges levekår fra 2004 (SST, 2006). Enkelte steder er der trukket på SIF voksensundhedsprofilerne for hele landet og for Odsherred Kommune. Der lægges op til at andre, som læser rapporten kan sammenligne sig med og blive inspirerede af Odsherred. Håbet er at det kunne give anledning til øget samarbejde på tværs af kommunerne. Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 9 af 53 Udskoling 2007/8

10 De unges madvaner Trin 1 Standardgrafer: Her ses at kun halvdelen af de unge får morgenmad eller frokost hver dag. En fjerdedel spiser ikke morgenmad mere end tre dage om ugen, og næsten lige så mange får ikke frokost: Hvor mange dage om ugen der spises morgenmad 0 dage om ugen 1 dag om ugen 2 dage om ugen 3 dage om ugen 4 dage om ugen 5 dage om ugen 6 dage om ugen 7 dage om ugen Hvor mange dage om ugen der spises frokost 38% spiser frugt dagligt (46% piger og 27% drenge) og 32% spiser grøntsager dagligt (36% piger og 28% drenge). Det er mindre end halvdelen af hvad andre unge spiser! 3% af vore unge spiser aldrig hverken frugt eller grønt. Til gengæld er der kun 7% af de unge i Odsherred som spiser slik dagligt og 7% der drikker sodavand dagligt, mod henholdsvis 30% og 26% i HBSC. Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 10 af 53 Udskoling 2007/8

11 Her ses, hvad de der har spist morgenmad den dag de udfyldte spørgeskemaet, fik at spise: 50 Hvad der spises til morgenmad (Spørgeskema) % Havregryn Guldkorn Toast Rugbrød Frugt Sukkeryoughurt Ren youghurt Andet Det ses, at den almindeligste morgenmad er toast, og at de sunde produkter fylder mindst. Der er ikke taget højde for, at eleverne spiser flere ting, og således kan kombinere usunde og sunde emner. Se sundhedsprofilen på farvekortet for hvordan det er med grønt, sukker og slik. Trin 2. dybere analyser (Disse resultater er ikke en del af standardmaterialet): Som nævnt var der ekstra fokus på mad i scorebogen. Næste graf viser fordelingen af morgenmaden på sundhedsdagen. Her er de blevet presset lidt mere til at skrive, så andre ting er også kommet på. 50 Hvad der spises til morgenmad (Scorebog - sundhedsdag) % Havregryn Guldkorn Toast Rugbrød Frugt Sukkeryoughurt Ren youghurt Andet Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 11 af 53 Udskoling 2007/8

12 Hvordan så med frokost?: Sundhedsprofil for unge i 9 klasser årgang 2007/8 50 Hvad der spises til frokost (Scorebog - sundhedsdag) % Madpakke Rugbrød Toast Pizza, pasta Pomfritter Varm kantinemad Kold kantinemad Salat Frugt Youghurt Andet Der er alligevel flest der har spist madpakke, rugbrød og frugt. Og aftensmaden: Hvad der spises til aften (Scorebog - sundhedsdag) % Varm mad Kold ret Pizza Toast Rugbrød Pomfritter Kartofler Kød Fisk salat Frugt Yoghurt Andet Her er det mor der står for maden, da næsten alle spiser hjemme. Og de fleste får varm mad. En del af det der er kategoriseret som andet, viser sig at være ris. Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 12 af 53 Udskoling 2007/8

13 Mellemmåltider Egentlige mellemmåltider er der ikke spurgt om. Men vi bad de unge om at skønne, hvor meget de, indenfor det seneste døgn, havde indtaget af en række føde- og drikkevarer: Mellemmåltider Frugt Grøntsager Slik Kager Chips Meget Noget Lidt Intet Udskoling Sundhedstjenesten Odsherred Kommune Drikkevarer Mælk Kakaomælk Vand Sukkersodavand Lightsodavand Juice Meget Noget Lidt Intet Udskoling Sundhedstjenesten Odsherred Kommune Desuden havde 17% drukket alkohol, med en fordeling svarende til den for light sodavand. Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 13 af 53 Udskoling 2007/8

14 I det videre analysearbejde fabrikeres et indeks for, om den unge har spist mest sundt eller usundt. Denne variabel krydses derefter med de forklarende variable, som er vist i bilag I (f.eks. sund mad x BMI). I det efterfølgende vises kun faktorer, som har en signifikant sammenhæng. Det ses, at der ikke ret er mange af de ting vi har spurgt om, som hænger sammen med, om man har spist sundt indenfor det seneste døgn: OM MAN HAR SPIST SUNDT INDENFOR DET SENESTE DØGN Venner: o Flere af dem, der ikke bliver drillet i skolen, spiser sundt Søvn: o Flere af dem, der sover godt, spiser sundt Mad: o Flere af dem, der spiser morgenmad mere end 3 dg/uge, spiser sundt o Flere af dem, der spiser frugt, spiser sundt Scorebog: o Flere af dem, der fik morgenmad i går, spiser sundt o Flere af dem, der fik frokost i går, spiser sundt Der blev ikke lavet analyser på sammenhænge for dette emne Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 14 af 53 Udskoling 2007/8

15 De unges motionsvaner Trin 1 standardgrafer: Sundhedsprofil for unge i 9 klasser årgang 2007/8 Den fysiske form Meget god God Rimelig Dårlig Meget dårlig Udskoling Sundhedstjenesten Odsherred Kommune Under halvdelen af de unge mener, de er i god form. Hvis man beder dem skønne, hvor meget motion de laver i gennemsnit hver dag, så er det 60% som lever op til normen om mindst en time om dagen. 9% laver slet ingenting. Det er svært at sammenligne med HBSC hvor man kun har spurgt til motion i fritiden, selvom vi ved at meget motion fås i skolen, bl.a. i idrætstimerne. I HBSC er det kun 17% som får 1 times motion eller mere i fritiden. Færre af dem, der har 1-4 km. til skole (39%), cykler eller går, sammenlignet med SST (86%). I sundhedsstyrelsens undersøgelse er det 32% af drengene og 18% af pigerne, der føler sig i god form. I Odsherred er disse tal højere, henholdsvis 47% og 34%. Trin 2 signifikante resultater af at krydse god form med faktorer fra bilag I GODFORM (om man vurderer sig i god eller meget god fysisk form) Generelt: o Der er flere drenge end piger, som er i god form Vægt: o Færre af dem, som er overvægtige (BMI), er i god form o Færre af dem, der synes de er tykke, er i god form Trivsel: o Færre af dem, der er kede af det, er i god form Fortrolighed o Flere af dem, der har let ved fortrolig kontakt, er i god form, når det er kontakt med: Med mor Med far Søvn: o Færre at dem, der er uoplagte om morgenen, er i god form Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 15 af 53 Udskoling 2007/8

16 Helbred o Flere med godt helbred, er i god form o Færre med hovedpine, er i god form Socialt: o Færre af dem, der har pjækket, er i god form o Flere af dem, der har behov for mere viden om motion, er ikke i god form Motion: o Flere af dem, der har en positiv holdning til motion, er i god form Mad: o Flere af dem, som vil vide mere om mad, er i god form o Færre af dem, der ikke får frokost, er i god form Rygning, alkohol og stoffer: o Færre der ryger, er i god form o Færre af dem, der har drukket mest, er i god form Trin 3 de komplekse sammenhænge: Hvis man ser på mange faktorer samtidig, opdager man, at flere af de sammenhænge der fandtes under trin 2, ikke holder fordi, der er andre faktorer, som har større betydning i den store sammenhæng. Som det fremgår af efterfølgende figur, er der kun seks faktorer, som bliver tilbage efter en statistisk sammenhængsanalyse (bilag I). Resten har mindre forklaringsværdi og slukkes af faktorer med større statistiske forklaringsværdi. De seks, der har betydning for, om man er i god form er: holdning til motion, hovedpine, helbred, rygning, viden om motion og mad. Den røde linie viser, hvor der ikke ville være nogen forskel (man har vedtaget at det har værdien 1). Man ser altså at positiv holdning til motion, er den faktor som har størst betydning for, om man er i god form. Men det har også signifikant betydning, at man ikke ryger, at man ved nok om mad og motion, at man ikke har hovedpine, og man har et godt helbred. Føler sig i god fysisk form Ikke ryger 1,9 Ikke har brug for mere viden om motion 2,2 Positiv holdning til motion 2,8 Ikke har hovedpine Har godt helbred Ønsker mere viden om mad 1,9 2,1 2, Antal gange risiko er øget Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 16 af 53 Udskoling 2007/8

17 Vægt og BMI Trin 1 standardgrafer BMI % Svært overvægtig Overvægtig Ikke overvægtig Undervægtig Klassifikation af overvægt Hver femte elev er overvægtig, når de går i 9. klasse. Mens hver tyvende elev er undervægtig. Det er omkring det dobbelte af, hvad man finder i både HBSC og SST. Trin 2 signifikante resultater af at krydse BMI med faktorer fra bilag I Generelt: o Der er marginalt flere drenge end piger, som er er overvægtige Vægt: o 66% af dem, der er på eller overvejer at gå på slankekur, har normal BMI o 21% er på slankekur og atter 21% overvejer at komme det Trivsel: o Flere af dem, der drilles i skolen, er overvægtige Mad: o Flere af dem, der ikke spiser morgenmad, er overvægtige o Flere af dem, der spiser mest frugt og grønt, er overvægtige Scorebog: o Flere af dem, der ikke fået morgenmad dagen før sundhedsdag, er overvægtige Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 17 af 53 Udskoling 2007/8

18 Trin 3 de komplekse sammenhænge: Sundhedsprofil for unge i 9 klasser årgang 2007/8 For overvægt vurderet ud fra BMI, er der fem faktorer, som bliver tilbage i modellen. Selvom der i krydstabel kun var marginalt flere drenge, som er overvægtige, så viser det at være dreng, at have stor selvstændig betydning, når der korrigeres for de andre faktorer. Som det ses i det næste afsnit, så kan det være fordi piger går mere op i, om de synes de er for tykke. Mens drenge måske går lidt mere stille med dørene? Nu er drilleri jo ikke særlig almindeligt i Odsherreds 9. klasser, så skillelinien for, hvornår der drilles, er lagt mellem dem, der svarede aldrig/sjældent, og dem der sagde, det var oftere end sjældent. Overvægtige springer oftere morgenmaden over, spiser mere frugt, og er oftere på eller overvejer oftere at gå på slankekur. Risiko for overvægt (BMI > 25) Dreng versus pige 4,9 Drilles > sjældent 3 Får ikke morgenmad 2,3 Spiser frugt 3,9 Slankekur 7, Antal gange risiko er øget Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 18 af 53 Udskoling 2007/8

19 Vægt og hvordan de unge ser sig selv Trin 1 standardgrafer Sundhedsprofil for unge i 9 klasser årgang 2007/8 Egen oplevelse af vægt % Alt for tyk For Tyk 55.2 Passende For tynd Alt for tynd Hvordan er din vægt? Hver tredje mener de er for tykke. Men kun 42% af dem er det ud fra BMI. Trin 2 signifikante resultater af at krydse selvvurderet vægt med faktorer fra bilag I SELVVURDERET VÆGT: Generelt: o Det ser ud som om de unges selvopfattelse er meget vigtigere end det faktiske BMI. o Piger mener meget oftere (43%) end drenge (28%) at de er for tykke. I HBSC er det henholdsvis 45% og 21%. I SST er tallene 31% for piger og 6% for drenge). o Under halvdelen af dem, der oplever sig for tykke, er det også målt med BMI o 7,5% synes de er for tynde. Men kun 1%-point er det også ud fra BMI. Det vil sige, at de fleste (80%) af dem, der synes, de er for tynde, reelt er normalvægtige! Trivsel: o Flere af dem, der drilles i skolen, mener de er tykke o Flere af dem, der føler sig ensomme, mener de er tykke o Flere af dem, som er kede af det mener, de er tykke o Flere af dem, der er uoplagte om morgenen, mener de er tykke Fortrolighed: o Flere af dem, der har svært ved fortrolig kontakt, mener de er tykke, når det er kontakt med: Med mor Med far Med anden voksen Helbred: o Flere af dem med generelt dårligst helbred mener, de er tykke o Flere af dem med hovedpine mener, de er tykke Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 19 af 53 Udskoling 2007/8

20 o Flere af dem med smerter i bevægeapparat mener, de er tykke o Flere af dem med mavesmerter mener, de er tykke o Flere af dem der har været hjemme pga. sygdom mener, de er tykke Mad: o Flere af dem der spiser morgenmad < 4 dg/uge mener, de er tykke Motion: o Flere af dem med negativ holdning til motion mener, de er tykke Rygning, alkohol og stoffer: o Flere af dem, der ryger mener, de er tykke o Flere af dem, der drikker oftere (men drikker de også mere?) mener, de er tykke o Flere af dem, der tænker på at eksperimentere med stoffer mener, de er tykke Scorebog: o Flere af dem, der ikke har fået morgenmad på sundhedsdagen mener, de er tykke Trin 3 de komplekse sammenhænge: Her ses optagethed af slankekure, at være den helt dominerende faktor for, om man føler sig tyk. Men det er også værd at bemærke, at dobbelt så mange af de der ryger, synes de er for tykke. Og er det, fordi rygning ofte bliver brugt af de unge som et slankemiddel? Igen skal der gøres opmærksom på, at drilleri ikke nødvendigvis har noget med mobning at gøre (som det vil fremgå senere er det meget få der mobbes i Odsherred). Og så tænder denne gruppe ikke så let på motion. Både for BMI og selvvurderet vægt er det værd at bemærke, at der ikke ses nogen sammenhæng mellem fedme og intenst trøstespiseri, mistrivsel, isolation, sociale og familiære problemer. Analyserne forklarer ikke, hvordan man kan gøre noget ved det. Men de illustrerer, at det er meget komplekse forhold, man skal ind om. Og det er oplagt, at det kun kan ske ved, i meget højere grad at inddrage de unge selv, som den vigtigste part i beslutningerne om og hvordan, der skal handles. Derudover spiller lærere og forældre også en rolle, selvom deres indflydelse er mindre for de unge i 9. klasse, hvor vennerne er blevet de vigtigste rollemodeller. Synes selv man vejer for meget Ryger 2,1 Negativ holdning til motion 1,8 Drillet i skolen 2,8 Slankekur 18, Antal gange risiko er øget Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 20 af 53 Udskoling 2007/8

21 Helbred og gener fra krop og sjæl Trin 1 standardgrafer Sundhedsprofil for unge i 9 klasser årgang 2007/8 % Meget godt Generelt helbred Godt Nogenlunde Generelt helbred Dårligt.3546 Meget dårligt Hver femte synes ikke, at deres helbred er godt. Ligesom i sundhedsprofiler for voksne, er de unge blevet spurgt, om de indenfor de seneste to uger, har været generet af et eller flere af 14 helbredsproblemer: Svar % Ingen smerter Smerter i bevægeapparat de seneste 2 uger Nakke Ryg Ben Nakke & Ryg Nakke & Ben Ryg & Ben Nakke & Ryg & Ben Bevægeapparatssmerter Kun en tredjedel har ikke haft ondt i muskler, ryg og led! Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 21 af 53 Udskoling 2007/8

22 % Ingen problemer Mentale gener de seneste 2 uger Ængstelse Søvnproblemer Deprimeret Ængstelse & Søvn Ængstelse & Deprimeret Mentale symptomer Søvn & Deprimeret Ængstelse & Søvn & Deprimeret Kun halvt så mange har haft ondt i sjælen de seneste to uger. Men det er stadig hver tredje. Andre gener de seneste 2 uger % Hovedpine Hjertebanken Ondt i maven Fordøjelsesbesvær Forkølelse Åndedrætsbesvær Hudproblemer Træthed Derudover er der rigtig mange, der har haft hoved- og mavepine, været forkølede og trætte. Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 22 af 53 Udskoling 2007/8

23 Antal gener ud af 14 mulige per elev over de seneste 2 uger % Antal symptomer per elev Og så kommer det, der vel nærmest kan kaldes for skræmmende! KUN 9% har ikke haft generende ondt i krop eller sjæl de sidste to uger! Halvdelen er generet af mere end tre ting. Det er vigtigt, at finde ud af, hvad der ligger bag. Er det fordi de virkelig har ondt? Eller er det kun, når man ikke mærker man har hverken krop eller mentale funktioner, at man har det godt? Altså at man mangler at få et naturligt forhold til sit jeg og sit korpus? Eller er tærsklen for hvornår noget er unormalt, blevet så lav, fordi vi lever i en kultur, hvor man ikke finder sig i, at alt ikke er 120% tip-top? Hvad er det der sker? % Syg eller pjækket den seneste måned Nej Været syg Pjækket Både syg og pjækket Syg eller pjækket Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 23 af 53 Udskoling 2007/8

24 Faktisk blev spørgeskemaundersøgelsen gennemført allerede to uger inde i det nye skoleår. Så der er tale om, at de der har været syge og/eller pjækket, har nået det over en kortere tid end en måned. Det er også bemærkelsesværdigt, at hver femte indrømmer de har pjækket. Sygefraværet er mindre end for åriges i SST undersøgelsen. Men der er måske flere der pjækker i Odsherred. Trin 2 signifikante resultater af at krydse helbred med faktorer fra bilag I HELBRED: Generelt: o Flere piger end drenge vurderer at de har dårligt helbred Vægt: o Flere af dem, der mener de er tykke, har dårligt helbred o Flere af dem, der er på slankekur eller overvejer det, har dårligt helbred Trivsel: o Flere af dem, der trives dårligt, har dårligt helbred o Flere af dem, der er ensomme har, dårligt helbred o Flere af dem, der er kede af det har, dårligt helbred Venner: o Flere af dem, der drilles i skolen, har dårligt helbred Søvn: o Flere af dem, der er uoplagte om morgenen, har dårligt helbred o Flere af dem, der sover dårligt, har dårligt helbred Helbred: o Flere af dem, der har bevægeapparatsmerter, har dårligt helbred o En støre andel af dem, der har psykiske gener, har dårligt helbred o Flere af dem, der har hovedpine, har dårligt helbred o Flere af dem, der har mavesmerter, har dårligt helbred Socialt: o Flere af dem, der har været hjemme fra skole pga. sygdom, har dårligt helbred o Flere af dem, der har pjækket, har dårligt helbred Fortrolighed: o Flere af dem, der har svært ved fortrolig kontakt, har dårligt helbred, når det er kontakt med: Med mor Med far Mad: o Flere af dem, der ikke spiser morgenmad, har dårligt helbred o Flere af dem, der ikke spiser frugt, har dårligt helbred Motion: o Flere af dem, der ikke dyrker den anbefalede mængde motion, har dårligt helbred o Flere af dem, der har negativ holdning til motion, har dårligt helbred o En flere som siger, de ønsker mere viden om motion, har dårligt helbred o Flere af dem, der ikke er i god form, har dårligt helbred Rygning, alkohol og stoffer: o Flere af dem, der ryger, har dårligt helbred Scorebog: o Flere af dem, der ikke har spist morgenmad, har dårligt helbred Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 24 af 53 Udskoling 2007/8

25 Trin 3 de komplekse sammenhænge: Sundhedsprofil for unge i 9 klasser årgang 2007/8 Selvom der er rigtig mange faktorer, som spiller ind, når de krydses enkeltvist med helbred, så ender det med, at kun seks af dem har betydning, når vi laver statistiske sammenhængsanalyser. De med dårligst selvvurderet helbred bryder sig ikke om motion, har større sygefravær, trives dårligt, sover skidt, synes det er tykke, og har brug for mere viden om motion. Har ikke et godt/meget godt helbred Ønsker mere viden om motion 1,9 Negativ holdning til motion 3,7 Sygefravær seneste mdr 5,9 Trives dårligt 5,1 Sover dårligt 4,3 Selvvurderer sig tyk 2, Antal gange risiko er øget Sagt af en ung i dialogtimen: Vi er blevet en flok hypokondere Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 25 af 53 Udskoling 2007/8

26 Det er svært at komme op om morgenen Trin 1 standardgrafer: Sundhedsprofil for unge i 9 klasser årgang 2007/ Dage om ugen man er træt og uoplagt på skoledage % Aldrig 1 dag 2 dage 3dage 4 dage 5 dage Træt og uoplagt om morgenen Man kan med nogen ret spørge, om de unge er parate til at modtage undervisning, når så mange møder uoplagte i skole? Ud over at mange ikke spiser morgenmad, så sover de også for lidt. Trin 2 signifikante resultater af at krydse uoplagthed med faktorer fra bilag I IKKE FRISK OM MORGENEN Vægt: o Flere af dem, der oplever sig tykke, er uoplagte om morgenen Trivsel: o Flere af dem, som er ensomme, er uoplagte om morgenen o Flere af dem, som er kede af det, er uoplagte om morgenen o Flere af dem, som i øvrigt trives dårligt, er oplagte om morgenen Søvn: o Flere af dem, som sover dårligt, er uoplagte om morgenen Helbred: o Flere af dem, som har dårligt helbred, er uoplagte om morgenen o Flere af dem, der har bevægeapparatsmerter, er uoplagte om morgenen o Flere af dem, der har mentale problemer, er uoplagte om morgenen o Flere af dem, der har hovedpine, er uoplagte om morgenen Socialt: o Flere af dem, der har haft fravær pga. sygdom, er uoplagte om morgenen o Flere af dem, som har pjækket, er uoplagte om morgenen Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 26 af 53 Udskoling 2007/8

27 Fortrolighed: o Flere af dem, som har svært ved fortrolig kontakt, er uoplagte om morgenen, når det er kontakt med: Med mor Med far Med anden voksen Mad: o Flere af dem, der ikke spiser frugt, er uoplagte om morgenen Motion: o Flere af dem, der er i dårlig fysisk form, er uoplagte om morgenen o Flere af dem, der har en negativ holdning til motion, er uoplagte om morgenen o Flere af dem, som bruger mest tid på TV/PC på hverdage, er uoplagte om morgenen o Flere af dem, som bruger mest tid på TV/PC i weekender, er uoplagte om morgenen Rygning, alkohol og stoffer: o Flere af dem, der ryger, er uoplagte om morgenen o Flere af dem, som drikker mest alkohol, er uoplagte om morgenen o Flere af dem, der ønsker at prøve stoffer, er uoplagte om morgenen Scorebog: o Flere af dem, der ikke fik frokost dagen før, er uoplagte om morgenen Trin 3 de komplekse sammenhænge: Det er de, der drikker mest, som sidder foran skærmen, er i dårlig form, pjækker, har ondt i sjælen, sover dårligt og er kede af det, som også er dem der er mest trætte om morgenen. Analysen viser, der er en statistisk sammenhæng, men den viser ikke, om det så også er årsagerne til, at de er blevet uoplagte. Spørgsmålet er derfor, hvorfor deres liv former sig, som det gør? Og søvnhygiejne er et meget relevant emne at drøfte med de unge: at man sover længe nok, og der er ro når man sover. Selvfølgelig svarer jeg på en sms om natten det kunne jo være noget vigtigt Er uoplagt og træt om morgenen Dem der drikker mest alkohol Bruger flest timer foran skærmen I dårlig fysisk form Pjækker Har psykiske gener Sover dårligt Ked af det 1,7 1,9 1,9 2,2 2,9 2,9 3, Antal gange risiko er øget Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 27 af 53 Udskoling 2007/8

28 Trivsel, ensomhed og tristhed Trin 1 Standardgrafer: Sundhedsprofil for unge i 9 klasser årgang 2007/8 Først ses lidt mere på drilleri i skolen, da det er meget oppe i tiden. I daglig tale og i mange publikationer er der sket det, at ordet drilleri er blevet erstattet med ordet mobning. Men definitionen på mobning er, at det er ondsindet drilleri, som foregår dagligt igennem måneder. Figuren viser, at det er max 2% som evt. kommer ind under denne kategori. Mobning er ikke et stort problem for 9. klasses elever i Odsherred. Men det er beklageligt for dem, der virkelig bliver mobbet, hvis der ikke er ressourcer til at tage sig nok af det. Hvor ofte drillet i skolen Sjældent/Aldrig Nogle gange om måneden 1-2 gange om ugen 3-4 gange om ugen 5-6 gange om ugen Hver dag Udskoling Sundhedstjenesten Odsherred Kommune Der henvises til sundhedsprofilens farvetabel for et overblik af trivselen. I de efterfølgende analyser er trivselsbarometerets syv skalaer opdelt i to indeks. De fem første emner udgør et indeks for almen trivsel, mens ensomhed og det at være ked af det er slået sammen til et indeks, der kaldes ensomked. Trin 2 signifikante resultater af at krydse trivsel og ensomked med faktorer fra bilag I TRIVSEL (samler de fem første emner fra trivselsbarometeret i farvekortet til et indeks): Generelt: o Flere piger end drenge, trives dårligere Vægt: o Flere af dem, der er på slankekur eller overvejer det, trives dårligt Trivsel: o Flere af dem, der er ensomme, trives dårligt o Flere af dem, der er kede af det, trives dårligt Venner: o Flere af dem, der drilles i skolen, trives dårligt Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 28 af 53 Udskoling 2007/8

29 Søvn: o Flere af dem, der er uoplagte om morgenen, trives dårligt o Flere af dem, der sover dårligt, trives dårligt Helbred: o Flere af dem, med generelt dårligt helbred, trives dårligt o Flere af dem, der har haft mentale gener de seneste 2 uger, trives dårligt o Flere af dem, der har hovedpine, trives dårligt o Flere af dem, der har været hjemme fra skole pga. sygdom, trives dårligt o Flere af dem, der har pjækket fra skole, trives dårligt Fortrolighed: o Flere af dem, der har svært ved fortrolig kontant trives dårligt, når det er kontakt med: Med mor Med far Med kammerater Madvaner: o Flere af dem, der ikke spiser frugt, trives dårligt o Flere af dem, der drikker sodavand, trives dårligt Motion: o Flere af dem, der har en negativ holdning til motion, trives dårligt o Flere af dem, der har behov for at få mere viden om motion, trives dårligt Rygning, alkohol og stoffer: o Flere af dem, der ryger, trives dårligt Scorebog: o Flere af dem, der ikke har spist frokost dagen før, trives dårligt ENSOMME/KEDE AF DET (enten kede af det, eller ensomme eller begge kaldet ensomked) Generelt: o Flere piger end drenge føler sig ensomked Vægt. o Flere af dem, som mener de er for tykke, er ensomked o Flere af dem, der gerne vil vide mere om mad, er ensomked o Flere af dem, der ikke spiser frugt, er ensomked Trivsel: o Flere af dem, der ikke trives, er også ensomked Fortrolighed. o Flere af dem, der har svært ved fortrolig kontakt, er ensomked, når det er kontakt med: Med mor Med far Med kammerater Søvn: o Flere af dem, der er uoplagte om morgenen, er ensomked o Flere af dem, der ikke sover godt, er ensomked Helbred: o Flere af dem, der har generelt dårligt helbred, er ensomked o Flere af dem, der har mentale gener, er snomked o Flere af dem, der har hovedpine er, ensomked o Flere af dem, har mavesmerter er, ensomked Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 29 af 53 Udskoling 2007/8

30 Socialt: o Flere af dem, der har haft sygefravær, er ensomked o Flere af dem, der har pjækket, er ensomked Motion: o Flere af dem, der dyrker mindst motion, er ensomked o Flere af dem, der har en negativ holdning til motion, er ensomked Rygning, alkohol og stoffer: o Flere af dem, der ryger, er ensomked Trin 3 de komplekse sammenhænge: Det ville være overraskende, hvis generel trivsel ikke også hænger sammen med, om man følte sig ensom eller er ked af det. Og så hænger negativ trivsel også sammen med dårligt helbred. Den fjerdedel med lavest trivsel Helbred ikke godt 3,5 Ked af det 3,8 Er ensom 4, Antal gange risiko er øget Som det fremgår af næste figur, ser det ud til at unge, som er ensomme og/eller kede af det, har ganske mange problemer. Igen er der en kobling til, at de også trives dårligt. Tre gange så mange piger som drenge er ensomked. Gruppen er også mere uoplagte om morgenen, har dårligere helbred, dyrker ikke motion og ved for lidt om mad. Ensomked er et af de mere seriøse signaler, hvor vores erfaring viser, at her kan det være vigtigt at lytte til, hvad der ligger bag. Nogle gange handlede det om alvorlig psykiske og eksistentielle problemer, som de unge gik og kæmpede med. En del har brug for hjælp. Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 30 af 53 Udskoling 2007/8

31 Ked af det og/eller ensom Har ikke godt helbred Dyrker ikke nok motion 2,5 2,3 Trives dårligt i øvrigt 11,5 Ikke frisk om morgenen 4,6 Ønsker mere viden om mad Pige versus dreng 2, Antal gange risiko er øget. Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 31 af 53 Udskoling 2007/8

32 Hvem sidder der bag skærmen? Trin 1 Standardgrafer: Sundhedsprofil for unge i 9 klasser årgang 2007/8 30 Timer foran TV & PC på hverdage % Timer der ses TV & PC 30 Timer foran TV & PC i weekends 20 % Timer der ses TV & PC Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 32 af 53 Udskoling 2007/8

33 Nu er der ikke sat normer for hvor meget unge i 9. klasse skal eller ikke skal se TV og bruge PC. Og hvad er det at se TV? Mange unge fortæller, at det bare er en slags muzak med billeder på. Som kører i baggrunden, mens man laver noget andet. F.eks. sidder ved PC eren og laver lektier, chatter, mailer, blogger mv. Alt sammen på én gang mens vennerne sidder i sofaen og sms er til en. På linje med hvad vi ved fra en række videnskabelige undersøgelser, finder vi heller ikke at skærmkikkeri har den store forklaringsværdi for fedme, dårlig form og trivsel. Det viser sig, at mange af de, der er fysisk aktive, ser lige så meget TV, som de der ikke er det. Men de vælger samtidig at prioritere noget af den øvrige tid til at være fysisk aktive i. Om man kunne tage bare noget af tiden foran skærmene og konvertere det til motion, leg og idræt, ville det uden tvivl være en stor gevinst for sundheden. Så udfordringen handler om, hvordan de unge generelt prioriterer og bruger deres tid. Sammenlignet med HBSC, så er TV-kikkeri på hverdage på samme niveau, men i weekends er der flere af de unge i Odsherred som ser TV i mere end 4 timer end i resten af landet. Der er ikke forskel mellem kønnene i HBSC, hvorimod pigerne i Odsherred mere TV end drengene. Når det handler om PC, er det ikke sikkert der kan sammenlignes, for HBSC taler om at spille på computer. I Odsherred spørges der hvor meget de unge bruger bruges computer i alt, hvilket også omfatter skolearbejde. Det kan måske forklare hvorfor 3-4 gange så mange piger i Odsherred bruger mere end 4 timer foran computeren, end det er tilfældet i resten af landet? Der er ikke udført analyser for trin 2 eller trin 3 Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 33 af 53 Udskoling 2007/8

34 Hvem kan de unge tale med? Trin 1 Standardgrafer: Sundhedsprofil for unge i 9 klasser årgang 2007/8 De, der ikke har nogen at være fortrolig med, går det oftere ilde i deres liv. De, der mestrer at få fortrolighed med både voksne og jævnaldrende, går det bedst. Figuren viser, hvordan det ser ud blandt Odsherreds unge: % Ingen Hvem man taler fortroligt med Kun med en kammerat Kun med en voksen Både voksen og kammerat Kategorisering af fortrolighed To tredjedele ser ud til at ville klare sig godt, men resten vil have gavn af at lære noget om, hvordan man opnår fortrolighed. Hvis man altså kan lære det? Der henvises til farvetabellen på klasseniveau for at se mønstrene for enkelte individer. Som det fremgår af den kommunale profil, er det kammerater, der er lettest at tale fortroligt med. Derefter mor. Men mange unge har svært ved at tale med far. Lige så svært som med andre voksne. Fordelingen svarer nogenlunde til den, der er er i HBSC. Der er ikke udført analyser for trin 2 eller trin 3 Odsherred Kommune, Børnesundhed Side 34 af 53 Udskoling 2007/8