Hvilke betydninger kliniske retningslinjer og procedurer kan have for Den Palliative Indsats på basalt niveau i både primær og sekundær sektor?
|
|
- Claus Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvilke betydninger kliniske retningslinjer og procedurer kan have for Den Palliative Indsats på basalt niveau i både primær og sekundær sektor? Anette Meldgaard, lektor, MPH Side 1
2 Jette Henriksen; Lektor, cand. cur. ph.d. Kirsten Halskov Madsen, Lektor, cand. cur. og Anette Meldgaard, Lektor, MPH Abstract. Studiet har til formål at undersøge Hvilken betydning kliniske retningslinjer og procedurer kan have for Den Palliative Indsats på basalt niveau i primær og sekundær sektor. Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med seks basissygeplejersker, tre i primær og tre i sekundær sektor. Analysen af interviewene er datastyret og inspireret af Kirsti Malteruds teori om kvalitative metoder i medicinsk forskning. Studiet viser, at sygeplejerskernes professionelle arbejde med palliativ pleje indeholder flere meningsbærende enheder, hvor de mest betydningsfulde er, at sygeplejerskerne oplever at både deres personlige og faglige erfaringer, herunder faglig vurdering, skøn, blik, intuition, fornemmelse og tavs viden danner grundlaget for den palliative sygepleje. Den ses som en meget kompleks indsats, der indebærer at have overblik, kunne forudse, forebygge, koordinere og lede, samt kommunikation, symptomlindring samt at skabe ro, rum og rammer for den syge og de pårørende. Derimod bruges procedurer, kliniske retningslinjer, og vejledninger næsten ikke eller kun i begrænset omfang. Nogle udtrykker at de ikke har brug for sådanne, andre udtrykker dårlig samvittighed eller skyld over ikke at kende og anvende sådanne. Resultatet indikerer, at sygeplejerskerens professionelle identitet ikke nødvendigvis er overensstemmende med professionsidentitet i sygeplejefaget. Studiet bidrager med information om, hvad det er for en forståelse sygeplejersker har af deres professionelle arbejde i den palliative pleje. Dette er interessant set i forhold til sygeplejeprofessionens arbejde for at skabe legitimitet for professionsudøvelsen gennem at forstå sygeplejersker som personer, der foretager selvstændige, kvalificerede skøn på baggrund af videnskabeligt funderet teoretisk viden og evidensbaserede kliniske retningslinjer. Anette Meldgaard, lektor, MPH Side 2
3 Baggrund Baggrunden for denne undersøgelse om anvendelse og betydning af kliniske retningsliner og procedurer blandt basissygeplejersker i Den Palliative Indsats er, at der i de seneste 5 år har været meget fokus på kliniske retningsliner og procedurer i det Danske sundhedsvæsen, både politisk, men også sygeplejefagligt. Den danske Sundhedsstyrelse har i 2011 udarbejdet Anbefalinger for den palliative indsats samt i 2012 udarbejdet Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del af samlet forløbsprogram for kræft.(sundhedsstyrelsen 2011b). Det beskrives i disse, at Danmark har etableret adskillige palliative teams, palliative afdelinger og hospicer, der har udarbejdet kliniske retningslinjer, men de fleste af disse er ikke evidensbaserede. De erfaringsbaserede vejledninger, procedurer og retningslinjer er indsamlet af det Nationale Videncenter for Palliation, PAVI, der er oprettet i Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats (forkortet: DMCG-PAL) blev stiftet i Der er tale om en tværfaglig gruppe sammensat af repræsentanter fra de faglige selskaber, sammenslutninger og netværk, i det palliative felt. Målet med DMCG-Pal er at udvikle kliniske retningslinjer, en klinisk database og nationale anbefalinger for uddannelse. Med udgangspunkt i WHO s målsætning, nationale retningslinjer for Den Palliative Indsats, relevante nordiske og internationale curricula skal indholdet i kompetencebaserede curricula beskrives. Et curriculum er en læseplan ledsaget af en beskrivelse af centrale kundskabs-, færdigheds- og holdningskompetencer til brug i uddannelse. Anbefalingerne for uddannelsesindsatsen sigter også på andre palliative patienter end kræftpatienter. I DMCG-pal udarbejdes nationale evidensbaserede kliniske retningslinjer for indsatsen overfor kræftpatienter på det specialiserede palliative niveau for lindring af 1) smerter, 2) dyspnø, 3) kognitive forstyrrelser og hjernetumorer, 4) pårørende og efterladte, 5) patientforløb, 6) delirium, 7) obstipation, 8) de sidste 48 timer samt 9) lymfødem ( Hvad er det der kendetegner Den Palliative Indsats? Hvorledes omtales Den Palliative Indsats? Hvorledes beskrives Den Palliative Indsats i Danmark? Basal palliativ indsats betegner den palliative indsats, der ydes af de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres hovedopgave. Basal palliativ indsats indgår ofte allerede som led i anden pleje og behandling. Basal palliativ indsats ydes derfor på de fleste kliniske sygehusafdelinger, i kommunerne (fx i hjemmesygeplejen, i hjemmeplejen og på plejecentre) samt i almen praksis og den øvrige praksissektor. Specialiseret palliativ indsats er den indsats, der ydes af de dele af sundhedsvæsenet, der har palliation som den Anette Meldgaard, lektor, MPH Side 3
4 hovedopgave. Det drejer sig palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse og om hospice (Sundhedsstyrelsen 2011a, s. 15). Den Palliative indsats blev først defineret af WHO i 1990, og definitionen blev revideret i 2002 ( Dame Cicely Saunders grundlagde i 1967 St. Christopher s Hospice i Syd London, og var grundlæggeren af den moderne palliative indsats. I 1986 kom den første publikation fra Sundhedsstyrelsen om terminal pleje og omsorg for alvorligt syge og døende (Sundhedsstyrelsen 1986). Det første hospice åbnede i Der er i dag 19 hospices, og i alle regioner er der etableret tværfaglige palliative teams. Der er indtil dato endnu ikke udarbejdet godkendte kliniske retningslinjer i forhold til Den Palliative Indsats på basisniveau. Imidlertid er en styrket indsats på det kommunale område resulteret i, at der aktuelt er igangsat en proces, hvor sådanne retningslinjer skal udarbejdes og godkendes via Center for Kliniske Retningslinjer. Videncenter VIOLAs undersøgelse Kortlægning af formelle kvalifikationer og uddannelse i palliativ indsats på grunduddannelsesniveau i syv uddannelser (Meldgaard et al.2010) viser, at der er stor spredning i de sundhedsprofessionelles uddannelsesmæssige baggrund. Dette giver anledning til bekymring,når Sundhedsstyrelsen i Anbefalinger for den palliative indsats fra 2011 peger på, at den fremadrettede udvikling af Den Palliative Indsats må rettes mod patienter med anden alvorlig, livstruende sygdom end kræft, nødvendigheden af en tidlig tværfaglig indsats med udnyttelse af patientens rehabiliteringspotentiale (Sundhedsstyrelsen 2011a, s. 7). En gennemgang af de seneste ph.d.-afhandlinger indenfor Den Palliative Indsats illustrerer et fokus på, hvorledes patienter, borger og pårørende oplever Den Palliative Indsats på basisniveau på sygehusene og i hjemmeplejen (Raunkiær 2007, Dalsgaard 2007, Johnsen 2008, Neergaard 2009, Brogaard 2011). Det ser således ikke ud til, at det er afdækket hvilke retningslinjer, der findes for bedste praksis i Den Palliative Indsats i primær- og sekundærsektor på basisniveauet. Desuden savnes undersøgelse af, hvilke betydninger de kliniske retninger har for den palliative indsats. Hvis der ikke forefindes kliniske retningslinjer, eller de kun forefindes i begrænset omfang, hvilke kompetencer/kundskaber bruges i så fald i Den Palliative Indsats på basisniveau? Disse spørgsmål er fokus i projektet. Anette Meldgaard, lektor, MPH Side 4
5 Overordnet formål Afdækning af hvilke retningslinjer, der findes for bedste praksis i Den Palliative Indsats i primær- og sekundærsektor på basisniveauet. Desuden undersøges hvilke betydninger de kliniske retningslinjer og procedurer har for Den Palliative Indsats på basisniveau. Hvis der ikke forefindes og anvendes kliniske retningslinjer, eller de kun forefindes i begrænset omfang, hvilke kompetencer/kundskaber bruges i så fald i Den Palliative Indsats på basisniveau? Dermed undersøges, hvilken betydning kliniske retningslinjer og procedurer, der anvendes på basis niveau i Den Palliative Indsats i primær og sekundærsektor, kan have for praksis. Metode Undersøgelsen er eksplorativ og beskrivende baseret på en fænomenologisk tilgang med henblik på at få indblik i sygeplejerskernes oplevelse af deres udøvelse af Den Palliative Indsats, samt hvilken betydning de kliniske retningsliner og procedurer har for denne udøvelse. Fænomenologien forstås som interessen for at forså sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiv og beskrive verden, som den opleves af informanterne ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er den mennesker opfatter(kvale og Brinkmann 2008, s. 44). Dette undersøges ved interviews af sygeplejersker på basisniveau i palliativ i den primære og sekundær sektor. Undersøgelsen er geografisk afgrænset til Region Midtjylland. Deltager i undersøgelsen Der er foretaget individuelle interviews af seks sygeplejersker, der har arbejder med palliation i deres kliniske praksis på basalt niveau. Tre sygeplejersker er ansat i primærsektor og tre sygeplejersker er ansat i sekundærsektor. Informanterne er udvalgt ved kontakt til relevante afdelinger og hjemmeplejer, der undersøgte, hvem der ønskede at medvirke i undersøgelsen. Dataindsamlingen skete gennem individuelle kvalitative interviews på arbejdspladsen. Gennem interviews ønskede vi at få et indblik i basissygeplejerskernes oplevelser og erfaringer med Den Anette Meldgaard, lektor, MPH Side 5
6 Palliative Indsats. Interviewene blev foretaget ud fra en seminstruktureret interviewguide, hvor vi hele tiden søgte at spørge undrende ind til de svar, vi fik, omkring sygeplejerskers oplevelser og erfaringer med at yde Palliativ Indsats. De åbne spørgsmål var. Kan du fortælle om dig selv/dit liv? Hvad har været vigtigt/er vigtigt for dig i dit faglige liv? Hvilken karriere forløb har du haft indtil nu, hvor længe har du haft dit nuværende job. Hvad ser du som din sygeplejefaglige baggrund for at beskæftige dig med den palliation/ lindrende pleje? Beskriv hvordan du generelt opfatter din opgaver i forhold til Palliative Indsats? Hvilken betydning mener du, at den lindrende pleje har for patienten/borgeren? Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet efter interviewet. Etiske overvejelser De interviewede sygeplejersker blev informeret både skrifteligt og mundtligt. De blev informeret om, at deres deltagelse var frivillig, og at de til enhver tid kunne trække deres tilsagn om medvirken i studiet tilbage. Sygeplejerskernes navne er ikke anvendt, således at deres anonymitet ikke brydes. Navnet på hospitalet, afdelingerne og hjemmeplejen er også anonymiseret. Analyse I en deskriptiv fænomenologisk analyse af data kondenserer forskeren meningsenhederne og beskriver dem i detaljer. Interviewene er analyseret efter fire metodiske trin, som Malterud har beskrevet (Malterud 2003, s ). Analysen kan defineres som en dekontekstualisering og en rekontekstualisering baseret på Giorgis fænomenologiske metode. Dekontekstualisering betyder at trække materialet ud ad helheden for en nærmere betragtning. Rekontekstualisering betyder at sætte materialet sammen igen på en ny måde. Begge dele styres af undersøgelsens spørgsmål. I studiet blev de meningsbærende enheder kodet til 4 grupper, som følger her. Erfaringer (personlige og faglige) og faglig vurdering Værdier i palliativ pleje Anette Meldgaard, lektor, MPH Side 6
7 Procedurer, kliniske retningslinjer Samarbejde og kommunikation Resultater Analysen viser, at sygeplejerskerne, der yder Palliativ Indsats på basalt niveau, oplever, at deres egne personlige erfaringer, bestemte værdier, kommunikation og samarbejde har stor betydning, hvorimod de ikke mener, at kliniske retningslinjer og procedurer har en særlig stor betydning for at yde Palliativ Indsats på basalt niveau. Diskussion Undersøgelsens resultat, at sygeplejerskerne ikke mener, at Den Palliative Indsats kan regelbaseres, og at de kliniske retningslinjer og procedurer i det perspektiv ikke tillægges den store betydning, er lidt overraskende set i forhold til samfundets og sundhedsvæsenets forventninger og krav, om at sundhedspersonalet skal yde sygepleje på baggrund af evidensbaseret viden. Der stilles i stigende grad såvel interne som eksterne krav til sygeplejen om at udvikle en evidensbaseret sygepleje, så kvaliteten bliver bedst mulig. Det afspejler sig i Den Danske Kvalitetsmodel ( Bekendtgørelsen for Sygeplejerskeuddannelsen ( og i Dansk Sygeplejeråds seneste forskningsudspil ( forskningsudspil). På den anden side ses undersøgelsens resultat i forhold til distinktionen mellem den professionelle identitet og professionsidentitet, som den norske professor Kåre Heggen (2008) opererer med, hvilket giver et nyt perspektiv. I den professionelle identitet henviser han til den personlige identitetsdannelse, som har med den konkrete udøvelse af professionen at gøre. Professionel identitet kan forstås som sygeplejerskens egen mere eller mindre bevidste opfattelse af sig selv som professionsudøver, når det drejer sig om hvilke egenskaber, værdier og holdninger, hvilke etiske retningsliner eller hvilke færdigheder eller kundskaber, der konstituerer hende som professionsudøver. Professionel identitet udvikles og ændres over tid, og kan ikke afgrænses til professionsidentitet. Den siger noget, om de forestillinger sygeplejerskerne møder professionsfeltet med. Sygeplejerskerne har en baggrund med ind i professionen, idet de trækker samfundsmæssige forestillinger og egne erfaringer om faget og professionen med sig i deres daglige arbejde. Anette Meldgaard, lektor, MPH Side 7
8 Det vil sige, at sygeplejerskernes professionel identitet ikke kan forklares alene ud fra de kundskaber, som sygeplejerskerne har mødt i deres uddannelse og efteruddannelseskurser. Udviklingen af professionel identitet skal således forstås som mødet mellem sygeplejersken, med den sociale og kulturelle baggrund, og kundskaber i uddannelsen og professionen. Mødet er afgørende for, hvorledes kundskaber og erfaringer bliver opfattet, hvad der bliver vurderet som vigtig og mindre vigtig. Kundskaber bliver koblet til tidligere forståelser og evt. afvist som ugyldige, da de er i modsætning til sygeplejerskernes egen opfattelser. Denne proces er afgørende for, hvilke kvalifikationer sygeplejersken opnår, og som sygeplejersken anser for brugbare i udøvelsen af faget. Denne identitetsproces skaber forestillinger, ideer og tanker om, hvad det vil sige at være en professionel udøver et billede af mig selv som professionel. Det ser således ud til, at sygeplejerskernes billede af sig selv i forhold til at yde Palliativ Indsats er, at de yder den bedste pleje ved ikke konsekvent at følge de kliniske retningslinjer og procedurer, der er på området. Den professionelle identitet adskiller sig ifølge Heggen fra professions identiteten, som er et udtryk for en kollektiv identitet. Professionsidentitet er ifølge Kåre Heggen en institutionel selvforståelse og selvpræsentation. Den repræsenterer dermed en kollektiv identitet og omhandler forestillinger om professionens formål og arbejdsmåder; om professionens viden, kunnen og villen. Kollektiv identitet handler mere om fælles symboler end om fælles handlinger. Disse fælles symboler er i øjeblikket beskrevet af Dansk Sygeplejeråd og den Danske Kvalitetsmodel, som evidensbaseret sygepleje. Sandsynligvis slutter sygeplejerskerne i denne undersøgelse op om professionens formål og overordnede arbejdsmåder, men de udøver Den Palliative Indsats på forskellige måder. Wackerhausen (2004) åbner dog op for en dobbelthed i professionsidentiteten, idet han udover at definere professionsidentitet som..det som driver eller ligger til grund for den daglige og anerkendte professionsudøvelse, anskuer det som ideal, der indbefatter såvel den daglige udøvelse som evnen til at forholde sig til denne. Denne betragtning af professionsidentiteten forstået som ideal ligger i tråd med Schöns tanker om den reflekterende praktiker (Schön 1983). Den professionelle, her sygeplejerskerne; forstået som personer, der udøver professionen ved at træffe selvstændige, kvalificerede skøn på baggrund af teoretisk viden og etiske, moralske og politiske overvejelser. Korrektion og justering på baggrund af refleksion er væsentlige dele af en sådan tankegang. Refleksionen kan både ske løbende og implicit som en del af praksis; refleksion i praksis, eller som refleksion over praksis, alene eller sammen med andre fra et udefra perspektiv med en dertil hørende distance (Schön 1983). Det er således et spørgsmål, om sygeplejerskernes Anette Meldgaard, lektor, MPH Side 8
9 professionsidentitet nærmere baserer sig på denne forståelse, at sygeplejersker har en særlig videnskabelig funderet teoretisk viden inden for sygeplejerskernes virksomhedsområde. De skal udvikle en særlig praktisk ekspertise samt en særlig etisk og social forpligtelse til at arbejde for patienternes/borgerens bedste. Sygeplejerskerne skal nemlig som professionel være i stand til at håndtere komplekse, flertydige og foranderlige situationer i Den Palliative Indsats. Litteraturliste Brogaard, T. (2011): Home is where the heart is: coordinating care and meeting needs in palliative home care. Research Unit and Department of General Practice, Aarhus University, Ph.D. thesis Dalgaard, Karen Marie (2007): "At leve med uhelbredelig sygdom. - at begrænse dødens invasion og fremme livsudfoldelsen i tid og rum: ph.d.-afhandling: 1. udgave. Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje. Dansk Sygeplejeråd(2012). Viden udvikler sygeplejen. Til gavn for patienter, borgere, profession og samfund. Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil ( forskningsudspil) ( ). Heggen, K. (2008). Profesjon og identitet. I: Profesjonsstudier ed..molander, A., Terum Lars Inge ed., Oslo: Universitetforlaget. Johnsen, Anna Thit (2008): Palliative needs in Danish patients with advanced cancer: Ph.D. thesis, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen. Komiteen for Sundhedsoplysningen for Sundhedsstyrelsen; Terminal Pleje. Pleje og omsorg for alvorligt syge og døende. Problemer og løsninger. Sundhedsstyrelsen. Terminal Pleje. Pleje og omsorg for alvorligt syge og døende. Problemer og løsninger. København: Kvale, S., Brinkmann, S.(2008): Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave. Hans Reitzel, Meldgaard A, Henriksen J, Madsen KH. Kortlægning af formelle kvalifikationer og uddannelse i palliativ indsats på grunduddannelsesniveau i syv uddannelser: Sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, medicin, psykologi og teologi. Viola - Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring, Anette Meldgaard, lektor, MPH Side 9
10 Malterud, Kirsti(2006): Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring 2. udg. - Oslo : Universitetsforlaget. Neergaard, Mette Asbjørn (2009) Palliative home care for cancer patients in Denmark with a particular focus on primary care sector, GPs and community nurses, PhD thesis. Raunkiær, Mette (2007): At være døende hjemme: hverdagsliv og idealer. Lund dissertations in social work; Lunds Universitet, Socialhögskolan. Schön, D. A. (1983). The reflective practitioner: How professionals think in action Basic Books. Sundhedsstyrelsen, 2011a: Anbefalinger for den palliative indsats.( Sundhedsstyrelsen 2011b: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft.( ( ) Wackerhausen, S., (2004). Professionsidentitet, sædvane og akademiske dyder, i Gleerup, J., m.fl. (2004) Videnteori, professionsuddannelse og professionsforskning, Syddansk universitets forlag Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 113 af 19. februar Undervisningsministeriet; 2001.incl. BEK nr.232 af 30/03/2001 revideret august 2006.EK nr.29/ ( ( ) ( ). Anette Meldgaard, lektor, MPH Side 10
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs merePalliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død
Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereKommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)
Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereAnsøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015.
Puljeopslag: En værdig død modelkommuneprojekt Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2015 2018 afsat i alt 14 mio. kr. til satspuljeprojektet En værdig død
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereHvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs merePalliativ indsats i kommunerne
Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereErfaringer fra kursus i Rehabilitative Palliative Care St. Christopher s Hospice, London
Erfaringer fra kursus i Rehabilitative Palliative Care St. Christopher s Hospice, London TENNA ASKJÆR, FYSIOTERAPEUT, FOLKESUNDHED AARHUS, ÅRHUS KOMMUNE METTE FALK BREKKE, CAND.SAN.ERGO., ADJUNKT PROFESSIONSHØJSKOLEN
Læs merePROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING
20 17 PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING FAGLIGT SELSKAB FOR GERIATRISKE SYGEPLEJERSKER FAGLIGT SELSKAB FOR SYGEPLEJERSKER I KOMMUNERNE Ankomst og indtjekning Kl. 9.00-9.30
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereDe pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi
, RN, Lektor, Master of Health Science (Nursing), VIA University College De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi Nationale Neurokonference d. 23.-24. maj, 2018 VIA
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereUddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation
Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereAlmen praksis og palliation SFR 12-12-2014
Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde
Læs mereTanker om Ph.d.-arbejdet
Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb
Læs mereÅrsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM
Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske
Læs mereHygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie
Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereNotat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse
Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig
Læs mereANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS
ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereGabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereDen virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2
Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs merePalliation, tilbud til døende og deres pårørende
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mereDe Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs merePalliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)
Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI) National konference: Palliation i Danmark - status og visioner 3. februar 2010 Helle Timm mag.art, ph.d, centerchef Status den palliative indsats
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Læs mereJorit Tellevo (f. 1957)
Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereTemadag i palliation 20. april Aalborg
Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereKompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted
Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereStatus Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013
Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereErfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt
Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereHvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark
Læs mereDansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH
Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse
Læs mereDMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle
DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs merePaper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for
Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker
Læs mereBridge over troubled water
Bridge over troubled water Palliation på plejehjem og samarbejde/hvad kan det specialiserede team tilbyde Margit Lundager Forstander Kildevæld Sogns Plejehjem Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom palliation
Læs mereKaren Marie Dalgaard e-mail: dalgaard@sdu.dk telefon 21 74 81 34
Karen Marie Dalgaard Sygeplejerske, cand. scient. soc., ph.d. Email: dalgaard@sdu.dk Telefon: 21 74 81 34 Forskningsområder Forsker inden for den palliative indsats med fokus på palliative forløb, palliative
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
UDKAST 18-12-2018 Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget
Læs mereKompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd
Kompleksitet i den kommunale sygepleje - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Denne pixiudgivelse er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd som en letlæst indføring i rapporten Kompleksitet i den kommunale
Læs mere