Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget. Markvildtdagen i Aulum Fritidscenter

Transkript

1 Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget Markvildtdagen i Aulum Fritidscenter Deltagere: Christian Johansen Formand FJD Flemming Østergaard FJDs Markvildtudvalg Knud Overgaard FJDs Markvildtudvalg Flemming Nielsen Jordbrugets Uddannelsescenter Århus - FJDs Markvildtudvalg Svend Erik Jensen FJDs Markvildtudvalg Cammie Aalund Karlslund SEGES Børge Østergård Heden & Fjorden Thomas Iversen Danmarks Jægerforbund Birger Schütte - Eskjær Søren Knigge DLF TRIFOLIUM Hugo Jensen Forvaltningsområde Eskjær John Kjærgaard Landmand - Forvaltningsområde Vildbjerg Carlo Nørtoft Thomsen FJDs Markvildtudvalg Jens Simonsen Herning Ikast Landboforening Anders Lehnhardt Landbo Limfjord Simon Weilstrup UCH-Lægaard Jacob Døj Bjerg UCH-Lægaard Casper Sørensen UCH-Lægaard Program for markvildtdagen Morgenkaffe Velkomst v. formanden for FJD, Christian Johansen Hvorfor en markvildtdag v. formanden for FJDs Markvildtudvalg Flemming Østergaard Status for det nationale markvildtprojekt ved DJ- markvildtrådgiver Thomas Iversen Hvordan får vi landmændene med? v. Birger Schütte, Eskjær Hovedgaard Pause Workshop Frokost Plenum Ekskursion til forsøgsarealerne hos John Kjærgaard, Rødding v. SEGES - og Børge Østergård, Heden & Fjorden Kaffe Tak for i dag

2 Referat: Efter velkomst af Christian Johansen tog Flemming Østergaard over og begrundede i et oplæg, hvorfor vi afholder markvildtdagen. Faunaen i agerlandet har brug for en hjælpende hånd. Det danske kulturlandskab er de tusinde muligheders landskab. Med blot 1 % af arealer udlagt til naturvenlige tiltag kan vi skabe opholds- og ynglebiotoper for såvel jagtbare- som ikke jagtbare arter i agerlandet. Og det virker. Resultaterne fra FJDs forvaltningsområder viser tydeligt, at de forskellige tiltag har en effekt. Vi skal derfor: Udveksle synspunkter Inspirere til nye ideer og nye veje Koordinere indsatsen Derpå var det markvildtrådgiver Thomas Iversen fra Danmarks Jægerforbunds tur til at komme med et indlæg Han gennemgik baggrunden for og opbygningen af det nationale markvildtprojekt. Målet er p.t. 60 markvildtlav. Man har nu 50 fungerende lav. Man havde egentlig håbet på at komme op på 100 lav, og interessen er der, men man har ganske enkelt ikke rådgiverkapacitet til at klare 100 lav. Gennem arbejdet i lavene får vi god viden om, hvordan det står til med markvildtet, og sammenholdt med prædatorprojektet giver det gode redskaber til at lave de helt rigtige tiltag, der kan forbedre biotoperne. Markvildtet opholder sig der, hvor der er de bedste biotoper, og der kan ses fremgang, når man iværksætter tiltag, der forbedrer biotoperne. Skjulesteder er meget vigtige. Thomas Iversen understregede også, at den monitering, der foretages i lavsområderne sammenholdt med de optællinger der foretages i FJDs tælleområder er meget vigtige, når vi skal samle viden om bestandenes størrelse. Vildtudbyttestatistikken kan ikke rigtig bruges til at dokumentere størrelsen af hare- og agerhønebestandene. Endelig er monitering vigtig både for at kunne fastlægge mål for indsatsen i det enkelte lav og for at kunne se, om indsatsen virker. Tredje oplægsholder var Birger Schütte, Eskjær. Han indledte med at fortælle, at grunden til, at han var kommet ind i arbejdet var en flok hundefolk, der gerne ville træne på Eskjærs arealer. Det førte til dannelsen af Fuglehundeklubben, der i dag har lejet jagten på store dele af markarealet og et godt samarbejde om at udnytte alle de muligheder, der er for at etablere naturtiltag ude i markerne. Birger Schütte understregede, at der er mange muligheder, det handler blot om at bruge dem. Planteavlskonsulenterne kunne godt være mere aktive i at tilskynde landmænd til at lave tiltag. Men frem for alt skal vi af med en række af de mest tåbelige regler bl.a. på kontrolområdet, hvor man ofte går helt ned i petitesser. Det fratager landmanden lysten til at gøre noget. Han/hun er bange for konsekvenserne. Støtteordningerne kan ændres, så man fik en bruttostøtte på hele arealet. På den måde vil man undgå og spare de konstante opmålinger af markarealerne, der er til stor irritation for landmændene. Men tankegangen hos landmændene skal også ændres. Der skal skabes forståelse for, at det ikke altid kan betale sig at dyrke de sidste kvadratmeter og forståelse af, at godt landmandskab også kan være naturstriber og lærkepletter mm. Workshop Efter en kort pause gik man i gang med workshoppen. Tre grupper cirkulerede mellem tre lokaler, der hver havde sit tema til drøftelse og debat. Vildtforvaltning

3 Markvildtets situation prædatorkontrol Jagttryk og jagttider Skal markjagt genopfindes Udsætning Biotopforbedring Krav til levesteder Naturlige småbiotoper Større naturværdier Hvor skal vi begynde Entreprenør-delen Landbruget Engagement Udførelse Landbrugsuddannelsen Rådgivning Økonomi Efter arbejdet i grupperne gik man til en god og nærende frokost, hvor snakken gik livligt. Efter, at alle var blevet mætte, gik vi over til rapport fra grupperne. Her følger gruppernes anbefalinger sammenskrevet. Vildtforvaltning Vildtets situation: Markvildtet er i fremgang mange steder store regionale forskelle, hvor der findes meget tyndt besatte områder. Mulighederne for fremgang er gode. De forskellige projekter virker som ringe i vandet. Prædation: Ræv er en af de væsentligste prædatorer på rugende fugle. Kragerne tager over, når det gælder yngel. Vi skal være bedre til at udnytte mulighederne for at holde prædatorerne på et passende niveau. Mere jagt, mindre regulering, så hellere regulere jagtmåderne. Hvis det er jagt, kan man også inddrage de unge jægere. Accept hos andre naturbrugere af, at prædatorkontrol er en bydende nødvendighed. Jagt: Det er godt, hvis jægerne har selvjustits. Det har vi i mange år haft, når det gælder hare og agerhøne. Udvider man jagttiden på agerhønen, kan det have gavnlig indvirkning på interessen for at gøre noget for agerhønen. Afholde demojagter forskellige steder. Udsætning: Er ofte en øjenåbner. Skal kombineres med biotopforbedrende tiltag. Familieflokke og det lille fasanopdræt virker bedst. Biotoppleje Krav til levesteder: Variation i området. Lysåbne arealer. Områder med gammelt tuegræs til redeskjul og opformering af insekter. Naturlige småbiotoper: Disse skal bevares og plejes. Vildtvenlige høstmetoder. Større naturværdi: Giv læhegnene mere plads. Vigtigt med små beplantninger. Plant for vildtet er en god ordning, men der skal mere styr på det. Kaos i foråret. Bedre regler for slåning. Brak og randzoner bør slås ultimo februar/primo marts. Kontrol er ikke noget

4 argument. Lade en kant stå i et slet. Optimal placering og rotation i de naturvenlige tiltag. Giv mulighed for at lave tiltag i kanten af vedvarende græsarealer. Hvor skal vi begynde: Vi skal gøre noget, ellers sker der ingen ting. Begynd i det små. Begynd med de naturlige biotoper. Skjul er alfa og omega. Det mindsker også prædationen. Entreprenør: Det er meget vigtigt at få styr på entreprenørdelen. Hvem skal udføre arbejdet. Det kan være alt lige fra lokale jægere, jagtforeningen, pensionerede landmænd eller en maskinstation. Man skal bare vide, hvem der udfører arbejdet. Når der etableres naturstriber, skal der sås meget tyndt. Landbruget Engagement: Eksemplets magt er stor. Gode rollemodeller er vigtige. De kan påvirke andre landmænd på egnen. Enkle regler, der ikke hele tiden laves om, vil være et gode. Landmanden skal kunne se værdien af sin indsats på den ene eller den anden måde. Udførelse: Der skal være en initiativtager. Forskellige interessegrupper kan gå sammen. Rådgivningskontoret kan evt. være behjælpelig. Det er vigtigt, at der er nogen, der styrer projekterne. Landbrugsuddannelsen: Forbedring af naturværdier, faunavenlig dyrkning mm. bør lægges ind som en obligatorisk del af landbrugsuddannelsen. SEGES har undervisningsmaterialet. Læg det f.eks. i 2. hovedforløb, hvor eleverne skal skrive en opgave om emnet. Rådgivning: Det vil være rigtig godt, hvis planteavlskonsulenterne har viden om de forskellige muligheder. Konsulentens råd giver større sikkerhed for landmanden. Der bør være et felt på skemaet, der udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af markplaner, hvor man ved afkrydsning kan tilkendegive, at man gerne vil have en snak om mere naturvenlig markdrift. Man kunne øremærke penge til rådgivning om naturvenlige tiltag min/år. Økonomi: Der er mange penge i naturkassen. Forskellige støtteordninger har det desværre med at løbe ud i en masse kontrol. Derfor skal evt. støtte til naturvenlig drift være meget ubureaukratisk. Hektarstøttereglerne kan ændres, så de tilskynder landmændene til at øge naturværdien i det åbne land. Ekskursion Sidste punkt på dagens program var en mindre ekskursion. Den blev udvidet lidt i forhold til den oprindelige plan, idet Jens Simonsen fra Herning-Ikast Landboforening gerne ville vise lidt fra projektet Naturpletter på agerjord i Herning Kommune. Vi kørte til Sinding, hvor vi så nogle dejlige naturstriber, og hvor Jens Simonsen forklarede om projektet. Et samarbejde på tværs af flere grønne organisationer med Landboforeningen for bordenden og Heden og Fjordens Rådgivningscenter til at udarbejde en folder. Alle landmænd fik ved forårets samtaler om markplaner udleveret folderen. Her kunne man så tilmelde sig ordningen. En maskinstation udførte arbejdet, og Herning Kommune gav kr. til frø. Det er således i år blevet til, at 47 lodsejere har været med, og der er lavet i alt 27 km. naturstriber. Næste år kommer flere landmænd med og nabokommunerne har også vist interesse for projektet. Det udløste spontane klapsalver. Derpå kørte vi til John Kjærgaard, Vildbjerg, hvor SEGES og DCE i nogle år har kørt forsøg med naturstriber. Cammie Aalund Karlslund, SEGES forklarede om baggrunden for forsøgene og forklarede, at man var meget glad for, at de var en del af de såkaldte landsforsøg. Det giver naturligvis nogle

5 begrænsninger, men det giver på den anden side, at man kan bruge de indsamlede data statistisk, fordi det følger reglerne for landsforsøgene. Det er sidste år, forsøget kører. Børge Østergaard, Heden og Fjorden forklarede om opbygningen af de forskellige naturstriber med insektvolde, græsstriber og vildtstriber. Det havde givet god viden om, hvad man skal putte i blandingerne, og hvad man ikke skal. F.eks. skal insektvolde eller græsstriber til skjul udelukkende indeholde tuegræsser. Der blev diskuteret livligt, og de fleste havde i bogstavelig forstand fingrene nede i tiltagene. I forsøgene har man kørt med naturstriber på 10 m, men alle inkl. John Kjærgaard, som har lagt jord til, var enige om, at det nok ville være lettere at sælge striber på 3-4 m. til landmændene. Lange, smalle striber er langt bedre end korte og brede. Særlig interessant var det at se på den store naturstribe, som lå midt i marken og på den måde gjorde markerne mindre. Det ville være dejligt, hvis vi også kunne få lov til at lægge barjordsstriber sammen medf øvrige tiltag midt i marken. Afslutning. Kl. ca var vi tilbage og kunne slutte dagen af over en kop kaffe. Her blev der rundet af og Cammie Aalund Karlslund kom nok med dagens bedste bemærkning, som jeg synes skal stå som overskrift på vores markvildtdag: Der er så mange muligheder for at gøre noget, så skulle vi ikke tage og se på mulighederne i stedet for at stirre os blinde på begrænsningerne. Bedre kunne det ikke siges. Efter en rigtig god dag, hvor FJDs Markvildtudvalg gerne vil takke alle deltagere for positiv og konstruktiv medvirken, håber jeg, at man vil gå hjem og på hver sin front arbejde målbevidst på at få alle involverede til at se mulighederne i stedet for begrænsningerne. Det danske kulturlandskab er de mange muligheders land. Herning- projektet viser tydeligt, at hvor der er vilje, er der også en vej. Tak for en rigtig god dag Aulum d Flemming Østergaard